Dagsorden: 7. juni 2022 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Temadrøftelse om vandløbsvedligeholdelse

Sagsnr: 22-012515

Temadrøftelsen starter med besigtigelser af flere typer vandløb med demonstration af grødeskæringsmetoder.

Vandløbene er i henhold til Vandløbsloven klassificeret som private vandløb og kommunevandløb. At vandløbet er klassificeret som kommunevandløb betyder ikke, at vandløbet er ejet af kommunerne. Det betyder, at det er kommunerne, der står for vandløbsvedligeholdelsen i henhold til bestemmelserne, som kommunerne fastsætter i vandløbsregulativerne. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der udpeger vandløbene til den respektive klasse. Det sker typisk ud fra kriterier som vandløbenes kvalitet og målsætning.

Vedligeholdelsen består primært i grødeskæring og opgravning af sandaflejringer.

Vandløbsloven har to ligestillede formål:

• vandafledning
• de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten

Disse formål skal altså begge tilgodeses i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen.

De tekniske forhold omkring vandløbsvedligeholdelse, nedbør, grundvandsstand med videre er beskrevet i vedlagte notat.

Angående de private vandløb, så er kommunens arbejde udelukkende myndighedsdelen.

For de kommunale vandløbs vedkommende er opgaven både myndighedsdelen og vedligeholdelsesdelen. Kommunen bærer således også udgiften til vandløbsvedligeholdelsen, der skal sikre afvandingen af de vandløbsnære arealer under hensyntagen til de miljømæssige krav.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ca. 650 km kommunevandløb. Grødeskæringen er udliciteret. Udgiften til det udliciterede arbejde er p.t. 2,6 mio. kr. pr. år.  Dertil kommer udgifter til ekstraarbejder primært bestående i opgravning af sandaflejringer i vandløbene samt fjernelse af træer og buske ved og i vandløb, hvor der ikke foretages grødeskæring. De sidste 3 år har nedbørsmæssigt været kendetegnet ved et relativt tørt år i 2018 og meget vådt år i 2019 samt to år med lidt over middel nedbør i 2020 og 2021, hvilket har medført kommunale vedligeholdelsesudgifter på henholdsvis 3,9 og 5,0 mio. kr. samt 4,9 og 4,1 mio. kr..

De kommunale vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune grødeskæres generelt 0 – 2 gange om året i en bredde på 2/3 af den regulativmæssige bundbredde bortset fra Venner Å-systemet og en kort strækning i Tim Å, hvor der grødeskæres henholdsvis 3 og 4 gange. Grødeskæringen foretages med le, båd eller mejekurv i en bugtet strømrende på maksimalt 2/3 af den regulativmæssige bundbredde, således at der efterlades planter langs bredderne skiftevis i den ene og den anden side som skjulested for fisk og vandløbsinsekter og dermed skaber mulighederne for målsætningsopfyldelse.

Grødeskæring i vandløbene foretages for at forbedre afvanding og vandløbenes vandføringsevne, men med grødeskæring favoriseres også de hurtigt voksende plantearter, hvorved plantemassen hurtigt reetableres, og yderligere behov for grødeskæring opstår.

Klimaændringer

Målinger viser, at den årlige nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm over de seneste 100 år. Denne udvikling fortsætter. På tværs af landet falder der mere regn om foråret, om efteråret og særligt om vinteren. Derudover bliver skybrud og kraftige regnhændelser endnu kraftigere og forekommer hyppigere frem mod år 2100. Det vil medføre en periodevis større vandføring og dermed højere vandstand i vandløbene. En enkelt nedbørshændelse vil typisk give en høj vandstand i 1-2 dage, og vandstanden vil være tilbage på normalen efter 4-5 dage. En længerevarende periode med regn, som f.eks. efteråret 2019 vil medføre en højere grundvandstand og mætning af jorden, hvorved selv en mindre regnhændelse vil medføre højere vandstand.

Når kommunen modtager en henvendelse om vandløbsvedligeholdelse

Generelt modtages flest henvendelser, hvis der falder meget nedbør i høst og først på efteråret, når markarbejdet efter høsten skal udføres. Når administrationen modtager henvendelse om høj vandstand i kommunevandløbene, foretagers der hurtigst muligt en opmåling af vandløbet for at se om dimensionerne overholder kravene i vandløbsregulativerne. Hvis vandløbsbunden er hævet som følge af sandaflejringer, vil dette sand blive gravet op hurtigst muligt. Hvis det derimod er en indsnævring, der er sket, så ses ofte, at det hænger sammen med, at vandløbet har gravet sig dybere ned. På den måde er vandføringsevnen den samme i vandløbet, hvorfor der oftest ikke foretages opgravning. Det er svært at sige noget generelt om, hvor sandaflejringerne sker ud over, at det typisk er på steder, hvor der kun er lille fald på vandløbet. Det er således erfaringerne fra vandløbsvedligeholdelsen, der bedst kan give et indtryk af det.

Hvad har indflydelse på afvandingen, vandføringsevnen og vandstanden

Det er faldforholdene, dybde og bredde, grødemængden, sætninger i jorden, høj grundvandstand, sandaflejringer og opstuvning, der har størst indflydelse på vandføringen.

Faldforholdene, sætninger i jorden og høj grundvandstand kan der ikke reguleres på.

Så er der grødemængden, som kan påvirkes ved grødeskæring, der generelt giver et fald i vandstanden på ca. 13 cm, og at vandstanden er tilbage på samme niveau som før grødeskæringen ca. 1 måned efter grødeskæringen. Det forholder sig også sådan, at grødeskæring i fuld bredde giver et fald i vandstanden på ca. 6 cm. i forhold til grødeskæring i en bugtet strømrende på 2/3 af regulativmæssig bundbredde.

En væsentlig del af de henvendelser kommunen modtager hvert år, kommer fra lodsejere ved de nederste dele af de store vandløb som Tim Å, Hover Å, Venner Å, Nørby Landkanal og Ganer Å. Her vil en hyppigere grødeskæring og/eller grødeskæring i fuld bredde kunne øge vandføringsevnen. Det vil dog reducere muligheden for målsætningsopfyldelse.

Dybden og bredden af vandløbene kan øges, hvilket kan give en mindre stigning i vandføringsevnen afhængigt af kote og faldforhold. Under dybde og bredde kan der også arbejdes med såkaldte dobbeltprofiler, som kan træde i kraft under store afstrømninger. Dobbeltprofilerne kan benyttes ved vandløb, der ikke løber i egentlige ådale, og hvor bundkoten ligger over kote 0. Ulempen ved disse dobbeltprofiler er, at de er meget dyre at vedligeholde, og at de kræver mere plads.

Sandaflejringer i vandløbene er en generel udfordring i de forholdsvist flade (lille fald) vandløb, som vi har mange af i kommunen. Sandet stammer fra erosion af brinker og udvaskning gennem drænrør. Sandaflejringerne kan til en vis grad styres ved etablering af sandfang.

Stuvningsproblemer vil kunne påvirke vandstanden i de nederste dele af vandløbene ud til fjordene. Da vandstanden i fjordene er styret af slusedriften i Hvide Sande, er det ikke umiddelbart muligt for kommunen at påvirke den faktor.

Administrationens anbefalinger

Administrationen kan på baggrund af ovenstående med uddybninger i vedlagte tekniske notat anbefale:

• at der løbende arbejdes på at udlægge vådområder, hvor der er mest pres på vandløbenes vandføringsevne, og at der arbejdes på udtagning af lavbundsjorder til tilbageholdelse af vand herunder multifunktionel jordfordeling
• at der arbejdes videre med etablering af sandfang de steder, hvor der erfaringsmæssigt oftest opgraves sand
• at vandløbsregulativerne ikke ændres til hyppigere grødeskæring, da det ikke løser problemet, når det er størst nemlig om vinteren, og da det fremmer forholdene for hurtigvoksende planter og forringer leveforholdene for fisk og vandløbsinsekter
• at der i relevante vandløb, hvor der skæres grøde flere gange om året, kan ændres praksis, så der én af gangene skæres ud til kanten, så der i stedet efterlades grødeøer midt i vandløbet under forudsætning af, at der kan opnås målsætningsopfyldelse for både smådyr, planter og fisk.

Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven

Vandløbsvedligeholdelsen koster kommunen omkring 4,5 mio. kr. om året

Se sagsfremstilling og bilag

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter vandløbsvedligeholdelsen ud fra besigtigelserne, sagsfremstillingen og vedlagte notat

• Notat om vandløbsvedligeholdelse 2022

Kopier link til punktet  -   Print

3: Høringssvar til vandområdeplan 2021-2027

Sagsnr: 22-008334

Miljøministeriet har sendt Vandområdeplanerne i offentlig høring.

Vandområdeplanerne fastsætter målsætningerne for kystvande, søer og vandløb. For at opnå målsætningsopfyldelse fastlægges indsatser for næringsstofreduktion til Ringkøbing Fjord (1183 tons N) samt indsatser i vandløb, søer og for udledninger af spildevand.

Administrationen har vurderet på Vandområdeplanen for Ringkøbing Fjord og har udarbejdet forslag til konkrete bemærkninger vedrørende fjorden og oplandet dertil. (se bilag).

Bemærkningerne er samlet under overskrifterne:

• generel bemærkning om manglende datagrundlag (primært alger, vandplanter og fisk) for tilstandsvurderingen af vandløb.
• bemærkninger om betydningen af slusepraksis i Hvide Sande, herunder også flere undersøgelser af mulighederne for at få en mere stabil miljøtilstand i fjorden. Der peges herunder også på betydningen af de klimamæssige ændringer, vi ser ind i
• generel bemærkning om en analyse af konsekvenserne for landbruget på bedriftsniveau med en reduktion 1000 tons N til Ringkøbing Fjord
• specifikke bemærkninger til konkrete vandløb og spildevandsindsatser

Lov om vandplanlægning

Ingen for kommunen, da alle indsatserne er finansieret af staten

Se bilaget med forslag til høringssvar

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at forslag til bemærkningerne i bilaget til dagsordenspunktet fremsendes til Miljøministeriet

• Høringssvar til vandområdeplan 2021-2027

Kopier link til punktet  -   Print

4: Høringssvar til Ankestyrelsen i sommerhussagen

Sagsnr: 22-010132

Ankestyrelsen har i brev af 8. april 2022 fremsendt tilsynsudtalelse i sagen om beskyttet natur i sommerhusområder, der er lokalplanlagt efter 1992.

Ankestyrelsen vurderer, at det er ulovligt, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke foranlediger, at flere sommerhusområder beliggende på Holmsland Klit og et sommerhusområde beliggende i Hvide Sande på
arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, lovliggjort.

Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal træffe afgørelser om lovliggørelse af byggeri i de omhandlede områder.

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune skal inden to måneder oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver Byrådet anledning til, herunder, hvordan Byrådet vil foranledige lovliggørelse som ovenfor nævnt.

Administrationen har med ekstern advokatbistand skrevet vedlagte (bilag) forslag til svar til Ankestyrelsen.

Det er konklusionen i dette arbejde, at der ikke er grundlag for en argumentation, der vil ændre Ankestyrelsens udtalelse. Det fratager dog ikke Byrådet muligheden for at arbejde på at få gennemført en lovændring, der åbner op for en bedre fleksibilitet, hvorved der bl.a. kan ses bort fra kravet om lovliggørende dispensationer for de mange sager, eller ved at der meddeles Ringkøbing-Skjern Kommune en anden mulighed for at afslutte lovliggørelsessagerne.

Der pågår allerede et arbejde med at sætte ministre og folketingspolitikere ind i problemstillingen om den fastlåste situation i Hvide Sande, hvor byen er afskåret fra et udvikle sig på grund af beskyttet natur både mod nord og syd. De to problemstillinger er tæt forbundne, og de vil derfor kunne indgå i det samme arbejde for lovændringer.

Naturbeskyttelsesloven

Administrationen vurderer, at det afhængigt af hvilket niveau opgaven skal løses på, vil koste mellem 3 og 10 årsværk

Den konkrete sagsbehandling af de ca. 590 byggesager vil vise, om det bliver en retlig eller fysisk lovliggørelse, som dermed lovliggør eller fjerner de eksisterende ejendomme

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udkast til høringssvar (bilag) godkendes

• Høringsbrev fra Ankestyrelsen
• Høringsbrev til Ankestyrelsen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Tarmvej 0, 6893 Hemmet - Placeringstilladelse til etablering af gyllebeholder i det åbne land

Sagsnr: 22-000456

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af en gyllebeholder i det åbne land på matrikel nr. 1aæ, Hemmet Præstegård, 6893 Hemmet. Beholderen placeres syd for Hemmet og nærmeste nabobeboelse ligger 230 meter nordøst for beholderen.

Gyllebeholderen bliver 3.000 m³. Siderne vil være 2 meter over terræn og beholderen overdækkes med telt. Den skal bruges til opbevaring af afgasset gylle, der returneres fra biogasanlæggene i området. Rundt om beholderen plantes et læhegn. Derudover er der allerede eksisterende læhegn langs markskellet.

Beholderen skal tilhøre en bygningsløs planteavlsejendom med 56 hektar dyrkningsjord. Den placeres på det største stykke sammenhængende udbringningsareal. 36 ha af de i alt 56 ha ligger i tilknytning til den ansøgte placering. Størstedelen af de resterende arealer ligger nord for Hemmet. Et enkelt mindre areal på 5,5 ha ligger sydøst for beholderen. 

Der skal 80 transporter (med 38 tons per læs) til for at fylde gyllebeholderen helt op. I forbindelse med udbringning fra beholderen sker det med en vogn, der kan indeholde 25 tons. Der skal 120 transporter til for at tømme gyllebeholderen. Hovedparten af transporterne kører direkte ud på den omkringliggende mark. De transporter kommer ikke ud på offentlig vej. 43 transporter skal køre på offentlig vej for at komme ud til de arealer, der ikke ligger i tilknytning til gyllebeholderen.

Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at den ansøgte gyllebeholder er erhvervsmæssig nødvendig for driften af ejendommens landbrugsarealer. Opførelse af en gyllebeholder på en landbrugsejendom uden dyrehold kan være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift, hvis gyllen skal anvendes som gødning for ejendommens planteproduktion. For gyllebeholdere der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den pågældende landbrugsejendom, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer taler afgørende imod placeringen. Administrationen har ikke fundet forhold, der er i modstrid med hensynet til landskab, natur eller miljø.

I tilfælde med erhvervsmæssigt nødvendige beholdere kræves ikke en landzonetilladelse, men i stedet kræves en tilladelse for så vidt angår beliggenheden og udformningen, fordi den opføres uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Sidstnævnte kan ikke anvendes til at nægte tilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger på en landbrugsejendom, men giver mulighed for at give afslag til en konkret placering og/eller udformning. 

Udkastet til afgørelsen er lavet på baggrund af den ansøgte placering og indeholder ikke vurderinger i forhold til alternative placeringer. Udkastet har været i nabohøring. Der er indkommet bemærkninger fra tre forskellige parter. Alle bemærkninger er vedlagt i et samlet bilag.

I indsigelserne nævnes blandt andet et igangværende projekt med et bynært biodiversitetsområde med shelters og 800 m stier. Derudover placering tæt ved byens præstegård, hvor der er etableret ny naturskov med stier og rekreativt område (nr. 4 på oversigtskort). Alt sammen etableret til borgere og turister. Den tunge trafik fra de to eksisterende biogasanlæg i nærområdet bør ikke spredes yderligere. Støj, lugt, dårlige oversigtsforhold samt til- og frakørsler vil påvirke beboerne i området.

Genoptagelse af sagen behandlet på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 17. maj 2022

Ansøger har i mellemtiden undersøgt alternative placeringsmuligheder:

• En placering af gyllebeholderen i et af de tre andre hjørner af arealet, hvor der er ansøgt vil ikke være muligt, fordi det enten er for tæt på nabo, ikke har vejadgang eller er for tæt på beskyttet natur.
• En placering på det lille areal på sydsiden af Sdr. Viumvej er ikke muligt, fordi det ikke kan overholde afstandskravet på 100 m til vandløb.
• Hvis beholderen placeres på det fritliggende areal på nordsiden af Sdr. Viumvej kommer transporterne til at passere to mindre vandløb, hvor broerne/overkørslerne ikke kan benyttes af hverken lastbiler eller gyllevogne. Transport til arealet fra ejendommen Esbølvej 50 vil medføre, at transporterne kommer tæt forbi 2 naboer.
• Endelig er en placering ved ejendommen Esbølvej 50 ikke hensigtsmæssig, fordi al gylle i så fald skal ud på vejen to gange – levering og udkørsel. Og udkørslen vil ske med traktor.

Ansøger påpeger også, at hele projektet jo er lavet for at lave en reduktion i gyllekørslen med traktor på det offentlige vejnet. Ved en central placering af gylletanken, hvor biogasanlægget kan levere afgasset gylle, reduceres antallet af transporter jo betydeligt.

Planlovens §36 stk. 2

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles placeringstilladelse til den ansøgte gyllebeholder på den ansøgte placering med de relevante vilkår, som gives til gyllebeholdere i det åbne land.

Et flertale i Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at udsætte sagen med henblik på at gå i dialog med ansøger om en placering længere væk fra Hemmet.

Niels Rasmussen kan ikke tilslutte sig gylletank i området.

Indstilling den 7. juni 2022 til Teknik- og Miljøudvalget

Administrationen indstiller, at der meddeles placeringstilladelse til den ansøgte gyllebeholder på den ansøgte placering med de relevante vilkår, som gives til gyllebeholdere i det åbne land.

• Ansøgning
• Udkast til afgørelse
• Fotos til oversigtskortet
• Oversigtskort med vejnavn, beboelser og omtalte områder i indsigelserne
• Indsigelser modtaget i forbindelse med nabohøring
• Ansøgers bemærkninger til indsigelserne
• Transport vedr gylle

Kopier link til punktet  -   Print

6: Aftale om infrastrukturplan 2035

Sagsnr: 21-016356

Resume

I denne sag orienteres der generelt om Statens Infrastrukturplan 2035, om relevante puljer herunder, samt om Ringkøbing-Skjern Kommunens involvering i de enkelte puljer.

Sagsfremstilling

I juni 2021 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om investering i infrastruktur frem til 2035. Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 milliarder kroner.

Sammen med igangværende investeringer, fornyelser og vedligeholdelser udgør investeringerne på transportområdet for perioden ca. 161 milliarder kroner, hvoraf 64 milliarder kroner afsættes til veje, 86 milliarder kroner til jernbaner, og 11 milliarder kroner afsættes til en række puljer og øvrige initiativer.

Investeringerne er fordelt på følgende 3 hovedoverskrifter:

• Fremtidens veje
• En styrket kollektiv trafik
• Styrket indsats for flere cyklister

Under hver af ovennævnte overskrifter er der truffet beslutning om et antal aktiviteter og puljer, og for en række af puljerne. er det er op til forligskredsen at drøfte det nærmere indhold samt fastlægge principperne for puljens udmøntning, herunder også i hvilket omfang puljerne skal vedrøre kommunale projekter og kommunal medfinansiering.

Transportministeriet har den 3. maj oplyst, at følgende puljer helt eller delvist vedrører kommunale projekter og kommunal medfinansiering:

• Pulje til styrket indsats for flere cyklister.
• Pulje til etablering af ladestandere på kommunale arealer.
• Pulje til bedre busfremkommelighed.
• Pulje til grønne busser og grøn flextrafik.
• Pulje til øget indsats for bekæmpelse af trafikstøj.
• Havnepuljen.

DSB har desuden gennemført en idefasehøring i maj 2022 under overskriften "En styrket kollektiv trafik" omhandlende "Pulje til mere trygge og attraktive stationer”.

Processen har indtil nu har været, at når der er blevet truffet politisk beslutning om principperne for fremtidig udmøntning af en konkret pulje, har Transportministeriet på sin hjemmeside offentliggjort et samlet administrations- og/eller udmøntningsgrundlag herom, eller en nyhed med henvisning til relevante underliggende styrelse for nærmere information. Af det offentliggjorte materiale fremgår det, hvis puljen kan anvendes til kommunale projekter, samt hvordan puljemidlerne kan søges.

Infrastrukturaftalen er vedlagt i bilag, og der er desuden vedlagt et notat, hvor puljer, under de 3 hovedoverskrifter, er beskrevet nærmere.

Aktiviteter i forhold til infrastrukturplanen

• Under overskriften ”Fremtidens veje”, er der allerede afsat ca. 891 mio. kr. til projektet ”Øget kapacitet rute 15, Herning-Ringkøbing”.

• Under samme overskrift arbejdes der i en gruppe på tværs af Land, By og Kultur og Viden og Strategi med fremme af ladeinfrastruktur til elbiler. I gruppen er der udarbejdet en webapp, et kort til dialog med borgere og virksomheder.

  Der er desuden 13 nye lyn- og hurtigladere på vej her i kommunen med støtte fra puljen til ladeinfrastruktur.

• Under overskriften "En styrket kollektiv trafik" har der i tilknytning til ”Pulje til mere trygge og attraktive stationer” været Idefasehøring i maj 2022, og i den forbindelse er der samlet meldt ideer ind til 4 stationer i kommunen. De 4 stationer er Skjern, Ringkøbing, Tarm og Borris. Høringsbrev er vedlagt som bilag.

• Under overskriften "Styrket indsats for flere cyklister " er der i tilknytning til puljen til medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter søgt tilskud til kommunale stiprojekter. Der søges i øvrigt løbende, ca. én gang årligt, og der er senest givet tilskud til stier omkring Ringkøbing Fjord.

• Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden viderebragt politiske ønsker til stiprojekter på statsveje i kommunen.

Administrationen i Land, By og Kultur samt i Viden og Strategi er løbende opmærksomme på, om der bliver offentliggjort nye udmøntningsgrundlag for relevante puljer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Infrastrukturplanen kan give kommunen mulighed for at strække anlægsmidlerne længere, og det er derfor vigtigt, at der holdes godt øje med nye puljer.

Administrationen fremsender sagen til orientering til Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget.

• Endelig aftaletekst infrastrukturplan 2035 final-a
• Bilag-til-aftaletekst-projektoversigt mm3006-final-a
• Bilag til aftaletekst økonomioversigt 28-final-a.
• Samlet høringssvar fra RKSK vedr. pulje til mere trygge og attraktive strationer

Kopier link til punktet  -   Print

7: Harmonisering af Flextrafikken i Region Midtjylland

Sagsnr: 21-026106

Midttrafik deltog på Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 3. maj 2022, hvor de fremlagde oplæg til harmonisering af Flextur i Region Midtjylland.

På mødet blev administrationen bedt om at udarbejde et beslutningspunkt vedrørende harmoniseringen til udvalgets møde den 7. juni 2022.

Harmoniseringen er i politisk høring med svarfrist 1. juli 2022.

De otte midt- og vestjyske kommuner har sammen udarbejdet et fælles høringssvar, som er vedlagt dette punkt som bilag. De otte kommuner er Lemvig, Holstebro, Struer, Skive, Herning, Ikast-Brande, Viborg og Ringkøbing-Skjern.

Af det fælles høringssvar, er der tre punkter, som har særlig fokus:

1. Bekymring om forskellige vilkår for brug af rejsehjemmel
2. Bekymring for en ensretning at det kommunale serviceniveau
3. Får borgerne nemmere ved at forstå og bruge systemet

I harmoniseringsprojektet er der lagt op til, at Flextrafik skal være en integreret del af den kollektive trafik med blandt andet ensartet serviceniveau i hele Region Midtjylland. Betalingsmulighederne skal være fleksible og ens. Der bliver lagt op til, at så mange rejser som muligt skal bestilles via Rejseplanen, idet man der får mulighed for at betale sin rejse online. Det er dog stadig muligt at bestille en Flextur via telefon og via Midttrafiks app og betale i bilen.

Der er også lagt op til, at der fremover bliver to nye begreber:

• Servicested, som for eksempel kan være borgerservice, biblioteker, sundhedshuse, læger, ældrecentre, idrætsfaciliteter med mere. Det er den enkelte kommune, der selv beslutter, om man vil have servicesteder, og hvad der i så fald skal klassificeres som servicested.
• Skiftested, som er et sted, hvor man skifter til et andet kollektiv trafik produkt. Det vil typisk være tog- og busstationer og/eller andre knudepunkter for den kollektive trafik. Her er det også den enkelte kommune, der selv beslutter, om man til have skiftesteder, og hvad der i så fald skal klassificeres som skiftestedsted.

Fremover skal der være ét navn med fire underliggende funktioner.

• Adresse-til-adresse
• Adresse-til-servicested
• Adresse-til skiftested, 3 kr. pr. km for de første 20 km, herefter 7 kr. pr. km (mindst 22 kr.)
• Stoppested-til-stoppested, almindelig busbilletpris

I det nye lægger man op til, at kommunegrænserne afskaffes, så man kan rejse mellem kommunerne i Region Midtjylland til samme km pris.

• Adresse-til-adresse:
  Pris 7 kr. pr. km (mindst 35 kr.)
  Rejsen kan bestilles på Rejseplan, web, app og telefon.
  Betaling, online og kontant eller med kort i bilen.

• Adresse-til-servicested:
  Pris 3 kr. pr. km for de første 20 km, herefter 7. kr. pr. km (mindst 22 kr.)
  Antal af servicesteder har stor betydning for serviceniveauet, jo flere servicesteder jo større udgift for Ringkøbing-Skjern Kommune.
  Rejsen kan bestilles på Rejseplan, web, app og telefon.
  Betaling, online og kontant eller med kort i bilen.

• Adresse-til-skiftested:
  Pris 3 kr. pr. km (mindst 22 kr.)
  Rejsen kan kun bestilles på Rejseplanen i sammenhæng med en anden kollektiv trafik rejse. Betaling, online – dog med mulighed for at betale med busbillet, periodekort, skolekort og ungdomskort, hvis rejsen foregår med Midttrafiks busser og tog.
  
  
• Stoppested-til-stoppested:
  Pris almindelig busbillet pris.
  Rejsen kan bestilles på Rejseplanen og telefon.
  Betaling, online – dog med mulighed for at betale med busbillet, periodekort, skolekort og ungdomskort, hvis rejsen foregår med Midttrafiks busser og tog.

For kommuner med bybusser vil det være muligt at indføre byzone. Kørsel i byzone er til 14 kr. pr. km (mindst 100 kr.)

Herning Kommune har på deres Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 19. april 2022 lagt op til, at der etableres en byzone, som dækker hele bybusnettets område incl. Regionshospitalet Gødstrup. Det vil sige borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kommer til at betale 14 kr. pr. km for en Flextur til hospitalet.

Administrationen er ikke bekendt med, hvad andre kommuner med sygehuse i Region Midtjylland gør i forhold til, om sygehuset i deres kommune bliver klassificeres som servicested.

Takstændringerne for den enkelte kunde vil hænge tæt sammen med de valg, den enkelte kommune træffer omkring etablering af servicesteder og skiftesteder.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag aftale med Varde og Billund Kommuner, som ligger i Region Syd, disse rejser er uændret.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 3. maj 2022 harmoniseringen, og havde særlig fokus på følgende punkter, som er sat ind i et særskilt høringssvar til Midttrafik fra Ringkøbing-Skjern Kommune:

1. Godt at priser og betjening bliver harmoniseret.
2. Herning Kommune bør indgå i Flextur og udpege sygehuset i Gødstrup som servicested således, at en Flextur til sygehuset koster 3 kr. pr. km.
3. Regionen bør inddrages i betaling af en Flextur til og fra sygehuse, således at patienter, som skal til undersøgelse og som selv skal sørge for befordring kan køre til 3 kr. pr. km.
4. Regionen bør inddrages i betaling af en Flextur til og fra sygehuse for besøgende, såedes at besøgende kan køre til 3 kr. pr. km.
5. Alle kommuner i Region Midtjylland med et sygehus bør klassificere det som et servicested, således at borger i Region Midtjylland kan få en Flextur til et hvilket som helst sygehus i Regionen til 3 kr. pr. km.
6. At det fremover bliver muligt at bestille en flextur telefonisk med personlig betjening, sådan at man tilgodeser borgere, som ikke har adgang til online bestilling.

Ingen bemærkninger.

Midttrafik forventer, at harmoniseringen bliver udgiftsneutral for Ringkøbing-Skjern Kommune, dog kan antallet af servicesteder og skiftesteder påvirke økonomien.

Midttrafik har oplistet følgende konsekvenser af harmoniseringen for kunderne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationen gør opmærksom på, at de nævnte konsekvenser er afhængig af, at kommunerne vælger en ensartethed i forbindelse med udpegning af servicesteder og skiftesteder.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget:

1. godkender det fælles høringssvar fra de otte midt- og vestjyske kommuner
2. godkender Ringkøbing-Skjern Kommunes eget høringssvar og fremsender det til Midttrafik

• Ringkøbing-Skjern Kommune - Bilag til politisk høring af justeret model til harmonisering af Flextrafik
• Præsentation af harmoniseringsprojektet for flextrafik RKSK kommune - 3. maj 2022
• Flexharmonisering Pixiudgave 2022
• Høringssvar fra Ældrerådet til Land By og Kultur vedr. flextrafik
• Fælles høringssvar fra de otte midt- og vestjyske kommuner vedr. harmonisering af Flextrafikken
• Teknik- og Miljøudvalgets eget høringssvar vedr. harmonisering af Flextrafikken

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af planlægning for Hotel Bjerregård, Holmsland

Sagsnr: 21-020081

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om ændret plangrundlag, således at der gives mulighed for etablering af et hotelresort på ejendommen matr. nr. 156l Søgård Hovedgård, Holmsland Klit.

Formålet med denne dagsorden er at tage stilling til, om planlægningen for det ansøgte skal igangsættes.

Ansøgningen
Der ønskes etableret et hotelresort med op til 90-100 hotelhytter, orienteret omkring et fælles center, indeholdende faciliteter til brug for beboerne. Hotelhytterne ønskes opført i bæredygtige og rustikke materialer, hver med en størrelse på op til ca. 80 m² i 1 etage og nogle med udnyttet tagetage. Hytterne kan både opføres som fritliggende eller sammenbyggede enheder, tilpasset området. Centerbebyggelsen tænkes opført med inspiration i egnens firlængede klitgårde i forhold til arkitektur og materialevalg.

Ansøger lægger op til at rive de gamle bygninger ned, hvorefter det omkringliggende landskab ”trækkes ind” i området og genskabes, hvorefter den nye bebyggelse med egnstypiske arkitekturtræk kan placeres i og under hensyntagen til landskabet.

Det ansøgte er detaljeret beskrevet i vedlagte ansøgning.

Kort: Beliggenheden af matr. nr. 156l Søgård Hovedgård, Holmsland Klit, med tilhørende arealer.

Planforhold
Ejendommen er beliggende i landzone og er ikke lokalplanlagt. Umiddelbart nord og nordvest for ejendommen er et eksisterende sommerhusområde.

Ejendommen har tidligere været anvendt til husdyrlandbrug, men er ikke længere i drift. Bygningsmassen består af et stuehus og en forpagterbolig, hver på ca. 200 m² og knap 6.000 m² produktionsbygninger, herunder silo, gyllebeholder med videre. Rundt langs landbrugsbygningerne er der etableret afskærmende jordvolde. Bygningerne har stået tomme i flere år, og hele ejendommen bærer præg af væsentligt forfald.

Det ansøgte kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der fastlægger rammer for lokalplanlægningen samt udarbejdelse af en lokalplan.

Turisme
Af afsnittet Turisme i kommuneplanen fremgår, at det blandt andet er Byrådets mål, at fremtidssikre turismeerhvervet gennem fortsat udvikling af helårsturisme, samt at turismen skal udvikles på et bæredygtigt, helhedsorienteret grundlag, som både omfatter økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige hensyn, så udviklingen sker i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven, og under hensyntagen til lokalbefolkningen i ferieområderne. ”Eventuelt arealudlæg til projektet Holmsland Klit Feriepark ved Bjerregård på den sydlige del af Holmsland Klit” er nævnt som et konkret turistprojekt, som Byrådet støtter.

Nationale interesser i planlægningen
Som planmyndighed er det Ringkøbing-Skjern Kommune, der skal vurdere, hvilken planlægning kommunen ønsker at gennemføre indenfor rammerne af planloven. Bolig- og Planstyrelsen varetager imidlertid de nationale interesser i planlægningen. Administrationen har været i dialog med styrelsen, som udtrykker skepsis i forhold til muligheden for at planlægge for et feriecenter på placeringen, da området er beliggende i kystnærhedszone og i bevaringsværdigt landskab, som begge er kategoriseret som nationale interesser. Styrelsens endelige vurdering af, om en eventuel planlægning er i strid med de nationale interesser kan dog først blive vurderet, når der foreligger et konkret planforslag.

Ifølge planloven skal kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Planloven giver dog mulighed for at planlægge for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen, under følgende forudsætninger:

• der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,
• at ferie- og fritidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og
• at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Begrundelse for kystnær lokalisering skal afvejes mod kystnærhedszonens natur- og landskabsinteresser.

I bevaringsværdige landskaber skal hensynet til landskabet vægtes højt og så vidt muligt friholdes for ny spredt bebyggelse, større tekniske anlæg, byudvikling, anlægsarbejder og større beplantninger, der forringer landskabets bevaringsværdige karakter og oplevelsesværdier. Området ligger endvidere inden for større sammenhængende landskaber. I større sammenhændende landskaber skal beskyttelse af landskabets kulturværdier og visuelle sammenhænge prioriteres højt.

Historik
Der har i en del år været interesse for et ferieprojekt på den ansøgte placering. Byrådet har kontinuerligt haft fokus på at understøtte muligheden for at etablere et nyt feriecenter på placeringen. Lokaliteten indgår således både i kommunens kystturismeredegørelse fra 2014 og i Temaplanstrategi for Fremtidens fritid og turisme fra 2017, som et projekt, som kan understøtte nye ferieformer på Holmsland Klit. Endvidere har kommunen ansøgt om at få udpeget området som udviklingsområde. Ansøgningen blev imidlertid afvist af Erhvervsstyrelsen (nu Plan- og Boligstyrelsen) på grund af landskabsinteresser i området.

Administrative bemærkninger
Det er administrationens vurdering, at det ansøgte er i overensstemmelse med Byrådets hensigter for området jævnfør kommuneplanen og turistpolitik. Det er endvidere administrationens vurdering, at der lovgivningsmæssigt er mulighed for planlægning for et ferie- eller fritidsanlæg på placeringen. Det vil dog være afgørende, at der kan argumenteres tilstrækkelig for, at de nationale interesser i forhold til kystnærhedszonen og det bevaringsværdige landskab varetages.

Taget ejendommens eksisterende tilstand og markante påvirkning af landskabet i betragtning, er det oplagt at arbejde for en ny anvendelse af området. Særligt vil det være en væsentlig landskabelig forbedring at få fjernet den eksisterende forfaldne bygningsmasse.

Ansøger har i det fremsendte ansøgningsmateriale som bilag medsendt:

• En grundig gennemgang af bindinger i området
• En landskabsanalyse med anbefalinger til det konkrete projekt og planlægning
• En detaljeret begrundelse for placering i kystnærhedszonen.

Det er administrationens vurdering, at materialet med yderligere kvalitetssikring og justering er af en sådan karakter, at det kan danne grundlag for en planlægning for det ansøgte. Administrationen kan dog ikke på det nuværende grundlag være sikker på, at de nationale interesser kan varetages gennem planlægningen, men vurderer, at der foreligger en mulighed. Endvidere skal en nærmere landskabelig vurdering afgøre, hvorvidt landskabet vil kunne rumme det ønskede omfang af byggeri.

For at imødekomme de statslige interesser i forhold til bevaringsværdige landskaber, anbefaler administrationen, at der udarbejdes en detaljeret landskabsanalyse, hvor der tages højde for de specifikke, lokale forhold. Landskabsanalysen skal danne grundlag for et kommuneplantillæg med rammevilkår for, hvilke landskabelige hensyn, der skal varetages med en lokalplan. En sådan analyse kan også være med til at afgøre, om der er grundlag for en justering af de eksisterende retningslinjer eller en formulering af specifikke retningslinjer for denne konkrete placeringen i kommuneplanens afsnit om bevaringsværdige og sammenhængende landskaber.

I lokalplanen kan der endvidere udformes bestemmelser, der kvalificerer, hvordan de landskabelige hensyn kan varetages.

Øvrige administrative bemærkninger/opmærksomhedspunkter i planlægningen
Administrationen har ikke registreret øvrige forhold, som vurderes at kunne være til hinder for en planlægning for det ansøgte. Ved den nærmere planlægning skal der dog redegøres for, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige udpegninger samt lovgivningsmæssige bindinger vedrørende blandt andet natur og dyreliv. Dertil bør området indrettes, under hensyntagen til blandt andet:

• Eksisterende sommerhusbebyggelser
• En hensigtsmæssig og trafiksikker adgangsvej fra Sdr. Klitvej
• En hensigtsmæssig adgang til havet og fjorden for gående

Ansøger ejer arealerne fra havet i vest til fjorden mod øst. Det skal i planprocessen afklares, hvorvidt det kun er matr. nr. 156l Søgård Hovedgård, Holmsland Klit, der skal indgå i planområdet eller om også naturarealerne mod havet og fjorden skal indgå i kommune- og lokalplanlægningen.

Administrativ anbefaling
Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen, at planlægningen for det ansøge igangsættes. Herunder skal udarbejdelse af kommuneplantillægget sandsynliggøre, at de nationale interesser kan varetages og udpege hvilke hensyn, der skal varetages gennem lokalplanlægningen. Blandt andet skal det kvalificere anbefalinger til byggeriets placering, omfang, højder og materialevalg.

Miljøvurdering:
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Det skal i planprocessen afklares, om projektet forudsætter anlægsarbejder på Sdr. Klitvej. Kommunen har ikke afsat midler hertil.

Projektet understøtter kommunens turistpolitiske målsætninger om at fremtidssikre turismeerhvervet gennem fortsat udvikling af helårsturismen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget at:

1. Planlægningen for det ansøgte hotelresort igangsættes for ansøgers regning og risiko
2. at kommuneplantillægget udpeger, hvordan de landskabelige hensyn skal varetages gennem lokalplanlægningen.

• Ansøgning

Kopier link til punktet  -   Print

9: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et fælles renseanlæg i Tarm for hele Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sagsnr: 22-004237

Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for teknisk anlæg, pumpestation og forsinkelsesanlæg ved Holstebrovej i det nordlige Ringkøbing, udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Tarm samt et sammenhængende ledningstracé på tværs af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Baggrund
Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker, at fremtidssikre kommunens forsyningsinfrastruktur og har derfor søgt om mulighed for at etablere ét fælles renseanlæg for hele kommunen i Tarm.

Efter afklaring med forsyningen ønskes renseanlæggene i Ringkøbing, Hvide Sande og Videbæk ombygget til pumpestationer og forsinkelsesanlæg. Tiloversblevne anlæg vil blive fjernet. Tarm Renseanlæg ønskes udbygget, da det er det nyeste anlæg, og da der er restkapacitet. Samlingen af spildevandsrensningen i Tarm kræver også etablering af et sammenhængende ledningsnet på tværs af kommunen med nye pumpestationer og forsinkelsesanlæg. Der skal etableres en ny pumpestation og forsinkelsesanlæg nordøst for Skjern.

Projektbeskrivelse
Udvidelse af Tarm Renseanlæg 
Ringkøbing-Skjern Forsyning vil erhverve ca. 14,4 ha nord/nordvest for det eksisterende anlæg i Tarm, så anlægget udbygges væk fra byen. Området vejbetjenes fra syd ad Vestermarksvej via den eksisterende og en ny overkørsel, se bilag med fremtidig disponeringsplan.

Udvidelsesarealet tænkes overordnet opdelt i to anvendelser:

• Mod nordvest: Udvidelse af rensefaciliteterne med nye tankanlæg med videre samt et bufferareal mod nord, såfremt der på sigt kommer yderligere rensningskrav
• Mod nordøst: Areal til beplantning og eventuelt et forsinkelsesbassin til håndtering af regnvand

Arealet ønskes omkranset af beplantning og mod nordvest delvis af en vold.

Det er en grundlæggende forudsætning for den fremsendte dispositionsplan for udvidelsen af Tarm Renseanlæg, at ”der foretages forrensning af spildevand fra papirfabrikken i Skjern på fabrikkens eget areal.”

I dag har papirfabrikken en tilslutningsaftale, hvor deres ikke rensede spildevand sendes til Tarm Renseanlæg.

Ledningstracé
Det sammenhængende ledningsnet skal transportere spildevand fra Hvide Sande, Videbæk, Lem og Ringkøbing til Tarm. Ledningsnettet strækker sig over cirka 56 km, se bilag med oversigtskort af ledningstracéet.

Ledningstracéet ønskes ført under Ringkøbing Fjord og Skjern Å. Der ønskes en sammenkobling af ledningerne fra Hvide Sande og Ringkøbing ved den eksisterende pumpestation ved Lem, mens spildevandsledningen fra Videbæk ønskes tilkoblet det samlede ledningsnet nordøst for Skjern. Den præcise placering af ledningstracéet kendes ikke for nuværende. Derfor er der et bufferareal på 25 meter omkring det ansøgte ledningstracé.

Udledningspunktet for Tarm Renseanlæg ønskes flyttet fra Tarm Bybæk til Skjern Å. Der skal derfor etableres en ny ledning til udledning på cirka 1,3 km.

Pumpestation og forsinkelsesanlæg nordvest for Skjern
Nordøst for Skjern anlægges en ny pumpestation og forsinkelsesanlæg på matrikel 6k, Ånum, Skjern Jorder. Forsinkelsesanlægget udføres i betonelementer og vil være overdækket og få en højde på cirka 3,5 meter over terræn. Se bilag om pumpestationer.

Pumpestation og forsinkelsesanlæg ved Holstebrovej, Ringkøbing
Der ønskes opført tre lukkede udligningstanke, der skal fungere som forsinkelsesanlæg på et cirka 3,8 hektar stort areal nord for Vestre Ringvej og vest for Holstebrovej i Ringkøbing. Arealet indeholder i forvejen en pumpestation samt transmissionsledninger med vand og spildevand.

Derudover ønskes mulighed for et eventuelt fremtidigt forsinkelsesbassin til overfladevand. Tankene etableres på linje i en øst-vestgående retning og omkranses af beplantning. De tre tanke udgør cirka 2.300 m² og vil få en højde på cirka 3,5-4 meter over terræn.

Planforhold
Tarm Renseanlæg ligger inden for rammeområde 47ta081. Rammeområdet er udlagt til teknisk anlæg, renseanlæg. Udvidelsen af Tarm Renseanlæg vurderes lokalplanpligtig, da der er tale om et større bygge- og anlægsarbejde, der vil ændre væsentligt på det bestående miljø. Derudover vurderes udbygningen af renseanlægget at være af væsentlig interesse for offentligheden. Den del af området, der skal anvendes til renseanlæg, skal overføres til byzone.

Etableringen af udligningstankene i det nordvestlige Ringkøbing vurderes ligeledes at kræve ny lokalplan, da det bestående miljø vil blive ændret væsentligt.

Ombygningen af renseanlæggene i Ringkøbing, Hvide Sande og Videbæk vurderes i overensstemmelse med de gældende lokalplaner for anlæggene. Ombygningen vurderes ikke at ændre væsentligt på det bestående miljø, hvormed ombygningen ikke kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. Pumpestationen ved Lem ligger inden for rammeområde 27ta030. Rammeområdet er udlagt til teknisk anlæg, renseanlæg og pumpestation. Ændringer af anlægget vurderes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i kommuneplanrammen.

For at inddrage barmarksarealer til teknisk formål, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor arealer udlægges som rammeområder. Endelig skal der udarbejdes en ny retningslinje med et tilhørende kort af det sammenhængende ledningstracé, til kommuneplanens hovedstruktur, da der er tale om større transmissionsledninger. Opsummerende skal der derfor udarbejdes:

• En lokalplan for Tarm Renseanlæg
• En lokalplan for pumpestationen og forsinkelsesanlægget ved Holstebrovej i Ringkøbing
• Et kommuneplantillæg med
• En ny retningslinje for det sammenhængende ledningstracé
• To nye rammeområder for pumpestationerne og forsinkelsesanlæggene ved Holstebrovej i Ringkøbing og nordøst for Skjern
• Udvidelse af rammeområdet til Tarm Renseanlæg.

Forhold til anden planlægning
Generelt vil ledningsnettet berøre flere kommuneplanrammer samt potentielle og fremtidige områder til byudvikling. Ledningstracéet skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse af de pågældende arealer.

Ledningsnettet berører flere lavbundsarealer og naturgenopretningsprojekter (vandløbsprojekter). Det er derfor en forudsætning fra administrationens side, at der sker en underboring af ledningstracéet på de arealer, der er omfattet af naturværdier, og hvor der planlægges naturgenopretning, så vandstandshævning og genslyngning ikke påvirkes.

Ledningsnettet vil også berøre andre planprojekter, som solcelleprojekterne ved Gestenge og Vennervej samt energiprojektet ved Lem-Kær. Mellem Gestenge og Lem-Kær er der placeret et ledningstracé til strøm. Det bør overvejes om spildevandsledningen kan sammentænkes med dette ledningstracé.

Administrationens vurdering
Generelt vil planlægningen berøre flere beskyttelseslinjer og naturforhold blandt andet habitatområderne ved Ringkøbing Fjord og Skjern Å. Dertil kommer, at der er landskabelige interesser i området omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Ligeledes vurderes der at være risiko for oversvømmelse fra Skjern Å og højtstående grundvand på arealet ved Tarm Renseanlæg. Se bilag om bindinger inden for planområdet.

Miljøvurdering
Administrationen vurderer, at planen og projektet er omfattet af obligatorisk pligt til miljøvurdering grundet krydsningen af, udledning til og risikoen for påvirkning af habitatområdene Ringkøbing Fjord og Skjern Å.

Der skal derfor gennemføres en habitatkonsekvensvurdering af planen og projektet. Hvis der ikke kan udelukkes en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare, må planen og projektet ikke godkendes. 

Derudover skal der belyses rimelige alternativer. Det er administrationens vurdering, at der i den forbindelse bør belyses minimum ét alternativ, der ikke kræver krydsning af Ringkøbing Fjord. Det vil sige et alternativ, hvor ledningsnettet går nord om fjorden eller et alternativ, hvor Hvide Sande Renseanlæg ikke nedlægges.

Der er ikke på nuværende tidspunkt fremsendt en fyldestgørende projektansøgning. En sådan vil skulle inddrage rimelige alternativer og være konkret og uddybende. Det er væsentligt i den forbindelse at få afklaret, om forudsætningen om forrensning af spildevandet på Skjern Papirfabrik er realistisk og om anlæg i den forbindelse bør indgå i projektbeskrivelsen. Det samme gælder ombygningen af de eksisterende renseanlæg. Hvis der skal etableres anlæg på Skjern Papirfabrik kan dette medføre krav om ændret planlægning.

Øvrige tilladelser
Da ledningstracéet vil krydse habitatområder, skal der søges om en planlægningstilladelse til planlægning inden for habitatområder hos Bolig- og Planstyrelsen. I den forbindelse skal projektet være konkret beskrevet, og der skal være vurderet på alternativer og påvirkning af habitatområderne.

Etablering af ledningsnettet vil på land kræve gravetilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune samt under vandarealer tilladelse fra Kystdirektoratet.

Derudover vil realiseringen af planlægningen kræve dispensation fra åbeskyttelseslinjen, strandbeskyttelseslinjen, og for ledningen eventuelt dispensation fra skovbyggelinjen, søbeskyttelseslinjen og §3 beskyttede naturarealer.

Der vil blandt andet skulle gives byggetilladelse til udvidelse af Tarm Renseanlæg og til opførelse af udligningstankene ved Holstebrovej samt landzonetilladelse til opførelse af udligningstankene og pumpestationen nordøst for Skjern. Landbrugspligten vil skulle ophæves i forbindelse med planlægningen.

Endelig vil der skulle udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der skal være på plads inden anlægsarbejdet.

Partshøring og borgermøde
Parthøring
Administrationens udkast til sagsfremstilling har været i partshøring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning. Se bilag med partsindlæg.

Borgermøde samt ideer og forslag
Administrationen indstiller, at der senest i forbindelse med den offentlig høring af planforslaget, når projektet er mere konkret, afholdes et borgermøde, hvor Ringkøbing-Skjern Forsyning deltager. Baggrunden herfor er, at udvidelsen af Tarm Renseanlæg vurderes at være af væsentlig interesse for udvidelsen af Tarm by.

Derudover indstiller administrationen, at der indkaldes ideer og forslag til planlægningen, når en konkret og fyldestgørende projektansøgning inklusiv alternativer er modtaget.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
Kystbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Habitatbekendtgørelsen

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for den del af Tarm Renseanlæg, der overføres fra landzone til byzone, jævnfør planlovens § 47a.

Det samme gælder, når en lokalplan forbeholder et areal til offentligt formål, jævnfør planlovens § 48. Det er administrationens vurdering, at udlæg af areal til renseanlæg og pumpestationer må betragtes værende til offentligt formål til trods for at arealerne rammelægges til teknisk anlæg.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har ikke for nuværende fraskrevet sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen.

Ifølge planlovens § 13, stk. 4 kan kommunen, når en ejer ønsker et landzoneareal overført til byzone, og ikke har fraskrevet sig retten til overtagelse efter § 47A stille krav om at få sine udgifter ved overtagelsen af jorden efter § 47A dækket.

En realisering af planerne vil fremtidssikre en effektiv spildevandshåndtering og dermed også understøtte den fremtidig byudvikling.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

1. Planlægningen for et fælles renseanlæg i Tarm for hele Ringkøbing-Skjern Kommune igangsættes for ansøgers regning og risiko med krav om vurdering af minimum ét alternativ, der ikke krydser Ringkøbing Fjord.
2. Såfremt at Skjern Papirfabrik ønsker planlægning for udvidelse og det bliver relevant grundet krav om forrensning af spildevandet, igangsættes for ansøgers regning og risiko
3. At der i forbindelse med den offentlige høring afholdes et borgermøde, hvor ansøger deltager.

• Ansøgning på udvidelse af Tarm renseanlæg og et samlet ledningstracé
• Ansøgning ved Holstebrovej
• Disponeringsplan af Tarm renseanlæg
• Oversigtskort af ledningstracéet
• Notat med bindinger indenfor planområdet
• Partsindlæg

Kopier link til punktet  -   Print

10: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til rekreativt formål (skydebane) ved Sæddingvej, Skjern

Sagsnr: 22-011240

Formålet med dagsorden er, at igangsætte planlægningen for et kommuneplantillæg, der giver mulighed for udvidelse af en eksisterende skydebane på Sæddingvej 26a, Skjern.

Baggrund

Ansøger ønsker at udvide den eksisterende skydebane, så den omfatter hele matrikel nr. 19g. Anlægget er i dag ca. 10.000 m² og ønskes udvidet til ca. 28.000 m². Der ønskes etableret støjvolde omkring skydebanen.

Se vedlagte bilag.

Planforhold

Den eksisterende skydebane er omfattet af en kommuneplanramme til rekreativt formål og beliggende i det åbne land i landzone. Området er ikke omfattet af en lokalplan.

Projektet vil kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg, hvor projektområdets eksisterende ramme udvides til hele matriklen. Udvidelsen kræver ikke udarbejdelse af lokalplan. Området fastholdes i landzone.

Med kommuneplantillægget skal følgende forhold sikres:

• At støjkrav kan overholdes
• Grundvandsinteresser og indvindingsoplandet til vandværket i Rækker Mølle
• Eventulle natur- og landskabsinteresser

Det skal endvidere undersøges, om den eksisterende støjkonsekvenszone omkring skydebanen skal udvides med kommuneplantillægget.

Øvrige godkendelser og tilladelser.

Udvidelse af skydebanen kræver desuden landzonetilladelse og miljøgodkendelse.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Lov om planlægning

Ingen bemærkninger.

Udvidelsen vil sikre skydebanens udviklingsmuligheder fremadrettet. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at Økonomiudvalget godkender, at planlægningen for et område til rekreativt formål (Skydebane) ved Sæddingvej, Skjern igangsættes. 

• Skydebane Herborg-Videbæk - visualisering af fremtidige forhold
• Ansøgning

Kopier link til punktet  -   Print

11: Ansøgning om midler fra gearingspuljen til færdiggørelse af etape 2 A af Fritids- og naturparken i Sdr. Bork

Sagsnr: 20-018687

Sogneforeningen Bork for Land og By, Sdr. Bork Forsamlingshus og Aktivitetsforeningen Aktiv
Fritid i West søger 89.000 kr. til færdiggørelse af etape 2 A af Fritids- og naturparken i Sdr. Bork.

I 2020 blev Fritids og Naturparkens fase 1 etableret, blandt andet med støtte på 300.000 kr. fra gearingspuljen.

Fase 1 er en blanding af uplejet natur, plejede områder bestående af æblelund, blomstereng, bakkede og slyngende stier samt aktivitetsområder, som består af multiarena til leg, cykellegebane, forhindringsbane, legeplads for mindre børn, pumptrack og petanque-anlæg.

Efterfølgende har man arbejdet videre med etape 2, som er finansieret af fondsmidler fra diverse fonde.
Etape 2 består af grillhytte, flere aktivitetsrum og madpakkehus. Dette projekt forventes færdiggjort i foråret 2022.

Det samlede budget for fase 1 og fase 2 har været på 2.194.850 kr., hvoraf der er hentet 2.1 mill. kr. fra eksterne fonde inkl. 300.000 fra gearingspuljen.
Det samlede projekt er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag.

Etape 2 A, som der søges midler til, indeholder etableringen af en aktivitetsbakke, en helårs kælkebakke, en klatrebane, en rutsjebane samt et slidlag og opstregninger på multibanen. 
Det nye projekt er detaljeret beskrevet i vedlagte bilag.

Det samlede budget på etape 2A er på 336.000 kr. hvoraf der er hentet fondsmidler for 247.000 kr. Der resterer således 89.000 kr., som søges af gearingspuljen.

Ingen bemærkninger.

Projektet lever op til kriterierne for støtte fra gearingspuljen, som støtter grønne projekter, herunder adgang til grønne områder og etablering af rekreative faciliteter. Der skal være en egenfinansiering på min. 40 %.

Der resterer 523.000 kr. på puljen i 2022.

Projektet har stor lokal opbakning og har været med til at skabe et fælles rekreativt område for borgerne Sdr. Bork.
Projektet skal ses i sammenhæng med Sdr. Bork Forsamlingshus, som for nogle år siden blev renoveret og nytænkt, og som har været en afgørende faktor for et stærkt sammenhold i Sdr. Bork.

Administrationen indstiller, at Teknik- og miljøudvalget bevilger 89.000 kr. finansieret af gearingspuljen

• Bilag, Indhold etape 2A
• Bilag 1, Projektbeskrivelse
• Bilag 2. Billedrække fra Fritidsparken
• Bilag 3, Budget, finansiering og drift

Kopier link til punktet  -   Print

12: FagMED Land, By og Kulturs høringssvar i forbindelse med budgetlægning 2023-2026

Sagsnr: 21-026741

Ifølge budgetproceduren skal fagudvalgene indhente høringssvar fra FagMED til de budgetforslag, som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen.

FagMED Land, By og Kultur fremsender hermed deres høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• FagMED Land, By og Kulturs høringssvar - Teknik- og Miljøudvalget buget 2023-2026

Kopier link til punktet  -   Print

13: Overvej 9, 6933 Kibæk, Landzonetilladelse til placering af antennemast.

Sagsnr: 22-006916

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning til opstilling af en 48 m antennemast i tilknytning til gylletank og bygninger til landbrugsejendommen Overvej 9, Fjelstervang, 6933 Kibæk.

Masten ønskes opstillet som led i udbygningen af Hi3g´s mobil netværk.

Mastens dimensioner og højde gør den også anvendelig for andre teleoperatører, som jf. masteloven kan opsætte deres teleudstyr i masten.

Mastens placering i området, ca. 45 m syd for eksisterende staldbygninger med et samlet bebygget areal på ca. 3100 m2, samt ca. 11 m fra en gylletank, vurderes visuelt ikke at påvirke området i særlig grad, da ejendommen i forvejen er godt afskærmet af eksisterende beplantning og træer. Der er i området afsøgt andre lokaliteter, men disse er ikke fundet egnede.

Der vil blive stillet krav til sikkerhedshegn omkring masten, ligesom der stilles krav til fortsat afskærmende beplantning omkring masten i mastens levetid.

Området er landzone, hvorfor masten kræver landzonetilladelse jf. Planlovens § 35 stk. 1. Nærmeste naboer inden 3 x mastens højde er medtaget i denne naboorientering. Naboer længere væk, som vurderes at have udsyn til masten, er også medtaget. 

En nabo som ligger ca. 275 m fra mastens placering, har i orienteringsperioden indsendt følgende bemærkning: 

Angående opstilling af 48 m høj mast på adressen overvej 9 , Kibæk , så er vi ikke særlig begejstret for placeringen af denne. Vi har fjernet nogle træer på vores egen grund for at få en dejlig udsigt fra vores orangeri, og der får vi så masten at kigge på i stedet for. Det er ikke den udsigt, vi har haft med i vores planer, da vi valgte at have frit udsyn over marken ved siden af.

Naboen anfører ikke nærmere beliggenheden på den pågældende bygning, som heller ikke fremgår af ejendommens BBR. 

Det er forvaltningens vurdering, at placeringen af antennemasten er hensigtsmæssig placeret i området ud fra en landskabelig vurdering, og kun vil have en minimal visuel påvirkning for naboen. Antennemaster vil altid kunne ses fra vilkårlige steder i landskabet, men denne mast placeres fortrinsvis skjult af høje træer, og det er således kun den del, som er over trækroner, der er synlig. 

Planlovens § 35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til placering af antennemasten som ansøgt, med vilkår til fortsat afskærmende beplantning omkring masten i mastens levetid, samt at masten med tilhørende installationer fjernes, når den ikke længere er i brug til det ansøgte formål.

• Ansøgningsmateriale

Kopier link til punktet  -   Print

14: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Opfølgning på Teknik- og Miljøudvalgets tur den 3. maj 2022.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.