Referat: 22. april 2026 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Dialog og rundvisning i Sommerfuglens lokaler i Kloster

Sagsnr: 25-027705

Dialog og rundvisning i Sommerfuglens lokaler i Kloster ved lederen af Sommerfuglen.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget blev vist rundt.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Godkendelse af programoplæg for ombygning af Lønborgskolen til Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset

Sagsnr: 22-027389

Ejendomscentret fremsender programoplæg for ombygningen af Lønborgskolen til godkendelse i Børne- og Familieudvalget. 

Ombygning af Lønborgskolen er andet delprojekt i rækken af planlagte anlægsprojekter i Skjern og Tarm. Lønborgskolen rummer i dag Tarm Skoles overbygningsklasser. Første delprojekt i rækken af anlægsprojekter omhandler ombygning af Tarm Skoles afdeling på Vardevej. Når det er afsluttet, kan alle skolens elever samles på én matrikel, dvs. også overbygningseleverne.

Afdelingen på Lønborgvej skal herefter ombygges til brug for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset. Denne ombygning vil igen åbne mulighed for at samle Skjern Folkeskoles afdelinger i Skjern.

Programoplæggets formål er at beskrive ønsker og krav til rammerne for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset. Efter godkendelse af programoplægget, danner dette grundlag for det videre arbejde med projektering, udbud og opførelse af byggeriet.
Programoplægsfasen er en vigtig fase i den videre planlægning af projektet, da projektets omfang,
indhold, økonomi og tidsplan fastlægges med godkendelsen af programoplægget.
Oplægget er et styringsredskab for den projektgruppe, som skal deltage ved udarbejdelsen af
anlægsprojektet i samarbejde med Ejendomscentret og den tilknyttede eksterne rådgiver. I praksis betyder det, at projektgruppen i byggeprogramfasen er
ansvarlig for:
- At den økonomiske ramme ikke overskrides.
- At omfanget af arealer, byggeriets formål, antal rum og rumtyper ikke ændres.
- At rammetidsplanen for byggeriet overholdes.

Nærværende forslag til programoplæg er udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og repræsentanter
fra Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset samt Ringkøbing–Skjern Kommunens Ejendomscenter. De overordnede tanker og principper bag programoplægget er godkendt i
styregruppen.

Programoplægget er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet. Det fremgår heraf, at der ved udformningen er taget afsæt i, at der gennemsnitligt er 100 elever på Skjernåskolen, 3 - 5 børn i Specialbørnehaven og 25 unge i STU-huset.

Målet med projektet er at skabe overskuelige, men også fleksible rammer for børn, elever og unge, idet sammensætningen i elevgruppen varierer, og behov ændrer sig.
Via udnyttelse af eksisterende kvaliteter og kvadratmeter samles alt under ét tag, dvs. alle de funktioner, der understøtter skolens, børnehavens og ungdomsuddannelsens kerneopgave.
Der er således tale om en stor ombygning og renovering, som berører stort set alle nuværende kvadratmeter, men der er ikke planlagt omfattende renovering af klimaskærmen eller tilbygning til eksisterende ud over terapibad og sekundære bygninger, som f.eks. skure og liggehal.

Visionen for projektet er at betragte Lønborgvej som en samlet ”Landsby”, hvor de enkelte afdelinger og områder indgår som ’huse’ bundet sammen af indre hoved- og sideveje. I landsbyen findes desuden værksteder, samlings- og bevægelsesrum, personalefaciliteter og lokale torve, som alle knytter an til ”hovedgaden” i landsbyen.

Projektets samlede økonomiske ramme inklusive omkostninger er 81,9 mio. kr. ekskl. moms., som
finansieres af den samlede økonomiske ramme for alle delprojekter i Skjern og Tarm på 156 mio. kr.
+ en særlig anlægsbevilling på 10 mio. kr. givet til fornyelse af dele af bygningskomplekset på Tarm
Skole og et rådighedsbeløb på 12,9 mio. kr. til etablering af STU-huset på Lønborgvej, som blev afsat ved budgetlægningen for 2026
Da EU-tærskelværdien forventes opnået i projektet, sendes totalrådgiverydelsen i EU-udbud.

En repræsentant for Ejendomscentret deltager i behandlingen af punktet.

Ingen bemærkninger.

Det er administrationens vurdering, at projektet vil sikre gode og tidsvarende rammer for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender programoplægget for ombygning af Tarm Skoles afdeling på Lønborgvej til brug for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset.

Børne- og Familieudvalget 18-03-2026
Punktet blev udsat.

• Programoplæg Skjernaa og STU 2026 inkl-bilag - ej webtilgængelig

Et flertal i Børne- og Familieudvalget godkendte programoplægget.

Niels Christian Larsen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Status på arbejdet med ungeindsatsen

Sagsnr: 23-007478

Byrådet drøftede på temadagen om ungeindsatsen i december 2023 en række anbefalinger til at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job og gav politiske signaler til det videre arbejde med anbefalingerne.

I forlængelse af Byrådets temadag godkendte de fire politiske udvalg, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, på møderne i december 2024 rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder at administrationen arbejder videre med de 7 spor som anbefalet i rammenotat 2.

De fem politiske udvalg, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, bliver på møderne i april 2026 orienteret om status på arbejdet med ungeindsatsen samt et statistisk overblik over unge udenfor uddannelse og job.

De fem politiske udvalg følger op på ungeindsatsen to gange årligt.

Status på ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ungecenter Ringkøbing-Skjern åbnede den 23. februar 2026 og har budt velkommen til de første unge. Den 29. maj 2026 er der en officiel åbningsreception for lokalpolitikere og eksterne samarbejdspartnere.

Fremadrettet vil alle fagområder have medarbejdere fysisk til stede i Ungecenteret med henblik på at kunne hjælpe de unge i forhold til job, uddannelse og fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.

I foråret 2026 er der på de 5 udvalgsområder desuden særligt fokus på følgende tiltag i forhold til, at flere unge kommer i uddannelse og job.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

83 unge modtager nu en indsats i Ungeløftet. 35 er tilknyttet en IPS-konsulent, og 48 unge samarbejder med en jobguide i projektet. Ungecenteret har udarbejdet en partnerskabsaftale om virksomhedsforløb med 15 lokale virksomheder og startet et samarbejde med én ambassadørvirksomhed. Ambassadørvirksomheder er særligt velegnet til ledige og udsatte unge og har et særligt tæt samarbejde med Ungecenteret. Ambassadørvirksomheder modtager ikke andre af Beskæftigelses målgrupper i virksomhedsforløb. Ungecenteret arbejder på at lave aftaler med 5-7 ambassadørvirksomheder.

Aktuelt tages de indledende skridt i forhold til at arbejde med helhedsorienterede planer for unge med komplekse problemer. Metode og sagsgang bliver så vidt muligt inspireret af helhedsorienterede planer for familier og de kommende helhedsorienterede planer for voksne uden børn.

Børne- og Familieudvalget

Børn og Familie har nedsat et fælles visitationsudvalg til de børn, unge og familier, der har behov
for særlig støtte. Ungecentret er inviteret med til møderne i dette visitationsudvalg om de
15-17-årige unge for at styrke de helhedsorienterede og tværgående forebyggende indsatser.

I Dagtilbud og undervisning er der bl.a. følgende aktuelle tiltag på ungeområdet:

• X-klassen på Ringkøbing skole som alternativt skoletilbud for elever med skolefravær.
• Styrket samarbejde i grundskolen, Ungdomsskolen og UU omkring elever, der har behov for fritidsjobstøtte.
• 31 elever i grundskolen har påbegyndt Juniormesterlære.
• Der er etableret et styrket samarbejde på tværs før, under og efter STU, herunder tilbud til 15-17-årige i Ungecenteret.
• Styrket samarbejde med FGU, herunder øget tilgang af EGU-elever. Der er pt. 35 EGU-elever med virksomhedskontrakt.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget

Vendepunktets forløb YourTurn for unge i alderen 17-23 år bliver en del af Ungecenteret. Aktiviteter omkring YourTurn, herunder afklarende samtaler, individuelle mestringssamtaler og gruppeforløb, vil så vidt muligt foregå i Ungecenteret. 

Vendepunktets ungetilbud YourTurn og den uvisiterede ungecafé er en del af projektet KulurLØFT. I projektet bliver der arbejdet med at benytte kulturen/kunsten eller foreningslivet til at skabe kontakt med de unge og til at skabe nye rammer for arbejdet med trivsel, fremmøde til aktiviteter m.m. Ungecaféen har fra marts-juni 2026 et fantasy forløb i samarbejde med to kunstneriske undervisere, hvor der med udgangspunkt i de unges interesser bliver arbejdet med fremmøde, sociale relationer og vedholdenhed i en opgave. Der bliver på sigt etableret et samarbejde med Bibliotekerne omkring Guidet Fælleslæsning, som kan benyttes til at tale om problematikker som ensomhed, angst og værdier, der har betydning for de unge.

Vendepunktet har store forventninger til via samarbejdet i KulturLØFT at kunne understøtte de unge i arbejdet med deres udfordringer og samtidig styrke den tidlige, forebyggende indsats.

Ældre- og Sundhedsudvalget

Rusmiddelcentret er en del af Ungecenteret. Rådgivnings- og behandlingssamtaler med unge er i gang i Ungecenteret. Samarbejdet i Ungecenteret skal styrke den samlede indsats over for unge med rusmiddelproblematikker og unge i udsatte positioner.

En fast tilknyttet medarbejder med særligt fokus på unge i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed vil desuden være til stede i Ungecenteret ad hoc.

I forbindelse med det nye dobbeltdiagnose tilbud i Regionerne er der desuden igangsat et tættere
samarbejde med Regionspsykiatrien i Gødstrup, hvor psykiatriske sygeplejersker nu er til stede på
Rusmiddelcenteret hver uge.

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og fritidsområdet arbejder fortsat med projektet KulturLØFT, som har fokus på at åbne nye øvebaner i eksisterende kultur- og fritidstilbud for unge i målgruppen for den kommunale ungeindsats.

Arbejdet har i den seneste periode haft fokus på at udvikle nye inkluderende rum i allerede eksisterende kulturinstitutioner og fritidsmiljøer i kommunen. Tanken er, at vi tager udgangspunkt i det, vi allerede har, men skaber nye øvebaner og strukturer for de unge.

Siden oktober 2025 er det, samtidig med at tilbuddene udvikles, lykkedes  at få omkring 33 unge med i kultur- og fritidstilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune – også unge der indtil har isoleret sig. Der bliver fortsat arbejdet på nye inkluderende tilbud i samarbejde med kulturinstitutioner og fagpersoner omkring de unge. Samarbejdet gør det muligt at skabe trygge og håndholdte overgange ind i fritidsfællesskaberne. Kultur- og fritidsområdet oplever, at unge finder sammen om et fælles tredje, og hos flere har det skabt en bevægelse og mod til at tage nye skridt.

Relationsarbejdet mellem aktørerne og den fælles mission er omdrejningspunktet i projektet og har ændret måden, vi samarbejder på. Projektet involverer mange aktører og udfordringen bliver, hvordan relationerne opretholdes på tværs af flere kommunale områder og civilsamfund, når projektet udløber ved udgangen af 2026. Herudover skal vi arbejde videre mod at sikre overlevelsen af tilbuddene og de nye fællesskaber.

Ungeværelser med støtte som et nyt tværgående tiltag

Byrådets aftale om budgettet for 2026 indebærer desuden, at der etableres ungeværelser med støtte i Ringkøbing og Tarm. Ungeværelser med støtte bliver fremadrettet en del det tværfaglige Ungecenter og er en del af den forebyggende og tidlige ungeindsats.

Nationale målsætninger for ungeindsatsen

Ungeindsatsen bygger på følgende nationale målsætninger:

• Mål 1: I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• Mål 2: I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Status på det nationale mål 1

Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 1 ved en opgørelse af andelen af en ungdomsårgang, som har fuldført en ungdomsuddannelse 8 år efter afslutningen på 9. klasse.

Ministeriets opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at 87,1 procent af de elever, der
afsluttede 9. klasse i 2016, fuldførte en ungdomsuddannelse. Andelen var 89,8 procent for årgangen 2015. Andelen er derfor faldet, når man sammenligner årgangene 2015 og 2016. Andelen på landsplan var 85,9 procent i 2016. Andelen er således fortsat højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan.

Status på det nationale mål 2

Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 2 ved at opgøre andelen af 15-24-årige unge,
som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Andelen af 15-24-årige unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, var 6,4 procent i 2024. Andelen på landsplan var 6,6 procent. I Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som på landsplan er der sket en stigning i andelen af unge udenfor uddannelse og job fra 2023 til 2024.

Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelse over unge udenfor uddannelse og job

Børne- og Undervisningsministeriet følger kun op på de nationale målsætninger én gang årligt. Administrationen har derfor udarbejdet en opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune, som opdateres to gange årligt. Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelsen indeholder desuden mere detaljeret information om de unge udenfor uddannelse og job, end det er tilfældet for ministeriets opgørelse.

Ringkøbing-Skjern Kommunes opgørelse viser overordnet set nogenlunde status quo i antallet af unge udenfor uddannelse og job, når man ser på udviklingen fra december 2024 til december 2025. Der ses dog en stigning i antallet af 15-17-årige unge udenfor uddannelse og job, mens der er et fald i antallet af 18-24-årige unge udenfor uddannelse og job.

Opgørelsen over unge udenfor uddannelse og job er uddybet i vedhæftede bilag.

Ifølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Ingen bemærkninger.

Ungeindsatsen før, i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern har til formål at nedbringe antallet af udsatte unge uden for uddannelse og job.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Overblik over data vedrørende effekten af ungeindsatsen - ej webtilgængelig
• Rammenotat 2 - Ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune - webtilgængelig
• Bilag til rammenotat 2 Kommunale indsatser i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern - webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Pædagogiske psykologiske vurderinger i PPR

Sagsnr: 26-007441

I forbindelse med konstitueringsaftalen har Børne- og Familieudvalget ønsket en drøftelse af mulighederne for at reducere ventetiden på pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV) samt de forhold, der påvirker efterspørgslen og de økonomiske konsekvenser ved at reducere ventetiden.

Beskrivelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV)

En PPV er en faglig vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som anvendes til at vurdere et barns behov for støtte i dets skole- eller dagtilbud. Der skelnes mellem to typer PPV-opgaver: lovbestemte PPV’er, betegnet som ’skal-opgaver’ og udredningsrelaterede vurderinger, betegnet som ’kan-opgaver’.

Lovbestemte PPV’er udarbejdes efter folkeskoleloven for at vurdere barnets behov for specialpædagogisk støtte eller specialundervisning. Disse vurderinger er en del af kommunens myndighedsopgave og en forudsætning for visitation til specialpædagogiske tilbud (specialklasser eller specialskoler). Udredningsrelaterede PPV’er har et bredere formål og anvendes blandt andet til generel afklaring af barnets funktion og vanskeligheder eller som henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Disse efterspørges af skoler og forældre.

En PPV indgår typisk i en proces, hvor barnets trivsel og læring først søges understøttet i det almene læringsmiljø og fællesskab. Processen kan overordnet beskrives således:

• Bekymring opstår i skole eller dagtilbud
• Pædagogiske indsatser iværksættes i almenmiljøet
• PPR inddrages på rådgivende basis
• Indsatser afprøves og dokumenteres
• Der træffes beslutning om eventuel PPV
• PPV danner grundlag for afgørelse om støtte

Når der er truffet beslutning om en PPV, igangsættes processen med samtykke, dialog med forældre og skole samt observationer, test og dataindsamling, som danner grundlag for vurderingen. I perioden frem mod en PPV fortsættes arbejdet med pædagogiske indsatser, rådgivning og vejledning i almenmiljøet. Formålet er at sikre barnets retssikkerhed ved, at relevante indsatser i skole, dagtilbud og hjem er afprøvet, før der træffes beslutning om mere indgribende tiltag. Det skal kunne dokumenteres, at:

• relevante indsatser er iværksat
• barnets udfordringer ikke kan afhjælpes inden for almenrammen
• barnet fortsat er i mistrivsel trods indsatsen

Processen kan opleves lang, men er nødvendig for at sikre et kvalificeret grundlag for kommunale afgørelser og eventuelle henvisninger til psykiatrien. Der opleves ikke ventetid ved lovbestemte PPV’er, når beslutningen om at udarbejde en PPV er truffet. PPR har ikke en venteliste, men skolerne kan have en liste med børn, der ønskes en PPV for. Ventetid opleves primært ved udredningsrelaterede PPV’er. En hurtigere igangsættelse af PPV’er kan forkorte den oplevede ventetid, men det er ikke muligt at springe de mellemliggende indsatser over, da indsatser i almenmiljøet er en forudsætning for en faglig og juridisk korrekt vurdering.

Tabellen nedenfor viser det nationale gennemsnit for PPV’er pr. år overført til Ringkøbing-Skjern Kommunes børnetal. På den baggrund estimeres det årlige behov til 370-470 PPV’er.

En rundspørge blandt psykologer og skoler peger på et aktuelt behov for ca. 340 PPV’er i 2026, svarende til landsgennemsnittet for en kommune af Ringkøbing-Skjerns størrelse. Differencen op til et forventet niveau på ca. 420 sager kan forklares ved allerede igangsatte og afsluttede PPV’er i 2026. Det betyder, at det aktuelle behov ligger inden for det estimerede spænd, hvor et gennemsnitligt niveau kan anslås til ca. 420 PPV’er årligt.

Årsager, pres og forskellige perspektiver på området

PPR har til opgave både at arbejde forebyggende og praksisnært samt at udarbejde PPV’er som led i myndighedsopgaven. I praksis opleves et stigende pres på udredningsopgaver, hvilket kan medføre, at ressourcer forskydes fra forebyggelse til udredning. Samtidig er ressourcerne fordelt efter en fordelingsnøgle, som ikke nødvendigvis afspejler det aktuelle behov og enkelte målgrupper, herunder unge i alderen 16-18 år, dækkes kun i begrænset omfang.

Henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien kan ske via egen læge, men kræver ofte en omfattende beskrivelse af barnets funktion, herunder kognitive vurderinger. PPR spiller derfor i mange tilfælde en central rolle i henvisningen. Opgaven er ikke særskilt finansieret og medfører, at en stigende del af PPR’s ressourcer anvendes til udredning frem for forebyggelse.

Mange forældre oplever mistrivsel hos deres barn og efterspørger en afklaring af barnets vanskeligheder, samtidig med at et stigende fokus på neurodivergens betyder, at nogle oplever udredning som en forudsætning for at opnå den rette forståelse og støtte.

Skoler og dagtilbud oplever en stigende kompleksitet i børnegruppen, hvor flere børn med omfattende behov indgår i almenmiljøet som følge af inklusionsdagsordenen. Det bidrager til øget efterspørgsel på PPR, PPV’er og udredning, da nogle skoler oplever ikke at have tilstrækkelige ressourcer eller kompetencer til at løfte opgaven. Derudover medfører lovgivningen for friskolerne, at der kræves en PPV for at opnå økonomisk støtte til elever (SPS-midler), hvilket øger presset fra friskolerne.

Regionerne har ikke et formelt krav om PPV’er for at de kan udrede, men de afviser ofte henvisninger fra almen praksis og andre aktører, hvis de vurderer, at der ikke er iværksat tilstrækkelig støtte i skolen, i hjemmet eller af kommunen, eller fordi de ønsker at få barnet intelligenstestet, hvilket håndteres af PPR.

Mulige veje frem – øget kapacitet til udredning og styrkelse af praksisnær støtte

Flere anvendte psykologressourcer kan reducere ventetiden, men vil samtidig øge andelen af ressourcer, der anvendes til udredning på bekostning af de øvrige opgaver. En ensidig forøgelse af antallet af PPV’er vil kunne reducere ventetiden, men ikke nødvendigvis det samlede pres.

En styrkelse af PPR’s praksisnære arbejde og forebyggende indsatser, herunder øgede pædagogiske og psykologiske konsulentressourcer, kan bidrage til at reducere behovet for udredning og mindske den oplevede ventetid på længere sigt. Det kan blandt andet ske gennem hurtigere iværksættelse af indsatser, bedre implementering af anbefalinger og tættere samarbejde med skoler og dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Hvis alle efterspurgte PPV’er skal udarbejdes uden ventetid, kræver det en væsentlig forøgelse af kapaciteten i PPR. Det årlige behov estimeres til 370-470 PPV’er og 160-210 henvisninger til psykiatrien. Udarbejdelsen af en PPV er estimeret til ca. 37 timer pr. sag, hvilket indebærer test, observationer, samtaler, databehandling, koordinering samt skriftlig og mundtlig formidling af anbefalinger. Hertil kan en stigning i antallet af PPV’er også medføre øgede udgifter til specialpædagogiske tilbud.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker at sagsfremstillingen angiver et forventet behov for PPV'er til 420 pr. år. Såfremt udarbejdelsen af en PPV er 37 timers effektiv arbejdstid hos en gennemsnitsløn hos en psykolog ansat i PPR, koster en PPV 16.003 kr. PPR selv angiver et estimeret leveret antal PPV'er årligt til 192. Forskellen på de leverede antal PPV'er og det forventede behov er derfor 228. Med de oplistede forudsætninger vil en forøgelse med 228 PPV'er koste 3,65 mio. kr. årligt i lønkroner. Dertil kommer øvrige arbejdsrelaterede udgifter.

Administrationen indstiller, at Børn- og Familieudvalget tager orientering om status på PPV’er til efterretning, drøfter de forskellige perspektiver og handlemuligheder og tager stilling til, om sagen skal indgå i de kommende budgetdrøftelser.

• Visualisering - Vejen til en PPV

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning og drøftede sagen. Udvalget besluttede at lade sagen indgå i de kommende budgetdrøftelser. 

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Skole-/dagtilbudsrådgivere

Sagsnr: 26-006395

Børn og Familie samt Dagtilbud og Undervisning har et fælles ønske om at styrke den tidlige og forebyggende indsats gennem tættere tilknytning af socialrådgivere til skoler og dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationen fremlægger derfor en sag om etablering af skole-/dagtilbudsrådgivere. Tiltaget understøtter kommunens forebyggelsesstrategi med fokus på tidlig indsats og helhedsorienteret støtte til børn og familier.

Over halvdelen af landets kommuner gør brug af fremskudte rådgivere (66 %). En undersøgelse fra KL viser, at skolesocialrådgivere fremmer dialogen mellem skolen og socialområdet, kvalificerer underretninger og styrker den faglige sparring med personalet. Kommunerne, der benytter skolesocialrådgivere, har generelt gode erfaringer med, at rådgiverne er fysisk til stede i børns hverdagsmiljøer.

Formålet med skole-/dagtilbudsrådgivere er at:

• styrke den tidlige indsats

• øge tilgængeligheden til rådgivning for børn, unge og forældre

• understøtte det tværfaglige samarbejde omkring barnet

• forebygge mistrivsel og reducere behovet for indgribende indsatser

Skole-/dagtilbudsrådgivernes primære opgaver er at yde råd og vejledning til personale, børn, unge og forældre samt bidrage med socialfaglig viden i samarbejdet omkring barnet. Rådgiverne understøtter samtidig sammenhængen mellem almen- og socialområdet.

Investering i forebyggende skole-/dagtilbudsrådgivere vil samtidig kunne understøtte arbejdet i PPR og Sundhedsplejen. I dag er det primært disse faggrupper, der er til stede i skoler og dagtilbud, og derfor henvender lærere og pædagoger sig ofte til dem med bekymringer, som i mange tilfælde bedst kan kvalificeres af en socialrådgiver.

Sagen forelægges med henblik på at give Børne- og Familieudvalget et grundlag for at drøfte, om der skal arbejdes videre med etablering af skole-/dagtilbudsrådgivere i kommunen.

Såfremt udvalget ønsker at arbejde videre med forslaget, kan sagen indgå i den kommende budgetproces.

Samarbejdet mellem skole/-dagtilbudsrådgivere, forældre, skoler og dagtilbud baseres på åbenhed og samtykke. Undtagelsesvist kan udveksling af oplysninger ske via retssikkerhedsloven § 11e: 

Skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan, men er ikke forpligtet dertil, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Viden og Strategi, Økonomi anbefaler, at tiltaget følger budgetproceduren. I den forbindelse bemærkes det, at tiltaget skal finansieres indenfor udvalgets nuværende rammer, hvorfor Økonomi vil være behjælpelig med udarbejdelse af en business case, såfremt udvalget beslutter at sagen skal indgå i den kommende budgetprocedure.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget:

1. Drøfter muligheder og perspektiver i etablering af skole-/dagtilbudsrådgivere.

2. Tager stilling til, om sagen skal indgå i den kommende budgetproces.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og besluttede at lade sagen indgå i de de kommende budgetdrøftelser.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Headspace

Sagsnr: 26-007438

I Børne- og Familieudvalgets konstitueringsaftale er der et ønske om at styrke trivsel hos børn og unge, herunder at etablere et headspace tilbud. Sagen belyser derfor, hvordan headspace adskiller sig fra og supplerer eksisterende tilbud til børn og unge, ligeledes vurderes de økonomiske og organisatoriske rammer.

Headspace er et landsdækkende civilsamfundsbaseret samtaletilbud, som er til stede i 33 kommuner og typisk fungerer som et supplement til eksisterende kommunale tilbud. Headspace tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn og unge mellem 12-25 år, som kan henvende sig i lokale centre, via chat eller telefonisk kontakt. Centrene drives af ansatte og frivillige rådgivere.

Relaterede indsatser i Ringkøbing-Skjern Kommune:

Headspace henvender sig til samme målgruppe som de eksisterende kommunale tilbud til børn og unge med let til moderat mistrivsel. Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag to tilbud, der dækker et lignende behov som headspace: Bag Facaden og Lettilgængeligt behandlingstilbud.

Bag Facaden er et gratis og anonymt tilbud til børn og unge i alderen 13-25 år, der tilbyder op til 8 samtaler hos en psykoterapeut. Tilbuddet er målrettet børn og unge, der ikke er i udrednings- eller behandlingsforløb og ikke har haft forløb i Bag Facaden inden for det seneste år. Lettilgængeligt behandlingstilbud er målrettet børn og unge fra børnehaveklasse til og med det 17. år med tegn på mistrivsel og behov for en lettere og kortere behandlingsindsats. Kommunen foretager en faglig vurdering af det rette tilbud. Begge tilbud forudsætter, at barnet, den unge eller forældrene opsøger et forløb.

Hvad bidrager headspace med?

Headspace adskiller sig ved at være baseret på frivillige rådgivere og ved en ung-til-ung, relationsorienteret tilgang uden ventetid eller begrænsning på antal samtaler. Der tilbydes et uforpligtende mødested for unge, som ikke nødvendigvis er klar til et behandlingsforløb, men gerne vil tale med nogen om stort og småt. Headspace arbejder desuden opsøgende med workshops og aktiviteter på skoler, ungdomsuddannelser og i egne centre og kan derfor fungere som indgang til kommunens øvrige indsatser, da de arbejder med brobygning til andre tilbud, når der er behov for mere hjælp.

Ressourcer:

Et samarbejde med headspace indebærer et årligt kommunalt bidrag på 750.000 kr. til driften af headspace-centret. Kommunen betaler leje af lokaler og forbrugsudgifter. Headspace benytter generelt kommunale bygninger og står selv for lokaleindretning. Kommunen finansierer én fremskudt kommunal medarbejder, der er til stede i centret 15 timer om ugen eller to medarbejdere á 7,5 timer hver. Dertil udpeges en kommunal kontaktperson til at varetage samarbejdet med headspace, hvilket kræver få timer årligt.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker at tiltagets økonomiske aspekter på nuværende tidspunkt er svære at estimere til fulde, da flere parametre endnu er ukendte. Med de kendte parametre vil projektet uden udgifter forbundet med bygninger beløbe sig til 750.000 kr. som kommunalt bidrag og 275.000 kr. til lønmæssige forhold. Her er der ikke taget højde for de arbejdsgiverrelaterede omkostninger som kompetenceudvikling, IT udstyr med videre, da omfang og opgaver endnu er ukendte.

Det bemærkes at der ikke foreligger et finansieringsforslag til projektet, ligesom der findes en række andre gratis tilbud som børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune kan benytte. Herunder headspace i Esbjerg og Herning eller åben anonym rådgivning i Børn og Familie. 

Såfremt udvalget vurderer der skal arbejdes videre med etableringen af headspace tilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune anbefales det at lade projektet indgå i budgetproceduren.

Etablering af et headspace tilbud forventes at have en positiv effekt på unges trivsel. En større effektevaluering fra 2025 udarbejdet af forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri viser, at unge, der benytter headspace, oplever øget trivsel sammenlignet med en kontrolgruppe. Samtidig peger resultaterne på, at den øgede trivsel kan reducere risikoen for udvikling af psykisk sygdom.

Tilbuddet har særlig stor effekt for unge i størst mistrivsel og fungerer både som en tidlig opsporende og forebyggende indsats. Den opsøgende aktivitet i headspace kan blandt andet bidrage til at nå børn og unge, som ikke benytter kommunens tilbud i dag. Lavtærskeltilbud med gratis og anonym rådgivning fremhæves desuden som en vigtig del af løsningen på at styrke unges trivsel.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og tager stilling til, om der skal arbejdes videre med etableringen af et headspace-tilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og besluttede at lade sagen indgå i de kommende budgetdrøftelser.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Afrapportering på Børn og Families Investeringsstrategi

Sagsnr: 25-002890

Investeringsstrategien er den centrale ramme for udviklingen af indsatser på Børn og Families område og kombinerer høj faglig kvalitet med økonomisk bæredygtighed. Strategien blev vedtaget af Byrådet i 2023 og trådte i kraft i januar 2024. 

Denne fjerde afrapportering giver status på fremdriften i initiativerne med fokus på, hvordan strategien operationaliseres - herunder hvilke erfaringer, justeringer og prioriteringer, arbejdet har givet anledning til. Status forelægges som led i en fast aftale om halvårlige afrapporteringer frem til udgangen af 2027. 

1. Dataunderstøttet ledelse

Siden seneste afrapportering er der udviklet nye ledelsesredskaber i form af benchmarks, der belyser udviklingen i udgiftsniveau og leverandøranvendelse på børne- og familieområdet. Økonomi arbejder samtidig på at integrere oplysninger fra fagsystemer i de økonomiske prognoser.

Oplysninger fra benchmarks og de økonomiske prognoser danner grundlag for løbende prioriteringer og beslutninger om ressourceanvendelse. Udviklingen følges af den tværfaglige styregruppe og tager udgangspunkt i strategiens fem målbare spor (pkt. 2-6). Ambitionen på de fem spor er, at Ringkøbing-Skjern kommune placerer sig gunstigt i forhold til sammenligningskommuner og landsgennemsnittet. Gennem systematisk opfølgning på benchmarks og de fastsatte måltal er der skabt et styringsgrundlag, der gør det muligt løbende at justere i indsatserne på sporene og dermed indfri det budgetlagte effektiviseringskrav. 

2. Forebyggelse

Målet for forebyggelses-sporet er en gradvis, kontrolleret stigning i udgifterne til forebyggelse. Ved denne afrapportering er udgifterne fortsat stigende.

Det nye, fælles visitationsudvalg spiller en central rolle i at sikre de tidlige, forebyggende indsatser. I forbindelse med etableringen af visitationsudvalget er der udviklet gruppebaserede tilbud, der har fjernet ventelister i Familiecentret. Ligeledes er Klub Vingesus udviklet som et tilbud målrettet børn og unge med behov for intensiv støtte, hvor formålet bl.a. er at forebygge risikoen for senere anbringelse. Den nye visitationsmodel er evalueret i foråret 2026, og erfaringerne herfra danner grundlag for den videre prioritering og udvikling af forebyggelsesindsatser.

3. Færre anbringelser

Målet for anbringelses-sporet er en reduktion i antallet af anbringelser. Antallet af anbringelser er siden sidste afrapportering faldende. Budgetopfølgningen for 2026 viser desuden konkrete økonomiske effekter, hvoraf en del kan forklares ved skift i anbringelsessteder. 

Udover styrket forebyggelse inkluderer arbejdet med at reducere anbringelser et systematisk, ledelsesmæssigt fokus på hjemgivelser. Potentialet for hjemgivelse indgår som fast punkt i sagsgennemgange, ligesom planlagte skift til mindre indgribende anbringelsesformer prioriteres. Der er i foråret 2026 nedsat en arbejdsgruppe med fokus på kulturen omkring samvær og hjemgivelse samt styrket forældrestøtte under anbringelser. Gruppens arbejde, sammen med den igangsatte kompetenceopbygning blandt medarbejderne, forventes at understøtte den nuværende udvikling.

4. Flere i netværkspleje

Målet for netværkspleje-sporet er at øge andelen af netværksanbringelser. Antallet af netværksanbringelser er ved denne afrapportering stigende.

Målet er langsigtet og forudsætter en systematisk indsats for at styrke kulturen omkring netværksafdækning. Igangsatte initiativer omfatter brugen af netværkskort, netværksinddragende metoder som fast sagsskridt i udvalgte sagstyper, samt netværksafsøgning inden sager bringes til stillingtagen til anbringelse. I foråret 2026 er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal gentænke brugen af netværkspleje, og det forventes, at der i efteråret kan iværksættes administrative prøvehandlinger, der skal styrke netværkstilgangen i forbindelse med anbringelser. 

5. Billigere ungestøtte

Målet for ungestøtte-sporet er faldende udgifter til ungestøtte samt sikring af gode overgange til et selvstændigt voksenliv. Der ses gennem 2025 faldende udgifter til ungestøtte.

Arbejdet med ungestøtte tager afsæt i anbefalingerne fra medarbejdergruppen, der fremlagde forslagskatalog i 2025. En række initiativer herfra er iværksat og implementeret. Herunder har visitationsudvalget øget fokus på alternative anbringelsesformer, hvilket inkluderer visitation til eget værelse, hvor det er fagligt relevant og i tråd med de unges ønsker. Antallet af anbringelser på eget værelse er steget, og med etableringen af ungeværelser med støtte i Ringkøbing fra sommeren 2026 forventes tendensen at fortsætte. Initiativerne omfatter desuden skærpet fokus på kontraktforhandlinger, fleksibel tildeling af indsatser og styrket samarbejde med Ungecentret og civilsamfundet.

6. Billigere opholdssteder

Målet for sporet vedrørende billigere opholdssteder er nedbringelse af udgifterne gennem kontraktforhandlinger. Siden oktober 2025 ses en faldende tendens i den gennemsnitlige pris pr. anbringelse på opholdssteder.

Der arbejdes målrettet med at styrke kontraktstyring og forhandlinger med opholdssteder. Ledelsesmæssigt er der fokus på de dyreste sager, og kontrakter gennemgås i tæt samarbejde mellem fagområdet og Økonomi med henblik på at sikre en mere ensartet og gennemsigtig praksis. Målet er større transparens i aftalerne, bedre tilpasning til KL-standarder og en tydeligere sammenhæng mellem pris og den indsats, der købes. Kompetenceopbygning og udvikling af mere systematiske arbejdsgange på området er fortsat under implementering - herunder gennem erfaringsudveksling med andre kommuner.

7. Justering af forebyggelses- og anbringelsesbudget

Når den styrkede forebyggelsesindsats får effekt og udgifterne til anbringelser falder, justeres budgettet løbende.

Ingen bemærkninger.

Budgetopfølgningen ultimo januar 2026 viser, at Børn og Familie-området forventes at være i balance i 2026. Administrationen gør opmærksom på, at resultatet for budgetopfølgningerne er et øjebliksbillede. Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Den aktuelle balance på Børne- og Familieområdet indikerer, at strategien samlet set bidrager positivt til den økonomiske styring. Den videre realisering frem mod 2027 kræver, at de igangsatte tiltag følges tæt gennem 2026 og forankres over tid. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager afrapporteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog afrapporteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Lions Club Børnehave søger om oprettelse af vuggestuegruppe

Sagsnr: 26-004945

Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Lions Club Børnehave i Videbæk søger om at blive en integreret institution med en vuggestuegruppe på 12 pladser. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om oprettelse af vuggestuegruppen skal medtages som et forslag til budgetlægningen for 2027.

Bestyrelsen for Lions Club Børnehave skriver blandt andet i ansøgningen, at man oplever en markant skrævvridning i Videbæk, da de øvrige to børnehaver har vuggestuegrupper. Man ønsker at skabe "en fødekæde" til Lions Club Børnehave, således at man kan tilbyde søskende og nye familier en sammenhængende start på institutionslivet uden unødige skift.

I ansøgningen gøres der desuden opmærksomhed på, at man råder over gode lokaler, som med få mider kan optimeres. Ejendomscentret har i efteråret 2025 vurderet, at en vuggestuegruppe vil kunne etableres i Lions Club Børnehave for en udgift på 1,5 - 2,5 mio. kr. Bestyrelsen har imidlertid set på mulighederne og indhentet priser og vurderer på den baggrund, at vuggestuegruppen kan etableres for en udgift på 1,32 mio. kr.

Status og historik

I Videbæk by har Solstrålen Videbæk og Børnehaven Gl. Kongevej hver en vuggestuegruppe normeret til 12 børn. I perioder har belægningen dog været højere end 12 børn begge steder. Som pasningstilbud til børn mellem 0 og 2 år kommer desuden 8 dagplejere, som alle har plads til 4 børn.

Vuggestuegruppen i Børnehaven Gl. Kongevej er etableret i 2013. I 2022 oprettedes en vuggestuegruppe i Solstrålen på et tidspunkt, hvor det var vanskeligt at rekruttere dagplejere, og hvor der som følge heraf var alvorlig mangel på pasningstilbud til børn i alderen 0 -2 år. Valget faldt på Solstrålen, fordi det kunne ske i eksisterende lokaler. På det tidspunkt var det allerede politisk godkendt, at der skulle bygges en ny daginstitution i Videbæk til afløsning for Solstrålen med en vuggestueafdeling med plads til 18 vuggestuebørn. Når institutionen er bygget færdig, vil vuggestuebørnene således kunne flytte med over i nye rammer sammen med personalet og børnehavebørnene. 

Vurdering af konsekvenserne ved oprettelse af yderligere en vuggestuegruppe i Videbæk

I modsætning til tidligere er der i dag ikke mangel på pladser til børn i alderen 0 -2 år i Videbæk. Den fremtidige udvikling i børnetallet kan kun vurderes med stor forsigtighed. Ifølge den senest udarbejdede befolkningsprognose fra 2025 vil antallet af fødte børn i Videbæk holde sig på det nuværende niveau. Antallet af 0 - 2 årige vil dog falde fra 114 i 2026 til 104 i 2027, hvorefter antallet ifølge prognosen vil stabiliseres på dette niveau i årene fremover. 

Oprettelse af ekstra 12 vuggestuepladser vil altså umiddelbart give en overkapacitet i pasningstilbuddene til børn i alderen 0 - 2 år. Overkapaciteten vil kunne fordele sig på både vuggestue- og dagplejepladser, og som konsekvens kan det komme på tale at nednormere antallet af  vuggestuepladser i de to andre institutioner og/eller opsige et antal dagplejere.

Oprettes de nye vuggestuepladser med tilsvarende reduktion i antallet af pladser i dagplejen, vil vuggestuepladserne komme til at udgøre en forholdsvis stor andel af pladserne til børn mellem 0 og 2 år i Videbæk sammenlignet med f.eks. Ringkøbing. Administrationen vurderer, at nogle forældre foretrækker dagplejepladser som pasningstilbud, mens andre foretrækker vuggestuepladser.

På længere sigt kan oprettelse af flere vuggestuepladser dog styrke forsyningssikkerheden, eftersom det i perioder har vist sig vanskeligt at rekruttere nye dagplejere. 

Som allerede beskrevet vil der være anlægsudgifter, hvis der skal indrettes en vuggestueafdeling i Lions Club Børnehave. Hertil kommer afledte driftsudgifter. 

Hvis Børne- og Familieudvalget ønsker at imødekomme ansøgningen fra bestyrelsen for Lions Club Børnehave, anbefaler administrationen derfor, at der medtages et forslag herom til budgetkonferencen i august 2026. 

Lions Club Børnehave er en selvejende daginstitution med overenskomst med Ringkøbing-Skjern Kommune. Den selvejende institution ejer selv grunden og de bygninger, hvorfra pasningstilbuddet drives. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kunne afholde anlægsudgiften som følger af oprettelse af en vuggestueafdeling. Udgiften vil dog skulle betragtes som et rentefrit lån, og der vil skulle oprettes et gældsbrev på beløbet. Gældsbrevet kan afskrives over en periode på 10 år.

Viden og Strategi, Økonomi oplyser, at hvis 12 dagplejepladser skulle erstattes med 12 vuggestuepladser ville det give en netto merudgift på 25.000kr pr. plads om året, dvs. 300.000kr om året for 12 pladser.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller,

1. at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen, og beslutter
2. om der kan fremsendes et forslag til budgetlægningen for 2027, såfremt Udvalget ønsker at imødekomme ansøgningen fra bestyrelsen for Lions Club Børnehave

• Ansøgning Vuggestue - ej webtilgængelig
• Bilag 1, renoveringsbudget - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen.

Et flertal i udvalget besluttede ikke at imødekomme ansøgningen, da en oprettelse vil give en overkapacitet i pasningstilbuddene på nuværende tidspunkt. Sagen medtages således ikke i de kommende budgetdrøftelser.

Birgitte Skovkær, Marcus Juul Grønbæk og Ole Kjær ønskede at imødekomme ansøgningen.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Budgetlægning 2027 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-022674

På Børne- og Familieudvalgets møde den 18. marts 2026 afgav Udvalget signaler til det videre
arbejde med budgetlægningen.

Ud fra den fastsatte tidsplan har Børne- og Familieudvalget den 20. april 2026 holdt møde med FagMED Dagtilbud og Undervisning og FagMED Børn og Familie.

Administrationen har foreløbig følgende forslag til nye drifts- og anlægsønsker:

Driftsønsker:

Dagtilbud og Undervisning

1. Udvidelse af ordningen for tilskud til pasning af eget barn
   (jf. punkt 5 på Udvalgets møde den 18. marts 2026) 
2. Lønpolitisk budgetsag

Børn og Familie

1. Skole-/dagtilbudsrådgivere

Anlægsønsker:

Dagtilbud og Undervisning

1. Asfaltering af parkeringsplads ved Rindum Kjærgaard, anslået udgift 0,5 mio. kr. 

Børn og Familie

1. Ingen forslag

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at det af Byrådets budgetprocedure fremgår:

• at ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag
• at driftsforslagene skal prioriteres ud fra beskrivelsen i budgetproceduren

Herudover gælder, at Økonomi- og Koordinationsudvalget henstiller til, at omfanget af nye anlægsforslag begrænses mest muligt, da anlægsrammen allerede er disponeret i overslagsårene i budget 2026.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og afgiver signaler til det videre arbejde.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 25-021440

Administrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.

Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.

For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra økonomikonsulenterne i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026, men eksklusiv overførsler fra 2025. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.

Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet mindreforbrug på 17,3 mio. kr

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at det samlede akkumulerede overskud i 2025 for de decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget udgør 37,963 mio. kr.

Økonomi bemærker herudover, at det forholdsvis store forventede mindreforbrug på 17,3 mio. kr. er opgjort på et meget tidligt tidspunkt af året, og resultatet kan derfor sagtens nå at ændre sig. Men resultatet skal også ses i lyset af, at nogle enheder kom ud af 2025 med underskud. Derfor skal nogle af enhedernes mindreforbrug også ses som afdrag på disse underskud. Ydermere har dagtilbuddene jf. finanslovsaftalen fået tildelt 6,9 mio. kr. i 2026 som er indregnet i mindreforbruget, men afklaringen omkring ansættelsen er ikke truffet endnu for alle enheder.

De enkelte enheders forventede afvigelse i 2025 er vedlagt som bilag.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

• Forventet resultat - decentrale enheder - Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig
• Forventet resultat - decentrale enheder - Børn og Familie - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-021440

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

• Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
• Børn og Familie - merforbrug på 1,9 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats. 

Resultatet er på de centrale konti en merudgift på 1 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning. Merudgiften på 1 mio. kr. skyldes færre børn i dagplejen.

Børn og Familie

Siden sidste budgetopfølgning er det forventede samlede forbrug på centrale konti steget med 2,4 mio. kr. Samtidig forventes decentrale enheder at gå ud af 2025 med et lille mindreforbrug.

Siden sidste budgetopfølgning er udgifterne til anbringelser steget med 2,6 mio. kr. Dette skyldes at antallet af anbringelser steget med 3,9 helårspersoner på plejefamilieområdet siden sidste måned.

Der arbejdes på at nedbringe udgifterne til anbringelser. Dette gøres særligt ved at opjustere forebyggende foranstaltninger. Ligeledes arbejder forvaltningen løbende med sager, hvor der er sket anbringelse. I nogle tilfælde pågår der et arbejde under en anbringelse, som tilsigter, at barnet kan vende hjem til familien. Der kan være forskellige grunde til at det kan lykkedes at hjemgive barnet/den unge, og der arbejdes derfor med forskellige tiltag.Arbejdet med at nedbringe udgifterne til anbringelser afspejles i de forebyggende foranstaltninger, hvor aflastningsområdet er steget med 1 mio. kr. siden sidste opfølgning. Børn og Families initiativer må forventes at rette op på det nuværende underskud på det centrale område.

En andel af stigningerne udlignes af fald på udgifter til øvrige foranstaltninger på 1 mio. kr. herunder en lavere udgift til socialtilsyn og færre udgifter til efterskoleophold end forventet. Ligeledes ser det ud til, at udgifterne til at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste bliver lavere end budgetlagt.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 for det samlede Børne- og Familieudvalg ser således ud inklusiv de decentrale enheder.

Der henvises til budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 på de decentrale enheder, som er medtaget på samme dagsorden.

Resultatet af denne budgetopfølgning og overførslerne fra 2025 til 2026 medtages i nedenstående oversigt ved næste budgetopfølgning. 

Administrationen har i de månedlige budgetopfølgninger til Byrådet gjort opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en udfordring med at overholde servicerammen i 2026. Servicerammen opgøres for kommunerne under ét og udgør kommunernes samlede loft over serviceudgifter indenfor driften. Servicerammen opgøres også på kommuneniveau og svarer her i udgangspunktet til det oprindelige budget. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen ved regnskabsafslutningen, nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende. 40% af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner fordelt på folketal, mens 60% fordeles forholdsmæssigt på de kommuner, der har overskredet deres serviceramme. Der forventes mindre justeringer af sigtepunktet i løbet af året, eksempelvis i forlængelse af lovændringer. For at undgå en eventuel sanktion er det derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune overholder sigtepunktet for serviceudgifterne.

Med budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 lå Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceudgifter forventeligt 22,4 mio. kr. over kommunens serviceramme. På den baggrund anbefaler administrationen, at alle fagudvalg drøfter, om der er opgaver og dermed udgifter, som kan udsættes til senere år, eller som helt kan prioriteres væk.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget

• tager budgetopfølgningen til efterretning.
• drøfter hvorvidt der er opgaver og dermed udgifter der kan udsættes eller som helt kan prioriteres væk.

• Statistik anbringelser pr. marts 2026 - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Gensidig orientering

Sagsnr: 25-027705

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene

2.
Co-teaching.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Konkrete henvendelser til udvalgets medlemmer

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.