Referat: 23. marts 2026 kl. 08:30
Deltagere
- Casper B. F. Jensen
- Mads Fuglede
- Jens Jensen
- Susanne Kristensen
- Lennart Qvist
- Lone Andersen
- Søren Møller Christensen
- Kristian Andersen
- Niels Kristian Larsen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter om tilførsel af ekstra likviditet
- Supplement til budgetlægningsproceduren vedrørende budget 2027
- Frigivelse af midler til bygningsforbedringsudvalget og skimmelsvampsager i 2026
- Introduktion til Landdistriktspolitikken og landdistriktsområdet
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2 : Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter om tilførsel af ekstra likviditet
Sagsnr: 26-003440
SagsfremstillingByrådet skal med denne sag tage stilling til ansøgning fremsendt af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter den 18. marts 2026 om tilførsel af ekstra likviditet samt et forslag om igangsætning af et arbejde med en ny model for samarbejdet.
Repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenters bestyrelse samt deres revisor havde 17. marts 2026 mulighed for at fremlægge status for centrets økonomi for Byrådet.
Den aktuelle økonomiske status er et likviditetsbehov på 4 mio. kr., som primært skyldes ekstraordinære omkostninger til bl.a. vedligehold og udskiftning af eksempelvis tekniske installationer, som er nødvendige, for at Arenaen kan bruges til formålet.
Udfordringen kommer på trods af at Byrådet den 8. oktober 2024 godkendte en ny driftsaftale med Kulturcentret. Aftalen indebærer, at Kulturcentret får almindeligt haltilskud jf. fælles model herfor (1,2 mio. kr. årligt), samt et tilskud til skolernes brug (0,354 mio. kr. årligt). Den nye driftsaftale medførte et samlet forbedret likviditet på 0,3 mio. kr. sammenlignet med den tidligere aftale. Med den nye driftsaftale forsøgte kommunen at skabe lige forhold for de selvejende haller. Men Arenaen er anderledes end de andre haller og har derfor nogle ekstra omkostninger. Det er der ikke taget hensyn til i den driftsaftale, som ligger i dag.
Herudover har byrådet den 21. maj 2024 eftergivet 5 mio. kr. af Kulturcentrets gæld til kommunen og samtidig ydet et nyt lån på 4 mio. kr. Det er her aftalt, at gælden afdrages med 0,350 mio. kr. i 2026 og 0,5 mio. kr. fra 2027 og frem. Dette skal ses i lyset af at Kulturcentret i 2025 ydede det sidste afdrag på et lån i kommunekredit og derved får frigjort midler til at påbegynde afdrag.
De ovenstående to tiltag viser sig ikke at gøre Kulturcentret robust nok til at kunne sikre vedligehold på et passende niveau. Kulturcenteret indeholder en opvisningshal, er hjemmebane for Skjern Håndbold og et knudepunkt for sport, koncerter og konferencer. Det kræver en vis standart, og der er dyrt inventar i Arenaen, som efter 20 år trænger til udskiftning/reparation.
For at sikre Ringkøbing-Skjern Kulturcenters drift foreslår administrationen at Byrådet drøfter om de vil imødekomme ansøgningen ved at yde et ekstraordinært lån på 4 mio. kr. til drift af den kommunale opvisningshal (arenaen). Betingelser for afdrag på et sådan lån vil først kunne fastlægges, når der er lagt en langsigtet plan.
Plan for fremadrettet drift
Kulturcentret har igangsat udarbejdelse af en 10 årig vedligeholdelsesplan, som sammen med et 4 årigt budget fra Kulturcentret samt pejlemærker for deres virke kan danne udgangspunkt for en dialog om en fremtidig, langtidsholdbar model. En sådan model forudsættes vedtaget sammen med budget 2027.
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter driver både kommunale og kommercielle aktiviteter. De kommunale
aktiviteter drives jf. lov om folkeoplysning samt kommunalfuldmagten og disse aktiviteter må
kommunen støtte. Ringkøbing-Skjern Kulturcenter varetager med sin arena særlige opgaver af et omfang, som ikke kan sammenlignes med kommunens øvrige idrætshaller.
Et eventuelt lån vil være øremærket udgifter i forbindelse med de kommunale aktiviteter.
ØkonomiDenne sag er baseret på status jf. regnskab 2025. Fremsendelse af et opdateret budget for 2026 fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er en væsentlig forudsætning for en dialog om en revideret model, som kan gælde fra 2027.
Med udgangspunkt heri kan der fastlægges aftaler om afdrag på et eventuelt lån, der ydes med denne sag.
Et eventuelt lån anbefales finansieret af kommunekassen, og vil dermed ikke umiddelbart påvirke kommunens øvrige aktiviteter. EffektvurderingEt ekstra lån vil sikre Kulturcenterets drift og bevare vigtige kulturelle tilbud for borgere i hele Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hvis Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ikke får tilført ekstra likviditet, vil de med meget
sandsynlighed ikke kunne fortsætte driften.
Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter om det kan anbefale Byrådet at godkende:
- etablering af nyt lån til Ringkøbing-Skjern Kulturcenter på 4,000 mio. kr. til ekstraordinære udgifter bl.a. relateret til vedligehold af Arenaen, finansieret af likvide midler
- at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter senest 1. august fremsender revideret 4-årigt budget, en 10 årig investeringsplan samt likviditetsbudget
- at der fastlægges en varig tilskudsmodel i forbindelse med drøftelserne om budget 2027
- at afdrag på lånet aftales i forbindelse med fastlæggelsen af revideret tilskudsmodel
- at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter fortsat fremsender kommenteret månedlig budgetopfølgning til kommunen
- Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
- Bilag 1a - ekstern regnskab 2025 - udkast
- Bilag 1b - Intern regnskab 2025 - udkast
- Bilag 2 Præsentation
- bilag 3 Nøgletal
- Bilag 4 Oversigt over fastansatte
Et flertal i Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 5 godkendt. Susanne Kristensen kan ikke anbefale godkendelse af indstillingens punkt 1.
Vedr. indstillingens punkt 2-4 anbefaler udvalget, at administrationen til næste møde i Økonomi- og Koordinationsudvalget kommer med forslag til nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til Kulturcentrets fremtidige drift.
Kopier link til punktet - Print
3 : Supplement til budgetlægningsproceduren vedrørende budget 2027
Sagsnr: 25-022670
SagsfremstillingØkonomi- og Koordinationsudvalget behandlede budgetlægningsproceduren på mødet den 2. februar 2026. Det blev på mødet besluttet, at de økonomiske målsætninger som udgangspunkt skulle videreføres, og drøftes på et temamøde den 5. marts 2026, samt at det på samme temamøde skulle drøftes, om Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, modsat tidligere praksis, helt ekstraordinært skulle have udvidet udvalgets budgetramme.
De politiske målsætninger
Temamødet har ikke givet anledning til forslag til nye eller ændringer til de nuværende fire politiske målsætninger. Derfor anbefaler administrationen, at målsætningerne videreføres. Målsætningerne er:
- Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
- Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
- Der budgetlægges ikke med kassetræk.
- Kassebeholdning efter kassekreditreglen ekskl. deponeringer skal være minimum 250 mio. kr. – det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
Budgetramme i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
På temamødet blev der givet signaler om, at udvide budgetrammen i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget. Der er ikke fastlagt et konkret beløb.
På baggrund heraf anbefaler administrationen, at fagområdet laver et budgetskema, som kan behandles i fagudvalget i juni (og efter behov med opdaterede tal i august). I budgetskemaet fremlægger administrationen det forventede behov for udvidelse af budgetrammen på baggrund af den kendte aktivitetsudvikling. Der udarbejdes ikke tilsvarende kompenserende besparelsesforslag.
Et driftsønske uden kompenserende besparelser strider med den vedtagne budgetlægningsprocedure, hvorfor dette skal ses som et enkeltstående supplement til den allerede vedtagne budgetlægningsprocedure. Det er fortsat altafgørende, at der arbejdes med stram styring af udgifterne i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget
- viderefører de fire politiske målsætninger i den økonomiske politik
- godkender, at Social- Psykiatri og Handicapudvalget fremsender et budgetskema med en budgetudvidelse på Myndighedsrammen uden kompenserende besparelser
- i forlængelse af ovenstående overvejer at lade retning for igangsættelse af et råderumsarbejde frem mod budget 2028 indgå i drøftelserne for budget 2027.
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
4 : Frigivelse af midler til bygningsforbedringsudvalget og skimmelsvampsager i 2026
Sagsnr: 26-005013
SagsfremstillingØkonomi -og koordinationsudvalget skal indstille til byrådet, om der skal ske bevilling og frigivelse af midler til Bygningsforbedringsudvalget samt til håndtering af skimmelsvampsager i 2026.
Bygningsforbedringsudvalget
Ringkøbing-Skjern Kommune afsætter hvert år et beløb der gør det muligt for borgere at søge støtte til udvendig istandsættelse af bevaringsværdige boliger og forsamlingshuse i kommunen.
Med udgangspunkt i Byfornyelsesloven har kommunen nedsat et bygningsforbedringsudvalg, som på tre årlige møder behandler ansøgninger og tildeler støtte til de projekter der lever op til bygningsforbedringspuljens vilkår og formål om at støtten skal øge eller bibeholde husets bevaringsværdi. Bygningsforbedringsudvalget består af fem medlemmer og er sammensat af to politikere valgt i forbindelse med byrådets konstituering den 9. december 2025 og og tre menige medlemmer udpeget af Plan- og Trafikudvalget den 27. januar 2026.
Bygningsforbedringsudvalget arbejder efter Byfornyelseslovens kapitel 4, som giver mulighed for at yde støtte til istandsættelse af ejer- og andelsboliger, samt forsamlingshuse. Da puljen ikke er særlig stor, har Bygningsforbedringsudvalget prioriteret støtten til bevaringsværdige boliger og forsamlingshuse.
Støtten, som Bygningsforbedringsudvalget uddeler, finansieres dels af kommunen med 40% og dels af staten med 60%.
I perioden 2022-2027 har staten kørt en forsøgsordning, hvor der i byer, med mere end 4.000 indbyggere, kun kan ydes statslig refusion til projekter inden for bymidten. Som følge af denne begrænsning er de statslige midler blevet øremærket til anvendelse til større projekter i bymidterne i Tarm, Skjern, Videbæk og Ringkøbing, i tæt samarbejde med byernes udviklingsfora/borgerforeninger. Dermed kan der ikke søges statslig refusion på de ansøgninger, som Bygningsforbedringsudvalget behandler fra de større byer.
Midler til Bygningsforbedringsudvalget
Det er i kommunens største byer der er flest bevaringsværdige boliger. Derfor er der alligevel i det kommunale budget årligt afsat et beløb til bygningsforbedring på bevaringsværdige boliger i de større byer, aktuelt i 2026 er det afsat 560.000 kr. til formålet.
For fortsat at kunne værne om den bebyggede kulturarv i kommunens større byer og sikre kvaliteten i istandsættelsen af de bevaringsværdige boliger og forsamlingshuse, anmoder administration hermed om frigivelse af disse budgetterede midler på 560.000 kr. til Bygningsforbedringsudvalget.
Denne sag omhandler derfor alene frigivelse af midler til behandling af ansøgninger fra kommunens 4 største byer, da ansøgninger fra kommunens mindre byer og det åbne land til Bygningsforbedringsudvalget, finansieres med andre kommunale midler tilknyttet den statslige landsbyfornyelsespulje(tidligere kaldet nedrivningspuljen/indsatspuljen).
Skimmelsvampsager
Der er afsat 120.000 kr. til skimmelsvampsager i 2026.
Midlerne bruges primært til fugtundersøgelser og skimmelanalyser, når der modtages en anmeldelse
om mistanke om skimmel i en udlejningsejendom.
I særlige tilfælde bruges midlerne til at hjælpe den pågældende borger videre i form af tilskud til
depositum og flytteomkostninger, eller midlertidig genhusning mens problemet udbedres.
I byer med færre end 4.000 indbyggere og det åbne land, finansieres udgiften af både kommunen og
stat med landsbyfornyelsespuljen, ved at staten giver 60 % i refusion på den samlede udgift.
Det betyder også, at der i Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Tarm ikke er mulighed for at få statslig refusion, og at hele udgiften afholdes af kommunens afsatte budget på de 120.000 kr.
Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. Lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021 med
senere ændringer.
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der årligt er afsat 560.000 kr. på
Bygningsforbedringsudvalget og 120.000 kr. til skimmelsvampsager.
Hvis ikke det er muligt at søge tilskud til en bevaringsmæssigt korrekt istandsættelse i disse områder, vil ejerne af de bevaringsværdige boliger oftest vælge en løsning med billigere materialer og produkter af en dårligere kvalitet, der ikke er i tråd med husets originale byggestil. Dette forringer husenes kvalitet og bevaringsværdi, eksempelvis ved valg af plastikvinduer i stedet for vinduer i kernetræ med kitfals eller rød bølgeeternittag i stedet for røde vingetegl.
Såfremt kommunen ikke har mulighed for at give tilskud til istandsættelse af enkeltstående
bevaringsværdige boliger i de større byer, er der risiko for at den bebyggede kulturarv i de større
byer forringes eller tager uoprettelig skade, når der i stedet vælges billigere og bevaringsmæssigt
dårligere løsninger.
Administrationen indstiller, at Økonomi - og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at,
1. der bevilges og frigives 560.000 kr. til Bygningsforbedringsudvalget finansieret af det
afsatte rådighedsbeløb i 2026.
2. der bevilges og frigives 120.000 kr. til skimmelsvampssager finansieret af det afsatte
rådighedsbeløb i 2026.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
5 : Introduktion til Landdistriktspolitikken og landdistriktsområdet
Sagsnr: 26-005438
SagsfremstillingØkonomi og Koordinationsudvalget introduceres til Ringkøbing-Skjern Kommunes landdistriktspolitik. Thomas Andersen og Landdistriktskoordinator Jens Præstegaard deltager på mødet og udfolder politikken.
Landdistriktspolitikken 2023-2027 har til formål at fastholde og tiltrække borgere til landsbyer og landdistrikter gennem vækst og udvikling. Politikken skal understøtte levedygtige og attraktive lokalsamfund, hvor borgerne trives og lokale kræfter kan tage aktiv del i udviklingen. Arbejdet bygger på samarbejde mellem kommunen, Landdistriktsrådet, lokale foreninger, borgere og andre samarbejdspartnere.
Politikken tager afsæt i en række centrale temaer: Det gode liv i landområderne, bosætning og levedygtige landsbyer, samarbejde i og mellem lokalsamfund samt nye muligheder i den grønne omstilling. Samtidig understøtter politikken udviklingsprojekter, lokale udviklingssplaner og samarbejder på tværs af sogne.
Landdistriktspolitikken hører under Økonomi- og Koordinationsudvalget. Den daglige koordinering varetages af Landdistriktsteamet i afdelingen Ekstern Udvikling i Viden og Strategi. Dette sker i tæt samarbejde med Landdistriktsrådet og en række interne og eksterne samarbejdspartnere.
Status for politikken viser generelt stor lokal aktivitet og engagement i kommunens landsbyer og landdistrikter. Der arbejdes med mange lokale udviklingsprojekter, og flere lokalsamfund har styrket deres kompetencer i forhold til fundraising og projektudvikling. Samtidig opleves en stigende deltagelse i områdemøder og dialog mellem borgere og Landdistriktsrådet.
Et eksempel på nyere initiativer er samarbejdet om Ålandet mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner, som skal styrke udviklingen omkring Skjern Å-deltaet. Derudover arbejder flere landsbyer med konkrete lokale projekter, blandt andet udvikling af fælles faciliteter og mobilitetsløsninger.
Borgerundersøgelser viser fortsat høj tryghed og stærk lokal sammenhængskraft i landdistrikterne. Samtidig peger undersøgelserne på enkelte opmærksomhedspunkter. Der ses blandt andet et mindre fald i livstilfredsheden, og flere borgere overvejer at flytte end tidligere. Disse udviklinger følges i det videre arbejde med politikken.
Den demografiske udvikling viser et svagt fald i befolkningstallet i både landsbyer og landdistrikter over de seneste år, mens udviklingen varierer mellem de enkelte lokalområder. Samtidig vokser antallet af virksomheder og arbejdspladser i landområderne, hvilket giver nye muligheder for bosætning og lokal udvikling.
Fremadrettet vil arbejdet med landdistriktspolitikken blandt andet have fokus på bosætning, lokale udviklingsprojekter, samarbejde mellem sogne samt nye muligheder i den grønne trepart. Samtidig fortsættes arbejdet med at understøtte frivillighed, lokale fællesskaber og fundraising til projekter i landsbyerne.
Kommunens landdistriktspolitik 2023-2027 (virkeperiode 2023-2026) findes her:
https://www.rksk.dk/Files/Files/Om%20Kommunen/Politikker-og-strategier/Politikker%202025/Landdistriktspolitik-2025-2027-webtilgaengelig.pdf
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger
ØkonomiLanddistriktsteamet består af 1,5 årsværk. Derudover er der ca. 450.000 kr. til rådighed i Økonomiudvalgets landdistriktspulje, som Landdistriktsrådet løbende søger midler fra til uddeling til projekter i kommunen.
EffektvurderingArbejdet med landdistriktspolitikken bidrager til at styrke udviklingen i kommunens landsbyer og landdistrikter gennem samarbejde med lokale borgere, foreninger og virksomheder. Indsatserne understøtter bosætning, lokale fællesskaber og udviklingsprojekter samt bidrager til at mobilisere lokale ressourcer og ekstern finansiering til projekter i lokalsamfundene.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget tager introduktionen til landdistriktspolitikken til efterretning.
Ingen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
6 : Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.