Referat: 9. april 2024 kl. 13:00

Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Hans Pedersen
  • Irene Lund Pedersen
  • Niels Rasmussen
  • Rita Byskov
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Jens Jacob Østergaard
  • Jørgen Byskov

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Ringkøbing-Skjern Forsyning - regnvandsledning med tilhørende pumpestation på matr.nr. 117t, Søgård Hgd., Holmsland Klit

Sagsnr: 24-007755

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at placere regnvandsledning og pumpestation på matr.nr. 117t, Søgård Hgd., Holmsland Klit, vist grov skitse på kortudsnit nedenfor i blåstiplet. Matr. nr. 177t er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationen ønsker udvalgets stillingtagen til, på hvilke vilkår Ringkøbing-Skjern Forsyning skal råde over det kommunale ejede areal.

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at have ledninger og pumpestation liggende med en ubetinget tilstedeværelsesret som fraviger det såkaldte gæsteprincip.

Ifølge den af Teknik- og Miljøudvalgets tidligere vedtaget procedure for placering af ledningsanlæg på kommunale arealer, se vedlagte bilag (beslutningsdokument: Teknik- og Miljøudvalget 23. oktober 2018: Principper for placering af ledningsanlæg på kommunale arealer) følger, at:

  1. Forsyningsledninger med videre, der ønskes placeret på Ringkøbing-Skjern Kommunes jord skal som udgangspunkt altid placeres i henhold til gæsteprincippet.
  2. Som dokumentation for aftalevilkårene og ledningernes placering tinglyses servitut herom. (Tinglysningen er ligeledes i ledningsejerens interesse)
  3. Placering af ledninger skal koordineres med Ringkøbing-Skjern Kommune som grundejer, inden der fremsendes en ansøgning.
  4. Ledningsplaceringer, som er i modstrid med kendte planer og projekter, vil blive afvist administrativt.
  5. Gæsteprincippet kan kun afviges i særlige tilfælde, og hvor særlige hensyn til sikring af almene interesser tilsiger det. Afvigelser kan desuden kun ske efter konkret beslutning i Byrådet, og Byrådet skal desuden fastsætte størrelsen af den ønskede erstatning, baseret på en konkret vurdering af den værdiforringelse, som placeringen af ledningen medfører, en vurdering, som i øvrigt skal foretages via praktiserende landinspektør eller lignende.

Ledningsanlægget er ikke i strid med kendte planer, herunder lokalplanen.

En fravigelse af gæsteprincippet kræver godkendelse fra Byrådet, jævnfør pkt. 5.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Gæsteprincippet en såkaldt "udfyldende regel", der finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er betalt erstatning og indgået aftale om andre vilkår for placeringen af forsyningsledninger på privat eller offentligt ejet jord.

Fravigelse af gæsteprincippet i de fleste tilfælde vil medføre en værdiforringelse af den ejendom, ledningerne placeres på. Kommunens eventuelle accept af en fravigelse af gæsteprincippet – hvis der ikke samtidig modtages fuld økonomisk kompensation – kunne være i strid med den forpligtigelse, som Kommunen i henhold til kommunalfuldmagten er underlagt - om økonomisk forsvarlig forvaltning. I forhold til retspraksis er det vurderingen, at dette implicerer to ting i forhold til fravigelse af gæsteprincippet i konkrete tilfælde.

  • For det første skal der fastsættes en erstatning, der modsvarer den reelle værdiforringelse af den jord, hvorpå forsyningsanlægget placeres.
  • For det andet kræver det en saglig begrundelse med varetagelse af almene hensyn - for eksempel hensynet til særlig sikring af anlæg, der er meget omkostningstunge eller praktisk svære at erstatte.
Ringkøbing-Skjern Forsyning oplyses om, at indhentelse af øvrige tilladelser fra andre myndigheder er Ringkøbing-Skjern Forsynings ansvar, og er Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Økonomi

Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune indgår aftale om fravigelse af gæsteprincippet for forsyningsledninger på kommunale grunde, kan det betyde en værdiforringelse af de enkelte ejendomme. Derfor er det væsentligt, at kommunen foretager en konkret vurdering af, om aftalen ønskes indgået, samt hvilken økonomisk betydning indgåelsen af aftalen har for Kommunen.

Aftaler om fravigelse af gæsteprincippet, som vurderes konkret at medføre et økonomisk tab for Kommunen, skal i medfør af reglerne om økonomisk forsvarlig forvaltning, søges kompenseret fuldt ud.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, anbefaler Byrådet, at

  1. der efter Ringkøbing-Skjern Forsynings ønske sker fravigelse af gæsteprincippet af hensyn til sikring af almene interesser for deres anlæg på matr.nr. 117t, Søgård Hgd., Holmsland Klit
  2. erstatning fastsættes til kvadratmeterprisen for arealet
  3. ledningsejer afholder udgift til tinglysning af deres rettigheder

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing