Referat: 7. oktober 2026 kl. 08:00
Deltagere
- Vivi Altenburg
- Birgitte Skovkær
- Linda Nielsen
- Susanne Kristensen
- Lennart Qvist
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2025
- Status på arbejdet med ungeindsatsen
- Budgetopfølgning ultimo september 2026
- Takster 2027 for ældreområdet
- De fysiske rammer for det kommunale Køkken Åkanden
- Godkendelsesmodel til private leverandører af helhedspleje
- Opfølgning på proces om politisk retning på ældre- og sundhedsområdet
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningÆldre- og Sundhedsudvalget godkendte, at punkt 7 Godkendelsesmodel til private leverandører af helhedspleje på dagens dagsorden udgik fra dagens dagsorden.
Kopier link til punktet - Print
2 : Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2025
Sagsnr: 26-016664
SagsfremstillingAnkestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven behandle danmarkskortene på et møde.
Hvad viser danmarkskortene?
Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:
- Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, som har klaget.
- Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen.
- Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen.
Danmarkskortene 2025
Der er offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2025:
- Danmarkskortet for socialområdet generelt. Her indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både voksenområdet og børneområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2025
- Danmarkskortet specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2025
- Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2025
Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) viser en omgørelsesprocent på 56 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 46,8 % på landsplan.
Danmarkskortet for børnehandicapområdet (nr. 2) viser en omgørelsesprocent på 64 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 58,6 % på landsplan.
Danmarkskortet for voksenhandicapområdet (nr. 3) viser en omgørelsesprocent på 55 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 43,3 % på landsplan.
Ankestyrelsens afgørelser inden for børneområdet
Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet 22 klagesager vedrørende afgørelser på børneområdet mod 32 klagesager i 2024. Omgørelsesprocenten er steget fra 31,3 % i 2024 til 59,1 % i 2025.
Af de 22 realitetsbehandlede klagesager i 2025 har Ankestyrelsen truffet følgende afgørelser:
- Stadfæstede: 9
- Ændrede eller ophævede: 8
- Hjemviste: 5
Stigningen kan umiddelbart fremstå markant, men skal ses i sammenhæng med det relativt begrænsede antal realitetsbehandlede klagesager, hvor få sager kan have stor betydning for den samlede procent.
Der træffes hvert år et betydeligt antal afgørelser på børneområdet, hvoraf kun en mindre andel påklages. Der træffes blandt andet mange afgørelser om støttende indsatser efter § 32 og økonomisk støtte efter § 35, eksempelvis familiebehandling, kontaktperson, efterskoleophold og støtteophold i familiepleje. I 2025 er der truffet 444 afgørelser på disse to områder, mens Ankestyrelsen alene har realitetsbehandlet én klagesag. Samlet set er ca. 2 % af Familierådgivningens afgørelser i 2025 blevet påklaget til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsens afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg
Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet 45 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 36 klagesager i 2024. Omgørelsesprocenten er faldet fra 61,3 % i 2024 til 53,3 % i 2025.
Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 45 sager, som er realitetsbehandlet i 2025:
- Stadfæstede: 21
- Ændrede eller ophævede: 0
- Hjemviste: 24
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 79b.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingFormålet med danmarkskortene er at øge den lokalpolitiske opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedholdelig sagsbehandling.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget:
- drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
- anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet at drøfte statistikken over
Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
- Sammenligning af omgørelsesprocenter med tidligere år
- Afgørelser inden for børneområdet 2025
- Afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg i 2025
- Høringssvar vedrørende danmarkskortet
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede statistikken over Ankestyrelsens behandlingen af klagesager på socialområdet. Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
Ældre- og Sundhedsudvalget har modtaget høringssvar fra Ældrerådet d. 6. oktober 2026 (bilagt referatet). Ældre- og Sundhedsudvalget tager høringssvaret til efterretning.Kopier link til punktet - Print
3 : Status på arbejdet med ungeindsatsen
Sagsnr: 23-007478
SagsfremstillingByrådet drøftede på temadagen om ungeindsatsen i december 2023 en række anbefalinger til at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job og gav politiske signaler til det videre arbejde med anbefalingerne.
I forlængelse af Byrådets temadag godkendte de fire politiske udvalg, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, på møderne i december 2024 rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder at administrationen arbejder videre med de 7 spor som anbefalet i rammenotat 2.
De fem politiske udvalg, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, følger op på ungeindsatsen to gange årligt.
Status på ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Ungecenter Ringkøbing-Skjern åbnede den 23. februar 2026 og har siden da budt velkommen til mange unge uden for uddannelse og job. Fremadrettet vil alle fagområder have medarbejdere fysisk til stede i Ungecenteret med henblik på at kunne hjælpe de unge i forhold til job, uddannelse og fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.
Nationale målsætninger for ungeindsatsen
Ungeindsatsen bygger på følgende nationale målsætninger:
- Mål 1: I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
- Mål 2: I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
Status på det nationale mål 1
Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 1 ved en opgørelse af andelen af en ungdomsårgang, som har fuldført en ungdomsuddannelse 8 år efter afslutningen på 9. klasse.
Ministeriets opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at 87,1 procent af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2016, fuldførte en ungdomsuddannelse. Andelen var 89,8 procent for årgangen 2015. Andelen er derfor faldet, når man sammenligner årgangene 2015 og 2016. Andelen på landsplan var 85,9 procent i 2016. Andelen er således fortsat højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan.
Status på det nationale mål 2
Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 2 ved at opgøre andelen af 15-24-årige unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet.
Andelen af 15-24-årige unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke havde tilknytning til
uddannelse eller arbejdsmarkedet, var 6,3 procent i 2025. Andelen på landsplan var ligeledes 6,3 procent i 2025. I Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som på landsplan er der sket et fald i andelen af unge udenfor uddannelse og job fra 2024 til 2025.
Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelse over unge udenfor uddannelse og job
Børne- og Undervisningsministeriet følger kun op på de nationale målsætninger én gang årligt. Administrationen har derfor udarbejdet en opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune, som opdateres to gange årligt. Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelse indeholder desuden mere detaljeret information om de unge udenfor uddannelse og job, end det er tilfældet for ministeriets opgørelse.
Ringkøbing-Skjern Kommunes opgørelse viser overordnet set nogenlunde status quo i antallet af unge udenfor uddannelse og job, når man ser på udviklingen fra juni 2025 til juni 2026. Der ses dog en stigning i antallet af 15-17-årige unge udenfor uddannelse og job, mens der er et fald i antallet af 18-24-årige unge udenfor uddannelse og job.
Opgørelsen over unge udenfor uddannelse og job er uddybet i vedhæftede bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingUngeindsatsen før, i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern har til formål at nedbringe antallet af udsatte unge uden for uddannelse og job.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Overblik over data vedrørende effekten af ungeindsatsen juni 2026
- Rammenotat 2 - Ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Bilag til rammenotat 2 Kommunale indsatser i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern
Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
4 : Budgetopfølgning ultimo september 2026
Sagsnr: 25-021437
SagsfremstillingDenne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Ældre- og Sundhedsudvalget.
Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for september 2026 for udvalgets område:
Budgetopfølgningen ultimo september for de centrale budgetområder under Ældre- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. Derved er resultatet forværret med 0,6 mio. kr.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
- Budgettet til Helhedspleje/visiterede timer er forbedret med 0,3 mio. kr. Forbedringen skyldes primært forventende mindre udgifter til Hjemme- og sygeplejens biler.
- Mellemkommunale betalinger (køb og salg af hjemmehjælp eller ophold i plejebolig): For det aktuelle antal borgere fra/i andre kommuner, er der foretaget en vurdering af udgiften for 2026, som medfører en forværring på 0,9 mio. kr. Udviklingen skyldes fraflyt af borgere til andre kommuner.
Området er aktivitetsstyret, og administrationen følger derfor udviklingen månedligt om det aktuelle niveau. Der må forventes naturlige udsving i prognosen i takt med ændringer i antallet af borgere og sager. - Sundhedscenter Vest er forværret med 0,1 mio.kr., hvilket primært skyldes stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiInklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo september 2026 for Ældre- og Sundhedsudvalget således ud:
Den aktuelle forventning hos de decentrale enheder er et samlet merforbrug på 12,5 mio. kr.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, at
- budgetopfølgningen tages til efterretning
Ingen bilag.
BeslutningÆldre- og Sundhedsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
5 : Takster 2027 for ældreområdet
Sagsnr: 25-022671
SagsfremstillingAdministrationen fremsender takster for ældreområdet 2027 til godkendelse.
Generelt er taksterne fremskrevet med KL's fremskrivningsprocenter eller statens satsreguleringsprocent.
På aktivitetsområdet er taksterne vedrørende medlemskort og ekstra pris for ikke-medlemmer pr. fremskrevet til 2027.
På ældreområdet er taksterne vedrørende servicepakker og vaskepriser genberegnet på baggrund af regnskab 2025 og fremskrevet til 2027.
På madserviceområdet udmelder Børne-, Ældre- og Boligministeriet en maksimal månedstakst for
døgnkost samt takst pr. portion madservice. Afviger disse takster fra de beregnede takster, vil
taksterne efterfølgende blive ændret til Børne-, Ældre- og Boligministeriets gældende takster.
Taksterne fremgår af bilag 1 for Sundhed og Omsorg.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nummer 1719 af 18. december 2025 - Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83, 83 b og 84.
Bekendtgørelse nummer 31 af 12. januar 2026 - Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning. Den er gældende og er udstedt med hjemmel i ældrelovens § 6, stk. 2, og § 33, stk. 5 og 6. ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomi - og Koordinationsudvalget og Byrådet, at
- de vedlagte takster 2027 godkendes
- såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger fra Børne-, ældre- og Boligministeriets takster så anvendes Børne-, ældre- og Boligministeriets pris.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte vedlagte takster for 2027.
Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte, at såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger fra Børne-, ældre- og Boligministeriets takster, så anvendes Børne-, ældre- og Boligministeriets pris.
Sagen sendes videre til Økonomi - og Koordinationsudvalget og Byrådet til godkendelse.
Kopier link til punktet - Print
6 : De fysiske rammer for det kommunale Køkken Åkanden
Sagsnr: 23-002794
SagsfremstillingÆldre- og Sundhedsudvalget har behov for at drøfte den videre proces for de fysiske rammer for Køkkenet Åkanden, da budgetforliget for budget 2027-2030 indeholder en udsættelse af udbudsprocessen vedr. lejemodel. Det kommunale Køkken Åkandens fysiske rammer er i dag nedslidte, utidssvarende og mangler plads til den nuværende produktion. Siden 2022 har Social- og Sundhedsudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget drøftet forskellige scenarier for køkkenets fremtid.
Baggrund
De fysiske rammer for Køkken Åkanden fra 1974 fremstår i dag som nedslidte, utidssvarende og plaget af højt grundvand. Produktionsmængden i køkkenet betyder, at fødevaremyndighederne vurderer, at køkkenet skal gå fra detailgodkendelse til engrosgodkendelse. Åkanden kan ikke leve op til de ekstra krav i de eksisterende fysiske rammer. Eksterne rådgivere vurderer desuden, at en renovering og udvidelse ikke vil kunne sikre den ønskede produktion, rette arbejdsmiljø og en mere effektiv drift.
I 2023 undersøgte Social- og Sundhedsudvalget forskellige modeller for den fremtidige madservice, herunder kommunal produktion og konkurrenceudsættelse. Byrådet afsatte 500.000 kr. til en analyse, og udvalget besluttede i oktober 2023, at der skulle udarbejdes et bredt sammenligningsgrundlag.
Rådgivningsfirmaet PwC fremlagde i maj 2024 en analyse af følgende scenarier:
- Nyt kommunalt køkken på bar mark med to forskellige kapacitetsniveauer.
- Etablering af nyt kommunalt produktionskøkken i lejede lokaler.
- Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktionen.
- Delvis konkurrenceudsættelse kombineret med renovering af Åkanden.
- Samproduktion med andre kommuner.
PwC anbefalede, at kommunen arbejdede videre med enten et nyt kommunalt køkken på bar mark med stor kapacitet eller et kommunalt produktionskøkken i lejede lokaler. Samtidig anbefalede PwC, at de decentrale køkkener blev nedlagt, og at produktionen blev samlet i ét centralt køkken.
I maj 2024 besluttede et flertal i Social- og Sundhedsudvalget at arbejde videre med et kommunalt produktionskøkken i lejede lokaler. Sagen blev begæret behandlet i Byrådet, som i juni sendte den tilbage til fornyet udvalgsbehandling. I august 2024 fastholdt udvalgets flertal valget af lejede lokaler, men besluttede enstemmigt, at produktionen i de decentrale køkkener skulle fortsætte uændret.
Det nytiltrådte Ældre- og Sundhedsudvalg blev i foråret 2026 forelagt en økonomisk redegørelse samt status på den igangværende proces vedrørende udbud af lejeaftale til Åkandens madproduktion. Udvalget tog statussen til efterretning og bad om en særskilt orientering om udbudskriterierne.
Byrådet forventes at vedtage et budget for 2027-2030, hvor det planlagte udbud på det kommunale køkken Åkanden udsættes, mens man afsøger alle muligheder. Baggrunden er, at et udbud kræver, at kommunen deponerer 60 mio. kr., hvilket sætter likviditeten under pres.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiI 2024 blev der afsat 0,5 mio. kr. til eventuelle konsulentudgifter i forbindelse med analysen af madserviceområdet. Her er et ikke disponeret restbudget på 0,230 mio. kr. I budget 2025 blev der afsat 0,700 mio. kr. til processen omkring udbud af et køkken kommunen kan leje. Her er et ikke disponeret restbudget på 0,565 mio. kr. Således er der et ikke disponeret restbudget på i alt 0,795 mio. kr.
Som en del af budgetforliget for 2027 forventes i budget 2027 afsat et estimeret beløb til husleje på 4 mio. kr. årligt fra 2028. Der er ikke afsat midler til nedrivning af Åkanden.
Fremadrettet er det umiddelbart nedenstående scenarier, som er i spil:
- Udbud af et køkken, som kommunen kan leje sig ind i (svarende til forliget for budget 2027). Her vil være tale om en udgift til deponering svarende til byggeomkostningerne. Deponeringen belaster kassebeholdningen, men ikke anlægsrammen. Deponeringsudgifter frigives i lige rater over 25 år. Herudover vil der være lejeudgift, som belaster servicerammen. Størrelsen af de konkrete udgifter afhænger af udbuddet.
- Byggeri af et kommunalt køkken vil belaste kassebeholdningen og anlægsrammen, men kræver ikke deponering. Der skal afsættes et driftsbeløb til fremadrettet vedligehold af det kommunale køkken og løbende udskiftning af køkkeninventar. Driftsbeløbet er en serviceudgift.
- Udlicitering af madservice: her vil der hverken være investeringsudgifter eller deponeringsudgifter og driftsudgiften vil i udgangspunktet svare til kommunens nuværende udgift – afhængig af resultatet af et udbud. Resultatet af et udbud kan ikke kontrolleres op imod et kommunalt kontrolbud, fordi kommunen ikke selv har en lokation, hvor vi kan producere mad.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
- drøfter den videre proces vedrørende Åkanden på baggrund af at den forventede vedtagelse af budget 2027 inklusiv udsættelse af det planlagte udbud af Åkanden og
- giver administrationen retning for hvilke muligheder, der skal belyses i det videre arbejde.
Ældre- og Sundhedsudvalget havde en indledende drøftelse og afgav politiske signaler til det videre arbejde, herunder et ønske om, at Økonomi og Koordinationsudvalget præciserer beslutningen truffet i budgetforliget for 2027 omkring udsættelse af det planlagte udbud af Åkanden.
Ældre- og Sundhedsudvalget har modtaget høringssvar fra Ældrerådet d. 6. oktober 2026 (bilagt referatet). Ældre- og Sundhedsudvalget tager høringssvaret til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
7 : Godkendelsesmodel til private leverandører af helhedspleje
Sagsnr: 25-017740
SagsfremstillingPå møderne i Ældre- og Sundhedsudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 19. og 20. august 2026 blev der præsenteret et materiale til en godkendelsesmodel til private leverandører af helhedspleje i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I forbindelse med præsentationen af materialet blev der lagt op til en drøftelse af en række krav til potentielle private leverandører, herunder om:
- Økonomiske forhold, egenkapital, soliditetsgrad, anfordringsgaranti og maksimum gæld til det
offentlige
- kapacitet, antal fuldtidsansatte (årsværk)
- dokumenteret erfaring.
Udvalgene tog det foreliggende materiale til godkendelsesmodellen til efterretning og afgav politiske signaler vedrørende nogle af kravene, som efterfølgende er afsøgt af administrationen. Resultatet forelægges for de politiske udvalg på møderne den 7. og 8. oktober.
De politiske udvalg besluttede endvidere, at kravene efterfølgende sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
Anbefalinger vedrørende krav
Administrationen har afsøgt de politiske signaler vedrørende nogle af kravene. Resultatet kan ses i det vedhæftede bilag Overblik over spørgsmål, vurdering og anbefaling vedrørende krav til private leverandører af helhedspleje.
Anbefalingerne kan opsummeres, som følger:
- at kravet om ingen offentlig gæld ændres til ”må ikke have gæld til offentlige myndigheder, på 50.000 kr. eller der over”.
- at kommunen ikke graduerer de økonomiske krav til leverandører.
- at den/de private leverandører varetager helhedspleje på lige fod med den kommunale leverandør, dvs. inklusiv natdækning.
at opretholde den tidligere politiske beslutning om, at private leverandører skal kunne levere ydelser og forløb til de visiterede borgere, der har valgt leverandøren, inden for hele kommunens geografiske område.
at der ikke stilles krav om, at private leverandører skal indgå samarbejde med lokale leverandører.
at udvalgene træffer beslutning om valg af scenarie for inddragelse af målgruppen af borgere under 67 år i forhold til den foreliggende godkendelsesmodel.
at §86 i Serviceloven udgår af godkendelsesmodellen.
Den videre proces
Udkastet til krav til private leverandører af helhedspleje efter Ældreloven sendes i høring i henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet i perioden fra 22. oktober til 19. november 2026.
Det samlede materialet til godkendelsesmodellen til private leverandører af helhedspleje, inklusiv økonomiske beregninger og høringssvar fra rådene om krav, behandles på møderne i Ældre- og Sundhedsudvalget den 9. december og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 10. december 2026.
Efter sidstnævnte møde forventes sagen oversendt til behandling i Økonomi- og Koordinations-udvalget den 11. januar 2027 og endelig godkendelse i Byrådet 19. januar 2027.
Leder af Myndighedsafdelingen Kirsten Bjerg, Specialkonsulent Lene Vesely og Økonomikonsulent Alexander Kjeldgaard deltager på punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingÆldreloven, LOV nr. 1651 af 30/12/2024
Lov om Social Service, LBK nr. 1129 af 22/09/2025
Sundhedsloven, LBK nr. 275 af 12/03/2025 ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles, at Ældre- og Sundhedsudvalget
- tager administrationens anbefalinger vedrørende kravene til private leverandører af helhedspleje til efterretning
- træffer beslutning om valg af scenarie for inddragelse af målgruppen af borgere under 67 år i forhold til den foreliggende godkendelsesmodel.
- igangsætter høring af kravene i Ældrerådet og Handicaprådet, jf. beslutning på mødet i udvalget den 19. august 2026.
BilagBeslutningPunktet blev udsat.
Kopier link til punktet - Print
8 : Opfølgning på proces om politisk retning på ældre- og sundhedsområdet
Sagsnr: 26-013043
SagsfremstillingPå mødet i Ældre- og Sundhedsudvalget den 19. august 2026 blev der godkendt en tids- og procesplan for arbejdet med politisk retning på ældre- og sundhedsområdet, jf. vedhæftet tids- og procesplan.
Som en del af denne proces er der, på et temamøde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 21. september 2026, taget de første skridt til at formulere politiske pejlemærker/målsætninger i form at formulering af nogle overskrifter for de vigtigste temaer på ældre- og sundhedsområdet i den indeværende byrådsperiode.
Administrationen har efterfølgende lavet en sammenskrivning af overskrifterne, jf. vedhæftede bilag, som Ældre- og Sundhedsudvalget bedes drøfte med henblik på at godkende overskrifter til pejlemærker/målsætninger til brug for den videre proces, hvor disse skal drøftes, udfoldes og kvalificeres yderligere, herunder på en workshop den 27. oktober.
Det er forventningen, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender endelige pejlemærker/målsætninger på mødet den 9. december.
Politikker eller pejlemærker
Byrådet har besluttet, at de politiske udvalg på områderne sætter en konkret politisk retning gennem politikker eller politiske pejlemærker ved at omsætte den overordnede politiske vision - inden for det enkelte udvalgområde og efter behov i samarbejde med andre udvalg.
På kommunens strategikort for 2026-2030 er der, udover udarbejdelse af politikker eller pejlemærker i de enkelte udvalgsområder, også udpeget nogle komplekse tværgående målsætninger, som er: Et godt børne- og ungeliv, Hvad skal vi leve af, Bosætning og arbejdskraft. Desuden er der fokuseret på udmøntning af en lang række reformer, som f.eks. Ældrereform og Sundhedsreform.
Politikker eller pejlemærker på udvalgsområderne skal bidrage til at synliggøre den politiske retning over for borgere og virksomheder og samtidig er de politiske mål retningsgivende for administrationens prioritering af konkrete opgaver.
Administrationen skal fortsat formulere konkrete mål for de temaer, som der politisk ønskes fokus på. Administrationen understøtter prioriteringen og målformuleringen med relevant datamateriale. Der vil ske løbende databaseret målopfølgning.
På temamødet var der en indledende drøftelse om, hvorvidt det politiske udvalg ønsker at arbejde med politikker, som de, der tidligere har været udarbejdet, eller om der er et ønske om at arbejde med pejlemærker.
Der blev afgivet signaler om, at der ikke ønskes et omfattende skriftligt materiale. Det vigtigste er, at sætte en tydelig fælles retning. Det skal være så kortfattet, som muligt. Det kan være i form af tydelige pejlemærker.
På indeværende møde i udvalget tages drøftelsen atter op med henblik på at træffe beslutning vedrørende om der arbejdes videre med pejlemærker i processen.
Det næste skridt
Det næste skridt i processen er en strategiworkshop den 27. oktober 2026 med deltagelse af Ældre- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet og FagMED-udvalget samt relevante deltagere fra administrationen.
På temamødet var der en drøftelse af, om deltagelsen på workshoppen er repræsentativ i forhold til bredden af målgruppen. Herunder blev det nævnt, om misbrugsområdet bør være deltagende.
Udvalget drøfter på den baggrund om deltagerkredsen på workshoppen skal udvides.
Specialkonsulent Lene Vesely deltager på punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles, at Ældre- og Sundhedsudvalget:
- Drøfter sammenskrivningen fra processen på temamødet med henblik på at præcisere og godkende overskrifter til pejlemærker/målsætninger til brug for den videre proces.
- Træffer beslutning vedrørende, om der arbejdes videre med pejlemærker i processen (i stedet for politikker).
- Drøfter og beslutter, om der skal inviteres yderligere deltagere til workshoppen den 27. oktober for at sikre repræsentativitet i forhold til målgrupper.
- Tids- og procesplan for arbejdet med politisk retning på ældre- og sundhedsområdet august 2026
- Sammenskrivning af overskrifter fra mini-proces om politisk retning den 21. september 2026
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sammenskrivningen fra processen og afgav input, og godkendte overskrifter til pejlemærker/målsætninger.
Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med pejlemærker i processen.
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede deltagere til temadagen d. 27. oktober 2026. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, at det er op til administrationen at vurdere yderligere relevante deltagere.
Dorthe Gammelgaard Jensen deltog i punktet.
Kopier link til punktet - Print
9 : Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Status Sundhedsrådet.
B.
Information om samarbejde med Danske Diakonhjem.
C.
Planlagt besøg den 9. december 2026 af Afdeling for Borgernær Sundhed.
D.
Oversigt over sager til Ældre- og Sundhedsudvalget 2026.
Oversigten er vedlagt.
Der blev givet en orientering.
6950 Ringkøbing