Referat: 25. november 2025 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Harmonisering af stier og grusveje

Sagsnr: 25-020861

Administrationen ønsker med denne sag Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse af en ny proces med mindre op- og nedklassificeringer af stier, og en løbende nedklassificering af grusveje uden almen interesse og på frivillig basis.

Baggrund
Igennem de seneste år har der løbende været arbejdet med muligheden for en harmonisering af offentlige veje/private fællesveje, samt offentlige stier/private fællesstier.

Der blev i 2017/2018 igangsat et større projekt med varsling af nedklassificeringer af stier og i samme periode blev der varslet nedklassificering af en lang række veje - herunder primært mindre veje på landet samt lukkede boligveje.

I 2020 blev projektet med harmonisering af vejene sat i bero. Det har været politisk ønske, at der udelukkende skulle afleveres offentlige grusveje på frivillig basis - efter ønske fra borgere - og at der fortsat skulle ske en harmonisering af stier.

Status vedr. frivillig nedklassificering af grusveje
Med baggrund i et politisk ønske om frivillige nedklassificeringer af offentlige grusveje, er der lavet en gennemgang af kommunens grusveje. Gennemgangen viser, at der er tale meget få relevante veje, som kun giver adgang til én eller meget få ejendomme. De fleste af kommunens grusveje indgår som en del af et net af veje, som anvendes af mange ejendomme og marker i lokalområdet.

Ved frivillig overtagelse af en vej, skal alle brugere i øvrigt være enige om, at de ønsker at overtage den pågældende vej, og de skal kunne samarbejde om driften af vejen.
Der foreslås derfor en løbende proces, sådan at de små veje, som kun giver adgang til meget få ejendomme forsøges afleveret ved konkrete henvendelser, eller ved behandling af sager, hvor det vurderes relevant. Der er ikke afleveret veje endnu, men der arbejdes pt. på en aktuel sag.

Status vedr. harmonisering af stier
Projektet med harmonisering/nedklassificering af stier har vist sig at være juridisk kompliceret i forhold til fremtidigt ejerskab og ansvar. Langt de fleste af de stier, som i projektet stod til nedklassificering var korte stikstier, som giver forbindelse mellem offentlige veje og offentlige eller private stier. Princippet fremgår af klippet herunder, hvor det har været tanken at de gule stikstier, som forbinder offentlige veje (røde) med offentlig sti (blå) skulle nedklassificeres.

Problematikken omkring ejerskab opstår fordi boligvejen ikke samtidig nedklassificeres. Det betyder meget kort fortalt, at stien vil skulle afleveres til de tilstødende matrikler, og at ansvaret for den enkelte sti dermed lægges til én eller to ejendomme, i stedet for en grundejerforening eller et vejlaug.
De komplekse forhold har betydet, at projektet er gået i stå, og at den oprindelige varsling for længst er udløbet. Der må jf. vejloven gå højest 6 år fra varsling til vejen eller stien er afleveret.

Administrationen har gennemgået den oprindelige plan for harmonisering, og hvis der ses bort fra de stier, som jf. ovennævnte er juridisk komplicerende at aflevere, resterer der kun ca. 1,5 km stier fordelt på 20 korte stier, som giver mening at nedklassificere. Der er desuden enkelte stier, som bør opklassificeres fra private fællessti til offentlig sti. Der er tale om 10 stier, i alt 2,3 km

De 20 stier, som er relevante at nedklassificere, er typisk stier som forbinder private fællesveje med offentlig sti, som vist på kortudsnit herunder (private fællesvej er grønne), og hvor der allerede er en grundejerforening eller et vejlaug, som passer vejene i området.

Såfremt det på et tidspunkt besluttes at der skal ryddes op i vejene, således at små boligveje bliver nedklassificeret til private fællesveje, vil det være oplagt i den forbindelse at medtage de resterende mange små stikstier, som en del af vejens areal.

Administrationen foreslår samlet set følgende proces:

• Små grusveje, som kun giver adgang til meget få ejendomme forsøges afleveret ved konkrete henvendelser, eller ved behandling af sager hvor det vurderes relevant.
  
  
• Der igangsættes et projekt med nedklassificering af de 20 stier som nævnt ovenfor. En formel procedure for nedklassificering tager 4-6 år jf. vejloven, og det vil derfor blive forsøgt, om der kan laves individuelle aftaler med de enkelte grundejerforening om overtagelse mod f.eks. en renovering af stien forinden.

• De 10 stier som står til opklassificering, bliver optaget som kommunale stier, efter aftale med de pågældende grundejere.

Lov om offentlige veje

Med opklassificering af ca. 2,3 km stier, og en samtidig nedklassificering af ca. 1,6 km stier, vil en mindre ekstraudgift kunne lægges ind under de eksisterende driftsbudgetter.

Projektet støtter op om kommunens mobilitetspolitik.

Med en harmonisering vil administrationen og borgere let kunne se hvem der ejer den enkelte sti, og dermed hvornår kommunen har vedligeholdelsespligten, og hvornår det er en privat forpligtelse. 

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

1. administrationens forslag til harmonisering af stier godkendes, og
2. nedklasssificering af grusveje foregår som en løbende proces i sager, hvor det vurderes relevant. 

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Lukning af Birkalle i Skjern

Sagsnr: 25-023043

Administrationen anmoder Teknik- og Miljøudvalget om at træffe beslutning om, hvorvidt Birkallé i Skjern skal lukkes permanent for gennemkørende biltrafik mellem Brinkvej og Vardevej.

Baggrund
Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i september–oktober 2025 en offentlig høring om en mulig permanent lukning af Birkallé for billister. Formålet med en eventuel lukning er at forbedre trafiksikkerheden på en vejstrækning, der dagligt benyttes af mange bløde trafikanter – herunder børn fra Skovbrinken, Åbrinken og Dalbrinken.

Forud for høringen etablerede administrationen en midlertidig spærring som forsøgsordning. Formålet var at vurdere lukningens praktiske konsekvenser og indsamle erfaringer fra borgere og brugere i området.

Høringsresultater
Der er modtaget i alt 25 høringssvar fra borgere, foreninger og grundejere i området:

• 8 støtter en permanent lukning med henvisning til øget trafiksikkerhed og tryghed for børn og andre bløde trafikanter.

• 15 er imod med henvisning til bekymringer om trafikflytning, reduceret fremkommelighed, adgangsforhold for redningskøretøjer samt utilstrækkelig inddragelse.

• 2 er neutrale og rummer forslag til alternative løsninger.

Centrale temaer i høringen:

• Trafiksikkerhed og tryghed: Flere støtter nævner oplevet tryghed under forsøgsperioden og konkrete hændelser med nærved-ulykker.

• Trafikflytning og fremkommelighed: Bekymringer om øget pres på Vardevej og Dalvej samt udfordringer ved jernbanetunnellen.

• Adgangsforhold: Frygt for besværlig adgang for redningskøretøjer og kolonihavebrugere.

• Alternative løsninger: Forslag som forskudte bomme, 30 km/t-zone, vejbump, ensretning eller ændret placering af spærringen.

Administrationen vurderer, at høringssvarene viser et delt billede, hvor mange både støtter og modsætter sig en permanent lukning af Birkallé. En væsentlig del af svarene fremhæver behovet for øget trafiksikkerhed, mens andre udtrykker bekymring for øget trafik på tilstødende veje og begrænset fremkommelighed.

På baggrund af en samlet faglig og sikkerhedsmæssig vurdering anbefaler administrationen, at hensynet til trafiksikkerheden – særligt for de mange bløde trafikanter i området – vægter tungere end ulemperne ved trafikflytning.

Det anbefales derfor, at Birkallé lukkes permanent for gennemkørende biltrafik, og at lukningen suppleres med fysiske foranstaltninger – eksempelvis forskudte bomme – ved jernbanetunnellen og midt på strækningen.

Efter Privatvejsloven § 57, stk. 1 skal kommunen føre tilsyn med, at den private fællesvej holdes i forsvarlig stand til den trafik, der må færdes der.

Efter § 59 kan kommunen træffe midlertidige foranstaltninger – fx afspærring eller lukning – hvis det er nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige grunde.

Hvis kommunen ønsker at gøre lukningen varig, gælder § 57, stk. 2, hvorefter kommunen kan begrænse adgangen (helt eller delvist) for at beskytte vejens stand eller sikkerheden.

Politiets godkendelse kræves ved ændring af færdselsregulering – fx skiltning med ”Gennemkørsel forbudt” – jf. Færdselsloven § 92.

Kan afholdes inden for Trafiksikkerhedskontoen.

Forventet effekt
Forventes at medføre øget sikkerhed for cyklister og andre bløde trafikanter på strækningen, særligt skolebørn.

Administrationen indstiller, at:

1. Teknik- og Miljøudvalget godkender, at Birkallé lukkes permanent for gennemkørende biltrafik mellem Brinkvej og Vardevej.

• hoeringssvar_Birkalle
• Princip tegning for Lukning af birkalle

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Prioritering af projekter - Sikre skoleveje Skjern og Tarm

Sagsnr: 25-024288

Formål
Formålet med dagsordenspunktet er, at Teknik- og Miljøudvalget skal godkende prioriteringen af projekter i forbindelse med sikring af skoleveje i Skjern og Tarm.

Baggrund
Byrådet har besluttet, at skolen i Tarm samles på én adresse på Vardevej, og at skolen i Skjern samles på én adresse på Klostervej. I den forbindelse har Vej og Park fået tildelt midler i perioden 2025-2028, til at skabe trygge og trafiksikre skoleveje til og fra de to adresser.

Som led i arbejdet har administrationen gennemført en skolevejsundersøgelse blandt elever og forældre på Tarm Skole og Skjern Folkeskole. Undersøgelsen har dannet grundlag for en analyse af de fremtidige skoleruter, når sammenlægningerne er gennemført, og har givet elever og forældre mulighed for at pege på utrygge strækninger og lokaliteter.

Prioritering af projekter
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en række konkrete forslag til projekter. Forslagene er blevet kvalificeret og prioriteret i samarbejde med skoleledelsen og udviklingsforum i Tarm samt skoleledelsen, skolebestyrelsen og udviklingsforum i Skjern.

Administrationen har herefter udarbejdet en samlet prioritering og et økonomisk overslag for de enkelte projekter. Projekterne fremgår i prioriteret rækkefølge herunder. På baggrund af økonomioverslagene kan projekterne fra prioritet 1-8 gennemføres indenfor budgettet. Midler til projekterne fra prioritet 9-14 kan søges ved fremtidige budgetkonferencer.

Foreløbig tidsplan, økonomioverslag og uddybende beskrivelse af projekterne kan ses på bilag 1.

Projekternes placering kan ses på bilag 2.1 og 2.2.

Ingen bemærkninger.

I 2025-2028 er der samlet afsat 15,0 mio. kr. til sikring af skoleveje i Skjern og Tarm. 

Projekterne forventes at øge trafiksikkerheden og trygheden for elever og forældre i forbindelse med skolevejene til de to skoler. Tiltagene understøtter kommunens mål om sikre skoleveje og fremmer aktiv transport som cykling og gang.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender den fremlagte prioritering af skolevejsprojekterne.

• Bilag 1 - Prioriteret projektliste
• Bilag 2.1 - Projekter i Skjern
• Bilag 2.2 - Projekter i Tarm

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med en bemærkning om, at projekt 11, Ombygning af kryds ved Vardevej/Birkvej, Skjern får en høj prioritet fremadrettet.

Kopier link til punktet  -   Print

5 LUKKET PUNKT: Ekspropriationsbeslutning - Sideudvidelse af Nørhede og Lynevej

Sagsnr: 25-014385

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Anmodning om igangsættelse af lokalplan til boligformål ved Stationsvej i Tarm

Sagsnr: 25-023902

Kommunen har modtaget en ansøgning om at etablere et større boligprojekt med plads til ca. 50 boliger ved Stationsvej i Tarm. Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.

Planområdet ligger centralt nær Tarm Station og omgivet af tæt-lav boliger(rækkehuse).

Området
Området ligger i det centrale Tarm, tæt på Tarm Station og husede indtil 2017 Tarm Stolefabrik. Området ligger ud til Stationsvej, nær jernbanen og er i øvrigt omgivet af boligområder præget af rækkehuse og mindre parcelhuse.

Projektet
Lokalplanen skal skabe mulighed for at etablere 18 rækkehuse i 1½ etage langs Møllevej og Vinkelvej, 20 etageboliger fordelt i en bygning på 2 etager langs Stationsvej og 6 dobbelthuse i 1½ etage placeret på grundens nordlige og sydlige arealer. Bebyggelsen placeres omkring et fælles grønt område og en fælles vej giver adgang til og fra området fra Stationsvej. Se områdets disponering herunder og ansøgning på Bilag 1: Lokalplanansøgning inkl. kortbilag.

Illustrationsplan over områdets disponering.

Planforhold
Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 47er013, der fastsætter områdets anvendelse til erhverv i form af industri med tilhørende administration og lager.
Det ansøgte projekt er således ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme og der skal derfor udarbejdes til tillæg til kommuneplanen, som udlægger området til boligformål.
Dertil vil det ansøgte projekt også kræve udarbejdelse af en lokalplan for området, da området ændrer anvendelse og der er tale om et større anlægsprojekt, som vil være en væsentlig ændring af det bestående miljø. Området er på nuværende tidspunkt udlagt i byzone og skal forblive i byzone.

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Opmærksomhedspunkter

Støj og luft
Grundet områdets nærhed til jernbanen og den ønskede anvendelse til boliger, som betragtes som følsom anvendelse, skal der redegøres for eventuelle støj- og luftgener fra jernbanen og hvorledes skærmende foranstaltninger kan afhjælpe dette i planlægningen.

Klimasikring
Der er registreret højtstående grundvand i projektområdet. Projektet skal derfor tilpasses for at sikre bebyggelsen mod oversvømmelse i forbindelse med større regnhændelser.

Skovbyggelinje
Området grænser mod øst op mod Stationsvej og fredskov langs jernbanen. Fredskoven kaster en skovbyggelinje på 300 m. Der må ikke placeres ny bebyggelse inden for skovbyggelinjen. Det ansøgte kræver derfor en reduktion af eller dispensation fra skovbyggelinjen.

Jordforurening
Da området tidligere har været benyttet til industri, skal der foretages jordbundsundersøgelse og indhentes en § 8 tilladelse i tilknytning til lokalplanens udarbejdelse, så det sikres, at jorden ikke er forurenet før der etableres boliger på arealet.

Kulturarv
Den vestligste halvdel af projektområdet er kortlagt som del af et større kulturarvsareal udgjort af en højderyg der løber på tværs af Tarm og Skjern. Der skal indhentes udtalelse fra Ringkøbing Fjord Museer i tilknytning til planlægningen med henblik på at få frigivet arealerne til projektet.

Administrationens anbefaling
På baggrund af ovennævnte opmærksomhedspunkter anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes under forudsætning af, at:

• Der kan opnås dispensation fra skovbyggelinjen.
• Der kan indhentes en § 8 tilladelse i tilknytning til jordundersøgelse, så der kan etableres boliger på grunden.
• Ringkøbing-Fjord Museer kan frigive arealerne til projektet.
• Eventuelle støj og luftgener fra jernbanen kortlægges og kan afhjælpes med afskærmende foranstaltninger.
• Området og bebyggelsen udformes, så det sikres mod oversvømmelse i forbindelse med større regnhændelser.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der indkaldes ideer og forslag i tilknytning til en foroffentlig høring i 14 dage umiddelbart efter en politiske igangsætning af planlægningen.

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Med lokalplanen gives mulighed etablere 50 boliger i Tarm bymidte - projektet vil således bidrage til en opfyldelse af byrådets mål om at understøtte bymidterne i hovedcenterbyerne via fortætning af boliger.

Dertil er projektet med til at opfylde Bypolitikkens indsatser om at skabe attraktive fysiske rammer der underbygger stedets karakter og kvaliteter, i det

• de fælles grønne opholdsarealer placeres hvor der i dag står store flotte træer.
• bygningstyperne matcher den eksisterende bebyggelse i de nærliggende omgivelser.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til boligformål ved Stationsvej i Tarm igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående administrative anbefalinger for planlægningen godkendes.
2. Der indkaldes ideer og forslag i tilknytning til en foroffentlig høring i 14 dage i forlængelse af den politiske igangsætning af planlægningen.

• Lokalplanansøgning inkl. kortbilag

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Igangsætning af planlægning for et boligområde i Naturbydelen ved Strandengen i Ringkøbing

Sagsnr: 25-003580

Formålet med dagsordenen er en stillingtagen til om planlægningen skal igangsættes for et område til ca. 21 parcelhuse og ca. 21 rækkehuse (åben-lav, tæt-lav og kompakt-lav boliger) i Naturbydelen i Ringkøbing. Etableres der lejligheder i rækkehusene kan der være op til 42 lejligheder.

Naturbydelen
Efterspørgslen efter etageboliger er væsentligt lavere en oprindeligt forudsat, da Naturbydelen blev udviklet i sin tid. Formålet med planlægningen er derfor nu, at udvikle et boligområde med parcelhuse og rækkehuse i maksimalt 2 etager. Mange grundejere har ønske om egen have. Med planlægningen får hver grundejer i stueplan mulighed for egen have, integreret garage og generelt mere plads omkring sin bolig.

Byrådet vedtog i februar 2015 en rammelokalplan for hele Naturbydelen. En forudsætning for, at der kan etableres boliger i Naturbydelen er, at der udarbejdes mere detaljerede lokalplaner indenfor afgrænsningen af rammelokalplan nr. 235. Der er indtil nu udarbejdet tre detaljerede lokalplaner. Nærværende lokalplan vil blive den fjerde detaljerede lokalplan indenfor rammelokalplanens afgrænsning. Efterfølgende vil der blive udarbejdet flere detaljeret lokalplaner indtil området er udbygget. Se bilag 1 med kort over vedtagne lokalplaner.

Byrådet har besluttet at afsætte midler til planlægningen af de kommende etaper af Naturbydelen i Ringkøbing. Der henvises til referat fra Byrådets møde den 8. april 2025 punkt 8.

Illustrationen viser de fritliggende enfamiliehuse set fra fjorden. Ideoplæg udarbejdet af Ringkøbing-Skjern kommune

Området
Administrationen anbefaler, at der i denne etape lokalplanlægges for den del af Naturbydelen, som er markeret med hvid opmærkning på figur 1.

Forslag til afgrænsning af lokalplanområdet (figur 1.)

Lokalplanområdet er cirka 7 hektar og ligger sydøst for Ringkøbing By ud til det åbne fjordnære landskab og søer. Nord for området er grønne rekreative områder, en offentlig rekreativ sti, bærhaver samt søer. Syd for området ligger Vellingvej og derefter kysten ud mod Ringkøbing Fjord. Øst for området løber den genslyngede Tranmose bæk. Vest for området er bebyggelse i to og tre etager, samt ubebyggede rekreative arealer. Se bilag 2 og 3 med lokalplanafgrænsning samt matrikelkort.

Planforhold
Projektområdet er omfattet af en kommuneplanramme, der fastsætter områdets anvendelse til tæt-lav boligbebyggelse og etagebebyggelse mv. Administrationens forslag til disponering af området rummer både åben-lav bebyggelse (fritliggende boliger på grunde 700-1200 m2), tæt-lav bebyggelse (rækkehuse på grunde 300-500m2) og kompakt-lav bebyggelse (rækkehuse på grunde mellem 200-300m2 ), hvilket ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, og derfor kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Rammelokalplan nr. 235 vil blive aflyst, for de områder, som bliver omfattet af den nye lokalplan.
Indenfor afgræsningen af rammelokalplan nr. 235 er der lagt op til at der kan etableres ca. 1000 boliger. Administrationen lægger op til at antallet af boliger reduceres betydeligt indenfor lokalplanområdet, således at der blandt andet kan etableres boliger med egen have.
Lokalplan nr. 401 vil blive delvist aflyst, for den del som er udlagt til grønt område, mellem det eksisterende lokalplanområde og det nye.
Området er beliggende i landzone. I kommuneplanen er området angivet som fremtidig byzone. Ved lokalplanlægningen overføres området til byzone.

Miljøvurdering
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 3 stk. 1, skal der gennemføres en screening af planforslagene for at vurdere, om der skal gennemføres en miljøvurdering.

I forbindelse med udarbejdelsen af rammelokalplanen for området blev der udarbejdet en miljøvurdering af området. Derfor er en del forhold allerede belyst og har været taget i betragtning ved udarbejdelse af rammelokalplanen. 

Baggrund og fremtidig vision
I 2024 er ejerskabet til langt det meste af det for nuværende ikke bebyggede areal overgået til kommunens eje. Planlægningen vil have fokus på, at skabe et attraktivt boligområde. En række af områdets nuværende potentialer og karakteristika bevares, for eksempel et område med nærhed til naturen, præget af store grønne fællesarealer, udsigt til fjord og/eller sø fra flest mulig boliger, samt et sammenhængende, enkelt og moderne udtryk i bebyggelsen. Et vigtigt hensyn i planlægningen er også at sikre, at området fortsat fremstår indbydende og let tilgængeligt for byens øvrige borgere og andre besøgende. Planlægning af Naturbydelen tager udgangspunkt i de syv oprindelige kvalitetskrav fra Ringkøbing K. Se bilag 4.

Administrationens ideoplæg
Administrationen har udarbejdet et ideoplæg med forslag til disponering, bebyggelsens placering, udseende samt beplantning mv. Se bilag 5 og 6 samt beskrivelsen nedenfor. 

Illustrationen viser forslag til disponering af området. Ideoplæg udarbejdet af Ringkøbing-Skjern kommune.

Disponeringsplanen rummer to forskellige boligtyper i form af fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse. Disponeringsplanen adskiller sig fra de eksisterende boligområder i Naturbydelen ved, at der gives mulighed for, at hver enkel grundejer i stueplan kan få sin egen have.

Området får en stamvej, fire blinde boligveje samt en grusvej til parkeringspladsen ved søen. Parkeringspladsen og adgangsvejen til søen fastholdes, til glæde for beboere og gæster.

Området er præget af grønne læbælter , som opdeler lokalplanområdet i mindre enheder. Flere af læbælterne bevares, og der tilføjes nye læbælter langs de overordnede veje, så boligområderne fremstår grønne og indbydende. De enkelte grunde får egen have og afgrænses af levende hegn med et naturligt præg, i form af varierende buske.

Bebyggelsen får et enkelt og moderne udtryk. Der gives mulighed for et udvalg af farver og materialer, så der bliver en mindre variation i bebyggelsen, men samtidig også sammenhæng og ensartethed, også set i forhold til nabobebyggelsen.

Tættest på fjorden planlægges for åben-lav fritliggende enfamiliehuse med egne haver på grunde i størrelsen 750m2 til 1200m2.  Husene placeres i en blød afrundet bue ud mod fjorden og søerne.
Husene opføres i 1½ plan med trempel (ydermuren forlænges for at øge rumfanget i tagetagen) samt saddeltag og gavl mod fjorden, så der sikres sammenhæng med nabobebyggelsen mod vest.

Garage og skur integreres i boligen. Integreret garage og skur, sikrer at bebyggelsen samles på grunden, så der gives plads til store grønne haver og udsigt til landskabet, naturen og vand fra flest mulig boliger. Administrationen vurderer at en bolig i 1½ plan med integreret garage og skur prismæssigt vil svare til et almindeligt parcelhusbyggeri med garage og skur adskilt fra boligen. 

De fritliggende enfamiliehuse inklusiv garage og skur placeres indenfor udlagte byggefelter. Placering af bebyggelsen indenfor byggefelter sikrer:

• At der så vidt muligt sikres udsigt til fjord og/eller sø fra flest mulig boliger, også fra de bagvedliggende enfamiliehuse i 2. række til fjorden.
• En bæredygtig byudvikling, grundet et mindre bygningsfodaftryk.
• En åben karakter mod fjorden - og dermed en harmonisk overgang fra boligområdet til det åbne englandskab.
• Mere plads til naturen omkring husene, så Naturbydelens kvaliteter fastholdes

Mod nord-vest planlægges for rækkehuse med egen have i 1-2 etager. Der gives mulighed for tæt-lav boliger på grunde 300-500m2 og/eller kompakt-lav boliger på grunde 200-300m2. Boligerne placeres som vist i princippet på disponeringsplanen. Bebyggelsen placeres omkring et rekreativt grønt fælles område. De enkelte haver orienteres så vidt muligt mod det rekreative område, hvor der også etableres LAR løsninger (lokal afledning af regnvand).

Dialog med lokale ejendomsmæglere
Administrationen har afholdt møde med flere lokale ejendomsmæglere vedrørende områdets attraktivitet og salgs potentiale. De fremmødte ejendomsmæglerne vurderede, at administrationens ideoplæg med forslag til disponering og bebyggelse kan sælges, og dermed opfylder de behov potentielle købere har til en fremtidig grund/bolig. 

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes under forudsætning af at:

• Der kan dispenseres fra skovbyggelinjen

• Der udarbejdes en vandhåndteringsplan

Den videre proces
Administrationen anbefaler at der afholdes en foroffentlig høring samt borgermøde. 

• Planloven
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Byrådet har afsat midler til planlægning og rådgiveromkostninger for lokalplanområdet.

Med lokalplanen gives mulighed for et større udbud af boligtyper i Naturbydelen i form af fritliggende enfamiliehuse med haver samt rækkehuse med haver. Når boliglokalplanen realiseres, styrkes Naturbydelens rolle som et attraktivt sted at bo med høj rekreativ værdi. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til boligformål ved Strandengen i Ringkøbing igangsættes, med udgangspunkt i at ovenstående administrative anbefalinger for planlægningen godkendes.
• Der afholdes en foroffentlig høring med udgangspunkt i vedlagte Ideoplæg
• Der afholdes et borgermøde i den foroffentlige høring

• Bilag 1 Vedtagne lokalplaner i Naturbydelen
• Bilag 2 Luftfoto med lokalplanafgrænsning
• Bilag 3 Matrikelkort
• Bilag 4 Naturbydelen - de 7 kvalitetskrav
• Bilag 5 Ideoplæg Strandengen
• Bilag 6 Tabel med boligtyper
• Bilag 7 Opmærksomhedspunkter

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Behandling af bemærkninger, idéer og forslag til temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande samt justering af temalokalplanområdets afgrænsning.

Sagsnr: 25-006249

Dagsordenen har til formål at behandle indkomne bemærkninger, ideer og forslag, samt tage stilling til den videre planlægning.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 17. december 2024 at igangsætte udarbejdelse af en temalokalplan, der skal fremme helårsbeboelse i udpegede områder i Hvide Sande. Administrationen har indkaldt bemærkninger, ideer og forslag til planlægningen i perioden 5. maj – 4. juni 2025, og der har i den forbindelse været afholdt to informationsmøder i byen.

Dagsordenspunktet var planlagt til behandling på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 30. september 2025, men blev udskudt med henblik på yderligere udredning.

Administrationen søger med denne sagsfremstilling at uddybe betydningen af temalokalplanen. Samtidig har administrationen på vegne af udvalget for Teknik- og Miljøudvalget afholdt et informations- og dialogmøde med deltagelse af udvalget, administrationen, byrådspolitikere fra Hvide Sande og udvalgte borgere. Mødet fandt sted den 29. oktober 2025. Det politiske ønske om mødet baserede sig på, at politikerne i udvalget modtog en række nye borgerhenvendelser efter høringen og umiddelbart forud for den berammede behandling af forslaget i udvalget den 30. september.  Mødet havde til formål at informere om temalokalplanens betydning og lytte til de pågældende borgers bekymringer, se bilag 1.

Indkomne bemærkninger, ideer og forslag

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget 35 høringssvar. I et høringssvar, der sendt på vegne af 104 borgere i Hvide Sande, foreslås det, at temalokalplanen bør gælde for hele byen. De øvrige høringssvar bakker om op en eller anden form for regulering af helårsboliger/sekundære boliger, men der er vidt forskellige holdninger til, hvor omfattende reguleringen bør være. Flere påpeger, at temalokalplanen, hvis den realiseres, vil få alvorlige, negative konsekvenser for huspriserne i Hvide Sande. Nogle foreslår forskellige retningslinjer og vilkår for brug af sekundære boliger.

Høringssvarene er vedlagt i bilag 2, og administrationens forslag til svar på bemærkninger er vedlagt i bilag 3.

Administrationens vurdering og anbefaling

Det er administrationens vurdering at jo længere der ventes med at regulere forholdet mellem helårsbeboelse og sekundære boliger, desto vanskeligere bliver det at vende udviklingen. Efterhånden som flere boliger tages i brug til fritidsformål, bliver det mere komplekst at genskabe en stabil beboersammensætning og et boligmarked, der understøtter et aktivt helårsliv. Udviklingen i tomme boliger forventes at fortsætte, hvis der ikke fastlægges en planmæssig ramme, som tydeliggør, hvilke områder der skal forbeholdes til helårsbeboelse.

Fastlæggelse af afgrænsning:

På baggrund af de indkomne bemærkninger, dialogen med borgerne i Hvide Sande på de afholdte informationsmøder samt administrationens gennemgang af byens boligområder, anbefales det, at det foreløbige forslag til temalokalplanens afgrænsning justeres. Uddybende begrundelse for administrationens forslag til justering af planområdet fremgår af bilag 4.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Der er ikke generel bopælspligt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Flere boliger i Hvide Sande er i dag ikke omfattet af en lokalplan, der stiller krav om helårsbeboelse. Det betyder, at disse boliger lovligt kan anvendes som sekundære boliger til fritidsformål og ferieudlejning.

En lokalplan medfører ikke handlepligt. Boliger, der i forvejen lovligt bruges som sekundære boliger må fortsætte som sådan.

En lokalplan kan ikke pålægge bopælspligt. Lokalplanen tvinger ikke ejeren til rent faktisk at bo og opholde sig i boligen. En helårsbolig, der står tom, bibeholder sin status som helårsbolig, selvom den ikke anvendes som fast bopæl.

Når et lokalplanforslag er offentligt bekendtgjort må der ikke begyndes forhold, som er i strid med lokalplanforslaget, se uddybning i bilag 5.

Planen har ingen betydning for eller indvirkning på kommunens økonomi.

Med temalokalplanen bliver det muligt at bremse den igangværende udvikling, hvor der gennem de senere år gradvist er sket en stigning i antallet af boliger, der anvendes som sekundære boliger, på bekostning af boliger til helårsbeboelse. Da mulighederne for at udlægge nye boligområder i Hvide Sande er begrænsede, er der en risiko for, at den omfattende anvendelse af eksisterende boliger til fritidsformål kan hæmme tilflytningen.

Temalokalplanen vurderes at have en positiv effekt på Hvide Sande ved at styrke grundlaget for helårsbeboelse og dermed skabe mere levende og stabile boligområder. En større andel fastboende forventes at øge tilstedeværelsen i hverdagen, fremme tryghed og styrke nabofællesskabet. Fastboende borgere er desuden en forudsætning for at opretholde byens offentlige og private servicefunktioner samt for at sikre opbakning til byens foreningsliv og lokale fællesskaber.

Omvendt er det en stor fordel for en by at eventuelle overskydende boliger gives nyt liv som sekundære boliger, som særligt ved hyppig anvendelse kan understøtte liv i byen, eksempelvis i form af detailhandel og kulturtilbud.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget:

1. Beslutter om planlægningen skal fortsættes.
2. Fastlægger afgrænsning med udgangspunkt i administrationens forslag til justeret afgrænsning, se bilag 4.
3. Godkender notatet med behandling af bemærkninger anvendes som svar.

• Bilag 1 - Oplæg fra informationsmødet d. 29 oktober 2025
• Bilag 2 - Indkomne bemærkninger, ideer og forslag - foroffentlig høring
• Bilag 3 - Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 4 - Justering af planområdets afgræsning
• Bilag 5 - Administrativt notat om temalokalplan og regulering af boligtyper i Hvide Sande

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at fortsætte planlægningen, herunder at igangsætte en fornyet offentlig høring i begyndelsen af 2026 med afsæt i et informationsmøde.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering, som skete i udvalget den 30. september 2025.

Siden sidste prioritering har kommunen modtaget to nye ansøgninger om planlægning fra eksterne parter. Derudover foreslår administrationen tre nye plansager.

Eksterne ansøgninger

1. Lodbjerghede Grundejerforening har på en enstemmig generalforsamling besluttet at ansøge om at begrænse sommerhusstørrelsen til maks. 120 m² – uanset grundstørrelse.

2. Den anden ansøgning omfatter et ønske om at modernisere den gældende planlægning for en enkelt matrikel på Herningvej, så der kan etableres bolig i stueplan i stedet for butik.

Administrativt foreslåede plansager

1. Lokalplanlægning i Lyne med henblik på at muliggøre etablering af en børnehave på Idrætsvej, hvor der i dag står tomme ældreboliger. Den private børnehave i Lyne ønsker at flytte til denne lokation.

2. Kommuneplanstillæg om skovrejsning, der skal gøre det lettere for både ansøgere og administrationen at få et klart overblik over områder, hvor skovrejsning umiddelbart kan tillades, og hvor der kræves en konkret vurdering før afgørelse.

3. Aflysning af lokalplan samt nyt kommuneplantillæg i Højmark for en kommunal ejendom og tidligere sognegård, som administrationen foreslår planlagt og solgt til boligformål.

En eventuel ny planlægning for biogasanlæg ved No afventer byrådets beslutning og håndteres derfor uden for denne prioriteringsrunde.

Administrationen arbejder aktuelt med 27 igangværende plansager, samt administrativt arbejde relateret til vedvarende energiprojekter både i bearbejdning og opstart.

Siden sidste prioritering i slutningen af september er tre nye sager opstartet: Foersom Biogas, undersøgelse af muligheder for jorddepot(er) og planlægning ved Mosegaardsvej i Skjern

Inden for de kommende tre måneder forventer administrationen, at der kan opstartes yderligere 1–2 nye sager. Derfor er der behov for en politisk beslutning om, hvilke sager der skal prioriteres snarest (prioritet 2).

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster: Undtagelsesvis kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre plansager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.
• 1. prioritet - igangværende: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.
• 2. prioritet - kommende: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer.
• 3. prioritet - afventende: Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis der fra politisk side er et ønske om at opprioritere en sag, er det nødvendigt at anden/andre sager nedprioriteres af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen.

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde, hvor kommunen har lokalplanpligt:

• Ansøgningstidspunktet
• Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen
• Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Haster

Administrationen anbefaler ikke, at nogen af de nye ansøgninger bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen anbefaler at planlægning for børnehave i Lyne får prioritet 1.

I øvrigt behandles planlægningsforespørgsler løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at tre planlægninger får prioritet 2. Det drejer sig om kommuneplantillæg vedrørende skovrejsning, samt de to mindre opgaver vedr. planmæssige ændringer for matrikel i hhv. Ringkøbing og Højmark, som skal give boligmuligheder..

3. prioritet afventende 

Administrationen anbefaler at planlægningen for begrænsning i sommerhusstørrelse får prioritet 3 i denne omgang, da sagen forventes at være mere ressourcetung end opgaverne vedr. Herningvej og Adelvej i hhv. Ringkøbing og Højmark.

Under prioritet 3 er der 7 kommunale planer, der afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af mere opdaterede initiativer.  6 sol-/vindmølleprojekter afventer fornyet politisk prioritering i forsommeren 2026. Derudover afventer ingen eksterne ansøgninger fra sidste prioritering ressourcer.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Byggemodning og jordforsyning
• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger
• Bygningsforbedringssager
• Campingsager
• Stillingstagen til diverse høringer og lignende
• Varmeprojekter
• Forespørgsler
• Opstart af Planstrategi 2026
• Planarbejde relateret til Grøn Trepart

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste november 2025.

• Bilag 1: Lokalplanprioriteringsliste november 2025

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen ønskede, at henvendelsen fra Lodbjerghede Grundejerforening om begrænsning i sommerhusstørrelse også får en prioritet 1.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Ansøgning om tilskud fra gearingspuljen til helårskælkebakke i Videbæk

Sagsnr: 25-024009

Videbæk Udviklingsforum søger om tilskud på 100.000 kr. fra gearingspuljen til etablering af helårskælkebakke i Videbæk.

Videbæk Udviklingsforum, der organisatorisk hører under Videbæk Borgerforening, har siden udarbejdelsen af Helhedsplan for Videbæk etableret flere arbejdsgrupper. Herunder en gruppe, der arbejder med området "Videbækken".

Med udsigten til mildere vintre har arbejdsgruppen nu planer om etablering af kunstgræs på den eksisterende høj i en bane på ca. 4 x 55 m. Dermed bliver der mulighed for at kælke hele året til glæde for hele lokalområdet.

Arbejdsgruppen har på nuværende tidspunkt indsamlet 65.000 kr. plus eget arbejde svarende til godt 40 procent af de budgerede udgifter på 175.000 kr., derfor søges om det resterende beløb på 100.000 kr. fra kommunens gearingspulje (detaljeret budget i bilag 1).

Gearingspuljen blev bevilget for at understøtte grønne projekter med en høj egenfinansiering.

Kriterier for bevilling:

• grønne projekter, som understøtter og fremmer tilgængeligheden og adgangen til natur

  og grønne områder samt etablering af rekreative faciliteter i Ringkøbing-Skjern Kommune.

• projektet skal have minimum 40 % egenfinansiering. Egenfinansieringen kan være i form af fondsmidler, statslige midler, privat indsamlede midler og brug af egen arbejdskraft.

Ingen bemærkninger.

Gearingspuljen er oprindelig en anlægskonto, der blev etableret ved budgetvedtagelsen i 2013. Fra budget 2022 er puljen flyttet fra anlægsområdet til driftsområdet. For perioden 2023-2026 finansierer puljen renovering af kunstværker med 200.000 kr. årligt.

Budget: 609.000 kr./år fra 2027. Indtil 2027 er den på godt 400.000 kr.

Der er indtil dags dato bevilget samlet 165.000 kr. fra gearingspuljen. Der er således 235.000 kr. til disposition til resten af 2025.

Projektet lever op til retningslinjerne for gearingspuljen og kan derved medvirke til at styrke den rekreative brug af området.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget bevilger 100.000 kr. til Videbæk Borgerforening til kunstgræs på kælkebakken finansieret af gearingspuljen

• Ansøgning om tilskud fra gearingspuljen til kunstgræs på kælkebakke

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Hans Pedersen rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at han ikke var inhabil.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Skader på kommunal beplantning forårsaget af private

Sagsnr: 25-021689

Hærværk og selvtægt på kommunale træer er et stigende problem, og med baggrund i konkrete hændelser i 2025, hvor borgere har fældet store kommunale træer for egen vindings skyld, ønsker administrationen med denne sag, at informere Teknik- og Miljøudvalget om værdiberegningerne og erstatningernes størrelse.

Træer har generelt set stor værdi for kommunen på flere måder. Træer bidrager til miljøet, borgerens livskvalitet og byens æstetik. De reducerer CO2, hjælper med at håndtere regnvand og skaber levesteder for dyr samt højner biodiversiteten. Samtidig forbedrer de byens udseende og skaber grønne områder, der fremmer sundhed og velvære.
Der henvises desuden til EU's forordning om naturgenopretning fra 18. august 2024, som forpligter medlemslandene til at genoprette naturen. Herunder er der blandet andet regler om fastholdelse af trækronedække. 

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere godkendt en praksis om kommunens håndtering af egne træer, samt borgeres ønsker om beskæring og fældning af træer på kommunale arealer. Den godkendte praksis er indført i Faghåndbogen, og beskriver blandet andet, at der stilles krav om genplantning, hvis der i særlige tilfælde fældes træer. Særlige tilfælde kan være ved risikotræer, der udgør fare for færdslen, er syge, eller forvolder skade på bygninger eller belægninger. En fældning eller beskæring skal desuden altid foretages af kommunen selv.
Vejledningen fastslår desuden, at hærværk og selvtægt på kommunens træer ikke accepteres, og at kendte gerningsmænd skal afkræves erstatning fastsat efter gældende norm for Værdisætning af Træer (Pt. VAT 19). Hvis gerningsmanden ikke kendes, skal hændelsen politianmeldes.

VAT 19 – Norm til beregning af erstatning for skadede træer i byrum, have, park og landskab er en metode til at fastsætte den økonomiske værdi af et træ, og det tab ejeren lider, hvis træet fældes eller ødelægges. VAT 19 anvendes på større træer, herunder bytræer og træer, som står et sted, hvor de udgør en vis værdi. Altså anvendes VAT19 ikke i skove, hvor der står mange træer sammen. VAT 19 er en anerkendt metode til at vurdere træers værdi, især ved skader som følge af uheld, hærværk eller ekspropriation. 

Beregningen tager blandt andet højde for:

• Træets art, alder, tilstand samt biologiske og økologiske betydning
• Udgiften til nyplantning
• Den tid, det tager for et træ at opnå tilsvarende størrelse
• Træets placering og funktion (f.eks. allétræer eller tæt bevoksning)
• Pleje og pasning af nyplantede træer i 5 år

Da vurderingen af træets funktion i nogen grad beror på et fagligt skøn, foretages beregninger af eksterne konsulenter. VAT 19 anvendes kun ved større skader. Ved mindre skader fastsættes i stedet en erstatning svarende til arealets retablering. Det vurderes fra sag til sag, om der er tale om en mindre eller større skade.

Tre konkrete VAT 19-beregninger er vedlagt som bilag. De tager udgangspunkt i faktiske sager fra 2025, hvor der er fældet større kommunale træer. De vedlagte eksempler viser, at der kan være tale om betydelige værdier, og dermed også store erstatningskrav, når der fældes kommunale træer.

I de 3 konkrete sager vil der blive afkrævet erstatning. Hvis ingen påtager sig ansvaret, anmeldes sagerne til politiet, jf. gældende praksis i faghåndbogen.

Vej og Park annoncerer hen over året om faktuelle forhold afhængig af årstiden, herunder f.eks. borgernes ansvar i forhold til beskæring af private beplantninger langs veje. I forbindelse med disse annonceringer, vil der fremover også blive informeret om regler og konsekvenser for træfældning på kommunale arealer.

Kommunens mulighed for at kræve erstatning, når private fælder eller beskadiger træer på kommunale arealer, hviler på de almindelige erstatningsretlige regler.

EU´s forordning om naturgenopretnings artikel 8 siger, at medlemsstaterne senest december 2030 skal sikre, at der ikke sker reduktion i byernes grønne områder og byernes trækronedække i forhold til 2024. Det betyder, at 2024 fungerer som referenceår, og at kommunerne i 2030 skal have sikret, at det samlede areal af grønne områder i byerne (og trækronedækket) ikke er mindre end det var i 2024. Forordningen er juridisk bindende og har til formål at beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemtjenester i byområder. Med det følger, at hvis der i perioden 2024-2030 sker en reduktion af grønne områder, skal det kompenseres inden 2030, så det samlede areal igen svarer til 2024 niveauet.

Ingen bemærkninger.

Sagernes håndtering støtter op om både Mobilitetspolitikken og Natur- og ressourcepolitikken

Det er vigtigt, at administrationen har mulighed for hurtigt at gribe ind, når der konstateres fældning af træer på kommunens arealer. Der skal derfor være en klar og ensartet praksis for, hvordan sådanne situationer håndteres.

Træer udgør en væsentlig værdi for kommunen – både æstetisk, miljømæssigt og økonomisk. Som et forebyggende tiltag bør det være alment kendt, at ødelæggelse af kommunale værdier ikke er uden konsekvenser.

Administrationen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning 

• EU forordningen vedrørende trækronedækket i byerne

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Lokaliseringstilladelse til ny gyllebeholder på adressen Lambækvej 28, 6940 Lem St.

Sagsnr: 25-016839

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget ansøgning om lokaliseringstilladelse til etablering af en ny gyllebeholder på 5.135 m³ med telt på landbrugsejendommen Lambækvej 28, 6940 Lem St. Ejendommen er landbrugsnoteret uden dyrehold og stuehus.

Beholderen placeres i tilknytning til en eksisterende gyllebeholder på 2.100 m³ og et maskinhus på ejendommen.

Begrundelse for ansøgningen
Ejendommen på Lambækvej 28, 6940 Lem St. er en ejendom uden beboelse med et jordtilliggende på 210 ha. Jordtilliggendet er en sammenlægning af ejendommene Lambækvej 28 og Lambækvej 59. Sammenlægningen er i proces ved landinspektør.

Den samlede opbevaringskapacitet vil efter den nye gyllebeholder være på 7.235 m³ (2.100 m³ + 5.135 m³). Den nye gyllebeholder er erhvervsmæssigt nødvendig for opbevaring af afgasset gylle, der skal anvendes på de ejede udbringningsarealer.

Placering og hensyn til omgivelserne
Beholderen opføres centralt for udspredningsarealerne, hvilket giver driftsmæssige fordele og reducerer transportbelastningen i højsæsoner. Administrationen vurderer, at der kan meddeles tilladelse til gyllebeholderens placering, idet der ikke er væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer, som taler afgørende imod placeringen.

• Afstanden til nærmeste nabobeboelser (Lambækvej 32 og 61) er ca. 210 meter.
• Beholderen placeres ca. 70 meter fra Lambækvej og opføres med teltoverdækning, med mørk nuance.
• Der stilles vilkår om slørende beplantning syd og sydøst for beholderen.

Offentlighed og høring
Udkast til tilladelsen har været i høring fra 6. oktober til 20. oktober 2025. Der indkom bemærkninger fra naboen på Lambækvej 27 vedrørende vejbelastning og transport, se bilag 1a+1b. Ejer har i bilag 2 kommenteret på bemærkninger fra naboen.

Administrationen vurderer,

• at forholdet vedrører offentlig vej og derfor reguleres efter færdselsloven.
• at ejer fortsat kan benytte den eksisterende ind- og udkørsel til den eksisterende gylletank, idet oversigtsforholdene er gode og de 2 eksisterende gyllebeholdere ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Etableringen af gyllebeholdere til modtagelse af afgasset husdyrgødning i tilknytning til udspredningsarealer understøtter kommunens klimapolitik om reduceret transport og fuld udnyttelse af al gylle i biogasanlæg.

Administrationen indstiller, at der meddeles lokaliseringstilladelse på vilkår til den ansøgte gyllebeholder.

• Bilag 1a - Fra nabo - Bemærkninger til opførsel om ny gyllebeholder
• Bilag 1b - Fra nabo - Kort med transportveje
• Bilag 2 - Fra ejer - Kommentarer til nabobemærkninger
• Bilag 3 -Udkast til placeringstilladelse til ny gyllebeholder på Lambækvej 28, Lem

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit

Sagsnr: 25-004927

Administrationen har udarbejdet forslag til nyt vandløbsregulativ for vandløb på Holmsland Klit. Det nye regulativ udarbejdes for at få ensartet administration- og vedligeholdelsesgrundlag for samtlige kommunale vandløb. Det nuværende regulativ er fra 1999.

Regulativet omfatter 46 vandløb med en samlet længde på 29,011 km og fastsætter bestemmelse om vandløbenes skikkelse, vandføringsevne og vedligeholdelse. Endvidere er udarbejdet redegørelse, væsentlighedsvurdering og miljøvurdering.

Det fremgår af vandløbsloven, at loven har til formål at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Vandløbene er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, men de er uden målsætning i vandområdeplanen. Regulativerne vurderes at være i overensstemmelse med vandløbsloven, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven.

Vandløbsloven, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven.

De kommunale vedligeholdelsesudgifter forbliver uændret. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at
regulativet fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

• Væsentlighedsvurdering
• vvm screening
• Redegørelse
• Regulativ for grøfterne på Holmsland Klit i pdf

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Landzonetilladelse til etablering af gyllebeholder på en landbrugsejendom uden dyrehold – Brejningvej 17, 6971 Spjald

Sagsnr: 25-014685

Ansøgning
Udvalget bedes tage stilling til, hvorvidt der kan meddeles landzonetilladelse til etablering af ny gyllebeholder med teltoverdækning på en landbrugsejendom uden dyrehold, beliggende på Brejningvej 17, 6971 Spjald.

Beholderen har en diameter på 37 meter og en højde af betonkanten på 4,5 meter, hvoraf 2 meter er over terræn og samlet højde med teltoverdækning på 9,3 meter over terræn samt en kapacitet på 5000 m³.

Den nye beholder skal opføres på stedet, hvor der i dag er en mindre gyllebeholder på 700 m³. Den nuværende beholder fjernes. Den nye beholder placeres i tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen. Der vil blive etableret beplantning syd for beholderen (bilag 3).

Ejendommen Brejningvej 17 har et jordtillæggende på 2,1 ha jord. Ansøgeren driver desuden ca. 130,2 ha landbrugsarealer omkring ejendommen, og yderligere 200,2 ha arealer længere væk fra den ansøgte placering (bilag 2).

Administrationens bemærkninger til ansøgningen

Den ansøgte gyllebeholder er større, end hvad der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendom på Brejningvej 17 alene. Den ansøgte gyllebeholder kræver derfor landzonetilladelse efter planlovens §35, stk. 1.

Der er vurderet, at gyllebeholderens størrelse er passende til den mængde husdyrgødning, der skal fordeles på de 130,2 ha, som ansøger driver omkring den ansøgte placering.

Placeringen af den nye gyllebeholder vil kræve at matrikelgrænsen flyttes, så gyllebeholderen ikke ligger på tværs af naboskellet. Ansøger ejer også naboejendommen på Brejningvej 15. Flytningen af matrikelgrænsen sikrer, at afstandskravet til nabomatriklen på 30 meter bliver overholdt. Der er i udkastet til landzonetilladelse sat vilkår om, at matrikelgrænsen omlægges, som det fremgår af den indsendte plan (bilag 3).

Ansøger har undersøgt alternative placeringer og indsendt begrundelse for hvorfor denne placering er valgt. Administrationen vurderer, at der er forhold der taler både for og imod den ønskede placering.
Argumenterne for placeringen er, at den eksisterende bebyggelse på Brejningvej 17 vil skærme mod indsigt til beholderen fra Brejningvej, og at der på den ansøgte placering allerede er en gyllebeholder, som erstattes. Modsat vil en alternativ placering på ansøgers ejendom på Brejningvej 15, betyde at beholderen vil ligge sammen med ejers øvrige gyllebeholdere (bilag 1). Ansøger oplyser i øvrigt, at placering ved Brejningvej 15 vil vanskeliggøre en eventuel fremtidig udvidelse af ejendommen, samt at en ny beholder på adressen vil kræve en ny indkørsel fra Brejning, hvilket administrationen ikke umiddelbart kan se er nødvendigt (bilag 7).

Ansøger oplyser, at der vil blive leveret afgasset gylle til beholderen, og estimerer ca. 322 transporter om året. Disse vil foregå af den eksisterende ind- og udkørsel til ejendommen.

Nærmeste nabobeboelse ikke ejet er af ansøger er adressen Brejningvej 21, placeret ca. 461 meter syd for den ansøgte placering (bilag 1).

Administrationen vurderer, at der ikke er væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø samt naboer, som taler afgørende imod placeringen.

Naboindsigelse

I forbindelse med nabohøringen indkom der en indsigelse fra Brejningvej 21. Indsigelsen omhandlede:

1. Et ønske om, at placeringen af gyllebeholderen ændres til at være på ejers husdyrejendom på Brejningvej 15.
2. Bekymringer om lugtgener.
3. Bekymringer om, at skærmene beplantning vil blive fældet.

Administrationens bemærkninger til naboindsigelsen

1. Administrationen bemærker, at en placering på Brejningvej 17 ville være skjult mod Brejningvej af eksisterende bebyggelse, og at der allerede er en gyllebeholder på den ansøgte placering, som erstattes. Dog er der også argumenter der taler for en alternativ placering på Brejningvej 15, sammen med ejers andre beholdere.

Se i øvrigt bilag 7, uddybende bemærkninger fra ansøger til den valgte placering.

2. Administrationen bemærker, at der er stor afstand til nabobeboelse, og at beholderen opføres med teltoverdækning.  Nabohensyn vedrørende lugtgener er dermed overholdt med den ansøgte placering. I udkast til landzonetilladelse stilles der vilkår om, at teltdugen kun må åbnes i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle.

3. Der er ligeledes i udkastet til landzonetilladelse sat vilkår om, at der skal etableres slørende beplantning mod syd senest et halvt år efter gyllebeholderens opførelse, eller alternativt senest ved førstkommende efterår. Der er sat vilkår om beplantningen skal vedligeholdes.

Planlovens §35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Etableringen af gyllebeholdere til modtagelse af afgasset husdyrgødning i tilknytning til udspredningsarealer understøtter kommunens klimapolitik om reduceret transport og fuld udnyttelse af al gylle i biogasanlæg.

Administrationen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til den ansøgte gyllebeholder på den ansøgte placering med de vilkår, som er angivet i udkastet til landzonetilladelse i bilag 6

• Bilag 1 Oversigtskort
• Bilag 2 Arealer drevet af ansøger nær den ansøgte placering
• Bilag 3 kort over beplantningsplan og ændret matrikelgrænse
• Bilag 4 Brejningvej 17 landzonetilladelse indsigelse fra nabo Brejningvej 21
• Bilag 5 Brejningvej 17 landzonetilladelse svar på indsigelse fra ansøger
• Bilag 6 Udkast til landzonetilladelse Brejningvej 17 6971
• Bilag 7 Uddybende bemærkninger fra ansøger til den valgte placering

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 2,520 mio. kr. Budgetopfølgningen for det skattefinansieret område viser et merforbrug på 3,480 mio. kr. Der forventes et mindre forbrug på det brugerfinansieret område med 6 mio. kr.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

 Budgetopfølgningen fordeler sig således:

På det skattefinansierede område forventes der et samlet merforbrug på 3,480 mio. kr., hvilket er 0,3 mio. kr. højere end sidste budgetopfølgning.

Det forventede merforbrug med 2,180 mio. kr. på Natur, Land og Vand er uændret og skyldes:

• Skadedyrsbekæmpelse (rotter) 1,3 mio. kr.
• Miljøområdet - mindre indtægter tilsyn 0,4 mio. kr. 
• Vandløbsvedligeholdelse 0,180 mio. kr.
• Renovering af legeplads Momhøje 0,3 mio. kr.

På Havneområdet forventes der et merforbrug på 0,3 mio. kr. og skyldes ekstra udgifter til oprensning af sejlrender og inderhavne. Det forventes, at merforbruget kan hentes i 2026.

Det forventede netto merforbrug på Trafik og Vej på 1 mio. kr. skyldes:

• Vejplanlægning og vejvedligehold 2 mio. kr.
• Kollektiv Trafik -1,0 mio. kr. (mindre forbrug)

De forventede merudgifter og mindre indtægter finansieres af overførte midler fra tidligere år.

De brugerfinansierede affaldsordninger skal hvile i sig selv. Det betyder, at gebyrindtægterne for hver ordning kun må dække de faktiske udgifter, og at eventuelle over- eller underskud skal udlignes gennem justering af gebyrerne.

Det forventede regnskab for 2025 viser et samlet mindre forbrug på 6,7 mio. kr. Det skyldes primært en underdækning på ca. 19 mio. kr. på indsamlingsordningen, som skal dækkes ind over de kommende år gennem gebyrindtægterne.

En oversigt over de forventede saldi for de enkelte ordninger fremgår nedenfor.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2025 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2025, anlæg Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Administrationen har udarbejdet 3. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2025. Der er pr. 31. oktober 2025 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 132,566 mio. kr. Der er oprindelig afsat 46,845 mio. kr. og der er overført 85,271 mio. kr. fra 2024.

Det forventede regnskab for 2025 udgør i alt 61,024 mio. kr. fordelt med 60,824 mio. kr. på det skattefinansierede område og 0,2 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Pr. 31. juli 2025 er der et samlet forbrug på 41,806 mio. kr. svarende til 32% af det samlede budget.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Som det fremgår af oversigten forventes der et restbudget på godt 71,5 mio. kr., der ikke anvendes i 2025. Hovedparten af midlerne er prioriteret og forventes anvendt i 2026. 

I forhold til sidste budgetopfølgning er det forventede regnskab nedjusteret med 7,886 mio. kr. Dette skyldes blandt andet sideudvidelsesprojektet i Sdr. Vium hvor projektet mod forventning er forsinket.

Af nedenstående oversigt er oplistet de projekter/puljer, hvor der er et mindre forbrug på over 2 mio. kr.

 Projekterne er igangsat og forventes gennemført i 2026. Renoveringen af haveanlæg fortsætter dog til udgangen af 2028 og projektet vedrørende forbindelse mellem hav og fjord til udgangen af 2027.

Det forventes at forlængelse af Amagervej afsluttes i løbet af 2027.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2025 tages til efterretning.

• Budgetopfølgning pr. 31.10.2025

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Prioritering af anlægsprojekter 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-025704

Formålet med denne dagsorden er, at prioritere anlægsprojekter under Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at der indstilles til Byrådet, at der gives enten en anlægsbevilling til nye projekter eller en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projekter der er afsluttet.

Der søges om i alt 3,637 mio. kr. til 5 projekter, hvoraf 3 er eksisterende projekter der afsluttes i 2025 med et forventet merforbrug. Herudover er der 2 projekter, der er igangsat på grund af trafikmæssig sikkerhed. Projekterne fremgår af tabel 1:

Tabel 1.

Sti mellem Skjern Å og Tarmvej.
Projektet er nu afsluttet og der har været en overskridelse på 0,556 mio. kr. Dette skyldes, at omkostningerne til hævning af det eksisterende stinet sammen med boardwalk-løsningen blev dyrere end først antaget. Merudgiften foreslås finansieret af puljen til lokale stinet.

Ladestander til elcykler.
Der var afsat et samlet budget på 0,781 mio. kr. til 8 mindre projekter, der som udgangspunkt var 100% finansiering fra Vejdirektoratet. Det samlede regnskab ser ud som følgende:

Tabel 2:

Nogle af de 8 projekter blev dyrere og enkelte blev billigere. Da Vejdirektoratet har forholdt sig til de enkelte projekter er der kun givet kompensation efter faktiske omkostninger eller det godkendte budget.

Cykelsti Sdr. Vium-Lyne.
Projektet der er finansieret af cykelstipuljen er nu afsluttet med et merforbrug på 1,016 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet:

• Fund af ”losseplads” som har gjort at en væsentlig mængde jord skulle bortskaffes.
• Ændring af afvandingsprojekt i forhold til skitseprojektet. Dette skyldes at den ledning som skulle modtage regnvandet ikke ville kunne klare den ekstra vand mængde og derfor skulle den opgraderes.
• Der er blevet fundet væsentlig flere markvandingsledninger end hvad der var antaget i projektet og dette har medført at disse skulle enten forlænges eller helt flyttes.
• Der har været ekstra omkostninger i forbindelse med taksation.
• Der har været en ekstra forbrug af sand i henhold til hvad der var projekteret.

Udskiftning og vejopbygning Vester Bardevej
På denne vejstrækning er der konstateret to markante sætninger – én over ca. 100 meter og én over ca. 30 meter. Årsagen er utilstrækkelig afvanding, som har medført, at vejopbygningen står vandmættet store dele af året. Det betyder, at bæreevnen er svækket, og at trafikanternes sikkerhed kompromitteres. Området er beliggende i lavbundsterræn, hvilket stiller store krav til et velfungerende afvandingssystem. En mangelfuld vedligeholdelse af dræn og grøfter uden for vejarealet har forstærket problemet og bidraget til de nuværende forhold.

Der er derfor behov for en hurtig indsats med etablering af forbedret afvanding og stabilisering af vejopbygningen. En udskydelse af projektet vil resultere i yderligere nedbrydning og øgede omkostninger på sigt.

Administrationen anbefaler, at vejkassen udskiftes, der etableres et nyt afvandingsrør under vejen og at afvandingssystemet oprenses.

Vejopbygning/klimasikring Vellingvej
På denne vejstrækning opleves der i øjeblikket alvorlige problemer som følge af et markant vandtryk i undergrunden. Den høje vandmængde har medført, at rabatten er begyndt at skyde ud, hvilket betyder, at den ikke længere yder den nødvendige sidestabilisering af vejkassen. Dette medfører en tydelig risiko for, at vejen sætter sig yderligere og dermed forringes både bæreevne og trafiksikkerhed. En hurtig realisering af projektet er afgørende for at undgå permanente sætningsskader og yderligere forringelse af vejens tilstand.

Administrationen anbefaler, at grøften rørlægges, og at der etableres et effektivt drænsystem, som kan aflede de store vandmængder omkring vejkassen.

Administrationen forslår at den samlede merudgift på 3,637 mio. kr. finansieres jf. tabel 3.

Tabel 3:

Det bemærkes, at cykelstiprojektet Vinterleje-Nymindegab først forventes helt afsluttet i 2026, men at der forventes et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. Det bemærkes videre, at cykelstipuljen for 2025 og 2026 er disponeret til projektet langs Skjernvej og Videbækvej.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

• der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og der afsættes og frigives et rådighedsbeløb til projekterne Sti mellem Skjern Å og Tarm med 0,556 mio. kr., Ladestander til elcykler med 0,225 mio. kr. og cykelsti Sdr. Vium-Lyne med 1,016 mio. kr.
• der afsættes frigives et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til projekterne Udskiftning og vejopbygning V. Bardevej med 0,740 mio. kr. og Vejopbygning og klimasikring Vellingvej på 1,1 mio. kr.
• bevillingerne og rådighedsbeløb finansieres jf. tabel 3 i sagsfremstillingen.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Prioritering af vejanlægsprojekter i Søndervig

Sagsnr: 20-021511

Formålet med denne dagsorden er at prioritere anlægsprojekter i Søndervig med henblik på, at der indstilles til Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projektet Kanalisering af Søndervig Landevej og at samle anlægsbudgetter til etablering af p-pladser Nyhavn.

Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej:
Etablering af kanaliseringsanlæg mv. på Søndervig Landevej er endelig afsluttet og der er brugt i alt 5,739 mio. kr. på projektet. Den samlede økonomi fremgår af nedenstående oversigt

Det bemærkes, at der budgetmæssigt mangles 2,239 mio. kr. I forbindelse med fastsættelse af budgettet blev der reserveret 5 mio. kr., men det fulde beløb blev formelt set ikke afsat, og der er afsat i alt 3,5 mio. kr. Der henvises til sag behandlet i Byrådet den 20. februar 2024.

Det manglende budget på 2,239 mio. kr. foreslås finansieret af anlægspuljen til projekter i Søndervig, hvor der står 2,271 mio. kr.

Prioritering af projekter Søndervig:
Der er løbende afsat budget til forskellige projekter i Søndervig. Fælles for følgende projekter er, at de har sammenhæng med etablering af p-pladserne i Nyhavn, og det vil være svært at adskille økonomien mellem projekterne. Administrationen foreslår derfor at samle projekterne under projektet Etablering af p-pladser i Nyhavn.

Det drejer sige om følgende projekter:

Tabel 1:

Etablering af vente- og servicefaciliteter Nyhavn:
Der anlægges en samlingsplads med faciliteter til ophold, og der er anlagt forsyning for placering af en toiletbygning, og for installering af ladestationer.

Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig:
Sikring af parkeringspladsen ift. klimahændelser. Herunder er hele arealet blevet hævet, og det skal sikres med tilbagestop at vandet ikke kommer ind fra fjorden og oversvømmer arealet.

Ombygning af Søndervig Klitvej:
Forbedring af forhold til at sikre, at fodgængere fra Nyhavn området trafiksikkert kan komme ind til Søndervig bymidte og Vesterhavet.

Skilte og optimering af signalanlæg, Søndervig:
Signalanlægget er tilpasset ift. projekter på Søndervig Landevej og Søndervig Klitvej. Der er flyttet signalmaster og installeret nyt styresystem, som skal være med til at sikre optimal afvikling i krydset. Vejvisningen skal desuden tilpasses omkring hele Søndervig by.

Anlægspulje vejprojekter Søndervig:
Restmidler der søges anvendt til p-plads projektet.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

• der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 2,239 mio. kr. til Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej finansieret af anlægspuljen til projekter i Søndervig
• budgetterne i tabel 1 på i alt 11,032 mio. kr. flyttes til projektet Etablering af p-pladser Nyhavn og der gives en anlægsbevilling på beløbet med frigivelse rådighedsbeløbet.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Behandling af udtalelse fra Ankestyrelsen

Sagsnr: 24-014837

Ankestyrelsen afgav den 26. marts 2025, udtalelse i en sag, hvor der blev klaget over Ole Nyholm Knudsens, Marie Kamp Froms og Rita Byskovs habilitet i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af to anmodninger om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål (biogasanlæg med relaterede erhverv og tekniske anlæg). Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af to sager om vedtagelse af lokalplaner for områder til tekniske anlæg (biogasanlæg). Ankestyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag 1.

I den ene sag havde RKB Bioenergi A/S anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv) ved Novej, Ringkøbing. I den anden sag havde Naturbiogas Ejstrup ApS anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv og tekniske anlæg) ved Holstebrovej/Hvingelvej.

Ankestyrelsen anmodede i sit brev af 26. marts 2025 Ringkøbing-Skjern Byråd om at oplyse, hvad udtalelsen gav anledning til.

Sagen om RKB Bioenergi A/S - Novej

Sagen, hvor RKB Bioenergi A/S havde anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Novej, Ringkøbing, var, inden Ankestyrelsens udtalelse forelå, blevet påklaget til Planklagenævnet. Ankestyrelsen meddelte Ringkøbing-Skjern Kommune, at Ankestyrelsen var indforstået med, at kommunen afventede Planklagenævnets afgørelse, før kommunen oplyste Ankestyrelsen om, hvad udtalelsen gav anledning til.

Planklagenævnet traf den 27. oktober 2025 afgørelse i sagen. Planklagenævnet vurderede, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet fandt endvidere, at Marie Kamp From var inhabil ved Byrådets behandling af sagen.  Planklagenævnet fandt endelig, at Rita Byskov ikke var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet ophævede på baggrund af Ole Nyholm Knudsens og Marie Kamp Froms inhabilitet lokalplanen. Planklagenævnets afgørelse vedlægges som bilag 2.

Sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS - Holstebrovej/Hvingelvej

Sagen, hvor Naturbiogas Ejstrup ApS anmodede om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Holstebrovej/Hvingelvej, kunne ikke påklages, idet der ikke blev udarbejdet lokalplan. Ankestyrelsen var også i denne sag indforstået med, at kommunen afventede Planklagenævnets afgørelse, før kommunen oplyste Ankestyrelsen om, hvad udtalelsen gav anledning til.

I forhold til denne sag, indstiller administrationen, at Byrådet anmoder Ankestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt Ankestyrelsen finder, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS.

Dette skyldes blandt andet

1. at Planklagenævnets begrundelse for inhabilitet for Ole Nyholm Knudsen ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen om RKB Bioenergi A/S er konkret og vurderet i forhold til, at ansøger i denne sag var koncernforbundet med det selskab, hvor Ole Nyholm Knudsen er direktør. Det selskab Ole Nyholm Knudsen er direktør i, er ikke koncernforbundet med ansøger i sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS. Hertil kommer, at Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvilket Planklagenævnet afviser. Planklagenævnet fandt, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5 ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder,  

2. at Planklagenævnet bemærkede, at det forhold, at Marie Kamp Froms bror og far tilsammen ejede 2,67 % af aktierne i RKB Bioinvest A/S på tidspunktet for sagens behandling, efter nævnets opfattelse, ikke i sig selv kunne føre til, at der forelå inhabilitet. Dette var en del af Ankestyrelsens begrundelse for at finde Marie Kamp From inhabil. 

3. at Planklagenævnet fandt, at Rita Byskov ikke var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen om RKB Bioenergi A/S, idet Rita Byskovs ægtefælles økonomiske i sagen ikke havde en sådan karakter eller styrke, at der forelå inhabilitet, mens Ankestyrelsen fandt, at Rita Byskov var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagerne som følge af hendes ægtefælles økonomiske interesse i planlægningen af begge sager om biogasanlæg. 

4. at ansøger i Naturbiogas Ejstrup ApS ikke den samme som ansøger i RKB Bioenergi A/S, hvorfor spørgsmålet om inhabilitet også bør behandles særskilt for hver enkelt sag,

Hertil kommer, at Planklagenævnet, som klageinstans på planområdet, besidder en specialistviden indenfor planlovs området, herunder i forhold til, hvornår der foreligger inhabilitet i plansager.

For yderligere bemærkninger for at anmode Ankestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile i sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS, se vedlagte udkast til brev til Ankestyrelsen (bilag 3).

Administrationen bemærker herudover, at konsekvensen af Ankestyrelsens vurdering af habilitet, er, at byrådsmedlemmer, der deltager i ledelsen af eller har været medstifter af et selskab, der har noget med biogas at gøre, eller har familie (ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående) der har været medstifter eller deltaget i ledelsen af et selskab, der har noget med biogas at gøre, vil være generelt inhabile ved behandling af alle biogassager i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationen anbefaler, at vedlagte udkast til brev til Ankestyrelsen godkendes til fremsendelse til Ankestyrelsen.

Den kommunale styrelseslov § 14.

Forvaltningslovens § 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at

• Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at tage Planklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2025 til efterretning, og at Byrådet beslutter at genoptage sagen, hvor RKB Bioenergi A/S anmodede om igangsættelse af et plangrundlag for et område til teknisk formål ved Novej, Ringkøbing, og at
• Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at anmode Ankestyrelsen om at genoverveje hvorvidt Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen, hvor Naturbiogas Ejstrup ApS anmodede om igangsætning af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Holstebrovej/Hvingelvej.
• Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udkast til brev til Ankestyrelsen.

• Ankestyrelsens udtalelse af 26. marts 2025.
• Planklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2025.
• Ankestyrelsens sagsnummer 23-81287.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ole Nyholm Knudsen og Rita Byskov rejste spørgesmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at de begge var inhabile. Olen Nyholm Knudsen og Rita Byskov deltog ikke i behandlingen af sagen.

• Rita Byskov ()
• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

20 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• Orientering om godkendelse af betalingsvedtægter og legalitetsgodkendelse af spildevandstaktser for Ringkøbing-Skjern Forsyning for 2026

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Takster, RKSK Forsyning
• Henvendelse vedrørende råstoffer

Kopier link til punktet  -   Print

21 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.