Referat: 18. juni 2025 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning ultimo maj 2025

Sagsnr: 24-024916

Budgetopfølgningen ultimo maj for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 13,7 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 10,3 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for maj 2025 for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug på 1,7 mio. kr., hvilket er en ændring på 3,4 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Området Pleje og omsorg er forbedret med 0,5 mio. kr. Ændringen skyldes primært mindre udgifter til tomme boliger.
• Antallet af visiterede timer ligger fortsat under det budgetlagte niveau. Derfor er der indregnet et mindre forbrug på 2,2 mio. kr. Ændringen fra sidste måned skyldes en stigning i timerne de seneste uger.     
  I uge 1-20 var de visiterede timer gennemsnitlig på 6.676 timer pr. uge, mens budgettet er på 6.845 timer pr. uge.
• For mellemkommunale betalinger forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Dette er en ændring på 2,6 mio.kr. i forhold til sidste opfølgning. Afvigelsen skyldes primært udflytning fra kommunen samt stigning i døgntakst for enkelte borgere.
• Hjælpemidler er steget med 1,5 mio. kr. fra seneste opfølgning. Afvigelsen skyldes lidt flere bilsager end antaget men primært, at anskaffelsen af biler har været problematisk og medfører øgede priser.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 12,0 mio. kr., hvilket er samme niveau som den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Resultatet for 2025 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser,
  som på nuværende tidspunkter kendt af Myndighedsafdelingen
• Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til sidste opfølgning
• Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der kan opnås et besparelsespotentiale 4,6 mio. kr. på følgende områder:
  • Nedsættelse serviceniveau: 0,5 mio. kr.
  • Ny sagsgennemgang (investering i rådgiver): 0,5 mio. kr.
  • Sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne tilbud: 0,9 mio. kr.
  • Borgere i regionale tilbud: 2,7 mio. kr.

På sidste møde udtrykte udvalget et ønske om at se et økonomisk overblik over de opnåede besluttede besparelser samt ikke indfriede besparelser. Fagchefen orienterer for udviklingen på udvalgsmødet.

Notat
Administrationen har udarbejdet et notat om udgiftsudvikling på ældreområdet samt Handicap og Psykiatri, som er vedhæftet. Notatet har til formål at præsentere data over den faktiske udvikling og perspektivere denne til udviklingen og niveauet på landsplan.

Ingen bemærkninger.

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo maj 2025 for Social- og Sundhedsudvalget således ud:

Den aktuelle forventning hos decentrale enheder er:

Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug på 0,6 mio. kr.  

Handicap og Psykiatri forventer et samlet mindre forbrug på 2,9 mio. kr.

Fagcheferne for fagområderne vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den decentrale økonomi.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at 

• budgetopfølgningen tages til efterretning
• udvalget tager notatet til orientering
• udvalget tager stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer for at minimere
  merforbruget på Handicap og Psykiatri området

• Sagsgennemgang ultimo maj 2025, ej webtilgængelig
• Notat om udgiftsudvikling på ældreområdet samt Handicap og Psykiatri

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker ikke på nuværende tidspunkt at igangsætte initiativer til at nedsætte merforbruget. Udvalget ønsker en drøftelse med Byrådet til budgetkonferencen.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetlægning 2026 - 2029 på Social- og Sundhedsudvalgets område

Sagsnr: 24-025322

Social- og Sundhedsudvalget har på deres møde den 21. maj 2025 behandlet budgetlægningen for
2026-2029.

Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet, Handicaprådet samt FagMED i de to fagområder. LokalMED har været med til at kvalificere høringsvaret fra FagMED. Alle høringssvar er vedlagt som bilag.

Siden første behandlingen af budgetlægningen for 2026-2029 i Social- og Sundhedsudvalget den 21.
maj er der redigeret i 5 forslag, som Ældrerådet, Handicaprådet, Frivilligrådet samt FagMED ikke har
haft mulighed for, at lave endelige høringssvar til.

Der er redigeret i følgende forslag:

 Sundhed og Omsorg

• Nye forslag nr. 4 - Funktionsevnetilstand. Er nulstillet i årene 2028 og 2029.
• Nye forslag nr. 7 - E-team. Beløb er ændret i alle år.
• Nye forsalg nr. A - Velfærdsteknologi. Rettet fra anlægsskema til driftsskema.
• Finansieringsforslag nr. 12 - Elevkontoen. Beløb er ændret i alle år.

• Finansieringsforslag nr. 20 - Ældrereformens DUT-midler. Beløb er ændret i 2026.

• Anlægsforslag nr. 25 - Udvidelsespakke til digitalt træningsprogram. Beløb er ændret i alle år.

Handicap og Psykiatri

• Nyt forslag A Ungeværelser med støtte (sammen med Beskæftigelsesudvalget og Børn- og Familieudvalget)

Eventuelle DUT-reguleringer fremsendes særskilt til budgetkonferencen i august.

Anlægsforslagene om Velfærdsteknologi og Pulje til digital transformationer er overgået til at blive medtaget som en teknisk ændring.

Budgetarbejdets videre proces:

18. juni 2025 - Udvalgets 2. behandling
20. juni 2025 - Udvalgets budgetforslag fremsendes til budgetkonferencen

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg har udarbejdet budgetforslag for 2026-2029. Tabellen nedenfor viser i
overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):

Ultimo juni udarbejdes forslag om demografiregulering for hjemmepleje- og sygeplejeområdet samt det mellemkommunale område, som fremsendes særskilt til budgetkonferencen i august. Demografireguleringerne laves på baggrund af befolkningsprognosen.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri har udarbejdet budgetforslag for 2026-2029. Tabellen nedenfor viser i
overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):

Kristina Møller Nielsen, Viden & Strategi deltager under dette punkt.

Budgetlægningsprocedure for perioden 2026-2029.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der af Byrådets budgetprocedure fremgår:
Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende
finansieringsforslag.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, hvilke forslag til nye tiltag,
finansieringsforslag samt anlægsforslag, der fremsendes til Byrådets budget konference 2025 samt tager høringssvarene til orientering og videresender disse som en del af Byrådets budgetmaterialet.

• Sundhed og Omsorg, samlet oversigt 2026 - 2029, ej webtilgængelig
• Sundhed og Omsorg, FagMEDs høringssvar til budget 2026-2029
• Ældrerådet, høringssvar til budget 2026-2029
• 1. Demografi, Hjemmeplejen
• 2. Demografi, Sygeplejen
• 3. Demografi, Mellemkommunale udgifter
• 4. Funktionsevnetilstand
• 5. Gruppeledelse, Hjemmeplejeområdet
• 6. Gruppeledelse, Plejeboligområdet
• 7. Etablering af E-team – skærmbesøg og medicinteknologi
• 8. Sygeplejedepoter, øget budgetbehov
• 9. Mentorordning i Sundhed og Omsorg
• 10. Aktivitetsområdet, budgetudvidelse
• A. Velfærdsteknologi
• 11. Kørselsudgifter fra budget 2025
• 12. Elevkontoen
• 13. Kompressionsstrømper og øget selvhjulpenhed
• 14. Skærmbesøg i hjemmeplejen
• 15. Reduktion af transportomkostning i sygeplejen
• 16. Dosisdispensering - optælling og udlevering
• 17. Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi
• 18. Ambulant specialiseret genoptræning
• 19. Rehabiliteringspotentiale
• 20. Ældrereformens DUT-midler finansierer 2026
• 24. Udvidelse af Hjælpemiddeldepotet
• 25. Køb af udvidelsespakke til digitalt træningsprogram
• 26. Nødkald og elektroniske låse
• 28. Digitalskærmsystem til planlægning til aflastningsenheden
• 29. Tablets til udlån til borgere
• 30. Rosenlunden, renovering af storkøkken
• 31. Fjordparken, demenssikring
• 32. Bakkely, demensvenlig indretning
• 33. Ringkøbing Plejehjem, udskiftning af gulv
• 34. Åkanden, digitalt koststyringsprogram
• 35. Åkanden, inventar og scanningssystem
• 36. Udskiftning af inventar på Aktivitetsområdet
• 37. Udskiftning af sygeplejetasker og klinisk måleudstyr
• Handicap og Psykiatri, samlet oversigt 2026 - 2029, ej webtilgængelig
• Handicap og Psykiatri, FagMEDs høringssvar til budget 2026-2029
• Handicaprådet, høringssvar budget 2026-2029
• A. Ungeværelser med støtte
• 1. Budgetramme Myndighed
• 2. Sundhedsfaglige ydelser
• 3. Ledelse og ledelsesudvikling
• 4. Fjernelse af indtægtskrav dagtilbud
• 5. Kvalitetsløft Holmehusene
• 6. Rekruttering og uddannelsespulje
• 7. Vågen nattevagt på Satellitten
• 8. Lukning af den uvisiterede café på Me-Tri
• 9. Reduceret køb af ekstern bostøtte
• 10. Reduktion i botilbudspakker
• 11. Reduktion i bostøttepakker
• 12. Reduktion i dagtilbudspakker
• 13. Nedsættelse af timepris
• 14. Reduktion i serviceniveauet på aflastning
• 15. Lukning af uvisiterede caféer
• 16. Reduktion i serviceniveauet
• 17. Renovering af daghjemaflastning, Bakkehuset
• 18. Bakkehuset, foldevæg, terrassedøre og ventilation
• 19. Opgradering eksisterende overfaldsalarm system på Bakkehuset
• 20. Medarbejderstole og skamler til Bakkehuset
• 21. Bus til Holmehusene
• 22. Biler og busser til botilbud

Social- og Sundhedsudvalget beslutter at fremsende de vedlagte nye tiltag med finansieringsforslag og anlægssagerne til budgetkonferencen. Begge dele med  prioriteringer.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Godkendelse af model for forløbsstruktur

Sagsnr: 25-011224

Med Ældrelovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025 indføres helhedspleje, som tildeles borgerne i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb.

Helhedsplejen omfatter følgende:

1) Personlig hjælp og pleje
2) Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet
3) Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Det er jf. Ældrelovens § 9 op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af helhedspleje. Herved forstås bl.a. indhold og sammensætning i den hjælp, der indgår i de enkelte pleje- og omsorgsforløb.

Sundhed og Omsorg har udarbejdet et udkast til forløbsstruktur, der beskriver den overordnede organisering og indhold i pleje- og omsorgsforløbene. 

Bilag 1 illustrerer forløbsstrukturen og bilag 2 illustrerer processen for forløbsafklaring fra borgerhenvendelse til tildeling af forløb.

Forløbsstrukturen for helhedspleje udgøres af et indledende afklarings-/træningsforløb samt fem pleje- og omsorgsforløb. 

Afklarings-/træningsforløbet har til formål at iværksætte relevant træning og rehabilitering samt vurdere borgerens funktionsniveau for, på baggrund heraf, at tildele borgeren det rette forløb. Afklarings-/træningsforløbet tilbydes alle borgere, der henvender sig om hjælp, undtagen borgere, hvor der ikke ses muligheder for at løfte funktionsniveauet. Det kan være borgere i den sidste del af den terminale fase eller borgere med fremadskreden fysisk sygdom. Disse borgere visiteres direkte ind i det relevante forløb.
Der kan også være borgere, hvor visitator umiddelbart kan vurdere, at vedkommende ikke opfylder kriterierne for tildeling af helhedspleje og derfor får afslag uden videre sagsbehandling.
Under afklarings-/træningsforløbet vil borgeren samtidig få tildelt den nødvendige praktiske hjælp og personlige pleje ud fra kommunens serviceniveau.

Afklarings-/træningsforløbet kan, som illustreret i bilag 2, resultere i, at borgeren:

1) Bliver selvhjulpen eller
2) Visiteres til et pleje- og omsorgsforløb

Forløbsstrukturen er opbygget med fem forløb med en trinvis stigning i behovet for pleje og omsorg. Den er defineret på baggrund af en tidsudmåling til de opgaver, som borger har brug for hjælp til inden for helhedsplejen. Der er i de enkelte forløb indbygget en rummelighed, hvor borger og hjemmepleje løbende forventningsafstemmer hjælpebehovet inden for den givne tidsmæssige ramme af forløbet. Den rehabiliterende tilgang er en del af helhedsplejen og skal indgå i samarbejdet mellem borger og hjemmepleje i hverdagen - evt. understøttet af et digitalt træningsprogram.
Hvis borger over en periode viser sig at have et hjælpebehov, som overstiger det timetal, der er i det bevilgede forløb, inddrages visitator i overvejelsen, om borger skal tildeles et nyt træningsforløb. Dette med henblik på afklaring af, om borger kan genvinde et funktionstab, eller om der skal foretages en revisitation til forløb med flere timer til rådighed.

Forløb 5 i modellen er målrettet borgere med behov for mere end 23 timers hjælp om ugen. Tiden i dette forløb udmåles individuelt, fordi der er tale om borgere med et meget stort funktionstab med massiv behov for støtte, og hvor hjælpebehovet kan være svingende.

Som nævnt træder Ældreloven i kraft pr. 1. juli 2025, men der må påregnes en implementeringsperiode i efteråret 2025 for at sikre den bedst mulige overgang for borgeren til helhedspleje. Visitation og levering af helhedspleje tilstræbes igangsat omkring 1. oktober 2025.

Ældreloven §§§ 9, 10, 11

Borgerforløbene omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliteringsindsatser. Afregningsmodellen for disse forløb baseres på vores nuværende økonomiske data og danner grundlag for et retvisende omkostningsniveau.

Tidsintervallerne i borgerforløbene er udelukkende beregnet ud fra eksisterende indsatser inden for personlig pleje og praktisk hjælp. Dette skyldes, at hverdagsrehabiliteringen, som varetages af hjemmeplejen, allerede er integreret i disse indsatser, idet opgaverne udføres med et rehabiliterende sigte. Denne del af borgerforløbene afregnes aktivitetsbaseret pr. døgn, beregnet som et gennemsnit af det foregående års ugentlige timeforbrug, hvilket sikrer et så præcist omkostningsestimat som muligt.

Som led i det tværgående samarbejde om rehabilitering løfter Sundhedscenter Vest deres del af opgaven inden for eget rammebudget. Da indsatsen afholdes inden for denne økonomiske ramme, påvirker det ikke beregningen af tidsintervallerne i borgerforløbene.

Nye rehabiliterende indsatser – fx digitale træningsprogrammer – afregnes via en særskilt pulje, der baseres på den ønskede målsætning. Timer fra denne pulje afregnes 1:1 til hjemmeplejen og registreres aktivitetsbaseret. Det vurderes uhensigtsmæssigt at integrere disse indsatser i den eksisterende afregningsmodel, da omfanget endnu ikke kendes. Når datagrundlaget foreligger, vil indsatserne kunne indregnes i borgerforløbene. Midlerne til puljen vil blive finansieret af de demografimidler, der er afsat til visiterede timer og vil derfor ikke kræve yderligere tildeling.

Afregningsmodellen tager udgangspunkt i data fra 2024. Da borgernes behov ændrer sig over tid – blandt andet i takt med den teknologiske udvikling og øget fokus på rehabilitering – vil modellen skulle justeres årligt, så tidsintervallerne fortsat afspejler det aktuelle serviceniveau og indsatsbehov.

Organiseringen af pleje- og omsorgsforløbene, herunder antal og tidsintervaller vil blive evalueret i takt med implementering af helhedsplejen. De vil om nødvendigt blive justeret for dels at understøtte helhedsplejens principper og dels sikre en forudsigelig økonomistyring.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• oversender sagen omkring udkast til forløbsstruktur til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse

• Bilag 1 Forløbsstruktur
• Bilag 2 Forløbsafklaring

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at forløbsstrukturen godkendes.

Det aftales, at der udfærdiges et kort supplerende notat om økonomien vedrørende forløbsstrukturen til behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet.

Det blev ligeledes aftalt, at der udfærdiges en pressemeddelelse.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Udvidelse af forløbsstrukturer til borgere fra 18-66 år

Sagsnr: 25-011224

Det er administrationens forslag, at kommunen etablerer forløbsstrukturer for borgere i aldersgruppen 18-66 år på samme måde, som den via Ældreloven træder i anvendelse for borgere over 67 år.

Forslaget er begrundet i, at man med visitation i rummelige forløb kan styrke helhedsplejen og sikre sammenhængen i de forskellige elementer af den bevilgede hjælp. Der er tale om en faglig og organisatorisk tilgang, som understøtter både kvalitet og lighed i indsatsen – uanset alder. Den økonomiske vurdering viser en neutral eller minimal påvirkning af kommunens samlede udgifter.

Sundhed & Omsorg er allerede i gang med at designe forløbsstrukturen for ældre borgere, og det foreslås, at denne tilgang udvides, så borgere fra 18 til 66 år, der modtager hjælp efter Serviceloven, også omfattes af samme struktur.

Formålet er at sikre ensartede og kvalitative indsatser på tværs af alder og lovgivning.

Servicelovens § 83 om personlig pleje og praktisk bistand.
Servicelovens § 83 a om rehabiliteringsforløb
Ældreloven (2025), §§ 4–11 om sammenhæng, kontinuitet, tværfaglighed og borgerens ressourcer og selvbestemmelse.

Der er ingen lovgivningsmæssige hindringer for, at kommunen arbejder med forløbsstrukturer for denne gruppe – så længe det sker inden for rammerne af §§ 83 og 83 a i Serviceloven og borgerens retssikkerhed er sikret.

Økonomi har analyseret de økonomiske forskelle ved at etablere forløbsstrukturer for begge målgrupper – borgere i alderen 18–66 år og borgere på 67 år og derover – med afsæt i hjemmehjælpsdata fra 2024. Den væsentligste forskel ligger i fordelingen af dag- og aftentimer, som har en mindre indflydelse på timeprisen.

Analysen viser en gennemsnitlig forskel på 20 øre pr. time ved at inkludere begge aldersgrupper i forløbsstrukturerne, sammenlignet med kun at målrette indsatsen mod 67+ borgere. Denne forskel er indarbejdet i beregningerne, og der tilstræbes en økonomisk nulløsning.

På den baggrund vurderes den samlede økonomiske risiko ved at udvide forløbsstrukturerne til også at omfatte 18–66-årige som lav.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Der forventes følgende effekt:

• Styrket kvalitet og mere ensartet pleje uanset alder
• Mulighed for at anvende én samlet faglig tilgang
• Bedre sammenhæng for borgere, der fylder 67 år, i overgangen fra Serviceloven til Ældreloven 
• Lettere implementering og administration
• Minimal økonomisk påvirkning

Administrationen indstiller, at Social- og sundhedsudvalget træffer beslutning om at udvide forløbsstrukturer til også at omfatte borgere fra 18 til 66 år, der modtager hjælp efter Servicelovens § 83.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Status vedrørende udvidet frit valg af private leverandører af helhedspleje

Sagsnr: 25-007084

I forbindelse med at Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 bliver det udvidede frie valg af private leverandører af helhedsplejen gjort gældende. 

Kommunalbestyrelsen skal hermed skabe grundlag for, at borgere, der modtager et tilbud efter Ældreloven, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf alene den ene leverandør kan være kommunal.

For at opfylde forpligtelsen skal kommunen som minimum:

• Indgå kontrakt med en eller flere leverandører eller
• tilbyde et fritvalgsbevis, som giver borgere, der modtager tilbud adgang til, at de selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.

Helhedsplejen
Leverandører af pleje- og omsorgsforløb skal tilbyde et sammenhængende forløb og skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedsplejen, ÆL §10, som omfatter:

1) Personlig hjælp og pleje

2) Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet

3) Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Fra 1. januar 2027 indgår den kommunale sygepleje endvidere i helhedsplejen.

Status på processen
På mødet den 9. april 2025 blev Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at der er igangsat en proces til at understøtte implementeringen af udvidet frit valg af private leverandører til helhedsplejen.

I forbindelse med orienteringen blev det nævnt, at der i første omgang arbejdes ud fra den nuværende godkendelsesmodel med en vurdering af, hvilke ændringer den ny lovgivning medfører, herunder vurderes også muligheden for et senere udbud.

Administrationen udarbejder en ramme, inklusiv opstiller kriterier, for levering af helhedsplejen efter Ældreloven med udgangspunkt i godkendelsesmodellen. Denne forventes fremlagt til politisk behandling i september 2025.

Der er gennemført en markedsafdækning vedrørende mulige private leverandører på området, og der afholdes i løbet af juni måned dialogmøder med tre private leverandører om at være leverandør af helhedsplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ældreloven §10 og §§18-19.

Der vil på baggrund af tilrettelæggelsen af de kommunale forløb blive beregnet en foreløbig pris til brug for fritvalgsbeviser.  

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Orienteringen tages til efterretning.

Det præciseres, at udvalget har et krav om, at den private leverandør skal kunne levere opgaveløsningen til hele kommunen.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Sammen om innovativ respons

Sagsnr: 25-013215

Ringkøbing-Skjern Kommune har siden efteråret 2023 deltaget i et partnerskabsprojekt med seks andre kommuner samt Danish Life Science Cluster og CO-PI. Projektet har til formål at gentænke og effektivisere den kommunale nødkalds- og responsfunktion på baggrund af stigende demografiske udfordringer og rekrutteringsproblemer i hjemmeplejen. Med udgangspunkt i erfaringer og ny teknologi arbejdes der på at udvikle en fælles, centraliseret model for respons, der kan øge borgernes tryghed og frihed samt frigive ressourcer i plejesektoren. Der blev på Social- og sundhedsudvalget i august 2024 givet en status på projektet.

Siden sidst er partnerskabet reduceret til følgende kommuner: Tønder, Aabenraa, Ærø og Ringkøbing-Skjern.

De deltagende kommuner er i foråret 2025 blevet præsenteret for forskellige mulige organisationsmodeller som ramme for samarbejdet om en fælles responsenhed.

Horton Advokater har i foråret 2025 fungeret som rådgiver i samarbejdet og har udarbejdet en organisationsanalyse, hvor forskellige modeller for organisering blev præsenteret. På baggrund af analysen blev foreningsmodellen enstemmigt valgt som den mest velegnede ramme for det tværkommunale samarbejde om etablering af en fælles responsenhed.

Efter denne beslutning har Horton rådgivet om både de juridiske og organisatoriske overvejelser ved etablering af en forening, herunder muligheder og udfordringer.

Foreningen
Foreningen vil have til formål at sikre driften af og videreudvikle en tværkommunal responsfunktion, der for medlemskommunerne varetager opgaver forbundet med levering af visse syge- og hjemmeplejeydelser. Medlemskommunerne bevarer ansvaret for visitation til disse ydelser.

Foreningen vil skulle fungere som en fleksibel organisatorisk ramme for løbende udvikling og implementering af innovative løsninger, herunder digitale og organisatoriske tiltag, med henblik på at styrke kvaliteten og effektiviteten i den kommunale service.

Foreningen vil have følgende opgaver:

• Foreningen arbejder for medlemskommunerne, og er derfor forpligtet til at levere fleksible og skalerbare serviceydelser, samt understøtte samarbejde og fælles løsninger for medlemmerne.
• På vegne af kommunerne skal foreningen kunne gennemføre udbud af nye teknologiske løsninger, herunder eventuelt også drift og vedligehold af løsningerne.
• Foreningen har til opgave at være opdateret på ny teknologi, der med fordel kunne testes og/ eller implementeres i medlemskommunerne.

Næste skridt i projektet
Der nedsættes en projektgruppe (nuværende styregruppe), som udarbejder kommissorium og vedtægter for foreningen. Der er enighed blandt kommunerne om at indgå et ligeværdigt samarbejde i dannelsen af foreningen. Her vil alle kommuner skulle investere 100.000 kr. i 2025 og 250.000 kr. 2026 til bl.a. ansættelse af projektleder. Det vurderes relevant med ansættelse af en fælles projektleder for at sikre fremdrift og overblik i projektet. Ydermere har ingen kommuner ledige ressourcer til at kunne påtage sig opgaven med projektledelse. 

Den endelige økonomiske model for driften af responsfunktionen, herunder betalingsstrukturer for kontingenter, basisydelser og tillægsydelser, er endnu ikke besluttet.

Center for Offentlig-Privat Innovation (CoPI) har udarbejdet vedlagte bilag, der giver en introduktion og status på projektet, samt næste skridt herfra. Herudover er vedlagt behovsbeskrivelse og notat fra Horton, hvor foreningen som organisationsmodel for responsfunktionen uddybes.

Ingen bemærkninger.

På nuværende tidspunkt er den endelige økonomi i samarbejdet mellem kommunerne ikke afklaret. Ved den endelige kontraktindgåelse vil økonomi i projektet blive skitseret.

Det der vides på nuværende tidspunkt er, at de fire kommuner indgår i et ligeværdigt samarbejde i dannelsen af foreningen. Her vil alle kommuner skulle investere 100.000 kr. i 2025 og 250.000 kr. 2026 til bl.a. ansættelse af projektleder. Finansieringen til projektarbejdet klares for eksisterende budgetmidler i fagområdet for indeværende år.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver en del af foreningen, og det forberedende projektarbejde indtil endelig drift og kontraktindgåelse.

• Notat: Tværkommunalt responscenter og organiseret som forening
• Behovsbeskrivelse for skaleringsprocessen

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Handleplan for Holmehusene

Sagsnr: 25-003958

• Handplan og fremdrift Holmehusene 1.6.25

Orienteringen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Strategi for fremtidens bostøtte

Sagsnr: 25-011792

Handicap og Psykiatri tager i bevilling af bostøtte udgangspunkt i følgende strategiske pejlemærke: ”Vi vil i rette tid at støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – som udgangspunkt i borgerens eget hjem”.

Handicap og Psykiatri har imidlertid ikke oplevet så stor en tilgang til bostøtten, som man kunne forvente på baggrund af den politiske strategi, herunder særligt i forhold til borgere med mere omfattende funktionsnedsættelse. Handicap og Psykiatri køber bostøtte hos private aktører til nogle målgrupper af borgerne med omfattende funktionsnedsættelse, idet Handicap og Psykiatris egen bostøtte ikke kan håndtere denne borgergruppe på nuværende tidspunkt.

Social- og Sundhedsudvalget gav på temamødet den 5. maj 2025 politiske signaler om, at Handicap og Psykiatri udarbejder en strategi for fremtidens bostøtte med udgangspunkt i den politiske strategi.

Formålet med strategien for fremtidens bostøtte er, at bostøtten imødekommer borgernes behov, understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i eget hjem, og at færre borgere dermed bliver bevilget botilbud.

Støtten tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger.

Social- og Sundhedsudvalget bedes på dette møde godkende kommissoriet for strategien for fremtidens bostøtte.

3 spor i strategien for fremtidens bostøtte

Strategien for fremtidens bostøtte indeholder følgende 3 spor:

1. Fleksibel tilrettelæggelse af bostøtten
2. Fremtidig brug af akutpladser til understøttelse af borgere i eget hjem
3. Afklaring af private aktørers fremtidige rolle i bostøtten

Der bliver nedsat administrative arbejdsgrupper for hvert af de 3 spor i strategien for fremtidens bostøtte.

De 3 spor er nærmere beskrevet i kommissoriet.

Politisk og administrativ forankring

Strategien for fremtidens bostøtte er politisk forankret i Social- og Sundhedsudvalget.

Strategien for fremtidens bostøtte er administrativt forankret i områdeledergruppen i Handicap og Psykiatri, som udgør styregruppen for strategien.

Direktør samt fagchefer for henholdsvis Sundhed og Omsorg og Beskæftigelse deltager i styregruppemøderne ad hoc.

Tidsramme

Social- og Sundhedsudvalget drøfter det foreløbige arbejde med strategien for fremtidens bostøtte på et temamøde i oktober/november 2025.

Social- og Sundhedsudvalget beslutter dele af strategien for fremtidens bostøtte på udvalgsmødet i november eller december 2025, mens andre dele af strategien besluttes i den kommende byrådsperiode.

Servicelovens § 85.

Ingen bemærkninger.

Formålet med strategien for fremtidens bostøtte er, at bostøtten imødekommer borgernes behov, understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i eget hjem, og at færre borgere dermed bliver bevilget botilbud.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kommissoriet.

• Kommissorium for strategi for fremtidens bostøtte

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Godkendelse af takstmodel for friplejehjemmet Ganerbo

Sagsnr: 22-021924

Friplejehjemmet Ganerbo er et botilbud for voksne borgere med udviklingshæmning. Tilbuddet er etableret efter Lov om friplejeboliger og rummer 15 pladser til borgere med behov for sovende nattevagt. På Ganerbo bor der både borgere fra Ringkøbing-Skjern Kommune og fra andre kommuner.

Da det er mere end 10 år siden, at den oprindelige aftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ganerbo blev indgået, er der nu behov for at forny aftalen om takstgrundlag og ydelsespakker. Administrationen har derfor været i dialog med Ganerbo med henblik på at fastsætte en ny takstmodel. 

På baggrund af en længere dialog med Ganerbo og grundig vurdering af de reelle og faktiske udgifter ved levering af ydelserne har Ringkøbing-Skjern Kommune beregnet takstgrundlaget. Ringkøbing-Skjern kommune har sikret gennemsigtighed i beregningerne og har anvendt relevante oplysninger fra Tilbudsportalen samt indhentet endelige tilbud fra leverandører. Beregningerne er dokumenteret og afspejler de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.

Ganerbo har ikke ønsket at indgå en aftale med kommunen om afregning.

Takstfastsættelse

Hvis der ikke indgås en aftale mellem kommunen og friplejeboligleverandøren om afregning, følger det af Lov om friplejeboliger § 32, stk. 2, at kommunen fastsætter taksten ud fra sine gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud.

Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor udarbejdet en ny takstmodel med udgangspunkt i de kommunale botilbud til tilsvarende målgrupper – herunder Grønbjerghjemmet, Brohuset og Holmelunden. Den beregnede basistakst for Ganerbo i 2025 udgør 506 kr. pr. døgn.

Denne takst er et gennemsnit af de langsigtede omkostninger på de tre sammenlignelige kommunale tilbud. For Grønbjerghjemmet er 776 kr. pr. døgn, Brohuset er 415 kr. pr. døgn og Holmelunden på 453 kr. pr. døgn.

Særlige opmærksomhedspunkter

Af umiddelbare forskelle i organisationerne kan nævnes:

• Ganerbo har sovende nattevagt, hvor kommunens tilbud har vågen nattevagt.
• Ganerbo har to ledelsesfunktioner – en leder og en pædagogisk leder – hvor de kommunale tilbud har én samlet ledelse.
• Ganerbo flere køretøjer end de kommunale tilbud, hvilket påvirker de samlede omkostninger og serviceniveau.

Ringkøbing-Skjern Kommunes botilbud har gennem en årrække været underlagt effektiviseringskrav, hvilket har påvirket takstniveauet.

Der er tillagt en økonomisk buffer på 5% oven på basis og ydelsestaksten, hvilket kan bidrage til robusthed i forhold til f.eks. tomgang. Kommunens egne tilbud opererer ikke med en tilsvarende buffer. 

Fremadrettet vil Ringkøbing-Skjern Kommunes ydelsespakker og takstsystem anvendes for borgere visiteret til Ganerbo. Ganerbo har ønsket ikke at anvende egne ydelsespakker i den nye taktsmodel.

Kommunen er forpligtet til at fastsætte takster ud fra gennemsnitlige, dokumenterede omkostninger ved egne tilbud, såfremt der ikke foreligger en aftale. 

Lov om friplejeboliger §32.

Fastlæggelsen af ny takstmodel vil få betydning for den fremtidige afregning med Ganerbo. Sammenlignet med tidligere takster kan det medføre en ændring i kommunens udgifter. Det konkrete beløb afhænger af borgernes støttebehov og de tilkøbte ydelsespakker.

I Ganerbos takstmodel vil den fremtidige udgift blive 11,6 mio. kr., hvor Ringkøbing-Skjern Kommunes nye omkostningsbaseret takstmodel vil medføre en udgift på 10,2 mio. kr. For begge beregninger gælder det, at hver organisation selv har vurderet borgers støttebehov, hvorfor tallene er estimater. Med statens takst udbetales der i dag 10,1 mio. kr. for et støttebehov, der ikke er genvurderet. Ovenstående tal er for de borgere, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er handlekommune.

Den nye model sikrer ensartet og gennemsigtig takstfastsættelse på tværs af kommunens egne og private tilbud.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• godkender den nye takstmodel med virkning fra 1. juli 2025 

• Takstmodel

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Fælles udrykningsteam

Sagsnr: 25-013080

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om det Fælles Udrykningsteam (FUT) og Handicap og Psykiatris deltagelse.

Fælles Udrykningsteam (FUT) er et samarbejde mellem Midt- og Vestjyllands Politi og Psykiatrien i Region Midtjylland, der skal forebygge tvangsindlæggelser.

FUT består af en politibetjent og en sygeplejerske fra Regionspsykiatrien som tilbyder forebyggende tværfaglig hjælp til psykisk sårbare borgere. Sammen kører udrykningsteamet ud til borgere fire dage om ugen. Borgerne, der køres ud til, udvælges på baggrund af oplysninger fra politi, region og kommuner.

Teamets opgave er at tilbyde og sætte gang i relevante tiltag, som kan hjælpe borgerne på baggrund af en tværfaglig vurdering, og dermed forebygge tvangsindlæggelser.

Region Midtjylland har i forvejen et udrykningsteam i Østjyllands politikreds, og andre regioner har lignende teams.

Psykiatrien i Region Midtjylland og Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere samarbejdet om et lignende FUT-projekt. I 2019-2021 lavede man forsøg med ordningen som et nationalt satspuljeprojekt. Det tidligere projekt havde en bred målgruppe af psykisk sårbare borgere. I den nye udgave af FUT er det tværfaglige samarbejde målrettet den forebyggende indsats for borgere, som er i risiko for tvangsindlæggelse. At indsatsen nu er målrettet denne målgruppe skyldes, at der er mange gengangere blandt dem, som bliver tvangsindlagt. 

Ud over et tættere samarbejde mellem regionen og politiet er det også hensigten, at de midt- og vestjyske kommuner på sigt skal indgå som en partner i samarbejdet om FUT.

Alle midt- og vestjyske kommuner har udpeget en kontaktperson, som på baggrund af kommunens kendskab til mange af borgerne i målgruppen, vurderer oplysninger fra politi og regioner, og dermed kvalificerer vurderingen af, det kan være hensigtsmæssigt, at FUT besøger. 

Handicap og Psykiatri har i 2025 adhoc en medarbejder med i bilen, når teamet kører ud i Ringkøbing-Skjern Kommune, og byder ind med kommunale indsatser i forebyggelsen af tvangsindlæggelser.

I 2025 finansieres lønudgifterne i forbindelse med deltagelse i FUT inden for rammen. Det skal efterfølgende vurderes, om og hvordan kommuner i Midt- og Vestjylland skal deltage i FUT. 

Handicap og Psykiatris deltagelse i FUT matcher ambitionerne i de 7 politiske pejlemærker og fagområdets arbejde med recoveryorienteret rehabilitering. Da der er tale om at arbejde forebyggende og at bidrage til gode tværgående samarbejder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Orienteringen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Orientering om 10 års psykiatriplan

Sagsnr: 25-013081

Regeringen har i april 2025 fuldendt sin 10-årsplan for psykiatrien med det endelige udspil “En stærkere psykiatri – tilgængelig, sammenhængende og af høj kvalitet”. Planen er resultatet af en bred politisk aftale og bygger videre på det faglige oplæg fra 2022. Den har til formål at løfte psykiatrien markant frem mod 2032 gennem en række konkrete initiativer og investeringer.

Der skal forebygges mere, så flere hjælpes tidligere, og færre får behov for en henvisning til mere specialiseret hjælp. Og der skal sikre bedre og hurtigere hjælp til dem, der skal behandles og måske indlægges.

Hovedpunkterne i planen er følgende:

1. Tidlig indsats og hjælp tæt på borgeren

• Lettilgængelige kommunale tilbud: Der etableres ensartede, lettilgængelige tilbud i alle kommuner for børn og unge med psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse. Disse tilbud skal sikre tidlig opsporing og støtte, før problemerne forværres.  
• Behandling under udredning: Børn og unge skal fremover tilbydes behandlingsindsatser sideløbende med deres udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien for at forebygge forværring af sygdom og støtte familierne bedre.  

2. Styrkelse af behandlingskapaciteten

• Øgede investeringer: Psykiatrien tilføres ekstra 567 millioner kr. i 2024, herunder 400 millioner kr. øremærket til børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover er der afsat midler til dobbeltdiagnosetilbud og forskning.  
• Kapacitetsløft i socialpsykiatrien: Der lægges op til opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien samt styrkelse af udgående teams fra psykiatrien.  

3. Integration af psykiatri og somatik

• Organisatorisk integration: Psykiatrien integreres organisatorisk og ledelsesmæssigt med de somatiske hospitaler for at sikre bedre sammenhæng i behandlingen. Dette indebærer indførelse af tværfaglige behandlingsforløb og ensartede behandlingsstandarder.  

4. Reduktion af tvang og øget patientsikkerhed

• Mål for reduktion af tvang: Frem mod 2030 skal anvendelsen af de mest indgribende tvangsformer, såsom bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin, reduceres med 30 %.
• Fokus på patientsikkerhed: Der er iværksat tiltag for at sikre større tryghed for medarbejdere i psykiatrien og forebygge selvmord, herunder udvikling af en psykiatrisk akuttelefon og en ny handlingsplan for selvmordsforebyggelse.  

5. Tværsektorielt samarbejde og forskning

• Nationale sundhedsråd: Etablering af 17 nye sundhedsråd, der skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen og sikre integrationen af psykiatri og somatik i praksis.  
• Styrket forskning: Der afsættes midler til forskning og udvikling for at understøtte evidensbaserede indsatser og kvalitetsforbedringer i psykiatrien.  

Planen indebærer et samlet løft på 3,2 mia. kr. frem mod 2030, hvilket bringer den samlede investering i psykiatrien siden 2019 op på over 4,3 mia. kr. 

Ingen bemærkninger.

Når budgetmidler er kendte og DUT-reguleret fremsendes en budgetsag.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• En stærkere psykiatri (10 års psykiatriplan)

Orienteringen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Status på rekruttering og tilknytning i Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 24-023810

Social- og Sundhedsudvalget har bedt om en orientering og status i forhold til:

• Juniorjobbere
• Introstillinger
• Dimensioneringen af social- og sundhedselever
• Dimensioneringen af sygeplejestuderende
• Mentorindsats for nyansatte og ikke kun for nyuddannede nyansatte
• Rekrutteringskonsulentens bidrag til at få ufaglærte ind på uddannelserne

Administrationen er blevet bedt om en vurdering af effekten af nuværende tiltag i forhold til rekruttering til sundhedsuddannelserne, rekruttering og fastholdelse til området samt vurdering af, hvorvidt yderligere indsatser kan øge tilgangen til uddannelserne og tilknytningen til området.

Juniorjobbere
Hver enhed, der har en juniorjobber ansat, får 15.000. til dækning af lønudgifter. Eventuelle resterende midler fra puljen, der samlet udgør 355.000 kr. årligt, fordeles mellem de enheder, der har juniorjobbere. Dog fratrækkes først udgiften til introstillinger, og herefter fordeles det resterende beløb. I 2024 betød det, at 286.000 kr. blev fordelt til disse enheder.

Tidligere på året blev der på ERFAmøde på plejeboliger sat fokus på det markante fald i antallet af juniorjobbere. Der peges på flere mulige forklaringer på tilbagegangen - blandt andet, at det kræver ekstra ressourcer og opmærksomhed at have så unge medarbejdere i afdelingerne. Derudover er det ikke alle enheder, der har været opmærksom på den økonomiske kompensation på de 15.000 kr., og har derfor af økonomiske årsager valgt ikke at ansætte juniorjobbere. 

Introstillinger
Ved de sidste fem ansøgningsrunder er der mellem 12-19 personer, der har vist interesse for introstillingerne. Der opleves således ikke udfordringer ved at finde ansøgere:

Udfordringen er nærmere, at enhederne er økonomisk udfordrede i at ansætte i et introstillingsforløb. Grundet økonomitilpasninger i Sundhed og Omsorg, lykkedes det derfor ikke at etablere introstillingsforløb i foråret 2025.

På baggrund heraf blev det på Lederteammøde besluttet at booste stillingerne ved at øge refusionen i efteråret 2025. Det betyder, at enhederne (foruden refusionen af 2 læringsdage om måneden) modtager ca. 60.000-65.000 kr. pr. ansat, der ansættes i et introstillingsforløb fra august 2025 – januar 2026. Disse stillinger er nu afsat.

Dimensioneringen af social- og sundhedselever
I 2024 optog Sundhed og Omsorg 33 social- og sundhedsassistenter (SSA) og 24 social -og sundhedshjælpere (SSH). Dimensioneringen er 60 SSA og 31 SSH. Der blev færdiguddannet 27 SSA og 25 SSH. I 2025 er der optaget 17 SSA og 22 SSH de første fem måneder.

Dimensioneringen af sygeplejestuderende
Dimensioneringen af sygeplejestuderende står over for betydelige udfordringer og forandringer i de kommende år, præget af faldende ansøgertal på landsplan, behov for flere sygeplejersker og politiske reformer. For sygeplejerskeuddannelserne i Midtjylland har der dog været optimisme at spore. VIA øgede i 2022 dimensioneringen på antallet af studieplader til 1.013, hvorfor der, de sidste to år, er optaget flere sygeplejestuderende sammenlignet med tidligere år.

Sammenholdt med den øgede dimensionering, ønsket om at styrke praktikdelen i den nye uddannelsesreform samt de aktuelle – om end endnu uafklarede – drøftelser om en justering af fordelingsnøglen mellem region og kommuner, tyder det samlet set på, at Ringkøbing-Skjern Kommune i fremtiden vil skulle modtage flere sygeplejestuderende end i dag.

Samlet set kræver fremtidens dimensionering af sygeplejestuderende en helhedsorienteret indsats, der adresserer både uddannelsens kvalitet og arbejdsvilkårene i sundhedssektoren.

Mentorindsats for nyansatte og ikke kun for nyuddannede nyansatte
Mentorindsatsen kan fint udvides til også at omfatte nyansatte generelt og ikke kun nyuddannede nyansatte. Det skal nævnes, at flere af enhederne allerede har stor fokus på introduktion og "onboarding" af nyansatte. For nyansatte uden formel uddannelse kunne mentorindsatsen i højere grad inkludere sparring om karriereveje i tæt samarbejde med Sundhed og Omsorgs rekrutteringskonsulent. Mentorerne kan desuden spille en vigtig rolle i at motivere ufaglærte medarbejdere, som endnu ikke opfylder adgangskravene til en uddannelse, fx ved at støtte dem i at påbegynde forløb på sprogskole eller VUC.

Behovet for mentorstøtte blandt nyuddannede nyansatte er endnu ikke fuldt afdækket. Indsatsen består typisk af 1-3 samtaler med den enkelte medarbejder, og hidtil har kun få enheder benyttet sig af tilbuddet.

Det er fortsat vigtigt med målrettede indsatser til at rekruttere flere unge. De få unge der er, bliver der i høj grad konkurreret om, idet mange vælger forskellige ungdomsuddannelser og gymnasier. Til gengæld rummer både tilflyttere og brancheskiftere et potentiale for at rekruttere nye kolleger.

Rekrutteringskonsulentens bidrag til at få ufaglærte ind på uddannelserne
Der arbejdes både med at støtte ufaglærte medarbejdere i at påbegynde en relevant uddannelse og med at rekruttere nye ufaglærte, der kan motiveres til en fremtid inden for Sundhed og Omsorg. Enhedslederne har en vigtig rolle i at identificere medarbejdere med interesse og potentiale og henvise dem til en samtale med rekrutteringskonsulenten. Her afdækkes ønsker og muligheder med fokus på støtte, motivation og konkret vejledning, så den enkelte kan komme godt i gang med et uddannelsesforløb.

For at skabe øget opmærksomhed omkring sundhedsuddannelserne anvendes sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn, deltagelse i job-, karriere- og uddannelsesmesser og oplæg på PLATFORM – en del af den kommunale ungeindsats – samt på Sprogskolen i samarbejde med SOSUMV. Derudover samarbejdes med Jobcentret, herunder jobrådgivere, virksomhedskonsulenter og uddannelsesambassadører.

I forbindelse med rekruttering af ufaglærte til Afløserbanken informeres om uddannelsesmuligheder i stillingsopslagene. Der bruges også digital markedsføring til at tiltrække sommerferieafløsere.

Det er vanskeligt at måle den konkrete effekt af de enkelte tiltag, da mange af dem virker over tid og i samspil. Alligevel antages, at indsatserne skaber øget synlighed, vækker nysgerrighed og styrker interessen for social- og sundhedsområdet. Selvom effekten ikke kan dokumenteres i tal, vurderes det, at arbejdet har stor betydning i et bredere og mere kvalitativt perspektiv, hvor helheden – faget, arbejdspladserne og karrieremulighederne – er afgørende for at flere vælger en vej i sundhedssektoren.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Mentorerne spiller en central rolle i at styrke trivslen og fastholde tilknytningen til både job og uddannelse for elever, studerende og nyansatte nyuddannede i Sundhed og Omsorg. Gennem nærværende støtte og løbende dialog er mentorerne med til at skabe tryghed og engagement i overgangen fra uddannelse til praksis, hvilket bidrager til at mindske frafald og fremme en god opstart.

Samtidig sender mentorfunktionen et klart signal om, at trivsel og faglig udvikling er højt prioriteret i organisationen. Dette har en positiv afsmitning på rekrutteringen, da potentielle elever og medarbejdere oplever, at de bliver taget alvorligt og får den nødvendige støtte til at lykkes.

Mentorerne fungerer også som støttepersoner for vejledere og bidrager til at styrke deres faglighed og trivsel. Ved at være en sparringspartner og ressource person hjælper mentorerne vejlederne med at skabe de bedst mulige rammer for elevernes og de studerendes læring.

Endelig er mentorerne med til at løfte det generelle faglige niveau og afhjælpe eventuelle sproglige barrierer, som kan stå i vejen for faglig forståelse og integration i arbejdsmiljøet. Mentorernes rolle er dermed både fagligt og menneskeligt forankret – og har effekt på tværs af organisationens uddannelses- og rekrutteringsindsats.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Ingen bilag.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Samarbejdsaftale om kommunal varetagelse af regionale opgaver på høreområdet i relation til service og justering

Sagsnr: 25-013968

I foråret 2023 opstod der tvivl om, hvem der har ansvar for justering og service af høreapparater efter endt behandling. En juridisk vurdering slog fast, at opgaverne hører under regionens ansvar.

Alligevel har kommunerne i Region Midtjylland i flere år varetaget disse opgaver for at sikre borgerne et nært og lettilgængeligt tilbud. Kommunerne har nemlig velplacerede kommunikationscentre og lokale træffesteder, hvor borgere hurtigt kan få hjælp.

Det har været nødvendigt at afklare, om kommunerne har lovhjemmel til at varetage opgaverne på vegne af regionen. Det er vurderet, at opgaverne kan udføres inden for rammen af Serviceloven og Specialundervisningsloven.

Derfor er der indgået en samarbejdsaftale, som bygger videre på en midlertidig aftale, der har været gældende siden 1. juli 2023. Aftalen har et gensidigt opsigelsesvarsel på otte måneder og fastlægger en fælles service- og kvalitetsramme. Det juridiske og økonomiske ansvar for opgaverne forbliver hos regionen.

Regionsrådet godkendte i marts 2024, at kommunerne fortsat varetager opgaverne. Den tilhørende service- og kvalitetsramme blev godkendt af Sundhedsstyregruppen i november 2024. Samarbejdsaftalen blev endeligt godkendt af Regionsrådet den 26. februar 2025 og Sundhedssamarbejdsudvalget den 10. marts 2025.

Som udgangspunkt har samarbejdsaftalen ingen økonomiske konsekvenser. Jf. aftalen er der aftalt en takst for hver enkelt ydelse på 740 kr. (2023-prisniveau).

Omfang og betydning:
I 2022 blev der gennemført ca. 10.000 høreapparatbehandlinger i regionen. Mange borgere har efterfølgende behov for justeringer (fx lydstyrke, tekniske tilpasninger) og service (fx udskiftning af slanger, filtre m.m.). Der udføres årligt omkring 12.000 efterjusteringer – simple, men afgørende opgaver for høreapparatets funktion.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender

"samarbejdsaftalen om kommunal varetagelse af regionale opgaver på høreområdet i relation til service- og justering af offentligt udleverede høreapparater"

• Aftale om midlertidig varetagelse af regionale opgaver

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Behandling af ændringsforslag til §18 puljens vejledning samt forretningsorden

Sagsnr: 23-016884

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, om Frivilligrådets ændringsforslag til "Vejledningen om §18 støtte til frivilligt socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune" samt "Forretningsordenen for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune" kan godkendes.

Ændringsforslag til "Vejledningen om §18 støtte til frivilligt socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune"

Frivilligrådet foreslår, at følgende tekst tilføjes §18 vejledningen under afsnittet om "Flerårige §18 bevillinger":

Foreninger, der har indsendt flerårige ansøgninger, skal ved væsentlige ændringer (f.eks. ved øgede formueændringer eller ændring i deltagerantal) oplyse dette senest den 1. april hvert år.  

Årsagen til denne tilføjelse begrundes med, at rådet ønsker at tage forbehold for, at en forening, der har fået en flerårig bevilling og har øget deres formue siden sidste ansøgning, skal kunne behandles på lige vilkår med de 1-årige ansøgninger i indeværende år. Dette er med til at sikre, at vejledningen omkring "Foreningens formue og finansieringsmuligheder" overholdes.

Formuen ønskes oplyst hvert år den 1. april sammen med indsendelsen af det påkrævede regnskab/Tro- og Loveerklæringer. Administrationen af de flerårige ansøgninger kan dermed spare en arbejdsgang for de frivillige.

Se hele udkastet til den reviderede §18 vejledning i bilag 1. 

Ændringsforslag til Forretningsorden for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune

Frivilligrådet foreslår, at følgende tekst skrives ind i forretningsordenen under punkt 4 om "Frivilligrådets Fordelingsmøder". 

Oversigten over ansøgninger ligges i et regneark inden fordelingsmøderne. Regnearket er vejledende. For ansøgere, der søger til mere end 25 dage til samme målgruppe, bliver ansøgningerne behandlet således, at ansøgeren får midler til den dyreste aktivitet først.

Årsagen til denne ændring skyldes, at Frivilligrådet er gået over til at gøre brug af et regneark som en hjælp til at vurdere ansøgningerne ud fra §18 vejledningen. Tidligere skulle formandskabet komme med en foreløbig indstilling til fordeling af midlerne. Rådet ønsker endvidere, at det fremgår af forretningsordenen, at regnearket er vejledende, da de vurderer, at det kan være nødvendigt at fravige regnearkets anbefalinger.

I sager, hvor ansøger f.eks. søger til mere end 25 aktivitetsdage til samme målgruppe vil rådet sikre, at ansøgerne er bekendt med, at den dyreste aktivitet prioriteres først og så fremdeles. 

Se hele udkastet til den reviderede forretningsorden i bilag 2. 

Serviceloven § 18: Byrådet skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
• Stk. 2. Byrådet skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde
• Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af det enkelte byråd

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender Frivilligrådets ændringsforslag vedrørende vejledning til §18 puljerne samt forretningsordenen for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

• Bilag 1: Ændringsforslag til §18 vejledningen til godkendelse i juni 2025
• Bilag 2: Ændringsforslag til §18 forretningsorden til godkendelse i juni 2025

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Ansøgning om øget driftstilskud fra Sømandscaféen, Hvide Sande

Sagsnr: 25-011407

Den 4. april 2025 har administrationen modtaget en ansøgning fra Sømandscaféen i Hvide Sande. Caféen har i de senere år oplevet en stor vækst i antallet af brugere, og der har været driftsunderskud på ca. 40.000 kr. om året, som lige nu dækkes af Indenlandsk Sømandsmission, der også giver et årligt driftstilskud på 125.000 kr. Af de samlede udgifter på knap 500.000 kr. har kommunen hidtil bevilget 87.000 kr. årligt. Caféen søger om, at dens §18 driftstilskud øges til 125.000 kr. fra 2026 og fremadrettet – svarende til en øget bevilling på 38.000 kr. 

Ansøgningen sendes ikke til budgetkonferencen, da beløbet er under minimumsgrænsen på 100.000.

Sømandscaféen i Hvide Sande er et værested, der tilbyder støtte, samvær og et trygt, alkoholfrit fristed for ensomme og udsatte borgere – herunder personer med sociale problemer og misbrugserfaringer. Caféen drives af Sømandsmissionen med stor involvering af frivillige og har åbent alle hverdage samt lørdag formiddag. Gennem samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune fungerer caféen som en forebyggende indsats og indgang til relevante kommunale tilbud. Brugerne får adgang til fællesskab, støtte og billige, sunde måltider. Caféen har ca. 30 daglige brugere og samarbejder tæt med blandt andre Beskæftigelse, Rusmiddelcenteret og Handicap & Psykiatri.

Høringssvar fra Frivilligrådet

Frivilligrådet har i høringssvar udtrykt bekymring for, at en forhøjelse af tilskuddet til Sømandscaféen finansieres ved at reducere §18-puljen med 38.000 kr. Rådet bemærker bl. a. at:

• Driftstilskud til væresteder fremover bør adskilles fra §18-puljen, så forøgede driftstilskud ikke reducerer puljens midler.
• §18-puljen årligt modtager over 100 ansøgninger og støtter sociale indsatser med ca. 1 mio. kr.
• En reduktion af puljen især rammer små lokale foreninger, der arbejder med at modvirke ensomhed og mistrivsel blandt ældre og sårbare borgere – foreninger, der ikke nyder godt af stordriftsfordele.
• Frivillige sociale indsatser er en af de mest omkostningseffektive måder at støtte udsatte borgere på.
• Andelen af frivillige i det sociale arbejde er vokset markant – fra 23 % af de frivillige i 2019 til 40 % i 2022. Denne udvikling forventes at fortsætte pga. flere ældre aktive frivillige.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvorvidt udvalget ønsker at:

• Omprioritere 38.000 kr. fra §18 hovedpuljen til området for varige §18 tilskud og bevilge Sømandshjemmets en årlig forhøjelse af tilskuddet med 38.000 kr., eller

• Bevilge de 38.000 kr. i 2026 og 2027 af udisponerede overførsler, hvor der er 274.000 kr. i indeværende år. Herefter drøftes den videre finansiering, eller  

• Give afslag på Sømandscaféens ansøgning.

• Ansøgning Sømandscafeen
• Frivilligrådets høringssvar til 180625

Udvalget udsætter sagen med henblik på yderligere dialog med Frivilligrådet.

Sagen sættes på i august måned 2025.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Gensidig orientering

Sagsnr:

A.
Sagen vedrørende status på arbejdet med ungeindsatsen udsættes til september.

B.
Sagen vedrørende tværgående samarbejde om beskæftigelsesindsats for borgere på handicap- og psykiatriområdet udsættes til september eller oktober.

C.
Smallere serviceadgang til Handicap og Psykiatri.

D.
Planlægning af temamøder efteråret 2025.
Der er forslag om følgende mødedatoer:

• Mandag den 22. september 2025 med Sundhed og Omsorg
• Mandag den 29. september 2025 med Handicap og Psykiatri

E. 
Opfølgning fra temamøde Sundhed og Omsorg.

F.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025.
Oversigten er vedlagt.

• F. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025 - ej webtilgængelig

Der blev givet en orientering.

Det aftales, at der afholdes et temamøde den 22. september 2025 kl. 15.00-18.00 i Sundhed og Omsorg og den 21. oktober 2025 kl. 14.00 16.00 i Handicap og Psykiatri.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.