Referat: 8. oktober 2026 kl. 13:00
Deltagere
- Erik Viborg
- Hans Nygaard Zhou
- Carsten Bjerg
- Caroline Byg Ejstrup
- Henrik Andersen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Status på arbejdet med ungeindsatsen
- Kulturtagene i Skjern
- Ekstra midler til lysfestival 2027
- Omprioritering af faste tilskud fra kulturmidler fra 1. januar 2027
- Bogudgivelse - Frihedens Bånd
- Budgetopfølgning pr. 30. september 2026, Kultur- og Fritidsudvalget
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
2 : Status på arbejdet med ungeindsatsen
Sagsnr: 23-007478
SagsfremstillingByrådet drøftede på temadagen om ungeindsatsen i december 2023 en række anbefalinger til at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job og gav politiske signaler til det videre arbejde med anbefalingerne.
I forlængelse af Byrådets temadag godkendte de fire politiske udvalg, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, på møderne i december 2024 rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder at administrationen arbejder videre med de 7 spor som anbefalet i rammenotat 2.
De fem politiske udvalg, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, følger op på ungeindsatsen to gange årligt.
Status på ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Ungecenter Ringkøbing-Skjern åbnede den 23. februar 2026 og har siden da budt velkommen til mange unge uden for uddannelse og job. Fremadrettet vil alle fagområder have medarbejdere fysisk til stede i Ungecenteret med henblik på at kunne hjælpe de unge i forhold til job, uddannelse og fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.
Nationale målsætninger for ungeindsatsen
Ungeindsatsen bygger på følgende nationale målsætninger:
- Mål 1: I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
- Mål 2: I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
Status på det nationale mål 1
Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 1 ved en opgørelse af andelen af en ungdomsårgang, som har fuldført en ungdomsuddannelse 8 år efter afslutningen på 9. klasse.
Ministeriets opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at 87,1 procent af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2016, fuldførte en ungdomsuddannelse. Andelen var 89,8 procent for årgangen 2015. Andelen er derfor faldet, når man sammenligner årgangene 2015 og 2016. Andelen på landsplan var 85,9 procent i 2016. Andelen er således fortsat højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan.
Status på det nationale mål 2
Børne- og Undervisningsministeriet følger op på mål 2 ved at opgøre andelen af 15-24-årige unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet.
Andelen af 15-24-årige unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke havde tilknytning til
uddannelse eller arbejdsmarkedet, var 6,3 procent i 2025. Andelen på landsplan var ligeledes 6,3 procent i 2025. I Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som på landsplan er der sket et fald i andelen af unge udenfor uddannelse og job fra 2024 til 2025.
Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelse over unge udenfor uddannelse og job
Børne- og Undervisningsministeriet følger kun op på de nationale målsætninger én gang årligt. Administrationen har derfor udarbejdet en opgørelse for Ringkøbing-Skjern Kommune, som opdateres to gange årligt. Ringkøbing-Skjern Kommunes egen opgørelse indeholder desuden mere detaljeret information om de unge udenfor uddannelse og job, end det er tilfældet for ministeriets opgørelse.
Ringkøbing-Skjern Kommunes opgørelse viser overordnet set nogenlunde status quo i antallet af unge udenfor uddannelse og job, når man ser på udviklingen fra juni 2025 til juni 2026. Der ses dog en stigning i antallet af 15-17-årige unge udenfor uddannelse og job, mens der er et fald i antallet af 18-24-årige unge udenfor uddannelse og job.
Opgørelsen over unge udenfor uddannelse og job er uddybet i vedhæftede bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingUngeindsatsen før, i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern har til formål at nedbringe antallet af udsatte unge uden for uddannelse og job.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Overblik over data vedrørende effekten af ungeindsatsen juni 2026
- Rammenotat 2 - Ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Bilag til rammenotat 2 Kommunale indsatser i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern
Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
3 : Kulturtagene i Skjern
Sagsnr: 22-009380
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om Kulturtagene i Skjern skal fjernes.
Tvillingværk af Per Arnoldi
Kulturtagene i Skjern er en del af kunstværket ”Kulturtagene” af Per Arnoldi. Kunstværket består af to tvillingeværker i henholdsvis Skjern og Tarm. Kulturtagene blev indviet i maj 2018 som et symbol på forbindelsen mellem de to byer på hver sin side af Skjern Å.
Ringkøbing-Skjern Kommune finansierede tvillingekunstværket som en gave til Skjern og Tarm. Den forening i Tarm og Skjern, som modtog gaven og påtog sig vedligeholdelsespligten, er efterfølgende opløst.
Driftsudfordringer med tagene
I Tarm har Tarm Udviklingsforum påtaget sig ansvaret for vedligeholdelsen for kulturtagene i Tarm og pladsen med tagene bliver flittigt brugt. I Skjern er der ikke en forening eller anden lokal aktør, som ønsker at fortsætte ejerskabet og den tilhørende vedligeholdelsesforpligtelse af Kulturtagene i Skjern.
Skjern Udviklingsforum har oplyst, at det er deres indtryk, at Kulturtagene i Skjern kun benyttes i begrænset omfang. I Skjern er tagene placeret på en plads syd for Pakhuset nær stationen. Grunden er ejet af DSB, men kommunen har en aftale med DSB om tagenes placering her, og DSB er også indforstået med, hvis tagene fjernes og pladsen reetableres.
Den begrænsede anvendelse betyder, at der aktuelt ikke er en lokal aktør, som ønsker at overtage Kulturtagene og samtidig påtage sig ansvaret for den fremtidige vedligeholdelse.
Kulturtagene i Skjern trænger til renovering. Nogle bolte er knækket, så det røde sejl ikke længere er spændt ud som tiltænkt. Kulturtagene i Tarm er repareret ad flere gange, herunder også med kommunalt tilskud i 2022 og senere for 90.000 kr. med fondsmidler.
Kommunens driftsafdeling har besigtiget Kulturtagene i Skjern og vurderet, at det ikke er forsvarligt at opholde sig under tagene, som de står nu. Området omkring Kulturtagene er derfor afspærret af hensyn til sikkerheden.
Der er således behov for, at der tages stilling til Kulturtagenes fremtid.
Annoncering efter interesserede
Gennem dagspressen har kommunen søgt efter en aktør, som ønsker at overtage Kulturtagene i Skjern og samtidig påtage sig vedligeholdelsesforpligtelsen, herunder eventuelt en aktør som ønsker ansvaret for tagene på en ny placering. Der har på nuværende tidspunkt ikke været henvendelser til kommunen fra nogen, som ønsker at påtage sig ansvaret for tagene på pladsen i Skjern eller på en anden placering i byen.
En renovering vil derfor forudsætte, at der findes en ejer eller anden aktør, som ønsker at påtage sig det fremtidige ansvar for Kulturtagene.
En mulighed er på den baggrund at fjerne Kulturtagene i Skjern.
Dialog med Arnoldi om fjernelse af Kulturtage i både Tarm og Skjern
Administrationen har været i skriftlig og mundtlig dialog med Per Arnoldi om situationen. Arnoldi er indforstået med følgende tre løsninger: 1) Begge tage fjernes samtidig 2) Tagene i Skjern repareres og kan flyttes til ny og bedre placering i Skjern 3) Tagene i Skjern fjernes, mens tagene i Tarm forbliver, når der tilføjes en infotavle eller lignende i både Tarm og Skjern, som beskriver tagenes oprindelse som et tvillingeværk. Lovgrundlag og juridisk vurderingDet følger af ophavsretslovens § 3, stk. 2, at "værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart".
Såfremt der ikke var opnået enighed med kunstnere om en løsning kunne ovenstående blive et juridisk spørgsmål: I og med at der er tale om et tvillingekunstværk, kan det overvejes om en nedrivning af det ene af værkerne er en krænkelse som omtalt i ophavsretslovens § 3, stk. 2. Vurderingen af om det er en krænkelse, er en objektiv vurdering, som i sidste instans ville høre under retten. Ophaverens subjektive oplevelse kan indgå i rettens vurdering, men den er ikke retligt afgørende.
ØkonomiDet forventes at koste mellem 35.000 kr. og 45.000 kr. at fjerne kulturtagene i Skjern og dertil skal der bruges et mindre beløb på at etablere en mindeplade/infotavle i begge byer. Beløbet kan finansieres via kontoen for "andre kulturelle opgaver"
EffektvurderingEn fjernelse af Kulturtagene i Skjern vil betyde, at kunstværkets symbol på Skjern-Tarm som én by vil forsvinde.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at Kulturtagene i Skjern fjernes.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling med den præcisering at der etableres mindetavle/infotavle i begge byer. Finansieres via "andre kulturelle opgaver".
Kopier link til punktet - Print
4 : Ekstra midler til lysfestival 2027
Sagsnr: 26-019765
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til anvendelsen af 161.477 kr. fra Kulturministeriets kulturelle aktstykke. Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til Vinterlys 2027.
Statslige kulturmidler
Ringkøbing-Skjern Kommune har fået stillet i udsigt at kunne modtage et samlet tilskud på 361.477 kr. fra Kulturministeriets kulturelle aktstykke. Tilskuddet skal styrke kulturlivet i kommunen og ydes som et samlet aktivitetstilskud, der kan anvendes til både drift og projekter.
Slots- og Kulturstyrelsen bad kommunen om at indsende en beskrivelse og et budget for anvendelsen af tilskuddet senest den 18. september 2026. På grund af den korte frist tog administrationen udgangspunkt i to eksisterende kulturindsatser, som allerede har politisk opbakning.
Administrationen indsendte derfor følgende fordeling til Slots- og Kulturstyrelsen:
- 200.000 kr. til videreudvikling af Kulturvæksthuset Brogården.
- 161.477 kr. til videreudvikling af Vinterlys.
Det var forventet, at kommunen ville modtage tilskuddet. I kommunens budget var det allerede forudsat, at 200.000 kr. af tilskuddet skulle anvendes til Kulturvæksthuset Brogården. Disse midler er derfor bundet til Brogården. De resterende 161.477 kr. er ikke på forhånd disponeret til et bestemt formål. Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til Vinterlys 2027, da Vinterlys også er politisk prioriteret.
Ekstra penge til lysfestival
Pengene fra staten er søgt til skoleaktiviteter og kunstnere. Da der imidlertid kommunalt var afsat et budget for Vinterlys uden de statslige midler foreslår administrationen, at hovedparten af et forhøjet kommunalt budget anvendes til ekstra mandskab i forbindelse med Vinterlys 2027. Tilskuddet på de 161.477 kr. giver mulighed for at styrke arbejdet omkring Vinterlys, herunder arbejdet med skoleaktiviteter og kunstnere. Festivalen medfører en række planlægnings-, koordinerings- og opfølgningsopgaver, som fortsætter efter selve afviklingen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommune har fået mulighed for at søge et samlet tilskud på 361.477 kr. Af tilskuddet er 200.000 kr. afsat til videreudvikling af Kulturvæksthuset Brogården og de resterende 161.477 kr. kan anvendes til videreudvikling af Vinterlys.
EffektvurderingEkstra mandskab skal sikre tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af aktiviteter, koordinering, opfølgning og afrapportering i forbindelse med Vinterlys 2027. Det skal understøtte, at opgaverne både før, under og efter festivalen bliver løst.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at 161.477 kr. fra Kulturministeriets kulturelle aktstykke anvendes til ekstra midler i forbindelse med Vinterlys 2027.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
5 : Omprioritering af faste tilskud fra kulturmidler fra 1. januar 2027
Sagsnr: 26-017428
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om der skal godkendes nye eller forhøjede tilskud til fem ansøgere og godkende en eventuel finansiering heraf med virkning fra 1. januar 2027.
Kultur- og Fritidsudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2027 modtaget ansøgninger om nye tilskud eller forhøjelse af tilskud. Da de enkelte ansøgninger er under 100.000 kr. er de jf. budgetlægningsproceduren ikke medtaget i budgetprocessen, men behandles særskilt af udvalget.
Ansøgningerne om nye, yderligere tilskud fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1:
Ansøger | Budget 2027 | Budget 2028 | Budget 2029 | Budget 2030 |
Lokalarkiverne* | 75.000 | 75.000 | 75.000 | 75.000 |
Træsymposium | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Kunst i Slusen, maksimalt | 35.000 | 35.000 | 35.000 | 35.000 |
Kunsten inviterer indenfor | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 |
Kunst- og Natursymposium (2027-2029) | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 0 |
I alt | 240.000 | 240.000 | 240.000 | 190.000 |
Nettotilskud (jf. positivlistemoms) | 221.000 | 221.000 | 221.000 | 175.000 |
* Tilskuddet søges prisfremskrevet.
Hvis samtlige ansøgninger godkendes som fremsendt, skal der findes 221.000 kr. årligt for perioden 2027-2029 og 175.000 kr. fra 2030 i udvalgets budgetramme.
Kort beskrivelse af ansøgningerne:
Lokalarkiverne
Der er 25 lokalarkiver i Ringkøbing-Skjern Kommune. Deres årlige tilskud består af et grundtilskud på 2.000 kr. + et beløb udregnet efter princippet: antal indbyggere i det/de sogne de dækker x 1,2 kr.
Lokalarkivernes tilskud er ikke blevet fremskrevet siden 2016.
Lokalarkiverne søger derfor om en forhøjelse af hver af de 25 arkivers driftstilskud på 3.000 kr. årligt, svarende til en forhøjelse på ialt 75.000 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget bedes samtidig tage stilling til, om kommunen fra 2028 igen skal prisfremskrive lokalarkivernes grundtilskud.
Kommunens kulturpulje prisfremskrives årligt. Hvis lokalarkivernes grundtilskud også prisfremskrives, vil tilskuddet derfor fortsat udgøre en fast andel af kulturpuljens samlede budget.
Administrationen vurderer, at der kan være saglige grunde til at prisfremskrive lokalarkivernes tilskud uden samtidig at prisfremskrive de øvrige faste tilskud fra kulturpuljen. Lokalarkivernes tilskud går primært til løbende driftsudgifter, som stiger i takt med den generelle prisudvikling, og som kan være vanskelige at finansiere fra andre kilder.
De øvrige faste tilskud går i højere grad til enkeltstående aktiviteter og arrangementer. Disse har ikke samme løbende driftsudgifter, og der kan typisk søges finansiering fra andre kilder.
Med denne sondring vil lokalarkivernes grundtilskud blive prisfremskrevet, mens de øvrige faste tilskud fra kulturpuljen ikke prisfremskrives.
Træsymposium
Træsymposium i Ringkøbing er en årlig tilbagevendende begivenhed på havnen i Ringkøbing, hvor professionelle kunstnere forvandler massive træstammer til skulpturer. Begivenheden finder sted over et par uger i sommeren og startede op i 2011.
Der er søgt om en forhøjelse på 50.000 kr. fra det nuværende årlige tilskud på 30.000 kr. til 80.000 kr. Forhøjelsen skal bidrage til at sikre den fortsatte udvikling af symposiet, herunder et mere professionelt organisatorisk setup, der kan matche lignende internationale arrangementer.
Udvalget har i november 2025 godkendt en forhøjelse med 50.000 kr. for 2026.
Kunst i Slusen
Kunst i slusen er en årlig tilbagevendende begivenhed i Hvide Sande. 4-5 professionelle kunstnere udstiller i Slusens Manøvregang, med fri adgang for publikum.
Der søges om et fast årligt tilskud på 20.000 kr. samt en underskudsdækning på op til 15.000 kr. årligt. Den maksimale kommunale udgift udgør dermed 35.000 kr. årligt og er tidligere finansieret af Kulturpuljen. Kunst i slusen har ikke benyttet sig af underskudsdækningen de sidste par år.
Udvalget bevilgede i marts 2026 20.000 kr. samt en underskudsdækning på 15.000 kr. for 2026.
Kunsten inviterer indenfor
Kunsten inviterer indenfor er en årlig tilbagevendende begivenhed første weekend i september med udstillinger og arbejdende værksteder rundt omkring i hele kommunen. Her synliggøres de lokale folkelige kunstarter, og der skabes kunstnernetværk.
Udvalget bevilgede i november 2025 30.000 kr. for 2026.
Kunst- og Natursymposium
Kunst - Natur LAB fungerer som et studie- og uddannelsesformat, opbygget af en række forelæsninger og workshops, dedikeret til teoretisk analyse og tilegnelse af kunstneriske teknikker i relation til naturen. Alle har mulighed for at deltage, og aktiviteter er meget forskelligartede og afvikles forskellige steder f.eks. på Vestjyllands Højskole, på Brogaarden, på Lystbækgaard og på Vestjyllands Kunstpavillion. Ved aktiviteter går man i dybden med materialer, processer, håndværksmæssige praksisser og traditioner, og integrerer kritisk refleksion og eksperimenterende arbejde.
Der søges om et fast årligt tilskud på 50.000 kr. for årene 2027, 2028 og 2029. Udvalget bevilgede i november 2025 50.000 kr. til Kunst- og Natursymsium 2026. fra kulturpuljen.
Administrationen kommer her med forslag til fuld finansiering af det ansøgte jf. nedenstående tabel 2.
Tabel 2:
Forslag til finansiering: | Budget 2027 | Budget 2028 | Budget 2029 | Budget 2030 |
Skjern Garden | 72.000 | 72.000 | 72.000 | 72.000 |
Spil Dansk | 40.000 | 40.000 | 40.000 | 40.000 |
Ringkøbing Garden | 30.000 | 61.000 | 61.000 | 61.000 |
Kulturpuljen | 79.000 | 48.000 | 48.000 | 2.000 |
I alt | 221.000 | 221.000 | 221.000 | 175.000 |
Skjern Garden
Skjern Garden har oplyst, at foreningen nedlægges fra 2027. Det faste tilskud bortfalder derfor.
Spil Dansk
Administrationen foreslår, at kommunens faste årlige tilkøb af Spil Dansk-pakken ophører fra 2027.
Der er gennem adskillige år blevet indkøbt en færdigpakke fra Spil Dansk, indeholdende workshops, koncerter osv. Kulturskolen har de seneste år haft tovholder rollen i forhold til at få tilbuddene ud i kommunen, men anbefaler at stoppe samarbejdet, da det er tidskrævende at skulle brede de mange tilbud ud. Desuden har tilbuddene i Spil Dansk pakken ikke ændret sig gennem mange år.
Ringkøbing Garden
Administrationen foreslår, at det årlige tilskud på 65.000 kr. brutto udfases. Tilskuddet reduceres til 32.500 kr. brutto i 2027 og ophører fra 2028. Det bemærkes, at det årlige budget er 61.000 kr. netto jf. reglerne om positivlistemoms.
Baggrunden for at udfase tilskuddet er, at der kun i meget begrænset omfang er aktivitet som marcherende bygarde.
Ringkøbing Gardens årlige tilskud blev oprindeligt givet som et tilskud, som skulle finansiere køb af musikundervisning hos musikskolen Ringkøbing-Skjern til børn og unge. Ifølge Gardens oplysninger er der pt. mellem 1 og 2 unge mellem 25 år på medlemslisten.
Garden har gennem årene ændret karakter, og tilbyder nu at deltage i musikværksted og optagelse i Drumtribe som er et samba og trommeband.
Ringkøbing Garden er fortsat godkendt som folkeoplysende forening og vil derfor fortsat kunne modtage tilskud efter de almindelige regler på lige vilkår med kommunens øvrige folkeoplysende foreninger. Omprioriteringen vedrører alene det særlige faste tilskud, som historisk er ydet til foreningen som garderforening.
Ringkøbing Garden har indsendt indsigelse som vedlægges sagen.
Kulturpuljen
Det foreslås, at restfinansieringen sker af Kulturpuljen. Kulturpuljen har løbende finansieret Kunst i Slusen, Kunsten inviterer indenfor m.v. Der er på Kulturpuljen afsat et årligt budget på 610.000 kr.
Kulturpuljens budget vil herefter være:
Kulturpuljen efter evt. finansiering | Budget 2027 | Budget 2028 | Budget 2029 | Budget 2030 |
Kulturpuljen | 533.000 | 564.000 | 564.000 | 610.000 |
Kommunalfuldmagten.
ØkonomiViden & Strategi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingOmprioriteringen giver mulighed for at finansiere nye og forhøjede tilskud til fem kulturaktører inden for Kultur- og Fritidsudvalgets eksisterende budgetramme. Det giver blandt andet et højere grundtilskud til lokalarkiverne og mulighed for at videreføre en række tilbagevendende kulturaktiviteter.
Udfasningen af det særlige faste tilskud til Ringkøbing Garden betyder, at foreningen fremover ikke modtager dette tilskud. Foreningen vil fortsat kunne modtage tilskud efter reglerne for folkeoplysende foreninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget
- Beslutter om der skal bevilges en forhøjelse af lokalarkivernes årlige tilskud, og i givet fald med hvilket beløb.
- Beslutter, om grundtilskuddet til lokalarkiverne skal fremskrives fra 2028,
- Beslutter om der skal gives et fast årligt tilskud til Træsymposium, og i givet fald hvor stort et tilskud.
- Beslutter om der skal gives et fast årligt beløb til Kunst i slusen, og i givet fald hvor stort et tilskud.
- Beslutter om der skal gives et fast årligt beløb til Kunsten inviterer indenfor, og i givet fald hvor stort et tilskud.
- Beslutter om der skal gives et fast fast årligt beløb til Kunst- Natursymposium i årene 2027-2028 og 2029, og i givet fald hvor stort et beløb.
- godkender, at finansieringen sker ved ophør af kommunens faste årlige tilskud til Skjern Garden, Spil Dansk midler, udfasning af det særlige faste tilskud til Ringkøbing Garden samt anvendelse af midler fra Kulturpuljen som beskrevet i sagsfremstillingen
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte behandlingen af sagen.
Kopier link til punktet - Print
6 : Bogudgivelse - Frihedens Bånd
Sagsnr: 26-019150
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget skal beslutte om udvalget ønsker at imødekomme en ansøgning fra forfatterparret Krøjgaard og Jensby om 50.000 kr. i støtte til udgivelsen af den skønlitterære historiske roman Frihedens bånd – Danmarks glemte skæbner samt tilhørende formidlingsaktiviteter.
Romanen forventes udgivet på forlaget Tellerup i foråret 2027. Romanen tager afsæt i Tang-slægten og dennes historie med tilknytning til Ringkøbing, Nørre Vosborg og det vestjyske område.
Ansøgeren ønsker med projektet at gøre en del af områdets kulturhistorie tilgængelig for et bredere publikum og skabe interesse for Nordvestjyllands historie og identitet. Projektet omfatter ud over selve bogudgivelsen også foredrag, kulturarrangementer og samarbejder med blandt andet kulturinstitutioner, museer, biblioteker og undervisningsinstitutioner.
Projektet er lokalt forankret gennem forventede samarbejder med Nørre Vosborg og Ringkøbing Fjord Museer. Derudover forventes samarbejder med lokale skoler, arkiver, biblioteker, foreninger og andre kulturaktører.
Ansøgeren oplyser, at projektet blandt andet forventes at øge synligheden omkring områdets kulturhistorie, styrke samarbejdet mellem lokale kulturinstitutioner og skabe nye formidlingsaktiviteter. Herudover er ambitionen at øge interessen for den lokale kulturarv blandt både nuværende og kommende generationer.
Projektets økonomi
| Udgifter: | |
| Historisk research | 137.500 |
| Ophold og forplejning research | 20.000 |
| Udarbejdelse af fortælling og formidling | 211.000 |
| Udarbejdelse af undervisningsmateriale, foredrag etc. | 100.000 |
| Revision og juridisk rådgivning | 50.000 |
| Ialt | 518.500 |
| Indtægter: | |
| Royalties | 30.000 |
| Bibliotekspenge | 40.000 |
| Finansieringsbehov | 478.500 |
Der er søgt støtte hos Færch Fonden på 200.000 kr., Realdania på 200.000 kr. og Holstebro Kommune på 50.000 kr. Alle tre ansøgninger afventer ifølge ansøgeren svar.
Projektet forventes gennemført fra efteråret 2026 og frem til udgangen af 2027. Udgivelsen af bogen forventes i foråret 2027 såfremt den ønskede finansiering er på plads.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der på Kulturpuljen er 354.000 kr. brutto til disponering
EffektvurderingProjektet forventes at bidrage til formidlingen af den lokale og regionale kulturhistorie med udgangspunkt i Tang-slægten, Ringkøbing og Nørre Vosborg.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter om udvalget ønsker at støtte ansøgningen, og i givet fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede ikke at bevillige midler til det ansøgte.
Kopier link til punktet - Print
7 : Budgetopfølgning pr. 30. september 2026, Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsnr: 25-021441
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsområde til orientering.
Budgetopfølgningen for udvalgtes driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026, men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et samlet forventet netto merforbrug på i alt 4,323 mio. kr., fordelt med 4,990 mio. kr. på Kulturområdet og -0,667 mio. kr. på Fritidsområdet.
Udviklingen i årets budgetopfølgning fremgår af nedenstående diagram.
Denne måneds budgetopfølgning fremgår af nedenstående oversigt.
Budgetopfølgningen er uændret i forhold til sidste måneds opfølgning.
Det bemærkes, at det samlede forventede merforbrug er et planlagt merforbrug. Udvalget har løbende været med til at prioritere anvendelsen af et akkumuleret overskud. På nuværende tidspunkt forventes der anvendt minimum 6,420 mio. kr. af de overførte midler til finansiering af blandt andet:
- Tilskudsmodellen Idrætshaller
- Fritidskonsulentstilling
- Filmpulje
- Royal Run
Modsat forventes der et forventet mindre forbrug på lokaletilskudsområdet i størrelsesordenen 1,5 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur - og Fritidsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
8 : Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Bibliotekslederne orienterer om Bliblioteksstrategi
- Aftenskolesamvirket har afholdt møde den 14. september, hvor samvirket har konstitueret sig og dermed er genetableret og har genoptaget sit arbejde. Der er udarbejdet nye vedtægter
- Der er administrativt bevilget 5.000 kr. fra Hurtigpuljen til Nr. Vium-Troldhede Skole, som har søgt om støtte til en kunstuge i samarbejde med billedkunstner Anna Hyldeborg.
Ingen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning
Desuden blev der orienteret om Kultursamarbejdets Døgnseminar - afholdes i Struer.