Referat: 13. august 2025 kl. 08:00

Mødelokale 6, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Social- og Sundhedsudvalget

Deltagere

  • Linda Nielsen
  • Hans-Christian Blichfeldt
  • Niels Kristian Larsen
  • Jens Jensen
  • Jens Erik Damgaard
  • Susanne Høj
  • Rita Byskov

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Udpegning af personlige stedfortrædere til Handicaprådet

Sagsnr: 22-003591

Sagsfremstilling

I forbindelse med ændringer i Handicaprådets sammensætning, skal Social- og Sundhedsudvalget, efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, godkende nye personlige stedfortrædere. Der skal udpeges personlige stedfortrædere for hhv. Aninne Højmose og Cristina Cvitanich ligesom der skal udpeges en ny personlig stedfortræder for Helene Madsen.

Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Den nuværende valgperiode løber indtil 31. december 2025.

Byrådet har på det konstituerende byrådsmøde den 14. december 2021 bemyndiget Social- og Sundhedsudvalget til at foretage valg til Handicaprådet.

Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af byrådet. Et antal af de medlemmer, der udpeges af byrådet, skal være byrådsmedlemmer. De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af byrådet, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal som medlemmer udpeget af byrådet. Der er for valgperioden udpeget 5 medlemmer fra hhv. Handicaporganisationerne, 2 byrådsmedlemmer og 3 fagchefer.

Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Byrådet beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, der repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Handicaprådet vælger selv sin formand.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 37a.

Bekendtgørelse nr. 1200 af 7. juni 2021 om råd på det sociale område §§ 1 og 2.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender

  • at Lise Bych Ebbensgaard fra Autismeforeningen udpeges som personlig stedfortræder for Aninne Højmose,
  • at Carlo Moritzen fra Høreforeningen udpeges som personlig stedfortræder for Cristina Cvitanich,
  • at Hardy Hansen fra LEV udpeges som personlig stedfortræder for Helene Madsen. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Udvidelse af den forebyggende uvisiterede indsats i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 23-024700

Sagsfremstilling

I budgettet for 2023 blev det besluttet, at Handicap og Psykiatri skulle reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. i 2024, stigende til 4,5 mio. kr. i 2027. Social- og Sundhedsudvalget har på temamøder i 2023 og 2024 givet signaler til administrationen om at udvikle forslag, der kan imødekomme dette krav gennem tilpasning af serviceniveauet.

For at opnå den fulde besparelse mangler der fortsat at blive realiseret 2,4 mio. kr. i 2025, stigende til 3,2 mio. kr. i 2027.

Administrationen har på den baggrund arbejdet videre med et forslag, der kombinerer en styrket forebyggende indsats med en målrettet og strammere adgang til ydelser i Handicap og Psykiatri.

Forslaget handler om at etablere en ny forebyggende og mere fokuseret serviceadgang, der skal sikre en tidlig, koordineret og tværfaglig indsats for borgere med behov for støtte. Ved at møde borgerne tidligere og arbejde intensivt med deres egne mål og motivation, er målet at mindske behovet for visiterede ydelser, herunder bostøtte og botilbud, og samtidig sikre, at de rette borgere får adgang til de rette tilbud.

Indsatsen bygger videre på de gode erfaringer fra Vendepunktet, hvor det er lykkedes at styrke borgernes selvhjulpenhed gennem korterevarende, intensive og målrettede forløb. Denne tilgang kan være afgørende for at undgå en unødvendig visitation til længerevarende støtte.

I den nye tilgang til serviceadgangen fokuseres der på forebyggende indsatser frem for visterede ydelser.

Forslaget har været drøftet på flere møder i Social- og Sundhedsudvalget i 2025 og har været i høring hos Handicaprådet samt FagMED og LokalMED i Handicap og Psykiatri.

På baggrund af høringssvarene blev der i juni afholdt administrative drøftelser med repræsentanter fra lokalMED. Her var der generel opbakning til at etablere en ny og strammere serviceadgang, men også et ønske om, at opstarten sker i mindre skala med et begrænset antal borgere for at sikre en tryg implementering.

Et bilag med en beskrivelse af modellen for en smallere og forebyggende serviceadgang er vedlagt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Serviceloven §82 og 85.

Økonomi

Da forslaget ikke vil have fuld helårsvirkning i 2025 vil forslaget ikke kunne opnå en besparelse på 2,3 mio. kr. i 2025. I 2026 er besparelseskravet på 3,2 mio. kr.

Den første beregning viser, at der potentielt kan opnås en netto reduktion i omkostninger på 1,2 mio. kr. årligt ved at arbejde med opgaven på en ny måde. De første måneder startes der op med et færre antal borgere end estimeret, hvorfor potentialet er lidt lavere i opstarten.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Erfaringen fra Vendepunktet viser, at selv borgere med komplekse problematikker kan opnå fremgang i kortere og fokuserede forløb, hvis indsatsen tager udgangspunkt i deres egne mål og ressourcer.

En forebyggende og målrettet tilgang kan samtidig give mulighed for at omprioritere ressourcerne i fx bostøtten, så der skabes bedre rammer for de borgere, der har behov for længerevarende støtte. På længere sigt kan det medføre færre indskrivninger i botilbud og et mere bæredygtigt serviceniveau.

Effekten vil blive målt på følgende parametre:

  • Udviklingen i antal visiterede borgere til bostøtte 

  • Andel af borgere, der bliver selvhjulpne efter forløb i den forebyggende indgang

  • Reduktion i varigheden og omkostningerne ved visiterede ydelser

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der etableres en ny forebyggende og strammere serviceadgang til Handicap og Psykiatri, med henblik på at reducere tilgangen til visiterede ydelser og understøtte den økonomiske målsætning.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Handleplan for Holmehusene

Sagsnr: 25-003958

Sagsfremstilling

Administrationen har udfærdiget en handleplan for løft af kvaliteten på botilbuddet Holmehusene. 

Baggrunden for handleplanen er, at Holmehusene den 31. maj 2024 fik et skærpet tilsyn af Socialtilsyn Midt på grund af kvalitetsmangler. Den 24. oktober 2024 var tilsynet på tilsynsbesøg, og på den baggrund blev der udfærdiget en tilsynsrapport. Ringkøbing-Skjern Kommune modtog den 20. januar 2025 en afgørelse fra Socialtilsyn Midt om ophør af godkendelse som socialt tilbud den 20. maj 2025. Social- og Sundhedsudvalget har den 31. januar 2025 truffet afgørelse om, at denne afgørelse skal påklages. Klagen er sendt til Socialtilsyn Midt.

Socialtilsynet har den 17. marts 2025 ændret deres afgørelse. I stedet for at lukke Holmehusene pr. 20. maj 2025, har Socialtilsynet givet et skærpet tilsyn, som løber frem til den 14. september 2025.

Socialtilsynet har den 28. juli 2025 ophævet det skærpede tilsyn og godkendt Holmehusene uden anmærkninger, da Socialtilsynets  samlede vurdering er, at Holmehusene på tilfredsstillende vis har arbejdet med de kvalitetsmangler, der var ved tilsynet i 2024.

Der er lavet en tilsynsrapport, som ligger til grund for afgørelsen om ophævelsen af det skærpede tilsyn. Den er vedhæftet som bilag. (samlet vurdering ses på side 5 og spindelvævet på side 58)

Fagchefen har hver måned under det skærpede tilsyn, orienteret Social- og Sundhedsudvalget om fremdriften i handleplanen. Der vil fortsat blive arbejdet med handleplanen, så udviklingen fortsætter. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov og socialt tilsyn §5 og 6.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Indsatserne i handleplanen har haft til formål at medføre løft af kvaliteten på Holmehusene således, at botilbuddet kunne leve op til kravene i socialtilsynets kvalitetsmodel og dermed opnå at det skærpede tilsyn fjernes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter, om der fortsat månedlig skal gives en status på fremdriften på Holmehusene.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes og det besluttes, at fagchefen en gang om måneden orienterer om Holmehusene under gensidig orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Tværkommunalt administrativt samarbejde om døgntilbud

Sagsnr: 23-027059

Sagsfremstilling

De seks kommuner i Gødstrupklyngen (Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner) har med afsæt i et fælles seminar tilbage i januar 2024 drøftet udfordringer på det specialiserede socialområde. Deltagerkredsen består af direktører, fagchefer og myndighedsledere. På baggrund af det fælles seminar var der en politisk sag på udvalgsmøderne på tværs af de seks kommuner. Sagen var på Social og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune den 22. maj 2024, hvor der blev givet en orientering om arbejdet og udvalget støttede op om det tværkommunale samarbejde.

De seks kommuners samarbejde på det administrative niveau tager afsæt i et fælles ønske, om at kunne købe og sælge døgntilbud inden for klyngen. Kommunerne afventer et igangværende nationalt arbejde i DASSOS regi, som omhandler retningslinjer på området, hvorfor der i den mellemliggende periode fortsat vil være fokus på det nuværende samarbejde.

Siden det fælles seminar i januar 2024 har deltagerkredsen mødtes flere gange, senest den 2. maj 2025. Mødet tog udgangspunkt i det fælles notat vedr. adfærd i forhandling af køb og salg, som blev godkendt på mødet den 31. maj 2024. Deltagerkredsen fastholder fokus på det gode samarbejde og hinanden som første valg, når der skal findes ledige døgnpladser.

Myndighedslederne mødes fire gange om året, hvor de laver krydsvisitation og drøfter udfordringer og muligheder ift. sammenlignelige sager. Her arbejder de på, at arbejdsgangene i de seks kommuner er så sammenlignelig som muligt, for at lette arbejdet ved udveksling af køb og salg. Ligeledes opdatere myndighedslederne også en liste hver måned, over ledige botilbudspladser i de seks kommuner, som visitationsudvalgene kan anvende, for at understøtte at vi er hinandens første valg.

Fagcheferne mødes også fire gange om året for at holde fast i det gode samarbejde. Fagcheferne drøfter udviklingen i økonomien vedr. køb og salg af botilbudspladser på tværs af kommunerne.

Nedenstående tabeller viser udviklingen på borgere som både var aktive i april 2024 og april 2025. Der er tale om et lavt antal personer for den enkelte kommune. Derfor kan der være relativt store udsving. Tallene bruges til at følge med i om vi når vores fælles ambitioner.

Køb hos øvrige kommuner i klyngen.

Kommune

Udgifter 2024 (2025 PL 3,7%)

Udgifter 2025

Procentvis difference udover PL

Holstebro

2.345.287

2.449.703

4,5%

Herning

6.927.042

7.183.911

3,71%

Ikast-Brande

7.740.439

7.947.582

2,64%

Struer

1.892.481

2.013.895

6,42%

Lemvig

1.086.009

1.128.640

3,9%

Ringkøbing-Skjern

4.112.200

4.134.417

0,5%

I alt

24.103.458

24.858.148

3,08%

Salg til øvrige kommuner i klyngen.

Kommune

Indtægter 2024 (2025 PL 3,7%)

Indtægter 2025

Procentvis difference udover PL

Holstebro

3.901.260

3.877.542

-0,6%

Herning

1.090.001

1.081.440

-0,8%

Ikast-Brande

13.434.480

13.905.788

3,45%

Struer

1.486.308

1.650.465

11%

Lemvig

1.723.841

1.705.491

-1,1%

Ringkøbing-Skjern

1.976.356

2.060.040

4,2%

I alt

23.612.246

24.280.766

2,79%

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Serviceloven §107 og 108 samt Almenboligloven §105.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget orienteres for fortsat at have fokus på det administrative samarbejde om døgntilbud.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Budgetopfølgning ultimo juli 2025

Sagsnr: 24-024916

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen ultimo juli for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget

viser et samlet merforbrug på 14,2 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning
om et merforbrug på 13,7 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for juli 2025 for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug
på 1,6 mio. kr., hvilket er en ændring på 0,1 mio. kr. i
forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Området Pleje og omsorg er forbedret med 1,5 mio. kr. Ændringen skyldes primært tilpasning af flere områder, såsom IT-puljen og sygeplejens budget til kørsel.  
  • Antallet af visiterede timer ligger fortsat under det budgetlagte niveau. Derfor er der indregnet
    et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. I uge 1-26 var de visiterede timer gennemsnitlig på 6.673 timer pr. uge, mens budgettet er på 6.845 timer pr. uge.
  • For mellemkommunale betalinger forventes et merforbrug på 11,8 mio. kr. Dette er en ændring på 0,8 mio.kr. i forhold til sidste opfølgning. Afvigelsen skyldes primært yderligere udflyt fra kommunen.
  • Hjælpemidler er steget med 0,3 mio. kr. fra seneste opfølgning. Ændringen skyldes en lille stigning i antal borgere til GPS-trackere, optiske hjælpemidler samt kompressionsstrømper.   
  • Ændringen på 0,3 mio. kr. for friplejehjemmene, skyldes en genberegning af taksterne.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug
på 12,6 mio. kr., hvilket er 
en ændring på 0,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Resultatet for 2025 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser,
    som på nuværende tidspunkter kendt af Myndighedsafdelingen
  •  Tilgang af borgere med hjerneskade og til BPA-området (borgerstyret personlig assistance)
  • Revisitering af borgere fra botilbud til bostøtte, samt ændret forventning til udgiftsniveauet til kommende borgere i nedadgående retning.
  • Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der kan opnås et besparelsespotentiale 4,5 mio. kr. på følgende områder:
    • Nedsættelse serviceniveau: 0,5 mio. kr.
    • Ny sagsgennemgang (investering i rådgiver): 0,4 mio. kr.
    • Sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne tilbud: 0,9 mio. kr.
    • Borgere i regionale tilbud: 2,7 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo juli 2025 for Social- og
Sundhedsudvalget således ud:

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

  • budgetopfølgningen tages til efterretning
  • udvalget tager stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer for at minimere
  • merforbruget på Handicap og Psykiatri området

BilagBeslutning

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Udvalget ønsker ikke på nuværende tidspunkt at igangsætte yderligere tiltag for at mindske merforbruget på Handicap og Psykiatri.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Budgetopfølgning for decentrale enheder ultimo juli 2025

Sagsnr: 24-024916

Sagsfremstilling

Generelt
Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. juli 2025 for de decentrale enheder under Social- og Sundhedsudvalget.

Der udarbejdes decentrale budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt. Det er pr. 31. marts, 30 juni (31. juli) og 31. oktober. For Social- og Sundhedsudvalget gælder dette for enheder under Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.
Budgetopfølgningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de decentrale enheder under Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget. 

Sundhed og Omsorg
Enhederne inden for Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug på 3,7 mio. kr. 

I tabellen ovenfor er der indarbejdet en ny linje med teksten "Overførsel fra 2024 til 2025". Beløbet på 5,292 mio. kr. stammer fra overførsel af driftsmidler fra 2024 til 2025. Dette blev bevilget af Økonomiudvalget den 1. april 2025 i pkt. 5. Beløbet er med vilje ikke lagt ud til enhederne, da det er vigtigt for styring af enhedernes resultat i indeværende år, da de 5,292 mio. kr. skal bruges til at afvikle på enhedernes gæld. Beløbet udplaceres ultimo året til de aftalte enheder. 

Ældrecentrene forventer et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,3 mio.kr fra opfølgningen i marts. Dette er et resultat af målrettede tilpasninger i fremmødestrukturen, som blev iværksat i efteråret 2024.

Hjemmeplejen og Akutfunktionen forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er en forandring på 2,5 mio. kr. i øgede udgifter. Forklaringen er blandt andet, at data for selvvalgte hjælpere (§94) har været registreret på to forskellige måder. Dette har bevirket, at forventningen til det økonomiske resultat på tre enheder har været for optimistisk. På tidspunktet hvor fejlen blev opdaget havde det en betydning på 2 mio. kr. Jf. udvalgets beslutning den 9. april 2025 pkt. 12 er enhederne blevet budgettildelt 2,1 mio. kr. til at sikre overgangen til Ældreloven.

De øvrige enheder forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,3 mio. kr. 

Generelt Der arbejdes fortsat intenst for at overholde budgetterne, dette arbejde, er som i 2024, forankret i Styregruppen for Bæredygtige enheder. Styregruppen har følgende opgaver:
• månedlige møder i styregruppen
• øget gensidig information i styringskæden
• månedlig mundtlig afrapportering fra fagchef til udvalget (under budgetopfølgningspunktet)
• hvordan enhederne understøttes af samarbejdspartnere
• udvikling af styringsværktøj herunder drejebøge
r

Implementeringen af de forskellige tiltag er fortsat en stor opgave for institutionerne og indebærer mange omstillinger. På udvalgsmødet redegør fagchefen for nogle af de igangsatte indsatser.

Handicap og Psykiatri
Enhederne under Handicap og Psykiatri forventer et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket er 1,5 mio. kr. lavere end ved sidste opfølgning. Ændringen i mindreforbruget skyldes hovedsageligt genopretning af Holmehusene.

Status for tilpasninger
I første halvår 2025 har enhederne arbejdet videre med at tilpasse omkostningerne til budgettet. Flere af de iværksatte tiltag har haft effekt. På de tilbud, der fortsat er udfordret, drøfter administrationen og de daglige ledere yderligere indsatser og justeringer med henblik på at opnå balance. 

Korterevarende tilbud forventer et mindreforbrug på 3,1 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. lavere end ved sidste opfølgning. Der afventes proces omkring projektet Smallere indgang på området. 

  • Vendepunktet og Uvisiterede tilbud: Forventer et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der ses dog et højere forbrug på 0,4 mio. kr. ved de uvisiterede tilbud.
  • Dagtilbud: Forventer mindreforbrug på 0,8 mio. kr.
  •  Bostøtte: Forventer et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er stort set uændret.

Længerevarende tilbud forventer et merforbrug på 3,9 mio. kr., hvoraf Holmehusene står for 3,0 mio. kr.

Der arbejdes målrette på at reducere merforbruget gennem:

  • kompetenceudvikling
  • bedre ressourcehåndtering
  • justering af vagtplaner
  • samt håndtering af langtidssygemeldinger

De øvrige tilbud fastholder samlet set deres forbrug, men der er fortsat fokus på yderligere justeringer og tæt koordinering mellem Handicap og Psykiatri, Viden & Strategi samt Personale & Digitalisering for at understøtte indsatserne. 

Desuden har flere tilbud haft forhøjede udgifter i forbindelse med oplæring af medarbejdere ved indflytning af nye beboere.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

De decentrale enheder under Social- og Sundhedsudvalgets budgetområde forventer et samlet
mindreforbrug på 5,1 mio. kr. i 2025. Det skal
bemærkes, at de 5,292 mio. kr. skal gå til ekstraordinær afvikling af gæld på Sundhed og Omsorgs område, hvorfor resultatet er på 0,1 mio. kr. for begge fagområder.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. 

BilagBeslutning

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Status på ældrereformen august 2025

Sagsnr: 25-016581

Sagsfremstilling

Ældrereformen medfører væsentlige ændringer for både organisationen og borgerne. For at sikre politisk overblik og indsigt gives der løbende status og orientering om implementeringsarbejdet.

Forløb

Udvalget godkendte på mødet i juni en tilstræbelse om, at visitering af nye forløb påbegyndes fra 1. oktober 2025. Den 1. juli 2025 er der udsendt en pressemeddelelse, som beskrev kommunens arbejde med implementeringen – herunder den nye forløbsstruktur og den fremtidige organisering i teams.

Administrationen arbejder aktuelt med at udfolde og konkretisere forløbene, og der igangsættes introduktion af medarbejdere til den nye tilgang, hvor fokus flyttes fra enkeltydelser til helhedsorienterede forløb.

Organisering af hjemmeplejen / helhedsplejen

Et forslag til ny organisering af den udekørende hjemmepleje er sendt i høring i MED-systemet. Sagen forventes forelagt udvalget på mødet i september.

Formålet med reorganiseringen er at understøtte reformens krav om helhedspleje, tværfaglighed og kontinuitet, så borgerne i højere grad oplever en sammenhængende indsats.

Kompetenceløft

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået godkendt sin ansøgning til KL om praksisnær kompetenceudvikling og implementeringsstøtte til helhedspleje.

  • Planlægningsfase: Opstartsmøde afholdes i oktober 2025.
  • Kompetenceudvikling: Forløbet forventes igangsat i første halvdel af 2026 og vil løbe over 9 måneder.
  • Målgruppe: Ledere og nøglepersoner i hele Sundhed og Omsorg.
  • Indhold: Forløbet udvikles i samarbejde med SOSU-skoler og professionshøjskoler, og tilpasses lokale behov. Det skal ruste ledere og medarbejdere til at løfte de nye opgaver i ældrereformen.

Herudover tilbydes undervisning i tværfagligt teamsamarbejde ved CareLink. Dette tilbud omfatter omkring 80 medarbejdere fordelt på hjemmepleje, sygepleje, visitation og Sundhedscenter Vest.

Et særskilt spor for ledere er under udvikling, i samarbejde med HR-afdelingen, med fokus på deres ændrede rolle i fremtidens ældrepleje.

Civilsamfund

Der er nedsat en referencegruppe med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Handicap og psykiatri, handicap- og ældrerådet, herudover er der også repræsenterer fra interesseorganisationer som f.eks. Rødkors. Gruppens rolle er at bidrage med erfaringer, viden og perspektiver fra forskellige dele af civilsamfundet, som led i en løbende dialog om implementeringen af ældrereformen.

Formålet er at sikre gensidig forståelse og åben kommunikation mellem civilsamfundet og Sundhed og Omsorg – med fokus på, hvordan samarbejdet bedst kan styrkes i fremtidens ældrepleje.

Der arbejdes desuden på at afholde borgermøder med henblik på at engagere og involvere borgere i reformarbejdet og i drøftelser af, hvordan civilsamfund og kommune kan supplere og styrke hinanden i indsatsen for ældre borgere.

Plejecenter

Lederne er i gang med at se på hvilke kompetencer den ny ældrelov kalder på, og hvordan det kan gribes an på plejecentrene, her drøftes blandt andet ansættelse af terapeuter, opgavevaretagelse på tværs af faggrupper og fagligsparring. Derudover er der indledende drøftelser med flere vennekredse til plejecentrene, ift. hvordan de kan se deres rolle, bidrage og være understøttende i de nye opgaver.

Fremtidig organisering af terapeutfaglige indsatser i helhedsplejen

Med afsæt i den nye ældrelov foreskrives det, at helhedsplejen fremover også skal omfatte fysisk genoptræning, og at indsatsen skal tilrettelægges med et forebyggende, vedligeholdende og rehabiliterende sigte.

I dag er disse opgaver lovgivningsmæssigt forankret i serviceloven og varetages af ergo- og fysioterapeuter tilknyttet Sundhedscenter Vest. I den nye organisering lægges der imidlertid op til, at disse terapeuter i højere grad bliver en integreret del af de kommende tværfaglige helhedsplejeteams.

Der er derfor igangsat et arbejde med at beskrive:

  • de terapeutfaglige opgaver i den kommende struktur,
  • den organisatoriske tilknytning til helhedsplejen, samt
  • de konkrete rehabiliterende indsatser, der skal indgå i tilbuddet til borgerne.

Det forventes, at der foreligger et oplæg til politisk behandling i løbet af efteråret.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Anbefaling af kommunal repræsentation i regionale sundhedsråd som følge af sundhedsreformen

Sagsnr: 25-014569

Sagsfremstilling

Som led i Sundhedsreformen 2024 etableres der pr. 1. januar 2026 17 regionale sundhedsråd, der skal være omdrejningspunkt for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre mere lokale og sammenhængende sundhedstilbud. Sundhedsrådene fungerer som regionens stående udvalg for sundhedsområdet og har det umiddelbare ansvar for den regionale sundhedsindsats inden for et geografisk område.

Rådene skal bl.a. udarbejde nærsundhedsplaner, planlægge almenmedicinske tilbud, udmønte midler til nære sundhedsindsatser samt varetage nye opgaver såsom akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering. Der er tale om betydelige midler, idet rådene får ansvar for at fordele 4,4 mia. kr. årligt fra 2030 – heraf 2 mia. kr. til kommunale sundhedsindsatser.

Kommunerne skal i deres styrelsesvedtægt inden 1. november 2025 fastlægge, hvem der repræsenterer kommunen i det relevante sundhedsråd. Det skal enten være borgmesteren eller en udvalgsformand, som varetager hovedparten af kommunens sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriopgaver.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur.
Lov om ændring af lov om regioner og andre love som led i sundhedsreformen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt udvalget anbefaler, at det bliver borgmesteren eller formanden for Social- og Sundhedsudvalget, som udpeges som Ringkøbing-Skjern Kommunes repræsentant i det regionale sundhedsråd, og at dette indarbejdes i kommunens styrelsesvedtægt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at det er Social- og Sundhedsudvalgsformanden i kommunen, der udpeges til det nye sundhedsråd, og at det er næstformanden i Social- og Sundhedsudvalget, der udpeges som stedfortræder.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ansøgning om øget driftstilskud til Sømandscaféen i Hvide Sande

Sagsnr: 25-011407

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget udsatte på mødet den 18. juni 2025 behandlingen af ansøgningen fra Sømandscaféen i Hvide Sande om øget driftstilskud på 38.000 kr. årligt fra 2026 og fremefter. Udvalget ønskede en yderligere dialog med Frivilligrådet, som nu har behandlet sagen.

Baggrund

Sømandscaféen i Hvide Sande er et værested drevet af Indenlandsk Sømandsmission. Caféen har stor frivillig opbakning og fungerer som et trygt, alkoholfrit fristed for ensomme og udsatte borgere, herunder personer med sociale problemer og misbrugserfaringer. Caféen har åbent seks dage om ugen og samarbejder med kommunale aktører som Rusmiddelcenteret og Handicap & Psykiatri.

Caféens samlede udgifter udgør ca. 500.000 kr. årligt, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommune hidtil har givet 87.000 kr. i driftstilskud. Sømandscaféen har ansøgt om at få dette tilskud forhøjet til 125.000 kr. fra 2026. Baggrunden er et årligt driftsunderskud på ca. 40.000 kr., som indtil videre er dækket af Sømandsmissionen.

Frivilligrådets behandling

Frivilligrådet har nu meddelt, at de bakker op om, at de ønskede 38.000 kr. årligt bevilges fra tilbageløbsmidler i §18-puljen for årene 2026 og 2027. Det betyder, at der samlet set bevilges 76.000 kr. fra disse midler.

Rådet har samtidig gjort det klart, at:

  • midlerne forudsættes at komme fra tilbageløb og ikke den ordinære §18-hovedpulje.
  • der ikke kan forventes tilsvarende midler fra 2028 og frem, da rådet ikke har sikkerhed for tilbageløbsmidler.
  • det ønskes, at udvalget drøfter fremtidig finansiering.
Rådet anbefaler at tilskud til væresteder fremover bør adskilles fra §18-hovedpuljen for at sikre midler til små lokale frivilligforeninger.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

  • godkender Frivilligrådets indstilling om at de 76.000 kr. tages fra tilbageløbsmidler med 38.000 kr. i hvert af de to år 2026 og 2027
  • drøfter den videre finansiering af Sømandscaféens øgede driftstilskud fra 2028 og fremadrettet

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget kan ikke på nuværende tidpunkt tage stilling til den fremtidige finansiering efter 2027, men udvalget opfordrer til, at bestyrelsen arbejder med at nedbringe de samlede driftsudgifter.


Kopier link til punktet  -   Print

11: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

A. 
Økonomiudvalgspunkt omkring budgetlægning 2026-2029, 5. august 2025.
Bilag er vedlagt.

B.
Orientering om Ganerbo.

C.
Planlægning af studietur - demensvenlig plejehjem.

D.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025.
Oversigten er vedlagt.

BilagBeslutning

Der blev givet en orientering.

Udvalget ønsker, at der sættes et orienteringspunkt på vedr. processen omkring Åkanden.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing