Dagsorden: 10. december 2025 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2 LUKKET PUNKT: Årets Frivillige Sociale Indsats 2025

Sagsnr: 25-019794

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Sagsnr: 25-022538

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til Frivilligrådets indstilling om fordeling af midler fra §18 Hovedpuljen for 2026.

Ringkøbing-Skjern Kommune har 1.475.000 kr. i §18 puljerne til at støtte det frivillige sociale arbejde i kommunen i 2026. Midlerne er tilgængelige i en §18 Hovedpulje, som foreninger mv. kunne søge til deres etablerede aktiviteter inden den 6.oktober 2025. Efter uddeling af midler til ansøgere til §18 Hovedpuljen kan de resterende midler (minimum 125.000 kr.) søges løbende i §18 Udviklingspuljen, hvor der udelukkende kan søges til "nye initiativer, udviklingstiltag og ekstraordinære aktiviteter". 

Den 18. juni 2025 vedtog Social- og Sundhedsudvalget en vejledning for §18 støtte til frivilligt socialt arbejde samt en forretningsorden for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se her: Vejledning om §18 støtte til frivillige sociale indsatser eller se hhv. bilag 1 og 2. 

Indstilling
Frivilligrådet har modtaget 103 ansøgninger fra 61 foreninger til §18 Hovedpuljen. Se alle ansøgninger i bilag 3. Det er 9 foreninger og 6 ansøgninger færre end sidste år. Ansøgningerne er behandlet i overensstemmelse med ovenstående vejledning. Der er ansøgt om i alt ca. 1.892.000 kr. Der er således søgt om ca. 282.000 kr. mere end sidste år.

Frivilligrådet indstiller 71 ansøgninger til støtte på i alt 1.021.732 kr. 2 ansøgninger er blevet flyttet over til behandling i §18 Udviklingspuljen. Der er indstillet 29 ansøgninger til afslag. 1 forening trak deres ansøgning inden behandlingen i Frivilligrådet. Der er således knap 453.000 kr. tilbage til uddeling fra §18 Udviklingspuljen for resten af 2026. Fordelingen af midler fra §18 Udviklingspuljen er uddelegeret til Frivilligrådet og forgår løbende i 2026. 

Offentliggørelse
§18 ansøgerne vil få svar på deres ansøgninger efter Social- og Sundhedsudvalgsmødet d. 10. december 2025. Herefter offentliggøres oversigten over ansøgere også på Ringkøbing-Skjern Kommunes foreningsportal.

Lovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven

• Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.

• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

• Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse

Til at støtte det frivillige sociale arbejde er der i kommunens budget for 2026 på §18-området afsat ca. 5,1 mio. kr. Af budgettet er forlods afsat midler til Frivilligcentret Frivilligvest, Selvhjælp Ringkøbing-Skjern under FrivilligVest, Cafe Røde Kors i Ringkøbing, Cafe Værestedet Montana i Skjern, værestedet Sømandscaféen i Hvide Sande, G-Faktor i Ringkøbing samt mødeafholdelse mv. på det frivillige sociale område.

Der forventes overført et overskud fra 2025 på ca. 400.000 kr. I denne ansøgningsrunde vil der derfor kunne udbetales tilskud på ca. 1,350 mio. kr. fra §18 Hovedpuljen.

Derudover er der afsat 125.000 kr. til de løbende ansøgninger til §18 Udviklingspuljen. 

Viden & Strategi, Økonomi påpeger, at Byrådet reelt først behandler overførslerne fra 2025 til 2026 i april 2026, hvorfor det samlede budget først kendes på dette tidspunkt.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til Frivilligrådets indstillinger vedrørende de indkomne ansøgninger til §18 Hovedpuljen 2026.

• Bilag 1: §18 vejledning - godkendt den 18 juni 2025
• Bilag 2: Frivilligrådets forretningsorden for uddeling af §18 midler - godkendt den 18 juni 2025
• Bilag 3: Oversigt over ansøgninger til §18 Hovedpulje 2026

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Strategi for fremtidens bostøtte

Sagsnr: 25-011792

Handicap og Psykiatri tager i bevilling af bostøtte udgangspunkt i følgende strategiske pejlemærke:
”Vi vil i rette tid at støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – som udgangspunkt i
borgerens eget hjem”.

Social- og Sundhedsudvalget har imidlertid besluttet, at Handicap og Psykiatri udarbejder en strategi, som skal sætte en endnu tydeligere retning for, hvordan bostøtten skal udvikle sig i fremtiden. Baggrunden herfor er et stigende behov for en mere fleksibel og situationsbestemt bostøtte, som bedre kan imødekomme den enkelte borgers behov, herunder behov for støtte i aften- og nattetimer, mulighed for hurtig opfølgning samme dag samt brug af gruppebaserede og digitale former for støtte.

Handicap og Psykiatri køber i dag bostøtte hos private aktører til nogle målgrupper af borgerne med omfattende funktionsnedsættelse, idet Handicap og Psykiatris egen bostøtte ikke kan håndtere denne borgergruppe på nuværende tidspunkt.

Formålet med strategien for fremtidens bostøtte er således, at bostøtten imødekommer borgernes behov, understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i at blive i eget hjem, og at færre borgere dermed bliver bevilget botilbud. Støtten tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet i juni 2025 første version af kommissoriet for strategi om fremtidens bostøtte. Kommissoriet indeholder 3 spor:

• Spor 1: Fleksibel tilrettelæggelse af bostøtten
• Spor 2: Fremtidig brug af akutpladser til understøttelse af borgere i eget hjem
• Spor 3: Afklaring af private aktørers fremtidige rolle i bostøtten

Arbejdet i de 3 spor i strategien blev dernæst igangsat.

Social- og Sundhedsudvalget bliver på dette møde orienteret om status på arbejdet med strategien for fremtidens bostøtte.

Status på spor 1: Fleksibel tilrettelæggelse af bostøtten

I arbejdet med spor 1 blev det tydeligt, at der var behov for mere grundlæggende at gentænke bostøtten. Ledere fra både Myndighed og udfører i Handicap og Psykiatri gennemførte derfor et seminar i november 2025 med henblik på at gentænke bostøtten.

I forlængelse af seminaret er Handicap og Psykiatri ved at udarbejde en revideret version af kommissoriet for strategi for fremtidens bostøtte, som er langt mere udspecificeret end tilfældet var for den første version af kommissoriet.

Status på spor 2: Fremtidig brug af akutpladser til understøttelse af borgere i eget hjem

Handicap og Psykiatri er ved at udarbejde et notat om fremtidig brug af akutpladser, akuttelefon og afklaringspladser. Notatet vedrører følgende:

• Videreudvikling af de eksisterende tilbud om akuttelefon og akutpladser på psykiatriområdet
• Etablering af akuttelefon og akutpladser på handicapområdet
• Etablering af afklaringsplader på både psykiatri- og handicapområdet

Status på spor 3: Afklaring af private aktørers fremtidige rolle i bostøtten

Antallet af borgere, hvor Handicap og Psykiatri køber bostøtte hos enten private aktører, andre kommuner eller hos Region Midtjylland, er blevet kortlagt.

Handicap og Psykiatri køber bostøtte til 28 borgere. Bostøtte bliver overvejende købt hos private aktører og i mindre grad hos andre kommuner og hos Region Midtjylland. Handicap og Psykiatris udgifter til købt bostøtte udgør ca. 18 mio. kr. i 2026.

Den videre proces i arbejdet med fremtidens bostøtte

Handicap og Psykiatri er ved at udarbejde et revideret kommissorium for strategien for fremtidens bostøtte.

Det reviderede kommissorium vil være langt mere udspecificeret end den første version og vil indeholde en tidsplan for arbejdet med de enkelte spor i strategien.

Social- og Sundhedsudvalget behandler det reviderede kommissorium på mødet i februar 2026.

Servicelovens § 85.

Strategien for fremtidens bostøtte understøtter det strategiske pejlemærke om, at ”Vi vil i rette tid at støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – som udgangspunkt i borgerens eget hjem”.

Strategien for fremtidens bostøtte kan gennemføres i takt med at der investeres i, at bostøtten fremover kan rumme borgere, som ellers ville blive bevilget botilbud eller bostøtte købt hos eksterne leverandører.

Bostøtten har i dag et rammebudget. Borgerne visiteres med en pakke. Den nuværende pakkesammensætning overstiger rammen, hvorfor der skal ske ændringer i strategien. Flere af forslagene i strategien vil kræve en investering, og derfor må det forventes, at der bliver behov for at udarbejde en budgetsag.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Formålet med strategien for fremtidens bostøtte er, at bostøtten imødekommer borgernes behov, understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i at blive i eget hjem, og at færre borgere dermed bliver bevilget botilbud.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Budgetopfølgning ultimo november 2025

Sagsnr: 24-024916

Budgetopfølgningen ultimo november for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 13,3 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 14,9 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for november 2025 for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindreforbrug på 6,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,2 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Området Pleje og omsorg er steget med 0,2 mio. kr. Det er primært ændringer i forventede udgifter til elevområdet.
• Antallet af visiterede timer er steget, og det tidligere forventede mindreforbrug er derfor nedjusteret. Området er fortsat præget af en vis usikkerhed, da der arbejdes løbende med overgang til forløbspakker.
• Mellemkommunale betalinger er forbedret med 1,1 mio.kr. Forbedringen skyldes dels dødsfald, men også at faktiske udgifter er lavere end først disponeret. Mange kommuner sender fakturaer én til to gange om året.
• Hjælpemidler er forbedret med 1,4 mio. kr. Faldet skyldes justeringer på enkelte udgiftsposter, herunder biler samt inkontinens- og stomihjælpemidler. For biler gælder det, at flere borgere har valgt at udskyde udskiftning af bil til 2026.

Implementering af forløb jf. Ældreloven
IT-understøttelsen af forløbene i hjemmeplejen er endnu ikke på plads. Der arbejdes fortsat på etablering af de styringsredskaber, som Myndighedsafdelingen og hjemmeplejeleverandørerne skal have til rådighed. 

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 19,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Resultatet for 2025 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser, som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Stigningen på 0,6 mio. kr. skyldes primært:
  • Forlængelse af genoptræningsforløb til hjerneskadeområdet i forhold til tidligere disponeret; 0,1 mio. kr. 
  • Forventet øgede udgifter til borgere med ændret støttebehov grundet opsigelse fra ekstern botilbud; 0,2 mio. kr. 
  • Forventet udgift til ledsagerordningen og BPA ordninger er steget med 0,1 mio. kr. 
  • Myndighed har vurderet, at potentialet skal nedjusteres med 0,2 mio. kr. på de to indsatser
• Det aktuelt forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der stadig kan opnås et besparelsespotentiale 0,1 mio. kr. Det tilbagestående potentiale, som forventes realiseret i løbet af årets sidste måneder, er på følgende områder:
  • Nedsættelse serviceniveau: 0,06 mio. kr.
  • Borgere i regionale tilbud: 0,05 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo november 2025 for Social- og Sundhedsudvalget således ud:

• Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug på 4,3 mio. kr. 
•  Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug på 0,9 mio. kr.

Fagcheferne for fagområderne vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den decentrale økonomi.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

• Sagsgennemgang ultimo november 2025, ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Budgetopfølgning 2026 - Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 24-024916

Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning for 2026 til orientering.

På de centrale budgetområder er der budgetændringer for 21,9 mio. kr. til budget 2026 jf. bilaget.

Aktuel prognose for 2026 viser et forventet merforbrug på 13,5 mio. kr. Der gøres opmærksom på,
at budgetopfølgningen er udarbejdet på et tidligt tidspunkt. Fagområderne er beskrevet nedenfor.

Sundhed og Omsorg (merforbrug på 4,5 mio. kr.)
For centrale konti uden overførselsadgang er der et samlet merforbrug på 4,5 mio. kr. De centrale konti dækker over flere områder herunder Pleje og omsorg af ældre; Visiterede timer; Mellemkommunale betalinger; Hjælpemidler; Friplejehjem; Sundhedscenter Vest og Aktivitetsbestemt medfinansiering. Nedenfor er oplistet de områder, hvor der større afvigelser:

• Mellemkommunale betalinger: For det aktuelle antal borgere fra/i andre kommuner er der foretaget en vurdering af udgiften for 2026, som medfører et merforbrug på 7,3 mio. kr. Der er ultimo 2025 flyttet flere borgere til andre kommuner.
  Administrationen følger løbende udviklingen og rapporterer månedligt det aktuelle niveau. Dette betyder, at naturlige udsving i forventningerne kan forekomme, afhængigt af aktivitetsniveauet.
• Udgifterne til hjælpemidler forventes at være på samme niveau som i 2025. Der forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr.
• Friplejehjem forventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. Vurderingen dækker over det aktuelle antal borgere fra kommunen, som er visiteret til plejebolig.
• Sundhedscenter Vest forventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. Mindre forbruget stammer primært fra træningsområdet. Til sammenligning er træningsområdets forventede resultat for 2025 et samlet mindre forbrug på 2,0 mio. kr. Forskellen er budgetændringer fra vedtagelsen af budget 2026. 
• De resterende områder forventer et samlet mindre forbrug på 3,2 mio. kr.
  
  

Handicap og Psykiatri (merforbrug på 9 mio. kr.)
Budget 2026 er udvidet med 20 mio. kr. Denne udvidelse skyldes øget tilgang fra behandlingspsykiatrien, nogle borgere med hjerneskade er kommet i botilbud og ellers er der øget støttebehov til nogle egne borgere i botilbud.

Handicap og Psykiatri har et nyt udgiftsbehov, som resulterer i et forventet merforbrug på 9 mio. kr. under forudsætning af, at man opnår de politisk vedtagne initiativer til at nedbringe merforbruget. 

Udviklingen i udgiftsbehovet skyldes primært:

• Ukendt tilgang af borgere til botilbud
• Kendte borgere, som endnu ikke har fået tildelt et botilbud mm., er vurderet højere i disponering
• Ændret støttebehov hos kendte borgere (revisitering er netto blevet højere)
• Tilgang af borgere med ordningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

I øvrigt oplyses, at der ikke er disponeret med ukendt til- eller afgang, og at der i ovenstående resultat er taget højde for statsrefusionen for særligt dyre borgere, når nu støttebehovet stiger.

Der er iværksat en række initiativer for at reducere merforbruget, herunder sænkning af serviceniveauet, bedre sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne tilbud, en reduktion i brugen af regionale tilbud. Desuden er der indarbejdet budgetreduktioner, som omhandler brug af fællesvikarkorps og reduktion af licenserne til Office pakken. Disse initiativer forventes samlet at reducere merforbruget til 9 mio. kr. Værdien af initiativerne udgør 6 mio. kr., som der skal arbejdes for at opnå gennem 2026.

Vurderingen af resultatet for 2026 er bedste bud på nuværende tidspunkt, og det bemærkes i den forbindelse, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og private er baseret på KL's pris- og lønudvikling, idet de konkrete takster endnu ikke er kendte for administrationen. Ligeledes er det et område, hvor ændringer i relation til få borgere kan have stor økonomisk konsekvens. 

Ingen bemærkninger.

Udvalgets økonomi er fordelt på henholdsvis centrale områder, hvor der i udgangspunktet ikke er adgang til overførsel af mere eller mindreforbrug mellem årene, og decentrale områder (enheder), som har overførselsadgang mellem årene.

Ovenstående budgetopfølgning er behæftet med en vis usikkerhed, da opfølgningen er foretaget på så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som et øjebliksbillede af fagområdernes økonomi.

Decentral økonomi
For det decentrale område er der ikke på nuværende tidspunkt et fyldestgørende overblik over det forventede resultat for 2026. 

Ældrelovens implementering er i gang, men ikke implementereret i bund. Der arbejdes fortsat for at organisationen har de fornødne styringsværktøjer, overblik mm. Den 1. maj 2026 træder den nye organisation for hjemmeplejeområdet i kraft. Derfor vil der forsat være fokus på hjemmeplejeområdets økonomi.

På udvalgsmødet i november blev forventningen til den decentral økonomi præsenteret. Der er ikke ændringer til forventning til resultatet, som er: 

• Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug i 2025 på 4,3 mio. kr.
• Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug i 2025 på 0,9 mio. kr.

Administrationen fortsætter arbejdet med at komme i budgetbalance i 2026.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

• Budgetændringer 2026

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2026 for Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 19-021072

Til budget 2026-2029 blev der afsat rådighedsbeløb til 13 anlægssager på Social- og Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 6,5 mio kr. ekskl. moms, som igangsættes i 2026. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsbevilling til anlægsprojekterne.

Projekter under Sundhed og Omsorg

Velfærdsteknologi - Hjemmeplejen
Til budget 2025 blev der søgt om anlægsmidler til velfærdsteknologi.

I Sundhed og Omsorg arbejdes der målrettet med at imødekomme et velfærdsgab, hvor antallet af ældre stiger, mens arbejdsstyrken er faldende.

Sundhed og Omsorg står allerede med rekrutteringsudfordringer af plejepersonale med de rette kompetencer til at løse kerneopgaven, hvorfor der er brug for hurtigere implementeringsprocesser af teknologier, der kan afhjælpe velfærdsgabet.

Sundhed og Omsorg søger derfor løbende anlægsmidler på 1 mio. kr.

Til budget 2026 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til velfærdsteknologi.

Udskiftning af gulvlifte til free-standlifte - Hjælpemiddeldepotet
Til budget 2024 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af 40 free-standlifte over en 3-årig periode på i alt 855.000 kr.

Formålet med at udfase gulvlifte er at forebygge akutte arbejdsulykker og nedslidning på længere sigt for ansatte, tilbyde mere forflytningsvenlige og smarte arbejdsgange ved hjælp af nyt velfærdsteknologi og tilbyde en mere sikker forflytningsmetode for borgerne.

Til budget 2026 er der afsat 215.000 kr. ekskl. moms til indkøb af free-standlifte.

Nødkald og elektroniske låse - Hjemmeplejen
Borgere, der har behov for akut hjælp og ikke selv kan åbne døren, visiteres til nødkald og elektronisk dørlås – typisk personer med alvorlige hjerte- eller lungelidelser eller høj faldrisiko. Nødkaldet bæres som armbånd eller halskæde og er forbundet til et kommunikationssystem til hjemmeplejen, mens den elektroniske lås giver adgang uden fysiske nøgler.

Der er installeret ca. 1.050 nødkald og låse, og behovet stiger i takt med flere ældre og sårbare borgere samt udskiftning af udstyr. Midlerne dækker det årlige indkøb og behov for diverse hardware og andet i nødkaldssystemet.

Til budget 2026 er der afsat 239.000 kr.  ekskl. moms til indkøb af nødkald og elektroniske låse mm.

Digitalskærmsystem til planlægning - aflastningsenheden
Projektet skal indføre digitale oversigtsskærme på Akutaflastning Fjordparken og Kompleksaflastning Bøgelund. Skærmene giver medarbejdere et samlet digitalt overblik over indlagte borgere og integreres med omsorgssystemet Nexus.

Løsningen erstatter fysiske tavler, sikrer GDPR-overholdelse og effektiviserer arbejdsgange ved indskrivelse, forløbsbeskrivelse og udskrivelse. De grafiske visninger understøtter tværfagligt samarbejde, faglige metoder og bedre planlægning.

Selvom den økonomiske gevinst er begrænset, forventes løsningen at øge effektiviteten og frigøre tid til borgernær pleje.

Til budget 2026 er der afsat 108.000 kr. ekskl. moms til digitalskærmsystem.

Tablets til udlån til borgere - Hjemmeplejen
Der søges midler til indkøb af 100 tablets til borgere i forbindelse med etablering af E-team, som skal understøtte skærmbesøg og medicinteknologier. 

Tiltaget forventes at øge borgernes frihed og selvhjulpenhed, frigøre tid til kerneopgaver, forbedre arbejdsmiljøet og ressourceudnyttelse samt reducere behovet for hjemmebesøg. 

Effekten af brugen af teknologierne evalueres i 2029 som led i E-teamets opfølgningsarbejde.

Til budget 2026 er der afsat 200.000 kr. ekskl. moms til indkøb af tablets.

Demensvenlig indretning - Bakkely
De seneste år har brandmyndighederne gentagne gange fjernet møbler fra gangene på Plejehjemmet Bakkely og på kommunens øvrige ældrecentre. Det afstedkommer tomme gange, hvor beboere med demens vandrer frem og tilbage, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig adfærd.

Bakkely har et ønske om mere demensvenlig indretning og projektet skal også være med til at udvikle en faglig løsning, som kan implementeres på andre af kommunens ældrecentre. Dette flugter med kommunens Demensstrategi 2022-2025. Projektet består af fem blokke: farver og billeder på vægge, demensvenlige hoveddøre og wayfinding, godkendte møbler, nye gulve og tilpassede fællesmåltider.

Tiltaget bygger på principperne i Helende Arkitektur og erfaringer med sansestimuli fra naturen, med det formål at reducere stress og uhensigtsmæssig adfærd hos beboere. Budgettet fordeles mellem Bakkelys Boligforening og servicearealet.

Den faglige effekt forventes at øge trivsel og tryghed,  mens den økonomiske gevinst er begrænset.

Til budget 2026 er der afsat 343.000 kr. ekskl. moms til demensvenlig indretning.

Digital koststyringsprogram - Åkanden
Det nuværende koststyringsprogram på køkkenet Åkanden er forældet og understøttes ikke længere. Programmet i dag anvendes til kostplanlægning, næringsberegning, etikettering, kørelister og økonomisk afregning.

Et nyt system vil sikre overholdelse af fødevarerelaterede krav, kvalitetsstandarder og digitaliseringsstrategier.

Tiltaget harmonerer med kommunens politikker om digital omstilling, styrket borgerinddragelse og effektiv ressourceanvendelse.

Til budget 2026 er der afsat 335.000 kr. ekskl. moms til nyt digitalt koststyringsprogram.

Udskiftning af inventar - Aktivitetsområdet
På aktivitetsområdet i Sundhed og Omsorg benytter 1.900 borgere faciliteterne, hvilket har medført slid på inventaret. For at opretholde kvalitet og sikkerhed ansøges der om midler til udskiftning af udstyr, som ikke længere kan repareres, samt til indkøb af nyt inventar, der kan forbedre brugeroplevelsen og tiltrække flere deltagere.

Til budget 2026 er der afsat 444.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af inventar. 

Udskiftning af sygeplejetasker og klinisk måleudstyr - Hjemmeplejen og Akutfunktion samt plejeboligområdet
Sundhed og Omsorg indførte i 2017 TOBS-screening (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) som redskab til at opdage sygdom tidligt. De sygeplejetasker og måleudstyr, der blev anskaffet dengang, er nu slidte og forældede og skal udskiftes for at leve op til nutidige kvalitetsstandarder og krav.

Der ansøges derfor om udskiftning af sygeplejetasker inkl. klinisk måleudstyr og pulsoximetri til Hjemmepleje og Akutfunktion samt plejeboligområdet.

Bevillingen skal sikre ensartet og korrekt brug af kliniske retningslinjer, tidlig sygdomsopspring, højere patientsikkerhed og overholdelse af kravene i det udvidede lægefaglige 72-timers behandlingsansvar.

Til budget 2026 er der afsat 413.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af sygeplejetakser og klinisk måleudstyr.

Tabel over projekter i Sundhed og Omsorg

Projekter under Handicap og Psykiatri

Elbiler til Bostøtten
Handicap og Psykiatris nye serviceniveaubeskrivelser sætter sammen med det politiske strateginotat retning om, at flest mulige borgere skal blive i eget hjem. Det forventes derfor fremover at give ændringer på bostøtteområdet i form af flere og mere komplekse borgere i fremtiden. Derfor er der søgt om el-biler til at håndtere en del af den daglige drift i den udekørende bostøtte. Medarbejdere forventes at være ude til opgaver på samme tid, hvilket øger behovet for flere køretøjer til rådighed på samme tid.

Land, By og Kultur har en pulje til ladestandere, hvor Handicap og Psykiatri vil søge om at komme i betragtning til. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er der behov for ladestandere vurderet til 41.000 kr. pr. stk. Beløbet afleveres til kassen, hvis den nuværende pulje kan dække omkostningerne

Til budget 2026 er der afsat 1.008.000 kr. eksk. moms til nye biler til bostøtten og etablering af ladestander.

Pulje til digital transformation
Handicap og Psykiatri har i længere tid arbejdet målrettet med at få mere digitalisering og velfærdsteknologi implementeret i fagområdet. F.eks. er virtuel bostøtte en mulighed, og der er udarbejdet robotter til at løse nogle administrative sagsgange. Senest er der lavet en strategi for digital transformation, som handler om, at vi ønsker en kultur, hvor det er en naturlig del, at medarbejderne tænker, hvor kan det give mening, at få digitaliseret en arbejdsgang eller anvendt en velfærdsteknologi.

Dette dels med det formål, at medarbejderen får frigjort tid til kerneopgaven, men også for at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt og dermed få behov for mindre hjælp eller helt klare sig selv. Hvilket er i tråd med de 7 politiske pejlemærker for fagområdet.

Teknologierne udvikler sig så hurtigt, hvorfor der ikke søges om konkrete teknologier i denne sag og samtidig heller ikke ønsker årligt at komme med anlægsønsker.  

Handicap og Psykiatri søger om løbende anlægsmidler på 1 mio. kr. årligt. De afledte driftsudgifter, som teknologierne måtte medføre vil fagområdet selv håndtere.

Til budget 2026 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til køb af nye teknologier.

Bus til Holmehusene
På Holmehusene bor borgere med erhvervet hjerneskade. Nogle af borgerne benytter kørestol. Holmehusene har været under skærpet tilsyn fra Socialtilsynet og et af kritikpunkterne fra tilsynet er, at der er for få aktiviteter for borgerne udenfor tilbuddet. For at sikre, at borgerne kan deltage i aktiviteter uden for botilbuddet, er der behov for en bus med lift, der kan transportere dem på en tryg og fleksibel måde.

Til budget 2026 er der afsat 600.000 kr. ekskl. moms til køb af ny bus til Holmehusene.

Foldevæg, terrassedøre og ventilation på Bakkehuset
Der ønskes etableret en mobilvæg i multisalen, så denne kan opdeles i to lokaler. Foldevæggen skal overholde gældende lyd- og brandkrav. Ændringen vil kræve brandrådgivning og etableringen af to nye terrassedøre.

Branddøre til fælleskøkkener i afdelingerne 1-3 ønskes at holdes i en åben position. Dette vil kræve dørpumpe og ABDL. Da branddørene ellers skal holdes lukkede.

Der ønskes yderligere terrassedøre til de to store atriumgårde, der i dag kun har én adgangsvej fra fællesgang.

Der er tre kontorlokaler samt en vagtstue som kun har naturlig ventilation gennem vindue eller terrassedør. Der ønskes etablering af mekanisk ventilation via Airmaster.

Til budget 2026 er der afsat 600.000 kr. ekskl. moms til etablering af foldevæg, terrassedøre og ventilation på Bakkehuset.

Ingen bemærkninger.

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på i alt 6.505.000 kr. ekskl. moms.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

• at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på i alt 6.505.000 kr. til ovenstående projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Etablering af rehabiliteringsteamet i Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 25-026160

Ældreloven forpligter kommunen til at levere helhedspleje med et forebyggende og rehabiliterende sigte, så borgernes funktionsevne i videst muligt omfang forbedres eller fastholdes. For at leve op til denne forpligtelse og sikre en ensartet rehabiliterende praksis på tværs af helhedsplejen etableres et rehabiliteringsteam i Sundhed og Omsorg med organisatorisk forankring i Sundhedscenter Vest.

Kommunen har i dag et lavt omfang af rehabiliteringsforløb sammenlignet med omkringliggende kommuner og en begrænset terapeutkapacitet. Det betyder, at rehabilitering anvendes uensartet, og at borgerforløb varierer i kvalitet og indhold. Et samlet team skal styrke den tværfaglige indsats, øge antallet af tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb og reducere behovet for varig hjælp.

Nuværende rehabiliteringsindsats udvides med 6 rehabiliteringsterapeuter og 1 teamleder ud over det nuværende budget svarende til 3 terapeutstillinger. Stillingerne ønskes besat med en kombination af nyuddannede og erfarne terapeuter. Sammensætningen skal sikre både kapacitetsløft, faglig kvalitet og et stærkt læringsmiljø, hvor erfarne terapeuter kan løfte de komplekse forløb og understøtte faglig sparring i hverdagen. Rehabiliteringsterapeuter forventes hver at dække 2-3 tværfaglige teams i helhedsplejen og arbejde tæt sammen med hjemmepleje, sygepleje og visitation.

Rehabiliteringsteamet skal samtidig understøtte rehabilitering og genoptræning til borgere under folkepensionsalderen efter serviceloven, så kommunen samlet set kan levere en mere ensartet og lovmedholdelig indsats for både ældre og yngre målgrupper.

Ældreloven

• § 5 fastlægger, at tilbud efter ældreloven skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Det betyder, at hjælpen skal tilrettelægges, så borgerens funktionsevne udvikles eller bevares, og behovet for varig hjælp begrænses.

• § 9, stk. 2 præciserer, at helhedspleje omfatter personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Helhedsplejen skal leveres som ét sammenhængende forløb, der løbende kan tilpasses borgerens behov.

Serviceloven
Kommunen vil fortsat have borgere omfattet af serviceloven, særligt borgere under folkepensionsalderen. Rehabiliteringsteamet skal derfor også understøtte disse indsatser:

• § 83 (personlig hjælp, pleje og praktisk hjælp) – rehabilitering anvendes som en del af vurderingen af, hvilken hjælp der er nødvendig, og om borgerens funktionsevne kan forbedres.

• § 83 a (rehabiliteringsforløb) – kommunen skal tilbyde et korterevarende, tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til borgere med nedsat funktionsevne, når et forløb kan forbedre funktionsevnen og mindske behovet for hjælp efter § 83. Forløbet skal være individuelt, helhedsorienteret og tværfagligt.
• § 86, stk. 1 og 2 (genoptræning og vedligeholdelsestræning) – kommunen skal tilbyde genoptræning/vedligeholdende træning, hvor det kan forbedre eller fastholde borgerens funktionsniveau.

I Sundhed og Omsorgs budget 2026 er der vedtaget en reduktion på 1,6 mio. kr., stigende til 4,6 mio. kr. i 2028 og frem.

Reduktionen er sammensat af de valgte finansieringsforslag:

• rehabiliteringspotentiale
• kompressionsstrømper med øget selvhjulpenhed. 

Besparelsen bygger på en øget rehabiliteringsindsats, hvor flere borgere forventes at fastholde eller genvinde selvhjulpenhed og dermed reducere behovet for varig hjemmepleje.

Rehabiliteringsteamet – i samspil med digitale løsninger – skal sikre en målrettet indsats, der mindsker antallet af visiterede timer. Effekten vurderes at have direkte økonomisk betydning, men kan ikke opgøres præcist, da den afhænger af borgernes samlede forløb og den tværfaglige indsats.

Udgiftsbehovet for et rehabiliteringsteam på 9 medarbejder er på årsbasis 5,2 mio. kr. Finansieringen af teamet sker via eksisterende midler på 1,4 mio. kr. og det resterende beløb på 3,8 mio. kr. skal finansieres af de afsatte DUT-midler til implementering af Ældreloven.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Med etablering af rehabiliteringsteamet forventes følgende effekter:

• Flere borgere bliver selvhjulpne gennem tidlige, målrettede og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, hvilket reducerer behovet for varig hjælp.

• Ensartet faglig kvalitet og højere tværfaglighed på tværs af helhedsplejens teams gennem fælles metoder, systematisk målfastsættelse og opfølgning.

• Bedre kapacitet til at levere rehabilitering og genoptræning efter både ældreloven og serviceloven, så kommunen lever op til lovkrav og samtidig forebygger fremtidige plejeudgifter.

• Indsatsen forventes at medføre reduktion i kommunens udgifter til helhedspleje fra 2026 og frem, i tråd med de beregnede rehabiliteringspotentialer i budget 2026.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at

• etablering af et rehabiliteringsteam i Sundhed og Omsorg med organisatorisk ophæng i Sundhedscenter Vest med opstart fra den 1. april 2026 og med teamleder start måneden forinden.
• anvendelse af midler til aflønning og drift af rehabiliteringsteamet med en årlig total udgift på 5,2 mio. kr. og i opstartsåret 2026 vil den totale udgift være 4 mio. kr. – finansieringen sker af eksisterende budget og DUT-midlerne til Ældrereformen.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Sundhedsreform

Sagsnr: 25-025684

Som det fremgår af aftalen om sundhedsreformen af 15. november 2024, overføres myndigheds- og finansieringsansvaret for en række kommunale sundhedsopgaver til regionerne.

Sundhedsreformen har til formål at styrke lighed i sundhed, sikre bæredygtige sundhedstilbud og skabe bedre sammenhæng mellem sygehuse og nære sundhedstilbud.
Reformen indebærer, at en række opgaver overdrages fra kommunerne til regionerne, herunder:

• Akutteamet: 90% som fremover er regional akutsygepleje

• Midlertidige pladser: 70 %, som fremover etableres som sundheds- og omsorgspladser

• Patientrettet forebyggelse

• Specialiseret rehabilitering efter svær hjerneskade

Derudover fastlægger lovgivningen muligheder for både delingsaftaler, samarbejdsaftaler samt en overgangsperiode, hvor regionen kan pålægge kommunen driftsansvar indtil udgangen af 2028.

Administrativ anbefalinger

Administrationen har i efteråret 2025 gennemført dialog møder med Region Midtjylland om den kommende opgaveoverdragelse som følge af sundhedsreformen. Dialogerne peger på, at der skal indgås delingsaftaler på tre hovedområder samt en samarbejdsaftale på patientrettet forebyggelse

Dialogerne peger på, at der skal arbejdes videre mod:

• Delingsaftale på akutteamet/akutsygepleje

• Delingsaftale på de midlertidige pladser/sundheds- og omsorgspladser

• Delingsaftale på specialiseret rehabilitering.

• Samarbejdsaftale om fællesdrift af patientrettet forebyggelse.

• Videre dialog med regionen om midlertidig leje af kommunens pladser og fremtidig kapacitet og fysisk placering.

Administrationen vurderer, at denne retning bedst understøtter kvalitet, sammenhæng og borgernære tilbud.

Projektleder Deirdre Toft er deltagende under punktet, derudover deltager økonomichef Jane Henriksen virtuelt.

Ingen bemærkninger.

De økonomiske konsekvenser består af

1) Regulering (DUT) som følge af at opgaver flyttes fra kommuner til regioner.

Ved alle lovændringer aftales relevant tilpasning af kommunernes bloktilskud. DUT-reguleringen vedrørende sundhedsreformen er aftalt 25. maj 2025 mellem Regeringen, Danske Regioner og KL i "Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen". 

Reguleringen indebærer, at Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2027 og frem får mindre bloktilskud og skal tilpasse egne udgifter. Foreløbige beregninger viser et stort underskud, dvs. vores bloktilskud reduceres med knap 13 mio. kr. mere, end driftsudgifterne umiddelbart kan reduceres med. DUT-reguleringer indgår sædvanligvis særskilt i forbindelse med budgetdrøftelserne i august, men givet omfanget af ubalancen i denne sag, vil administrationen anmode Økonomiudvalget om at drøfte håndteringen i forbindelse med fastlæggelse af budgetproceduren primo 2026. 

2) Udligningskonsekvens i 2027 og 2028 & 3) Overgangsordning i 2027 og 2028

Den meget store justering af bloktilskuddet har afledte konsekvenser, som rammer kommunerne meget forskelligt. Derfor indeholder "Forårsaftalen" en overgangsordning som sikrer, at kommuner højst kan tabe eller vinde mere end 0,05 pct. af sit beskatningsgrundlag. Det svarer til 6,2 mio. kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune.  Den foreløbige opgørelse (inkl. udligningskonsekvens) for Ringkøbing-Skjern Kommune indebærer, at kommunen netto taber 5,3 mio. kr. fra 2027 og frem. Der er i budget 2026 allerede budgetlagt med finansiering af dette tab. Det endelige niveau forventes opgjort i sommeren 2026 og vil blive forelagt som en teknisk korrektion til budget 2027.

Der er tale om en 2-årig overgangsordning, da hele systemet om kommunalt tilskud og udligning planlægges reformeret gældende fra 2029. I denne reform vil der blive taget højde for den fremadrettede fordeling af sundhedsudgifter.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler det kommende Social- og Sundhedsudvalg at arbejde videre i den anbefalede retning, herunder:

1. At der arbejdes videre med de nævnte delings- og samarbejdsaftaler.

2. At der fortsættes dialog med Region Midtjylland / Regionshospitalet Gødstrup om placering og kapacitet for de kommende sundheds- og omsorgspladser.

• Notat
• Økonomi i sundhedsreformen november 2025

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Beslutning om anvendelse af private underleverandører i den kommunale hjemmepleje i henhold til Ældreloven

Sagsnr: 25-011838

Sagen vedrører den eventuelle fremtidige anvendelse af private underleverandører til den kommunale hjemmepleje til levering af helhedsplejen, jf. Ældrelovens §9.

Det skal understreges, at sagen ikke vedrører den overordnede tilvejebringelse af borgerens frie valg af leverandør af helhedsplejen, jf. Ældrelovens §18, hvorefter borgeren som minimum kan vælge mellem to leverandører, hvoraf kun den ene kan være kommunal.

Den kommunale hjemmepleje skal, som leverandør, kunne levere samtlige ydelser i helhedsplejen med eller uden samarbejde med private underleverandører.
Det fremgår af lovbemærkningerne til Ældreloven at kommunalbestyrelsen vil kunne benytte private underleverandører ved levering af de kommunale tilbud, som f.eks.  tøjvask, indkøb samt til rengøring.

Samarbejdet med underleverandører om helhedsplejen er underlagt bestemmelserne i Ældreloven og forudsætter derfor bl.a. tilrettelæggelse med blik for lovens formål om, at borgeren skal opleve kontinuitet, tværfaglighed, fleksibilitet og en rehabiliterende tilgang. 

Nuværende aftaler med private underleverandører i ældreplejen

På nuværende tidspunkt har kommunen indgået aftaler med fem private underleverandører, som varetager praktisk hjælp (rengøring). Desuden er der aftale med én underleverandør af madservice. Aftalerne er indgået efter godkendelsesmodellen, hvor private leverandører kan anmode om at blive godkendt som underleverandører, hvilket tilgodeses, hvis de opfylder de fastsatte krav til at levere ydelsen.

Sundhed og Omsorg afholder et årligt dialogmøde med de private underleverandører. På det seneste møde, den 24. juni 2025, var der dialog om den kommende Ældrelovs betydning for samarbejdet mellem kommunen og de private leverandører. I den forbindelse udtrykte leverandørerne et ønske om at fortsætte samarbejdet.

Overvejelser om fremtidig anvendelse af private underleverandører i den kommunale hjemmepleje

I forhold til den eventuelle fremtidige anvendelse af underleverandører i den kommunale helhedspleje, kan der tages udgangspunkt i tre forskellige perspektiver: a) Borgerperspektiv, b) medarbejderperspektiv og c) økonomisk perspektiv.

Hvis der ikke anvendes private underleverandører, f.eks. til rengøring, skal kommunen kunne levere de pågældende ydelser. Dette vil medføre et behov for ansættelse af medarbejdere, som kan varetage disse opgaver.

Herunder ses eksempler på fordele og ulemper ved anvendelse af private underleverandører.

a) borgerperspektivet:

b) Medarbejderperspektivet

c) Økonomisk perspektiv

På baggrund af ovenstående er det administrationens anbefaling, at der ikke anvendes private underleverandører af praktisk hjælp som en del af den kommunale helhedspleje.

Ældreloven, LOV nr. 1651 af 30/12/2024

Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af pleje- og omsorgsforløb efter ældrelovens § 10.

Serviceniveauet er uændret, hvorved det alt andet lige ikke får økonomisk betydning. Budgettet afsat til afregning af private leverandører for praktisk hjælp er i 2025 på 2 mio. kr.

Ingen yderligere bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om den fremadrettede anvendelse af private underleverandører i den kommunale hjemmepleje til levering af helhedsplejen.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Beslutning om indkøb og udlån af robotstøvsuger

Sagsnr: 25-023238

Sagen vedrører indkøb og udlån af robotstøvsugere til borgere over 67 år i henhold til Ældreloven.

Med Ældreloven er der åbnet mulighed for at kommunalbestyrelsen:

• kan udlåne robotstøvsugere til personer, som er bevilget praktisk hjælp efter Ældrelovens § 10 eller
• kan yde økonomisk støtte, som helt eller delvist dækker borgers udgifter til indkøb af robotstøvsuger

Da der er tale om en såkaldt "kan-bestemmelse", har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at man ikke ønsker at anvende bestemmelsen.

Nuværende ordning
Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede i 2013 at lægge serviceniveauet for praktisk hjælp sådan, at der som udgangspunkt ikke bevilges støvsugning, men at borgere selv skal indkøbe en robotstøvsuger til denne opgave. Da robotstøvsugeren er kategoriseret som almindeligt indbo, som forefindes i alle de hjem, der måtte ønske dette, kan der ikke ydes tilskud til indkøb i den nuværende ordning.
Der kan dog bevilges hjælp til tømning af robotstøvsugeren, hvis borger ikke selv er i stand til dette. Derudover vil der altid være en individuel vurdering af, om borger har et funktionsniveau, som gør, at en robotstøvsuger ikke er egnet. Det kan være meget demente borgere, blinde eller borgere med iltapparat i hjemmet. I sådanne tilfælde bevilges manuel støvsugning/fejning.

Fordelen ved ordningen er, at borger kan få støvsuget med langt større hyppighed end det ville være tilfældet med manuel støvsugning fra hjemmeplejen.
En del borgere bruger dog også den alternative løsning at tilkøbe støvsugning hos en privat leverandør på markedet.

Ulempen ved nuværende ordning kan være, at det for borgere med dårlig økonomi er en ikke uvæsentlig udgift at indkøbe en robotstøvsuger.

En beslutning om at anvende en af de to bestemmelser i Ældrelovens § 15 vil være en udvidelse af det nuværende serviceniveau på området. Ændringen vil tidligst kunne træde i kraft 1. januar 2027 idet finansieringen oversendes til budgetdrøftelserne.

Ældreloven, Lov nr. 1651 af 30/12/2024 § 15.

Robotstøvsugere fås i mange prisklasser. En udgave af en rimelig kvalitet vil koste omkring 2.500 kr. og holde i 2-3 år.

Den kommunale udgift til køb eller tilskud til køb af robotstøvsuger vil ud fra disse forudsætninger være følgende (med en forudsætning om, at tilskud gives til halvdelen af indkøbsprisen på 2.500 kr.)

Hvis løsningen med indkøb af robotstøvsugere vælges, vil der, ud over engangsinvesteringen til eksisterende borgere samt den årlige udgift til udskiftning og nye borgere, skulle lægges en årlig udgift til reparationer og udskiftninger samt personaletimer til indkøb og distribution, vurdering af behov for reparation og udskiftning mv.

Hvis der træffes beslutning om at benytte kan-bestemmelsen, vil det øge kommunens omkostninger og ændre det politisk vedtagne serviceniveau.

Ændringen vil tidligst kunne træde i kraft 1. januar 2027 idet finansieringen oversendes til budgetdrøftelserne.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• tager stilling til, hvorvidt udvalget ønsker at anvende kan-bestemmelsen i Ældrelovens § 15,
• anmoder administrationen om at udarbejde en budgetsag med henblik til drøftelse til budget 2027, hvis kan-bestemmelsen ønskes anvendt.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Beslutning om mulighed for madlavning i eget hjem

Sagsnr: 25-023240

Det fremgår af Ældrelovens § 13, at kommunen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret leveret til personer, der er omfattet af loven, som bor i eget hjem, og som ikke selv kan udføre madlavningen på grund af nedsat funktionsevne.

Derudover fremgår det af Vejledning til Ældrelovens § 13, at reglerne om frit leverandørvalg gælder på området. Det betyder, at kommunen skal etablere rammerne for, at borgeren kan vælge mellem forskellige godkendte madleverandører. 
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået en godkendelsesaftale med en privat leverandør af madservice, hvorfor kravet om ret til frit valg er opfyldt i kommunen.
Ud over den godkendte private leverandør har borger mulighed for at bede om et fritvalgsbevis, hvorefter man selv har mulighed for at vælge den ønskede leverandør af madservice.

Af vejledning til Ældrelovens § 13 fremgår det, at kommunen kan vælge at tilrettelægge hjælpen på en måde, hvor maden produceres i borgerens eget hjem. I så fald vil madlavningen betragtes som hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (Ældrelovens § 10).

Der vil være borgere over 67 år tilknyttet såvel Handicap og Psykiatri som Sundhed og Omsorg, som vil kunne være omfattet af kan-bestemmelsen.

Fordele ved anvendelse af bestemmelsen:

• Fordelene ved madproduktion i eget hjem har primært et borgerperspektiv.
  For en del borgere vil en sådan mulighed være attraktiv, fordi man vil kunne opleve at være en del af den hverdagsproces, det er at lave mad i hjemmet, selv om man ikke længere er i stand til selv at tage del i opgaverne.
• Madlavning i hjemmet vil kunne aktivere borgerens sanser og dermed give øget appetit.

Udfordringer ved anvendelse af kan-bestemmelsen:

• Et øget serviceniveau, idet der vil skulle indregnes tid i alle forløb til madproduktion. Forventet tid pr. måltid inkl. indkøb og oprydning vil være minimum en time.
• Ikke alle personalegrupper vil være i stand til at producere den ønskede mad, så der vil enten skulle gennemføres en generel kompetenceudviklingsproces for hjemmeplejens personale, eller der vil skulle ansættes personale med kompetencer til madlavning
• Der vil skulle sættes rammer for, hvilken type mad, der kan produceres - er det udelukkende dansk mad, eller skal der også kunne produceres f.eks. udenlandsk mad af forskellig art, vegansk mad eller specielle diæter?
• Der vil i alle sager skulle vurderes på personalets APV-forhold i forhold til madlavning, så man sikrer, at personalet kan udføre opgaven under arbejdsmiljømæssigt forsvarlige forhold
• Der vil i alle sager skulle vurderes på hygiejneforholdene i borgers køkken i forhold til, om madproduktion vil kunne foretages på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Der vil skulle udarbejdes en serviceniveaubeskrivelse for bestemmelsen, hvis den tages i anvendelse.

Ældreloven §13, Lov nr. 1651 af 30/12/2024 samt vejledning om ældreloven nr. 9398 af 7/5/2025 pkt. 61.

Ud over kan-bestemmelsen i Ældreloven om madproduktion i eget hjem, er der i Serviceloven indføjet § 83b om muligheden for hjælp og støtte til madlavning i hjemmet. Der vil blive udarbejdet et særskilt punkt til Social- og Sundhedsudvalget om denne kan-bestemmelse.

En beslutning om at tage kan-bestemmelsen i anvendelse vil medføre en udvidelse af serviceniveauet. De nuværende beregnede forløb er eksklusiv denne opgave, hvorfor disse vil skulle genberegnes. Serviceudvidelsen vil være uden finansiering i fagområdet og vil efterfølgende blive en del af demografiberegningen.

På nuværende tidspunkt kendes eventuelt behov hos borgere ikke. Prisen på ydelsen kendes ligeledes ikke. Afhængig af efterspørgsel og prisen på ydelsen må det formodes at få økonomiske konsekvenser for kommunen.

Viden & Strategi (Økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• træffer beslutning om man ønsker, at kan-bestemmelsen om madproduktion i eget hjem tages i anvendelse.
• anmoder administrationen om at udarbejde en budgetsag med henblik til drøftelse til budget 2027, hvis kan-bestemmelse tages i anvendelse.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Endelig godkendelse af kvalitetsstandarder 2025 - 2026

Sagsnr: 25-020993

Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 12. november 2025 præsenteret for udkast til kvalitetsstandarder 2025-2026. Udvalget besluttede at fremsende det foreliggende udkast i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

Der er nu indkommet høringssvar fra begge parter, som er vedlagt som bilag.

Opsummering fra Ældrerådets høringssvar:

Ældrerådet har ingen bemærkninger til udkast til kvalitetsstandarder, idet det vurderes, at kvalitetsstandarden set med brugerøjne ikke er blevet svækket.

Opsummering fra Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har fremsendt høringssvar med en række bemærkninger:

• Der er ønske om at standarderne kan gøres mere tilgængelige og borgerrettede.
  Adm. bemærkning: der er allerede planlagt en proces omkring ændring af konceptet for kvalitetsstandarder frem mod næste udgave.
• Boligindretning: der er forslag om, at kvalitetsstandarden også omfatter udendørs indhegninger af hensyn til børn.
  Adm. bemærkning: Boligindretning efter Servicelovens § 116 omhandler som udgangspunkt boligindretning inde i boligen og ikke uden for boligen. Udendørs belægninger kan undtagelsesvist bevilges, hvis de er en forudsætning for at borger kan komme fra hus til f.eks. en parkeret handicapbil.
• El-køretøj: der spørges til, om beløbet på max. 8.000 kr. som støttebeløb er pristalsreguleret.
  Adm. bemærkning: beløbet blev hævet i forbindelse med godkendelse af nuværende kvalitetsstandard og er fastlagt ud fra faglig viden om indkøbspriser.
• Individuel handicapkørsel: ønske om at ordningen udvides fra, at kriteriet for tildeling er anvendelse af ganghjælpemiddel, til også at omfatte borgere med psykiske funktionsnedsættelser, så der sikres lige adgang til mobilitet og deltagelse i samfundslivet.
  Adm. bemærkning: Det fremgår af lov om Trafikselskaber § 11, at personkredsen for ordningen er svært bevægelseshæmmede samt blinde og svagtseende.
• Køkkenarbejdsstole: ønske om at formuleringen ændres til arbejdsstol, som også kan understøtte andre daglige aktiviteter
  Adm. bemærkning: Arbejdsstole kan bevilges til forskelligartede opgaver i hjemmet som f.eks. køkkenarbejde og rengøring. Betegnelsen i kvalitetsstandarden kan ændres.
• Madservice på ældrecentre og botilbud: Handicaprådet påpeger, at det fremgår af kvalitetsstandarden, at enkelte måltider kan afbestilles dagen før inden kl. 12, men at dette ikke harmonerer med praksis.
  Adm. bemærkning: Der følges op på dette.
• Stofbehandlingen: Rådet anerkender den positive udvikling i indsatsen på området.
• Tyngdeprodukter: Rådet ønsker, at kravet om en lægefaglig udredning før bevilling fjernes, da ventetiderne herpå er lange.
  Adm. bemærkning: Myndighedsafdelingen følger Ankestyrelsens principafgørelser på området.
• Generel bemærkning: Der er ønske om, at sagsbehandlingstider indgår i kvalitetsstandarderne.
  Adm. bemærkning: Sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside.

Kvalitetsstandarden for madservice til hjemmeboende behandles som et særskilt punkt på et senere møde i Social- og Sundhedsudvalget, og kvalitetsstandarden vil blive tilrettet herefter.

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. (BEK nr. 299 af 25/03/2010).

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder for 2025-2026 med undtagelse af kvalitetsstandarden for madservice til hjemmeboende, som tilrettes efter særskilt udvalgsbehandling.

• Kvalitetsstandard 2025 udkast
• Ældrerådet: Høringssvar til udkast til kvalitetsstandard
• Handicaprådet: Høringssvar kvalitetsstandarder

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Principnotat 2025 på plejeboligområdet

Sagsnr: 25-010639

I henhold til tids- og procesplanen for plejeboliganalysen forelægges Social- og Sundhedsudvalget på det indeværende møde en drøftelse og godkendelse af principnotatet. Der henvises til de vedhæftede bilag: "Principnotat 2025" samt "Tids- og procesplan for plejeboliganalysen".

Principnotatet tager udgangspunkt i den igangværende plejeboliganalyse 2025, som blev igangsat af Social- og Sundhedsudvalget den 22. januar 2025, og som endeligt præsenteres april 2026.

Drøftelse og godkendelse af principnotatet:

Der er vedhæftet et udkast til principnotatet med forslag til de overordnede principper på plejeboligområdet i Sundhed og Omsorg.

Formålet med principnotatet er, at det siddende Social- og Sundhedsudvalg fastlægger og videregiver politiske retninger på plejeboligområdet til det kommende udvalg. På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets temamøde den 22. september 2025 er der udpeget tre temaer, som danner grundlag for principnotatet:

• Kapacitet
• Normering
• Demensvenlig indretning

Disse temaer udgør rammen for principnotatet. Derudover fremgår der i kommissoriet for Plejeboliganalysen 2025 yderligere punkter, som vil blive behandlet i det videre arbejde. Plejeboliganalysen skal bygge på et fagligt og datadrevet grundlag, og skal danne baggrund for de strategiske politiske beslutninger på plejeboligområdet i fremtiden.

Nedenfor ses en oversigt over de samlede principper i notatet:

 Tids- og procesplan:

På Social- og Sundhedsudvalgets temamøde den 22. september 2025 blev tids- og procesplanen for plejeboliganalysen præsenteret. Der henvises til det vedhæftede bilag.

Ingen bemærkninger

Den nuværende aftale om konvertering af ældreboliger til plejeboliger kan gennemføres inden for de allerede afsatte midler. Det videre arbejde med plejeboliganalysen skal danne grundlag for en vurdering af det fremtidige plejeboligbehov og kan, afhængigt af analysens resultater, munde ud i en eventuel budgetsag til 2027 vedrørende et nærmere fastlagt antal pladser.

I relation til det administrative arbejde vedrørende personalenormeringen er der igangsat prøvehandlinger med henblik på at afprøve, om det faglige minimumsniveau for normeringen kan rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme. 

For så vidt angår demensvenlig indretning, er der afsat budgetmidler til en prøvehandling på Plejehjemmet Bakkely jf. budget 2026. Afhængigt af resultaterne af screeningen vedrørende demensvenlig indretning af kommunens plejehjem lægges der administrativt op til en femårsplan for indsatsområdet. Screeningen gennemføres i samarbejde med Ejendomscenteret, og afhængigt af screeningens resultater kan det ende i en anlægssag.

Ingen bemærkninger

• Drøfter og godkender principnotatet med henblik på, at fastlægge og videregive politiske retninger på plejeboligområdet til det kommende udvalg.
• Orienteres om tids- og procesplanen for plejeboliganalysen 2025.

• Principnotat 2025
• Tids- og procesplan for plejeboliganalysen

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Anmodning om tillægsbevilling fra Kræftplan V til Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 25-025590

Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2025 fået tildelt midler via bloktilskuddet til Kræftplan V. Midlerne skal anvendes til at styrke den palliative indsats og tilbyde vederlagsfri medicin til nikotinafvænning. For at kunne anvende midlerne kræves politisk godkendelse af tillægsbevilling finansieret af kassen.

Midler til styrkelse af den basale palliation i kommunerne, herunder en styrkelse af den almene sygeplejes palliative indsatser
Med kræftplan V vil regeringen sikre at de basale palliative indsatser løftes, i såvel region som kommuner, og at der sikres en tryg, omsorgsfuld og værdig sidste tid for mennesker med livstruende sygdomme.

Konkret har regeringen afsat midler til systematisk borgerinddragelse ifm. opfølgende indsatser i det nære sundhedsvæsen og til at løfte kapacitet og kompetencer i den basale palliative indsats, så borgerne i højere grad får mulighed for at leve den sidste tid i eget hjem, hvis det er deres ønske.

Med ”Udmøntningsaftalen om Kræftplan V (2025)” mellem regeringen, Danske Regioner og KL (juni 2025) er der afsat 73 mio. kr. i 2025 til initiativet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af bloktilskuddet i 2025 er 685.000 kr.

Derfor anmodes om, at beløbet for 2025 afsættes på plejeboligområdet og hjemmepleje/hjemmesygeplejen, til fordeling mellem enhederne. Midlerne skal styrke den palliative indsats. Palliationsområdet i Sundhed og Omsorg er organiseret med uddannede palliationssygeplejersker og fysioterapeuter i og tilknyttet alle enheder. Disse fagpersoner skal være med til at sikre kompetencerne i den basale palliation.

Midler til vederlagsfri medicin i forbindelse med tilbud om nikotinafvænning i 2025
Med Kræftplan V vil regeringen understøtte, at kræftpatienter - og borgere i risiko for at få kræft – kan komme i gang med nikotinafvænning, hvis de ønsker det. Derfor har regeringen afsat 21 mio. kr. i alt i perioden 2025-2027 til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri medicin til nikotinafvænning til kræftpatienter og borgere, som anvender tobaks- og/eller nikotinprodukter.

Med ”Udmøntningsaftalen om Kræftplan V (2025)” mellem regeringen, Danske Regioner og KL (juni 2025) er der afsat 10 mio. kr. i 2025 til initiativet. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af bloktilskuddet i 2025 er 94.000 kr.

Tilbuddet er iværksat i Sundhedscenter Vest i 2025.

Udgiften til vederlagsfri medicin til nikotinafvænning vil i år og frem til og med 2027 belaste afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Derfor anmodes om, at beløbet for 2025 tilføres Sundhedsfremme og Forebyggelse, som har udgifterne til nikotinafvænning. Når kommunens beløb for 2026 og 2027 kendes fremsendes en ny sag om tillægsbevilling.

Sundhedsloven.

Kræftplan V indebærer en national politisk prioritering af kræftområdet fra 2025 og frem. Regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt en samlet økonomisk ramme, som udmøntes til konkrete initiativer. Midlerne gives som bloktilskud, hvilket betyder, at både regioner og kommuner får tilført økonomi uden særskilt ansøgningsproces, men med forventning om lokal implementering i tråd med planens intentioner.

For kommunerne er der i 2025 med midtvejsreguleringen afsat midler til flere initiativer, særligt inden for forebyggelse, palliation og støtteindsatser målrettet borgere med kræft eller i risiko for kræft. Beløbet for 2026 og frem er endnu ikke meldt ud til kommunerne. 

Samlet økonomisk oversigt, for initiativerne til Sundhed og Omsorg.

Midlerne er i forbindelse med midtvejsregulering af budget 2025 tilgået kommunekassen.

Når de endelige beløb for 2026 og 2027 kendes fremlægges bevillingssag for den fremtidige udmøntning.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Midlerne fra Kræftplan V vil kunne styrke de basale palliative indsatser til beboere og borgere med livstruende sygdomme, på plejehjem og i eget hjem, samt understøtte Sundhedscenter Vest i deres indsatser for borgere med behov for nikotinafvænning.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der tillægsbevilges 779.000 kr. i 2025 til Social- og Sundhedsudvalget til implementering af Kræftplan V. Bevillingen fordeles jf. sagsfremstillingen og finansieres af kassebeholdningen med henvisning til at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen.

• Et-bedre-liv-med-og-efter-kraeft-kraeftplan-V-TILG

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Demensstrategi 2025/2026

Sagsnr: 21-025461

Nuværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede på møde den 22. januar 2025, at der først skal udarbejdes en ny demensstrategi i 2026 med mulighed for, at nyt Social- og Sundhedsudvalg kan indgå i arbejdet og sætte retning.

Nærværende udgave er derfor en revideret udgave af demensstrategien 2022-2025, hvor der er indarbejdet pejlemærker fra Social- og Sundhedsudvalget januar 2025 og fra lederteamet i Sundhed og Omsorg fra november 2024.

Følgende nye indsatser er skrevet ind under de relevante pejlemærker/områder i demensstrategien:

• Anvende opsporingsværktøjer såsom Basic-Q fra National Videns center for demens
• Tilbyde forløb med Kognitiv stimulationsterapi = CST til borgere med let til moderat demens. CST har til formål at forbedre og udfordre deltagernes kognitive og kommunikative færdigheder
• Afholde forventningsdialoger med pårørende ved opstart af hjælp 
• At ved borgerovergange mellem forskellige enheder er den modtagende enhed forpligtet på at indhente viden om borgeren
• Udbrede viden om pårørenderollen samt identificere og fremme hensigtsmæssige tiltag, der kan bidrage til en bedre hverdag og øget trivsel for pårørende
• Arbejde på, at der kan udarbejdes sanseprofiler på borgere med uforståelig adfærd, som et værktøj til øget trivsel hos borger
• At Specialteam inddrages ved beboere med komplekse problemstillinger og, hvor hverdagen er udfordret for alle involverede

Demensstrategiens mål og indsatser drøftes og evalueres i Lederforum to gange årligt, hvor der udarbejdes konkrete planer videre frem. Det samme gælder demenskoordinatorers arbejde med mål og indsatser. Det er en dynamisk proces som løbende evalueres og tilrettes.  

Der er til slut indskrevet emner, som der fra politisk side, fra ledere og medarbejdere, samt fra borgere og pårørende peges i retning af, at der skal arbejdes med i demensstrategien 2027 - 2030. 

• Evaluering af hele strukturen og de forskellige indsatser på demensområdet i forlængelse af Ældre- og Sundhedsreformen
• Fortsættelse af målet vedrørende demensvenlig indretning både inde og ude. Evaluering af nyeste viden og forskning på området vil endvidere indgå i plejeboliganalysen
• Igangsætte arbejdet med en indsatstrappe for perioden efter indflytning i plejebolig
• Fortsættelse af mål vedrørende tilbud til yngre med demens og/eller personer i den tidlige fase af demenssygdom. Demenskoordinatorer arbejder videre med muligheder løbende primært i samarbejde med aktivitetsområdet
• Igangsætte undersøgelse for mulig ændring af Handicapkørsel betingelserne – pt. er serviceniveauet til folk med en fysisk funktionsnedsættelse og ikke en psykisk funktionsnedsættelse. En del borgere efterspørger dette
• Opfølgning på Borgerundersøgelses resultat vedrørende demenskoordinatorers tilgængelighed på kommunens hjemmeside og borgers viden om, at der er hjælp at hente.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Overordnet forventes det, at strategien understøtter, at borgere med demens og deres pårørende oplever rammer til et værdigt, trygt og meningsfuldt liv.

Det forventes, at indsatser i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing medfører, at flere får hjælp tidligere i forløbet og har mere viden om demens.

Det indstilles at, Social- og Sundhedsudvalget

• godkender opdateret demensstrategi 2025-2026
• drøfter og godkender valg af emner til ny demensstrategi for 2027 – 2030

• Demensstrategi opdatering

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Kognitivt Stimulationstræning (CST) til borgere med demens

Sagsnr: 25-014628

Forebyggelse og tidlig opsporing af demens er et af pejlemærkerne i kommunens demensstrategi.
Der arbejdes både med at udbrede viden, give vejledning og yde støtte – samtidig kan forebyggende indsatser aktivt bruges til at udskyde demenssymptomer hos borgere med en allerede stillet demensdiagnose.

Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg samt demenskoordinatorerne har, som en prøvehandling, etableret et "Kognitivt Stimulationstræningsforløb", kaldet CST. 

CST er en evidensbaseret metode, der består af 38 sessioner til borgere med demens i let til moderat stadie. CST bygger på teorier om, at aktiviteter, der stimulerer flere af hjernens funktioner samtidigt, er med til at vedligeholde hjernens netværk. Det klare budskab er, at hjernen skal bruges, ellers sker der en hurtigere tilbagegang.

Sundhedsstyrelsen fremhæver CST i anbefalinger om aktiviteter til mennesker med demens, og CST omtales blandt andet i National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens (2023).

Tilbuddet ligger på de nederste trin af "Indsatstrappen" og giver borgere med demens mulighed for tidligt at tage aktiv del i en forebyggende indsats.

Antallet af borgere med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune er behæftet med stor usikkerhed, men estimater fra Nationalt Videnscenter for Demens peger på, at omkring 1.100 ud af kommunens 13.657 borgere over 65 år kan have en demenssygdom – væsentligt flere end de 300 registrerede tilfælde i 2024 – hvilket understreger et betydeligt og stigende behov for målrettede indsatser på området.

Administration oplyser følgende om prøvehandlinger:

• En medarbejder fra Specialdaghjemmet i Ringkøbing, Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg, er uddannet CST-gruppeleder hos Nationalt Videncenter for Demens og har stået for sessionerne i Aktivitetshuset Ringkøbing samt udarbejdet undervisning materiale, samt oplysningsmateriale til borgerne
• Demenskoordinatorer har rekrutteret deltagere og deltaget i enkelte sessioner
• Forløbet varer 31 uger/38 gange: uge 1-7 med 2 x 1 time pr. uge, uge 8-31 med 1 x 1 time pr. uge. Hver session kræver desuden 1 time til forberedelse, klargøring, oprydning og modtagelse/afsked
• Deltagerne sørger selv for transport
• To hold med 7 borgere hver er afholdt; tredje hold begynder i uge 35 2025 med 8 deltagere
• Holdene gennemføres udelukkende i Ringkøbing for at undgå udgifter til kørsel, da der ikke er afsat midler til dette i prøveperioden.
• Demenskoordinatorerne vurderer, at der er grundlag for 4 hold om året, to i Skjern og to i Ringkøbing.

Lov om Social Service § 79 og § 84 samt Ældreloven §16 og §6.

Pilotprojektets to årlige CST hold finansieres indenfor Aktivitetsområdets budget. Aktuelt er det budget fra ”Aflastning i eget hjem”, som finansierer, da der i øjeblikket ikke er borgere nok i Ringkøbing.

Omkostninger til at gennemføre fire årlige hold fremgår af nedenstående tabel:

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ifølge Videnscenter for Demens har studier dokumenteret, at CST har en målbar og signifikant effekt på mennesker med demens. Der ses forbedringer i det overordnede kognitive funktionsniveau – herunder hukommelse, sprogforståelse og tidsmæssig orientering. Derudover viser studier, at deltagerne oplever en tydeligt øget livskvalitet som følge af forløbet.

Mærkbare effekter efter CST-forløbet i Ringkøbing: 

• Forløbet styrker borgernes selvhjulpenhed og viden, da både borgere og pårørende får konkrete redskaber til at stimulere hjernen og vedligeholde sproglige færdigheder. Det øger muligheden for at bevare et aktivt og værdigt hverdagsliv
• Deltagelsen fremmer sprogligt engagement og fællesskab, hvilket CST-gruppeledere bekræfter ved at se øget interesse og aktiv deltagelse i aktiviteterne
• Pilotprojektet vise, et stabilt fremmøde på 98,7 % og 91,7%, selv når deltagerne står i en svær situation. Det understreger betydningen af trygge rammer og et stærkt fællesskab, hvor deltagerne oplever værdi ved at møde op
• En kvalitativ bruger- og pårørendeundersøgelse, baseret på individuelle udsagn, viser, at deltagerne oplever øget livskvalitet og trivsel, mens de pårørende rapporterer positive forandringer i hverdagen
  ”Det at komme her, er med til at gøre sygdomme lettere.”
  ”Det er godt at have samvær med ligesindede – så man ikke er alene.”
  ”Jeg kan mærke, jeg får brugt min hjerne, og det er godt.”
  ”Alle burde have dette tilbud.”
  ”Her kan jeg være den, jeg er nu.”
• De pårørende oplever en positiv forandring i hverdagen, blandt andet i form af øget glæde og bevidsthed hos deres nærmeste: 
  ”Jeg kan mærke, at min mand er gladere og mere bevidst om ikke at have gang i for mange ting på én gang.”
• Demenskonsulenterne beskriver at CST-forløbet fungerer som et relevant alternativ for borgere, der efter tidlig opsporing har fået en demensdiagnose, men ikke ønsker at gøre brug af et daghjemstilbud.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• tager pilotprojektet og de resultater, der ses på nuværende tidspunkt, til efterretning
• godkender administrationens anbefaling om at tilbuddet forankres som et midlertidigt tilbud i 2026 med 2 hold årligt i Ringkøbing finansieret af Aktivitetsområdets budget
• godkender administrationens anbefaling om udarbejdelse af en budgetsag til finansiering af tilbuddet fra 2027 og frem

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Orientering om resultat af ældrerådsvalget 2025

Sagsnr: 23-009364

Der har været afholdt valg til Ringkøbing-Skjern Kommunes Ældreråd for 2026-2029.

Valgt til Ældrerådet er følgende 14 kandidater:
 
• Birthe Elisabeth Byskov Larsen, Tarm
• Grethe Madsen, Tarm
• Bjørn Barbre Pedersen, Tarm
• Hans Christensen, Videbæk
• Helge Albertsen, Videbæk
• Birthe Fløe Frøslev, Videbæk
• Nancy Frich, Hvide Sande
• Anette Bæk Tarpgaard, Ringkøbing
• Torben Schou, Ringkøbing
• Henning Olesen, Ringkøbing
• Knud Bach, Ringkøbing
• Carsten Daugaard, Skjern
• Hanne Damgaard Markussen, Skjern
• Søren Peder Søe Nørgaard, Skjern

Ældrerådets vedtægterne beskriver, at der skal vælges 15 medlemmer til Ældrerådet efter en fordelingsnøgle blandt de 5 oprindelige kommuner. Gl. Holmsland Kommune har 2 pladser i Ældrerådet, men da der kun var opstillet 1 kandidat til valget, er Ældrerådet sammensat af 14 medlemmer i valgperioden.

Ældrerådsvalget har, som noget nyt været afholdt som et elektronisk valg, hvor kun borgere fritaget for elektronisk post har brevstemt pr. almindelig post. 

Stemmeprocenten for valget 2025: 48,1%.
En lille fremgang i forhold til valget i 2021, hvor stemmeprocenten var 45,4%.

Stemmeprocenten fordelt på valgform 2025:
Digitale stemmer: 51,1%
Brevstemmer: 24,1%
 
Det nyvalgte Ældreråd har konstitueret sig den 2. december 2025 med formand Hans Christensen og næstformand Carsten Daugaard.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• E. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2026 - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

20 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.