Dagsorden: 18. august 2026 kl. 15:00
Deltagere
- Jens Jensen
- Lennart Qvist
- Carsten Bjerg
- Lone Andersen
- Søren Møller Christensen
Dagsorden
Kopier link til punktet - Print
2 : Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026
Sagsnr: 25-021439
SagsfremstillingMed henblik på sammenhængen til budgetlægningen forelægges status på budgetopfølgning på beskæftigelsesområdet særskilt. Opfølgningen vil til mødet den 25. august indgå i den samlede budgetopfølgning for hele udvalget.
Beskæftigelse og Borgerservice
Der forventes balance mellem budget og forbrug for Beskæftigelse og Borgerservice, hvilket er i overensstemmelse med den seneste opfølgning. Dog er der ændrede forventninger til regnskabsresultatet, som er beskrevet nedenfor.
Tilbud til udlændinge:
En analyse af kommunens hjemtagelse af grundtilskud vedrørende udenlandske arbejdstagere har afdækket merindtægter på 16,9 mio. kr. for perioden 2022-2025. Heraf anvendes 7,0 mio. kr. til finansiering af merudgifter til seniorpension og førtidspension, 6,0 mio. kr. til sygedagpenge og 3,0 mio. kr. til ledighedsydelse. Samlet set er 16 mio. kr. af merindtægten dermed disponeret, og der resterer 0,9 mio. kr.
Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg:
På seniorpensionsområdet forventes en merudgift på 1 mio. kr. Merudgiften skyldes, at tilgangen af borgere til ydelsen har været større end forudsat.
På førtidspensionsområdet forventes en merudgift på 6 mio. kr. Merudgiften skyldes ligeledes en større tilgang af borgere end forudsat. Budgettet er baseret på en gennemsnitlig tilgang på 15 personer om måneden. I sidste halvår af 2025 samt første halvår af 2026 har antallet af tilkendelser imidlertid været højere end budgetteret, og der forventes en tilgang på 15 borgere for resten af året.
Dagpenge til forsikrede ledige:
Antallet af borgere på dagpenge er fortsat faldende og er siden seneste budgetopfølgning reduceret med 4 pct. Udgifterne er dog fortsat på et højt niveau. Dette skyldes dels efterreguleringer vedrørende tidligere perioder, dels at den gennemsnitlige varighed på ydelsen er steget. På nuværende tidspunkt forventes budgetforudsætningen på 430 fuldtidspersoner fortsat overholdt. Udviklingen følges tæt.
A-kasserne håndterer aktuelt 212 ud af 542 sager, hvilket svarer til 39 pct. af det samlede antal sager.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget taget opfølgningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKopier link til punktet - Print
3 : Budget 2027-2030 for den beskæftigelsesrettede del
Sagsnr: 25-022672
SagsfremstillingErhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til budget for den beskæftigelsesrettede del forud for budgetkonferencen samt oversendelse af nye tiltag. Der ligger ingen forslag til nye tiltag. Herudover er der en DUT-sag som følge af lovændringer.
De økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen blev indarbejdet med budget 2026 og i forbindelse med budget 2027 justeres primært ud fra forventninger til de konkrete aktiviteter. Udmøntningen af omstillingerne vedrørende beskæftigelsesreformen pågår planmæssigt, men er endnu ikke helt afsluttede.
Status for
udmøntningen af beskæftigelsesreformen er
Budgetudkastet viser et budget, som set over perioden 2027-2030 ligger 13,8 mio. kr. højere end udgangspunktet. Det dækker dels over omprioriteringer, men også tilgang særligt på senior- og førtidspension. Dette er en forventet konsekvens af beskæftigelsesreformen.
Udgangspunktet
for beskæftigelsesdelen af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetramme er:
Tidligere har Ringkøbing-Skjern Kommune budgetlagt udgifterne med en flad profil. Det betyder, at der tidligere har været lavet et realistisk skøn for år 1 i budgettet, mens overslagsårene i udgangspunktet har været lig året før, med udgangspunkt i en generel stigning på 10 mio. kr. årligt, som følger af, at der pågår en langvarig omlægning på førtidspension- og fleksjob. Kommunerne får nemlig over tid et stigende finansieringsansvar på førtidspensions-og fleksjobområderne. Nye tilkendelser er typisk med en statslig refusion på 20 %, mens det tidligere var 50 - 65 %. Den kommunale andel af finansieringen vil derfor være stigende i takt med, at "gamle" tilkendte førtidspensioner og fleksjob overgår til folkepension, og nye tilkendte kommer til.
Til budget 2027 er der i det sidste budgetår imidlertid kun tilført et løft på 5 mio. kr., da forventningen var, at overgangen fra gammel til ny ordning snart balancerer med afgangen. Imidlertid havde administrationen her ikke taget højde for, at folkepensionsalderen forventes at stige i 2030. Det betyder, at der ikke vil være afgang til folkepension fra de forskellige ydelser (dagpenge, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, seniorpension etc.)
Herudover gælder, at det med indfasningen af beskæftigelsesreformen i 2027 gav anledning til, at de enkelte poster blev budgetlagt mere konkret, og dermed med en skæv profil i overslagsårene.
Til budget 2027 er der således lavet et skøn på de forskellige poster, hvor der også er taget højde for den forventede afgang (ud fra alderssammensætningen) på de enkelte poster.
Generelt gælder, at Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af de samlede overførselsindkomster på landsplan har været faldende over tid. Efter at have været stabil i nogle år ses med regnskab 2025 igen et fald.
Midtvejsregulering af 2026
Med økonomiaftalen for 2027 sker en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2026. For så vidt beskæftigelsesområdet tilføres Ringkøbing-Skjern Kommune netto 1 mio. kr. Det dækker over mindreudgifter som følge af at ledigheden i 2026 nu skønnes lavere end ved budgetlægningen sidste år, ligesom der er mindreudgifter på kontanthjælp som følge af en anden sammensætning af målgruppen. Omvendt øges kommunernes bloktilskud som følge af et højere antal førtidspensionister end forudsat i budget 2027. Hertil kommer, at Ringkøbing-Skjern Kommune får et tilskud på grund af en "høj udvikling i ledighed". Det handler om den lokale udvikling i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før (2025) til 1. kvartal i året (2026) set i forhold til udviklingen i landsdelen.
Indeværende års budgetopfølgning forventes at balancere. Dette skylde dog en analyse på grundtilskud, hvor der er en berigelse (engangs-merindtægter) på 16,7 mio. kr.
Forslag til justeringer i budget 2027
Tabellen nedenfor viser forslag til budget 2027. Øverst i tabellen (A) ses udgangspunktet, dvs. budget 2026. Herefter vises summen af de foreslåede ændringer (B). Der er tale om en budgetudvidelse på 14 mio. kr. set over perioden 2027-2030 fordelt med udvidelser i 2027 og 2028 og reduktioner i 2029 og 2030.
Det foreslåede budget (C) på 1,126 mia. kr. i 2027 foreslås at falde til 2028 og igen yderligere til 2029, mens der i 2030 er en stigning. Det kan primært henføres til, at der på førtidspension er forudsat en lavere tilgang i overslagsårene, mens stigningen i 2030 skyldes, at pensionsalderen stiger med et år, hvorfor der ikke er nogen afgang. De anbefalede ændringer til budget 2027 er gennemgået under tabellen.
Beløb i hele mio. kr. | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
A) Udgangspunkt (budget 2026) | 1.100 | 1.105 | 1.114 | 1.120 |
B) Foreslået budgetændring | 26 | 16 | -19 | -9 |
C) Foreslået budget i alt | 1.126 | 1.121 | 1.095 | 1.110 |
Serviceudgifter | 14 | 14 | 14 | 14 |
Tilbud til udlændinge | 9 | 9 | 9 | 9 |
Senior- og førtidspension og personlige tillæg | 508 | 510 | 498 | 513 |
Kontante ydelser | 212 | 237 | 239 | 239 |
Dagpenge til forsikrede ledige | 72 | 72 | 72 | 72 |
Ressourceforløb og fleksjob | 256 | 227 | 211 | 211 |
De kommunale beskæftigelsesindsatser | 55 | 53 | 53 | 52 |
Serviceudgifter: Budgettet foreslås uændret. Der er forudsat helårsvirkning for udgifter til boligplacering af ukrainske flygtninge.
Tilbud til udlændige: Budgettet foreslås fastholdt på samme niveau som sidste år. Der er budgetlagt med helårsvirkning for udgifter og tilskud vedrørende fordrevne borgere fra Ukraine.
Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg: Budgettet foreslås udvidet med 6,7 mio. kr. i 2027. Set over budgetperioden er der dog tale om en reduktion på 48 mio. kr. Det årlige budget på området er i gennemsnit 507 mio. kr.
På seniorpensionsområdet er der forudsat en tilgang på 84 borgere årligt, hvilket svarer til niveauet i 2024 og 2025. Der samtidigt taget højde for den faktiske afgang fra seniorpension i budgetperioden. I 2030 indgår ingen afgang, da folkepensionsalderen hæves til 68 år.
På førtidspensionsområdet er der forudsat en tilgang på 15 personer pr. måned i 2027. I overslagsårene er der forudsat en lavere tilgang. I alle år - på nær 2030 - er der kalkuleret med den forventede afgang i forhold til den aldersprofil, de nuværende pensionister har.
Kontante ydelser: Budgettet foreslås forhøjet med netto 14,8 mio. kr. i 2027 stigende til 24,9 kr. i overslagsårene. Ændringen skyldes primært en justering på sygedagpengeområdet.
Da ydelsen jobafklaring bliver udfaset, vil borgere fra denne ydelse overgå til sygedagpenge (reduceret sats). Der er forudsat 166 borgere i 2027 stigende til 320 borgere fra 2028. For borgere på sygedagpenge er antallet fuldtidsborgere fastsat til 500 borgere. Det svarer til niveaet i både 2024 og 2025. Det aktuelt forventede niveau for 2026 er lidt højere, men der forventes et fald fra 2027.
På kontanthjælp er der forudsat 585 helårspersoner i 2027. Dette sker på baggrund af regnskabstal for 2025 samt forventet regnskab for 2026.
Dagpenge til forsikrede ledige: Der foreslås et uændret budget i forhold til 2026. Antalsforudsætningen er på 430 fuldtidspersoner.
Ressourceforløb
og fleksjob:
Området foreslås forhøjet med 5,6 mio. kr. i 2027. I overslagsårene er
indarbejdet en reduktion på 2,7 mio. kr. i 2028 samt årligt 12,8 mio. kr. i
2029 og frem.
Som følge af beskæftigelsesreformen ophører ydelserne
ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Antallet af borgere på disse ydelser
forventes gradvist at falde i løbet af budgetperioden. Budgettet er således
nulstillet i 2030. Borgere, som i dag får jobafklaringsforløb vil fremadrettet
få sygedagpenge, mens borgere på ressourceforløb fremadrettet vil få
kontanthjælp eller førtidspension.
For borgere på ledighedsydelse udgør budgetændringen en nettoopjustering med 1,9 mio. kr. årligt. Ændringen skyldes en forventet stigning på 5 fuldtidsborgere. Hermed er budgetforudsætningen 170 fuldtidsborgere.
Beskæftigelsesindsatser: Samlet foreslås en reduktion af budgettet på 1 mio. kr., som primært vedrører en tilretning af statsrefusionen på funktionen 5.98 Beskæftigelsesordninger.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets forslag til budgetprocessen
Administrationen
har udarbejdet et forslag til budgetkonferencen som vedrører ny
lovgivning (DUT) omfattende:
- Ny model for voksentandpleje (nr. 15). Lovændringen forbedrer adgangen til tandbehandling for personer med lave indkomster. Forslaget er vedhæftet.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiSom beskrevet i sagen anbefales en samlet udvidelse på 14,7 mio. kr. i perioden, fordelt med merudgifter i 2027 og 2028 og mindreudgifter i de sidste 2 budgetår. Hertil kommer en DUT-sag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
- oversender DUT-forslaget til budgetkonferencen
- oversender de justerede budgetforudsætninger jf. sagsfremstillingen til budgetkonferencen