Referat: 30. september 2025 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Endelige regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald 2025

Sagsnr: 25-005608

Formålet med dagsorden er en endelig godkendelse af regulativerne.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 19. august 2025 punkt 3 ”Udkast til reviderede affaldsregulativer”. 

Udkastene har efterfølgende været i offentlig høring på kommunens hjemmeside indtil 16. september 2025.

Der er ikke kommet nogen bemærkninger til udkastene i forbindelse med
høringsperioden. Der er derfor ikke lavet ændringer i de endelige regulativer i forhold til udkastene.

Ændringer godkendt af Teknik- og miljøudvalget 19. august:

Ændringer på tværs af regulativerne

- Ingen modtagelse af medicin- og kanyleaffald i miljøkasserne og på genbrugspladserne.

- Retningslinjerne for håndtering af eternit og asbest skal fremadrettet findes på www.rksk.dk. 

- En "mindre mængde jord" er blevet udspecificeret som værende 1 m3 jord.  

Ændring i Regulativ for Husholdningsaffald

- Indføjelse af en ny paragraf, som åbner muligheden for forsøgsordninger. 

Ændring i Regulativ for Erhvervsaffald

- Indføjelse af en kommunal bringeordning for forbrændingsegnet erhvervsaffald. 

Affaldsaktørbekendtgørelsen og Affaldsbekendtgørelsen. 

Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i regulativet påvirker ikke direkte taksterne.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at regulativerne godkendes.

• Endelig_Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald 2025
• Endelig_Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald 2025

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Opfølgning på strækningsoptimering Ringkøbing-Hvide Sande

Sagsnr: 24-004186

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. august 2024, blev fremlagt en analyse af strækningen Ringkøbing-Hvide Sande, og det blev besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med udfordringerne på strækningen, samtidig med at der skulle udarbejdes konkrete løsningsforslag ved de 4 lokaliteter:

1. Søtangevej ved Adventure Park
2. Krydsningen ved Bagges Dæmning
3. Lyngvejen
4. Holmsland Klitvej ved vejen til Lyngvig Fyr

Administrationen fremlægger med denne dagsorden et forslag til en plan for igangsætning af trafikprojekter ved ovennævnte lokaliteter, samt øvrige forbedringer på strækningen.

De 4 lokaliteter
Af vedlagte bilag (stamblade) fremgår projektforslag og overslagspriser for de enkelte lokaliteter. Der er tale om kanaliseringsanlæg og tilbagetrukket cykelsti ved alle fire projekter samt sikring af lokalitetsspecifikke problemstillinger. Valget af kanaliseringsanlæg ved de fire lokaliteter har baggrund i ensartede trafikale problematikker, og et ønske om genkendelighed for bilisterne på strækningen. 

Projekt nr. 1 - Søtangevej ved Adventure Park. Projektet omfatter et kanaliseringsanlæg hvor Søtangevejs tilslutning flyttes, for at give plads til at Gl. Sogn Kirkevej også kan sikres med venstresvingsbane. Tilslutningen for N.J. Fjordsvej, som har dårlig oversigt, nedlægges, og trafikken hertil skal via Gl. Sogn Kirkevej.

Projekt nr. 2 - Krydsning ved Bagges Dæmning. Projektet omfatter elementer, som går ud over formålet med strækningsoptimeringen, herunder opgradering af adgangsvejen samt en parkeringsplads. Da projektet grundet de ekstra elementer også bliver forholdsvis dyrt, foreslår administrationen, at der arbejdes videre på at få en særskilt finansiering til projektet.

Projekt nr. 3 - Lyngvejen. Der er tale om et standard kanaliseringsanlæg, som sikrer krydsets synlighed og oversigt mv.
I lokalplanen for området står det beskrevet, at adgangen ved Jacob Bondes vej kan lukkes og føres til et nyt kanaliseringsanlæg ved Lyngvejen. Dette forhold vil blive vurderet nærmere i forbindelse med det konkrete projekt.

Projekt nr. 4 - Holmsland Klitvej ved vejen til Lyngvig Fyr. Der er på stedet meget lidt areal at gøre med, da flere boliger ligger helt tæt på vejen. Kanaliseringsanlægget vil med de eksisterende forhold komme meget tæt på boligerne. Projektet er derfor tilpasset en forventet flytning af huset ved nr. 40, idet der pt. ligger en igangværende byggeansøgning herom.

Strækningen
I for-analysen fremgik det, at der på strækningen generelt var behov for blandt andet at forbedre oversigter, og krydsningsmuligheder for bløde trafikanter samt trafiksikkerheden og fremkommelighed på den samlede strækning, og at det kunne løses med etablering af kanaliseringsanlæg samtidig med en reducering af antallet af sideveje og overkørsler.

Der er derfor udarbejdet en standardløsning for krydsninger mellem veje og stier. Ved gennemgang af strækningen er det konstateret, at der ved 17 sideveje er behov for forbedring af krydsning mellem vej og dobbeltrettet sti.

Der er desuden udarbejdet en standardløsning for kanaliseringsanlæg ved sideveje. Potentielt kan der være behov for kanalisering eller sanering ved op mod 14 sideveje.

Strækningen er desuden blevet gennemgået i forhold til krydsende fodgængere, skiltning og afmærkning mv., og der er særligt 2 projekter som ønskes prioriteret.

• Krydsningshelle i Klegod.
  Administrationen foreslår etablering af krydsningshelle ved Holmsland Klitvej 94 - Hvide Sande bageri Klegod og WestWind Outlet (nedlagt købmand). Lokaliteten er præget af dårlig oversigt, høj hastighed og mange fodgængerkrydsninger fra de store sommerhusområder til bageriudsalg mv. på modsatte side af vejen.

• Ensretning af vejvisning
  Vejvisning til sidevejene på strækningen er ikke ens i forhold til opsætning, udformning og henvisning. Især skift i placeringen (højt placeret vs. lavt placeret) vurderes at have betydning for genkendeligheden.
  Da vejen er præget af turistkørsel, som ikke er stedkendt, og flere af sidevejene leder ind til andre veje, bør der også vejvises til de øvrige vejnavne. På den måde undgås, at trafikanterne laver hårde opbremsninger, u-vendinger eller lignende, fordi de er kørt for langt.

Administrationen foreslår samlet set følgende overordnede proces.

På kort sigt (2026 - 2028) arbejdes der med følgende forbedringer på strækningen:

• Projekt nr. 1 og 4 - Kanaliseringsanlæg ved Søtangevej og ved vejen til Lyngvig Fyr.

• Forbedring af trafiksikkerheden ved ca. 5-7 udvalgte lokaliteter, hvor der er krydsning mellem sti og vej. Cykelstien tilbagetrækkes jf. standardløsningen.

• En ensretning af henvisningsskiltning på Holmsland Klitvej mellem Søndervig og Hvide Sande. 

• Etablering af krydsningshelle ved Holmsland Klitvej 94 (Hvide Sande bageri Klegod og WestWind Outlet Klegod).

På mellemlang sigt (2028 - 2030) arbejdes der med følgende tiltag, afhængig af tilførsel af økonomiske midler:

• Projekt nr. 2, krydsning ved vejen til Bagges Dæmning

• Nærmere vurdering af Projekt nr. 3, Lyngvejen og sammenlægning med Jacob Bondes Vej.

• Nærmere undersøgelse af muligheden for at etablere kanaliseringsanlæg eller sanering af sideveje ved 10 sideveje på strækningen.

• Screening af trafiksikkerheden ved resterende lokaliteter hvor der er krydsning mellem sti og vej for eventuel forbedring, hvor cykelstien tilbagetrækkes jf. standardløsningen.

På lang sigt arbejdes der med følgende tiltag - afhængig af tilførsel af økonomiske midler:

• Gennemførelse af Projekt nr. 3, Lyngvejen

• Gennemførelse af projekter med etablering af kanaliseringsanlæg eller sanering af sideveje ved 10 sideveje - jf. undersøgelsen under "På mellemlang sigt".

• Gennemførelse af projekter med tilbagetrukket cykelsti i kryds mellem sti og vej jf. screening under "På mellemlang sigt"

• Screening af behovet for etablering af yderligere vigepladser for langsomme køretøjer på strækningen. Afstanden mellem de eksisterende vigepladser på strækningen er inden for de anbefalede på 1-1,5 km, men på grund af vejens brug, kan det eventuelt give mening med ekstra vigepladser. Samtidig vil det blive overvejet, om en kampagne for brugen af vigepladserne kunne være gavnlig.

Ingen bemærkninger.

Der er afsat et anlægsbudget på 2 mio. kr. årligt for til igangsættelse af projekter.
Der er samlet set afsat 8 mio. kr. 

De projekter som administrationen foreslår gennemført på kort sigt vil sammenlagt koste ca. 8 mio. kr. 
Hvis der skal arbejdes videre med projekterne på mellemlang sigt, vil der derfor være behov for tilførsel af yderligere midler hertil.

Den pågældende strækning indeholder de mest trafikerede kommuneveje i Ringkøbing-Skjern
Kommune, samt de veje hvor der sker flest trafikuheld.
De foreslåede projekter vil bidrage til at forbedre mobiliteten, fremkommeligheden og trafiksikkerheden på strækningen. Dermed understøtter projekterne Mål 1 med underhørende delmål under Målsætning 1 i mobilitetspolitikken.

Administrationen indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at administrationens forslag til proces godkendes.

• Stamblad, Kanaliseringsanlæg
• Stamblad, Tilbagetrukket cykelsti
• Stamblad 4, Holmsland Klitvej ved Lyngvig Fyr
• Stamblad 3, Lyngvejen
• Stamblad 2, krydsning ved Bagges Dæmning
• Stamblad 1, Søtangevej - Adventure Park

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Hans Pedersen ønskede højresvingsbaner etableret, hvor det er muligt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Nymøllevej - Bestemmelse af lokalhastighed

Sagsnr: 25-008487

Den 10. juni 2025 behandlede Teknik- og Miljøudvalget administrationens indstilling om ændring af den lokale hastighedsgrænse på Nymøllevej. Udvalget besluttede, at der ikke skulle ske ændringer i den nuværende skiltning eller hastighedsgrænse.

Efterfølgende har Midt- og Vestjyllands Politi, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 3. marts 2022 om lokale hastighedsgrænser, § 11, stk. 1, truffet afgørelse om, at hastighedsgrænsen på Nymøllevej ændres til 60 km/t.

Afgørelsen er baseret på en vurdering af ændrede forhold langs strækningen, herunder fjernelse af en industribygning. Området vurderes ikke længere at have karakter af en gårdsplads med væsentligt nedsatte oversigtsforhold.

Politiet har vurderet, at der ikke foreligger trafikale eller trafiksikkerhedsmæssige forhold, som kan begrunde en lavere hastighed end 60 km/t. Der er desuden ikke registreret færdselsuheld på strækningen inden for de seneste fem år.

Efterfølgende har Midt- og Vestjyllands Politi, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 3. marts 2022 om lokale hastighedsgrænser, § 11, stk. 1, truffet afgørelse om, at hastighedsgrænsen på Nymøllevej ændres fra 40 km/t til 60 km/t.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal indgives klage over politiets afgørelse om ændring af hastighedsgrænsen på Nymøllevej til 60 km/t. Eventuel klage behandles af Vejdirektoratet.

Ændringerne skal være gennemført senest den 10. oktober 2025.

Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser nr. 3 af 3. marts 2022, § 11, stk. 1.

Klage mulighed angående politiets afgørelse: Vejloven § 7, stk. 3, jf. Færdselsloven § 92, stk. 5

Ingen bemærkninger.

Ved at gennemføre ændringen efter politiets afgørelse sikres det, at hastighedsgrænsen kan håndhæves, og at skiltningen afspejler de faktiske fysiske forhold på vejstrækningen. Ændringen understøtter en ensartet og lovmedholdelig hastighedsregulering.

Administrationen indstiller, at hastighedsskiltningen på Nymøllevej ændres i overensstemmelse med politiets afgørelse af 13. august 2025.

• Afgørelse om hastighed

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling. 

Kopier link til punktet  -   Print

5: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering, som skete i udvalget den 24. juni 2025.

Siden sidste prioritering har kommunen modtaget en ny ansøgninger om planlægning. Ansøgningen kommer fra Foersom Biogasanlæg, som ønsker en udvidelse. Dertil kommer, at administrationen indstiller, at der bruges planlægningsmæssige ressourcer på at undersøge mulighederne for fornyet planlægning ved Mosegaardsvej i den sydøstlige del af Skjern. Her er en forældet boliglokalplan for området og behov for ny planlægning, hvis der skal etableres boliger i området.

Administrationen arbejder aktuelt med 28 igangværende plansager. Siden sidste prioritering i slutningen af marts er 2 plansager opstartet. Det drejer sig om henholdsvis planlægning for boliger i Astrup og boliger på Byskellet i Ringkøbing. Indenfor de kommende tre måneders tid forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvormed der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager, der snarest skal prioriteres (prioritet 2).

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster: Undtagelsesvis kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre plansager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.

• 1. prioritet - igangværende: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.

• 2. prioritet - kommende: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer.

• 3. prioritet - afventende: Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis der fra politisk side er et ønske om at opprioritere en sag, er det nødvendigt at anden/andre sager nedprioriteres af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen.

Bemærkninger til prioriteringen

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde, hvor kommunen har lokalplanpligt:

• Ansøgningstidspunktet

• Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen

• Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Haster

Administrationen anbefaler ikke, at nogen af de nye ansøgninger bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen anbefaler ikke, at nogen af de nye ansøgninger bør få prioritet 1.

I øvrigt behandles planlægningsforespørgsler løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at planlægningen for Foersom Biogas får prioritet 2. Administrationen lægger endvidere op til, at ansøgningen om planlægning for boliger på campingpladsen i Skjern får prioritet 2. Sagen fik ved sidste prioritering prioritet 3.

3. prioritet afventende 

Administrationen anbefaler ikke, at nogen af de nye ansøgninger bør få prioritet 3.

Under prioritet 3 er der 7 kommunale planer, der afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af mere opdaterede initiativer. 1 ekstern ansøgninger fra sidste prioritering afventer ressourcer. 3 sol- og vindmølleprojekter afventer politisk beslutning om proces for arbejdet med planen. Dernæst afventer 6 sol-/vindmølleprojekter fornyet politisk prioritering i forsommeren 2026.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Byggemodning og jordforsyning

• Planarbejde relateret til Grøn Trepart

• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger

• Bygningsforbedringssager

• Campingsager

• Stillingstagen til diverse høringer og lignende

• Varmeprojekter

• Forespørgsler

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste september 2025.

• Bilag 1: Lokalplanliste september 2025

Teknik- og Miljøudvalget drøftede lokalplanlisten og godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig prioriteringen af Mosegaardsvej og campingpladsgrunden i den sydlige del af Skjern.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Foroffentlig høring - Temalokalplan for Helårsboliger - Hvide Sande - Bemærkninger og temalokalplanområdets afgrænsning

Sagsnr: 25-006249

Formålet med dagsordenspunktet er politisk stillingtagen til:

1. svar på indkomne bemærkninger i den foroffentlige høring.

2. den videre planlægning for helårsbeboelse i Hvide Sande, herunder temalokalplanens afgrænsning.

Baggrund
Den 17. december 2024 godkendte Teknik- og Miljøudvalget:

• påbegyndelse af en foroffentlighedsfase, inklusive informationsmøder, for en temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande.
• et foreløbigt forslag til temalokalplanens afgrænsning (se kort, side 2).

Formålet med temalokalplanen er at fremme helårsbeboelse i de boligområder, der er omfattet af planen.

Resultat af foroffentlighedsfasen
Den foroffentlige høring blev afholdt i perioden 5. maj – 4. juni 2025.
Informationsmøderne om planlægningen blev afholdt den 13. og den 15. maj 2025.

Der er i høringsperioden indkommet bemærkninger fra 33 borgere, hvoraf nogle repræsenterer flere borgere, herunder en gruppe på 106 borgere.
Derudover er der modtaget høringssvar fra 2 myndigheder.

Bemærkningerne omhandler primært følgende emner:

• Forslag til områder, der tages ud af planområdet.
  Forslagene spænder fra enkelte arealer i Hvide Sande Nord mellem Holmsland Klitvej og Parallelvej, boligområdet mellem Nørregade og Parallelvej på strækningen fra Hvide Sande Skole til Handelscenteret i Hvide Sande Nord samt arealer i bymidten og Hvide Sande Syd.
  Forslagene stilles af 1-5 borgere og omfatter i alt 15 borgere.

• Forslag til områder, der medtages i planområdet.
  Forslagene spænder fra udvalgte veje i Hvide Sande Syd til hele Hvide Sande Syd samt hele Hvide Sande by inden for bygrænsen.
  109 borgere tilslutter sig ønsket om at medtage hele Hvide Sande by inden for bygrænsen.
  Øvrige forslag stilles af 1 - 6 borgere og omfatter i alt 11 borgere.

• Tilfredshed med planlægningens afgrænsning.
  Tilfredsheden begrundes primært med, at afgrænsningen giver mulighed for fleksibel brug af boliger. 13 borgere tilslutter sig tilfredshed med planafgrænsningen.

• Fordele og ulemper ved boliger med sekundær anvendelse i byens boligområder
  13 borgere giver udtryk for, at muligheden for sekundær anvendelse af boliger inden for bygrænsen har fordele, så som at det sikrer salg af boligerne, giver folk mulighed for se byen an før flytning af bopæl, giver mulighed for udlejning og modvirker forfald.
  112 borgere giver udtryk for, at muligheden for sekundær anvendelse af boliger inden for bygrænsen har ulemper, herunder fraværende husejere og tomme huse i vinterhalvåret, ødelægger (lokal-)miljøet, at udpegning af områder med fri anvendelse er forskelsbehandling, at sekundære boliger udelukkende bruges til udlejning og at udlejning til ferieformål går dårligt i spænd med hverdagslivet i helårsboligerne på grund af forskellige døgnrytmer m.m.

Indkomne høringssvar i deres fulde længde og forslag til besvarelse af disse er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og 2.
Borgernes forslag til arealer, der ønskes udtaget eller inddraget i planområdet fremgår af kortene i bilag 2, på henholdsvis side 3 (markeret med røde linjer på kortet) og side 6 (markeret med grønne linjer på kortet).

Justering af planområdets afgrænsning
På baggrund af:

• de indkomne bemærkninger
• dialogen med Hvide Sandes borgere på informationsmøderne
• granskning af byens boligområder

anbefaler administrationen, at det foreløbige forslag til temalokalplanens afgrænsning justeres.

Uddybende begrundelse for administrationens forslag til justering af planområdet fremgår af bilag 3, herunder hvilke planer og politikker, der ligger til grund for den valgte zonering, det vil sige indretning af byen.

Administrationens forslag til justeret afgrænsning af planområdet lægger op til:
1. sikring af boligområder til helårsbeboelse både nord og syd for slusen
2. mulighed for mere fleksibel anvendelse af boligerne i bymidten og bymidtenære arealer
3. bibeholdelse af den oprindelige bystruktur, hvor byens fysiske centrum forbliver ved den sluse, der var kilde til starten på bydannelse i Hvide Sande. Dette fremmes ved planlægning for regulære områder til helårsbeboelse, der flankerer centrum såvel nord som syd for slusen.

Bilag 4 giver et samlet overblik over administrationens forslag til ændringer. De gule områder i bilaget viser områder administrationen foreslår at tage ud, de blå områder foreslås inddraget. De lyseblå områder er det resterende område fra det oprindelige forslag.

Den videre proces
Træffes der politisk beslutning om fortsættelse af planprocessen vil administrationen udarbejde et planforslag, der efterfølgende sættes til politisk behandling.
Vedtages planforslag sendes dette i offentlig høring i 8 uger, hvorefter der følger en politisk behandling om endelig godkendelse af planen. 

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

Flere boliger i Hvide Sande er i dag ikke omfattet af en lokalplan, der stiller krav om helårsbeboelse. Det betyder, at disse boliger lovligt kan anvendes som sekundære boliger til ferie- eller fritidsformål.

Den foreslåede temalokalplan, som pålægger bopælspligt, medfører ikke handlepligt for boligejerne. Det vil sige, at kommunen ikke kan kræve, at ejerne flytter ind i deres bolig. Temalokalplanen ændrer heller ikke på de eksisterende rettigheder: Hvis en bolig lovligt er anvendt som sekundær bolig før planens vedtagelse, vil den fortsat kunne anvendes som sådan – også af en ny ejer. Administrationen vurderer, at retten til at bruge boligen som en sekundær bolig følger ejendommen og ikke ejeren.

Bopælspligten indebærer, at boligen skal være beboet i minimum 180 dage om året. Den kan opfyldes enten af ejeren selv eller af en lejer, der bruger boligen som sin primære bopæl. Udlejning til ferieformål tæller ikke med i opfyldelsen af bopælspligten.

Hvis temalokalplanen vedtages, vil administrationen tage udgangspunkt i den dato, hvor planen offentliggøres, når det skal vurderes, om en bolig er omfattet af bopælspligten:

• Har der været folkeregistertilmelding på adressen i mindst 180 dage inden for det seneste år inden offentliggørelsen, betragtes boligen som en helårsbolig. Den vil herefter være omfattet af bopælspligten og kan ikke ændres til sekundær bolig.
• Har der ikke været folkeregistertilmelding i mindst 180 dage i det forudgående år, betragtes boligen som en sekundær bolig. Den må fortsat bruges som sådan – også ved ejerskifte.

Hvis en sekundær bolig på et senere tidspunkt tages i brug til helårsbeboelse, f.eks. ved at nogen tilmelder sig folkeregistret og bor der minimum 180 dage, vil bopælspligten fremover gælde for boligen. Den kan derefter ikke ændres tilbage til sekundær bolig.

Ingen bemærkninger.

Med temalokalplanen bliver det muligt at dæmpe den igangværende udvikling, hvor der de senere år, gradvist, er sket en stigning i antallet af boliger til sekundær brug på bekostning af boliger til helårsbeboelse. I 2013 var der i alt 103 ubeboede boliger og 1.327 beboede boliger i Hvide Sande. I 2024 var antallet af ubeboede boliger steget til 194 og antallet af beboede boliger faldet til 1.285.

Der er begrænsede muligheder for at udlægge nye boligområder i byen, og der er derfor risiko for, at den udprægede brug af byens huse, som sekundære boliger hæmmer antallet af tilflyttere til byen
Fastboende borgere er afgørende for at kunne vedligeholde offentlig og privat service i byen, at skabe nabofællesskaber og opbakning til fritids- og foreningslivet.

Omvendt er det en stor fordel for en by at eventuelle overskydende boliger gives nyt liv som sekundære boliger, som særligt ved hyppig anvendelse kan understøtte liv i byen, eksempelvis i form af detailhandel og kulturtilbud.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at:

1. Vedlagte notat med behandling af bemærkninger anvendes som svar på indkomne bemærkninger.
2. Administrationen udarbejder forslag til plangrundlag med udgangspunkt i administrationens forslag til justering af planområdet.

• Bilag 1 - Indkomne bemærkninger fra den foroffentlig høring
• Bilag 2 - Notat - Behandling af bemærkninger - Foroffentlig høring
• Bilag 3 - Justering af planområdets afgrænsning
• Bilag 4 - kortoversigt over foreslåede ændringer

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Gentænkning af helhedsplaner og genprioritering af ansøgninger

Sagsnr: 25-020469

Byrådet har den 17. juni 2025 besluttet, at arbejdet med helhedsplaner skal gentænkes.

Formål

Formålet med dagsordenspunktet er at igangsætte en proces for at gentænke Ringkøbing – Skjern Kommunens tilgang til helhedsplanlægning samt træffe beslutning om det videre forløb for de to helhedsplanansøgninger for Fjelstervang og Ringkøbing, som kommunen modtog i begyndelsen af 2025.

Den nuværende helhedsplan indtil nu

En helhedsplan er et værktøj, som sætter rammen for fremtidig udvikling i et område. Planen tager udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og udfordringer samt de lokale ønsker, der er for det givne område. På den måde giver en helhedsplan et samlet overblik over en bred vifte af emner og udviklingsmuligheder i det område den dækker. Formålet er at styrke både igangværende og kommende projekter, så de understøtter en helhedsorienteret udvikling.

Planen er udarbejdet af administrationen med udgangspunkt i borgerinddragelse, hvor alle interessenter har mulighed for at komme med ønsker og idéer til de emner, planen omfatter. Dette bidrager til, at de tiltag, der kan arbejdes videre med efter planens udarbejdelse er gennemførlige og afspejler lokalsamfundets behov og ønsker.

Helhedsplanen fungerer derfor både som et strategisk og praktisk værktøj. Den danner grundlag for lokal prioritering af fremtidige indsatser og projekter og sikrer, at udviklingen sker på et solidt og fælles forankret fundament. Eksempler på konkrete helhedsplaner kan ses i vedlagte bilag.

De fremtidige planmuligheder

Fremadrettet kan det velkendte helhedsplanskoncept suppleres af to andre former for helhedsplaner og processer, som er mindre omfattende. Fælles for alle tre typer er, at borgerinddragelse spiller en central rolle, og at planerne skal fungere som lokalområdets udviklingsplan.

Formålet med flere typer af helhedsplaner er at skabe et mere fleksibelt værktøj, der kan tilpasses lokale behov og lokale og administrative ressourcer, samtidig med at planen understøtter både overordnede strategier og konkrete udviklingsinitiativer.

Arketyper på planer:

• Den brede proces - helhedsplan
  Den nuværende form for helhedsplan: En omfattende proces, der indledes med et kick-off møde og en idéfase med workshops. Alle idéer og eksisterende projekter tematiseres, hvorefter der udarbejdes vision, strategiske retninger, kortmateriale og illustrative oplæg. Processen indebærer flere udkast og afsluttes med et parat-til-start møde og etablering af arbejdsgrupper. Disse helhedsplanerne er ikke juridisk bindende dokumenter, men de bliver vedtages politisk og fungerer dermed både som kommunens og lokalområdets udviklingsplan.
• En lokal helhedsstrategi
  En kortere proces med fokus på konkrete behov, typisk 2–3 workshops, et udvælgelsesmøde af ideer og en kortfattet strategi med vision, strategiske retninger og en masterplan. Denne type kan f.eks. være relevant i forbindelse med VE-projekter eller relevant for en bydel. En sådan helhedsstrategi vil heller ikke være et juridisk bindende dokument. Dokumentet skal være lokalområdets udviklingsstrategi, og strategien kan ved behov også vedtages politisk og dermed også fungere som kommunens udviklingsstrategi for området.
• En lokal udviklingsplan (LUP)
  En proces, der kan spænde fra få uger til flere måneder afhængig af ambitionsniveau og lokalt engagement. Planen udarbejdes primært af borgerne selv, men med støtte fra administrationen. Den tilpasses de konkrete behov i området og fungerer som lokalområdets egen udviklingsplan. Denne type kan f.eks. være relevant i et mindre lokalsamfund.

Planerne kan udformes for både mindre områder og større by- eller landområder. Valget af omfang afhænger af ressourcer, udfordringer og ønsket effekt. Når der træffes beslutning om at igangsætte en form for helhedsplan, vil der samtidig blive besluttet, hvilken type der skal udarbejdes. Borger- og sogneforeningerne inddrages i processen forud for dette valg, så planens form og indhold afspejler både lokale ønsker og politiske prioriteringer.

Opsamling på ansøgninger fra Fjelstervang og Ringkøbing
Administrationen har på baggrund af ovenstående differentiering i plantyper gennemgået ansøgningerne fra Fjelstervang og Ringkøbing igen. Administrationen har også været i fornyet dialog med henholdvis borgerforeningen og Udviklingsrådet i byerne om de ønskede planer. På den baggrund anbefaler administrationen følgende vedrørende udarbejdelse af planerne:

Fjelstervang
Fjelstervang Borgerforening har ad flere omgange søgt om en helhedsplan. Gennem dialog med administrationen har borgerforeningen peget på et behov for støtte til at komme videre med deres projekter og udviklingsmuligheder. Fjelstervang har et stærkt organisatorisk netværk, som indebærer en arbejdsgruppe dedikeret til helhedsplan, der repræsenterer adskillige lokale foreninger. Denne gruppe peger på udviklingsprojekter og ønsker indenfor blandt andet byforskønnelse, trafiksikkerhed samt rekreative arealer med fokus på leg og motion. Administrationen vurderer umiddelbart, at enten en lokal helhedsstrategi eller en lokal udviklingsplan (LUP) er en passende plantype til at efterkomme de lokale ønsker. Denne tilgang indebærer en kortere proces og et mere målrettet fokus på konkrete indsatser, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Administrationen anbefaler dog, at endelig afklaring af plantype afventer nærmere dialog med borgerforeningen om ønsker til planen i slutningen af 2025. 

Ringkøbing
Ringkøbing har indsendt en ansøgning om at få opdateret sin helhedsplan. Udviklingsrådet og administrationen peger på, at en ansøgning om statslig medfinansiering af en bymidtestrategi for Ringkøbing kan imødekomme de mest presserende afklaringsbehov og ønsker til byens udvikling. Helhedsplanen vil dermed kunne transformeres til en bymidtestrategi. En beslutning om ansøgning om statslig medfinansiering af en bymidtestrategi forventes behandlet i Økonomiudvalget 30. september og efterfølgende i byrådet i oktober for at kunne nå deadline for ansøgning om del i den statslige pulje. Administrationen anbefaler, at kommunen søger staten om medfinansiering af en bymidtestrategi. Administrationen anbefaler dog, at ansøgningen trækkes tilbage, såfremt byrådet med denne sagsfremstilling samlet set vælger en anden vej for arbejdet med helhedsplaner.

Helhedsplaner er ikke juridisk bindende for hverken borgere eller byråd. Planerne fungerer som strategiske og vejledende dokumenter, der skaber en samlet vision for byens udvikling og prioriterer indsatser på tværs af forskellige temaer. Helhedsplanerne har således ikke retsvirkning i forhold til arealanvendelse eller byggeri, og de erstatter ikke gældende lokalplaner eller kommuneplanrammer.

Der er ikke afsat kommunale midler til implementering af helhedsplanen. Helhedsplanen fungerer som en strategisk ramme og prioriteringsværktøj for den fremtidige udvikling i byen. Kommunens rolle består primært i at facilitere processen og sikre faglig sparring i udarbejdelsen af planen. Det er efterfølgende op til lokale kræfter at arbejde videre med realisering af helhedsplanens projekter. Kommunen kan dog bistå med fundraising, hvor planerne med kommunens logo kan vedlægges som bilag til fondsansøgninger.

Udviklingen og realiseringen af planerne vil styrke fokus på byens samlede udviklingsmuligheder og potentialer. Planerne samler og prioriterer konkrete projekter og sikrer sammenhæng i den overordnede strategiske udvikling. Samtidig vil planerne danne grundlag for nye samarbejder og skabe synergier mellem diverse aktører og samarbejdspartnere i byen. Planerne kan også anvendes af kommunen til at skabe strategisk retning for områdets udvikling.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Helhedsplanerne fremover bliver mere differentierede, således at de tilpasses det enkelte områdes behov.
• igangsætte en lokal helhedsstrategi eller en lokal udviklingsplan  for Fjelstervang efter nærmere dialog med borgerforeningen. 
• at spørgsmålet om helhedsplan/bymidtestrategi for Ringkøbing for nuværende afventer statslig tilsagn/afslag fra ansøgningen om bymidtestrategi for Ringkøbing.

• Revurdering af fremtidens helhedsplaner

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Proces for fremtidig behandling af indkomne ansøgninger om opstilling af vedvarende energianlæg

Sagsnr: 24-016093

Formålet med dagsordenspunktet er at tage stilling til processen for borgerinvolvering i planlægningen for de prioriterede VE-projekter.

Baggrund

Byrådet blev den 17. juni 2025 orienteret om status på ansøgninger om vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i bearbejdningsfase og genoptog samtidig prioritering af afventende ansøgninger. Byrådet besluttede at igangsætte en evaluering af bearbejdningsfasen og prioriterede tre nye VE-ansøgninger, hvor processen tidligst går i gang, når evalueringen er gennemført. 

En opdateret status på VE-ansøgninger er vedlagt. Projekterne Fjaldene, Nørhede-Hjortmose og Sdr. Vium Vind er fortsat i bearbejdningsfase, mens projekterne Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II er de tre nye prioriterede VE-projekter, som afventer byrådets evaluering af bearbejdningsfasen.

Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget holdt den 19. august 2025 et fælles evalueringsmøde. Formålet med mødet var at evaluere, hvordan modellen med bearbejdningsfase og VE-facilitatorer fungerer i praksis, og hvordan både politikere, borgere, VE-facilitatorer og udviklere har oplevet deres roller og samspillet mellem parterne.

Fra bearbejdningsproces til borgerspor

På ovenstående baggrund foreslår administrationen, at der indføres et nyt borgerspor, der tager afsæt i den formelle (traditionelle) planproces. Den tidligere anvendte bearbejdningsfase afskaffes, mod at de indledende faser af planprocessen bruges til at tilpasse VE-projektet i tæt dialog med borgere og udvikler. Borgersporet skal understøtte byrådets ambitioner om, at VE-projekter også skal bidrage til lokal værdiskabelse.

Administrationen vil være den styrende tovholder, og processen tilpasses det enkelte projekt med afsæt i administrationens proces og dialog med borgere og udviklere. Hensigten er at fastholde planstrategiens intentioner om at sikre lokal indflydelse på VE-projekter. Målet er, at lokalområdet har opnået viden og fået mulighed for indflydelse på VE-projektet, samtidig med, at lokale udviklingsønsker er blevet afdækket.

Borgersporets faser

Inden den første politiske behandling har administrationen været i dialog med lokalområdet, som er blevet orienteret, og der har været en dialog om forventninger til proces, og hvordan lokalområdets udviklingsønsker kan komme i spil. Hvis byrådet ønsker, at processen fortsætter, tilpasses borgerinvolveringen lokale dagsordener. Da både projekter og lokalområder er forskellige, skal det understreges, at hver borgerspor-proces vil være forskellig og skal tilpasses det lokale behov.

Tiden efter den første politiske behandling bruges til at tilpasse projektet og få projektets værdiskabende effekter belyst. Først herefter tager byrådet reelt beslutning om planlægningen for projektet skal gennemføres.

De forskellige aktører er tiltænkt følgende roller i borgersporet:

Udvikler opfordres fortsat til at have en aktiv deltagende rolle i de borgerinddragende processer og lokale samarbejder med henblik på at udvikle VE-projekter med lokale værdiskabende effekter, jævnfør byrådets politiske signaler.

Borgerne opfordres til at danne en lokal borgergruppe/følgegruppe, som kan danne bindeled til lokalsamfundet, evt. en borger-/sogneforeningsbestyrelse som bindeled.

Administrationen vil med borgersporet få en mere aktiv og styrende rolle i en borgernær involvering.  Administrationen vil udfordre udvikler til at tilpasse sig lokale dagsordener og ønsker, herunder vil administrationen inspirere til multifunktionalitet i projekterne bl.a. ved at facilitere borger-workshops.

Politikere kan deltage i borgermøder, følgegrupper mv. efter behov.

VE-facilitatorens rolle omdefineres og bringes kun i spil, hvis det i det konkrete tilfælde vil understøtte en hensigtsmæssig lokal proces. Rollen for en eventuel VE-facilitator vil være at understøtte administrationen i at have dialog med lokalsamfundet. VE-facilitatoren kan hjælpe med opgaver så som at samle den lokale borgergruppe, agere ordstyrer på møder, afdække lokale interesser mv.

Administrationens forslag til nyt borgerspor er beskrevet i vedlagte bilag.

Proces for prioriterede projekter
Administrationen anbefaler, at de tre nye prioriterede projekter, Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II, følger den beskrevne proces for planlægning med borgerspor. Det vil sige, at administrationen arbejder med projekterne som beskrevet under overskriften OPSTART i Borgersporet, mens det vil være det nye byråd, der kommer til at tage stilling til den eventuelle videre proces i form af en politisk igangsætning.

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om vedvarende energianlæg.

Et borgerspor hvor administrationen tager en mere aktiv styrende rolle, og hvor der eventuelt skal faciliteres løbende dialogmøder, workshopforløb eller skitseplaner, vil medføre et øget brug af ressourcer pr. VE-sag. Endvidere vil borgersporet i de fleste tilfælde betyde, at planprocessen i et vist omfang bliver længere end i en traditionel planproces uden borgerspor.

Det er administrationens vurdering, at der i Planafdelingen er ressourcer til at arbejde med 1-2 VE-projekter af gangen. Hvis der på et tidspunkt ønskes at administrationen arbejder med flere VE-sager, skal det overvejes, om der skal tilføres flere midler, eventuelt ved en budgetkonference.

Byrådet har i 2024 bevilget 300.000 kr. til VE-facilitatorordningen. Hovedparten af midlerne er anvendt til de gennemførte VE-faciliteringer. Der er behov for en ny bevilling, hvis det fortsat skal være muligt at tilknytte VE-facilitatorer til projekterne.

Som følge af "lov om fremme af vedvarende energi" er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet er 125.000 kroner pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 kroner pr. MW for landvindmøller.

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Det gælder særligt målene om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal

• nedbringe CO2-udledningen med 70 % i perioden 1990-2030,
• blive et 100 % fossilfrit område i 2040 og
• være CO2-neutral i 2050.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte:

• at den nuværende VE-proces for bearbejdningsfase med VE-facilitator afløses af Borgersporet, der tilrettelægges som en proces tilpasset individuelt til hvert VE-projekt (jf. bilag)
• at administrationen igangsætter Borgersporet for de tre projekter Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II
• at det overlades til et nyt byråd at beslutte, om der eventuelt skal tilføres flere ressourcer til VE-planlægning og borgerspor.

• Tabel - Status på VE-projekter august 2025
• Nyt borgerspor

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den bemærkning, at lodsejerne bliver mere synlige i den tidlige borgerproces.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig at igangsætte borgersporet for de 3 projekter men ønsker at afvente resultatet af Grøn Trepart.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Igangsætning af plangrundlag for boligområdet Blomstermarken i Spjald

Sagsnr: 25-014265

Boligselskabet BoMidtVest har ansøgt om at etablere et nyt boligområde i form af 20 boliger udformet som dobbelthuse ved Blomstermarken i Spjald. Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.

Området

Planområdet består af et areal på ca. 9.900 m2 i et allerede kommuneplanlagt ubebygget boligområde. Området er i dag landzone, men vil overgå til byzone i forbindelse med planlægningen.

Området ligger vest for Hovedgaden i det sydligste Spjald mellem boligområdet Fengersvej og Spjald Børnehave. Området vil skulle dele tilkørselsvej fra Hovedgaden med børnehaven samt et lægehus.

Området er kommuneplanlagt som boligområde med mulighed for åben-lav- og tæt-lav-bebyggelse, sidstnævnte med en mindste grundstørrelse på 300 kvm. 

Nordøst for området ligger en benzintank med autoværksted, som er en del af et centerområde i miljøklasse 1-3. Øst for området ligger en bolig, men på et areal udlagt til erhverv i miljøklasse 1-4.

På den østlige side af Hovedgaden ligger et ubebygget, kommuneplanlagt erhvervsområde i miljøklasse 3-5; realiseres et erhvervsbyggeri i den nævnte miljøklasse, kan det potentielt medføre støjgener for det ansøgte boligbyggeri.

Projektet

Boligselskabet har ansøgt om et projekt på ca. 2100 m2 med boliger bestående af i alt 20 boliger á 100-115 m2 opført som dobbelthuse, klassificeret som kompakt-lav byggeri med en maksimal bebyggelsesprocent på 45 og med en grundstørrelse på 200-300 kvm. I den senest fremsendte plan for projektet forventer bygherre en bebyggelsesprocent på 40 og grundstørrelser mellem 248 og 280 m2.

Bebyggelsen vil være muret byggeri i én etage med saddeltag og udhæng, maksimalt 8,5 m i højden. Boligerne projekteres endvidere med egne terrasser, haver og indkørsel. 

Projektets fællesarealer er dels større grønne arealer med mulighed for at etablere legeplads centralt i området, dels mindre grønne arealer mellem dobbelthusene.

Planforhold

Det ansøgte projekt som kompakt-lav byggeri med mulighed for mindre grundstørrelser vil kræve et kommuneplantillæg. Den nye kommuneplan 2025-37 åbner op for flere typer byggeri, herunder kompakt-lav, hvor kravene til grundstørrelse er 200-300 m2.

Området er endvidere omfattet af rammelokalplan (lokalplan nr. 268), som ikke er byggeretsgivende. Derfor skal der udarbejdes en ny mere specificeret lokalplan.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Opmærksomhedspunkter

Disponering:

Disponeringen af området ligger ikke helt fast, men kan ændre sig på grund af blandt andet støj, vejforhold mm.

Støjundersøgelser:

Nærheden til daginstitution, eksisterende virksomheder og et kommuneplanlagt erhvervsområde i miljøklasse 3-5 tæt på projektområdet gør, at administrationen anbefaler en støjundersøgelse.

Såfremt støjberegningerne tilsiger det, kan en støjafskærmning mod øst og/eller syd eller en anden foranstaltning blive nødvendig.

Kulturmiljø og museumsforhold:

Projektområdet ligger op af et gammelt jernbanetracé, der i dag fungerer som sti. Ansøger og administrationen lægger op til, at denne sti bevares.

Ved Spjald Børnehave er der tidligere gjort arkæologiske fund, og museet vurderer det sandsynligt at gøre yderligere fund særligt i den sydvestlige del af projektområdet. I forbindelse med den videre planlægning skal der gennemføres arkæologiske undersøgelser.

Skovbyggelinje:

Projektområdet og store dele af boligområdet vest for Hovedgaden i Spjald ligger inden for en skovbyggelinje, som afkastes fra en offentligt ejet skovbeplantning mod nordøst. Der ligger dog væsentlig eksisterende bebyggelse mellem skoven og projektområdet. Som følge af "Husrækkereglen" jf. § 17 stk. 3 i Naturbeskyttelsesloven gælder skovbyggelinjen ikke indenfor det ansøgte projekt. Der skal således ikke indhentes hverken dispensation fra skovbyggelinje eller reduktion af skovbyggelinje. 

Administrationens anbefaling

På baggrund af ovennævnte opmærksomhedspunkter anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes under forudsætning af, at der gennemføres de nødvendige støj- og arkæologiske undersøgelser.

Den videre proces

Området er allerede kommuneplanlagt til boligformål samt rammelokalplanlagt. Behovet for et kommuneplantillæg skyldes alene, at ansøger ønsker at bygge kompakt-lav i stedet for tæt-lav, og på den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke holdes borgermøde og ikke gennemføres en foroffentlig høring i forbindelse med planlægningen. 

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Ingen bemærkninger.

Projektet vil bidrage til at realisere kommunens bypolitik, som blandt andet sigter på, at kommunen udvikler levende og funktionelle byer. Projektet understøtter tillige Planstrategiens ambition om at have et varieret boligudbud.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at: 

• Planlægningen for et område til boligformål ved Blomstermarken i Spjald igangsættes for ansøgers regning og risiko med udgangspunkt i de bemærkninger, som administrationen har fremlagt i dagordenen.

• Ansøgning om udarbejdelse af plangrundlag - Blomstermarken i Spjald
• Skitsemappe / dispositionsplan af 4. sep. 2025

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Vedtægtsændringer for Handicaprådet

Sagsnr: 25-013112

Handicaprådet er rådgivende for Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og fungerer som bindeled mellem borgere med handicap og det politiske niveau. Det er derfor vigtigt, at rådets sammensætning afspejler både bredde og faglighed på handicapområdet. Der skal udpeges nye medlemmer til Handicaprådet pr. 1. januar 2026.

Handicaprådet drøftede rådets fremtidige sammensætning på mødet den 12. juni 2025. Administrationen har i forlængelse af drøftelsen i Handicaprådet udarbejdet et udkast til reviderede vedtægter for Handicaprådet.

De væsentligste ændringer i udkastet til reviderede vedtægter for Handicaprådet er:

• Der sikres en bred repræsentation fra Byrådet. Formanden for Social- og Sundhedsudvalget bliver født medlem af Handicaprådet, mens det andet medlem udpeges fra et andet udvalg end Social- og Sundhedsudvalget. Dette medlem kan være fra Teknik- og Miljøudvalget.
• Der sikres ligeledes en bred repræsentation fra kommunens administration. Fagchefen for Handicap og Psykiatri bliver født medlem af Handicaprådet, ligesom der udpeges et medlem fra fagområdet Land, By og Kultur. Det tredje administrative medlem udpeges fra et andet fagområde end Land, By og Kultur.
• Tilgængelighedsudvalget bliver nedlagt, og drøftelserne af tilgængelighed integreres fremadrettet i Handicaprådet. To gange årligt sættes der et særligt fokus på tilgængelighed på Handicaprådets møder.
• Udkastet til reviderede vedtægter for Handicaprådet sætter desuden fokus på, at Handicaprådet kan indkalde personer med en særlig viden eller erfaring inden for et specifikt område til at deltage i rådsmøderne ad hoc, f.eks. et medlem af Ældrerådet i kommunen.
• Fremadrettet godkender Byrådet ændringer i vedtægterne, mens Handicaprådet afgiver høringssvar til ændringer af vedtægterne.

Vedtægterne for Handicaprådet skal godkendes i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Handicaprådet har afgivet høringssvar til vedtægtsændringerne.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 37 a indeholder krav til etablering og sammensætning af handicapråd i kommunerne.

Ingen bemærkninger.

De reviderede vedtægter for Handicaprådet sikrer en bred repræsentation fra Byrådet og administrationen i Handicaprådet.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Byrådet godkender de reviderede vedtægter for Handicaprådet.

• Vedtægter for Handicaprådet - august 2025 - webtilgængelig
• Høringssvar vedr. Handicaprådets vedtægter - webtilgængelig

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Budgetopfølgning pr. 31. august 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. august 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 3,320 mio. kr. Budgetopfølgningen for det skattefinansieret område viser et merforbrug på 2,680 mio. kr. Der forventes et mindre forbrug på det brugerfinansieret område med 6 mio. kr.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

På det skattefinansierede område forventes der et samlet merforbrug på 3,180 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. højere end sidste budgetopfølgning.

Det forventede merforbrug med 2,180 mio. kr. på Natur, Land og Vand er uændret og skyldes:

• Skadedyrsbekæmpelse (rotter) 1,3 mio. kr.
• Miljøområdet - mindre indtægter tilsyn 0,4 mio. kr. 
• Vandløbsvedligeholdelse 0,180 mio. kr.
• Renovering af legeplads Momhøje 0,3 mio. kr.

Det forventede netto merforbrug på Trafik og Vej på 1 mio. kr. skyldes:

• Vejplanlægning og vejvedligehold 2 mio. kr.
• Kollektiv Trafik -1,0 mio. kr. (mindre forbrug)

De forventede merudgifter og mindre indtægter finansieres af overførte midler fra tidligere år.

På det brugerfinansierede område er forventningen uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2025 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte budgetopfølgningen.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Kendelse fra taksationskommission
• Status på rute 15

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.