Dagsorden: 21. januar 2026 kl. 13:00

Konferencesalen, Servicecenter Videbæk
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Casper B. F. Jensen
  • Malene Bonde-Petersen
  • Ole Kjær
  • Birgitte Skovkær
  • Niels Kristian Larsen
  • Kristian Andersen
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Forretningsorden for Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 25-026833

Sagsfremstilling

I medfør af styrelseslovens § 20, stk. 3, fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.

Forretningsordenen beskriver blandt andet reglerne for, hvordan møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder. Forretningsordenen beskriver ligeledes, hvordan beslutninger træffes. Herudover beskriver forretningsordenen også regler om habilitet og tavshedspligt.

Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i to på hinanden følgende ordinære møder.

Bemærkninger til udkastet
I forhold til den tidligere forretningsorden for udvalget adskiller udkastet sig på følgende punkter:

  • § 5 - mødeledelse: Den nye § 5 fastsætter, at udvalgsformanden kan fravige dagsordenens rækkefølge, og at udvalget – hvis ét medlem ønsker det – kan kræve afstemning herom. Det præciseres også, at der ved mødets begyndelse kan anmodes om overflytning af punkter mellem den åbne og lukkede del af dagsordenen. Bestemmelsen svarer til formuleringen i normalforretningsordenen.
  • § 9, stk. 3 - undtagelsesvis virtuel deltagelse: Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver mulighed for virtuel deltagelse i udvalgsmøder, når et medlem er forhindret i fysisk fremmøde. Det vil fremgå af beslutningsprotokollen, hvis et medlem deltager virtuelt.

  • § 10 – præcisering om standsningsret: I udkastet er det præciseret, at hvis et udvalg har pligt til at træffe afgørelse i en sag i henhold til lovgivningen, kan sagen ikke indbringes for Byrådet gennem standsningsretten. Denne præcisering er allerede fastlagt i styrelsesloven og er medtaget af hensyn til læserens forståelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Efter § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fastsætter udvalgene selv sin forretningsorden. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget sender sagen videre til udvalgets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Introduktion til udvalgsarbejdet

Sagsnr: 25-026821

Sagsfremstilling

Introduktion til udvalgsarbejdet i udvalget.

  1. Præsentation af overordnede forventninger til og rammer for udvalgsarbejdet
    • Overordnede forventninger til udvalgsarbejdet
    • Praksis i forhold til de enkelte udvalgsmøder
  2. Udvalgets ressortområde - udvalgets opgaver jfr. Styrelsesvedtægten
  3. Orientering om udvalgets budget og økonomi
  4. Orientering om udvalgets politikker og hvordan de udmøntes
  5. Introduktion af fag- og stabsområder, der refererer til udvalget, herunder
    • organisering
    • opgaver
    • status og udfordringer
  6. Mødekalender, herunder drøftelse af eventuel yderligere mødeaktivitet - for eksempel institutionsbesøg eller temamøder.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at punktet drøftes.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Orientering om anlægssager på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 26-001140

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet for 2026 - 2029 er afsat i alt 187,7 mio. kr. som rådighedsbeløb til anlægsprojekter på Børne- og Familieudvalgets område.

Heraf vedrører den største del de sammenhængende skoleprojekter i Skjern og Tarm. Men der er også afsat midler til en række andre større og mindre anlægsprojekter - herunder 10 mio. kr. til etablering af aflastningsenheden Sommerfuglen i bygningerne til det nedlagte plejehjem i Kloster.

Som bilag til punktet er vedlagt en oversigt, som giver en kort statusbeskrivelse for de enkelte projekter.

Leder af Ejendomscentret under Land, By og Kultur deltager i behandlingen af punktet. Lederen af Ejendomscentret vil give en kort orientering om status for de enkelte projekter. Herudover vil der blive orienteret om Ejendomscentrets opgaver samt om rolle- og ansvarsfordelingen på anlægsområdet mellem fagudvalget, Økonomiudvalget, fagområdet og Ejendomscentret.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Beredskabsplaner i Børn og Familie

Sagsnr: 25-028003

Sagsfremstilling

I forbindelse med at et nyt Børne- og Familieudvalg er tiltrådt, orienteres udvalget om eksisterende politisk vedtagne beredskabsplaner på børne- og familieområdet.

Kommunen har tre gældende beredskabsplaner, som fastlægger de overordnede rammerne for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af nedenstående problemstillinger vedrørende børn og unge:

  1. Beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

  2. Beredskabsplan for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

  3. Beredskabsplan for forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Beredskabsplanerne understøtter kommunens indsats og tværfaglige samarbejde på områderne og bidrager til, at kommunen lever op til gældende lovgivning. De beskriver bl.a., hvordan kommunen samarbejder tværfagligt og tværsektorielt inden for de pågældende områder. 

Planerne vedlægges sagen som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Alle kommuner er jf. barnets lov, § 15, stk. 2 og 3 forpligtet til at udarbejde et beredskab til

  1. forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. 

  2. forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at revidere beredskaberne løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år. 

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget 

  1. tager orienteringen til efterretning

  2. beslutter, om administrationen fremadrettet må foretage administrative ændringer ved behov og forelægge beredskabsplanerne for udvalget, når der er væsentlig nyt (dog som minimum hvert fjerde år jf. lovgivningen)

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Orientering om skærpet underretningspligt

Sagsnr: 25-027600

Sagsfremstilling

Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare. 

Det kan f.eks. dreje sig om vold, mishandling eller seksuelle overgreb. Der kan også være pligt til at underrette kommunen, hvis man bliver bekendt med, at et barn eller en ung f.eks. mangler basale fornødenheder eller relevante sundhedsydelser eller lever under forhold påvirket af psykisk sygdom eller misbrug enten hos de voksne i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv.

Denne såkaldte generelle underretningspligt fremgår af barnets lov § 135.

Fagpersoner har en skærpet underretningspligt.

Det betyder, at fagpersoner har pligt til at underrette kommunen, hvis de har kendskab til eller grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig støtte. En sagligt begrundet bekymring er nok til, at en fagperson har pligt til at underrette kommunen.

En fagperson er i denne sammenhæng alle offentligt ansatte og personer med offentlige hverv, herunder byrådspolitikere, samt en række privatansatte, hvis arbejde angår børn. Den skærpede underretningspligt gælder dog kun for oplysninger, som fagpersonen får kendskab til i forbindelse med sit arbejde eller hverv.

Den skærpede underretningspligt fremgår af barnets lov § 133.

En underretning er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og/eller udvikling. En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen for en underretning. Der kan underrettes telefonisk eller skriftligt. Der kan også underrettes anonymt. I de tilfælde hvor kommunen modtager underretning om et barn eller en ung, der allerede modtager en indsats, skal kommunen genvurdere sagen jf. § 137 i barnets lov.

Når kommuner modtager en underretning med en bekymring for et barn eller en ung, skal kommunen inden for 24 timer vurdere, om barnet eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge. Dette ud fra en rettidig og systematisk vurdering, jf. Barnets lov § 136

Reglerne om underretninger er fastsat i kapitel 16 i Barnets lov.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Barnets lov.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Udpegning af repræsentant for Børne- og Familieudvalget som formand for styregruppen vedrørende anlæg af nye lokaler til Ungdomsskolen i Skjern

Sagsnr: 20-000625

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget skal udpege en repræsentant for udvalget som formand for styregruppen vedrørende etablering af lokaler til Ungdomsskolen i Skjern.

Byrådet har godkendt og afsat rådighedsbeløb til etablering af lokaler til Ungdomsskolen i Skjern på Svinget 5.

Niels Kristian Larsen har fungeret som formand for styregruppen i byrådsperioden 2022 - 2025.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udpeger en repræsentant for udvalget som formand for styregruppen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Udpegning af repræsentanter for Børne- og Familieudvalget til styregruppen for skoleprojekterne i Skjern og Tarm

Sagsnr: 22-027389

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget skal udpege repræsentanter til styregruppen for skoleprojekterne i Skjern og Tarm.

Byrådet har godkendt, at der afsættes 156 mio. kr. til anlægsarbejder på skolerne i Skjern og Tarm. 

Skjern Folkeskole og Tarm Skole er i dag opdelt på hver to matrikler. I Skjern på Klostervej og Enghavevej og i Tarm på Vardevej og Lønborgvej. Formålet med anlægsprojekterne er at samle elever og medarbejdere på én matrikel i hver by samt at forbedre rammerne for Skjernåskolen.

Det samlede projekt er opdelt i 3 delprojekter:
1. Om- og tilbygning af hovedskolen i Tarm på Vardevej med henblik på samling af Tarm
Skoles elever her.
2. Ombygning af Lønborgskolen til brug for Skjernåskolen.
3. Om- og tilbygning af Skjern Folkeskoles afdeling på Klostervej og Skjernåskolens nuværende bygninger med henblik på samling af eleverne på Skjern Folkeskole på Klostervej.

I 2025 har Byrådet desuden besluttet at udvide det samlede rådighedsbeløb med 12,9 mio. kr. med henblik på, at STU-huset, som i dag har lokaler på Engdraget i Tarm, også skal indrettes i lokaler på den nuværende Lønborg Skole.

I byrådsperioden 2022 - 2025 har Kristian Andersen og Henrik Hammelsvang været henholdsvis formand og næstformand for styregruppen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udpeger en formand og en næstformand for styregruppen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Udpegning af repræsentant for Børne- og Familieudvalget til styregruppen for anlægsprojektet vedrørende Holmsland Helhed

Sagsnr: 21-022117

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om der skal udpeges en repræsentant for udvalget som formand for styrgruppen vedrørende Holmsland Helhed.

Byrådet har besluttet, at der ved Holmsland Skole skal etableres en helhedsløsning for skolen og Holmsland Børnehus. I starten af 2020 blev børnehuset udsat for en omfattende vandskade, som førte til, at børnehavegruppen blev genhuset i lokaler på Holmsland Skole. Vuggestuegruppen har stadig base i Holmsland Børnehus, da denne del af bygningen ikke blev så hårdt ramt af vandskaden. 

Når anlægsarbejdet er færdigt, vil både vuggestuegruppen og børnehavegruppen have basislokaler i en ny integreret løsning med skolen. Arbejdet omfatter både en tilbygning og renovering og ombygning af eksisterende lokaler på skolen.

Arbejdet skrider godt frem og forventes afsluttet i 2026. 

Carsten Bjerg har i byrådsperioden 2022 - 2025 repræsenteret Børne- og Familieudvalget som formand for styregruppen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der skal udpeges en ny repræsentant som formand for styregruppen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Udpegning af repræsentant for Børne- og Familieudvalget til styregruppen for anlægsprojektet vedrørende etablering af en ny daginstitution i Videbæk

Sagsnr: 19-030628

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget skal udpege en repræsentant som formand for styregruppen vedrørende etablering af en ny daginstitution i Videbæk.

Byrådet har afsat en samlet rådighedsbeløb på 21,7 mio. kr. til etablering af en ny daginstitution på Højsagervej i Videbæk. Selve anlægsarbejdet forventes igangsat i februar 2026.

Linda Nielsen har fungeret som formand for styregruppen i byrådsperioden 2022 - 2025.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udpeger en repræsentant fra udvalget som formand for styregruppen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Udpegning af repræsentant for Børne- og Familieudvalget til styregruppen for anlægsprojektet på Hvide Sande Skole

Sagsnr: 15-035943

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget skal udpege en repræsentant som formand for styregruppen for anlægsprojektet på Hvide Sande Skole.

Byrådet har besluttet at samle Hvide Sande Skoles to afdelinger på Skolevej i Hvide Sande. Det indebærer i praksis, at der skal gøres plads til eleverne i børnehaveklassen - 3. klasse i eksisterende lokaler på Skolevej. Anlægsarbejdet omfatter i en første etape etablering af en skolefritidsordning, opgradering af skolegården samt forskellige mindre renoveringsarbejder forskellige steder på skolen. I en senere etape skal der ske en omfattende renovering af skolens faglokaler.

Kristian Andersen har i byrådsperioden 2022 - 2025 fungeret som formand for styregruppen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udpeger en repræsentant som formand for styregruppen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Orientering om budget 2026 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-021440

Sagsfremstilling

Efter vedtagelse af budgettet for 2026 og overslagsårene har administrationen udarbejdet nedenstående til orientering og præcisering. 

Det samlede budget for Børne- og Familieudvalget i 2026 og overslagsårene er:

Hele 1.000 kr.

2026

2027

2028

2029

Børn og Familie

246.092

 243.181

242.456

241.839

Dagtilbud og Undervisning

916.282

907.119

901.318

900.066

I alt

 1.162.374

 1.150.300

1.143.774

 1.141.905

DRIFT

I nedenstående vil fagområderne hver for sig blive gennemgået, og de vigtigste punkter vil blive beskrevet. 

Børn og Familie

Byrådet har med budget 2026 besluttet,

  • At forhøje Sundhedsplejens budgetramme med 2,2 mio. kr. som følge af nyt serviceniveau afledt af ny vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn, unge og deres forældre.
  • At tilføre Tandplejen 2,8 mio. kr. pr. år, som følge af ny tandreguleringsaftale.

Budgetreduktioner

Ingen reduktioner.

Dagtilbud og Undervisning

Driftsbudgettet er udvidet med følgende tiltag:

  • Der er afsat henholdsvis 6 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. i 2027 og fremefter til indførelse af co-teaching i folkeskolerne.
  • Som følge af den forventede effekt af co-teaching, er budgettet reduceret med 2 mio. kr. i 2026 og 4 mio. kr. i 2027 og fremefter.
  • Der er afsat 2 mio. kr. i 2026 til praksisnær kompetenceudvikling.
  • Der er flyttet 0,7 mio. kr. pr. år fra Ungdomsskolens budget til Beskæftigelsesudvalgets budget i forbindelse med ungeværelser med støtte.

Budgetreduktioner

Ingen reduktioner.

ANLÆG

Der er afsat følgende rådighedsbeløb på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget:

Projekt

Overførsel til 2025

Budget 2026

Budget 2027

Budget 2028

Budget 2029

Anlægspulje BFU

1.520

1.520

1.520

1.520

Forbedring af indeklima DU

5.000

5.000

5.000

5.000

Hvide Sande Skole - samling af afd.

14.600

Skolen i Skjern, Tarm og Skjernåskolen

13.932

20.000

30.000

35.000

20.000

Ungdomsskolen i Skjern - fase 2

5.100

5.000

Vorgod-Barde - skoledel

3.610

3.610

Vorgod-Barde - dagtilbudsdel

3.110

3.110

Køb af pavillon ved Borris Skole

1.262

Etablering af STU-huset på Lønborgvej

12.900

Renovering og ombygning - Borris Skole SFO

1.000

Ombygning af Holmbohjemmet til aflastning

4.000

6.000

I alt

20.652

34.502

41.520

52.620

59.020

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har i løbet af 2025 tilrettet budgetrammerne for 2026 på de to fagområder i forhold til mængde- og prismæssige ændringer.

En gennemgang af områderne viser, at der på nuværende tidspunkt forventes følgende regnskabsresultat for 2026:

Børn og Familie

Som udgangspunkt forventes det, at udgifterne i 2026 vil balancere med det afsatte budget. Forventningen er begrundet i følgende:

  • Merforbrug på 3,0 mio. kr. på anbringelsesområdet. 
  • Merindtægt på 6,0 mio. kr. til Særlig Dyre Enkeltsager 
  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til tabt arbejdsfortjeneste. 

I forbindelse med iværksættelse af Investeringsstrategien blev der indregnet en forventet reduktion af anbringelsesudgifterne på 9,4 mio. kr. Ovenstående mindreforbrug på 3,5 mio. kr. skal bruges til at udligne reduktionsposten. De resterende 5,9 mio. kr. forventes at blive fundet via arbejdet med de enkelte delelementer i Investeringsstrategien. Med henvisning til den seneste status sag om investeringsstrategien, som udvalget behandlede i oktober 2025, kan der blandt andet henvises til øget fokus på større tværfaglighed i visitationen, større fokus på at arbejde med muligheder for hjemgivelse af anbragte børn og unge, fokus på anvendelsen af netværksplejefamilier og ungestøtte samt et generelt fokus på at betale rette pris for rette indsats i de enkelte sager.

Dagtilbud og Undervisning

Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes følgende:

  • FGU-elever - forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. 
  • I de seneste år har STU-området udvist et merforbrug. Forventningen til området er nu, at der er balance mellem regnskab og budget. Skyldes færre elever end tidligere. 

Viden og Strategi, Økonomi bemærker herudover, at ovenstående budgetopfølgning selvfølgelig er behæftet med en vis usikkerhed, når den er foretaget på så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som et øjebliksbillede af fagområdernes økonomi.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børne- og Familieudvalget

  1. at budgetorienteringen tages til efterretning
  2. at budgetopfølgningen for 2026 tages til efterretning


Børne- og Familieudvalget 10-12-2025
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

13 : UU-rådet

Sagsnr: 25-024872

Sagsfremstilling

Valg af et medlem fra Børne- og Familieudvalget og et medlem fra Beskæftigelsesudvalget til UU-rådet for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

UU-rådet drøfter de overordnede linjer på ungdomsuddannelsesområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder tilmeldinger til ungdomsinstitutionerne og sammenhængende vejledningsindsats. UU-rådet mødes i foråret.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at valget foretages.

Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025
Børne- og Familieudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bemyndiges til at udpege en repræsentant her. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole

Sagsnr: 25-024860

Sagsfremstilling

Valg af 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029. Det er ikke et krav, at medlemmerne er byrådsmedlemmer. Valg af 2 repræsentanter samt 2 stedfortrædere for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.

Det fremgår af ungdomsskolens vedtægt, at ungdomsskolebestyrelsen består af 11 medlemmer.  1 medlem er repræsentant fra byrådet udpeget af Børne- og Familieudvalget, 1 medlem er repræsentant fra byrådet udpeget af Kultur- og Fritidsudvalget, 2 medlemmer er repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter samt 1 repræsentant for Ungerådet. 

Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører ungdomsskolen. Ungdomsskolen skal ligeledes afgive udtalelse om alle spørgsmål, byrådet måtte forelægge den.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, §§ 7-8, ungdomsskoleloven.

Bekendtgørelse nr. 1279 af 13. november 2015 om ungdomsskoler.

Vedtægt for Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole af 2024.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  • byrådet vælger 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til Ungdomsskolens bestyrelse
  • byrådet bemyndiger Børne- og Familieudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget til hver at vælge 1 repræsentant og 1 stedfortræder efter indstilling fra organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, til Ungdomsskolens bestyrelse.

Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025
Niels Kristian Larsen og Birgitte Skovkær blev valgt (stedfortrædere: Malene Bonde-Petersen og Casper Jensen). Byrådet bemyndigede Børne- og Familieudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget til hver at vælge en repræsentant og en stedfortræder efter indstilling fra organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, til Ungdomsskolens bestyrelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Køb af pavillon til Borris Børnehus

Sagsnr: 25-028153

Sagsfremstilling

Administrationen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 1,262 mio. kr. til køb af pavillon ved Borris Børnehus finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet.

I 2023 blev der indrettet en vuggestueafdeling i en pavillon ved Borris Børnehus. Som følge af generel usikkerhed omkring det fremtidig behov for vuggestuepladser blev pavillonen leveret på en 3-årig lejeaftale. Lejeaftalen udløber den 1. marts 2026. På driftsbudgettet er afsat midler til betaling af lejeudgiften til og med denne dag. Ved budgetkonferencen i 2025 blev der indgået aftale om at afsætte midler, så kommunen kan købe pavillonen i 2026.

I dag er pavillonen fuldt udnyttet. Den gennemsnitlige belægning i 2025 har således været på 16 børn i vuggestueafdelingen. I Borris Skoledistrikt er der fortsat ansat enkelte dagplejere, men i fremtiden vil det kunne blive en stor udfordring at få ansat nye dagplejere ved stillingsledighed. Som alternativ til en plads i dagplejen vil forældrene kunne tilbydes en vuggestueplads.

Vurderingen er således, at der vil være brug for pavillonen i en årrække fremover. 

Med køb af pavillonen vil der være sikret gode rammer for vuggestuebørnene i Borris Børnehus i årene fremover. Den eksisterende løsning fungerer godt, og der er blevet skabt et fint lege- og læringsmiljø for vuggestuebørnene samt gode arbejdsforhold for personalet.
Den årlige lejeudgift er på ca. 240.000 kr. Købsprisen på 1.262.000 kr. svarer altså til godt 5 års
lejeudgift. Da pavillonen må formodes at have en restbrugstid på væsentlig mere end 5 år, vil et køb
altså være økonomisk fordelagtigt.

På den baggrund anbefales det, at Ringkøbing-Skjern Kommune køber pavillonen til den i kontrakten aftalte pris på 1.262.000 kr. pr. 1. marts 2026.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling til køb af pavillonen på 1,262 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsprojektet ved Holmsland Helhed

Sagsnr: 21-022117

Sagsfremstilling

Byrådet har givet en anlægsbevilling på 18,160 mio. kr. til et erstatningsbyggeri for Holmsland Børnehus som en integreret løsning ved Holmsland Skole. Projektet er af forskellige årsager blevet fordyret, og det er Ejendomscentrets vurdering, at der bør tilføres 2,95 mio. kr., hvis projektet skal gennemføres som planlagt.

I starten af 2020 blev Holmsland Børnehus udsat for en omfattende vandskade, som førte til, at børnehavegruppen blev genhuset i lokaler på Holmsland Skole. Vuggestuegruppen beholdte sin base i Holmsland Børnehus, da denne del af bygningen ikke blev så hårdt ramt af vandskaden.

Omkostninger ved udbedring efter vandskaden, store udfordringer med at sikre mod en
gentagelse og ringe muligheder for at gennemføre en ønsket udvidelse af institutionens
bygningsareal på grunden førte til, at Byrådet i 2020 besluttede at afsætte et rådighedsbeløb til
bygningen af en helt ny daginstitution i Kloster.

Byrådet har efterfølgende godkendt en løsning, hvor både vuggestue-gruppen og børnehavegruppen etableres i lokaler på eller i tilknytning til Holmsland Skole. I dag er projektet tæt på er være fuldt gennemført. 

Der er løbende blevet orienteret om sagen under Gensidig orientering på møderne i Børne- og Familieudvalget. På udvalgets møde den 10. december 2025 bad udvalget om, at der på mødet i januar 2026 blev medtaget et punkt med en redegørelse for budgetoverskridelsen.

Ejendomscentrets redegørelse følger her:

Baggrund

Byggeprojektet i Holmsland Helhed med ny daginstitution er udfordret på økonomien af primært to årsager. Den ene er, at der ved udbuddet af byggeopgaven i totalentreprise bliver sat en targetpris i udbuddet på 15,1 mio. kr. I budgettet er de uforudsete udgifter, prissat til 1,779 mio. kr. en del af denne targetpris, som de indbudte totalentreprenører kan byde for, hvilket er en fejl i udbuddet, som gør, at vi helt mangler posten til uforudsete udgifter.

Den anden årsag er prissætning af sekundære bygninger, f.eks. skure og krybberum. I tilbudslisten fra den vindende totalentreprenør er der afsat 2 mio. kr. til udearealer, men entreprenøren lægger krybberummet ind under budgettet til udearealer, hvilket giver en forskydning i budgettet på 500.000 kr. Som en del af udearealer er det i projektet beskrevet, at der skal opføres cykelskur, børnehaveskur, vuggestueskur/værksted samt flytning af SFO-skur pga. byggeriet. Sidstnævnte er dog i så dårlig stand, viser det sig senere, at der skal nyt til. Trods forhandling og sparerunde går langt størstedelen af budgettet til udearealer til skure alene.

Børnehusets udearealer

På grund af ovenstående punkter mangler der midler til uforudsete udgifter og legeplads til børnehaven.

Som BFU tidligere er orienteret om, kan udearealerne til børnehuset ikke fuldføres som planlagt inden for anlægsøkonomien. Der ligger et overslag på udearealer til børnehuset på ca. 993.000 kr. for legeredskaber og 354.000 kr. for anlægsarbejder i forbindelse med etableringen legepladsen.

SFO’ens udearealer

Et andet aspekt, som er afledt af byggeprojektet og de år, der er gået, hvor børnehaven har været genhuset i SFO’en på skolen, er SFO’ens lokaler og udearealer.

Når børnehuset kan indvies i foråret 2026 har børnehavebørnene benyttet SFO’ens lokaler og udearealer i seks år. Løsningen med genhusning af børnehaven i SFO’en har gjort, at kommunen har undgået omkostninger til f.eks. pavilloner.

Børnehavens brug har givet et markant slid på bygninger såvel som udearealer.

Ejendomscenteret indarbejder indvendig genopretning af SFO’ens lokaler i eget driftsbudget for 2026.

I projektforløbet er der dukket forklaringer op på vandudfordringer på grunden (især på legepladsen) i form af underdimensionerede faskiner – formentlig også medvirkende årsag til gentagne udfordringer med vand i kælderen under skolen. Vandudfordringerne på grunden kan løses samtidig med genopretning af SFO’ens udearealer. Det samlede overslag på opdatering og reetablering af SFO’ens legeplads samt etablering af vandafledning er på ca. 695.000 kr.

Grundet, at vi er så langt i byggeriet, har vi mulighed for at prissætte de kommende uforudsete udgifter ret præcist, f.eks. affødte arbejder som reetablering af omgivelser (flytning af lygtepæle, reetablere parkering, kælkebakke reetablering, stigning i priser på bygherreleverancer som møbler, teknik og lign.).

I Ringkøbing-Skjern Kommune indeksregulerer man ikke anlægsbudgetterne, hvilket giver udfordringer, når der går år imellem, at projekter prissættes, til de budgetsættes og udføres. I dette tilfælde blev overslaget lavet i 2020, og var der lavet en indeksregulering, ville det samlede anlægsbudget være 20,8 mio. kr., dvs. ca. 2,6 mio. kr. højere end det budget, der arbejdes ud fra. Den eneste måde at holde et sådant budget er at skære ting fra i projektet, som ellers er i projektbeskrivelsen og det politisk godkendte projekt.

Ejendomscentrets anbefaling

Ejendomscentret anbefaler, at projektet tilføres midler til uforudsete udgifter og legeplads til børnehaven samt genopretning af SFO’ens udearealer således:

  • Børnehaven
    • Uforudsete udgifter: Det anbefales, at der er 900.000 kr. til rådighed, og bliver beløbet ikke brugt, føres det tilbage i ”kassen”.
    • Legepladsudgifter: 1,35 mio. kr. for legeredskaber samt anlægsarbejder mv.

I alt til uforudsete og legeplads 2,25 mio. kr.

  • SFO
    • Opdatering og reetablering af legeplads for SFO - 695.000 kr.

Samlet anbefales det, at projektet tilføres: 2,95 mio. kr.

Finansiering

Administrationen anbefaler, at merudgifterne finansieres delvist af udvalgets pulje til indeklima og af udvalgets anlægspulje til mindre akutte anlægsprojekter. Herudover anbefaler administrationen at der finansieres 1,505 mio. kr. af kassebeholdningen med henvisning til, at der ikke har været prisregulering af budgettet til projektet, som oprindelig blev estimeret i 2020.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er ikke disponerede rådighedsbeløb som ville kunne anvises som finansieringskilde i stedet for kassebeholdningen.

Puljen til indeklima indeholder – efter der bruges 0,695 mio. kr. med denne sag og 0,500 mio. kr. i en anden sag på dette møde – et restbudget på 3,805 mio. kr. i 2026.

Børne- og Familieudvalgets anlægspulje indeholder – efter der bruges 0,750 mio. kr. med denne sag – et restbudget på 0,717 mio. kr. i 2026, når der tages højde for en forventet negativ overførsel på 0,053 mio. kr. fra 2025.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på i alt kr. 2,95 mio. kr. til anlægsprojektet ved Holmsland Helhed finansieret med rådighedsbeløb på 0,695 mio. kr. fra puljen til indeklima, 0,750 mio. kr. fra anlægspuljen under Børne- og Familieudvalget og 1,505 mio. kr. fra kassebeholdningen med henvisning til, at der ikke har været prisregulering af de afsatte rådighedsbeløb. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Frigivelse af midler fra indeklimapuljen til indsatser i dagtilbud

Sagsnr: 26-000660

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet er afsat en årlig pulje til indeklimaindsatser i dagtilbud og på skoler på 5 mio. kr. Ejendomscentret søger om frigivelse af yderligere 0,5 mio. kr. til allerede planlagte tiltag i dagtilbud i 2026.

I 2025 igangsatte Ejendomscenteret en række undersøgelser og indsatser inden for indeklima i både skoler og daginstitutioner, herunder bl.a. ventilationsprojekter og kvalitative screeninger og studier af renhold og støj i daginstitutioner. På baggrund af resultaterne vedr. støj er der truffet beslutning om, hvilke tiltag der skal udføres og også indhentet tilbud fra udførende håndværkere og leverandører, hvorfor vi nu kender prisen. Derfor beder Ejendomscenteret med denne indstilling om frigivelse af yderligere 0,5 mio. kr. fra puljen til indeklima.

De tiltag, der skal udføres, adresserer de mange forskellige kilder til støj, der er i børnehaver, og efter udførelse bliver effekten fulgt nøje, da målet er tiltag, som har god og dokumenteret effekt, men samtidig er skalerbare i andre institutioner. Tiltagene strækker sig fra bearbejdning af møbeloverflader til nye lofter og garderobeløsninger, rumdelere i form af akustikgardiner og nye typer akustikpaneler.

De tidligere frigivne midler bruges fortsat til opfølgning med institutionerne, indsatser inden for renhold og udarbejdelse af katalog over adfærdstiltag, som ud over ændringer i de fysiske rammer, har vist sig i forløbet i det forgangne år at have meget stor effekt på støj i de medvirkende institutioner.

Det tætte samarbejde mellem Ejendomscenteret og daginstitutionerne om indeklimaproblematikker har givet ny viden for alle parter og vist, at det ikke altid er dyre, tekniske tiltag alene, der løser udfordringer eller giver nye muligheder. Et af de mindre og omkostningsfrie tiltag, der blev implementeret på baggrund af adfærdsstudier i en institution, handlede om en anden og bedre anvendelse af lokalerne og blev til eksempel oplevet som ”revolutionerende”. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen Bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

De fysiske tiltag vedr. akustikløsninger i daginstitutioner vil sammen med de løbende adfærdsændringer give mærkbare forbedringer vedr. i dagligdagen i institutionerne og giver på grund af mulighed for tæt opfølgning med brugerne dokumentation for, hvilke løsninger der har størst effekt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og byrådet med indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til igangsætning af fysiske akustikløsninger i daginstitutioner, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i indeklimapuljen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Fastsættelse af mødedatoer til diverse møder

Sagsnr: 25-027815

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger forslag til mødedatoer i 2026 for de mødefora, hvor Børne- og Familieudvalget er vært.

Formålet med møderne er at sikre en god og løbende dialog mellem politikere og aktører på dagtilbud- og undervisningsområdet, herunder skolebestyrelser, forældrebestyrelser, friskoler og privatinstitutioner.

Følgende mødedatoer foreslås:

  • Folkeskolernes Samråd og Dialogforum for dagtilbudsområdet
    Der holdes mindst 2 møder årligt.
    Forslag: Mandag den 23. marts 2026 og onsdag den 18. november 2026 – begge dage kl. 17.00.
    Møderne holdes som udgangspunkt i forlængelse af hinanden og kan efter behov afholdes helt eller delvist sammen ved tværgående emner.
  • Dialogmøder med friskoler og privatinstitutioner
    Der holdes ét møde om året.
    Forslag: Mandag den 16. november 2026 kl. 17.00. Møderne holdes i forlængelse af hinanden. 
  • Sammen om Skolen
    Mødes 2-4 gange årligt.
    Forslag: Første møde i 2026 foreslås afholdt onsdag den 15. april 2026 kl. 17.00.
    De øvrige mødedatoer aftales fra gang til gang i Sammen om Skolen. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender de foreslåede mødedatoer for 2026.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Gensidig orientering

Sagsnr: 25-027705

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

20 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk