Dagsorden: 17. juni 2026 kl. 13:00
Deltagere
- Ole Kjær
- Kristian Andersen
- Casper B. F. Jensen
- Niels Kristian Larsen
- Malene Bonde-Petersen
- Birgitte Skovkær
- Marcus Juul Grønbæk
Dagsorden
- Dialog og rundvisning på Videbæk Skole
- Godkendelse af dagsorden
- Elevtalsprognose for skoleårene 2026/2027 til 2031/2032
- Henvendelse fra Danmarksdemokraterne vedrørende Børnesporet Faster-Astrup, skolen
- Oprettelse af SFO-klub ved Videbæk Skole
- Budgetlægning 2027 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område
- Trivsel blandt folkeskolens elever i Ringkøbing-Skjern Kommune - 2025/26
- Lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
- Frigivelse af rådighedsbeløb til indeklimaprojekter i dagtilbud og skoler 2026
- Godkendelse af tillæg til programoplæg for Ungdomsskolens lokaler i Skjern
- Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026 på Børne- og Familieudvalgets område
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Dialog og rundvisning på Videbæk Skole
Sagsnr: 25-027705
SagsfremstillingDialog og rundvisning på Videbæk Skole.
BilagIngen bilag.
Kopier link til punktet - Print
3 : Elevtalsprognose for skoleårene 2026/2027 til 2031/2032
Sagsnr: 18-020523
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for 2026 - 2036. På baggrund af tallene i befolkningsprognosen er der efterfølgende udarbejdet en elevtalsprognose.
Nedenstående graf viser det samlede forventede elevtal frem til skoleåret 2031/2032. Tallene er sammenholdt med sidste års elevtalsprognose.
Den nye prognose for 2026 forventer flere elever pr. år, end prognosen for 2025 forudså. Det skyldes et nyt og mere retvisende beregningsgrundlag af flyttemønstre for 0-12 årige og deres familier.
Befolkningsprognosens beregningsgrundlag er ændret siden sidste år. Beregningen af flyttemønstre for børn i alderen 0-12 år er nu mere retvisende, fordi den i højere grad tager udgangspunkt i den faktiske udvikling over de seneste år. Den tidligere metode kunne i højere grad blive påvirket af tilfældige udsving i demografien, mens den nye metode bygger på gennemsnitlige bevægelser i flytninger, ind- og udrejse samt fødsler og dødsfald. Den nye beregningsmetode vurderes derfor af leverandøren (LIFA) som mere stabil og robust.
Skoleprognosen er udarbejdet på skoleniveau. For hver enkelt skole fremskrives eleverne på hvert klassetrin og det giver et samlet tal for det forventede elevtal på skolen. Prognosen bygger på en fastholdelsesmetode, som tager udgangspunkt i de elever, der allerede går på skolen i dag. 2026-tallene i prognosen er dermed aktuelt forventede faktiske indskrivningstal, dvs. elevregistreringer pr. 1. august 2026.
Modellen kigger tilbage på de seneste 5 år og ser på, hvor mange der typisk bliver på skolen og rykker op til næste klassetrin. Det kaldes fastholdelseskvotienter. Hvis vi for eksempel kan se i data fra de seneste 5 år, at 95 procent af eleverne i 0. klasse på en specifik skole går videre til 1. klasse på den samme skole, så bruges den kvotient.
I beregningen af fastholdelseskvotienterne indgår også historiske søgemønstre. Det handler bl.a. om, hvor mange elever der vælger en anden skole end distriktsskolen, og hvor mange der overgår til privatskole og skifter til specialskole. Det betyder, at modellen tager højde for historiske mønstre i skolevalg og skoleskift.
0. klasse elever fra 2027 og frem beregnes på baggrund af antallet af 6-årige, der forventes at bo i skolens distrikt i det pågældende år, som fremgår af befolkningsprognosen. Antallet af 6-årige kombineres med tidligere mønstre for, hvor stor en andel af børnene der vælger den konkrete skole.
Elevtallene pr. skole ser således ud:
| 2026/2027 | 2027/2028 | 2028/2029 | 2029/2030 | 2030/2031 | 2031/2032 |
Bork Skole | 77 | 74 | 77 | 77 | 67 | 68 |
Borris Skole | 130 | 133 | 130 | 131 | 133 | 129 |
Faster-Astrup Skole | 60 | 57 | 63 | 62 | 60 | 59 |
Fjelstervang Skole | 80 | 83 | 81 | 81 | 77 | 80 |
Hee Skole | 80 | 84 | 86 | 91 | 97 | 93 |
Holmsland Skole | 79 | 86 | 85 | 88 | 85 | 84 |
Hvide Sande Skole | 280 | 259 | 246 | 243 | 234 | 222 |
Lem Stationsskole | 166 | 169 | 173 | 180 | 191 | 194 |
Nr. Vium-Troldhede Skole | 86 | 89 | 90 | 84 | 92 | 84 |
Ringkøbing Skole | 849 | 839 | 828 | 814 | 812 | 779 |
Rækker Mølle Skolen | 84 | 91 | 95 | 83 | 85 | 82 |
Skjern Folkeskole | 645 | 575 | 564 | 561 | 539 | 517 |
Spjald Skole | 261 | 279 | 293 | 286 | 275 | 276 |
Stauning Skole | 88 | 95 | 90 | 88 | 80 | 72 |
Tarm Skole | 440 | 441 | 438 | 431 | 420 | 411 |
Tim Skole | 197 | 188 | 183 | 180 | 177 | 169 |
Videbæk Skole | 374 | 351 | 355 | 346 | 338 | 322 |
Vorgod-Barde Skole | 171 | 160 | 159 | 147 | 132 | 112 |
Ådum Børneunivers | 66 | 65 | 59 | 47 | 38 | 25 |
Total | 4.213 | 4.118 | 4.095 | 4.021 | 3.933 | 3.778 |
*
Skolestruktur
På Byrådets møde den 9. februar 2021 pkt. 9 blev der godkendt en procedure i forbindelse med eventuelle fremtidige skolelukninger. Proceduren er vedlagt som bilag. Af proceduren fremgår det,
Børne- og Familieudvalget inviterer til et møde med skolebestyrelsen på skoler, hvor elevtallet ifølge elevtalsprognosen kommer under 60 inden for et sigte på 5 år.
Som følge heraf er der afholdt dialogmøder med Faster-Astrup og Ådum skoler i efteråret 2021. Den 20. september 2023 blev der igen afholdt dialogmøde med Ådum Skole.
Børnesporet Faster-Astrup skole har pr. 5. september 2026 indskrevet 60 elever, og jævnfør prognosen vil elevtallet dykke under 60 elever i skoleåret efter for derefter at holde sig over 60 elever de efterfølgende 3 år.
Skoleprognosen for Ådum Børneunivers viser et faldende elevtal i hele prognoseperioden – og kommer under 60 elever fra skoleåret 2028/2029. Den væsentligste forklaring er, at befolkningsprognosen viser et fald i antallet af 6-årige, som udgør de kommende 0. klasser. Samtidig falder antallet af borgere i aldersgrupperne 25-34 år og 35-49 år, som danner grundlag for de kommende børneårgange. Der ses ikke væsentlige ændringer i søgemønstre eller klassekvotienter (kvotient for den del, der forventes at fortsætte på skolen til næste klassetrin) sammenlignet med sidste års prognose, som kan forklare udviklingen. Faldet i elevtallet kan derfor tilskrives den demografiske udvikling i skoledistriktet.
Jævnfør proceduren skal Børne- og Familieudvalget invitere til et møde med skolebestyrelsen på skoler, hvor elevtallet ifølge elevtalsprognosen kommer under 60 inden for et sigte på 5 år.
På mødet, som afholdes så hurtigt som muligt, orienterer medlemmerne af Børne- og Familieudvalget skolebestyrelsen om reglerne vedrørende skolelukning som følge af lavt elevtal, jf. punkt 4. Børne- og Familieudvalget vil sammen med skolebestyrelsen vurdere udviklingen og indgå i dialog om initiativer, der kan være med til at vende den.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at Børne- og Familieudvalgets budgetramme for budget 2027 - 2030 bliver reduceret svarende til faldet i børnetallet i de kommende år.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at elevtalsprognosen tages til efterretning.
BilagKopier link til punktet - Print
4 : Henvendelse fra Danmarksdemokraterne vedrørende Børnesporet Faster-Astrup, skolen
Sagsnr: 26-011347
SagsfremstillingMarcus Juul Grønbæk har i en mail på vegne af Danmarksdemokraterne anmodet om, at der sættes et punkt på Børne- og Familieudvalgets dagsorden vedrørende fremtiden for skolen i Faster-Astrup.
Skolens elevtal er i dag lavere end 60, og ifølge den seneste elevtalsprognose er der ikke udsigt til, at elevtallet igen vil stige til 60 eller derover i de kommende år.
Byrådet har den 9. februar 2021 besluttet, at minimumsstørrelsen for en folkeskole i kommunen er 60 elever. Byrådet har desuden besluttet, at processen frem mod lukning af en skole skal indledes i efteråret efter indstilling fra Børne- og Familieudvalget, når følgende betingelser er opfyldt:
1. Skolens elevtal pr. 5. september er under 60.
2. Skolens elevtal er under 60 i mindst 3 ud af de kommende 5 skoleår ifølge elevtalsprognosen og uden tegn til, at elevtallet efter denne periode vil stabilisere sig på et niveau over 60 elever.
3. Skolen har haft et helt skoleår til at prøve at vende udviklingen, efter BFU har inviteret til et dialogmøde.
Der har den 10. december 2025 været afholdt dialogmøde mellem skolens bestyrelse og Børne- og Familieudvalget. Da en skole skal have et helt skoleår til at prøve at vende udviklingen, kan en lukning af skolen i Faster-Astrup tidligst gennemføres med virkning for skoleåret 2027-2028. Det vil sige pr. 1. august 2027.
I sin mail giver Marcus Juul Grønbæk udtryk for, at Danmarksdemokraterne mener, at skolen bør have en garanti for sin overlevelse, så lokalområdet får de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig i en positiv retning. Der gøres blandt andet opmærksom på, at elevernes trivsel er høj, og elevfraværet er lavt. Herudover nævnes en række tiltag, der er gjort for at fremme elevtal og bosætning.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge folkeskolelovens § 40 stk. 2 træffer byrådet beslutning om skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Ifølge bekendtgørelse nr. 700 af 23/06/2014 gælder
- At forslag om en skolenedlæggelse skal offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen.
- At offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse som minimum skal ske på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside.
- At et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført Kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan desuden forlange at få sin afvigende mening offentliggjort med en kort begrundelse.
- At der skal fremsættes en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelserne mv. mod forslaget,
- At senest samtidigt med offentliggørelsen skal forslaget sendes til udtalelse hos skolebestyrelsen ved den berørte skole,
- At Byrådet kan vedtage forslaget endeligt efter udløbet af høringsfristen og efter indhentet udtalelse fra den berørte skole. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod forslaget, kan det tidligst vedtages 4 uger efter udløbet af høringsfristen.
Af Folkeskolelovens § 24 stk. 4 følger desuden:
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker at fastholdelse af drift af en skole, med færre end 60 elever, betyder, at der ikke opnås en besparelse ved nedlæggelse. Alle skoler får som minimum budget som om de havde 75 elever.
Hvis alle elever i Faster-Astrup Skole eksempelvis gik i Skjern Folkeskole, ville Skjern Folkeskole få tilført 2,7 mio. kr. mere. Omvendt ville budgettet til Faster-Astrup på 6,3 mio. kr. bortfalde, svarende til en netto reduktion på 3,6 mio. kr. Hertil kommer bygningsudgifter, som dog i et vist omfang vil fortsætte indtil bygningen afhændes. Såfremt alle elever i Faster-Astrup gik i Skjern Folkeskole, ville der også være ekstra udgifter til kørsel. Disse er ikke estimeret. Endelig kan der være andre elementer i skoletildelingen som påvirkes, alt efter hvilke skoler de pågældende elever reelt vælger som alternativ til den skole som lukkes.
På udvalgsmødet i juni 2026 forelægges en ny elevtalsprognose med opdaterede forventninger til elevtal på skolerne. EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at sagen drøftes - herunder om Børne- og Familieudvalget mener, at der skal være mulighed for at lave særaftaler eller undtagelser for de generelle regler for en enkelt eller flere skoler.
Børne- og Familieudvalget 27-05-2026
Børne- og Familieudvalget besluttede at udsætte sagen til udvalgsmødet i juni, hvor elevtalsprognosen for skoleårene 2026/2027 til 2031/2032 foreligger og behandles.
BilagKopier link til punktet - Print
5 : Oprettelse af SFO-klub ved Videbæk Skole
Sagsnr: 26-010853
SagsfremstillingSkolebestyrelsen for Videbæk Skole har fremsendt en ansøgning om oprettelse af en SFO-klub. Skolen forventer, at et klubtilbud vil blive benyttet af mindst 25 børn. De årlige nettodriftsudgifter til personale mv. vil med 25 børn i klubben beløbe sig til 169.000 kr. Hertil kommer udgifter til leje af lokaler i Videbæk Idræts- og Fritidscenter på 384.000 kr.
Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om ønsket skal danne grundlag for udarbejdelse af et forslag til budgetlægningen for 2027.
SFO-klubber er for skolebørn på 4. - 6. klassetrin. Byrådet har tidligere besluttet, at SFO-klubberne skal holde åbent efter skoletid, og at klubberne skal være åbne på hverdage, medmindre skolebestyrelserne beslutter andet. Herudover tilrettelægges den ugentlige åbningstid lokalt efter børn og forældres behov. I 2026 udgør forældrebetalingen 891 kr. pr. måned, hvor juli måned er betalingsfri. Den politisk besluttede ressourcetildeling udgør 0,51 time pr. barn og en grundnormering på 10 timer pr. uge. Minimumsnormeringen udgør 15 børn.
I de senere år er flere SFO-klubber lukket som følge af, at man ikke har kunne nå op på minimumsnormeringen. Den primære årsag bag udviklingen må formodes at være det faldende elevtal, selv om andre forhold som pris, indhold og kvalitet også kan have spillet en rolle.
I dag er der stadig SFO-klubber ved Tim Skole, Spjald Skole, Skjern Folkeskole og Ringkøbing Skole. Efter sommerferien starter der desuden en SFO-klub ved Tarm Skole som en to-årig forsøgsordning efter godkendelse i Byrådet den 21. april 2026. Det blev besluttet, at finansieringen af tilbuddet i forsøgsperioden skal findes inden for Børne- og Familieudvalgets driftsramme.
Som bilag til dagsordenspunktet er vedlagt en ansøgning fra skolebestyrelsen ved Videbæk Skole med en projektbeskrivelse for en fritidsklub NEXT, der er udarbejdet i samarbejde med en række aktører fra Videbæk og som en del af helhedsplanen for Videbæk.
I ansøgningen gør skolebestyrelsen opmærksom på, at man oplever en stigende efterspørgsel efter et sted, hvor børnene kan samles i trygge rammer. Særligt efter afkortningen af skoledagen mangler børnene i 4. - 6. klasse et relevant fritidstilbud som alternativ til passiv underholdning foran skærmen eller søgen rundt i byen efter steder, hvor de kan være sammen. Man oplever, at kedsomhed og manglende samlingssteder i nogle tilfælde fører til uhensigtsmæssig adfærd og ballade.
Fritidsklubben NEXT foreslås indrettet i særlige lokaler i Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Disse lokaler vil også kunne anvendes til undervisningsaktiviteter mv. i skoletiden. I et udkast til aftale med hallen indgår også mulighed for i et vist omfang at bruge nogle af hallens øvrige faciliteter.
Lejeudgiften til Videbæk Idræts- og Fritidscenter vil ifølge udkast til lejeaftale udgøre 32.000 kr. pr. måned. Der ønskes en aftale med minimum 5 års uopsigelighed.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
EffektvurderingDet er administrationens vurdering, at oprettelse af en fritidsklub vil kunne styrke børnenes trivsel og sociale sammenhold og dermed udgøre en forebyggende indsats.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der til budgetkonferencen i august skal medtages et forslag om oprettelse af en SFO-klub i Videbæk.
BilagKopier link til punktet - Print
6 : Budgetlægning 2027 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 25-022674
SagsfremstillingPå Børne- og Familieudvalgets møde den 27. maj 2026 afgav Udvalget signaler til det videre
arbejde med budgetlægningen.
Administrationen har på den baggrund følgende forslag til nye drifts- og anlægsønsker:
Driftsønsker:
Dagtilbud og Undervisning
- Udvidelse af ordningen for tilskud til pasning af eget barn
Børn og Familie
- Skole-/dagtilbudsrådgivere
- Vores Parforhold (forslaget medgik ikke i MED-høringen)
Anlægsønsker:
Dagtilbud og Undervisning
- Asfaltering af parkeringsplads ved Rindum Kjærgaard
Børn og Familie
- Ingen forslag
Høringssvar fra FagMED Børn og Familie, FagMED Dagtilbud og Undervisning samt Handicaprådet er vedlagt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at det af Byrådets budgetprocedure fremgår:
- at ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Siden sidste møde er der på forslag om udvidelse af ordningen for tilskud til pasning af eget barn tilføjet et finansieringsforslag. På forslaget om Vores Parforhold er der anvist delvis finansiering og Viden & Strategi, Økonomi har angivet konsekvens ved fuld finansiering.
- at anlægsforslagene skal prioriteres ud fra beskrivelsen i budgetproceduren.
Herudover gælder, at Økonomi- og Koordinationsudvalget henstiller til, at omfanget af nye anlægsforslag begrænses mest muligt, da anlægsrammen allerede er disponeret i overslagsårene i budget 2026.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter
- hvilke drifts- og anlægsønsker der skal videresendes til drøftelse på Byrådets
budgetkonference og at anlægsforslag prioriteres - at høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet tages til orientering, og at de herefter
- oversendes til drøftelse på Byrådets budgetkonference
- Udvidelse af ordningen for tilskud til pasning af eget barn - webtilgængelig
- Skoledagtilbudsrådgivere - webtilgængelig
- Asfaltering af parkeringsplads ved Rindum Kjærgaard - webtilgængelig
- Vores Parforhold
- FagMED Børn og Familie - Høringssvar til budgetprocessen 2027-2030 - webtilgængelig
- FagMED Dagtilbud og Undervisning - Høringssvar til budget 2027-2030 - webtilgængelig
- Handicaprådet - Høringssvar til budget 2027-2030 - webtilgængelig
Kopier link til punktet - Print
7 : Trivsel blandt folkeskolens elever i Ringkøbing-Skjern Kommune - 2025/26
Sagsnr: 26-011214
SagsfremstillingI Ringkøbing-Skjern Kommune viser trivselsmålingen en stabil og i forhold til landsplan en positiv udvikling i de seneste tre skoleår, inklusiv det nuværende skoleår. Kommunen ligger i skoleåret 2025/2026 på niveau med eller over landsplan på alle fem trivselsindikatorer for elever i 4.-9. klasse.
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen.
Obligatorisk trivselsmåling
Ifølge folkeskolelovens § 56 b skal skolens leder én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes trivsel.
Trivselsmålingerne giver kommunen, skolens ledelse, elevråd og medarbejdere mulighed for at arbejde systematisk med elevernes trivsel på kommune-, skole- og klasseniveau.
Elever fra børnehaveklassen til 3. klasse svarer på 20 spørgsmål. Elever i 4.-9. klasse svarer på 40 spørgsmål.
For elever i 4.-9. klasse beregnes fire indikatorer ud fra 29 af de 40 spørgsmål: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration samt Ro og orden.
Trivselsmålingen – hvad måler vi?
Trivselsmålingen består af fire områder, som tilsammen giver et perspektiv på, hvordan eleverne har det i skolen. Hvert område bygger på elevernes svar på en række spørgsmål.
- Social trivsel: Handler om eleverne føler sig trygge, hører til i klassen og fællesskabet, og om de oplever mobning.
- Faglig trivsel: Handler om elevernes oplevelse af deres faglige kunnen, koncentration og evne til at løse opgaver.
- Støtte og inspiration: Handler om eleverne føler sig motiverede, inddraget og støttet af deres lærere.
- Ro og orden: Handler om elevernes oplevelse af ro, orden og støjniveau i undervisningen.
Indikatorerne viser, hvor skolen kan lede efter forklaringer og mulige handlinger. Der beregnes også Generel trivsel, som viser den samlede trivsel på tværs af de fire områder.
Svarmulighederne kan oversættes til tal fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Desuden kan eleverne svare "Jeg ønsker ikke at svare". Alle tallene nedenfor er hentet fra uddannelsesstatistik.dk.
Tendenser i Ringkøbing-Skjern Kommune – målt i trivselsindikatorer
Tabel 1: Trivsel i RKSK sammenlignet med landstal – fra 2023 til 2026
Niveau | 2023-24 | 2024-25 | 2025-26 |
RKSK | Generel trivsel: 3,6 | Generel trivsel: 3,7 | Generel trivsel: 3,7 |
DK | Generel trivsel: 3,6 | Generel trivsel: 3,6 | Generel trivsel: 3,6 |
Tendenser i Ringkøbing-Skjern Kommune – målt i svarintervaller
Elevernes svar bliver også beregnet i svarintervaller. Det betyder, at man kan se, hvordan svarene fordeler sig i andele fra 1 til 5. Det er relevant for at følge udviklingen i andelen af elever i fx lavest trivsel.
Tabel 2: Generel trivsel i RKSK sammenlignet med landstal – fra 2023 til 2026 – svarintervaller
For at gøre grafen mere enkel er andele i værdierne fra 3,1-5,0 ikke medtaget her. Grafen viser andelen af elever, der ligger lavest i Generel trivsel. Det gælder elever i kategorierne 1-2 og 2,1-3.
Grafen viser, at andelen af elever med lavest trivsel i RKSK er faldet med 4,5 procentpoint over de seneste tre skoleår, inklusiv dette skoleår. På landsplan er andelen faldet med 2,0 procentpoint i samme periode. Andelen er altså faldet både i RKSK og i hele landet, men faldet er større i RKSK.
Skolerne arbejder fortsat systematisk med at øge elevernes trivsel.
Udvikling af trivselsmålingen
Der arbejdes nationalt med at udvikle trivselsmålingen. De politiske drøftelser tager afsæt i Trivselskommissionens anbefalinger, jf. bilag 1.
Lovgrundlag og juridisk vurderingFolkeskolelovens § 56 b.
Bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i folkeskolen, BEK nr. 31 af 11/01/2023.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen.
BilagKopier link til punktet - Print
8 : Lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
Sagsnr: 26-011682
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kommune har som led i den nationale 10-årsplan for psykiatrien etableret lovpligtige lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Formålet er at sikre hurtig adgang til vurdering og evidensbaseret behandling uden krav om henvisning og dermed understøtte en tidlig og forebyggende indsats.
Børne- og Familieudvalget orienteres hermed om status på implementeringen af tilbuddene i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Baggrund, målgruppe og organisering
Baggrunden for etableringen er et stigende antal børn og unge i psykisk mistrivsel samt et nationalt fokus på tidligere indsats og lettere adgang til hjælp.
Tilbuddene retter sig mod børn og unge i alderen 5-17 år med let til moderat psykisk mistrivsel, herunder eksempelvis angst, tristhed, tvang, selvskade samt opmærksomheds- og uroproblematikker.
Adgangen sker via kommunens hjemmeside, hvor forældre og unge over 15 år selv kan henvende sig. Herefter kontaktes familien af en familieguide, som foretager en indledende afklaring. Hvis barnet vurderes at være i målgruppen, tilbydes en screeningssamtale ved psykolog, hvorefter der iværksættes et behandlingsforløb – individuelt, i gruppe eller med inddragelse af familien.
Børn og unge, som ikke er i målgruppen, guides videre til andre relevante indsatser.
Tilbuddene bygger på evidens- og manualbaserede metoder, herunder samarbejde med Region Midtjylland om STIME-forløb målrettet bl.a. angst, tvang, selvskade, spiseforstyrrelseslignende problematikker og opmærksomhedsvanskeligheder.
Organisatorisk er tilbuddene forankret i PPR med tæt samarbejde med skoler, dagtilbud, praktiserende læger og børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på at sikre en sammenhængende indsats.
Tilbuddene omfatter børn og unge med let til moderat mistrivsel. Ved sværere psykiske lidelser, betydelige kognitive vanskeligheder eller aktivt misbrug henvises til specialiserede tilbud.
Status – godt ét år inde i implementeringen
Implementering af tilbuddene blev påbegyndt i slutningen af 2024 og var delvist implementeret i foråret 2025. Nærværende status baserer sig på perioden april 2025 til april 2026.
I perioden har 127 børn/unge/familier henvendt sig til tilbuddet. Heraf har:
- 83 har gennemført eller fået tilbud om en screeningssamtale
- 57 har modtaget eller er indstillet til et behandlingsforløb
- øvrige børn/unge er guidet videre til andre relevante tilbud i kommunalt eller frivilligt regi
I 11 sager har der været behov for viderehenvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.
Fordelingen af henvendelser viser, at:
- 43 % vedrører bekymring/tristhed
- 28 % vedrører uro, uopmærksomhed eller impulsivitet
- 15 % vedrører selvskade
- resterende vedrører bl.a. funktionelle smerter, krop/mad og tvang
Samlet set viser data en stor tilslutning til tilbuddet og en høj andel af børn og familier, der modtager et behandlingsforløb, hvilket peger på et væsentligt behov.
Der er samtidig opmærksomhed på:
- at efterspørgslen i perioder udfordrer kapaciteten
- behov for tydelige snitflader til øvrige tilbud
- fortsat kompetenceudvikling
Sundhedsloven §126a
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker at der fra 2025 til 2026, var en overførsel på 750 t.kr., og overførslen forventes øget til 1 mio. kr. mellem regnskabsår 2026 og 2027. Ligeledes indgår lettere tilgængelige behandlingstilbud i den 10-årige psykiatriplan, hvor der prioriteres flere midler til kommunerne.
EffektvurderingDe foreløbige erfaringer viser, at tilbuddet bidrager til hurtigere adgang til hjælp og understøtter en tidligere indsats. Samtidig rapporterer familierne generelt høj tilfredshed med forløbene.
Der arbejdes systematisk med dokumentation af aktivitet og effekt via standardiserede måleredskaber, og data indberettes til KL i henhold til fælleskommunale krav.
Tilbuddet har i foråret 2026 været under tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på kvalitetssikring og justering af arbejdsgange.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagKopier link til punktet - Print
9 : Frigivelse af rådighedsbeløb til indeklimaprojekter i dagtilbud og skoler 2026
Sagsnr: 26-000660
SagsfremstillingFormålet med sagsfremstillingen er, at der gives en anlægsbevilling til opstart af et ventilationsprojekt på Holmsland Skole, samt at der gives en tillægsbevilling til ventilationsprojektet på STU-huset som følge af et merforbrug.
På anlægsbudgettet er der afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til projekter, der skal forbedre indeklimaet i dagtilbud og skoler.
På baggrund af screening af indeklimaet i skoler og daginstitutioner er der i de vedtagne indeklimastrategier fokus på forskellige indsatser. Indeklimapuljen omfatter både skoler og daginstitutioner. Ejendomscenteret har derfor udarbejdet en fordelingsnøgle på baggrund af overslagspriser fra screeningsarbejdet. Indsatserne på skoleområdet er generelt mere tekniske og omkostningstunge end på dagtilbudsområdet, hvor der ofte er behov for mindre delindsatser investeringsmæssigt.
På Holmsland Skole er der meget mangelfuld eller ingen ventilation i undervisningslokalerne. Det medfører i perioder forhøjede temperaturer og generelt forhøjede CO₂-koncentrationer i indeluften. Det påvirker elevernes koncentrations- og indlæringsevne væsentligt.
Der søges derfor om frigivelse af 0,5 mio. kr. til projektering af ny ventilation i skolens lokaler. Der vil senere blive søgt om frigivelse af et beløb til udførelse af ventilationsprojektet.
På STU-huset er ventilationen etableret, og projektet afsluttes i 2026. Der er tidligere bevilget 1,3 mio. kr. til projektet. Projektet har dog medført et merforbrug på 0,286 mio. kr.
Der søges derfor om en tillægsbevilling på 0,286 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er et ledigt rådighedsbeløb i indeklimapuljen på 3,555 mio. kr.
I 2026 er der tidligere bevilget 0,5 mio. kr. fra puljen til akustikindsatser i dagtilbud, 0,695 mio. kr. til Holmsland Børnehus og 0,250 mio. kr. til afregning af 5 % administrationsgebyr til Ejendomscentret.
EffektvurderingIndsatsen vil medføre en mærkbar forbedring af det atmosfæriske og termiske indeklima på Holmsland Skole.
IndstillingAdministrationen indstiller at Børne- og Familieudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler byrådet at:
- der frigives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektering af ventilation på Holmsland Skole, finansieret af det ledige rådighedsbeløb fra indeklimapuljen.
- der gives en tillægsbevilling, som anlægsbevilges, på 0,286 mio. kr. til ventilationsprojektet på STU-huset, finansieret af det ledige rådighedsbeløb fra indeklimapuljen.
Ingen bilag.
Kopier link til punktet - Print
10 : Godkendelse af tillæg til programoplæg for Ungdomsskolens lokaler i Skjern
Sagsnr: 20-000625
SagsfremstillingFormålet med sagsfremstillingen er at få godkendt et tillæg til Etape 1 på Ungdomsskolen i Skjern, samt frigivelse af anlægsmidler til dette.
Programoplægget for etape 1 af projektet med Ungdomsskolens lokaler i Skjern blev godkendt i Børne- og Familieudvalget i juni 2025. Udbud af opgaven er gennemført, og delprojekter er igangsat på Svinget 5. Byrådet har tidligere givet en anlægsbevilling på 10.6 mio. kr. til Etape 1.
Administrationen fremsætter hermed sammen med Ungdomsskolen og projektets styregruppe et ønske om godkendelse af et tillæg til programoplægget for Ungdomsskolens etape 1.
Tillægget omfatter et ønske om at fremrykke en del af etape 2, nemlig opførelsen af en multihal. Årsagen til dette ønske er, at Ungdomsskolen er bekymret for at skulle undvære muligheden for bevægelse og idræt på matriklen, indtil etape 2 skal udføres. Etape 1 medfører nemlig, at den nuværende lagerhal, som bruges til bevægelse, omdannes til motorværksted.
Etape 1 indebærer renovering og ombygning af den eksisterende bygningsmasse, mens etape 2 er planlagt til at starte op i 2028 og omfatter tilbygninger, herunder bl.a. multihal, streethal, omklædning og lounge.
Administrationen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling til opførsel af multihallen på 4 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb for 2026.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi, bemærker at der i 2026 er et ledigt rådighedsbeløb på 6,091 mio. kr., som kan anvendes til opførsel af multihallen.
I 2028 og 2029 er der herudover samlet sat 10,1 mio. kr. af, til projektet, så det samlede restbudget til projektet er 16,191 mio. kr.
Såfremt der anvendes 4 mio. kr. til multihallen, er der et samlet restbudget til de øvrige elementer af Etape 2 på 12,191 mio. kr.
EffektvurderingMed godkendelse af tillægget til programoplægget vil det være muligt at gennemføre udbud af opførelse af multihal i efteråret 2026.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at Børne- og Familieudvalget godkender tillægget til programoplægget for etape 1 af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolens lokaler i Skjern.
- at sagen oversendes til Økonomi -og Koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives en tillægsbevilling på 4 mio. kr., som anlægsbevilges, til Etape 1 på Ungdomsskolen, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2026 på 6,091 mio. kr.
Kopier link til punktet - Print
11 : Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026 på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 25-021440
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 1,4 mio. kr.
Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 4,57 mio. kr.
- Børn og Familie - merforbrug på 5,96 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet regnskab 2026 | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning - central | 236.754 | 232.185 | -4.569 | -1.419 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 12.099 | 12.099 | 0 | 0 |
*STU, FGU og KUI | 28.439 | 26.239 | -2.200 | -2.200 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 91.700 | 91.700 | 0 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 26.162 | 25.312 | -850 | 0 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -45.440 | -45.540
| -100 | -100 |
Private tilbud - flere/færre børn | 55.290 | 55.290 | 0 | 0 |
Dagplejen | 34.401 | 35.282 | 881 | 881 |
Fælles udgifter/indtægter | 10.231 | 7.931 | -2.300 | 0 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | 4.110 | 4.110 | 0 | 0 |
Befordring - special | 19.762 | 19.762 | 0 | 0 |
Dagtilbud og Undervisning - Decentrale enheder | 704.844 | 688.348 | -16.496 | -16.496 |
Dagtilbud og Undervisning i alt | 941.598 | 920.333 | -21.265 | -17.915 |
*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.
Resultatet for de centrale udgifter for Dagtilbud og Undervisning forventes at være 3,35 mio. kr. bedre end ved sidste opfølgning. Der er uforbrugte midler på 850.000 kr. som kommer fra rammeforsøget med EUD klasser i skoleåret 2024/2025, som ikke blev videreført i skoleåret 2025/2026. Derudover er der foreløbigt udisponerede midler fra ændring af normeringen i dagtilbuddene jf. sag i Børne- og Familieudvalget den 18.02.2026. I ”Aftalen om finansloven 2026” blev der udmøntet 1,7 mia. kr. til dagtilbudsområdet, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommunes andel udgør 14,3 mio. kr. Ringkøbing Skjern Kommune anvender 11,8 mio. kr til forøgelsen af personalenormeringen, nedsættelse af forældrebetalingstaksten og dermed også ændring af tilskud til privatinstitutioner. Differencen på de 2,3 mio. kr. er ikke disponeret på nuværende tidspunkt, der er dog disponeret 0,2 mio. kr. til forøgede rengøringsudgifter.
Børn og Familie
Beløb i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie - central | 135.758 | 141.720 | 5.962 | 4.685 |
Anbringelser | 110.854 | 115.729 | 4.875 | -3.951 |
Investeringsstrategi | -8.850 |
| 8.850 | 8.850 |
Central refusionsordning SDE | -13.586 | -25.550 | -11.964 | -4.414 |
Øvrige foranstaltninger | 4.382 | 4.672 | 290 | 290 |
Forebyggende foranstaltninger | 33.964 | 39.439 | 5.475 | 5.475 |
Sikrede institutioner | 3.765 | 2.600 | -1.165 | -1.165 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 5.229 | 4.830 | -399 | -399 |
Børn og Familie - decentrale | 110.379 | 109.574 | -805 | -805 |
Børn og Familie - i alt | 246.137 | 251.294 | 5.157 | 3.880 |
Siden sidste budgetopfølgning er det samlede forbrug på centrale konti steget med 1,3 mio. kr.
Siden sidste budgetopfølgning er udgifterne til anbringelser steget med 8,8 mio. kr. Dette skyldes at antallet af anbringelser er steget med 2,0 helårspersoner siden sidste måned. Siden sidste måned er der sket 5 nye anbringelser. Særligt dyre enkeltsager beregnes på baggrund af særligt dyre sager, og kan samles i søskendegrupper. På baggrund af, at flere af anbringelserne består af søskendegrupper er særligt dyre enkeltsager nu genberegnet. Genberegningen resulterer i en øget forventet indtægt på 7,5 mio. kr. Dette formindsker merforbruget betydeligt, hvilket er positivt for regnskabet, dog skal det bemærkes, at særligt dyre enkeltsager ikke er en del af servicerammen, så selvom det hjælper regnskabet, hjælper det ikke på kommunens samlede serviceramme.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:
Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 for det samlede Børne- og Familieudvalg ser således ud inklusiv de decentrale enheder.
Beløb i hele 1.000 kr. | Overførsler fra 2025 til 2026 | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børne- og Familieudvalget | 37.963 | 1.179.840 | 1.171.827 | -15.908 | -14.035 |
Centrale | 6.638 | 372.512 | 373.905 | 1.393 | 3.266 |
Dagtilbud og Undervisning | 6.638 | 236.754 | 232.185 | -4.569 | -1.419 |
Børn og Familie | 0 | 135.758 | 141.720 | 5.962 | 4.685 |
Decentrale | 31.326 | 815.223 | 797.922 | -17.301 | -17.301 |
Dagtilbud og Undervisning | 27.253 | 704.844 | 688.348 | -16.496 | -16.496 |
Børn og Familie | 4.073 | 110.379 | 109.574 | -805 | -805 |
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager opfølgningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
Kopier link til punktet - Print
12 : Gensidig orientering
Sagsnr: 25-027705
Sagsfremstilling1.
Den selvejende institution Lions Club Børnehave ændrer pr. 17. juni 2026 navn til Lions Børnehave.
2.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.
3.
Co-teaching.
4.
Evaluering af det første halve år i Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
6920 Videbæk