Referat: 29. april 2025 kl. 13:00

LOK-1.8 Dækket Smed Sørensens Vej 1 Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Jens Jacob Østergaard
  • Hans Pedersen
  • Irene Lund Pedersen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Rita Byskov
  • Jørgen Byskov
  • Niels Rasmussen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: FagMEDs høringsvar budgetforslag 2026

Sagsnr: 24-027432

Sagsfremstilling

FagMED for Land, By og Kultur har i forbindelse med budgetforslagene til budget 2026 afgivet høringssvar. Formanden for FagMED vil orientere udvalget om det afgivne høringssvar.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetforslag 2026-2029, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 24-025333

Sagsfremstilling

Administrationen har baggrund af udvalgets tilbagemelding fra mødet i marts måned udarbejdet foreløbige budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag.

Der er udarbejdet skemaer for følgende nye tiltag:

Driftsforslag:

  1. Analyse og strategi for omstilling af Vej og Park til en grøn og bæredygtig driftsenhed
  2. Maskine investering i Vej & Park
  3. Gentænk pulje til lokale stiruter

Anlægsforslag:

  1. Belysning af fodgængerfelter
  2. Renovering af vejbro Sønderskovvej
  3. Udskiftning af LED ver. 2.0
  4. Merudgifter til 2+1 vej (rute 15)
  5. Sti langs Mergelvej med krydsning og sti til skolen (Ringkøbing)
  6. Amagervej - omlægning af vej, målebrønd og lokalplan
  7. Nyhavn - erstatninger, afvandingsanlæg med afledt drift
  8. Ny vej - Ringkøbing Øst
  9. Hvide Sande syd/øst - vejafvanding
  10. Lastbilparkering Videbæk
  11. Baggersvej - afvanding
  12. Pulje til etablering af nye brandhaner (NY)

Udvalget vil på mødet blive orienteret om status på den grønne trepart.

Forslagene ønskes drøftet med henblik på eventuelle tilretninger og bemærkninger. De færdigreviderede forslag medtages på det sidste møde i maj måned med henblik på endelig prioritering.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter eventuelle tilretninger til budgetforslagene.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget drøftede budgetforslagene og afgav bemærkninger til det videre arbejde.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 7 mio. kr. Budgetopfølgningen for det skattefinansieret område er uændret med et mindre forbrug på 1 mio. kr. Der forventes et mindre forbrug på det brugerfinansieret område med 6 mio. kr.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

 

Der er som nævnt et samlet forventet mindre forbrug på det brugerfinansieret område (Genbrug) på 6 mio. kr. Mindre forbruget fremgår af nedenstående oversigt.

På dagrenovationsområdet er der en samlet overdækning, og der er i taksterne indregnet en mindre indtægt, hvilket betyder et forventet underskud på 2 mio. kr. På de øvrige 2 områder/ordninger er der underdækning og de forventede overskud på henholdsvis 5 og 3 mio. kr.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025, anlæg - Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet 1. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2025. Der er pr. 31. marts 2025 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 46,845 mio. kr. som er afsat på det skattefinansierede område.

Det forventede regnskab for 2025 udgør i alt 80,486 mio. kr. fordelt med 80,286 mio. kr. på det skattefinansierede område og 0,2 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Der forventes dermed et merforbrug på i alt 33,641 mio. kr. i forhold til det nuværende budget. Det forventede merforbrug er et planlagt merforbrug på uafsluttede projekter og puljer fra 2024. Der er til Byrådet indstillet et overførselsbeløb fra 2024 til 2025 på 85,521 mio. kr.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

 

Der er udarbejdet vedlagte oversigt med bemærkninger over det forventede regnskab for samtlige anlægspuljer og projekter.

Når overførslerne på de 85 mio. kr. er godkendt vil det samlede anlægsbudget være 132 mio. kr. Med et forventet forbrug på de 80 mio. kr. vil der være et forventet restbudget ved udgangen af 2025 på ca. 52 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 tages til efterretning.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Tværvej 25, 6880 - Dispensation fra lokalplan

Sagsnr: 25-004054

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation til opførelse af en tilbygning på 212 m² i form af en tårnhal med en bygningshøjde på ca. 21,25 meter over terræn ved en virksomhed i Tarm.

Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om udvidelse af en eksisterende produktionshal på i alt 474 m² på Tværvej 25, 6880 Tarm, matr. nr. 12ba, Tarm By, Egvad.

En del af tilbygningen omfatter en tårnhal på 212 m² med en bygningshøjde på ca. 21,25 m over terræn. 

Formålet med tilbygningen er at muliggøre en ny produktionsmetode, hvor tankene hejses op lodret via kranbaner under tagkonstruktionen og forlænges løbende nedefra og op ved svejse tankmoduler fra terrænniveau, hvorved de produktions- og  sikkerhedsmæssige forhold forbedres.

Der kan i tårnhallen produceres op til 4 tankenheder på samme tid.

Ansøger begrunder ansøgningen med, at virksomheden ønsker at ændre produktionsmetode, hvorfor det er nødvendig med opførelse af ny tårnhal med den angivne højde.

Området

Ejendommen er beliggende i et erhvervsområde omfattet af lokalplan nr. 068 for et industriområde mellem Vejlevej og Nørremarksvej i Tarm. Ifølge lokalplanens bestemmelser må bygningers ydervæg eller tagflade ikke overstige en højde på 12,5 meter over terræn.

Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at bygninger eller anlæg opføres med en større højde, såfremt det er nødvendigt for virksomhedens drift.

En tilbygning, hvor der bygges op i en højde på ca. 21,25 m, afviger fra lokalplanens bestemmelse om bygningshøjde over terræn og kræver derfor en dispensation.

Høring
Dispensationsansøgningen har været i naboorientering. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser i forbindelse med naboorienteringen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at tilbygningen af tårnhallen med en bygningshøjde på ca. 21,15 m vil være synlig i området.

Tårnhallen placeres dog mellem virksomhedens eksisterende bygninger, der har en højde på op til 12,5 m. Derudover er der tidligere i 2018 givet tilladelse til opførelse af et højlager på virksomheden med en højde på ca. 17 m over terræn. I samme erhvervsområde er der desuden opført 2 akkumuleringstanke ved fjernvarmeværket med en bygningshøjde på ca. 22 m.

Det vurderes ikke, at tårnhallen med dens omfang og placering vil være til væsentlig gene for den omkringliggende bebyggelse. Afstand til nærmeste anden virksomhedsbebyggelse er ca. 82 m og afstand til nærmeste boligbebyggelse er ca. 175 m.

Tårnhallen vurderes at være fordelagtig for virksomhedens drift i forhold til ønsket om en mere hensigtsmæssig produktionsmetode, hvor de arbejdsmiljømæssige forhold tilgodeses. Samtidig kan der ved den ændret produktionsmetode opnås en mere effektiv produktion, idet der i tårnhallen kan produceres op til 4 tankenheder samtidig på forholdsvis få m².

Det vurderes ikke, at opførelse af tårnhallen vil være i strid med lokalplanens formål og anvendelse som industriområde og påvirke det eksisterende miljø væsentlig.

Det vurderes også at tårnhallen kan være med til at fremme og tilgodese virksomhedens produktionsvilkår.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

I henhold til planlovens § 19 stk. 1 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles til dispensation til det ansøgte.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Lodbergsvej 26, 6950 - Dispensation til køb af P-pladser via P-Fonden

Sagsnr: 25-002077

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra kravet i Lokalplan 370, §8.4, om etablering af samtlige parkeringspladser på egen grund.

Der søges samtidig om godkendelse af, at det resterende parkeringsbehov kan opfyldes ved betaling til kommunens P-fond, svarende til 19 parkeringspladser. De manglende pladser tænkes dækket af fremtidige offentlige parkeringsarealer ved Nyhavn.

Ansøgning
Administrationen har modtaget en byggeansøgning vedrørende opførelse af en bygning til blandet erhvervs- og boligformål i Søndervig. Ejendommen er beliggende inden for delområde A i Lokalplan 370, som er udlagt til centerformål, herunder ferieboliger, butikker, restauranter og liberale erhverv.

Lokalplanens §8.4 stiller krav om etablering af parkeringspladser inden for lokalplanområdet. I det ansøgte projekt er det samlede parkeringsbehov opgjort til 27 pladser. Bygherre ønsker alene at etablere 8 p-pladser på egen grund (ca. 30 %) og foreslår, at de resterende 19 pladser dækkes via indbetaling til kommunens P-fond jf. bilag 1.

De 8 pladser på grunden forventes hovedsageligt at blive anvendt af beboere i ferieboligerne, mens gæster til erhvervsdelen anses som strøggæster, der benytter byens øvrige parkeringsmuligheder – herunder det kommende parkeringsareal ved Nyhavn.

Administrationens vurdering
Søndervig er et område med høj besøgsaktivitet året rundt, især i sommerhalvåret. Det betyder, at parkeringskapaciteten er under pres, og behovet for offentligt tilgængelige pladser er stort.

Administrationen vurderer, at en omfattende afsætning af p-pladser i Nyhavn til private projekter kan begrænse tilgængeligheden for midlertidige brugere og turister, som området primært henvender sig til. Det kan dermed forringe oplevelsen og adgangen i højsæsonen.

Omvendt kan en fleksibel tilgang til parkeringskrav – kombineret med placering af parkeringsarealer uden for bymidten – understøtte visionen om en bilfri midtby i Søndervig og samtidig sikre den nødvendige kapacitet.

Tidligere projekter i området, herunder på Badevej 6-10, har fået tilsvarende dispensation til køb af parkeringspladser via P-fonden jf. bilag 2. Et eventuelt afslag vil derfor være en tilpasning af kommunes dispensationspraksis.

Administrationen vurderer, at de 8 foreslåede p-pladser på egen grund alene er tilstrækkelige til at dække ferieboligernes behov. For at sikre tilstrækkelig kapacitet til ansatte i erhvervsenhederne anbefales det, at der som minimum etableres det dobbelte antal – altså mindst 16 pladser – på egen grund. Dette begrundes med, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at personale skal anvise p-pladser i Nyhavn eller andre dele af Søndervig, da personalet typisk vil opholde sig på ejendommen i længere perioder.

Sagen har endnu ikke været i nabohøring, da dette afventer en endelig udformning af projektet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 19 stk. 1)

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En dispensation til køb af parkeringspladser via kommunens P-fond – svarende til de pladser, der skal dække erhvervsdelens gæster – vurderes at kunne bidrage positivt til bymiljøet i Søndervig. Ved at placere en større del af biltrafikken uden for bymidten, mindskes trykket i centrum, hvilket kan medvirke til at skabe et mere attraktivt og sammenhængende handels-, strøg- og centerområde.

Tiltaget vurderes at understøtte kommunens målsætning om at begrænse biltrafikken i de mest tætbebyggede og besøgsintensive dele af Søndervig, og samtidig fastholde god tilgængelighed for midlertidige brugere og turister.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:

  1. at der meddeles afslag på det ansøgte.
  2. at der ved en positiv nabohøring, kan gives dispensation til, at mindst 16 parkeringspladser etableres på bygherres egen grund,
  3. at projektet kan købe 9 parkeringspladser i kommunens P-fond,
  4. at administrationen fremover får kompetencen til at vurdere, om et passende antal parkeringspladser er etableret på egen grund i sager, hvor der søges dispensation fra parkeringskravet.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Herningvej 109, 6950 Ringkøbing - Nedrivning af bevaringsværdig bygning – Røgind Kro

Sagsnr: 25-002247

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til at nedrive 3 bygninger med bevaringsværdi 3 på ejendommen Herningvej 109, 6950 Ringkøbing.

Ansøgning

Vejdirektoratet har som ejer af ejendommen Herningvej 109, Ringkøbing ansøgt om tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger på ejendommen.

Baggrunden for ansøgningen er etableringen af den kommende 2+1 hovedvej mellem Herning og Ringkøbing. Ansøgerne har vedlagt et luftfoto med angivelse af de relevante bygningsnumre (se bilag 1).

For at realisere vejprojektet er det nødvendigt at nedrive alle bygninger på ejendommen, som historisk er kendt som Røgind Kro.

Røgind Kro har eksisteret i mange år og har en høj kulturhistorisk værdi. Tre af bygningerne har derfor en bevaringsværdi på 3. Dog er bygningernes originalitet ændret væsentligt over tid, og deres generelle tilstand vurderes som dårlig, da de ikke har været renoveret i længere tid.


Høringer

Sagen har været sendt til udtalelse ved Ringkøbing Bevaringsforening. De har udtalt, at det er ærgerligt at man ved planlægning af det nye vejforløb, ikke har taget hensyn til Røgind Kro, set ud fra et kulturhistorisk synspunkt. Se bilag 2.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at en nedrivning af Røgind Kro er nødvendig for at realise den planlagte 2+1 hovedvej på den ønskede strækning.

Sagen omhandler spørgsmålet, om de tre bygninger med bevaringsværdi 3 på ejendommen Røgind Kro kan tillades nedrevet.

Der er foretaget besigtigelse af ejendommen, og tilstanden er dokumenteret med fotos (se bilag 3).

Hvis Teknik- og Miljøudvalget ikke ønsker at imødekomme ansøgningen om nedrivning, kræver det, at der udarbejdes en lokalplan, som specifikt forhindrer nedrivning – i henhold til planlovens bestemmelser. Et afslag kan ske med hjemmel i planlovens § 14, men et sådant forbud skal følges op af en lokalplan inden for ét år.

Det skal desuden bemærkes, at et forbud mod nedrivning kan medføre, at kommunen bliver forpligtet til at overtage ejendommen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bygningsreglement 2018, § 47, stk. 1, Nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse at opføre, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Planlovens §14, Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom.

Økonomi

Som nævnt i sagsfremstillingen, kan en endelig afgørelse om afslag på en ansøgning om nedrivning betyde, at kommunen kan blive overtagelsespligtig på ejendommen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der meddeles tilladelse til det ansøgte.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Dispensationsmuligheder til udhuse i Vedersø Klit sommerhusområde, delområde 1 og 2 i lokalplan nr. 04.023

Sagsnr: 24-010538

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til muligheden for en ændret praksis, så der fremover på hvert enkelt ejendom kan opnås dispensation til at opføre op til 20 m² sekundær bebyggelse, ud over den maksimale bebyggelse på 120 m², i delområde 1 og 2 af lokalplan nr. 04.023 ved Vedersø Klit Sommerhusområde.

Ansøgning
Vedersø Klit Grundejerforening har jf. bilag 1 og 5 et ønske om at der i lokalplanområdet kan opføres op til 20 m² sekundær bebyggelse, ud over det maksimale bebyggede areal på 120 m². Grundejerforeningen fremhæver behovet for ekstra opbevaringsplads til eksempelvis havemøbler og cykler, som forstyrrer landskabet, når de ikke er i brug.

Grundejerforeningen giver udtryk for at den sekundære bebyggelse fortsat skal respektere lokalplanens bestemmelser om placering og ydre fremtræden.

Høring
Ansøgningen har været i høring hos de 227 berørte grunde i delområde 1 og 2. 
Der er jf. bilag 3 modtaget 9 høringssvar, heraf 8 indsigelser og 1 tilkendegivelse af støtte. Indsigelserne fremhæver blandt andet:

  • Bekymring for, at udhuse kunne anvendes som små anneksbygninger.
  • Forslag om at indrette udhusarealet inden for de eksisterende 120 m² bebyggelse.
  • Risiko for ændring af områdets særpræg og identitet ved øget bebyggelse.
  • Oplevelse af, at 20 m² ekstra udhus virker overdimensioneret.

Administrationens vurdering
Samlet vurderer administrationen, at områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier kan bevares, selvom den enkelte ejendom får mulighed for yderligere 20 m² bebyggelse til udhusformål. Dette forudsætter, at udhusene udelukkende anvendes til opbevaringsformål, og at lokalplanens bestemmelser om placering, omfang og ydre fremtræden respekteres.

Administrationen ser både fordele og ulemper ved at indføre en ny praksis:

Fordele
En dispensationspraksis vil kunne imødekomme et praktisk behov for opbevaring af havemøbler, cykler og andet udstyr, der i dag kan skabe visuelle forstyrrelser i landskabet. De ekstra 20 m² vil ikke ændre områdets særpræg, da lokalplanens krav til placering og ydre fremtræden fortsat skal overholdes.

Derudover vil muligheden for udhuse støtte områdets eksisterende karakter, hvor flere ejendomme allerede har mindre bygninger, som eksempelvis anneks eller udhus. For de mange sommerhuse, der allerede er bebygget op til grænsen på 120 m², vil udhuse sikre bedre udnyttelse af ejendommene uden væsentlig påvirkning af landskabet eller områdets identitet.

Ulemper
Dispensationen medfører en ændring af den nuværende praksis, hvor bebyggelsen på hver ejendom er begrænset til 120 m². En forøgelse fra 120 m² til 140 m², vil kunne føre til en opfattelse af, at der åbnes for flere bygninger på de enkelte ejendomme og derved en fortætning af området. 

Selvom de landskabelige værdier ikke vurderes at blive påvirket væsentligt, kan ændringen give anledning til bekymring om, hvorvidt områdets eksisterende bebyggelsesstruktur og særpræg kan udfordres. De ekstra 20 m² kan medføre en praksis, hvor flere mindre bygninger opføres på samme ejendom, hvilket kan opleves som en ændring af områdets samlede bebyggelsesstruktur og karakter.

Udarbejdelse af administrationspraksis
På udvalgsmødet d. 17. december 2024, var der ønske om en mere detaljeret afklaring fra ansøger, således at vi som administration, kunne få udarbejdet en mere detaljeret administrationspraksis for Vedersø Klit Sommerhusområde.

Vi har derfor været i dialog og samarbejde med grundejerforeningen, hvor vi har drøftet en praksis og retningslinie, såfremt der måtte komme et ønske om dispensation til et ekstra udhus.

Det har givet anledning til, at kunne udarbejde et forslag, til en administrationspraksis, som anvist i bilag 6.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §19, stk. 1.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger administrationen til at meddele dispensationer på op til 20 m² ekstra bebyggelse forudsat, at bygningerne udelukkende anvendes til sekundær bebyggelse, og at lokalplanens bestemmelser om placering, omfang og ydre fremtræden overholdes.

BilagBeslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den præcisering, at der i den sekundære bebyggelse ikke må installeres fast varmeforsyning.

Niels Rasmussen ønskede at fastholde den nuværende praksis.





Kopier link til punktet  -   Print

10: Offentliggørelse af planforslag for erhvervsområde ved Fabriksvej i Hvide Sande

Sagsnr: 24-008449

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 14. maj 2024 at igangsætte planlægningen for et nyt erhvervsområde ved Fabriksvej i Hvide Sande. Der er nu udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt tilhørende miljøvurderinger. Området skal bruges til udvidelse af havnen med en ny kaj – Nordvestkajen – til bl.a. offshore-relaterede aktiviteter.

Formålet er at godkende Forslag til Kommuneplantillæg 61 og Lokalplan 518, miljørapport, miljøkonsekvensrapport samt udkast til projekttilladelse.

   

Det på kortet markerede areal er det område, som med kommuneplantillæg og lokalplan rammelægges og overføres til byzone til erhvervsformål

Projektets indhold

Kajudvidelse
Hvide Sande Havn ønsker at etablere en ny kaj som forlængelse af Vesthavnen. Den skal bl.a. bruges til håndtering af gods og service, der skal skibes ud til offshore vindmøller. Projektet inddrager en del af søterritoriet, som opfyldes og overgår til byzone.

Myndighedsansvar

  • Trafikstyrelsen er myndighed vedrørende etablering af den nye kaj og for vanddelen af projektet (anlæg på søterritoriet). Trafikstyrelsen udarbejder en særskilt tilladelse til deres del af projektet, og de udsteder først tilladelsen, når der er godkendt et plangrundlag.

  • Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for planlægningen og for anlægs- og driftsaktiviteter på land. Kommuneplantillæg og lokalplan er nødvendige for at muliggøre projektet.

Planforslagene

Kommuneplantillæg 61
Udvider rammeområde 23er074 med ca. 2.000 m² og justerer rammeindholdet. Samtidig fjernes et tilsvarende areal i Skjern (ramme 39er003) for at opretholde den samlede byvækstramme.

Lokalplan 518
Giver mulighed for havneudvidelse og anvendelse til havnerelateret erhverv (oplag, bulk, SOV-skibe mv.). Omfatter også mulighed for at etablere landstrøm, så skibe kan tilsluttes strøm ved kajen.
Lokalplanområdet er reduceret fra ca. 7.000 m² til ca. 3.800 m² siden igangsættelsessagen, da bagarealet bag kajen allerede er omfattet af gældende lokalplaner.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed herfor. Miljøvurdering af planerne er vedlagt som bilag 3.

Desuden er der gennemført en miljøvurdering af projektet og bygherre har udarbejdet en miljø-konsekvensrapport. Ringkøbing-Skjern Kommune og Trafikstyrelsen har gennemført miljøvurdering af projektet i en samlet myndighedsprocedure. Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt som bilag 4. 

På baggrund af miljøvurderingerne vurderes det, at projektet kun medfører små ændringer i lokalområdet og de miljømæssige påvirkninger er få. Der er vurderet afværgetiltag for blandt andet luft og klima. 

På baggrund af miljøkonsekvensrapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til en projekttilladelse (§25-tilladelse), der indeholder vilkår til projektets etablering og drift på land. Udkastet til tilladelsen er vedlagt som bilag 5.

Trafikstyrelsen udarbejder tilsvarende en særskilt tilladelse til deres del af projektet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Projektet styrker Hvide Sande Havns udvikling og bidrager til den grønne omstilling i energisektoren, særligt i forhold til offshore industrien.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  1. Forslag til Tillæg 61 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 518 godkendes og sendes i offentlig høring i 10 uger.
  2. Miljørapport, miljøkonsekvensrapport samt udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring samtidig.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037

Sagsnr: 23-016409

Sagsfremstilling

Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.

Byrådet godkendte d. 8. oktober 2024 Forslag til Kommuneplan 2025-2037. Det offentliggjorte planforslag kan ses som en samlet pdf på Plandata.dk. En digital udgave af kommuneplanen inklusiv de foreslåede ændringer kan ses her og er tilgængelig fra kommunens hjemmeside.

Kommuneplanforslaget har været i offentlig høring fra den 18. november 2024 til og med den 20. januar 2025.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er modtaget i alt 30 høringssvar: 15 fra myndigheder, 9 fra foreninger og virksomheder samt 6 fra borgere, se Bilag med indkomne bemærkninger samt Notat med behandling af indkomne bemærkninger. De væsentligste bemærkninger er kommet fra statslige myndigheder, se mere nedenfor. Administrationens bemærkninger til planforslaget og behandling af disse fremgår af bilag 1.

Udtagelse af rammer til boliger nord for Vonåen, Ringkøbing
Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har nedlagt veto mod boligrammer nord for Vonåen grundet nationale landskabs- og kystnærhedsinteresser, se figur 1. Administrationen forsøgte at imødegå statens bemærkninger uden held. Derfor udtages rammeområderne 36bo193, 36ta194, 36bo195 og 36ta196 af kommuneplanen.

Dette medfører tab af byzoneareal, medmindre nye områder udlægges. Da udlæg af nye rammeområder vil kræve en ny offentlig høring, foreslår administrationen at tilbageføre visse tidligere ændringer, der var foreslået for at fremskaffe boligarealerne til Vonå-rammerne, se Bilag A: Ændringer i byzonebalancen efter offentlig høring.

 

Opdeling af rammeområdet til Damsøprojektet, Skjern
Efter dialog med statslige myndigheder opdeles 39rf105 (Damsø, Skjern), så udvidelsesarealet bliver et selvstændigt nyt rammeområde uden overlap med Natura2000-arealer. Anvendelsen er til  rekreativt grønt område uden bebyggelse, men med mulighed for samfundsnødvendige infrastrukturanlæg som veje og ledninger, se figur 2. 

Tilpasning af bestemmelser for rammer i Tarm grundet landskabsinteresser
Derudover tilrettes bestemmelserne for 47bo116 (boliger, Tarm) samt 47ta081 (renseanlæg, Tarm) efter dialog med staten, så de landskabsmæssige interesser med kig til ådalen bedre imødekommes.

Bemærkninger fra virksomheder og foreninger
Høringssvarene omhandler bl.a. Bjerregård Landskabshotel, detailhandelsplanlægningen, Sluseøen og Nordhavnen i Hvide Sande og et område til teknisk anlæg ved Holstebrovej, Ringkøbing (36ta169). Dertil ønskes et rekreativt område i Kloster rammelagt og et område ved jernbanen i Tarm udtaget af rammerne. Der er fremsendt ønsker for: butikker og højere byggeri nord for Skjern bymidte, mere byggeri ved Dejbjerg Golfklub samt en opdatering af Fjelstervangs bybeskrivelse.

På baggrund af bemærkningerne foreslås justeringer af 23ce119 (Sluseøen), en reduktion af området til teknisk anlæg ved Holstebrovej i Ringkøbing (36ta169) hvor arealet i stedet udpeges som et potentielt område til teknisk anlæg, samt en opdatering af bybeskrivelsen for Fjelstervang.

Bemærkninger fra borgere
Høringssvarene fra borgerne handler primært om hastighedsnedsættelse og ændring af rammeudlæg. Konkret ønskes to arealer (i Skjern og Hee) udpeget som rekreative områder og anvendelsen af et boligområde i Fjelstervang ønskes udvidet. Derudover er der bemærkninger imod udvidelsen af området til Tarm Renseanlæg og et nyt boligområde i det vestlige Tarm (47bo116).

Administrationen lægger op til, at høringssvarene ikke medfører ændringer i kommuneplanen. Dog justeres bestemmelserne for 47ta081 (Tarm Renseanlæg) og 47bo116 (boligområde i det vestlige Tarm) efter dialog med statslige myndigheder. De fleste af de øvrige forslag foreslås vurderet ved næste revision, hvis ikke før ved konkret planlægning. Enkelte ønsker der ikke er relevante i kommuneplanen, fx et ønske om hastighedsnedsættelse, foreslås sendt til videre behandling i administrationen.

Miljøvurdering
Der har været gennemført en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Derfor vedlægges et udkast til en sammenfattende redegørelse. Af denne fremgår hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt et overvågningsprogram. Både Notat med behandling af indkomne bemærkninger samt Bilag 1 og Bilag A indgår som bilag til den sammenfattende redegørelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Bekendtgørelse om byvækst
Oversigt over de nationale interesser i kommuneplanlægningen, 2023

Der gøres opmærksom på, at Tillæg 47 til Kommuneplan 2021-2033 (No Biogas) er påklaget til både Ankestyrelsen og Planklagenævnet. Ankestyrelsen har afgivet en udtalelse, mens der endnu afventes en afgørelse fra Planklagenævnet. Afhængigt af denne afgørelse kan det blive nødvendigt at tilrette Kommuneplan 2025-2033, da Tillæg 47 er en del af denne plan.

Økonomi

Kommunen skal hvert fjerde år i Planstrategien vurdere, om kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen sætter retning for den fysiske udvikling af hele kommune og skal opfylde Planlovens krav. Arealudlæg (rammer) skal vurderes ved hver revision. Kommuneplanen har ikke retsvirkning for borgerne, men kommunen skal virke for planens realisering, blandt andet i sagsbehandlingen. Overtagelsespligt kan i særlige tilfælde gælde for rammer til offentlige/offentlig-tekniske formål.

Effektvurdering

Gennem en sammenhængende planlægning stræbes mod en hensigtsmæssig anvendelse af arealerne i kommunen, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  • Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt med:
  • De ændringer, der fremgår af:
    • ”Notat med behandling af indkomne bemærkninger”
    • ”Bilag 1: Administrationens bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2025-2037 og behandling af disse”
    • ”Bilag A: Ændringer i byzonebalancen efter offentlig høring”
  • Indarbejdelse af de tillæg til Kommuneplan 2021-2033, der er vedtaget endeligt siden Kommuneplan 2025-2037 blev vedtaget som forslag.
  • Notat med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
  • Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planen.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle, sproglige ændringer.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Brogårdsvej i Tarm

Sagsnr: 25-007314

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er en politisk godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og et forslag til en delvis ophævelse af lokalplan nr. 7.
Økonomiudvalget besluttede d. 4. februar 2025 at igangsætte planlægningen for et område til flere boligtyper ved Brogårdsvej i Tarm. Der er nu udarbejdet planforslag til ophævelse af lokalplanen og forslag til kommuneplantillægget.

Billede 1: Oversigt over den eksisterende kommuneplanramme 47bo034, der fastsætter områdets anvendelse til tæt-lav boligbebyggelse.

 

Forslag til Kommuneplantillæg

Formål
Formålet med kommuneplantillægget er at skabe mulighed for en mere fleksibel og hensigtsmæssig udnyttelse af området til boligformål. Det foreslås, at området fremover kan anvendes til både:

  • Åben-lav bebyggelse (parcelhuse)
  • Tæt-lav og kompakt-lav bebyggelse (rækkehuse og mindre boliger)

Baggrund
Lokalplan 7 fra 1978 vurderes ikke længere tidssvarende, da området i praksis er bebygget med åben-lav boliger, selvom planen kun tillader tæt-lav bebyggelse. Planens krav om sammenbyggede huse på små grunde har medført udfordringer i administrationen og mangel på plads til veje og uderum. En delvis aflysning skal muliggøre nye boligtyper ved Brogårdsvej i Tarm og støtte op om boligudviklingen i et område med mange usolgte kommunale grunde.

Forslag til opdeling
Administrationen foreslår, at området opdeles i tre delområder med forskellige boligtyper:

  1. Nordlig del – ny ramme 47bo122
    • Anvendelse: Tæt-lav og kompakt-lav boligbebyggelse
    • Grundstørrelse: 200–300 m²
    • Bemærkning: Området kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. Der skal ved planlægningen tages højde for risiko for oversvømmelse.
    • Status: Udarbejdelse af lokalplan foreslås nedprioriteret, indtil der er private interesser i at udvikle området.
  2. Midterste del – ny ramme 47bo121
    • Anvendelse: Åben-lav boligbebyggelse
    • Minimumsgrundstørrelse: 700 m²
    • Maks. bebyggelsesprocent: 30 %
  3. Sydlig del – eksisterende og anvendt ramme 47bo034
    • Anvendelse: Tæt-lav boligbebyggelse
    • Eksisterende lokalplan: Lokalplan nr. 7 bibeholdes

 

 

Billede 2: Oversigt over den reducerede ramme 47bo034 og de to nye rammer 47bo121 (åben-lav) og 47bo122 (tæt-lav og kompakt-lav)

 

Disponering og bebyggelse
Det foreslåede kommuneplantillæg opdeler området i tre dele med forskellige boligtyper:

  • Den nordlige del (rammeområde 47bo122) udlægges til tæt-lav og kompakt-lav boligbyggeri.

  • Den midterste del (rammeområde 47bo121) udlægges til åben-lav boligbyggeri.

  • Den sydlige del (rammeområde 47bo034) forbliver som tæt-lav boligområde, hvor den eksisterende lokalplan nr. 7 stadig gælder.

Billede 3: Lokalplanområdets afgrænsning. Det område, hvor lokalplanen foreslås ophævet, er markeret med blå farve. Luftfoto fra 2024.

Miljøvurdering

Der er lavet en miljøscreening, som viser, at planerne ikke forventes at have væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor skal der ikke laves en egentlig miljøvurdering.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Administrationen foreslår at muliggøre en differentieret bebyggelse i området for at styrke en mere fleksibel og attraktiv boligudvikling. Samtidig peger administrationen på, at en eventuel realisering af den nordlige del kræver private investorer og først foreslås prioriteret, når interessen opstår.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2025-2037 og forslag til delvis ophævelse af Lokalplan nr. 7 for et område til boligformål ved Brogårdsvej i Tarm vedtages og fremlægges i offentlig høring i 2 uger.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk anlæg Tarm Renseanlæg.

Sagsnr: 25-000935

Sagsfremstilling

Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

Ansøgning om udvidelse af Tarm Renseanlæg - Baggrund og Ansøgning

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at fremtidssikre kommunens forsyningsinfrastruktur og har derfor søgt om mulighed for at etablere en udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Tarm med tilhørende energiproduktion til eget forbrug. Arealudlægget ligger i den nordlige del af Tarm By, nær Skjern Å og udgør et areal på ca. 14,5 ha beliggende på matrikel nr. 16ci Tarm By, Egvad, og ejes i dag af Ringkøbing-Skjern Spildevand a/s.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere i denne byrådsperiode været i gang med at planlægge for udvidelse af Tarm rensningsanlæg. Forsyningen afbrød planlægningen grundet udfordringer med at få miljøgodkendelse til udvidelsen på grund af daværende manglende kendskab til miljøtilstanden i Skjern Å. Forsyningen har fortsat ikke aktuelle planer om at samle spildevand for hele kommunen i Tarm. Den planlægning, der ønskes igangsat skal alene give mulighed for at renseanlægget kan opfylde skærpede rense- og energikrav som følge af ny lovgivning og håndtere ekstra spildevand der følger byudvikling i området. Planlægning giver derfor ikke mulighed for at samle spildevandsrensningen for hele kommunen. For at leve op til krav i byspildevandsdirektivet omkring energineutralitet senest i 2045 ønsker Forsyningen opstilling af solceller.

Ringkøbing – Skjern Forsyning ønsker derfor at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for at udbygge det eksisterende anlæg, opstille solceller til produktion af strøm til egen drift af renseanlægget samt at afgrænse området med beplantning og delvist med jordvolde. Dele af lokalplanområdet ligger indenfor åbeskyttelseslinje og skal derfor friholdes for bebyggelse. Se bilag med ansøgning.

Plangrundlaget omhandler lokalplan med tilhørende miljørapport. Der er ikke på nuværende tidspunkt et konkret anlægsprojekt for udvidelsen af rensningsanlægget. Projektet vil derfor skulle miljøvurderes, når der foreligger en konkret ansøgning.

 

Lokalplanen ønskes derfor opdelt i følgende delområder:

  • Delområde I: Teknisk anlæg i form af udvidelse af eksisterende anlæg samt solceller.
  • Delområde II: Beplantning.
  • Delområde III: areal indenfor åbeskyttelseslinje friholdes for bebyggelse og til grønne arealer.

 

Figur 1: Lokalplanafgrænsning med delområder

Planforhold

Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 47ta081, der fastsætter områdets anvendelse til teknisk anlæg. Rammen er blevet udvidet i forbindelse med kommuneplan 2025-2037 og omfatter dermed også de ansøgte arealer. Planlægningen er derfor i overensstemmelse med kommuneplanen.

Der er følgende planlægningsmæssige udfordringer ved en udvidelse af anlægget. Følgende forhold gør sig gældende.

 

Byudvikling:

Planområdet er i dag omkranset af boligområder, hvor en udvidelse af renseanlægget vil have indvirkning på, hvor der vil kunne planlægges for boliger i Tarm fremover. Anlægget skal overholde grænseværdien for lugt til både eksisterende boliger og fremtidige boligområder. I lokalplanen skal der sikres, at boligområdet ikke får væsentlige miljøgener fra renseanlægget. Dette skal undersøges nærmere i planlægningen.

Figur 2: Kommuneplanrammer og 150 meter konsekvenszone for støjbelastede områder omkring teknisk anlæg.

Lavbundsarealer og pumpelag:

I dag er renseanlægget beskyttet af en kunstig grundvandssænkning, da anlægget ligger indenfor et pumpelag og er udlagt til lavbundsareal i kommuneplanen. I planlægningen skal der tages højde for fremtidige vådområdeprojekter ved at sikre i planlægningen, at der ikke kan ske udslip eller oversvømmelse. Det kan ske ved eventuelt at etablere en vold omkring anlægget.

Landskab/bygge- og beskyttelseslinjer:

Udvidelsen af Tarm renseanlægget ligger indenfor et større sammenhængende landskab. Der bør lægges stor vægt på bevarelsen af det flade landskab, de særlige udsigter og den rekreative oplevelse ved engene. Disse hensyn skal indarbejdes i den videre disponering i forhold til beplantning og afskærmning til anlægget i lokalplanen.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at planlægningen for udvidelsen af Tarm Renseanlægget, vil berøre flere beskyttelseslinjer. Dertil kommer, at der er landskabelige interesser i området omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Ligeledes vurderes der at være risiko for oversvømmelse fra Skjern Å og højtstående grundvand på arealet ved Tarm renseanlæg.

Disse parametre skal der ses nærmere på i miljøvurderingen af planen, hvor der vurderes på anlæggets oversvømmelsesrisiko og tilpasning i landskabet.

 

Miljøvurdering

Det vurderes umiddelbart at lokalplanen skal miljøvurderes i forbindelse med beskyttelseslinjer, oversvømmelsesrisiko, landskab, byudvikling, samt påvirkninger fra støj og lugt.  Den endelige afgrænsning af miljøforhold, som medtages i miljøvurderingen afklares i den videre planlægning.

Når der i fremtiden foreligger et konkret projekt for udvidelsen af renseanlægget skal dette også miljøkonsekvensvurderes.  

 

Foroffentlig høring

I forbindelse med det tidligere planarbejde med centralisering af rensningsanlæg i Tarm var der flere bekymringer vedrørende projektet.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen anbefaler administrationen, at der afholdes en foroffentlig høring, hvor borgere kan komme med ideer og forslag til planlægningen samt input til miljøvurderingen af plangrundlaget. I forbindelse med høringen anbefaler administrationen, at der afholdes et borgermøde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøbeskyttelsesloven

Økonomi

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for den del af Tarm Renseanlæg, der overføres fra landzone til byzone, jævnfør planlovens § 47A.

Kommunen forventer, at Ringkøbing-Skjern Forsyning vil fraskrive sig retten til kommunal overtagelse, inden endelig vedtagelse af nyt plangrundlag.

Effektvurdering

Udvidelsen af Tarm Renseanlægget sikrer fremtidig spildevandskapacitet og understøtter kommunens forsyningsinfrastruktur med en effektiv løsning. Ved at udnytte eksisterende restkapacitet og integrere solceller til drift reduceres både miljøpåvirkning og driftsomkostninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

  1. planlægningen for udvidelse af Tarm Renseanlæg igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger for planlægningen godkendes.
  2. der afholdes en foroffentlig høring og et borgermøde i samme forbindelse.

BilagBeslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Jørgen Byskov, Hans Pedersen og Jens Jacob Østergaard rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Jørgen Byskov og Hans Pedersen ikke var inhabile, og at Jens Jacob Østergaard var inhabil. Jens Jacob Østergaard deltog ikke i behandlingen af sagen.



Fraværende
  • Jens Jacob Østergaard (Inhabil)

Kopier link til punktet  -   Print

14: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for boligformål ved Birkvej, Skjern

Sagsnr: 23-010746

Sagsfremstilling

Formålet er at få politisk beslutning om, hvorvidt planlægningen for et nyt boligområde med ca. 160 boliger ved Birkvej, Skjern, skal igangsættes.  

 

Ansøgning

Der er søgt om mulighed for at opføre en blanding af rækkehuse (tæt-lav), etageboliger og parcelhuse (åben-lav). Midt i området ønskes åben-lav bebyggelse i 1,5 etage, og mod vest og øst boliger i op til tre etager. I den nordlige del foreslås tæt-lav eller åben-lav bebyggelse på små grunde.

 

Figur 1: Kortet viser den ansøgte afgrænsning. Den hvide striplet linje viser planområdets afgrænsning, den blå striplet linje viser støjafstanden, der skal overholdes og gåstien er markeret med orange. 

 

 Området

Området ligger i den sydlige udkant af Skjern og er i dag åbent markareal. Det grænser op til værdifuld natur beskyttet af både national og international lovgivning, bl.a. levesteder for truede arter. Mod nord ligger et villakvarter med ensartet åben-lav bebyggelse og store fællesarealer. Desuden er det ansøgte areal præget af 6 nord-sydgående læhegn.  Syd for området er der adgang til naturskønne omgivelser i form af Skjern Å og Skjern Enge. Ganer Å løber vest fra projektområdet. Området mod sydøst er i dag udlagt til camping, mens Skjern Paper A/S er placeret øst for området.

Planforhold

Projektet kræver ændring af den gældende kommuneplan, da det meste af området i dag ikke er omfattet af rammer. En mindre del i vest er dog udlagt til boligformål og rekreative formål (tidligere renseanlæg i Skjern). Et kommuneplantillæg og en lokalplan er nødvendige for at realisere projektet.

 Figur 2: Kortudsnit viser kommuneplanrammer i Forslag til Kommuneplan 2025-2037

 

Zoneforhold

Området er beliggende i landzone og byzone. Ved lokalplanlægningen ønskes hele området overført til byzone.

 

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

En miljøscreening skal gennemføres, både for planen og det konkrete projekt (VVM). Kommunen har allerede vurderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-området ved Skjern Å negativt. To eksisterende skovbyggelinjer begrænser mulighederne for bebyggelsen, men kommunen vil undersøge muligheden for at reducere skovbyggelinjen helt op til skoven for at skabe en sammenhængende disponeringsplan.

  

Figur 3: Kortudsnit viser lokalplanafgrænsning samt naturbeskyttelsesområder, heraf mose (gul), eng (grøn), overdrev (rød) og sø (blå)

 

Vand, klima og grundvand

Området er lavtliggende barmarksareal med højtstående grundvand. Desuden er der risiko for oversvømmelse, hvor Ganer Å hyppigt oversvømmes. Derfor er det nødvendigt med:

  • En vandhåndteringsplan

  • Et tillæg til spildevandsplanen

  • Fastsættelse af bygge-koter (minimum 3,5 meter)

Vejadgang

Primær adgang planlægges fra nord som en forlængelse af Amagervej. Da veje kan placeres tættere på skoven end boliger, muliggør dette en optimal disponering af bebyggelsen i forhold til skovbyggelinjer. For at sikre en god tilgængelighed til de enkelte boliger og grunde etableres 4 nord-sydgående veje. Disse veje anlægges med tilstrækkelig bredde til at kunne håndtere både almindelig trafik, renovationskørsel og vendepladser, hvilket sikrer en smidig trafikafvikling. Derudover suppleres vejstrukturen af stiforbindelser, der skaber trygge og effektive adgangsveje for fodgængere og cyklister. I forbindelse med projektet nedlægges den eksisterende Birkvej.

 

 

Figur 4: Kortudsnit viser områdets afgrænsning samt fordeling af veje

 

 

Administrationen anbefaler, at planlægningen kan igangsættes under forudsætning af:

  • At der tages højde for klimaændringer med en vandhåndteringsplan, herunder at der indarbejdes regnvandshåndtering i planområdet og en minimumskote på 3,5 ved bebyggelse.

  • At der ansøges om et spildevandstillæg til spildevandsplanen.

 

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at planen sendes i foroffentlig høring i to uger.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægningen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Realiseringen af planen vil bidrage positivt til byens boligtilbud, da den muliggør et varieret udbud af boligtyper i nærhed til et unikt naturområde. Dette styrker både bosætningsmulighederne og den samlede byudvikling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

  1. Planlægningen for et område til boligformål ved Birkvej i Skjern igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger for planlægningen godkendes.
  2. Planlægningen sendes ud i foroffentligt høring i to uger. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Proces for den videre planlægning for aflastningsområderne i Skjern og Tarm

Sagsnr: 23-000714

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt omhandler 3. etape i planlægningen af aflastningscentret i det østlige Skjern og Tarm. Etapen blev igangsat af Økonomiudvalget den 7. januar 2025 og omhandlede en udvidelse af aflastningscentrene i både Skjern og Tarm. Områderne der indgår i planlægningen er illustreret på figur 1 med deres oprindelige afgrænsninger. Området omkring Rema 1000 ved Østergade, rammeområde 39ce125, er ikke en del af denne planproces.

Planarbejdet har været i gang et stykke tid, og administrationen har gennemført relevante forundersøgelser og afdækket væsentlige forhold i området. På den baggrund anbefaler administrationen:

  • At dele lokalplanlægningen i Skjern og Tarm i to etaper med området nord for Arnborgvej som højeste prioritet (etape 3a)
  • At udvide planområdet i Skjern nord for Arnborgvej med et kommunalt areal til erhvervsformål og et areal til rekreativt formål.
  • At justere kommuneplanrammerne og aflastningsområdernes afgrænsning i Skjern og Tarm
  • At fordele de nye butiksarealer i Skjern således: 12.500 m2 nord for Arnborgvej og 3.600 m2 syd for Arnborgvej

 

Figur 1: Afgrænsningen af aflastningscentrene i Skjern og Tarm, som blev besluttet i januar 2025, er vist med en hvid stiplet linje. Området syd for Østergade i Skjern, herunder arealet ved Rema 1000, er ikke omfattet af den aktuelle planlægning.

 

Opdeling af lokalplanlægningen i Skjern

Siden igangsætningen i januar 2025 har administrationen arbejdet med ét samlet kommuneplantillæg for aflastningsområderne i Skjern og Tarm, samt arbejdet med en lokalplan for hvert af områderne. Undervejs er det blevet klart, at der i den eksisterende del af aflastningscentret i Skjern – særligt syd for Arnborgvej – er forhold, der kræver yderligere afklaring, som kan forsinke planprocessen. Det gælder især håndtering af overfladevand, hvor der mangler klarhed over den nuværende afvanding fra virksomheder og om, hvordan fremtidige løsninger skal udformes, enten som individuelle eller fælles løsninger.

For at kunne imødekomme en konkret henvendelse om etablering af en større udvalgsvarebutik på et areal nord for Arnborgvej (øst for Ferrodanvej), foreslår administrationen derfor at opdele lokalplanudarbejdelsen i to etaper så etape 3a kan fremskyndes:

  • Etape 3a, som omfatter arealet nord for Arnborgvej
  • Etape 3b, som omfatter arealet syd for Arnborgvej i Skjern og lokalplanen for Tarm

Opdelingen fremgår af figur 2 for Skjern og figur 5 for Tarm.

Figur 2: Kort over aflastningscenteret i Skjern med ny afgrænsning. Afgrænsningen opdeler lokalplanområdet i henholdsvis etape 3a nord for Arnborgvej med grøn afgrænsning og etape 3b syd for Arnborgvej med gul afgræsning.

Udvidelse af planområdet i Skjern nord for Arnborgvej

Administrationen foreslår, at planområdet nord for Arnborgvej udvides med to arealer: et kommunalt ejet areal beliggende umiddelbart øst for Ferrodanvej samt et areal nord for det eksisterende aflastningsområde langs Ringvejen, se figur 3.

Arealet øst for Ferrodanvej foreslås udlagt til erhvervsformål, som beskrevet i ramme 39er160 (se bilag for nærmere beskrivelse af anvendelsesmuligheder). Arealet vurderes relevant at inddrage, da det muliggør bebyggelse på begge sider af en ny adgangsvej, der kan anlægges parallelt med Arnborgvej fra Ferrodanvej.

 

Arealet langs Ringvejen indeholder eksisterende regnvandsbassiner, som er dimensioneret til også at kunne håndtere afvanding fra dele af planområdet nord for Arnborgvej. Ved at inkludere dette areal i planlægningen skabes mulighed for en eventuel udvidelse af bassinerne, hvis det bliver nødvendigt.

 

Figur 3: Planområdet nord for Arnborgvej udvides med to arealer markeret med de skraverede områder på kortet.

Justering af afgrænsningerne i Skjern og Tarm

Administrationen foreslår, at afgrænsningen af aflastningsområderne i Skjern og Tarm justeres, samtidig med at rammeområderne for erhvervs- og centerformål tilpasses. Se figur 4 og figur 5.

I Skjern indebærer justeringerne syd for Arnborgvej en ombytning mellem arealer til rekreative formål og centerformål. Baggrunden herfor er, at området nær rideskolen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, og at en sydlig udvidelse af rammeområde 39ce050 vil skabe en mere naturlig og hensigtsmæssig afgrænsning ved den eksisterende rekreative sti i området.

Nord for Arnborgvej justeredes der ligeledes i arealerne for rekreativ- og erhvervsformål. Denne type justering udføres for at få de mest optimale planlægningsvilkår og bedst muligt udnytte erhvervsarealerne. Når der udlægges areal til nye rammer for erhverv, uden at der i forvejen eksisterer en ramme (se den nordlige del af planområdet skraveret med blå langs Ferrodanvej på figur 4), kræver dette en ombytning af andre erhvervsarealer. Dette betyder i denne planlægning, at der reduceres et lille erhvervsareal i det nordvestlige hjørne, skraveret med grøn, som indeholder et regnvandsbassin. Dette areal overgår til rekreativt formål, og det frigivne erhvervsareal ’lægges til’ i det nordlige areal langs Ferrodanvej, se figur 4.

Figur 4: Oversigt over justeringer af arealer i Skjern aflastningscenter.

 

Justering af rammer i aflastningscentret i Tarm
Rammerne justeres tilsvarende i aflastningscentret i Tarm, se figur 5. Undersøgelser har vist, at det sydlige areal, markeret med grøn skravering, er omfattet af fredskov. Derfor foreslås det, at dette areal udgår af planområdet. Samtidig foreslås det, at et mindre areal, markeret med pink skravering, tilføjes i den østlige del af planområdet. Dette skal sikre en bedre sammenhæng i afgrænsningen og give mulighed for en mere hensigtsmæssig udnyttelse af aflastningscentret.

 

Figur 5: Oversigt over justeringer af arealer i Tarm aflastningscenter.


Fordeling af nye butiksarealer til udvalgsvarebutikker i Skjern aflastningscenter

I etape 1 blev aflastningscentret i Skjern udvidet med arealet nord for Arnborgvej og langs med Ringvejen (rammeområde 39ce140, se figur 2). På Økonomiudvalgets møde den 23. maj 2023 blev det besluttet at tilføje 8.600 m² til nye udvalgsvarebutikker, der i første omgang skulle placeres i dette område langs Ringvejen. Det blev samtidig fastlagt, at butikskvadratmeterne på et senere tidspunkt skulle fordeles mellem hele aflastningscentret, både nord og syd for Arnborgvej.

I januar 2025 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte en undersøgelse af muligheden for at øge arealet med yderligere 7.500 m² til udvalgsvarebutikker. Hvis der kan redegøres for denne udvidelse, vil det samlede areal til nye udvalgsvarebutikker i Skjern aflastningscenter udgøre 16.100 m².

Da planlægningen nu opdeles i to etaper, skal det besluttes, hvordan de samlede butiksarealer skal fordeles mellem etape 3a (nord for Arnborgvej) og etape 3b (syd for Arnborgvej) i Skjern. Ifølge detailhandelslovgivningen skal det maksimale butiksareal fremgå af lokalplanen.

Administrationen har vurderet fordelingen ud fra flere forhold. Set på de ubebyggede arealer fordeler de sig med cirka 68 % nord for Arnborgvej og 32 % syd for Arnborgvej. Der foreligger en konkret ansøgning om etablering af 7.500 m² udvalgsvarebutik nord for Arnborgvej, og området har generelt en attraktiv placering med facadeerhverv. Samtidig har opførelsen af McDonald’s bidraget til at øge attraktiviteten af arealerne syd for Arnborgvej. På den baggrund, og med afsæt i den hidtidige planlægning for rammeområde 39ce140 langs Ringvejen, foreslår administrationen følgende fordeling af de nye butiksarealer:

  • 12.500 m² nord for Arnborgvej
  • 3.600 m² syd for Arnborgvej

Dette svarer til en fordeling på cirka 78 % til området nord for Arnborgvej og 22 % til området syd for Arnborgvej.

Miljøvurdering

Der skal umiddelbart gennemføres en miljøvurdering af planlægningen, der omfatter både kommuneplantillægget for udvidelsen af aflastningscentrene i Skjern og Tarm samt lokalplanlægningen for arealerne nord for Arnborgvej.

Den videre proces

Administrationen anbefaler, at der indledes en foroffentlig høring, hvor borgere og andre interessenter kan komme med ideer og forslag til planlægningen. Der lægges ikke op til afholdelse af borgermøde i denne forbindelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Bekendtgørelse om byvækst.

Økonomi

Når et landbrugsareal overføres til byzone via en lokalplan, kan kommunen blive forpligtet til at overtage arealet, hvis lodsejeren anmoder om det (jf. planlovens § 47a).

Udgifter til udarbejdelse af planmateriale og eventuelt jordkøb i forbindelse med overtagelsespligt afholdes af jordforsyningsområdet. Det samme gælder udgifter til byggemodning, herunder etablering af vejadgang til erhvervsområdet. Disse udgifter er allerede indarbejdet i jordforsyningsområdets budget for de kommende år.

 

Effektvurdering

Planlægningen vil skabe plads og fleksibilitet til butiksformål i aflastningscentrene og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen. Samtidig er det også et vigtigt mål i kommuneplanen at fastholde levende midtbyer.

En konkret detailhandelsredegørelse, som er under udarbejdelse, vil belyse, hvilken påvirkning en udvidelse af aflastningscentrene kan forventes at få for detailhandlen i Skjern og Tarm samt andre byer. Denne konkrete detailhandelsredegørelse vil tage afsæt i den nye detailhandelsanalyse for hele kommunen, der er under udarbejdelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender:

At der arbejdes videre med planlægningen for Skjern og Tarm aflastningscentre med udgangspunkt i administrationens ovenstående forslag og indstillinger:

  • At dele lokalplanlægningen i Skjern i to etaper med området nord for Arnborgvej som højeste prioritet (etape 3a), mens arealet syd for Arnborg vej i Skjern samt i Tarm (etape 3b) prioriteres samlet efterfølgende.
  • At udvide planområdet i Skjern nord for Arnborgvej med et kommunalt areal til erhvervsformål og et areal til rekreativt formål grundet vandhåndtering.
  • At justere kommuneplanrammerne og aflastningsområdernes afgrænsning i Skjern og Tarm.
  • At fordele de nye butiksarealer i Skjern således: 12.500 m2 nord for Arnborgvej og 3.600 m2 syd for Arnborgvej.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Fjernvarmeforsyning af Fjelstervang

Sagsnr: 24-021864

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenspunktet er en politisk betinget godkendelse af et konverteringsprojekt til fjernvarmeforsyning af Fjelstervang.

Baggrund
Fjelstervang Varme A.M.B.A har været ansvarlig for igangsættelse af arbejdet med at få etableret fjernvarme i Fjelstervang, som erstatning for naturgassen. Projektet er lokalt forankret. Fjelstervang Varme A.M.B.A er ansvarlig for udarbejdelsen af varmeprojektet.

Varmeprojektet er vedlagt som bilag 1. Varmeprojektets bilag A-G er vedlagt som bilag 2.

Varmeprojekt
Varmeprojektet omhandler etablering af en transmissionsledning fra Kibæk til Fjelstervang og konvertering af forsyningsområde omfattende 189 ejendomme, hvoraf 21 har oliefyr, 111 har naturgasfyr. Fjelstervang Varme køber varme fra Kibæk Fjernvarme. Kibæk Fjernvarme har eksisterende varmeproduktionskapacitet, der kan dække varmebehovet i Fjelstervang. Kibæk fjernvarmes varmeproduktion er 100 % vedvarende og produceres på flis. Fjelstervang Varme forventes at købe drift og vedligehold fra Kibæk Fjernvarme.

Produktionsanlægget omfatter;

  • Etablering af en transmissionsledning fra Kibæk (Herning Kommune) til Fjelstervang (Ringkøbing-Skjern Kommune), med en samlet længde på ca. 4.380 m.
    (Heraf anlægges ca. 2.848 m i Herning Kommune og ca. 1.896 m i Ringkøbing-Skjern Kommune.)
  • Etablering af 2 pumpestationer
    (1 ved Kibæk, i Herning Kommune og 1 ved Fjelstervang, i Ringkøbing-Skjern Kommune.)
  • Konvertering af naturgasforsyningsområde til fjervarmeforsyningsområde i Fjelstervang
  • Etablering af distributionsnet i forsyningsområdet i Fjelstervang
    (Distributionsnettet anlægges med en samlet længde på ca. 3.360 m.)

Projektets afgrænsning og ledningstrace, kan ses i Bilag 2 A og C.

Herning Kommune er ansvarlig for godkendelse af de dele af projektet der skal etableres i Herning Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune er ansvarlig for godkendelse af de dele der er skal etableres i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Herning kommune har vurderet, at de administrativt kan behandle godkendelsen, da det kun er en mindre del af projektet der etableres i Herning Kommune. Det forventes, at administrationen i Herning Kommune orienterer deres MIN-udvalg (Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget), om projektets behandling i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, den 22. april 2025. Herning Kommunes godkendelse af projektet betinges af godkendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 Godkendelse

Da projektets finansiering er afhængig af opnåelse af tilskud fra Fjernvarmepuljen, og af at der opnås tilstrækkeligt med bindende tilsagn, ansøges der om en betinget godkendelse af varmeprojektet.

Der vil senere i en særskilt sagsbehandling blive ansøgt om kommunegaranti. Denne vil være fordelt på de 2 kommuner, ud fra den investering der vil ske i de enkelte kommuner. Projektets endelige godkendelse, vil derfor også være betinget af at der senere udstedes kommunegaranti til projektet.

Projektgodkendelsen vil derfor være betinget af,:

  • Tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens Fjernvarmepulje
  • at der opnås 75% bindende tilsagn om tilslutning i forsyningsområdet.
  • At der senere udstedes kommunegaranti

Fjelstervang Fjernvarmes forsyningspligt træder først i kraft, når betingelserne for projektforslagets godkendelse er opfyldt.

Partshøring

Varmeprojektet og udkast til screeningsafgørelse har været i partshøring hos forsyningsselskaber, museer og berørte grundejere i 2 uger frem til den 21.marts 2025.

Screeningen konkluderer, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport (VVM).

I høringsperioden, er der indkommet bemærkninger til projektforslaget fra ArkVest (Ringkøbing-Skjern Kommune) og Museum Midtjylland (Herning Kommune). Begge anbefaler at der udføres forundersøgelser for transmissionsledningens trace, grundet de mange gravhøje i området, alternativt at der aftales overvåget udgravning af transmissionsledningens trace. Administrationen har videregivet bemærkningerne til Fjelstervang Varme A.m.b.a., med henblik på at de kan gå i dialog med museerne. Forundersøgelser er ikke en nødvendighed, men en anbefaling til ansøger.

Evida har svaret, at de ikke har bemærkninger til varmeprojektet.

Vurdering af varmeprojektet

Samfundsmæssigt perspektiv

Når det planlægges at ændre varmeforsyningen i et område, skal der udarbejdes et projektforslag med en samfundsøkonomisk analyse, og den samfundsøkonomiske analyse skal sandsynliggøre, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det samfundsmæssige perspektiv er bredere end selskabs- og forbrugerperspektivet og i det samfundsmæssige perspektiv indregnes bl.a. også den samfundsmæssige betydning af CO2-udledninger.

Den beregnede minimumstilslutning er 74% svarende til 140 forbrugere. De bagvedliggende forudsætninger og beregninger fremgår af varmeprojektets Bilag D. I Projektforslaget er det forudsat at minimum 75%, svarende til 141 bygninger, tilsluttes fjernvarmen.

Konklusion på varmeprojektet

Projektet, omfattende fjernvarmeforsyning af Fjelstervang, medfører en samfundsøkonomisk fordel på ca. 13,5 mio. kr. sammenholdt med Alternativet værende individuel forsyning med varmepumper. Fjelstervang Varme vil derudover også forventes at opnå en selskabsøkonomisk besparelse, til gavn for alle fjernvarmeforbrugere.

Brugerøkonomisk er det påvist, at de nye forbrugere vil kunne opnå økonomiske fordele ved at vælge fjernvarmeforsyning frem for opvarmning med individuelle luft/vandvarmepumper. En for området gennemsnitlig bygning forventes at kunne spare ca. 7.860 kr./år ved fjernvarmeforsyning.
(såfremt der er mulighed for optagelse af lån med afskrivning over 45 år, for fjernvarmeledninger, gennem Kommunekredit, kan dette forbedres yderligere. Dette er endnu ikke afklaret)

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Varmeforsyningsloven

Teknik- og Miljøudvalget har bemyndigelse til at godkende projekter efter varmeforsyningsloven, jf Styrelsesvedtægten.

Projektbekendtgørelse.

På baggrund af det samfundsøkonomiske overskud anses kravene i §6 i projektbekendtgørelsen
og formålet med varmeforsyningsloven at være opfyldt for projektforslaget med fjernvarmeforsyning af projektområdet.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Fjelstervang Varme vil ansøge Ringkøbing-Skjern Kommune om godkendelse af kommunegaranti. Der søges garanti til lån som finansiering til etablering af transmissionsledning mellem Kibæk og Fjelstervang, distributionsnet, og stikledninger i projektområdet.

Den samlede budget for etablering af fjernvarme i Fjelstervang, er på ca. 21. mio. kr., efter tilskud fra Fjernvarmepuljen , som forventes at udgøre 2,64 mio. kr.

Investeringen i Ringkøbing-Skjern kommune forventes at udgøre ca. 75% af den samlede investering.

Dette vil på et senere tidspunkt blive forelagt Økonomiudvalget.

Effektvurdering

Projektet er i tråd med kommunens Klimapolitik 2023-2026, vedr. udfasning af naturgas inden 2040.

Kommunens Klimapartnerskabsaftale med varmeværkerne, stiler mod 100 % VE i 2030. Varmeprojektet er et skridt i den rigtige retning, da den omstiller et naturgasområde til fjernvarme baseret på vedvarende energi. 

Fjernvarme har også betydning for bosætning: En landsdækkende analyse fra Home fra 2023 viser, at huspriser fra 2022 til 2023 er steget mere i fjernvarmeområder end områder med gas som opvarmningsform (Kilde: Energihjem).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at:

  1. udvalget meddeler betinget godkendelse af varmeprojektet.
  2. projektforslaget er endeligt godkendt, når følgende betingelser er opfyldt:
  1. At der opnås tilsagn om tilskud fra Fjernvarmepuljen.
  2. at der opnås 75% bindende tilsagn om tilslutning i forsyningsområdet.
  3. At der senere udstedes kommunegaranti, såfremt dette er nødvendigt for realisering af projektet.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Opfølgning på udvalgets virksomhedsbesøg den 1. april 2025 
  • Henvendelse vedrørende surf-faciliteter ved Skaven Strand
  • Repræsentation i Tilgængelighedsudvalget
  • Henvendelse vedrørende sagsbehandlingstid på byggesager
  • Status på 2+1 vej







Kopier link til punktet  -   Print

18: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing