Dagsorden: 29. september 2026 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Orientering om spildevandshåndtering i kommunen v. Ringkøbing-Skjern Forsyning

Sagsnr:

Klima-, og Miljø- og Naturudvalget har anmodet om en orientering om Ringkøbing-Skjern Forsynings arbejde på spildevandsområdet i kommunen.

Ringkøbing-Skjern Forsyning vil på mødet give en orientering om spildevandshåndtering generelt, igangværende og kommende projekter og forventninger til det fremtidige arbejde på spildevandsområdet. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Offentliggørelse af plangrundlag til forsyningsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Sagsnr: 26-019077

Formålet med dagsordenspunktet er at træffe politisk beslutning om forslag til spildevandstillæg 1 til Spildevandsplan 2024-2031 samt den tilhørende miljøvurdering af en drikkevandsledning og to spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Der skal tages stilling til, om plangrundlaget kan godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger. Efter høringsperioden forelægges sagen igen til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den. 30. april 2024 at igangsætte udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering for en vand– og to spildevandsledninger syd om Ringkøbing Fjord fra Hegnet til Bork. Administrationen igangsatte alene miljøkonsekvensvurderingen, da et tillæg til spildevandsplanen ikke kræver en særskilt politisk igangsætning. Et forslag til spildevandstillæg forelægges først politisk, når der foreligger et konkret forslag.

I forbindelse med den første offentlige høring vurderede Ringkøbing-Skjern Kommune, at projektet medførte behov for et tillæg til Spildevandsplan 2024-2031, og at spildevandstillægget ligeledes skal miljøvurderes. På den baggrund er der udarbejdet en samlet miljøvurderingsrapport, som omfatter både miljøvurdering af spildevandstillægget og en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt.

Forslag til spildevandstillæg nr. 1 foreligger nu og behandles derfor som en del af nærværende dagsordenspunkt sammen med den samlede miljøvurdering.

Projektets indhold
Formålet med plangrundlaget er at fremtidssikre kommunens vandforsyningsinfrastruktur ved at styrke drikkevandforsyningssikkerheden nu og i fremtiden for den sydlige del af Holmsland Klit. Det sker ved at etablere en forsyningsledning rundt om den sydlige del af Ringkøbing Fjord, som forbinder drikkevandssystemerne på Holmsland Klit med forsyningsnettet i den sydøstlige del af kommunen.

Samtidig ønsker Ringkøbing – Skjern Forsyning at fremtidssikre spildevandsledningskapaciteten i den sydlige del af kommunen. Projektet skal bidrage til, at kommunens sommerhuse med tiden kan kloakeres for spildevand og tilsluttes det kollektive spildevandssystem.

Det er endnu ikke afklaret, om spildevandet fra de kommende kloakoplande skal transporteres mod øst til Tarm eller vest mod Hvide Sande. Spildevandsledningerne etableres derfor på nuværende tidspunkt alene som forseglede (afproppede) rør med rent vand uden udledning. 
Når der senere foreligger et konkret kloakeringsprojekt, hvor ledningerne tages i brug til transport af spildevand, vil dette kræve en særskilt miljøkonsekvensvurdering. I den forbindelse skal blandt andet spildevandsmængder, sammensætning, flow og de afledte udledninger vurderes.

Ved at etablere alle tre ledninger samtidig begrænses anlægsarbejdet i Natura 2000-området til én periode, så påvirkningen af beskyttet natur og arter reduceres.

Ledningerne placeres i et ca. 6,5 km langt tracé fra den eksisterende drikkevandsledning ved Sønder Klitvej, ca. 1 km syd for Hegnet, til Bork. Drikkevandsledningen etableres parallelt med de to spildevandsledninger på ca. 6,4 km af strækningen. Drikkevandsledningen fortsætter herefter mod øst langs Oblingvej og ca. 75 m mod nord langs Fjordvej, hvor den tilsluttes det eksisterende vandforsyningsnet. Tracéet krydser Nymindestrømmen og den lille, lave ø Hans Madsens Pold i Nymindestrømmen ved styret underboring. Se figur 1 for tracéets placering.

Figur 1: Oversigtskort, der viser tracéet for drikkevandsledningen og spildevandsledningerne.

Planforslaget

Spildevandstillæg 1:
Spildevandsledningerne er ikke omfattet af Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune skal ifølge § 7 i Spildevandsbekendtgørelsen ajourføre kommunens spildevandsplan, når der opstår behov for det, og derfor har kommunen udarbejdet forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune, som er bilag 1.

Indkaldelse af ideer og forslag
Planprocessen blev igangsat med indkaldelse af bemærkninger, idéer og forslag samt input til miljøvurderingen i perioden fra 6. maj til 3. juni 2024. I offentlighedsfasen indkom der en række høringssvar, som gav anledning til en præcisering af projektet. Idet projektet er justeret, er der tale om fremlæggelse af et nyt projekt. Ringkøbing-Skjern Kommune og Kystdirektoratet har derfor gennemført en supplerende 1. offentlig høring i perioden 5. februar 2025 til 5. marts 2025 af miljøvurdering af spildevandstillægget og det konkrete projekt for forsyningsledninger syd om Ringkøbing Fjord.

Der er indkommet bemærkninger fra 2 borgere hvoraf den ene repræsenterer flere borgere, 1 forening samt 8 myndigheder. Af myndighederne havde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og Varde Kommune som havde bemærkninger. Se bilag 2.

Bemærkningerne handler primært om:

• Alternative placering af trykforøgerstationen ved sommerhusområdet Hegnet.
• Input til miljørapporten om medtagelse af heltens gydemuligheder i Nymindestrømmen.
• Sammenhæng mellem plangrundlag og hvad spildevandstillægget skal indeholde.

Bemærkningerne har givet anledning til følgende ændringer i plangrundlaget:

• Placeringen og behovet for trygforøgerstationen har ansøger genovervejet og har konkluderet, at trykforøgerstationen ikke er nødvendig på den aktuelle strækning og udgår derfor af projektet.
• Projektet blev præciseret, så spildevandsledningerne på nuværende tidspunkt alene etableres som afproppede rør fyldt med rent vand uden tilkobling til renseanlæg og dermed uden udledning af spildevand. En senere tilslutning og udledning skal behandles som et særskilt projekt.

Miljøvurdering
Der har været gennemført en kombineret miljøvurderingsrapport for miljøkonsekvensvurderingen af projektet for én drikkevandsledning og to spildevandsledninger samt en miljøvurdering af spildevandsplanstillægget. De to vurderinger er samlet i én rapport. Rapporten er vedlagt som bilag 4.

Miljøvurderingsrapporten belyser planens og projektets påvirkning af miljøet, herunder natur og landskab, støj, vandkvalitet samt forholdet til Havstrategien.

Hovedparten af ledningstracéet forløber gennem et Natura 2000-område. Miljøvurderingen viser, at påvirkningen af beskyttede naturtyper og arter kan begrænses gennem afværgeforanstaltninger og vilkår, herunder tidsmæssige begrænsninger for anlægsarbejdet, særlige tiltag for beskyttede arter som f.eks. flytning af fredede orkidéer samt krav om anlægs- og beredskabsplan. Ledningerne etableres hovedsageligt ved styret underboring, hvilket reducerer den fysiske påvirkning af naturen. Projektet forudsætter dog enkelte dispensationer fra naturbeskyttelsesbestemmelser.

I anlægsfasen kan enkelte boliger i Bork kortvarigt blive udsat for støj over de vejledende grænser. Der stilles derfor vilkår om varsling af berørte naboer og overholdelse af kommunens regler for midlertidige støjende aktiviteter. Samlet vurderes støjpåvirkningen at være lokal og kortvarig.

På baggrund af miljøvurderingsrapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til projekttilladelse (§25 tilladelse), der indeholder vilkår til projektet etablering og drift, se bilag 5.

Den videre proces
Forslag til spildevandstillæg nr. 1 med tilhørende miljørapport og udkast på projekttilladelse udsendes i offentlig høring i 8 uger, hvor offentligheden kan indsende bemærkninger til planlægningen.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
Kystbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Habitatbekendtgørelsen

Ingen bemærkninger.

En realisering af projektet vil bidrage til at fremtidssikre kommunens vandforsyningsinfrastruktur ved at styrke vandforsyningssikkerheden og fremtidssikre spildevandsledningskapaciteten i den sydlige del af kommunen, hvor der på et tidspunkt skal kloakeres i sommerhusområder.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at: 

1. Forslag til Tillæg 1 til spildevandsplan 2024-2031 vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger. 
2. Miljørapport og udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring.
3. Notatet med behandling af bemærkninger fra supplerende foroffentlig høring godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

• Bilag 1: Forslag til spildevandstillæg nr. 1
• Bilag 2: Indkomne bemærkninger fra supplerende foroffentlig høring
• Bilag 3: Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 4: Miljøvurderingsrapport
• Bilag 5: Udkast til projekttilladelse

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Anmodning om udarbejdelse af forslag til Nationalpark Skjern Å

Sagsnr: 26-019128

Formanden for Klima-, Miljø og Naturudvalget har anmodet om at sagen sættes på dagsorden.

Klima-, Miljø og Naturudvalget bedes tage stilling til, om udvalget vil anbefale at arbejde videre med en anmodning til miljøministeren om udarbejdelse af forslag til en Nationalpark Skjern Å.

Der er med denne sag ikke tale om en beslutning om at oprette en nationalpark. En eventuel beslutning om oprettelse af Nationalpark Skjern Å vil blive truffet på et senere tidspunkt af miljøministeren efter gennemførelse af den nødvendige proces, herunder undersøgelser og offentlig inddragelse.

En anbefaling om at arbejde videre med en anmodning til Miljøministeren vil således være et første skridt i en proces, hvor mulighederne for en nationalpark i området undersøges nærmere.

Herning Kommune var med i de tidligere forsøg på at få oprettet Nationalpark Skjern Å. Med denne sagsfremstilling præsenteres et udkast til en Nationalpark, som kun omfatter Ringkøbing-Skjern Kommune.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2008 arbejdet med mulighederne for at etablere en nationalpark ved Skjern Å. Der er tidligere gennemført to forsøg på at få etableret en Skjern Å Nationalpark, med omfattende forundersøgelser.

I første forsøg i 2012 lykkedes det ikke at få udvalgt Skjern Å Nationalpark. I 2018, andet forsøg, nedsatte Byrådet et § 17, stk. 4-udvalg til arbejdet med Nationalpark Skjern Å. I 2021 blev en ansøgning om en naturnationalpark ved Skjern Å afvist, og arbejdet med Nationalpark Skjern Å-udvalget blev sat på pause i 2022.

I februar 2026 udpegede Ministeriet for Grøn Trepart området Skjern Å-Karstoft Å til forundersøgelse af potentialet for et Signaturprojekt. Formålet med Signaturprojektet er at skabe større sammenhængende naturområder og fremme biodiversiteten i samspil med implementeringen af den grønne trepart.

Det er vigtigt at skelne mellem de to spor, nationalpark og signaturprojekt. Det er to forskellige initiativer med forskellige formål og organisering, men med et geografisk overlap. Det er muligt at kombinere oprettelsen af et signaturprojekt og en nationalpark, til fordel for begge initiativer. Det gælder for både nationalparker og signaturprojekter, at Naturstyrelsen foretager forundersøgelser inden etableringen af disse. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at denne sagsfremstilling ikke vedrører en naturnationalpark. 

 I det nedenstående beskrives kort begreberne nationalpark, signaturprojekt og naturnationalpark, i bilag 2 er forskelle og rammer for de tre begreber præsenteret på skemaform. I bilag 3 beskrives hvordan nationalparker og signaturprojekter etableres, organiseres og finansieres.

• Tager afsæt i lov om nationalparker fra 2007. Der er idag fem nationalparker oprettet i perioden 2008-2018. Med regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' (2022) blev der lagt op til, at der kan udpeges op til tre yderligere nationalparker.

• En nationalpark ejer ikke jorden i området. Private og offentlige lodsejere bevarer deres ejendomsret, og projekter og aftaler med lodsejere gennemføres på frivillig basis. 

• En nationalpark oprettes, så den følger de gældende kommuneplaner og lokalplaner. En nationalpark kan ikke tilsidesætte den øvrige gældende lovgivning. Skovdrift og landbrug er således tilladt i en nationalpark.

• Bevarer værdifulde naturområder og kulturhistoriske landskaber og styrker deres kvalitet. 
•  Har en bredere vifte af formål, herunder forskning, undervisning,  formidling og at understøtte udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet. Alt sammen med respekt for gældende beskyttelsesinteresser.
• Styrker muligheder for friluftsliv og særlige natur- landskabs- og kulturoplevelser.
• Kan omfatte byer med kulturhistorisk værdi.
•  Bestyres af en selvejende statslig nationalparkfond

Hvad betyder en nationalpark for arealanvendelsen?

Nationalparkloven giver mulighed for, at bekendtgørelsen om en nationalpark kan indeholde begrænsninger for den kommunale planlægning. Det er sket i tre af de eksisterende nationalparker. Der oprettes ikke en nationalpark uden kommunens samtykke.

Administrationen anbefaler, at Ringkøbing-Skjern Kommune i en eventuel anmodning tydeligt tilkendegiver, at kommunen ønsker en Nationalpark Skjern Å uden nye planlægningszoner eller andre yderligere restriktioner for arealanvendelsen. En Nationalpark Skjern Å vil dermed ikke medføre nye restriktioner for lodsejere. Eksisterende regler og beskyttelser i området – eksempelvis regler efter Natura 2000, strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszonen og anden gældende lovgivning – gælder fortsat, uanset om et område ligger inden for eller uden for en nationalpark.

Hvad er et signaturprojekt?

Signaturprojekter er områder, hvor eksisterende naturområder bindes sammen med ny natur og skov for at skabe store, sammenhængende naturområder med det formål at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

I perioden juni-december 2026 kortlægger Naturstyrelsen potentialet for et signaturprojekt omkring fjorden og Skjern Å. Undersøgelsesområdet er meget stort og går på tværs af kommunerne Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Billund og Vejle. 

Hvad er en naturnationalpark?

En naturnationalpark tager afsæt i en række lovændringer, der i daglig tale samfattende kaldes lov om naturnationalparker fra 2021. Naturnationalparker er bl.a. kendetegnet ved:

• Skovdrift og landbrug er ikke tilladt- og skoven henlægges som urørt skov.
• Jorden ejes af staten og forvaltes af Naturstyrelsen.

Geografien for Skjern Å Nationalpark

Administrationen har udarbejdet et udkast til et undersøgelsesområde på 39.800 ha, som kan indstilles til miljøministeren. Udkastet til undersøgelsesområdet fremgår af bilag 1. En eventuel nationalparks endelige afgrænsning vil først kunne fastlægges senere på baggrund af undersøgelser, dialog og den videre politiske proces.

Forslag til undersøgelsesområdet omfatter følgende:

• Statens arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune ved Skjern Å, Borris Sønderland, Tipperne, Nymindestrømmen.
• Byerne Bork, Borris, Skjern, Tarm
• Ringkøbings historiske bymidte udpeget som nationalt kulturmiljø
• Omlægningsprojekterne under grøn trepart: Pumpestation Nord og Damsø, der begge er i realiseringsfasen.
• Det statsligt fredede område Ringkøbing fjord.

Administrationen anbefaler at Ringkøbing Fjord indgår i et nationalparkområde, uden nye restriktioner på fjorden for jagt, fiskeri eller landbrugsdrift, som følge af en nationalparkstatus. En nationalpark vil ikke kunne tilsidesætte gældende lovgivning eller eksisterende regulering.

Bekendtgørelse af lov om nationalparker LBK nr 685 af 26/05/2023.

Nationalparker

De fem eksisterende nationalparker får årligt 9-10 mio. kroner til hver deres nationalpark fond.

Flere af nationalparkerne har fået fondsbevillinger til at etablere besøgscentre og publikumsfaciliteter i nationalparkerne.

Driften af en Nationalpark Skjern Å vil ligge hos en nationalparkfonds bestyrelse. Kommunen vil ikke få udgifter til drift at nationalparken.

Administrationen vurderer, at en Nationalpark Skjern Å kan forbedre de natur- og kulturværdier, der findes i området ved Skjern Å, og samtidig øge formidlingen af området til gavn for borgere og besøgende gennem co-branding, fundraising og organisering.

Erfaringer fra Nationalpark Mols Bjerge viser, at en nationalpark kan bidrage til øget bosætning og styrket omdømme som attraktivt sted at leve.

Erfaringerne fra nationalparker som Vadehavet viser, at nationalparkstatus bidrager til øget opmærksomhed, højere besøgstal, og en styrket profil som naturdestination. Dette kan omsættes til vækst i overnatninger og udbygning af nye oplevelsestilbud. Desuden kan øget fokus på kulturelle trækplastre styrke den kombinerede natur-kulturturisme. 

Co-branding

I de eksisterende nationalparker fastsætter nationalparkbestyrelserne rammerne for, hvornår varer og ydelser i og omkring nationalparken må markedsføres med varemærker som "Nationalparkprodukt" eller "Partner med Nationalparken". Dette giver nye muligheder for at afsætte lokale varer og ydelser. 

Erfaringer fra Thy illustrerer, hvordan lokale fødevareprodukter er integreret med turismetilbud for at skabe unikke oplevelser. En nationalpark giver således mulighed for nye lokale fødevarekoncepter, der knyttes op på gastronomiske events, der tiltrækker både besøgende og fødevareaktører.

Fundraising:

En status som nationalpark vil give bedre muligheder for at tætte samarbejder med fonde, der kan forbedre natur og kulturværdierne og samtidigt nå ud til flere med formidling om turisme, kultur, natur, friluftsliv, og lokalt erhverv. 

Organisering

En Nationalpark Skjern Å kan desuden levere en langsigtet organisatorisk ramme for frivillige natur- og kulturprojekter i samarbejde med lokalsamfundene i området.

Administrationens anbefalinger

Administrationen anbefaler, at det i en eventuel anmodning til miljøministeren om udarbejdelse af et forslag til Nationalpark Skjern Å:

• anføres, at det beskrevne undersøgelsesområde (jf. bilag 1) ønskes lagt til grund for det videre arbejde med et forslag til afgrænsning af nationalparken, og
• præciseres, at en eventuel nationalparkudpegning ikke i sig selv må medføre yderligere restriktioner for den eksisterende arealanvendelse, herunder nye restriktioner for jagt, fiskeri eller landbrugsdrift i området og på fjorden.

En anbefaling om at arbejde videre med sagen indebærer ikke en beslutning om, at Nationalpark Skjern Å skal etableres. Den endelige beslutning om en eventuel nationalpark træffes først efter den videre undersøgelse, inddragelse og politiske proces.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der med udgangspunkt i administrationens anbefalinger sendes en anmodning til miljøministeren om udarbejdelse af et forslag til Nationalpark Skjern Å.

• Bilag 1: Kort forslag Nationalpark Skjern Å
• Bilag 2: Skema nationalparker, naturnationalparker og signaturprojekter
• Bilag 3: Hvordan etableres nationalparker og signaturprojekter

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Budgetopfølgning pr. 30. september 2026, Klima-, Miljø- og Naturudvalget

Sagsnr: 25-027597

Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2026 for udvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 1,059 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Udviklingen fremgår i nedenstående oversigt.

Budgetopfølgningen fordeler sig som følgende:

Klima:
Det forventede regnskab er uændret. Der forventes anvendt 0,3 mio. kr. af et budget på 0,609 mio. kr., hvilket giver et forventet mindre forbrug på 0,309 mio. kr.

Miljø:
Der forventes et merforbrug på 0,750 mio. kr., og skyldes en stigning i udgifterne til rottebekæmpelsen. Rottebekæmpelsen er gebyrfinansieret og det samlede regnskab på området er negativt. Det forventes, at udgiftsniveauet i 2027 vil svare til 2026. Der planlægges derfor med en takststigning i 2027 dels for at imødekomme udgiftsniveauet og dels for, at få det samlede regnskab til at balancere.

Natur og Vandløb:
Samlet set forventes området at balancere. Der forventes dog et merforbrug på 0,8 mio. kr. på vandløbsvedligeholdelsen. Dette skyldes, at der er en del efterslæb, der er ekstra udgifter på. Modsat forventes der et mindre forbrug på Kystbeskyttelseskontoen på knap 0,8 mio. kr.

Genbrug - brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område omfatter indsamling og bortskaffelse af affald samt håndtering af genanvendelige materialer. Der er budgetteret med et samlet nettomerindtægt på 0,868 mio. kr.

Det forventede regnskab for 2026 viser et uændret samlet mindre forbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til det afsatte budget.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• Hestholm Sø

• Status depot og knuseplads, Novej 41 i Heager v/Byg og Miljø
• Orientering om ny renovatør v/Genbrug
• Orientering om vindmølleprojekter v/Planafdelingen

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Klimaplan A 2027-2030: Retning for klimasporene Klimarobust kommune og Kommunen som virksomhed

Sagsnr: 26-016574

Klima-, Miljø- og Naturudvalget fortsætter arbejdet med Klimaplan A 2027-2030. Klimasekretariatet præsenterer forslag til vision og grundprincipper, og udvalget arbejder med mål og signaler for klimasporene Kommunen som virksomhed og Klimarobust kommune.

På mødet deltager Pernille Vej Hagen og Henning Donslund fra Klimasekretariatet.

Vision og grundprincipper for klimaplanen

Klimasekretariatet har udarbejdet forslag til en overordnet vision og en række grundprincipper for klimaplanen.

Visionen og grundprincipperne skal sætte retning for det samlede klimaarbejde og være med til at sikre en fælles tilgang på tværs af klimaplanens spor. Forslaget til visionen er udarbejdet på baggrund af input fra visionsworkshoppen med udvalget den 8. september. 

Klima-, Miljø- og Naturudvalget skal drøfte forslaget og give politiske signaler til det videre arbejde med klimaplanen.

Kommunen som virksomhed

CO₂ og forbrug
I den nuværende klimaplan har kommunen følgende mål for egen virksomhed:

• Kommunen vil have samme ambitionsniveau for egen organisation i sine klimaindsatser, som kommunen arbejder på udadtil.
• Kommunen skal være 100 % fossilfri i 2040.
• Kommunen som organisation vil udarbejde et årligt internt CO₂-regnskab, arbejde aktivt for at nedbringe sin CO₂-udledning og gøre den cirkulære tankegang og brede bæredygtighed til en fast del af arbejdsgangene i kommunen.
• Vi vil samarbejde med vores underleverandører for også at få dem til at bidrage til kommunens klimamål.

Der er dermed ikke noget konkret mål om en procentvis reduktion i kommunens eget regnskab. 

Siden 2022 har administrationen udarbejdet interne klimaregnskaber for kommunens egen virksomhed. Regnskaberne udarbejdes med 1-2 års forsinkelse, da visse data først er tilgængelige i efteråret det følgende år.

Kommunens opgjorte CO₂-udledning fra blandt andet bygninger, bilflåde, kollektiv trafik og forsyning er faldet fra 6.830 ton i 2020 til 5.199 ton i 2024. Udviklingen skyldes primært grønnere el og fjernvarme kombineret med omstilling af bilflåden og udskiftning af olie- og gasfyr. 

I den nye klimaplan er der forventning om, at kommunen i højere grad forholder sig aktivt til forbrugsudledninger - det vil sige de udledninger, der opstår uden for kommunens egen virksomhed, for eksempel når kommunen køber cement fra Aalborg eller en computer fra Kina. Udledningen fra disse varer tæller i dag ikke med i kommunens CO₂-regnskab. Det er vanskeligt at opgøre præcist, hvor meget kommunens forbrug udleder, men der er megen viden om, hvilke forbrugskategorier der generelt vejer tungest. SKI har med en række forbehold anslået udledningen fra kommunens indkøb til omkring 49.000 ton CO₂ i 2023. Det er næsten til 10 gange så meget som CO₂-udledningen fra vores bygninger, bilflåde, kollektive trafik og forsyning tilsammen. Der er altså både et stort potentiale og en forventning om, at kommunen arbejder med sit forbrug.

Klimasekretariatet præsenterer udvalget for udvalgte indikatorer og mulige delmål.  

Klima i beslutningsprocesserne
Der er krav i rammerne for klimaplanen om, at klima og klimahensyn skal "mainstreames" i kommunen. Det vil sige, at klima og klimahensyn skal indarbejdes i kommunens beslutningsprocesser. Som en del af arbejdet med klimasporet om kommunen som virksomhed præsenteres forskellige forslag til mulige organisatoriske greb. 

Klimarobust kommune

Klimarobusthed handler om at gøre kommunen bedre rustet til konsekvenserne af klimaforandringer. Det gælder både kommunens egne bygninger og anlæg, byerne, det åbne land, beredskabet og den langsigtede planlægning. Der er en tæt kobling mellem arbejdet med den Grønne Trepart og klimarobustheden i det åbne land. Udtagning af arealer til vådlægning kan bidrage til at tilbageholde vand i landskabet og dermed øge robustheden over for mere nedbør og ændrede vandmængder.

Slusen i Hvide Sande kan styre vandstanden i Ringkøbing Fjord indtil 2050. Administrationen præsenterer fremtidsudsigterne for slusen samt kommunens rolle i arbejdet.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget drøfter ambitionsniveauet og tager stilling til delmål og prioriteringer for de to spor.

Ingen bemærkninger.

Til hver enkelt handling i klimaplanen vil der knytte sig en vurdering af, hvorvidt handlingen kan udføres inden for de eksisterende rammer, eller om der er behov for yderligere finansiering.

Vision
En tydelig politisk vision og klare klimamål skal sætte retning for kommunens kommende klimapolitik og handlingsplan: Klimaplan A 2027-2030.
Visionen skal danne grundlag for prioriteringen af konkrete klimaindsatser. Arbejdet skal bidrage til at reducere kommunens CO₂-udledning og styrke kommunens robusthed over for klimaforandringer.

Klimaspor: Kommunen som virksomhed og Klimarobust Kommune
Arbejdet med klimasporene er afgørende for at anvise vejen til at nå kommunens klimamål. 

1. drøfter og kvalificerer Klimasekretariatets forslag til vision og grundprincipper for klimaplanen
2. drøfter og tager stilling til delmål og prioriteringer for sporene Kommunen som virksomhed og Klimarobust kommune.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.