Referat: 27. januar 2026 kl. 13:00

Beskæftigelse, Mødelokale 1, Finderupsvej 9, 6900 Skjern
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Deltagere

  • Lennart Qvist
  • Søren Møller Christensen
  • Carsten Bjerg
  • Jens Jensen
  • Lone Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Introduktion til udvalgsarbejdet

Sagsnr: 25-026821

Sagsfremstilling

Introduktion til udvalgsarbejdet i udvalget.

  1. Præsentation af overordnede forventninger til og rammer for udvalgsarbejdet
    • Overordnede forventninger til udvalgsarbejdet
    • Praksis i forhold til de enkelte udvalgsmøder
  2. Udvalgets ressortområde - udvalgets opgaver jfr. Styrelsesvedtægten
  3. Orientering om udvalgets politikker og hvordan de udmøntes
  4. Introduktion af Viden & Strategi og Beskæftigelse herunder
    • organisering
    • opgaver
    • status og udfordringer
  5. Det gode samarbejde mellem udvalget og administrationen
  6. Mødekalender, herunder drøftelse af eventuel yderligere mødeaktivitet - for eksempel institutionsbesøg eller temamøder.                                                                                    Som bilag er vedlagt en liste over virksomheder, som Erhverv- og Vækstudvalget samt Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tidligere har besøgt. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at punktet drøftes.

BilagBeslutning

Drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Forretningsorden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Sagsnr: 25-026833

Sagsfremstilling

I medfør af styrelseslovens § 20, stk. 3, fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.

Forretningsordenen beskriver blandt andet reglerne for, hvordan møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder. Forretningsordenen beskriver ligeledes, hvordan beslutninger træffes. Herudover beskriver forretningsordenen også regler om habilitet og tavshedspligt.

Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i to på hinanden følgende ordinære møder.

Bemærkninger til udkastet
I forhold til den tidligere forretningsorden for udvalget adskiller udkastet sig på følgende punkter:

  • § 5 - mødeledelse: Den nye § 5 fastsætter, at udvalgsformanden kan fravige dagsordenens rækkefølge, og at udvalget – hvis ét medlem ønsker det – kan kræve afstemning herom. Det præciseres også, at der ved mødets begyndelse kan anmodes om overflytning af punkter mellem den åbne og lukkede del af dagsordenen. Bestemmelsen svarer til formuleringen i normalforretningsordenen.
  • § 9, stk. 3 - undtagelsesvis virtuel deltagelse: Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver mulighed for virtuel deltagelse i udvalgsmøder, når et medlem er forhindret i fysisk fremmøde. Det vil fremgå af beslutningsprotokollen, hvis et medlem deltager virtuelt.

  • § 10 – præcisering om standsningsret: I udkastet er det præciseret, at hvis et udvalg har pligt til at træffe afgørelse i en sag i henhold til lovgivningen, kan sagen ikke indbringes for Byrådet gennem standsningsretten. Denne præcisering er allerede fastlagt i styrelsesloven og er medtaget af hensyn til læserens forståelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Efter § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fastsætter udvalgene selv sin forretningsorden. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget sender sagen videre til udvalgets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.

BilagBeslutning

Oversendes til andenbehandling med den tilføjelse, at virtuel deltagelse i et udvalgsmøde aftales med udvalgsformanden forud for mødet.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Introduktion til udvalgets økonomi - herunder budgetopfølgning 2026

Sagsnr: 25-021439

Sagsfremstilling

Sagen giver et overblik over den samlede forventning til økonomien i 2026 for de centrale budgetområder under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Forventningen er baseret på kendte forhold samt erfaringer fra tidligere år. På nuværende tidspunkt vurderes det, at økonomien samlet set forventes at balancere, og at der ikke forventes afvigelser i 2026. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er opdelt i to uafhængige budgetter - Beskæftigelse og Borgerservice samt Udvikling, Erhverv og Turisme.

Beskæftigelse og Borgerservice

For 2026 forventes beskæftigelsesområdets budget at balancere.

I nedenstående tabel fremgår tallene for det forventede regnskab 2026

  

Det forventede regnskab på de forskellige områder baserer sig på kendte og forventede udgifter i 2026.

2026 er præget af væsentlige reformer og organisatoriske ændringer på beskæftigelsesområdet. Indtil administrationen modtager de endelige retningslinjer og kontoplanen, anvendes det vedhæftede budgetopfølgningsark.

Nedenfor er en redegørelse for de væsentligste forhold under områderne i budgetopfølgningen.

Beskæftigelsesreformen:
Pr. 1. februar 2026 implementeres beskæftigelsesreformen, som blandt andet reducerer antallet af målgrupper og giver kommunen større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Reformen medfører væsentlige ændringer i arbejdsgange og indsatser, herunder udfasning af ressourceforløb og revalidering som ordninger. De økonomiske konsekvenser følges tæt i 2026.

Øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO):
Fra 2026 er der krav om reduceret anvendelse af øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) samt mentorordningen. Administrationen har derfor særligt fokus på at målrette anvendelsen af ØVO-tilbud, så de anvendes dér, hvor de giver størst værdi i forhold til hurtigst mulig beskæftigelse. Området følges løbende i budgetopfølgningerne.

Udviklingen i antallet af ledige:
Der forventes i 2026 en mindre stigning i antallet af forsikrede ledige. Antalsforudsætningerne er indarbejdet i budgettet, og administrationen følger udviklingen løbende.

Ungecenter:
Ungecenteret blev etableret i foråret 2025 og flytter pr. 1. marts 2026 til Tømrervej 2 i Skjern, hvor kommunens samlede beskæftigelses- og uddannelsesindsats for de 15–29-årige samles. Den økonomiske udvikling følges løbende.

Eksternt finansierede projekter:
Beskæftigelsesområdet har i 2026 eksternt finansierede projekter, som forventes at balancere over projektperioden. Da projekterne ofte strækker sig over flere regnskabsår, kan der være forskydninger mellem indtægter og udgifter på tværs af årene.

Antalsforudsætninger:
Antalsforudsætningerne for 2026 er baseret på erfaringerne fra 2025 samt den aktuelle udvikling og indarbejdet i budgettet. Udviklingen følges løbende.

 

Udvikling, Erhverv og Turisme

Forventningen til 2026 for udvikling, erhverv og turisme er balance mellem budget og regnskab.  

I nedenstående tabel fremgår tallene for det forventede regnskab 2026.

Det forventede regnskab på de forskellige områder baserer sig på kendte og forventede udgifter i 2026.

Det tidlige tidspunkt for den første budgetopfølgning 2026 betyder, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

Nedenfor er en redegørelse for de væsentligste forhold under områderne i budgetopfølgningen.

  • Turisme, Handel og Profilering: Området dækker blandt andet tilskud til Destination Vesterhavet, Handelsråd, sponsorater til sportsklubber i kommunen, løn til marketing profileringsmedarbejdere samt en budgetpulje.
  • Erhvervsservice og Iværksætteri: Dækker blandt andet tilskud til Erhvervsråd, Erhvervshus, Region Midt- EU kontor, DAMRC, Fødevaresatsning samt en budgetpulje. 
  • Viden: Dækker blandt andet PhD-puljen, projektaktiviteter, tilskud til AU-HIH samt en budgetpulje. 
  • Byfora for centerbyer: De fem centerbyer har hver godt 200.000 kr. i budgettet til udvikling af centerbyerne.
  • Eksternt finansierede projekter: Kommunen har for nuværende 4 eksternt finansierede projekter i 2026. De eksternt finansierede projekter forventes at balancere i budgetperioden, som typisk strækker sig over flere regnskabsår. Det betyder, at der vil være år, hvor der er flere udgifter end indtægter, mens det vil være omvendt andre år. 

Vækstpuljer

I foråret 2015 besluttede Byrådet at afsætte midler til vækstfremmende initiativer fra 2025 og i årene herefter. Byrådet valgte at afsætte 40 mio. kr. årligt fordelt på en række vækstpuljeområder. Siden da er vækstpuljerne reduceret af flere omgange, således at vækstpuljerne i 2026 er på 6,3 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår en oversigt over budgettet for vækstpuljerne i 2026 samt de disponerede beløb (i 1.000 kr.). 

Det akkumulerede restbeløb viser det forventede restbeløb ultimo 2026. Dette beløb bliver mindre, når der bevilges yderligere projekter i 2026. 

Restbeløbet skal sammenholdes med den forventede overførsel fra 2025 og giver et indblik i, hvorvidt der spares yderligere op i vækstpuljerne, eller om overførslerne afvikles. Overførslerne fra 2025 er et øjebliksbillede og er endnu ikke godkendt. 

Ultimo 2025 er der i disponeret 5,1 mio. kr. i 2026 ud af vækstpuljernes oprindelige budget på 6,3 mio. kr. I det forventede forbrug er tillagt 1,8 mio. kr. til planlagte projekter i 2026, som endnu ikke er disponeret.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : UU-rådet

Sagsnr: 25-024872

Sagsfremstilling

Valg af et medlem fra Børne- og Familieudvalget og et medlem fra Beskæftigelsesudvalget til UU-rådet for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

UU-rådet drøfter de overordnede linjer på ungdomsuddannelsesområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder tilmeldinger til ungdomsinstitutionerne og sammenhængende vejledningsindsats. UU-rådet mødes i foråret.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at valget foretages.

Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025
Børne- og Familieudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bemyndiges til at udpege en repræsentant her. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Jens Jensen blev valgt.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing