Referat: 13. april 2026 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Årsrapport 2025

Sagsnr: 25-024353

I forbindelse med afslutningen af regnskabsåret 2025 har administrationen udarbejdet Årsrapport 2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Årsrapporten er vedhæftet som bilag.

Herudover udarbejdes en regnskabsbog med detaljerede regnskabsoplysninger.

Årsrapporten bliver præsenteret i rapportformat med regnskabsoplysninger og beretninger fra fag- og stabsområderne.

Afvigelsen i højre kolonne viser forskellen mellem oprindeligt budget 2025 og faktiske regnskab 2025. Det samlede regnskabsmæssige resultat viser et underskud på 16,7 mio. kr., hvilket er 10,2 mio. kr. større  end oprindeligt budgetteret. En vurdering af underskuddet skal ses i sammenhæng med, at kommunen i 2025 har valgt at selvbudgettere indtægtsgrundlaget for 2025. Der er derfor en risiko for at indtægter, der vedrører 2025, reduceres i forbindelse med efterregulering af indtægterne i 2028.

De væsentligste afvigelser i forhold til oprindeligt budget er:

• Indtægter fra skatter, tilskud og udligning er 41,2 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Mindreindtægterne på skatterne dækker over tilbagebetalingerne på grundskyld for perioden 2021–2023. Mindreindtægterne på generelle tilskud skyldes primært midtvejsreguleringen.

• Driftsudgifter før renter er 38,2 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret., svarende til 0,9 pct. Det dækker særligt over mindreforbrug på Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget, mens der på Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget er merudgifter.
• På Økonomiudvalget er der mindreudgifter på 58,0 mio. kr., hvilket udgør 11 pct. af udvalgets oprindelige budget. Heraf vedrører 30,0 mio. kr. den teknisk afsatte reservepulje, mens 13,2 mio. kr. vedrører kommunens barselsudligningspulje, som budgetlægges under Økonomiudvalget, men udgiftsføres på de enkelte enheder under alle udvalg.
• På Beskæftigelsesudvalget er der mindreudgifter på 16,4 mio. kr., svarende til 2 pct. af udvalgets oprindelige budget. Det dækker i høj grad merindtægter indhentet på grundtilskud og resultattilskud vedrørende udlændige.
• På Social- og Sundhedsudvalget er der netto merudgifter på 33,4 mio. kr., hvilket udgør 3 pct. af udvalgets oprindelige budget. Det dækker i høj grad meraktivitet på det specialiserede socialområde samt merforbrug på decentrale enheder med overførselsadgang.
• På Kultur- og Fritidsudvalget er der netto merudgifter på 6,4 mio. kr., hvilket udgør 7 pct. af det oprindelige budget. Det skyldes primært at tilskuddet til Ringkøbing Fjord Museer er forhøjet, herunder tilførsel af budget fra Økonomiudvalget vedrørende Naturkraft.

• I forhold til det korrigerede budget viser regnskabet et mindreforbrug 232,4 mio. kr. Heri indgår driftsoverførslen fra 2024 til 2025 på 211,4 mio. kr.

• Nettoudgifter til de finansielle poster, herunder renter, endte på 4,2 mio. kr., hvilket er 5,6 mio. kr. lavere end oprindelig budgetteret. Mindreudgiften forklares ved et faldende renteniveau.

• Anlægsudgifterne er 20,9 mio. kr. større end oprindelig budgetteret. Merforbruget er finansieret ved anvendelse af opsparede midler fra tidligere år.

• Det brugerfinansierede område, der omfatter renovationsordninger og genbrugspladser, udviser en nettoindtægt på 8,8 mio. kr. Det brugerfinansierede område reguleres efter 'hvile i sig selv'-princippet og området skal økonomisk balancere over tid.

Samtidig med godkendelse af årsrapporten for 2025 godkendes også afsluttede anlægsprojekter over 2 mio. kr. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.

Thomas Andersen og Jane Eichenwald Henriksen deltager under punktet.

I henhold til den kommunale styrelseslov skal Økonomiudvalget aflægge kommunens årsregnskab til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal efter behandling overgive årsregnskabet til revisionen.

I budget 2025 indgår en målsætning om at kassebeholdningen som minimum skal være 250 mio. kr. ultimo året ekskl. deponering, set over et 365-dages gennemsnit. Kassebeholdningen har i 2025 i gennemsnit været 418 mio. kr. og målsætningen er dermed opfyldt.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at

1. godkende de afsluttede regnskabsprojekter over 2 mio. kr. jf. side 22 i årsrapporten
2. godkende årsrapporten for 2025 og den tilhørende regnskabspraksis, samt overgive disse til revisionen (PwC).

• Årsrapport 2025

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Driftsoverførsler til 2026

Sagsnr: 25-024353

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til overførsel af driftsbevillinger fra 2025 til 2026.

Det grundlæggende formål med overførselsadgang er, at enhederne ikke unødigt overforbruger med henblik på, at få brugt hele budgettet inden årets udgang, ligesom der kunne være risiko for yderligere overforbrug, såfremt budgetunderskud ikke overføres. 

At flere enheder har overførsler af et vist omfang viser, at de er robuste og dermed har økonomi til modstå ustabile perioder, mens andre anvender de opsparede midler til køb af større ting, som eksempelvis biler eller nyt til legepladser. 

Der er udarbejdet en oversigt vedrørende driftsoverførslerne til 2026. Driftsoverførslerne har været behandlet på de respektive udvalg i marts 2026.

Dele af driftsområdet er med overførselsadgang, hvilket betyder, at mer- eller mindreforbrug indenfor det enkelte driftsområde overføres til det efterfølgende regnskabsår. Driftsområderne med overførselsadgang er opgjort, og nettooverførslerne til 2026 udgør 211,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 33,7 mio. kr. i forhold til overførslen fra 2024 til 2025, som var 177,7 mio. kr.           

Nedenfor er overførselsbeløbene opdelt på udvalgsniveau, ligesom overførslen vises i procent af det samlede budget (med overførselsadgang) i 2025 ekskl. overførsler fra tidligere år. Mere detaljerede oversigter er vedhæftet som bilag.

Finansieringsbehov i forbindelse med overførselssagen

Byrådet besluttede på sit møde den 4. december 2025, at stillingen som Beredskabskoordinator i 2026 skal finansieres indenfor Økonomi- og Koordinationsudvalgets egen ramme, hvilket med denne sag anvises af overførslerne vedrørende tjenestemandspensioner.

Overførsler mellem fagudvalg

Indenfor Ældre- og Sundhedsudvalget er der et mindreforbrug på 0,466 mio. kr. vedr. Støtte til frivilligt socialt arbejde (§18), som søges overflyttet til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget for Ringkøbing-Skjern Kommune. I den nye styrelsesvedtægt hører området under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget fra 1. januar 2026. De 0,466 mio. kr. indgår i overførselsbeløbet under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget jf. bilaget under Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.  

I overførselsbeløbet under Plan- og Trafikudvalget vedrører 0,611 mio. kr. heraf drift, vedligehold og renovering af kunstværker. Dette beløb søges overført til Kultur- og Fritidsudvalget, idet kunstværker jf. Styrelsesvedtægten for Ringkøbing-Skjern Kommune er flyttet til Kultur- og Fritidsudvalget fra 2026. Beløbet fremgår særskilt på i bilaget under Plan- og Trafikudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. 

Jane Henriksen og Thomas Andersen deltager under punktets behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget.

I henhold til den kommunale styrelseslov samt budget- og regnskabssystemer for kommuner, skal Byrådet genbevilge overførselsbeløbene. 

Økonomi- og Koordinationsudvalget

Fagudvalgene er i forbindelse med overførselssagen ligeledes blevet informeret om det endelige regnskabsresultat for udvalgets område, holdt op imod forventningen ved den seneste budgetopfølgning. 

I forhold til Økonomi- og Koordinationsudvalgets område, så viste regnskabsresultat for 2025 et mindreforbrug på 11 mio. kr., når forbrug holdes op imod korrigeret budget eksklusiv overførsler fra tidligere år. Den seneste budgetopfølgning pr. 30. november 2025 forudsagde et mindreforbrug på 12 mio. kr., hvormed det endelige resultat afveg 1 mio. kr. fra forventningen. 

Der henvises endvidere til årsregnskabet, som også er på dagsordenen til mødet i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 13. april og Byrådet den 21. april.

Øvrige økonomiske forhold

Det skal bemærkes, at overførselsbeløbene er en del af kassebeholdningen. Samlet set udgør drifts- og anlægsoverførsler en væsentlig del af kassebeholdningen. 

Ved et ekstraordinært stort forbrug af overførslerne i et enkelt år, kan det dels udfordre overholdelse af servicerammen det enkelte år, og på sigt være en udfordring for likviditetens udvikling. Hvis alle kommuner under ét overskrider servicerammen, vil det medføre sanktioner. Serviceudgifterne i Ringkøbing-Skjern Kommunes regnskab 2025 ligger under servicerammen. Derimod forventes aktuelt en udfordring med at overholde servicerammen i 2026.

For enheder med overført underskud på 2% eller derover, eller hvis underskuddet er lavere end 2% men mere end 300.000 kr., indhenter administrationen årsagsforklaring samt handleplan for nedbringelse af overført underskud hos lederen. 

Ingen yderligere bemærkninger. 

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, 

1. at de opgjorde driftsoverførsler på de enkelte udvalgsområder med i alt 211,4 mio. kr. overføres til 2026 jf. opgørelserne i bilag.
2. at finansieringen af beredskabskoordinatoren finansieres i 2026 af de overførte midler indenfor Økonomi- og Koordinationsudvalgets område. 

• Driftsoverførsler fra 2025 til 2026

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Anlægsoverførsler til 2026

Sagsnr: 25-024353

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb på anlæg fra 2025 til 2026.

Der er udarbejdet en oversigt vedrørende anlægsoverførslerne til 2026. Anlægsoverførslerne blev behandlet i de respektive udvalg i løbet af marts. Klima- Miljø- og Naturudvalgets anlægsoverførsler er ikke behandlet på deres møde i marts, men kommer til orientering på udvalgsmødet i april. 

Anlægsprojekter løber ofte over flere regnskabsår, og det er dermed ofte nødvendigt at overføre uforbrugte midler vedrørene igangværende anlægsprojekter. Derudover er der puljer og rådighedsbeløb afsat på flere af udvalgene, hvor anlægsarbejdet endnu ikke er igangsat, og som derfor søges overført. 

Samlet anlægsforbrug i 2025

Der blev til budget 2025 budgetlagt med et nettoanlægsbudget på 131,2 mio. kr. Det oprindelige budget tillagt anlægsoverførsler fra 2024 samt tillægsbevillinger i 2025 giver et korrigeret nettobudget på 358,5 mio. kr.

I 2025 harder samlet været et nettoforbrug inkl. jordforsyning på 151,6 mio. kr., og der er dermed brugt godt 20 mio. kr. mere end det oprindeligt afsatte budget, hvormed der er brugt af de overførte midler fra tidligere år. Restbudgettet er 207 mio. kr., opdelt på afsluttede og ikke afsluttede anlægsprojekter jævnfør nedenstående tabel.

Ikke afsluttede anlægsprojekter

De ikke-afsluttede anlægsprojekter søges overført til 2026, sammen med grundkapitalindskud samt ekstraordinært afdrag, som er budgetlagt i forbindelse med nedlæggelsen af Hemmet Plejehjem. Oversigten over anlægsoverførslerne fremgår nedenfor.

De skattefinansierede anlægsoverførsler fra 2025 til 2026 er 202 mio. kr. og overførslen er faldet med 17 mio. kr. siden sidste års overførsel. Den primære årsag til faldet er, at jordforsyningsområdet overfører såvel mindreindtægter og merudgifter på netto 22 mio. kr., som nedskriver de samlede overførsler.

Anlægsoverførslerne på projektniveau fordelt pr. udvalg er vedhæftet som bilag.

De største enkeltsager i den samlede overførselssag vedrører: (overførselsbeløbet ses i parentes)

Økonomi- og Koordinationsudvalget:

• Videbæk Skole - Renovering af tag (7,3 mio. kr.)

Ældre- og Sundhedsudvalget:

• Fysiske rammer, Tim hjemmepleje (8,8 mio. kr.)

Plan- og Trafikudvalget:

• Forbindelse mellem hav og fjord (15,4 mio. kr.)
• Forlængelse af Amagervej i Skjern (8,2 mio. kr.)

Børne- og Familieudvalget:

• Holmsland Børnehus (6,4 mio. kr.)
• Solstrålen, Videbæk (19,0 mio. kr.)
• Udvidelse af Ådum Børneunivers (5,0 mio. kr.)
• Hvide Sande Skole, samling af afd. (10,1 mio. kr.)
• Skolen i Skjern og Skjernåskolen (8,2 mio. kr.)
• Ungdomsskolen i Skjern (to projekter samlet 16,6 mio. kr.)

Nettooverførsel til 2026 udgør 231,9 mio. kr. Nettooverførslen omfatter udover ovenstående også grundkapitalindskud og ekstraordinært afdrag vedr. Hemmet Plejehjem.

Jane Henriksen og Thomas Andersen deltager under punktets behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget.

I henhold til den kommunale styrelseslov afsættes rådighedsbeløb for 1 år af gangen, hvorfor eventuelt ikke anvendt restbeløb kan overføres mellem årene med en beslutning af Byrådet. 

Det skal bemærkes, at overførselsbeløbene er en del af kassebeholdningen. 

Anlægsoverførsler har tidligere ligget på et stabilt niveau. Denne stabilitet blev brudt, da anlægsoverførslerne fra 2019 til 2020 var betydelig højere end tidligere. Siden har der været yderligere stigning i overførslerne indtil i år. 

Selvom anlægsoverførslerne er faldet siden sidste år, er anlægsoverførslerne stadig på et højt niveau. Dette giver anledning til, at Byrådet ved budgetlægningen for 2027 tager højde for det store overførselsbeløb, og derfor igangsætter færre nye projekter.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, at overføre rådighedsbeløb på i alt 231,9 mio. kr. til færdiggørelse af projekter i 2026 jf. sagen. 

• Anlægsoverførsler fra 2025 til 2026

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Revision af kommunens styrelsesvedtægt - udvalgenes opgaver

Sagsnr: 26-007455

I denne sag foretager Økonomi- og Koordinationsudvalget indstillingen til Byrådet vedr. forslag til reviderede styrelsesvedtægt gældende fra 26. maj 2026. Styrelsesvedtægten beskriver de overordnede rammer for og opgavefordelingen mellem kommunens politiske udvalg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Styrelsesvedtægten skal behandles to gange i byrådet med mindst seks dage mellemrum. Førstebehandlingen foretages på byrådsmødet den 21. april 2026. Evt. andenbehandling foretages på byrådsmødet den 26. maj 2026. 

Af vedlagte reviderede styrelsesvedtægt indgår følgende opsummerede ændringer: 

• Planlægning for vedvarende energianlæg i det åbne land lægges entydigt i Klima-, Miljø- og Naturudvalget, mens det præciseres, at tilhørende dokumenter eller afgørelser, uanset planlægningstypen tilhører det udvalget, som sagen hidrører fra.
• Frivilligt socialt arbejde flyttes fra Ældre- og Sundhedsudvalget til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.

Kravet om en kommunal styrelsesvedtægt er hjemlet i styrelseslovens §2, stk. 2.

Det fremgår af kommunestyrelses­lovens § 17, stk. 1, at den umiddelbare forvaltning af en kommunes anliggender varetages af et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde er bestemt i styrelsesvedtægten.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget, at det indstiller til Byrådet at oversende forslaget til styrelsesvedtægt til byrådets andenbehandling med henblik på vedtagelse.

• Forslag til styrelsesvedtægt fra 26. maj 2026

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Arbejdsgruppe vedrørende fremtidig drift af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter

Sagsnr: 26-007922

Med denne sag skal Økonomi- og Koordinationsudvalget tage stilling til den videre proces i forhold til etablering af en tværgående arbejdsgruppe for Ringkøbing-Skjern Kulturcenters fremtidige drift. 

Ved Byrådsmødet den 25. marts 2026 vedtog et flertal af byrådets partier etablering af et nyt lån til Ringkøbing-Skjern Kulturcenter på 4,0 mio. kr. til ekstraordinære udgifter bl.a. relateret til vedligehold af Arenaen.

Ved Økonomi- og Koordinationsudvalgets møde den 23. marts 2026 anbefalede udvalget, at administrationen skulle komme med forslag til nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til Kulturcentrets fremtidige drift. Anbefalingen blev vedtaget af Byrådet den 25. marts 2026. 

Byrådet vedtog desuden, at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter fortsat fremsender kommenteret månedlig budgetopfølgning til kommunen. 

Arbejdsgruppens kommissorium

På baggrund af de politiske drøftelser og administrationens indsigt i de selvejende hallers drift anbefaler administrationen, at der udarbejdes et kommissorium for den tværgående arbejdsgruppe, der behandler en række forhold i Ringkøbing-Skjern Kulturcenters fremtidige drift. 

Målet er, at skabe en mere sikker økonomisk drift for Kulturcentret. 

Emner, som den tværgående arbejdsgruppe bør inddrage i arbejdet: 

• Hvad er Kulturcentrets kerneopgave, hvad er basisdriften i Kulturcentret?
• Er Ringkøbing-Skjern Kulturcenter et kulturelt fyrtårn for hele kommunen, hvilke realistiske forventninger kan sættes ift. centrets geografiske placering?
• Skal rammeaftalen for selvejende haller stadig være udgangspunktet for basisdriften?
• Hvem skal drive de kommunale bygninger fremadrettet og under hvilke vilkår. Fornyet driftsaftale.
• Skal den nuværende tilskudsmodel eventuelt suppleres for så vidt Kulturcentret?
• Kan der ske afvikling eller outsourcing af ikke-kommunale, kommercielle aktiviteter?
• Kan økonomisk usikre aktiviteter udfases eller nedskaleres? 
• Hvad er Kulturcentrets renoveringsbehov? Centret udarbejder en 10-års vedligeholdelsesplan og et fire-års budget.
• Kulturcentrets budget- og regnskab gøres transparent, herunder eventuelt med en mere detaljeret opsplitning af fællesudgifter ift. de enkelte aktiviteter i centret. 
• Kulturcentrets gældsandel drøftes mellem centres kreditorer ift. en fremtidig afviklingsprofil. 

Arbejdsgruppen stiller to eller flere scenarier op om en fremtidig drift. 

Arbejdsgruppens sammensætning

Den tværgående arbejdsgruppe skal sammensættes, så der er faglige kompetencer til at arbejde med ovenstående emner ift. Kulturcentrets fremtidige drift. Arbejdsgruppen kan desuden indhente ekstern faglig rådgivning, fx fra Kulturens Analyseinstitut og/eller fra en ekstern revisor med erfaring i selvejende idræts- og kulturcentre. 

Sammensætningen af den tværgående arbejdsgruppe: 

• 1-2 repræsentanter fra direktionen
• Leder og en medarbejder fra Økonomi
• Leder og en medarbejder fra Kultur og Fritid
• 1 stabsmedarbejder
• 1 repræsentant fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenters bestyrelse
• 1 repræsentant fra Skjern by (Handelsforening eller Udviklingsforum)
• Ekstern direktør/halinspektør med erfaring fra idræts- og kulturcenter i samme niveau som Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. 

Arbejdsgruppen ledes af kommunaldirektøren. Arbejdsgruppen løser sin opgave i mindre delgrupper, og inddrager Kulturcentrets øvrige bestyrelse og eventuelt den nye direktør, halsamvirket, sponsorer og Kulturcentrets brugere fx. Skjern Håndbold, SG Fodbold, Tars, fitnessforeningen og øvrige foreninger. 

Politisk referencegruppe

Der nedsættes en politisk referencegruppe, som den tværgående arbejdsgruppe holder løbende orienteret. 

Referencegruppen består af Økonomi- og Koordinationsudvalget og formandskabet for Kultur- og Fritidsudvalget.  

Produkt og tidsplan

Den tværgående arbejdsgruppe kommer med en analyse af Ringkøbing-Skjern Kulturcenters juridiske-, økonomiske- og gældsforhold set i forhold til sammenlignelige idræts- og kulturcentre, og arbejdsgruppen kommer med to eller flere scenarier for Kulturcentrets fremtidige drift, herunder tilhørende forslag til fornyet tilskuds- og driftsaftale med Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Arbejdsgruppen færdiggør sit arbejde til Økonomi- og Koordinationsudvalgets møde 3. august 2026. 

Ringkøbing-Skjern Kommunes involvering i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (S/I) sker efter reglerne i hhv. Folkeoplysningsloven, Eliteidrætsloven og kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunen har en tilsynsforpligtelse ift. Kulturcentrets anvendelse af de kommunale tilskud. 

Udgifter i forbindelse med arbejdsgruppens drift, fx honorar for inddragelse af ekstern rådgivning finansieres inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område. 

Den tværgående arbejdsgruppe har som formål, at sikre et oplyst beslutningsgrundlag ift. Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige tilskuds- og driftsmodel til Kulturcentret fremtidige drift.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget beslutter, at

1. nedsætte en tværgående arbejdsgruppe og politisk referencegruppe, jf. sagsfremstillingen. Arbejdsgruppen skal komme med 2 eller flere scenarier for en fremtidig drift af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, herunder forslag til en fremtidig driftsmodel inkl. belysning af økonomiske forhold.
2. den tværgående arbejdsgruppe inddrager de i sagsfremstillingen beskrevne emner.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt med den ændring i tidsplanen, at arbejdsgruppen afgiver en status på arbejdet den 3. august 2026.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Bevilling til jordforsyning 2026 byggemodning af bolig- og erhvervsgrunde

Sagsnr: 25-026165

Formålet med dagsordenen er godkendelse af bevilling 2026 og deraf frigivelse af midler til opgaver, der varetages af jordforsyningsområdet i administrationen i kommunen. Der ønskes bevilget og frigivet 13,8 mio. kr.

Jordforsyningen er et område i PLAN som planlægger for og byggemodner kommunens egne arealer til boliger og erhverv. Kommunen ejer større og mindre arealer i og omkring byerne og landsbyerne i kommunen.

Budget 2026 fordelt på projekter

Det godkendte budget for 2026 er vedhæftet som bilag 14. Der er i budgettet afsat 17 mio. kr. i 2026 fordelt på en række projekter. De foreslåede projekter holder sig inden for budgetrammen på 17,0 mio. kr. for 2026. Der er dog sket nogle ændringer siden budgettets vedtagelse i forhold til, hvordan midlerne i denne frigivelsessag foreslås fordelt mellem de forskellige projekter.

De væsentligste årsager til ændringsforslag fra budget til denne bevillingssag skyldes:

• Forsinkelse af et projekt: Planlægningen for erhvervsområde nord for Nørremarksvej i Tarm er forsinket og afventer blandt andet yderligere naturundersøgelser inden planlægningen kan fortsætte.
• Enkelte projekter er blevet dyrere/billigere: Køb og byggemodning af erhvervsområdet ved Kongevej i Videbæk blev dyrere, mens byggemodningen af nyt boligområde i Stauning blev billigere. Dertil kommer andre mindre ændringer på andre projekter.

I bilag 15 er der et uddybende notat for de enkelte erhvervs- og boligområder og der er udarbejdet kort over de forskellige igangværende projektområder, som er nummereret fra P1-P13 på Bilag 15. Medtaget i denne oversigt er også projekter, der ikke ønskes frigivet midler til i 2026, men hvor kommunen er i gang med at planlægge eller byggemodne. Der henvises til disse numre i bilagene 1-13.

Administrationen anmoder om frigivelse af midler til følgende områder i nedenstående skema (i 1.000 kr).

De forventede udgifter til de forskellige områder er uddybet i bilag 15.

Strategi for grundudvikling 2026-2030

De områder som er udviklet igennem de sidste fem år har taget udgangspunkt i strategien for grundudvikling 2019-2025. De fleste af disse områder er blevet igangsat og realiseret. Derfor er der brug for en ny strategi for grundudvikling fra 2026 til 2030. Der ønskes bevilget og frigivet 0,2 mio. kr. til dette.

Drift- og lønomkostninger

Disse udgifter udgør samlet set 2.525 mio. kr. Jordforsyningsområdet har faste udgifter til pulje til erhvervsvenlighed og bosætning, markedsføring, drift og vedligeholdelse af henholdsvis bolig- og erhvervsarealer, lønomkostninger samt til at klargøre og overdrage områder til grundejerforeninger. Markedsføringsbeløbet benyttes bl.a. til hjemmeside og annoncering.

Administrationen indstiller, at beløbet på 2.525 mio. kr. til faste udgifter frigives.

Ingen bemærkninger.

Der er i budget 2026 på udgiftssiden afsat 17,0 mio., hvoraf 13,80 mio. kr. anmodes om at blive bevilget og frigivet. Det overskydende beløb i budget 2026 forventes anvendt i 2027, hvor der forventes flere udgifter end det afsatte udgiftsbudget på 13,5 mio. kr.

Bevilling til jordforsyningsområdet tager afsæt i politikker for området som eksempelvis bedre bosætningsmuligheder og erhvervsudvikling. De fleste af ovenstående bevillinger relaterer sig til en udmøntning af kommunens handlingsplan for grundudvikling.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

• posterne i tabellen frigives, og
• administrationen bemyndiges til at omdisponere eventuelle ubrugte midler mellem projekterne, hvis forholdene taler herfor.

• Bilag 1 Erhvervsområde Sivvej i Spjald
• Bilag 2 Erhvervsområde Trykkerivej-Jægervej i Skjern
• Bilag 3 Erhvervsområde i Ringkøbing Øst
• Bilag 4 Erhvervsområde Skjern øst, nord for Ferrodanvej
• Bilag 5 Erhvervsområde syd for Kongevejen i Videbæk
• Bilag 6 Erhvervsområde nord for Nørremarksvej, Tarm
• Bilag 7 Boligområde Toftevej i Tim
• Bilag 8 Boligområde Strandengen i naturbydelen i Ringkøbing
• Bilag 9 Boligområde Holmsland Klitvej i Hvide Sande
• Bilag 10 Boligområde Blæsenborg Allé
• Bilag 11 Boligområde Fuglvigbjerg Vorgod-Barde
• Bilag 12 Boligområde Fjordparken Stauning
• Bilag 13 Boligområde Rindum Mølleby
• Bilag 14 Budget for jordforsyning i 2026
• Bilag 15 Uddybende notat til jordforsyning i 2026

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Nyt erhvervsområde i det østlige Ringkøbing – behandling af bemærkninger og valg af overordnet vejtype

Sagsnr: 25-002467

Økonomiudvalget igangsatte den 4. marts 2025 arbejdet med et nyt plangrundlag for et erhvervsområde i det østlige Ringkøbing.

Der er to formål med sagen. Dels at behandle indkomne høringssvar, og dels at vælge, hvilken vejtype der skal etableres som den overordnede i området.

I perioden 3.–24. november 2025 har der været gennemført en foroffentlig høring og afholdt et borgermøde. De indkomne idéer og forslag forelægges til politisk behandling.

Vejen, der skal træffes beslutning om, er den N/S-gående vej fra Herningvej i syd til Nordre Ringvej i nord, se figur 1. Beslutningen har strategisk og langsigtet betydning for områdets infrastruktur og erhvervsudvikling. Vejens rolle skal ses i sammenhæng med den samlede udvikling af det østlige Ringkøbing, herunder potentielle erhvervsarealer.

Baggrund og planforhold
Der etableres én direkte vejadgang til det nye erhvervsområde fra Herningvej syd for området. Tilslutningens placering er fastlagt i et samarbejde mellem kommunen og Vejdirektoratet, og tilslutningen udformes som et signalanlæg.

I Kommuneplanen er der reserveret en fremtidig vejforbindelse mellem Herningvej i syd og Nordre Ringvej mod nordvest. De øvrige arealer indenfor lokalplanområdet er reserveret til erhvervsformål og teknisk anlæg (forsyningsanlæg). Afgrænsningen af lokalplanområdet og den principielle afledning af overfladevand til et tilløb til Følling Bæk kan ses på figur 1.

To forskellige vejløsninger
Administrationen vurderer, at der skal vælges mellem, om den N/S-gående vej skal anlægges som en omfartsvej eller en fordelingsvej. Vejtyperne har forskellige formål og dermed forskellige krav til udformning:

• Omfartsvej: Prioriterer fremkommelighed og gennemkørende trafik.
• Fordelingsvej: Prioriterer trafikbetjening af erhvervsområdet og en hensigtsmæssig fordeling af trafikken.

Administrationen har fået udarbejdet et trafiknotat (se Bilag 2), hvor konsekvenserne af de to vejløsninger belyses. De konkrete krav fra vejmyndigheden til de to vejløsninger fremgår af tabel 1 i trafiknotatet. Begge vejløsninger har fordele og ulemper for det trafikale flow i det nordøstlige Ringkøbing ved en fuld udbygning. Det fremgår blandet andet af notatet, at:

• En fordelingsvej giver mulighed for flere tilkoblinger end en omfartsvej.
• En omfartsvej aflaster den sydlige del af Nordre Ringvej mere end en fordelingsvej.

Administrationens opsummering af trafiknotatets konklusioner fremgår af Bilag 1. Bilaget indeholder en Tabel A med en samlet oversigt over fordele og ulemper ved de to vejløsninger ved fuld udbygning.

Administrationens anbefaling til vejløsning
I Bilag 1 og Bilag 2 belyses konsekvenserne ved en fuld udbygning af den N/S-gående vej. I praksis forventes udbygningen dog at ske i etaper. Dette taler for en fordelingsvej, da denne løsning giver mulighed for at etablere flest sideveje og dermed fungerer bedst ved en gradvis udbygning.

Administrationens vurdering og anbefaling i forhold til indkomne ideer og forslag
Der er udarbejdet et notat med behandling af de indkomne idéer og forslag, se Bilag 4. Borgernes bekymringer, hvad angår støj, indgår i den videre planlægning og belyses i miljøvurderingen.

Administrationen anbefaler, at den nordlige beplantning fortsat indgår som en grøn kile i planområdet og at hundeklubben alene tillades midlertidig i området. Hvad angår de foreslåede alternative anvendelser og placeringer af arealer til erhvervsformål og vejløsninger, så fraråder administrationen disse ud fra et overordnet hensyn til synergi med andre erhvervsvirksomheder, hensyn til infrastruktur og den efterspørgsel der er fra erhverv til nærhed til rute 15 og hensyn til samfundsøkonomi, herunder det hensigtsmæssige at bygge videre på eksisterende strukturer og at sikre fortsat erhvervsudvikling i Ringkøbing. Krydstypen ved Herningvej er fastlagt af Vejdirektoratet, og planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at blive mødt af krav om overtagelsespligt efter lokalplanens vedtagelse for landbrugsarealet, som hverken kommunen eller Ringkøbing-Skjern Erhvervspark ejer, jævnfør Planlovens § 47a. Der er af kommunens budget til Jordforsyning mulighed for at finansiere jordkøb.

Planlægningen vil medføre udgifter til byggemodning og anlæg af offentlige veje.  Der er afsat 18 mio. kr. til at etablere de overordnede veje i området, eller dele af disse. Der er også afsat midler til en byggemodning af en mindre del af lokalplanområdet. Disse midler er afsat i kommunens budget til Jordforsyning.

Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået aftale med Ringkøbing-Skjern Erhvervspark om fælles planlægning af området, da Ringkøbing-Skjern Erhvervspark ejer en del af planområdet. Der er også indgået aftale fordeling af udgifter til planlægningen. I den forbindelse blev lokalplanområdet reduceret med et mindre areal mod sydvest ud mod Herningvej. Reduktionen skete efter ønske fra Ringkøbing-Skjern Erhvervspark, da de ønsker at opretholde den gældende lokalplan for arealet, se den justerede lokalplanafgrænsning på figur 1.

Administrationen gør i øvrigt opmærksom på, at idet der ønskes påbegyndt en byggemodning mod sydøst ved vejadgangen til Herningvej, så vil dette kunne medføre betydelige tilslutningsudgifter til forsyningsnettet, da dette skal føres hen til det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet. Udgifter til forsyningsnettet kommer retur, når erhvervsjord sælges.

Udvidelsen af erhvervsarealer i Ringkøbing understøtter visionen om vækst og udvikling. Der er aktuelt mangel på ledige kommunale erhvervsarealer, og virksomheder har måttet søge andre steder. Et nyt erhvervsområde styrker derfor kommunens erhvervsvenlighed og mulighed for at tilbyde et bredt og fleksibelt udbud af arealer. Området indgår i kommunens Strategi for grundudvikling med tilhørende handlingsplan.

Der er i planlægningen fokus på erhverv i miljøklasse 3–7, hvilket understøtter en levende bymidte, da erhverv i lavere klasser som f.eks. kontorvirksomheder i stedet søges placeret tæt på bymidten.  I planlægningen lægges der op til bevaring af beplantning, vandhåndtering og landskabelig tilpasning, hvilket bidrager til Bypolitikkens mål om grønne og blå strukturer og forskønnelse af indfaldsveje.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender, at:

1. Den N/S-gående vej i området planlægges som en fordelingsvej i et erhvervsområde og at beslutningen om tilslutning mod nord udskydes til senere i processen.
2. Notatet med behandling af indkomne ideer og forslag anvendes som svar
3. Planlægningen fortsættes med udgangspunkt i ovenstående beslutning.

• Bilag 1 Opsummering af trafiknotatet
• Bilag 2: Trafiknotat
• Bilag 3: Samlet indkomne ideer og forslag til planlægningen i Ringkøbing Øst (uden personhenførbare oplysninger)
• Bilag 4: Notat med behandling af ideer og forslag til planlægning for erhvervsområde mv. i Ringkøbing Øst

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til rekreative formål, hotel ved Sønder Klitvej 214, Holmsland Klit

Sagsnr: 21-020084

Formålet med dagsordenpunktet er, at Lokalplan nr. 479 og Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.

Byrådet besluttede den 11. november 2025 at vedtage fornyede forslag til Lokalplan nr. 479 og Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2025-2037. Formålet med planlægningen er at give mulighed for at erstatte den tidligere landbrugsbebyggelse på Sønder Klitvej 214 med et landskabshotel. Plangrundlaget omfatter både ejendommens bygninger og landbrugsarealer, samt ejendommens naturarealer, der tilsammen strækker sig tværs over Holmsland Klit fra havet i vest til fjorden i øst.

Illustration af lokalplanens byggemuligheder

Bebyggelse
Lokalplanens byggefelter er placeret inden for den eksisterende bebyggelses fodaftryk samt eksisterende vold– og beplantningsstrukturer, have- og vejanlæg.

Planerne giver mulighed for at opføre i alt 7500 m2 bebyggelse med hotelværelser, fritliggende eller sammenbyggede hotellejligheder, hotelhytter samt tilhørende fællesfaciliteter, herunder restaurant, konferencefaciliteter og en mindre butik mv. Der kan opføres maksimalt 100 hotelenheder (værelser, lejligheder og/eller hytter) med en kapacitet på maksimalt 450 sengepladser.

Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser tager udgangspunkt i lokale byggeskikke i forhold til bygningsformer og -typologier, materialer og farver. Bestemmelserne skal sikre, at bebyggelsen fremtræder harmonisk og i samspil med landskabet og den øvrige bebyggelse i nærområdet.

Natur
Eksisterende naturarealer i planområdet bevares. Der planlægges desuden naturgenopretning på tidligere landbrugsarealer øst for Sønder Klitvej.

Adgangsvej
Af hensyn til trafiksikkerheden, giver lokalplanen kun mulighed for én samlet adgangsvej til planområdet og sommerhusområdet Nygård. Der skal etableres én af to mulige løsninger:

A: Bibeholdelse af eksisterende adgangsvej – planområdet får adgang fra nord via ejendommens eksisterende overkørsel til Nygårdsvej.

B: Omlægning af Nygårdsvej – De første 200 meter af Nygårdsvej frem til Nymandsbjerg flyttes ca. 40 meter mod syd. Dermed sikres større afstand fra de eksisterende sommerhuse til den fælles adgangsvej. Samtidig vil et mindre areal med beskyttet natur syd for Nygårdsvej blive sammenhængende med det beskyttede naturareal nord for Nygårdsvej.

Ændringer på Nygårdsvej skal ske i dialog med Grundejerforeningen ”Forening af Sommerhusejere i Nygård”. Vejmyndigheden skal godkende omlægningen af vejen og udstede overkørselstilladelse, og kan i den forbindelse foretage høring af berørte vejberettigede.

Løsning A og B fremgår begge af ovenstående illustration af lokalplanens byggemuligheder.

Udbygningsaftale
Der er efter tilbud fra ansøger udarbejdet en betinget udbygningsaftale imellem Ringkøbing-Skjern Kommune og ansøger.

Udbygningsaftalen skal sikre etablering af en venstresvingsbane på Sønder Klitvej. Formålet er at sikre fremkommeligheden og undgå risiko for bagendekollisioner på klitvejen.

Den endelige aftale om udbygning indgås i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Udbygningsaftalen fremgår af bilag 6.

Den offentlige høring har ikke medført ændringer af udbygningsaftalen.

Høringssvar
De fornyede planforslag, der er vedlagt i bilag 1A og 1B, har været fremlagt i fornyet offentlig høring i perioden fra den 24. november til og med den 22. december 2025.

Kommunen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Kystdirektoratet, Brand og Redning MidtVest og Ribe Stift, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen af sommerhusejere i ”Nygård”, Bjerregård, 6960 Hvide Sande, Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, Ejerforeningen Sønder Klitvej 153 og i alt ni borgere og én virksomhed.

To af myndighederne har tekniske bemærkninger. Ingen af myndighedernes høringssvar giver anledning til at ændre i planerne.

Høringssvarene fra borgere og foreninger er overvejende kritiske overfor planlægningen for et hotel af denne størrelse, på denne placering.

Enkelte borgere og en virksomhed støtter planlægningen og hotelprojektet.

Høringssvarene vedrører primært følgende temaer

• Spildevand,

• Natur og landskab,

• Beskyttede dyrearter

• Trafik, adgangsforhold og stier

Flere af høringssvarene omhandler forhold, der ikke kan reguleres gennem planlægningen, eller forhold, der relaterer sig til miljøvurderingen. Høringssvarene giver derfor ikke anledning til konkrete ændringer i planerne.

Emnerne i høringssvarene er overvejende sammenfaldende med høringssvarene fra den første offentlige høring, der gennemførtes i foråret 2025. Disse høringssvar og Byrådets svar herpå findes som bilag i den sammenfattende redegørelse, bilag 5. To foreninger fastholder tidligere indsendte høringssvar.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. I miljøvurderingen har der været fokus på emnerne landskabelig påvirkning, spildevandshåndtering, beskyttede dyrearter (Bilag IV-arter) samt trafik. Af miljøvurderingen fremgår endvidere den Natura 2000 væsentlighedsvurdering, der ligger forud for planlægningen.

På baggrund af miljøvurderingens konklusioner stiller lokalplanen krav til blandt andet bebyggelsesomfang, arkitektur, naturgenopretning og etablering af en svingbane på Sønder Klitvej.

Miljøvurderingens konklusioner er opsummeret i en sammenfattende redegørelse der er vedlagt i Bilag 5. Konklusionen på miljøvurderingen er, at planlægningen med de indarbejdede hensyn ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet.

Planloven

Projektet kan foranledige behov for en ombygning af vejanlæg på Sønder Klitvej samt på Nygårdsvej på strækningen mellem Sønder Klitvej og Nymandsbjerg. Udgifter til anførte vejanlæg vil være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Sønder Klitvej

Nygårdsvej

Projektet understøtter følgende i Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan 2025 - 2037:

• Det overordnede mål for turisme om fremtidssikring af turismeerhvervet gennem fortsat udvikling af helårsturisme og kortferietilbud.
• Den strategiske målsætning om prioritering af turismeudviklingen omkring kommunens centrale turistmæssige styrker, herunder langs med Vesterhavet og omkring Ringkøbing Fjord.
• Det turismerelaterede initiativ vedr. arealudlæg til projektet Holmsland Feriepark ved Bjerregård.

Projektet understøtter følgende mål i Turismepolitik 2023-2027:

• Målsætning 1.2 om at øge helårsturisme og attraktive helårsjobs.
• Målsætning 3.1 om øget turismeskabt omsætning.

Projektet understøtter endvidere følgende målsætninger i Ringkøbing-Skjern Kommunes vejplan:

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 10 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 479 for et område til rekreative formål, hotel ved Sønder Klitvej 214, Holmsland Klit vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 2) og er indarbejdet i de tilrettede planforslag (bilag 3)
2. Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af Byrådets vedtagelse af planerne.
4. Udbygningsaftalen vedtages endeligt sammen med lokalplanen.

Et flertal i Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Bilag 1A Revideret Forslag til Lokalplan 479
• Bilag 1B Revideret forslag til Kommuneplantillæg 10
• Behandling af bemærkninger
• Bilag 3A Kommuneplantillæg 10 inkl. supplerende redegørelse (tilrettet version)
• Bilag 3B Lokalplan 479 (tilrettet version)
• Bilag 4 Miljørapport inkl. bilag
• Sammenfattende redegørelse, miljøvurdering af KPT 10 og LP 479
• Udbygningsaftale

Et flertal i Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den tilføjelse, at man ønsker, at der planlægges en sti for gående fra planområdet direkte ud til Nygårdsvej.

Susanne Kristensen og Niels Kristian Larsen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Endelig vedtagelse af Lokalplan 520 og Tillæg 4 til Kommuneplan 2025-2037 - Ringkøbing Renseanlæg

Sagsnr: 24-009220

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt inklusiv den tilhørende sammenfattende redegørelse til miljøvurdering af planerne.

Byrådet vedtog den 20. januar 2026 plangrundlaget endeligt. Dengang var der imidlertid ved en fejl ikke udarbejdet en sammenfattende redegørelse, og derfor blev denne ikke behandlet. Vedtagelse af plangrundlaget i januar var derfor ikke gyldig. Plangrundlaget fremsendes derfor på ny til endelig vedtagelse.

I den sammenfattende redegørelse beskrives blandt andet, hvordan miljøhensyn er inddraget i planerne, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste indvirkninger på miljøet.

Til trods for at den sammenfattende redegørelse ikke var vedhæftet ved den forrige behandling af sagen, blev miljøhensyn og høringssvar dog taget i betragtning. Tilføjelsen af den sammenfattende redegørelse ændrer derfor ikke indholdet i plandokumenterne, men sikrer opfyldelse af de formelle krav.

Sagsfremstillingen er derfor i det væsentlige uændret. Dog er afsnittet om miljøvurdering opdateret, og den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag og indarbejdet i indstillingen.

Forslag til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljørapport blev vedtaget af Byrådet den 16. september 2025. Planforslaget og miljørapporten har været i offentlig høring fra den 29. september og til den 24. november 2025.

Disse plandokumenter er identiske med dem, der har været i offentlig høring, se bilag.

Formålet med planlægningen
Det overordnede formål med planlægningen er at give mulighed for modernisering og fremtidssikring af Ringkøbing Renseanlæg.

Planområdet omfatter det eksisterende renseanlæg ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing, som fremover skal modtage spildevand fra Spjald, Grønbjerg, Tim og Stadil, se figur 1. Det nuværende anlæg er slidt og skal moderniseres, herunder skal renseprocesser optimeres og et forsinkelsesbassin renoveres. 

Figur 1: Lokalplanområdet afgrænsning og delområders opdeling er vist med en sort stiplet linje i forskellige tykkelser. Delområderne i lokalplanen er navngivet med romertal.

Input fra offentlig høring

I offentlighedsfasen er der modtaget høringssvar fra Ribe Stift samt fra Brand og Redning MidtVest. Begge oplyser, at de ikke har bemærkninger til materialet. Herudover er der modtaget én yderligere bemærkning fra ejer af ejendommen nord for renseanlægget. Se bilag med bemærkningerne samlet.

Bemærkningen fra ejer nord for renseanlægget vedrører en forespørgsel om revurdering og eventuel nedklassificering af renseanlæggets miljøklasse. Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for at nedklassificere miljøklassen, se mere herom i bilag med Notat om behandling af indkomne bemærkninger. Høringen vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer i plangrundlaget.

Miljøvurdering

Der har været gennemført en miljøvurdering af planerne, se bilag. Der er derfor udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse, se bilag. I denne redegørelse beskrives blandt andet, hvordan miljøhensyn er inddraget i planerne, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste indvirkninger på miljøet.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af plangrundlaget vil understøtte gennemførelsen af Spildevandsplanen ved at muliggøre nedlæggelsen af flere mindre renseanlæg, samtidig med at det eksisterende anlæg moderniseres og renseprocesserne optimeres.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til teknisk anlæg, herunder renseanlæg, i Ringkøbing vedtages endeligt.
2. Notat med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse.
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.

• Kommuneplantillæg nr. 4- samme som offentliggjort
• Lokalplan nr. 520 RKSK_bhj_01092025
• Miljøvurdering - samme som offentliggjort
• Samlet pdf høringssvar
• Notat med behandling af bemærkninger til forslag til Lokalplan 520 og Kommuneplantillæg 4
• Udkast til sammenfattende redegørelse Ringkøbing Renseanlæg

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje - Strækningsoptimering Ringkøbing - Hvidesande - Søtangevej ved Adventure Park

Sagsnr: 26-005573

Administrationen anmoder Plan- og Trafikudvalget om at tilkendegive ekspropriationsvilje i forbindelse med gennemførelse af en strækningsoptimering – delprojekt: kanalisering ved Adventure Park.

Projektet omfatter etablering af et kanaliseringsanlæg i krydset mellem Søndervig Landevej og Gammel Sogn Kirkevej. Formålet er at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden for trafikanterne på strækningen.

For at kunne gennemføre projektet er det nødvendigt at erhverve arealer og rettigheder fra berørte ejendomme. Ekspropriationsplanen viser de berørte ejendomme samt de arealer, der er nødvendige for projektets gennemførelse.

Der skal erhverves areal fra i alt seks matrikler fordelt på fem ejere. På sydsiden af krydset skal der erhverves areal fra to ejendomme i forbindelse med, at cykelstien flyttes længere tilbage langs Gammel Sogn Kirkevej. På nordsiden skal der erhverves areal fra tre ejendomme, hvor vejen udvides for at skabe plads til kanaliseringsanlægget.

Ekspropriation sikrer en klar og gennemsigtig proces, hvor lodsejerne har mulighed for at få prøvet erstatningsspørgsmål ved taksationsmyndighederne, samtidig med at projektets tidsplan kan fastholdes.

Arealerne fremgår af bilag 1.

Lukning af N.J. Fjordsvej

I forbindelse med etableringen af kanaliseringsanlægget foreslår administrationen at lukke adgangen fra N.J. Fjordsvej til Søndervig Landevej.

Lukningen af N.J Fjordsvej sydlige overkørsel til Søndervig Landevej gennemføres ved at fjerne en del af vejforbindelsen, så der fremover kun vil være passage for cyklister og gående 
Lukningen af overkørslerne fra N.J. Fjordsvej nr 3 vil ske ved at overkørslerne fjernes  og erstattes med græsrabat og trug.

Der gennemføres en analyse af effekten ved, at lukke overkørsler til Søndervig Landevej, og ombygning af krydset N. J. Fjordsvej / Gammel Sogn kirkevej.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, gennemføres en offentlig høring om lukningen i henhold til gældende regler.

Ekspropriationshjemlen findes i lov om offentlige veje, kapitel 10, herunder §§ 99-101.

Derudover er privatvejsloven §§ 66 og 71-73 relevante i forbindelse med lukning af overkørslen.

Kan afholdes inden for det afsatte budget.

Etablering af kanaliseringsanlægget og lukning af overkørslen forventes at forbedre fremkommeligheden og øge trafiksikkerheden for både bilister og bløde trafikanter på strækningen.

1. de nødvendige arealer til projektet erhverves ved ekspropriation i henhold til lov om offentlige veje, kapitel 10
2. der udpeges et medlem af Plan- og Trafikudvalget til at deltage i åstedsforretningen
3. administrationen gennemfører en offentlig høring om lukning af overkørslen mellem N. J. Fjordsvej og Søndervig Landevej, overkørsler til Søndervig Landevej og tilpasning af krydset N. J. Fjordsvej / Gammel Sogn Kirkevej

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet

• At Plan- og Trafikudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning

• Bilag 1 - Ekspropriationsplan

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler, at Plan- og Trafikudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Anmodning om igangsætning af Planstrategi 2027

Sagsnr: 26-005495

Formålet med dagsorden er et forslag til igangsætning af arbejdet med Planstrategi 2027, herunder en godkendelse af organisering og overordnet proces og tilgang for Planstrategi 2027.

De formelle krav
Planstrategien laves hvert 4. år, og er Byrådets strategi for den overordnede fysiske udvikling af kommunen. I planstrategien præsenteres de strategiske målsætninger og overordnede retningslinjer, der skal danne grundlag for den kommende revision af kommuneplanen i 2029.

Planstrategien er en lovbunden opgave, og strategien skal være offentliggjort inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal ifølge planloven indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen, samt en beslutning om, hvordan den kommende kommuneplan skal revideres.

Det skal medtages i planstrategien, hvis Byrådet ønsker mulighed for at ansøge staten om at få del i en forventet, kommende national pulje for udlæg af nye sommerhuse tæt på kysten (inden for kystnærhedszonen). Administrationen foreslår derfor at denne afklaring ser som led i denne planstrategiproces, så den planlovsmæssige mulighed for nye sommerhuse i hvert fald indtil videre holdes åben.

Derudover er der ingen særlige formkrav til planstrategien.

Form og indhold i planstrategien
Kommunens tidligere planstrategier har oftest haft en tematisk tilgang, som har fokuseret på enkelte temaer (som eksempelvis erhverv, bosætning mv.). I den kommende Planstrategi 2027 foreslår administrationen at tage udgangspunkt i kommunens geografiske inddeling i henholdsvis hovedcenterbyer, mindre byer, det åbne land og sommerhusområder.

Da de fysiske forhold og udviklingstendenserne i de enkelte områder er meget forskellige, giver det efter administrationens vurdering god mening at lade planstrategien afspejle kommunens geografiske opdeling. Det vil også kunne bidrage til, at planstrategien bliver konkret og målrettet i forhold til at give retning på den fysiske planlægning i kommunen. Med denne opdeling i geografier er det samtidig vigtigt at have fokus på de synergier og den sammenhængskraft, der er på tværs af forskellige geografier i kommunen.

Administrationen foreslår, at der indledende gennemføres en data- og vidensindsamling for kommunen og en kortlægning af fremtidens tendenser.

Disse analyser præsenteres på Byrådets temamøde i maj, hvor Byrådet er med til at drøfte vidensindsamlingen og på den baggrund udpege, hvilke målsætninger der kan skabes enighed om, og arbejdes videre med i planstrategien for hver af de fire geografiske områder.

Planstrategien skal ende ud i, at der både formuleres målsætninger og også mere konkrete ledetråde for hvert af de geografiske områder. Målsætninger og ledetrådene skal give retning for det løbende planarbejde i kommunen. 

Administrationen anbefaler, at der i strategien lægges op til en fuld revision af Kommuneplan 2029. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hele kommuneplanen revideres gennemgribende, men blot at muligheden for at gøre det holdes åben.

Proces og tidsplan
I processen foreslås Planstrategi 2027 behandlet på to temamøder med hele Byrådet i henholdsvis maj og september 2026, hvor fokus vil være på henholdsvis formulering af målsætninger i planstrategien på det første temamøde, og valg af ledetråde for de udvalgte målsætninger på det andet temamøde.

Det er administrationens vurdering, at planstrategien har karakter af et mere overordnet strategisk planlægningsværktøj, som i mindre grad lægger op til direkte borgerinddragelse og mere til politisk drøftelse. Derfor er det ikke tænkt, at strategien præsenteres for borgerne før forslaget kommer i offentlig høring.

Planstrategien forventes at kunne vedtages som forslag af Byrådet i marts 2027, og efterfølgende udsendes i offentlig høring i 8 uger. Herefter behandles de indkomne bemærkninger og bliver fremlagt til politisk behandling. Administrationen forventer, at planstrategien bliver offentlig bekendtgjort i september 2027. Forslag til tidsplan kan ses i bilaget på side 4.

Organisering
Det er Plan- og Trafikudvalget som udarbejder forslag til Planstrategien og indstiller sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget samt byrådet.

Administrationen foreslår, at der nedsættes en referencegruppe med 8 medlemmer. 2 fra hvert af følgende udvalg: Plan- og Trafikudvalget, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, samt Økonomi- og Koordinationsudvalget. Medlemmerne af Referencegruppen findes ved behandlingen i de enkelte politiske udvalg i perioden juni-august, efter det første temamøde. Referencegruppen kan hjælpe administrationen med at klargøre forslag til planstrategi for de politiske udvalg og Byrådet.

Forslag til organisationsdiagram kan ses i bilaget på side 5.

Planloven

Ingen bemærkninger.

Planstrategi 2027 relaterer sig til kommunens vision, og planstrategien sætter retning for kommunens fysiske udvikling.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og koordinationsudvalget, at Byrådet godkender:

1. at arbejdet med Planstrategi 2027 igangsættes
2. den beskrevne overordnede form, organisering, tidsplan og rammer for indhold i Planstrategi 2027

• Bilag til dagsorden Planstrategi 2027.pdf

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Igangsætning af ”Bymidtestrategi for Ringkøbing Midtby og Havn”

Sagsnr: 25-020469

Formål

Formålet med dagsordenspunktet er, at orientere om den lokale helhedsplanproces i Fjelstervang og at træffe beslutning om igangsætning af en bymidtestrategi for Ringkøbing Midtby og Havn

Baggrund

Byrådet besluttede den 11. november 2025, at kommunens arbejde med helhedsplaner fremover skal baseres på et differentieret helhedsplanskoncept med tre arketyper:

• Helhedsplan (bred proces)
  En omfattende og strategisk planproces med bred borgerinddragelse og politisk vedtagelse.
• Lokal helhedsstrategi
  En afgrænset og fokuseret strategisk proces for et bestemt område eller tema.
• Lokal udviklingsplan (LUP)
  En mindre, lokalt drevet proces med administrativ støtte, hvor fokus er på konkrete indsatser og realisering frem for udarbejdelse af en egentlig plan.

For hver by foretages en konkret vurdering af, hvilken tilgang der bedst matcher behov og ambitionsniveau.

Sagen følger op på denne beslutning.

Opfølgning på tidligere beslutninger

Fjelstervang

Byrådet besluttede i november 2025, at Fjelstervang enten skulle have en lokal helhedsstrategi eller en lokal udviklingsplan.

Dialogen med borgerforeningen har vist, at byens primære behov ikke er udarbejdelse af en ny plan, men støtte til at realisere eksisterende idéer og projekter. Indsatsen er derfor tilrettelagt som en lokalt forankret proces med fokus på kvalificering og prioritering af idéer, facilitering af dialog samt støtte til realisering.

Der udarbejdes ikke en selvstændig plan, og der vil ikke være politisk godkendelse. Indsatsen understøttes administrativt – primært af landdistriktskoordinatorerne. Næste skridt i Fjelstervang er et borgermøde den 19. april, hvor formålet er at afklare ønsker om fremtidig udvikling. Landdistriktsteamet faciliterer mødet.

Administrationen vurderer, at denne tilgang bedst matcher Fjelstervangs aktuelle behov og illustrerer den fleksible anvendelse af det differentierede helhedsplankoncept.

Ringkøbing

Byrådet besluttede i november 2025 at afvente tilsagn om støtte fra Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med en bymidtestrategi blev igangsat.

Projektet har i februar 2026 modtaget tilsagn om 300.000 kr. i støtte fra EU’s Regionalfond.

Der er behov for en opdateret strategisk retning for midtbyen og havneområdet samt en styrkelse af samarbejdet mellem byens centrale aktører. Erfaringerne fra helhedsplanen fra 2017 viser behov for tydeligere prioritering og stærkere organisatorisk forankring for at sikre realisering af projekter.

Projektet foreslås derfor gennemført i to parallelle spor:

1. Etablering og styrkelse af et forpligtende bymidtesamarbejde
2. Udarbejdelse af en helhedsorienteret bymidtestrategi med et projektkatalog

Strategien skal skabe en samlet ramme for udviklingen af midtbyen og havneområdet, hvor kulturarv, byliv, turisme og hverdagsliv tænkes sammen i respekt for Ringkøbings identitet.

Strategien fastlægger retning og prioritering, men udløser ikke i sig selv anlægsprojekter. Den skal danne grundlag for fremtidige politiske prioriteringer og private såvel som offentlige fremtidige investeringer.

Administrationen anbefaler, at arbejdet igangsættes som en bred og samskabende proces med politisk forankring og aktiv inddragelse af byens aktører.

Succeskriterier

Det er målet, at:

• processen skaber lokalt ejerskab gennem en involverende og samskabende tilgang
• samarbejdet mellem private og offentlige aktører styrkes og formaliseres
• der opstilles et realiserbart projektkatalog
• strategien bliver langsigtet og retningsgivende for den videre udvikling

Strategien skal tage afsæt i visionen om Naturens Rige, den tidligere helhedsplan for byen samt i Ringkøbings identitet, styrker og udviklingsmuligheder.

Organisering

Der nedsættes en styregruppe bestående af:

• formanden for Økonomi- og Koordinationsudvalget
• formanden for Plan- og Trafikudvalget
• et medlem af direktionen
• planchefen
• formanden for Ringkøbing Udviklingsforum

Organiseringen svarer med én undtagelse til den model, der anvendes ved andre større helhedsplaner. Undtagelsen er, at administrationen foreslår, at formanden for Ringkøbing Udviklingsforum indgår i styregruppen, da forummet medfinansierer projektet og forventes at spille en central rolle i det videre bymidtesamarbejde.

Derudover etableres en ambassadørgruppe med repræsentanter fra centrale aktører i byen. Gruppen skal fungere som bindeled mellem styregruppen og byens aktører og bidrage til lokal forankring og kvalificering af indsatser.

Formålet med organiseringen er at sikre både politisk forankring og et stærkt lokalt samarbejdsgrundlag.

En bymidtestrategi er ikke juridisk bindende. Den fungerer som et strategisk og vejledende dokument og erstatter ikke lokalplaner eller kommuneplanrammer.

Projektet finansieres af:

• 300.000 kr. i støtte fra EU’s Regionalfond
• 350.000 kr. fra kommunens midler til helhedsplanlægning
• 100.000 kr. fra Ringkøbing Udviklingsforum

Den samlede økonomiske ramme udgør 750.000 kr.

Kommunens rolle er at facilitere processen, understøtte etableringen af et styrket bymidtesamarbejde samt bidrage med faglig sparring og kvalificering og politisk behandling af strategien.

Realisering af de prioriterede projekter sker efterfølgende i samarbejde med lokale aktører. Strategien kan i den forbindelse anvendes som strategisk grundlag i fondsansøgninger. Der er ikke afsat kommunale midler til realisering af planen.

Kombinationen af en strategisk plan og et styrket bymidtesamarbejde forventes at skabe en mere sammenhængende og prioriteret udvikling af Ringkøbing midtby og havneområde. Strategien skal danne grundlag for politiske prioriteringer og for private og offentlige investeringer i de kommende år

Samtidig understøttes balancen mellem byliv, turisme og kulturarv, så udviklingen sker med respekt for byens særlige identitet og kvaliteter.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at anbefale Byrådet:

1. at orienteringen om den lokale proces i Fjelstervang tages til efterretning
2. at der igangsættes en bymidtestrategi for Ringkøbing Midtby og Havn

• Ansøgning vedrørende bymidtepuljen

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Igangsætning af kommuneplantillæg om skovrejsningsudpegning

Sagsnr: 25-023219

Formålet med dagsordenspunktet er at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, som justerer udpegningen af områder til ”skovrejsning ønsket” og ”skovrejsning uønsket”, så disse bliver mere realiserbare.

Tilladelse til skovrejsning afhænger af kommuneplanens udpegning. I områder hvor skovrejsning er ønsket, kan etablering af skov som udgangspunkt gennemføres. I områder hvor skovrejsning er uønsket, kan skov normalt ikke etableres, da det kan være i konflikt med blandt andet landskab, natur, kulturhistorie eller råstofinteresser. I øvrige områder (neutral udpegning) kan skovrejsning ske efter en konkret vurdering.

Flere arealer udpeget som ”skovrejsning ønsket” overlapper imidlertid bindinger fra anden lovgivning og nationale interesser, hvilket gør det svært eller umuligt at få tilladelse til at plante skov. Det gælder blandt andet:

• § 3-beskyttede naturområder og bufferzoner
• Beskyttelseszoner omkring fortidsminder (fx gravhøje)
• Å- og søbeskyttelseslinjer
• Lavbundsarealer med potentiale for genopretning
• Arealer til fremtidige trafikanlæg
• Planlagte og eksisterende større ledninger og kabler til energiforsyning
• Øvrige arealer med nationale interesser uforenelige med skovrejsning

Det har givet udfordringer i sagsbehandlingen og kan give misvisende signaler til borgere og lodsejere, blandet andet i forhold til statslige tilskudsordninger. En ny statslig tilskudsordning (september 2025) har medført og forventes at medføre flere ansøgninger om skovrejsning. Tilskudsordningen understøtter nationale og kommunale mål om øget skov- og klimaindsats, men øger også behovet for en mere præcis, entydig og realiserbar udpegning i kommuneplanen til gavn for borgere, myndigheder og samarbejdspartnere.

Administrationen ønsker med kommuneplantillægget at:

• Ændre udpegningen af mindre arealer i det åbne land, hvor skovrejsning ikke er muligt på grund af anden lovgivning eller andre nationale interesser, fra "skovrejsning ønsket" til "skovrejsning uønsket"
• Udpege et tilsvarende areal til "skovrejsning ønsket", så det samlede areal hertil ikke bliver mindre. Det er en statslig interesse, jf. de nationale interesser i kommuneplanlægningen, at opretholde det samlede areal til ”skovrejsning ønsket”.
  De nye udpegninger sker udelukkende i områder med eksisterende skov, hvor der hverken er modstridende interesser eller eksisterende skovrejsningsudpegninger. Udpegningen ændres derfor fra ”skovrejsning neutral” til skovrejsning ønsket”.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Planen vurderes at bidrage til at sikre mere korrekt og realiserbar administration til gavn for borgere og lodsejere ved skovrejsningsprojekter.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler at Økonomi- og koordinationsudvalget godkender, at:

• Planlægningen for kommuneplantillægget igangsættes med henblik på, at udpegningen af områder til ”skovrejsning ønsket” og ”skovrejsning uønsket”, bliver mere realiserbare.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Orienteringssag om Ejendomscentret

Sagsnr: 26-007587

Formålet med punktet er at give en overordnet orientering om Ejendomscentrets opgaver og virke. Repræsentanter fra Ejendomscentret deltager under sagens behandling.

Ejendomscentret varetager drift og vedligehold af kommunens ejendomme med henblik på at sikre velfungerende, tidssvarende og imødekommende rammer for brugerne. Gennem samarbejde og stærke relationer understøttes fagområdernes kerneopgaver med fokus på udvikling, grøn omstilling, økonomisk ansvarlighed og langsigtet sikring af bygningsmassen.

Ejendomscentrets hovedopgaver omfatter:

• Drift og vedligehold af kommunens bygningsmasse
• Analyser vedrørende anlægs- og driftsprojekter
• Bygherrefunktionen i kommunens egne anlægsprojekter
• Energioptimering og implementering af klimahandleplaner
• Udlejning og administration af ejendomme
• Arealoptimering
• Affaldshåndtering
• Drift af offentlige toiletter

Der vil desuden blive orienteret om organiseringen i styregrupper og projektgrupper.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Nedsættelse af loft på egenbetaling - Madservice

Sagsnr: 25-027096

Dagsordenssagen har været behandlet i Ældre- og Sundhedsudvalget den 18. februar 2026, hvor udvalget besluttede at sende udkast til kvalitetsstandarten i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Rådene har fået en høringsfrist til den 16. marts 2026. Høringssvarene vil blive fremlagt på udvalgsmødet.

Baggrund for ændringen

Folketinget har som led i finansloven for 2026 vedtaget nye regler for madservice til hjemmeboende borgere. Ændringen vedrører dermed ikke borgere på ældrecentre.

Det betyder, at der fra 1. januar 2026 indføres et nyt loft for egenbetaling på maksimalt 50 kr. pr. hovedret. På Byrådsmødet den 11. november 2025 pkt. 12 blev der besluttet en takst på 66 kr., hvilket svarer til en reduktion på 16 kr. pr. hovedret.

Betydning for borgere og leverandører
For hjemmeboende borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune vil ændringen betyde, at de fra 1. januar 2026 vil blive opkrævet 50 kr. pr. hovedret – uanset valg af leverandør.

For kommunens leverandører af madservice, herunder Åkanden og kommunens ældrecentre, vil reduktionen medføre et indtægtstab, som der skal kompenseres for.

Økonomiske konsekvenser og kompensation
På landsplan er der i finansloven afsat 200 mio. kr. årligt til at dække kommunernes merudgifter som følge af det ændrede betalingsloft. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel er beregnet til 1,85 mio. kr. fra 2026 og frem.

Administrationen har genberegnet kompensationsbehovet svarende til 2,2 mio. kr. Dette er baseret på det aktuelle antal borgere, der er visiteret til madservice, og en forventning om øget efterspørgsel som følge af den lavere egenbetaling.

Bekendtgørelse nr. 1567 om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning gældende pr. 1. januar 2026.

Bekendtgørelse nr. 1719 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 79, 83, 83 b og 84 i lov om social service gældende pr. 1. januar 2026.

Bevillingen søges finansieret via kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler fra staten via midtvejsregulering.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Med nedsættelsen af loftet på egenbetalingen har administrationen en forventning om, at flere borgere vil købe mad hos private eller kommunale leverandører. Der er ligeledes en forventning om, at nogle borgere vil kunne få en almen bedre tilstand grundet en mere korrekt ernæring.

Administrationen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget at høringssvaret drøftes.

Administrationen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling om, at

• takstnedsættelsen til 50 kr. for én portion varm mad til hjemmeboende gældende fra 1. januar 2026 godkendes
• der gives en tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. til Ældre- og Sundhedsudvalget finansieret via kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler på 1,85 mio. kr. fra staten via midtvejsregulering samt merudgifter på 0,35 mio. kr.

Birgitte Skovkær var fraværende ved sagens behandling.

• Høringsvar fra Ældrerådet - madservice
• Høringssvar fra Handicaprådet - madservice

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Ansøgning fra Solstrålen Videbæk om at skifte status fra selvejende til kommunal institution

Sagsnr: 26-005132

Bestyrelsen for den selvejende institution Solstrålen Videbæk har sendt ansøgning, hvori de søger om at ændre status til kommunal institution.

Bestyrelsen fra Solstrålen Videbæk har sendt en ansøgning underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer. Af ansøgningen fremgår det:

• at Solstrålen Videbæk ønsker at blive kommunal grundet et ønske om større organisatorisk fleksibilitet og tydeligere fælles rammer samt et tættere samarbejde med kommunen.
• at man ser kommunal forankring som en mulighed for at sikre institutionens langsigtede bæredygtighed og pædagogiske kvalitet.

Administrationen har ingen indvendinger mod, at dagtilbuddet overgår til at være kommunal. 

I forhold til institutionens drift, rammer og normering er der ikke forskel på en selvejende og en kommunal institution. Ved overgang til kommunal institution skal Solstrålen Videbæk fremover indgå i enhedsledelse sammen med Børnehaven Gl. Kongevejen og Børnenes Rige Ølstrup. Der skal dermed fremover ikke være en souschef i institutionen, hvilket medfører at stillingen som souschef i Solstrålen Videbæk bliver nedlagt.

Solstrålen Videbæk har i dag til huse i lejede lokaler, men hensigten er, at Solstrålen Videbæk skal flytte ind i nye kommunale lokaler i Videbæk, formentlig i 2027.

I følge styrelsesvedtægten for Solstrålen Videbæk § 18 kan beslutning om nedlæggelse af institutionen alene ske ved tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ved overgang til status som kommunal dagtilbud vil Solstrålen Videbæk være omfattet af styrelsesvedtægten for kommunale institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det fremgår i øvrigt af styrelsesvedtægtens § 18, at Dansk Røde Kors Videbæk ved oprettelse af institutionen har doneret 18.000 kr., som skal tilbagebetales ved institutionens ophør.

Administrationen kan oplyse, at hvis det godkendes, at Solstrålen Videbæk overgår til at være en kommunal institution, vil det ske via en virksomhedsoverdragelse, hvor kommunen indgår i eksisterende ansættelsesforhold.

Ingen bemærkninger.

Solstrålen har med udgangen af 2025 et akkumuleret merforbrug på 331 t. kr. som videreføres til den kommunale institution.

Viden og Strategi, har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med anbefaling af, at Solstrålen Videbæk nedlægges som selvejende institution og overgår til at være kommunal institution pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt efter Byrådets godkendelse.

Børne- og Familieudvalget 18-03-2026
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Ansøgning fra Solstrålen - ej webtilgængelig

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Ansøgning om oprettelse af SFO-klub ved Tarm Skole

Sagsnr: 26-004848

Tarm Skole har fremsendt en ansøgning om oprettelse af en SFO-klub. Skolen forventer, at et klubtilbud vil blive benyttet af mindst 25 børn. De årlige nettodriftsudgifter hertil vil beløbe sig til 169.000 kr. Hertil kommer udgifter til eventuel leje af lokaler i Tarm Idrætscenter eller istandsættelse af den gamle præstebolig, som i dag står ubenyttet. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om ønsket skal danne grundlag for udarbejdelse af et forslag til budgetlægningen for 2027.

SFO-klubber er for skolebørn på 4. - 6. klassetrin. Byrådet har tidligere besluttet, at SFO-klubberne skal holde åbent efter skoletid, og klubberne skal være åbne på hverdage, medmindre skolebestyrelserne beslutter andet. Herudover tilrettelægges den ugentlige åbningstid lokalt efter børn og forældres behov. I 2026 udgør forældrebetalingen 891 kr. pr. måned, hvor juli måned er betalingsfri. 

Den politisk besluttede ressourcetildeling udgør 0,51 time pr. barn og en grundnormering på 10 timer pr. uge. Minimumsnormeringen udgør 15 børn. I dag er der alene oprettet SFO-klubber ved Tim Skole, Spjald Skole, Skjern Folkeskole og Ringkøbing Skole. I de senere år er flere SFO-klubber lukket - herunder SFO-klubben ved Tarm Skole - som følge af, at man ikke har kunne nå op på minimumsnormeringen. Den primære årsag bag udviklingen må formodes at være det faldende elevtal, selv om andre forhold som pris, indhold og kvalitet også kan have spillet en rolle.

I ansøgningen fra Tarm Skole anføres det, at man oplever et stigende behov for et fritidstilbud målrettet elever i 4.–6. klasse. Efter 3. klasse mangler mange børn et alderssvarende og struktureret fællesskab i fritiden. Formålet med etableringen af et klubtilbud er at skabe et trygt og udviklende fritidsmiljø for elever i 4.–6. klasse, hvor der er fokus på fællesskab, medbestemmelse og meningsfulde aktiviteter. Klubtilbuddet skal fungere som et forebyggende og trivselsfremmende tilbud i overgangen fra SFO til ungdomstilbud.

Baseret på et kendskab til målgruppen i lokalområdet vurderes det, at klubtilbuddet vil blive benyttet af mindst 25 børn. Hvis normeringen er på 25 børn, vil den årlige nettodriftsudgift ud over udgifter til lokaler udgør 169.000 kr.

På Tarm Skole på Vardevej skal der snart igangsættes et større renoverings- og ombygningsprojekt som første delprojekt i rækken af planlagte anlægsprojekter på skoleområdet i Skjern og Tarm. I dette projekt er der ikke taget højde for, at der skal findes lokaler til en SFO-klub.

Skolen anfører to muligheder for at løse lokaleudfordringen:

1. Renovering - eventuelt udført i etaper - af den gamle præstebolig, som egentligt står til nedrivning. Ejendomscentret har vurderet, at en renovering vil koste ca. 1,8 mio. kr.
2. En kombineret lokaleløsning, hvor skolen lejer sig ind i Tarm Fritidscenters lokaler tre dage om ugen og anvender skolens egne lokaler de resterende to dage. Den kombinerede løsning vurderes at kunne understøtte et varieret aktivitetstilbud og en effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter. På skolen kan mellemtrinnets fællesareal i kombination med madkundskabslokalet sætte rammen for klubaftner og kreative aktiviteter. I Fritidscentret stilles eget klublokale samt bevægelsesfaciliteter til rådighed for både leg og fordybelse. Den årlige udgift til leje af lokaler i Fritidscentret forventes at udgøre 354.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at der ved valg af variant 2 vil være behov for at deponere svarende til værdien af lejemålet. 

Det er administrationens vurdering, at en SFO-klub kan være et godt fritidstilbud til børn på 4. - 6. klassetrin, og at et sådant tilbud kan fremme trivsel og forebygge sociale problemer.

Administrationen vurderer også, at elevgrundlaget på Tarm Skole er så stort, at der er et grundlag for et bæredygtigt tilbud.

Administrationen indstiller, at sagen drøftes med henblik på, om der skal udarbejdes et drifts- og anlægsforslag til budgetlægningen for 2027.

Børne- og Familieudvalget 18-03-2026
Børne- og Familieudvalget anbefaler, at der oprettes et SFO-klubtilbud pr. 1. august 2026 i den gamle præstebolig i en forsøgsperiode på 2 år finansieret inden for Udvalgets samlede ramme med et beløb på 200.000 kr. årligt. Der tages stilling til en permanentgørelse af tilbuddet og renovering af præsteboligen et halvt år før forsøgsperiodens udløb.

• Ansøgning om klubtilbud Tarm Skole - ikke webtilgængelig

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets anbefaling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Årsrapport 2025 fra Kontrolgruppen

Sagsnr: 26-006067

Kontrolindsatsen er et centralt redskab i Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde for at sikre korrekt udbetaling af offentlige ydelser i overensstemmelse med gældende lovgivning. Med årsrapporten for 2025 gives en samlet status på kontrolgruppens resultater samt den økonomiske effekt af indsatsen i det forgangne år.

Kontrolgruppen er organisatorisk forankret i Borgerservice- og Ydelse under Beskæftigelse og Borgerservice. I 2025 er kontrolindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune blevet varetaget af to årsværk og er udført i tæt samarbejde med flere relevante interne og eksterne aktører.

Kontrolgruppens hovedopgave er at sikre korrekte udbetalinger samt at forebygge fejl og misbrug af offentlige ydelser. Arbejdet består i at identificere og korrigere forhold, hvor der er sket uretmæssige udbetalinger, herunder at oprette tilbagebetalingskrav, når loven tilsiger det.

Ud over det daglige kontrolarbejde har der også været fokus på dialog og sparring i konkrete sager samt på vejledning og sagsoplysning til relevante fagforvaltninger.

Den samlede økonomiske effekt af kontrolindsatsen i 2025 udgør 3.313.487,05 kr., hvoraf den kommunale andel udgør 2.489.970,87 kr. Resultatet ligger på et stabilt niveau sammenlignet med 2024.

Kontrolgruppens indsats har – ud over de opgjorte økonomiske effekter – også betydning for perifere ydelser, hvor den økonomiske effekt ikke kan opgøres.

Sagerne er indkommet via interne henvendelser, registersamkøringer, anmeldelser fra borgere, robotter samt sager, der er taget op af egen drift i forbindelse med projekter.

Kontrolgruppen har i alt undersøgt 400 sager i 2025, hvoraf 57 sager har haft økonomisk effekt.

Der har i 2025 ikke været fokus på bestemte ydelser eller projekter. En betydelig del af ressourcerne er i stedet anvendt til at bistå folkeregisteret med korrekt adresseregistrering, hvilket har medført, at mange af de undersøgte sager ikke har haft økonomisk effekt.

Efter Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal en person, der modtager en social ydelse oplyse om ændringer, der kan have betydning for den hjælp denne modtager. En forudsætning for at borgeren kan overholde sin oplysningspligt er, at myndigheden har vejledt om, hvilke oplysninger der kan have indflydelse på beregning af borgerens ydelse.

Opfylder borgeren ikke sin oplysningspligt, kan konsekvensen være, at borgeren skal betale den modtagne ydelse tilbage.

Borgeren kan også risikere at blive politianmeldt og straffet for groft uagtsomt bedrageri eller efter straffelovens bedrageribestemmelse.

Kontrolgruppen behandler i øvrigt folkeregistersager efter § 10 i Det Centrale Personregister, hvor de undersøger, hvorvidt en borger er korrekt bopælsregistreret.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget tager punktet til orientering, og sender sagen videre til orientering for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

• Årsrapport 2025 fra Kontrolgruppen

Administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

20 : Rammesætning af kontrolgruppens arbejde

Sagsnr: 26-006231

Kontrolgruppen spiller en central rolle i arbejdet med at sikre, at udbetaling af offentlige ydelser sker korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Rammesætning af Kontrolgruppens arbejde  beskriver den overordnede retning og de værdier, der danner grundlag for det arbejde Kontrolgruppen udfører. Samtidig beskriver rammesætningen,  hvordan opgaven udføres i praksis, både forebyggende og gennem konkrete sager, hvor der er udbetalt en offentlig ydelse.

Kontrolgruppens opgave handler om, at fællesskabets midler anvendes ansvarligt og på et retligt grundlag. Arbejdet har både et menneskeligt og et samfundsmæssigt perspektiv:

• Borgerne skal have tillid til, at myndigheden udbetaler den rigtige ydelse, når betingelserne herfor er opfyldt
• Alle borgere skal behandles med respekt, værdighed og forståelse i alle sager

Formålet med kontrolindsatsen er at sikre korrekte udbetalinger, forebygge fejl og misbrug af offentlige ydelser i kommunen. Gruppens arbejde er en del af kommunens samlede kerneopgave, og skal forstås som en del af et fælles ansvar på tværs af organisationen.

Kontrolgruppen arbejder ved at identificere og rette op på forhold, hvor der er sket uretmæssige udbetaling(er), herunder at oprette tilbagebetalingskrav, når loven tilsiger det.

Kontrolgruppen træffer, i tæt dialog og samarbejde med borgerens rådgiver i den relevante afdeling, selvstændigt afgørelser i kontrolsagerne. Dialogen med rådgiverne er vigtig, da kontrolarbejdet ofte berører borgerens samlede situation. Samarbejdet sikrer, at afgørelser træffes på et solidt og oplyst grundlag, og at der samtidig tages hensyn til borgerens øvrige forløb i kommunen.

Kontrolgruppens mandat forpligter til at balancere mellem myndighed og forståelse, hvor gruppen både skal håndhæve loven og bidrage til, at borgerne oplever retfærdighed og gennemsigtighed i processen.

Kontrolgruppens indsats spænder fra forebyggelse til opfølgning og tilbagebetaling, og de arbejder systematisk med både proaktive og reaktive kontroller. Det er desuden en naturlig del af opgaven at gå tilbage i tid og afdække tidligere udbetalinger, hvis der er sket fejl. At rette op på fortidige fejl er et spørgsmål om ansvarlighed i forhold til lovgivers hensigt, og handler ligeledes om at sikre, at kommunen kan stå på et solidt økonomisk og juridisk grundlag – og at borgerne behandles lige og retfærdigt.

Efter Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal en person, der modtager en
social ydelse, oplyse om ændringer, der kan have betydning for den hjælp denne modtager. En
forudsætning for at borgeren kan overholde sin oplysningspligt er, at myndigheden har vejledt om,
hvilke oplysninger der kan have indflydelse på beregning af borgerens ydelse.

Opfylder borgeren ikke sin oplysningspligt, kan konsekvensen være, at borgeren skal betale den
modtagne ydelse tilbage.

Borgeren kan også risikere at blive politianmeldt og straffet for groft uagtsomt bedrageri eller efter
straffelovens bedrageribestemmelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget:

• Godkender det vedlagte oplæg til rammesætning af Kontrolgruppens arbejde
• Sender punktet til orientering for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

• Rammesætning af Kontrol-gruppens arbejde

Administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

21 : Hvordan kommer vi videre fra byrådsseminaret?

Sagsnr: 25-004654

Økonomi- og Koordinationsudvalget skal drøfte og beslutte, hvordan vi politisk og administrativt arbejder videre med byrådets signaler om visionen og store komplekse opgaver efter byrådsseminaret den 27. februar 2026 i Laugesens Have. Administrationen har sammenskrevet signalerne fra byrådsseminaret. (se bilag 1)

Visionen

Signaler om visionen:

Selve visionen er fortsat god og dækkende og skal derfor ikke ændres grundlæggende, men der bør kigges på den bagvedliggende tekst med henblik at understrege væsentligheden af borgerinvolvering. Det blev nævnt, at man ikke ønskede en meget omfattende proces.

På baggrund af disse signaler foreslår administrationen en forholdsvis kort politisk proces:

Økonomi- og Koordinationsudvalget giver signaler til eventuel justering af den bagvedliggende tekst til visionen på dets møde den 27. april 2026. På baggrund heraf udarbejder administrationen et konkret oplæg til godkendelse i Økonomi- og Koordinationsudvalget og til efterfølgende godkendelse i Byrådet.

Store komplekse opgaver 

Byrådet gav en række signaler i forhold til, hvilke vigtige store komplekse opgaver man i fællesskab ønsker at have særligt fokus på i de kommende år. Det skal i første omgang besluttes, hvilke opgaver Byrådet i fællesskab ønsker at have særlig fokus på i de kommende år. 

Direktionen foreslår, at Økonomi- og Koordinationsudvalget forholder sig til dette spørgsmål den 27. april 2026. Direktionen vil til dette møde udfolde signalerne fra byrådsseminaret den 27. februar.

Efterfølgende vil sagen blive oversendt til drøftelse i Byrådet. 

Politisk retning i de politiske udvalg

Alle politiske udvalg har behov for at sætte politisk retning inden for hver deres fagområder - f.eks. inden for skoleområdet, ældreområdet, naturområdet og andre områder. Det kan udvalgene gøre via f.eks. politikker eller politiske pejlemærker. Det forrige byråd har vedtaget en række politikker, som gælder frem til april 2027. Administrationen foreslår, at processen med at sætte ny retning påbegyndes i udvalgene efter sommerferien. Som et led i denne drøftelse kommer udvalgene også til at tage stilling til, hvordan eksterne interessenter inddrages. 

Direktionen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender den skitserede proces.

Ingen bilag.

Direktionens indstilling godkendt.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

22 LUKKET PUNKT: Renovering

Sagsnr: 26-006642

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

23 LUKKET PUNKT: Aftale

Sagsnr: 26-000188

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

24 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Jens Jensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

25 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.