Referat: 27. februar 2024 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Udbygning af rute 15 - udtalelse til udbygning af rute 15

Sagsnr: 24-000880

Statsvejen rute 15 mellem Ringkøbing - Herning skal udbygges i henhold til anlægslov nr. 1536 af 12. december 2023.

Vejdirektoratet anmoder om kommunens udtalelse til projektet, herunder til muligheden for afmærkning af strækningen som motortrafikvej.

Vejdirektoratet vil være repræsenteret på Teknik- og Miljøudvalgsmødet, for fremlæggelse af projektet og besvarelse af spørgsmål.

Administrationen anbefaler samlet set, at Teknik- og Miljøudvalget melder positivt tilbage på projektet. Det anbefales desuden, at der støttes op om en afmærkning som motortrafikvej.

Projektbeskrivelse.
For beskrivelse af projektet henvises til vedlagte tegninger 40400 1061-1064 samt bilaget "VD anmoder om kommunens udtalelse jf. §24".

I projektet er det nødvendigt at lukke en lang række veje og overkørsler til rute 15, og for at begrænse omvejskørsel for ejendomme langs vejen, etableres der i alt ca. 18 km nye kommuneveje, som tilsluttes statsvejens sideveje.
De nye kommuneveje etableres med 5 m kørebane, som asfalteres, bortset fra lokalvejen syd for Opsund samt forlagt Knivsbækvej, der som udgangspunkt anlægges som grusvej. Vejene overtages af Ringkøbing-Skjern Kommune efter anlæg. 

Med de ovennævnte nye kommuneveje, vil der ikke være beboelsesejendomme med mere end 4 km omvej, og langt de fleste har ingen eller meget kort omvejskørsel.

I forhold til landbrugsejendomme langs strækningen, vil der i planlægningen og arealerhvervelsesprocessen blive forsøgt gennemført jordfordelinger, som kan minimere omkørsler og trafikale konsekvenser.

For cyklister på strækningen vil der være mulighed for at anvende de ruter, som fremgår af vedlagte tegning 40400-1065.

Afmærkning som Motortrafikvej
De mange nye lokalveje på strækningen giver mulighed for en afmærkning af rute 15 som motortrafikvej på alle de frie strækninger mellem kryds.

Med en afmærkning som motortrafikvej, må blandt andet landbrugsredskaber ikke køre på rute 15, men skal anvende de eksisterende kommuneveje, samt de mange nye kommuneveje der anlægges i projektet. I den forbindelse har Vejdirektoratet udarbejdet vedlagte kort (40400-1059), som viser et ’parallelt’ vejnet, der kan anvendes af langsomme køretøjer.

Med alternative ruter for langsomme køretøjer, vil trafikanter på rute 15 ikke blive forhindret af for eksempel en traktor, på en strækning, hvor der køres i ét spor. Fremkommeligheden og trafiksikkerheden vil dermed blive væsentligt forbedret.

Udbygning af vejen vil medføre reduktion i antallet og alvorligheden af trafikulykker på strækningen blandt andet fordi det bliver mere sikkert at overhale, og vejkryds gøres mere trafiksikre. Ved udbygning til en 2+1 vej og motortrafikvej med 90 km/t kan man forvente, at det gennemsnitlige antal af ulykker pr. år bliver halveret, og at antallet af personskadeulykker vil falde til en tredjedel.

Med en stor investering i de mange nye kommuneveje giver det desuden god mening, at lade disse indgå i ruter for langsomme køretøjer. 

Midt- og Vestjyllands Politi har meddelt Vejdirektoratet, at en ansøgning om motortrafikvej vil kunne forventes imødekommet.

For yderligere beskrivelse af vejreglernes anbefalinger i forhold til langsomme køretøjer samt trafikuheld med landbrugskøretøjer, henvises til vedlagte notat "Rute 15 og langsomme køretøjer".

Tidsplan

Vejdirektoratets tidsplan fremgår af vedlagte henvendelse, og jævnfør planen forventes det, at selve anlægsarbejderne pågår fra primo 2026 til ultimo 2028

Bemærkninger til projektet

I det besluttede projekt for rute 15, er der arbejdet meget med at sikre de lokale beboere og landbrugsejendomme i forhold til parallelveje. Der er således ingen beboelser, der har mere end 4 km omvej, og langt de fleste har ingen eller meget kort omvejskørsel.

Af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden for de bløde trafikanter er der fortsat delprojekter, som vi gerne havde set medtaget i anlægsloven. Der er derfor fremsendt nedenstående prioriterende ønsker fra borgmesteren til "Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by" - en del af Infrastrukturplan 2035

1. Hankeanlæg i Vorgod-Barde til en overslagspris på 32 mio. kr.
2. Hankeanlæg ved Brejning til en overslagspris på 32 mio. kr.
3. Cykeltunnel i Videbæk til en overslagspris på 5 mio. kr.
4. Rasteplads ved Brejning til en overslagspris på 9 mio. kr.

Der er også ønske om fodgængertunnel i Vorgod-Barde, men ansøgningen vil først og fremmest gå på en hankeanlæg, som vil gøre denne tunnel overflødig.

Såfremt der skulle vise sig ikke at være midler i projektet til en asfaltering af den forlagte Knivsbækvej og ny lokalvej/kommunevej syd for Opsund, vil det være administrationens anbefaling at kommunen prioriterer at udføre disse arbejder. 

Vejlovens § 24, stk. 2 

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der reserveret i alt 50 mio. kr. til følgeprojekter fordelt med henholdsvis 5 mio. kr. i 2025, 5 mio. kr. i 2026 og 40 mio. kr. efter 2027.

Det bemærkes videre, at der ikke er afsat driftsmidler til eventuelle følgeprojekter og til de nye kommuneveje der etableres.

Den kommende udbygning af rute 15, er generelt en stor gevinst for mobiliteten og trafiksikkerheden i kommunen

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles positivt tilbage på projektet inklusiv en afmærkning til motortrafikvej

• 40400-1064
• 40400-1063
• 40400-1062
• 40400-1061
• 40400-1059, ruter for langsomme køretøjer
• VD anmoder om kommunens udtalelse jf. § 24
• notat om rute 15 og langsomme køretøjer
• 40400-1065 - ruter for cyklister

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Udbygning af rute 15 - ændringer af busstoppesteder

Sagsnr: 23-026540

I forbindelse med den kommende udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning, gennemføres der mindre ændringer ved stoppestederne for Regionens busrute 15 og 124. 

Punktet fremsendes til orientering.

I Ringkøbing-Skjern Kommune vil stoppestedet ved Røgind Kro blive nedlagt, mens alle øvrige stoppesteder fastholdes og tilpasses vejforløbet.

Derudover nedlægges vinkestrækningen, det vil sige, at bussen fremover kun stopper ved de stoppesteder, der er angivet i køreplanen. Passagertællingerne på de to ruter viser, at vinke-muligheden for september 2023 blev brugt ca. 215 gange. Det er ca. 10 passagerer pr. dag. Fordelt ud på samtlige afgange på de to ruter, er det langt fra én passager pr. afgang. Dog må vi antage, at der er tale om skoleelever og elever på ungdomsuddannelser, og de elever vil selvfølelig blive ramt af nedlæggelsen at vinke-muligheden.

Fremover vil disse elever få mellem 1 til 2 km hen til et opsamlingssted. De elever, som bliver hårdest ramt, er elever på strækningen mellem Nymøllevej/Lervangvej og Langerdalvej/Kærhusvej samt elever mellem Vorgod Barde/Abildtrupvej idet, der ikke er planlagt vejnet for cykelruter på de to strækninger.

Administrationen kender ikke adresserne på de passagerer/elever, der i dag benytter vinke-muligheden, men vi antager, at de fleste af disse elever i forvejen tilbagelægger et antal km hen til henholdsvis rute 15 og 124, så det er muligvis begrænset, hvor meget længere disse elever får.

Herunder er oplistet stoppestederne på strækningen, nu og fremover.

Ændringerne for køreplanerne for busrute 15 og 124 er planlagt til at træde i kraft fra sommer 2026, og forud for ændringerne vil de komme i offentlig høring.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen vurderer, at langt de fleste passagerer, som benytter Regionens rute 15 og 124, ikke vil få forringet service med de kommende ændringer.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning med en bemærkning om, at man ønsker undersøgt, om der kan etableres yderligere stoppesteder på ruten.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Selskabsgørelse Energnist I/S

Sagsnr: 24-002169

Energnists affaldsforbrændingsanlæg skal som følge af ny lovgivning udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

På baggrund af de nye regler om selskabsgørelse af forbrændingsanlæggene traf alle ejerkommunerne, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, ved borgmestermøde den 19. september 2023 beslutning om at igangsætte en ejerdrevet proces for selskabsgørelse af Energnists forbrændingsanlæg. Byrådet har i den forbindelse behandlet vedtægtsændring for Energnist I/S på byrådsmødet den 12. december 2023, hvorved den enkelte ejerkommune senest den 31. marts 2024 skal tage stilling til, om kommunen ønsker at fastholde ejerskabet af Energnist efter selskabsgørelsen eller om kommunen ønsker at udtræde.

Som led i den ejerdrevet proces bad ejerkommunerne Horten og PwC om at udarbejde henholdsvis en juridisk og økonomisk analyse, der skulle danne grundlag for den enkelte ejerkommunes beslutning om:

• Fortsat ejerskab af Energnist.
• Håndtering af overdækning i Energnist.
• Fremtidig organisering af Energnists aktiviteter, herunder om det kommunale fællesskab skal opløses eller fastholdes.

Horten og PwC fremlagde den juridiske og den økonomiske analyse på borgmestermødet i Herning den 24. januar 2024.

Konklusion

På grundlag af den juridiske og den økonomiske analyse anbefaler Horten og PwC:

• At alle ejerkommuner fastholder ejerskabet til Energnist efter selskabsgørelsen, da kommunerne herved vil få andel i det økonomiske potentiale, som den kommende lovgivning giver mulighed for at forløse, og som den økonomiske analyse fastslår er til stede i Energnist.

   

• At ejerkommunerne opløser Energnist I/S i forbindelse med selskabsgørelsen, idet der herved opnås en ensartet styringsmodel i organisationen, som kan fokusere på den forretningsmæssige drift, herunder med mulighed for deltagelse af andre end kommuner, hvis ejerkommunerne ønsker det.

   

• At Energnist I/S tilbagefører mest muligt af den bestående overdækning i Energnist I/S over priserne i 2024 til ejerkommunerne, samt at ejerkommunerne og Energnist aftaler en endelig model for tilbageførsel af den resterende overdækning til affaldskunderne hurtigst muligt. Fordelingsnøglen for tilbagebetaling efter selskabsgørelsen bør ejerkommunerne og Energnist fastlægge i fællesskab, eventuelt med inddragelse af Energistyrelsen.

På grundlag af den juridiske analyse vurderer administrationen, at den enkleste og bedste løsning for Ringkøbing-Skjern Kommune er at håndtere udbudsopgaven sammen med de øvrige affaldsudbud som vi har. Herved kan eventuelle ønsker til særlige krav i udbuddene koordineres på tværs af affaldstyper, og den efterfølgende drift i forhold til udbuddene forenkles.

Væsentlige overvejelser ved fastholdelse af ejerskab

I forbindelse med etablering af et fremtidigt affaldsforbrændingsselskab vil det være passende, at overveje om Ringkøbing-Skjern Kommunes ejerskab kan betragtes som værende en del af kommunens kerneopgave. Baggrunden er, at selskabet ikke skal varetage kommunale opgaver, men udelukkende agere på det kommercielle marked for forbrænding af affald.

Det er administrationens vurdering, at et delejerskab af et fremtidigt affaldsforbrændingsselskab ikke kan betragtes som en kerneopgave for Ringkøbing-Skjern Kommune. På den anden side vil kommunen gennem et ejerskab kunne:

• Understøtte optimering af forbrændingspriserne mest muligt inden for selskabslovens rammer for et selskab, der sandsynligvis vil være blandt dem der kommer til at byde på Ringkøbing-Skjern Kommunes forbrændingsegnet affald
• Søge at indfri sine grønne ambitioner (for eksempel i forhold til CO2-fangst)
• Opnå en økonomisk gevinst til gavn for kerneopgaven i forbindelse med udlodning af eventuelt overskud

I henhold til kommunalfuldmagten kan en kommune alene deltage i selskaber, som varetager aktiviteter, kommuner lovligt kan deltage i. Derudover er en kommune underlagt en generel forpligtigelse til at handle økonomisk forsvarligt. Det omfatter også kommunens forvaltning af sine ejerandele i selskaber med videre.

Den nye lovgivning på området indebærer, at kommuner efter 1. januar 2025 kan deltage i aktie- eller anpartsselskaber, som ejer og driver affaldsforbrændingsanlæg.

I forhold til at handle økonomisk forsvarligt, er det Hortens vurdering, på baggrund af den økonomiske analyse og de juridiske rammer for ejerskab af et fremtidigt affaldsforbrændingsselskab, at en fastholdelse af ejerskabet af Energnist i forbindelse med selskabsgørelsen vil være økonomisk forsvarligt.

Økonomi ved udtræden eller fastholdelse af ejerskab af Energnist

Den økonomiske analyse fastslår, på baggrund af en analyse af virksomhedens aktiver og økonomi og en analyse af markedet for forbrændingsydelser og øvrige rammebetingelser, at Energnist I/S’ virksomhed er veldrevet og rummer et betydeligt økonomisk potentiale for de ejerkommuner, som fastholder ejerskabet efter selskabsgørelsen.

Den økonomiske analyse bygger på en række forudsætninger, hvoraf følgende skal fremhæves:

• Markedsanalysen viser, at der vil være et fornuftigt marked for affald og dermed prisafregning, der giver sikkerhed for nødvendige affaldsmængder. Der er forudsat fuld kapacitetsudnyttelse på begge anlæg i hele anlæggenes levetid.

   

• Prissætningen af indenlandsk husholdningsaffald tager udgangspunkt i en markedsanalyse, som Energnist I/S har fået udarbejdet af Rambøll A/S.

Hvis kommunen træder ud inden selskabsgørelsen, er der ingen positiv egenkapital til udbetaling. Der vil på den anden side næppe være en pligt for en udtrædende kommune til at betale kompensation. En udtrædende kommune vil dog fortsat hæfte for de lån, som Energnist I/S har stiftet før udtræden.

Hvis kommunen træder ud efter selskabsgørelsen, skal det ske ved salg af kommunens aktier til markedspris og i henhold til de retningslinjer, der bliver aftalt i en ejeraftale. Det er forventeligt, at der vil være en positiv egenkapital efter selskabsgørelsen, og at en udtrædende kommune har ret til at oppebære en andel af en positiv egenkapital i forbindelse med udtræden. Udbetaling fra selskabet vil som udgangspunkt medføre modregning i kommunens bloktilskud med 40 % eller 60 % af det udbetalte beløb.

Afledte handlinger såfremt ejerskab fastholdes

Administrationen vurderer på baggrund af Horten og PwC's anbefalinger, at den bedste løsning for Ringkøbing-Skjern Kommune er at fastholde ejerskabet af Energnist i forbindelse med selskabsgørelsen.

For at kunne kickstarte den videre ejerdrevet proces for selskabsgørelsen af Energnist, skal der også tages stilling til:

• Bevarelse eller opløsning af I/S
• Håndtering af overdækningen i Energnist
• Udbud af forbrændingsegnet affald

Bevarelse eller opløsning af I/S

Den juridiske analyse tydeliggør, at der ikke er nogen juridisk eller økonomisk grund til at opretholde Energnist I/S efter selskabsgørelsen, da alle aktiviteter skal udskilles til selskaber.

Fastholdelse af et I/S vil indebære, at ejerkommunerne er længere væk fra selskabernes aktiviteter end nødvendigt. Ved at opløse Energnist I/S undgår den fremtidige organisation også at skulle håndtere to forskellige styreformer.

Håndtering af overdækning

Energnist har oparbejdet en overdækning på affaldsområdet. De juridiske og økonomiske analyser fastslår, at den opsparede overdækning i Energnist I/S skal tilbageføres til forbrugerne i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet. De nærmere rammer for dette skal fastlægges hurtigst muligt.

Udbud af forbrændingsegnet affald

Den nye lovgivning indebærer også, at kommunerne mister deres anvisningsret af forbrændingsegnet affald til egne anlæg. 

Kommunerne skal som følge af lovgivningen udbyde alt forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, på markedsvilkår og have indgået kontrakter om dette med virkning senest fra den 1. juli  2025.

Ifølge den juridiske analyse kan opgaven med at udbyde kommunens forbrændingsegnede affald ikke anses for at være kompetenceoverdraget til Energnist I/S, hvorfor kommunerne hver især skal overveje, hvordan udbudsopgaven skal adresseres.

Det er administrationens vurdering, at den enkleste og bedste løsning for Ringkøbing-Skjern Kommune er at håndtere udbudsopgaven sammen med de øvrige affaldsudbud som vi har, eksempelvis afsætning af papir, glas, metal med videre. Herved kan eventuelle ønsker til særlige krav i udbuddene koordineres på tværs af affaldstyper, og den efterfølgende drift i forhold til udbuddene forenkles.

Pt. håndteres kommunens affaldsudbud af AFLD. På sigt, såfremt de kommunale affaldsydelser bliver selskabsgjort som forventet, vil affaldsudbuddene blive varetaget af et fælles kommunalt selskab A/S, jævnfør den retning for selskabsgørelsen, som Byrådet vedtog den 10. oktober 2023.

Det videre forløb

Styregruppen i den ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæggene fortsætter arbejdet med at forberede selskabsstiftelsen, herunder opløsning af Energnist I/S, samt model for håndtering af overdækningen i selskabet.

Hvis Byrådet beslutter, at fastholde kommunens medejerskab af Energnist, vil Byrådet senere få forelagt blandt andet selskabsstruktur, ejerstrategi, ejeraftale, principper for bestyrelsernes sammensætning, vedtægter og så videre.

Lov nr. 745, "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald".

Denne sag har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Jf. bilag 3 viser PwC’s økonomiske analyse at Ringkøbing-Skjerns mellemværende ved en udtræden pr. 31/12 2024 vil være 15,5 mio. kr. (tilgodehavende) mens mellemværendet vil være 41 mio. kr. pr. 31/12 2024, hvis kommunen forbliver medejer. I begge situationer gælder en solidarisk hæftelse overfor selskabet. Pr. ultimo 2022 er gælden 560 mio. kr. og Ringkøbing-Skjerns andel af dette beløb udgør 33 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Ringkøbing-Skjern Kommune fastholder ejerskabet af Energnist efter selskabsgørelsen af forbrændingsanlæggene.
2. Styregruppen for den ejerdrevne proces bemyndiges til at opløse Energnist I/S i forbindelse med selskabsgørelsen, da Energnists aktiviteter skal organiseres i et eller flere kapitalselskaber.
3. Styregruppen for den ejerdrevne proces bemyndiges til, at den oparbejdede overdækning i Energnist I/S, som tilbageføres til affaldskunderne i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet, afvikles mest muligt over taksten i 2024. Styregruppen for den ejerdrevet proces udarbejder en plan for afvikling af restoverdækningen, som efterfølgende forelægges ejerkommunerne til godkendelse. Godkendelsen foretages administrativt.
4. Opgaven med udbud af forbrændingsegnet affald fra 1. juli 2025 løses sammen med kommunens øvrige affaldsudbud, som kan foregå i et tværkommunalt samarbejde.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Kjærgaardsvej 7, 6950 Ringkøbing - Dispensation fra byggefelt i lokalplan

Sagsnr: 23-014343

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation til opførelse af nye undervisningsbygninger uden for byggefeltet. 

Ansøgning

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om opførelse af ny undervisningsbygning på 201 m² og nyt musikhus på 30 m² i tilknytning til skolen på Kjærgaardsvej 7, 6950 Ringkøbing. 

I ansøgningen begrundes placering af de ansøgte bygninger med, at det er i forhold til at sikre særlige hensyn til børn med specialbehov og afskærme dem. Derudover lægges der vægt på, at denne placering vil give den mest hensigtsmæssige byggeperiode og vil samle skolens bebyggelse, uden det skal gå ud over skov og træer bagved bebyggelserne. 

Ansøgningen om dispensation er vedlagt som bilag 1. 

Tegninger til projektet er vedlagt som bilag 2. 

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 01.113, som i § 6.1 angiver: 

"l delområde l må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. Ny bebyggelse skal placeres indenfor de på kortbilag nr. 2 viste byggefelter."

Jf.  kortbilag nr. 2 i lokalplanen er det ansøgte byggeri placeret uden for byggefelterne. I vedlagte bilag 3 er kortbilag nr. 2 fra lokalplanen med omtrentlig placering af de ansøgte bygningers vist. 

Administrationens bemærkninger

Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med principperne i lokalplanen.

Lokalplanen angiver i formålsbestemmelsen at ny bebyggelse placeres og udformes, så der i forbindelse med omgivelserne opnås en god helhedsvirkning. Det ansøgte byggeri placeres ved eksisterende bebyggelse og udformes med samme tagkonstruktion som eksisterende byggeri på grunden. Det ansøgte byggeri vurderes at bidrage til at opnå en god helhedsvirkning i forhold til placering og udformning. 

Det ansøgte byggeri har været i naboorientering, og der er her ikke indkommet bemærkninger til det ansøgte. 

Planlovens § 19 stk. 1

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles dispensation. 

• Bilag 1 - Dispensation ansøgning
• Bilag 2 - Tegninger
• Bilag 3 - Kortbilag nr. 2 fra lokalplan med placering af bygninger

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Fjordengen 4, Hvide Sande - Dispensation fra lokalplan nr. 87

Sagsnr: 23-013555

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra 4 bestemmelser i lokalplanen i forbindelse med opførelsen af et nyt enfamiliehus.

Dispensationsansøgning:
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om dispensation fra 4 punkter i lokalplanen nr. 84. Ansøgningen samt supplerende begrundelse er vedlagt som bilag 1 og 1a, og en opsummering af de bestemmelser i lokalplanen, som der søges dispensation fra, er vedlagt som bilag 2.

Ejeren ønsker at opføre et enfamiliehus i 1 etage, sammenbygget med garage og redskabsrum som vist på bilag 3.

Bygningen vil blive udført med en ensidig taghældning, hvilket afviger fra lokalplanens bestemmelser om saddeltage. Taget vil have en taghældning på 12 grader, hvilket også afviger fra lokalplanens bestemmelser om taghældning på mellem 20 og 30 grader. Desuden vil bygningen have en facadehøjde på henholdsvis cirka 3,5 meter og 4,9 meter, hvilket ligeledes afviger fra lokalplanens bestemmelser om en maksimal facadehøjde på 3 meter.

Derudover er der også blevet ansøgt om dispensation til at placere dele af byggeriet uden for lokalplanens angivne byggefelt.

Administrationens bemærkninger:
Siden lokalplanen blev vedtaget i 2005, er dens bestemmelser blevet administreret således, at ikke tidligere blevet meddelt dispensationer fra lokalplanen til de 3 rækker af ejendomme, der ligger tættest på fjorden.

Administrationen har fastholdt kravet om, at al bebyggelse skal opføres inden for de angivne byggefelter. Bebyggelsen skal udformes som længehuse med saddeltage, hvor taghældningen skal være mellem 20 og 30 grader, og facaderne ikke overstiger en højde på 3,0 meter, for at sikre, at bebyggelsen i området fremtræder harmonisk. Bestemmelserne i lokalplanen afviger fra den generelle byggeret i bygningsreglementet, hvorfor lokalplanens bestemmelser er med til at give området et særligt karaktertræk. 

Gennem alle årene har administrationen vejledt ejere og potentielle købere af grunde i området om lokalplanens særlige karakteristika samt administrationens faste praksis vedrørende dispensationer. Af denne grund vurderer administrationen, at en dispensation for denne specifikke grund - selvom den er den sidste ubebyggede i området - vil medføre en ændring af praksis. Dette vil desuden påvirke det unikke karaktertræk, som lokalplanen søger at sikre, idet denne ejendom er en af de første, man møder i området.

Der er meddelt dispensation fra lokalplanens bestemmelser om etageantal og taghældning for én af  ejendommene vest for boligvejen (nord/syd), Fjordengen 3. Ejendommen ligger i den yderste række længst fra fjorden. Denne dispensation blev en mulighed, da der gælder en særlig bestemmelse om etageantal for ejendommene vest for vejen, se Teknik- og Miljøudvalgets beslutning, bilag 4.

Det er administrationens vurdering, at det er muligt at bygge med et andet facadeudtryk vest for boligvejen (nord/syd), hvor der er praksis for at dispensere. 

Ansøgningen har ikke været sendt i naboorientering, da fastholdelsen af lokalplanens bestemmelser ikke har naboernes skærpede interesse. 

Planvovens §19, stk. 1.

Ingen bemærkninger.

En dispensation vil medføre et ændret helhedsbillede af boligområdet tættest på fjorden, hvor lokalplanens intention er, med nogle præcise bestemmelser, at sikre et samlet helhedsbillede. Bygningens arkitektur herunder den ændre facadehøjde ved den ensidige taghældning vil medføre en mere voluminøs bygningskrop. 

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles afslag til det ansøgte.

• Bilag 1
• Bilag 1a - Bemærkninger vedrørende dispensationsansøgning
• Bilag 2
• Bilag 3
• Bilag 4 - Fjordengen 3 - TMU dagsorden med afgørelse

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering, som skete i udvalget den 28. november 2023.

Der er aktuelt gang i 33 lokalplansager. Med de mange igangværende sager er der alene ressourcer til at igangsatte en ny sag på nuværende tidspunkt (prioritet 1). Inden for de kommende tre måneders tid forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvormed der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager der snarest skal prioriteres (prioritet 2). Resten får prioritet 3 og blive nedprioriteret pt., i hvert fald indtil næste prioritering i udvalget, som forventes at ske i maj 2024.

Udvalget skal træffe beslutning om prioritering af nye sager, som fremgår af listen "Nye sager - har endnu ikke været prioriteret". De sidste tre måneder er der kun kommet de to nye lokalplanønsker til fra ekstern parter. Dertil kommer, at administrationen nu også indstiller at et kommunal initiativ om at etablere et jorddepot til overskudsjord i kommunen får prioritet. Derudover skal udvalget også træffe beslutning om, hvilke af de afventende sager (prioritet 3), som flyttes op som prioritet 2. og dermed kan forventes at blive igangsat før prioritet 3. sagerne.

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster Undtagelsesvist kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre sager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.
• 1. prioritet - igangværende: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.
• 2. prioritet - kommende: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer.
• 3. prioritet - afventende: Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis man fra politisk side ønsker at opprioritere en sag, skal man se på, hvilke andre sager som skal nedprioriteres, af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen. 

Bemærkninger til prioriteringen

Planafdelingen er pt. i gang med oplæg til revision af kommuneplanen. Dette har betydning i forhold til antallet af nye sager, som afdelingen kan igangsætte.

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde hvor kommunen har lokalplanpligt:

• • Ansøgningstidspunktet
  • Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen
  • Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Siden prioriteringen i november 2023 har kommunen modtaget to nye ønsker om lokalplanlægning. 

Haster

Administrationen mener ikke, at nogen af de kommende sager bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen lægger op til, at 1 af de nye lokalplansager får prioritet 1. Det drejer sig om en ny lokalplan for et erhvervsområde i Lem, som skal sikre, at virksomheden Landia kan udvide sine aktiviteter.

Dernæst behandles planlægningsforespørgsler løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at etablering af jorddepot i kommunen får prioritet 2. Etablering af jorddepot indgår i forvejen som en indsats i kommunens handlingsplan for jordforsyning. Lokalplanlægning for jorddepot sigter både på at sikre klimavenlig håndtering af overskudsjord ved at kunne opbevare jord lokalt i kommunen med mindre kørsel til følge, og samtidig sigter etablering af jorddepot på erhvervsfremme, da et lokalt depot kan gøre det billigere og lettere at deponere overskudsjord fra diverse projekter. Siden sidste prioritering i slutningen af november 2023 er 3 af de dengang 5 sager med 2. prioritet fået prioritet 1 og fremgår nu under igangværende planlægning. Det drejer sig henholdvis om planlægning for Knaplund Destilleri, Vestjyllands Højskole og sommerhusområde ved Vedersø. Af de nuværende prioritet 2 sager er to sager altså gengangere fra sidst, henholdvis planlægning for nyt erhvervsområde for Ringkøbing Øst og aflastningscenter Skjern og Tarm (etape 3).

Administrationen foreslår, at tre sager rykker fra 3. prioritet til 2. prioritet. Det drejer sig om henholdvis boliger ved. Gl. Ringkøbingvej i Skjern, aflysning af del af lokalplan ved Mosegårdsvej i Skjern samt centerformål ved Fyrvej i Hvide Sande. Lokalplan ved Fyrvej har hidtil afventet helhedsplanen for Hvide Sande, som dog forventes færdig i sommeren 2024.

3. prioritet afventende 

Administrationen indstiller, at den sidste af de to nye ansøgninger indtil videre får prioritet 3. Det drejer sig om en delvis ophævelse af en lokalplan i Hvide Sande, som ophæver lokalplanen for moleområder.

Som ved sidste prioritering er det stadig gældende, at 9 kommunale planer afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af kommende initiativer fra Planstrategien.

5 eksterne ansøgninger fra sidste prioritering afventer ansøger/andet. 17 solcelleplaner og 1 solcelle/vindmølleplan afventer genbekræftelse af ansøgningen og hernæst prioritering. Igangsætning af nye solcelle- og vindmøllesager afventer den politisk vedtagne proces herfor, herunder politisk prioritering i sommeren 2024.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Kommuneplan 2025-2037
• Helhedsplan for Hvide Sande
• Byggemodning og jordforsyning
• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger
• Bygningsforbedringssager
• Campingsager
• Stillingstagen til diverse høringer
• Forespørgsler

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste februar 2024.

• Prioriteringsliste over lokalplansager februar 2024

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Resultat af foroffentlighedsfasen - Landskabshotel, Sønder Klitvej 214, Bjerregaard, 6960 Hvide Sande

Sagsnr: 21-020082

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført foroffentlig høring i forbindelse med planlægning for et landskabshotel, Sønder Klitvej 214, 6960 Hvide Sande.

Formålet med dagsordenspunktet er politisk stillingtagen til:

1. svar på indkomne bemærkninger i den foroffentlige høringsperiode.
2. principper for den videre planlægning for landskabshotellet.

Baggrund
Økonomiudvalget besluttede den 21. juni 2022 at igangsætte planlægningen for et hotel på ejendommen beliggende Sønder Klitvej 214, 6960 Hvide Sande.

Planlægningen skal give mulighed for et landskabshotel med:

• Servicebygning med fællesfaciliteter inklusiv restaurant åben for offentligheden.
• Overnatningsenheder i form af hotelværelser og -hytter.

Resultat af foroffentlighedsfasen
Foroffentlig høring med indkaldelse af bemærkninger, idéer og forslag til planlægningen og til afgrænsning af miljørapporten blev afholdt i perioden 1. maj - 14. juni 2023.
I forbindelse med den foroffentlige høring blev der afholdt borgermøde den 15. maj 2023.

I høringsperioden indkom bemærkninger fra 2 foreninger, 1 virksomhed samt 20 bemærkninger fra borgere, hvoraf nogle repræsenterer flere borgere.
Bemærkninger er vedlagt (bilag 1) samt behandlet i vedlagte notat (bilag 2).

I de indkomne bemærkninger udtrykkes både modstand og imødekommenhed overfor projektet.

Bemærkningerne omhandler især følgende emner:

• Projektets omfang -såvel bebyggelsen som antal brugere

• Øget færdsel på veje, stier og i åbent terræn

• Påvirkning af naturen og vandforhold

• Negativ og positiv påvirkning af landskabet

• Placering i kystnærhedszonen

• Nye faciliteter i lokalområdet

• Nedrivning af eksisterende bebyggelse

• Konkrete forslag vedrørende arkitektur og fremtidig anvendelse

• Alternativ placering

På baggrund af de indkomne bemærkninger samt en efterfølgende dialog med administrationen har ansøger fremsat ønske om at justere plangrundlaget på en række punkter. Se ansøgers svar på indkomne bemærkninger (bilag 3).

Afgrænsning af miljørapport for det justerede plangrundlag har været i høring hos berørte myndigheder i perioden 15. januar – 30. januar 2024.

Der er indkommet bemærkninger fra 3 berørte myndigheder; Brand & Redning vedrørende brandhaner og Kystdirektoratet vedrørende vandstandsstigninger, Slots- og Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger.
Bemærkninger er vedlagt (bilag 4) samt behandlet i vedlagte notat (bilag 2).

Administrationens bemærkninger
På baggrund af de indkomne bemærkninger har ansøger og administrationen været i dialog om udformning af projektet. Der har været fokus på at sikre, at planlægningen tager de nødvendige hensyn til stedets værdier, herunder statslige interesser omkring kystnærhedszonen, landskab og natur, således at landskabshotellet forankres i stedets karakter og styrker oplevelsen af området. Endvidere er der arbejdet med løsninger for vej- og stiforhold.

I forbindelse med udarbejdelse af planforslagene skal gennemføres en miljøvurdering, hvor der vurderes på følgende forhold:

• Spildevand

• Kulturmiljø

• Landskabelige værdier, herunder væsentlige visuelle forbindelser

• Bilag IV-arter

• Trafikale forhold

• Natura2000 væsentlighedsvurdering

På det nuværende vidensgrundlag er det fortsat administrationens vurdering, at der foreligger en mulighed for at gennemføre en planlægning for det ansøgte, såfremt plangrundlaget bygger på følgende principper udarbejdet i dialog med ansøger.

Administrationen har i dialog med ansøger udarbejdet følgende principper for plangrundlaget:

a. Afgrænsning af planområdet

• Planområdets afgrænses som vist på disponeringsplanen (bilag 5). Planområdet omfatter således et samlet areal på ca. 45 ha i et bælte fra hav til fjord.

• Der planlægges udelukkende for bebyggelse på de hidtidige landbrugsarealer vest for Sønder Klitvej.

• På øvrige arealer vest for Sønder Klitvej planlægges for bevaring af eksisterende natur.

• På arealet øst for Sønder Klitvej, planlægges for bevaring af eksisterende natur samt genopretning af naturen på arealer anvendt til landbrugsdrift.

b. Vej- og stiforløb

• Af hensyn til trafiksikkerhed og eksisterende sommerhusbebyggelse ved Nygårdsvej kan der etableres en ny fælles adgangsvej til landskabshotellet og sommerhusene ved Nygårdsvej. Eksisterende overkørsler til Sønder Klitvej 214 og Nygårdsvej nedlægges ved omlægningen, hvormed antallet af overkørsler reduceres med en. Se principskitse (bilag 6).
• Omlægningen kan suppleres med anlæg af en venstresvingsbane ved den nye overkørsel til Nygårdsvej.
• De første ca. 200 meter af Nygårdsvejs nuværende forløb kan omlægges til stiforbindelse med adgang til den nye cykelsti langs Sønder Klitvej.
• Adgang til havet sker af eksisterende stiforbindelser på planområdet og øvrige, offentligt tilgængelige forbindelser i området.

c. Omfang og udformning

• Ny bebyggelse har et omfang, der omtrentligt svarer til eksisterende bygningers samlede areal, i princippet fordelt som vist på illustrationsplanen (bilag 7). 
• Der kan etableres fælles faciliteter samt overnatningsenheder i form af værelser samt hytter fordelt på op til 100 enheder af varierende størrelse med kapacitet til i alt ca. 450 gæster.
• Ny bebyggelse skal forbedre landskabets sammenhængende kvalitet og oplevelsesværdi, herunder den visuelle forbindelse mellem klit- og fjordlandskab.
• Bebyggelsen knytter i form, udtryk og materialevalg an til de stedbundne værdier, herunder egnens bygningstypologier, byggeskik og hjemhørende naturmaterialer.
• Placering af bebyggelsen skal tage højde for potentielle fremtidige vandstigninger.

d. Natur og landskab

• Beskyttet natur respekteres på hele planområdet.
• Ved planlægning og projektering af byggeriet samt i byggeriets anlægsfase skal der være fokus på løsninger, der er så skånsomme som muligt for stedets natur.
• Der udarbejdes landskabssnit og volumenstudier med henblik på vurdering af samspil mellem eksisterende bebyggelse og landskabet samt forbedret oplevelse af landskabskarakteren.

• Overgangen mellem planområdets bebyggede arealer og det åbne landskab skal fremstå naturlig.

   

Den videre proces
Der skal gennemføres en detaljeret planlægning for projektet med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering. Herunder skal der gennemføres en væsentlighedsvurdering af planlægningens eventuelle påvirkning af Natura 2000 områder. 

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Habitatbekendtgørelsen

Projektet kan foranledige behov for en ombygning af vejanlæg på Sønder Klitvej samt Nygårdsvej. Udgifter hertil vil være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Bygherre er indstillet på at etablere en ny fælles asfalteret vejadgang samt eventuelt nødvendige afværgeforanstaltninger på Sdr. Klitvej, antageligt en venstresvingsbane.

Projektet understøtter følgende i Ringkøbing-Skjern’s Kommuneplan 2021 - 2033:

• Det overordnede mål for turisme om fremtidssikring af turismeerhvervet gennem fortsat udvikling af helårsturisme.
• Den strategiske målsætning om prioritering af turismeudviklingen omkring kommunens centrale turistmæssige styrker, herunder langs med Vesterhavet og omkring Ringkøbing Fjord.
• Det turismerelaterede initiativ vedr. arealudlæg til projektet Holmsland Feriepark ved Bjerregård.

Projektet understøtter endvidere følgende målsætninger i Ringkøbing-Skjern Kommunes vejplan:

• Reduktion af overkørsler på primære trafikvej (klasse 1), i denne forbindelse Sønder Klitvej, for optimering af fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

1. Den videre planlægning sker i overensstemmelse med administrationens principper som anført ovenfor.
2. Vedlagte notat med behandling af bemærkninger anvendes som svar på indkomne bemærkninger.

• 01 Indkomne bemærkninger - Landskabshotel
• 02 Notat _ behandling af bemærkninger - Landskabshotel
• 03 Ansøgers svar på indkomne bemærkninger 1401 2024 - Landskabshotel
• 04 Indkomne bemærkninger fra berørte myndigheder - Landskabshotel
• 05 Disponeringsplan - Landskabshotel
• 06 Principskitse _ Vejomlægning - Landskabshotel
• 07 Illustrationsplan - Landskabshotel

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Status for fjernvarme i Ringkøbing-Skjern kommune

Sagsnr: 24-000293

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give udvalget en orientering om status på fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi.

Forventning 2023

Da der ikke var sket større ændringer i fjernvarmeproduktionen i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2022, var det primært indkøring/justeringer af tidligere etablerede varmeproduktionsanlæg, der kunne øge VE-andelen i 2023.

Forventningen til 2023 var derfor på niveau med resultatet for 2022, det vil sige ca. 80% VE.

Resultat 2023

I 2023 endte andelen af vedvarende energi (VE) på varmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune på 80,7 %, hvilket var en mindre stigning fra 80,1 % året før. Varmeproduktionsdata og fordelingen af disse kan ses på bilag 1 for perioden 2013-2023.

Året 2023 var koldere end 2022, dette har medført et større varmebehov i 2023 end i 2022.
Varmebehovet steg ca. 4 % fra 2022 til 2023.

Resultatet er, at VE-andelen er steget til 80,7 % i 2023. Den fossile varmeproduktion faldt med ca. 0,4% fra 2022 til 2023. VE-produktionen steg med ca. 3,6 % fra 2022 til 2023. Den fossile fjernvarmeproduktion er faldet med ca. 70 % i Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2013.

Udviklingen for de enkelte varmeværkers omstilling fra 2013 til 2023 kan ses i tabel 1 i bilag 1. Figur 1 i bilag 1 viser den samlede udvikling for produktion og omstilling.

Biogas i naturgasnettet og dansk elmix

Fra Evidas hjemmeside:

Gas er inde i en rivende udvikling. Den gas, vi sender ud til kunderne, er under forandring i takt med, at vi tilslutter flere biogasanlæg rundt om i landet. Andelen af grøn gas i første halvår 2023 til 35 procent af gasforbruget i gasdistributionsnettet. Med den stigende biogasproduktion og et markant faldende gasforbrug er det realistisk, at hele det danske gasforbrug i 2030 fysisk kan være dækket af danskproduceret biogas.

Tabel 2 i bilaget viser fordelingen på fjernvarmeproduktionsformer i 2023.

Hvis der indregnes 35 % VE i naturgassen ender resultatet for 2023 på 87,5 % VE.

Hvis biogas kan dække det danske gasforbrug 100 % i 2030, bør det vurderes, om ikke det er en god ide, at bibeholde gaskedler til dækning af spids- og reservelast i tiden efter 2030. Det kan blive en stor omkostning for varmeværkerne at omstille de sidste ca. 2-5 % til VE, og dermed en stor brugerøkonomisk omkostning. Samtidig vil bibeholdelse af gaskedlerne gøre, at varmeværkerne har en bredere vifte af produktionsformer og derfor mindre risiko for pludselige prisstigninger som følge af pludselig mangel på brændsler, afgiftsændringer eller andet.

Efterhånden som varmeværkerne anvender større mængder strøm som kilde til deres varmeproduktion vil det danske elmix få større betydning for VE-omstillingen i Ringkøbing-Skjern Kommune, men dette er noget der ligger uden for varmeværkernes virkemuligheder, da de primære muligheder for VE-varmeproduktion er med el som energikilde.

I 2022 udgjorde vedvarende elproduktion 81,4 % af den indenlandske elforsyning. Hvis der indregnes grøn gas og dansk elmix, ender VE-andelen i fjernvarmeproduktionen i Ringkøbing-Skjern Kommune på 80,72 %.

Varmepumper og elkedler anvendes primært, når der er stor andel af VE i elnettet, derfor vurderer administrationen, at VE-andelen i det danske elnet er lavt i forhold til det, der anvendes på varmeværkerne.

Det bedste varmeværkerne her kan gøre er, efter bedste evne at producere varme, når det blæser og/eller solen skinner. Dette er dog ikke altid muligt, hvorfor varmelagre også har stigende betydning i omstillingen.

Forventning 2024

I 2023 blev følgende projekter etableret/igangsat:

• Lem Varmeværk har fået godkendt et projekt for etablering af ny akkumuleringstank
• Tim Varmeværk har startet produktion på en 2,4 MW elkedel i september 2023
• Ringkøbing Fjernvarme har fået godkendt et varmeprojekt for et nyt flisværk

Administrationen vurderer, at der kun er udsigt til mindre justeringer af resultatet i 2024. Resultatet vil i høj grad være afhængigt af antallet af graddage, da der ikke er udsigt til de store ændringer baseret på ændringer i produktionsanlæg. Det vurderes at på baggrund af disse projekter, samt optimering af tidligere etablerede anlæg, at der i 2024 kan opnås en VE-andel på 81-83 %.

Ringkøbing Fjernvarme har den 5.6.2023 fået godkendt et varmeprojekt for et nyt flisværk. Hvis projektets tidsplan overholdes, forventes anlægget idriftsat september-oktober 2025. Når flisværket etableres, vurderer administrationen, at VE-andelen i kommunen kan runde 90 %. Dette vil dog tidligst kunne nås i 2026.

Videbæk Energiforsyning overvejer etablering af et varmepumpeanlæg. Dette afhænger muligvis af om de også skal levere fjernvarme til Vorgod-Barde. Dette kan tage nogle år, inden der tages endeligt stilling til en konvertering af Vorgod-Barde, da konverteringen afhænger af udviklingen i prisen herfor.

Enkelte byer arbejder på at konvertere fra naturgas til fjernvarme, mindre fælles varmeforsyningsanlæg eller individuelle varmeforsyningsanlæg. Hvor mange af dem der ender med at blive realiseret er endnu usikkert. Borris er længst fremme i dette arbejde.

I Kommuneplan 2021-2033 er byrådets målsætning for fjernvarmen:

• Fjernvarmen anvender vedvarende energi: 85% i 2025; 95% i 2030 og 100% i 2035

I den kommende kommuneplan, der er under udarbejdelse, lægges der op til at justere målsætningen, så den passer med de statslige udmeldinger:

• Fjernvarmen anvender i 2030 kun vedvarende energi, f.eks. direkte fra lokale energianlæg

Med de igangværende aktiviteter, vurderes disse målsætninger fortsat realistiske. Det kan dog afhænge af om biogas i naturgasnettet må anvendes til spids-/reservelast på enkelte varmeværker efter 2030.

Fjernvarmepriser

Krigen i Ukraine og de deraf afledte konsekvenser med blandt andet meget store udsving i naturgaspriser m.m., har haft stor betydning for fjernvarmepriserne i RKSK.

Tabel 3 i bilaget viser prisen for et standardhus på 130 m2 og et energiforbrug på 18,1 MWh for de enkelte værker. Her ses det at der er meget stor forskel på, hvilke konsekvenser det har haft for de enkelte varmeværker.

På trods af at det er mange små varmeværker vi har i Ringkøbing-Skjern Kommune, har varmeværkerne hidtil klaret sig godt sammenlignet med resten af landet. Den 1.1.2022 lå det vægtede gennemsnit for fjernvarmeprisen på et standardhus på 130 m2 lige under landsgennemsnittet. Januar 2023 var den vægtede varmepris i Ringkøbing-Skjern steget væsentligt i forhold til landsgennemsnittet, men allerede i august 2023 var den vægtede varmepris i Ringkøbing-Skjern nede på et niveau lige over landsgennemsnittet. Der er dog stor forskel på prisen imellem de enkelte varmeværker.

Hvor længe de forhøjede varmepriser holder ved er usikkert, men da de europæiske gaslagre var fyldte inden vinteren og naturgasprisen er faldet, på baggrund af den lavere efterspørgsel, forventes det at varmepriserne vil falde noget den kommende tid.

Klimapartnerskabsaftale

Den 30. januar 2024 underskrev kommunen et klimapartnerskabsaftale med alle varmeværkerne i kommunen.

Aftalen indebærer blandt andet, at fjernvarmeværkerne senest i 2030 skal forsyne deres kunder med varmt vand i radiatorerne og vandhanerne - opvarmet udelukkende på vedvarende energi.

Pressemeddelelse med yderligere om klimapartnerskabsaftalen kan ses her.

Megaton og overskudsvarme

GreenGo Energy's beregninger viser, at der er et meget stort potentiale for overskudsvarme fra Megaton i et jævnt niveau hele året. Det forventes at overskudsvarmen kommer ud ved en temperatur på 60-74 grader.

Hvorvidt det selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk kan svare sig at etablere transmissionsledninger, rundt i kommunen til varmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune eller potentielt til nabokommunerne, kræver nærmere beregninger.

Teknik- og Miljøudvalget fik en orientering om dette den 6.2.2024.

På baggrund af møde med varmeværkerne, nedsættes der en arbejdsgruppe, med repræsentanter for varmeværkerne og administrationen, der skal se på hvordan vi kommer videre med undersøgelse af dette potentiale. GreenGo Energy deltager efter behov.

Vedhæftet som bilag 2, er et opdateret kort med oversigt over potentielle transmissionsledninger til fremføring af overskudsvarme. Opdatering af kortet er blandt andet sket med baggrund i tilbagemeldinger fra Teknik- og Miljøudvalget og mødet med varmeværkerne. Hvis der er økonomiske fordele ved etablering, kan dette ske i sin helhed eller som enkeltstrækninger / etaper.

Varmeforsyningsloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Bilag 1: Status for fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi 2023.docx
• Bilag 2: Potentielle fjernvarmetransmissionsledninger v2

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for centerformål ved Sandleddet i Søndervig

Sagsnr: 22-011579

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til centerformål ved Sandleddet i Søndervig.

Ansøgning
Ansøger anmoder om at få udarbejdet et plangrundlag for 2 delområder ved Lodbjergsvej 44 i Søndervig. Delområderne er vist på nedenstående kortudsnit. Se bilag med bygherrenotat.

Delområde I er på ca. 2,5 ha og ligger på begge sider af Sandleddet. Delområde II er på ca. 0,26 ha og ligger længere nordpå langs Lodbergsvej. Lokalplanområdets samlede areal udgør cirka 2,8 ha.

Delområde I til centerformål og rekreative formål
Det primære delområde I ligger på begge sider af Sandleddet, som er den nye tværvej mellem Lodbergsvej og Houvig Klitvej.
For at opnå mulighed for at udvikle delområdet i etaper for at kunne imødekomme fremtidige behov og efterspørgsel i Søndervig, ønsker ansøger stor fleksibilitet i områdets fremtidige anvendelse.
Arealerne syd for Sandleddet anvendes hver sommer til sandskulpturfestival. Denne festival ønskes videreført med en anvendelse til rekreative og kulturelle formål, indtil man er klar til, i stedet at benytte disse arealer til centerformål, herunder helårsboliger, detailhandel, liberale erhverv, samt serviceerhverv, herunder hotellejligheder.

Inden for delområde I ønsker ansøger mulighed for at opføre ca. 8.350 m² bebyggelse i 1-2 etager, placeret med centerfunktioner som serviceerhverv, butik mv., langs Lodbergsvej og Sandleddet, mens de mere private funktioner, herunder boligerne, lægges inde bagved, i tilknytning til grønne friarealer.
Ansøger ønsker at opføre bebyggelsen med et arkitektonisk udtryk, der nyfortolker byggestilen ved den gamle klitgård på ejendommen, som blev opført i 1825-1850, til et mere moderne udtryk. Klitgården har en kulturhistorisk betydning for området, men grundet gårdens tilstand kan den ikke bevares. Ansøger ønsker at tilpasse udearealerne til de kystnære omgivelser og det udtryk, som gaderne omkring delområdet har fået i forbindelse med forskønnelsen i og omkring Søndervig bymidte.

Delområde II til parkering
Ansøger ønsker at anvende delområdet længere nordpå til tekniske anlæg i form af parkeringsplads til funktionerne i det primære område ved Sandleddet. Se bilag.

Eksisterende anvendelse
Planområdet anvendes i dag, foruden klitgården, til badebyens årlige Sandskulpturfestival og en sø på cirka 0,35 ha på de sydligste dele af matriklen. Arealerne nord for Sandleddet anvendes i dag til midlertidige parkeringspladser. Arealerne længere op ad Lodbergsvej anvendes i øjeblikket ikke til noget.

Området er afgrænset af vejene Houvig Klitvej mod øst og Lodbergsvej mod vest. Syd for området ligger en parkeringsplads og feriehusbebyggelsen Sandormen. Nord for området ligger et område med helårsboliger. Fra planområdet er der ca. 350 m til Vesterhavet og omgivelserne er præget nærheden til kysten, med turistattraktioner, butikker, sommerhuse og klitlandskab.

Planforhold
Delområde I er beliggende i landzone, men er omfattet af kommuneplanramme 46ce010, der fastsætter områdets anvendelse til centerformål, herunder sommerhus, offentlige formål, butikker og kulturelle og rekreative formål. Området ligger desuden inden for lokalplan 72, der udlægger arealet til bolig- og institutionsformål.

Delområde II ligger ligeledes i landzone, men arealerne er hverken omfattet af kommuneplanramme eller lokalplan.

Det ansøgte, i både delområde I og II, er således ikke i overensstemmelse med de eksisterende zoneforhold, kommuneplanrammer eller lokalplan. For at imødekomme den ønskede fremtidige anvendelse i delområde I, til blandt andet boliger og detailhandel, skal et nyt plangrundlag overføre aeralerne til byzone, bymidten skal udvides til at omfatte delområdet og arealerne skal udlægges til centerformål med blandede byfunktioner. I forhold til delområde II, skal arealerne udlægges til teknisk formål, herunder parkering og det afklares om arealerne skal overføres til byzone eller de kan forblive i landzone.

Detailhandel
Kommuneplanens detailhandelsstruktur i Søndervig består af en afgrænset bymidte, der omfatter den sydligste del af planområdet, hvor søen ligger. Ansøger ønsker mulighed for at etablere en kiosk på 400 m² til dagligvarer og lignende. Det at administrationens vurdering, at der ikke vil kunne planlægges for en enkeltstående butik (kiosk) så tæt på den eksisterende bymidte. Det er derfor administrationens vurdering, at placering af en kiosk vil kræve en udvidelse af den eksisterende bymidte.

I bymidten er den samlede ramme til butiksformål på 15.500 m² bruttoetageareal, hvoraf 14.300 m² er anvendt til eksisterende og kommende butikker. Der er altså ikke mange m² tilbage i Søndervig, som kan anvendes til dagligvare- eller udvalgsvarebutikker.

Dertil efterspørger Søndervig Centerforening og Ringkøbing Fjord Handelsråd mulighed for flere udvalgsvarebutikker i kystbyen. Administrationen anbefaler derfor at udvide bymidten mod nord, så den omfatter delområde I, både nord og syd for Sandleddet, og samtidig øge byens samlede ramme til butiksformål, så det bliver muligt at imødekomme efterspørgslen på flere butikker i Søndervig.

Bymidten er for nyligt udvidet med et areal til dagligvarebutik i Nyhavn, syd for Søndervig Landevej. Desuden er en udvidelse af bymidten til udvalgsvarebutikker undervejs ved Lodbergsvej 81 med Forslag til Lokalplan 463. Disse to nye udvidelser udgør tilsammen næsten en fordobling af den samlede ramme til butiksformål i Søndervig bymidte fra 8.500 m² til 15.500 m².

Kommunerne har metodefrihed i forhold til, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses, dog under hensyntagen til at sikre et varieret og koncentreret butiksudbud, samt at sikre sammenhængende bymidter, der udvikles indefra og ud. Dette indebærer, at der skal kunne redegøres for blandt andet behovet for flere butikskvadratmetre, samt at de ønskede butikker ikke kan placeres indenfor den eksisterende bymidte.

Ansøger er indstillet på at få udarbejdet en detailhandelsredegørelse, der viser om Planlovens kriterier for udvidelse af bymidten kan overholdes.

Støj
Såfremt der bygges boliger i delområde I, skal disse sikres mod støj fra de omkringliggende veje og de erhverv, som planlægningen giver mulighed for inden for delområde I.

Værdifuldt kulturmiljø
Trods klitgårdens dårlige tilstand udgør den en del af et værdifuldt kulturmiljø, bestående af gamle rødmurede gårde med stråtag på Holmsland Klit. Klitgårdene blev opført efter en særlig lokal byggeskik, som udviklede sig i begyndelsen af 1800-tallet i et tæt samspil med landskabet, det særlige vejrlig og levevilkårene langs den jyske vestkyst. Klitgårdene anses i dag for at være en umistelig del af den danske bygningskultur, og da den eksisterende gård ikke kan reddes, anbefaler administrationen, i tråd med ansøgers ønske, at historien om klitgårdene fortsat fortælles gennem en nyfortolkning af klitgårdenes arkitektur i den nye bebyggelse.

Tillæg til Spildevandsplanen
I forbindelse med planlægningen skal udarbejdes et tillæg til Ringkøbing-Skjern Kommunes Spildevandsplan for den del af planområdet, som endnu ikke er omfattet af spildevandsplanen.

Kystnærhedszone
Søndervig ligger inden for kystnærhedszonen. I forbindelse med planlægningen skal der derfor udarbejdes en redegørelse for påvirkning af kystlandskabet.

Foroffentlighedfase
Såfremt planlægningen igangsættes, anbefaler administrationen, at der foretages en foroffentlig høring, med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen, umiddelbart efter igangsættelsen.

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Administrationen anbefaler
Administrationen er positivt indstillet overfor, at ansøger undersøger om der kan redegøres for en udvidelse af bymidten. Konkret anbefaler administrationen, at ansøger undersøger mulighederne for at udvide byens butiksramme med 2.000 m², fordelt på en mindre dagligvarebutik(kiosk) inden for planområdet og resten som nye m² til udvalgsvarebutikker, der kan være fordelt over hele bymidten.

Administrationen har været i dialog med ansøger og ansøgers konsulent om områdets disponering og er i fællesskab nået frem til den løsning, som der nu søges planlægning for. Administrationen anbefaler derfor, at anmodningen om igangsættelse af planlægningen imødekommes.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Med lokalplanlægningen vil arealerne bliver overført fra landzone til byzone. Jævnfør Planlovens § 47a kan landbrugsarealer, der ved lokalplanlægning overføres fra landzone til byzone med en lokalplan i visse tilfælde kræves overtaget af kommunen i op til 4 år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Lodsejerne har ansøgt om udarbejdelse af planlægningen, herunder udvidelsen af byzonen og ønsker ikke, at kommunen skal overtage jorden. Administrationen har derfor anmodet om en skriftlig bekræftelse på, at ejerne frafalder kravet om kommunens overtagelse af deres ejendomme efter 4 år.

Såfremt området planlægges til centerformål med blandede byfunktioner, vil det kunne bidrage til mere liv i bymidten, samt et større udbud af boliger og turismevenlige aktiviteter. Dertil vil udvidelsen af rammen til butiksformål betyde, at efterspørgslen på flere butikker i Søndervig kan imødekommes.

Den ønskede planlægning kunne således også være med til at opfylde kommunens turismepolitik, med en udvikling af turismen, der kan være til glæde for borgere og det lokale erhvervsliv, samt sikre økonomisk velstand på kort og længere sigt. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til centerformål ved Sandleddet, herunder en udvidelse af Søndervig bymidte, byzonen og rammen til butiksformål, igangsættes for ansøgers regning og risiko.

• Ansøgningsskema
• Bygherrenotat med projektbeskrivelse

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Rekreative faciliteter ved Vorgod Å

Sagsnr: 24-003923

Der ansøges om 250.000 kr. fra Gearingspuljen til anlæg af rekreative faciliteter ved Vorgod Å. Projektets samlede budget er kr. 2.500.000 kr. 

Der påtænkes etableret ny bro over Vorgod Å, 300 meter ny gang- og cykelsti, udgravning af mølledam samt kombineret bålhus/shelter.

Vorgod-Barde Sogneforening er tovholder i projektgruppen som yderligere består af de berørte lodsejere og frivillige.

Realisering af projektet vil være en væsentlig forbedring af mulighederne for rekreativ færdsel og ophold ved Vorgod Å for både lokale og besøgende. Land, By og Kultur har bistået projektgruppen i idéfasen, ansøgning om relevante tilladelser med videre.

Ansøgning, projektbeskrivelse og budget findes som bilag.

Ingen bemærkninger.

Der ansøges om 250.000 kr. til rekreative faciliteter ved Vorgod Å. Beløbet foreslås finansieret via
Gearingspuljen. Projektet lever op til kriterierne for støtte fra Gearingspuljen, som støtter grønne
projekter, herunder adgang til grønne områder og etablering af rekreative faciliteter. Der skal være
en egen-/medfinansiering på min. 40%.

I 2024 er der afsat i alt 403.000 kr. på Gearingspuljen til disponering.

Projektet understøtter Ringkøbing-Skjern Kommunes Fritidslivspolitik, der blandt andet har som
målsætning at styrke forudsætningerne for den aktive families deltagelse i fritidslivet samt at benytte
naturen som ramme for nye fritidsaktiviteter.

Projektet vil bidrage til at flere oplever og er fysisk aktive i det naturskønne område ved Vorgod Å.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter om ansøgningen kan imødekommes.

• Skitse over projekt bro-mølledam-gangsti ved Vorgod Å
• Ansøgning til Gearingspuljen - Vorgod ny træbro mølledam og gangsti
• Budget og finansieringsplan
• Vandmøllen ved Vorgod Å

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at imødekomme ansøgningen finansieret via gearingspuljen.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Budgetlægningsprocedure for perioden 2025 - 2028

Sagsnr: 23-022111

Viden og Strategi - Økonomi fremsender "Budgetlægningsprocedure for perioden 2025 - 2028" til orientering. Budgetlægningsproceduren, tidsplanen samt drifts- og anlægsrammer er godkendt i Økonomiudvalget den 6. februar 2024.

Den vedlagte procedurebeskrivelse handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2024. Drifts- og anlægsrammer fremgår af side 5 og side 8.

Budgetlægningsproceduren indeholder en overordnet tidsplan samt procedure for

• fastsættelse af budgetrammer
• budgetlægning
• politisk behandling af budgettet
• hvad der sker efter budgetvedtagelsen

Den vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Økonomiudvalget har vedtaget, at forslag til nye tiltag skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Demografijusteringer fremlægges uden kompenserende finansieringsforslag.

Økonomiudvalget besluttede at den tidligere nul-fremskrivning på udvalgte områder afskaffes fra budget 2025, hvorfor alle arter prisfremskrives jf. KL's prisfremskrivningsprocenter pr. juni måned 2024.

Det enkelte fagudvalg skal i løbet af foråret drøfte alle udvalgets anlægsforslag og ikke kun de nye forslag.

Økonomisk politik

I forbindelse med godkendelse af budgetlægningsproceduren er der fastsat følgende økonomisk politik

• Kassebeholdning ultimo året: 150 mio. kr. - det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
• Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
• Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
• Der budgetlægges ikke med kassetræk.

MED-proces

Jævnfør tidsplanen skal fagudvalgene i februar måned drøfte budgetprocessen inden for udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned. Derudover skal fagudvalget indhente høringssvar fra FagMED til de forslag som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaerne, men det fremsendte høringssvar vedlægges det øvrige budgetmateriale, der skal afleveres senest den 21. juni 2024. Der er ingen formkrav til høringssvar. Forslag, der omhandler administrationen, skal fremsendes til det koordinerende administrationsMED senest den 5. juni 2024 kl. 12.00.

Informationsmødet med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 13. august 2024 efter byrådsmødet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

• at "Budgetlægningsproceduren for perioden 2025 - 2028" tages til efterretning
• at budgetprocessen drøftes i udvalget herunder fastsættelse af møde med FagMED den 19. marts 2024
• at udvalget giver de første indikationer til administrationen om budgetønsker til de fremtidige budgetdrøftelser.

• Budgetlægningsprocedure 2025 - 2028 - godkendt i ØU 06.02.2024

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og afgav signaler til det videre arbejde.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Budgetopfølgning pr. 31. januar 2024, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 23-022644

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. januar 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet mindre forbrug på i alt 2,8 mio. kr. jf. nedenstående oversigt.

Skattefinansieret område:

Rammebesparelse:

I forbindelse med budgetlægningen for 2024 blev der indarbejdet en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. på udvalgets budgetramme til finansiering af merudgifter vedrørende betaling til kystsikring. Administrationen foreslår, at beløbet fordeles således:

• Strande 0,1 mio. kr.
• Vandløb 0,1 mio. kr.
• Beredskab 0,1 mio. kr.
• Vejvedligehold 0,2 mio. kr.

Natur, Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. og er en godkendt finansiering af sommerhussager i 2024 og finansieres af overførte midler på området. Det øvrige budget forventes samlet set at blive overholdt.

Trafik og Vej:
Der forventes et samlet mindre forbrug på i alt 2 mio. kr.:

• Vejplanlægning og vejvedligeholdelse: Det samlede budget forventes overholdt.
• Vejbelysning: Der har de seneste år været et mindre forbrug på området og holder udgiftsniveauet sig som tidligere år, vil der i 2024 være et mindre forbrug på 2 mio. kr.
• Belægning: Budgettet forventes overholdt.
• Vintervedligeholdelse: Forventes pt. overholdt. Det bemærkes, at der for januar måned er anvendt knap 40% af budgettet til de vejrafhængige udgifter. I forbindelse med overførselssagen lægges der op til, at der afsættes 3 mio. kr. ekstra på området, for at imødekomme eventuelle merudgifter.
• Kollektiv Trafik: Jf. budgettet fra Midttrafik vil der være et lille merforbrug på 0,2 mio. kr. Det forventes dog pt., at dette dækkes ind via mindre forbrug på de øvrige områder under kollektiv trafik.
• Vej og Park - Drift: Området forventes at gå i 0.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug. Der forventes et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr., som er på den nye indsamlingsløsning, hvilket falder i tråd med, at der i taksterne for 2024 er indarbejdet forudsætning om en en forhøjet indtægt, som skal dække den investering der er foretaget i løsningen.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at

1. Teknik- og Miljøudvalget godkender den årlige finansiering af de 0,5 mio. til kystsikringen jf. sagsfremstillingen
2. budgetopfølgningen for januar måned 2024 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev orienteret om følgende:

• Afholdt møde med ny formand for DN
• Etagebyggeri, Videbæk

• Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Niels Rasmussen ()