Dagsorden: 23. november 2026 kl. 08:30

Mødelokale 7, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Økonomi- og Koordinationsudvalget

Deltagere

  • Susanne Kristensen
  • Casper B. F. Jensen
  • Mads Fuglede
  • Jens Jensen
  • Lone Andersen
  • Lennart Qvist
  • Søren Møller Christensen
  • Kristian Andersen
  • Niels Rasmussen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Budgetlægningsprocedure 2028 - 2031

Sagsnr: 26-019159

Sagsfremstilling

Budgetlægningsproceduren for perioden 2028 - 2031 sendes hermed til drøftelse og godkendelse.

Den vedhæftede budgetlægningsprocedure omhandler budget 2028 - 2031, og de økonomiske opmærksomhedspunkter, det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen frem mod budgetseminaret i august 2027. Herunder indeholder budgetlægningsproceduren ligeledes oplæg til processen og retningslinjerne for udmøntning af sparekataloget. 

Budgetlægningsproceduren indeholder forslag til procedure for: 

  • fastsættelse af budgetrammer
  • proces og retningslinjer for sparekatalog
  • borgerinddragelse
  • proces for udarbejdelse af nye tiltag på drift og anlæg
  • inddragelse af MED
  • politisk behandling af budgettet
  • hvad sker der efter budgetvedtagelsen
  • overordnet tidsplan

Økonomisk politik

Budgetproceduren bygger videre på de samme økonomiske målsætninger, som budget 2027: 

  • Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes. 
  • Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifterne overholdes. 
  • Der budgetlægges ikke med kassetræk.
  • Kassebeholdningen efter kassekreditreglen ekskl. deponeringer skal være minimum 250 mio. kr. - det vil sige fortsat fokus på robust økonomi. 

Den økonomiske situation

Der er fortsat flere usikkerheder i de kommende år, som har betydning for kommunens økonomi og budgetlægning. 

I forhold til kommunens indtægter, så er der en ny finansierings- og udligningsreform fra 2029, som kommunen endnu ikke kender konsekvenserne af. Derudover er kommunen sat i udsigt, at der sker en kompensation af de efterreguleringer på grundskyld, som kommunen har og er i gang med at udbetale vedr. 2021-2023 til borgere og virksomheder. Kommunen har i den forbindelse budgetlagt med indtægter på 45 mio. kr. i 2028. Beløbet er meget usikkert, og der er stor risiko for, at kompensationen først udbetales senere. Omvendt er det usikkert, om kommunen kompenseres for den bagudrettede udgift vedrørende deltidsdommen, og det er uklart, om det beløb, som er reserveret i budget 2027 rækker.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i de seneste år haft befolkningstilbagegang. Det har betydning for både kommunens indtægter og udgifter, hvorfor befolkningsudviklingen følges tæt i relation til kommende befolkningsprognose og de økonomiske konsekvenser heraf. 

Summen af indtægter og planlagte udgifter betød i udgangspunktet, at kassebeholdningen i budget 2027 blev uholdbar lav. Derfor blev der dels gennemført store reduktioner på anlægsprojekter, ligesom der blev forudsat en besparelse på driften, som skal udmøntes i budget 2028. Nærværende proces skal understøtte dette. 

Budgetrammer

Driftsbudget

Budgetrammerne er opgjort som tidligere. Der er taget udgangspunkt i det vedtagne budget 2028 samt overslagsårene, hvor budget 2031 er en kopi af 2030. Der er indarbejdet enkelte budgetkorrektioner i driften jf. afsnit 4 i budgetlægningsproceduren. Korrektionerne handler primært om, at 2031 ikke skal være en præcis kopi af 2030 og vedrører:

  • Tilpasning af lønbudget i 2031 vedrørende Grøn Trepart
  • Budget til ældrerådsvalg (2029)
  • Refusioner på beskæftigelse i 2031
  • Vinterlys (budgetlægges kun i lige år)  

Hen over sommeren 2027 udarbejdes de sædvanlige korrektionsforslag til rammerne vedrørende demografi-regulerede områder. En ny metode for regulering af budget til mellemkommunale betalinger på ældreområdet forventes forelagt Økonomi- og Koordinationsudvalget i maj 2027, som et tillæg til budgetproceduren.

Anlægsbudget

Budgetrammerne på anlæg udgør overslagsårene fra det vedtagne budget 2027. For 2031 er anlægspuljer i 2030 videreført i 2031, mens der er tilført midler i 2031 for projekter, hvor der i budgetvedtagelsen for budget 2027-2030 blev forudsat midler efter 2030. Oversigt fremgår i budgetprocedurens afsnit 8.

Proces

Administrationen lægger med nærværende budgetprocedure op til at arbejdet med budget 2028 igangsættes i fagudvalg i december 2026, hvilket er noget tidligere end sædvanligt. Det er med henblik på bedre tid til både drøftelser af forslag til udmøntning af sparekataloget. 

Med undtagelse af denne tidligere igangsættelse og behovet for at udmønte sparekataloget foreslås processen at være lig sidste år. I forbindelse med inddragelsen af fagMED i foråret kan de eventuelt komme med forslag til udmøntning af kataloget. FagMED kan jf. sædvanlig tidsplan i juni måned kommentere de konkrete forslag, som indgår i budgetdrøftelserne.

Processen indeholder et temamøde i Byrådet ultimo maj 2027. Det nærmere program fastlægges senere. Det kan være om udvalgte emner fra sparekataloget, eller tværgående processer. Det vil i den forbindelse være relevant, hvis alle fagudvalg har haft en første drøftelse af forslag til udmøntning af kataloget, herunder eventuelle forslag fra de politiske partier. Det foreslås, at forslag fra de politiske partier sendes til Økonomi ultimo februar, så alle partier kan bidrage også på udvalg de ikke selv er repræsenterede i. Administrationen vil herefter beregne og kommentere disse forslag, så de kan indgå i fagudvalgets drøftelser og eventuelt også i fagudvalgets forslag til sparekatalog. Hvis fagudvalget ikke ønsker at fremme forslaget, vil det fortsat indgå i budgetdrøftelserne som et politisk forslag.

Sparekatalog

For at sikre et reelt politisk prioriteringsrum foreslås det, at udarbejde et katalog, der overstiger det nødvendige sparekrav. Derfor anbefales det, at udarbejde et katalog med forslag for hhv. 50 mio. kr. i 2028 og 100 mio. kr. fra 2029.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes forslag til drøftelse i de enkelte udvalg ud fra serviceudgifternes fordeling. Forslag på udgifter, der ikke er serviceudgifter, kan ligeledes bidrage til kataloget, da udfordringen primært er finansiel.

Fordelingen af de 50 og 100 mio. kr. kan ses i afsnit 5.3 i budgetlægningsproceduren. 

Borgerinvolvering

I budgetlægningsproceduren fremgår forskellige typer af borgerinvolvering jf. afsnit 5.5. Økonomi- og Koordinationsudvalget skal med baggrund heri drøfte hvorvidt der ønskes borgerinvolvering, og hvordan. 

Afsnittet i budgetlægningsproceduren om borgerinvolvering vil blive tilrettet efter Økonomi-og Koordinationsudvalgets drøftelse og beslutning.

Nye driftsforslag

Alle fagudvalg kan fremsende nye driftsforslag. Der kan være forslag om justeringer af service (udvidelser), budgettilpasninger eller investeringsforslag. Alle driftsforslag skal være ledsaget af kompenserende besparelser indenfor det enkelte fag- eller stabsområde. Det kan eksempelvis være tilpasninger som følge af bedre (udnyttelse af) udbud og indkøb eller effektiviseringer afledt af digitaliseringstiltag. De kompenserende besparelser ligger ud over spareforslagene til sparekataloget. 

Forudsætningerne i budgetlægningsproceduren lykkedes kun, hvis alle fagudvalg tilslutter sig beslutningen om, at alle nye driftsforslag skal ledsages af kompenserende besparelser, som ligger ud over spareforslagene i sparekataloget.

MED-proces

Økonomi- og Koordinationsudvalgets beslutning om budgetlægningsproceduren vil blive fremsendt til fagudvalgene med henblik på udvalgets tilrettelæggelse af egen proces.

Fagudvalgene afholder i udgangspunktet møde med de relevante FagMED i marts/april måned. Økonomi- og Koordinationsudvalget holder møde med AdministrationsMED og HovedMED. Udvalgene indhenter høringssvar fra FagMED til de forslag, som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaet, men det fremsendte høringssvar vedlægges budgetmaterialet. Der er ingen formkrav til høringssvar. 

Jane Henriksen og Thomas Andersen deltager under behandlingen af punktet. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Servicerammen er ét-årig. Ringkøbing-Skjern kommune har i 2027 serviceudgifter på 3,239 mia. kr. For budget 2028 udgør serviceudgifterne 3,221 mio. kr.  Det betyder, at der i udgangspunktet (før konsekvenser af økonomiaftalen og før pris- og lønjustering) kan afholdes yderligere 17,6 mio. kr. uden at overskride den forventede serviceramme. Overholdelse af servicerammen i forbindelse med budgetvedtagelsen forventes ikke at blive en problemstilling for Ringkøbing-Skjern Kommune i de kommende år, da det indarbejdede sparekatalog skal realiseres.  

Den vejledende anlægsramme forventes i 2028 at udgøre samme niveau som i 2027 på 164 mio. kr. I budget 2028 er der afsat 167 mio. kr. i bruttoanlægsudgifter mens der i 2029 er afsat 174 mio. kr. Hvis måltallet omkring overholdelse af KL's vejledende anlægsramme skal overholdes, og der skal være plads til ønsker om nye anlægsprojekter, er der behov for prioritering de første par år, som kan frigøre midler og anlægsramme. 

Alle fagudvalg forelægges en liste over alle udvalgets anlægsprojekter for budget 2028-2031, så udvalgene har mulighed for at drøfte eventuel omprioritering af nuværende anlægsprojekter samt ønsker til anlægsprojekter. 

Kassebeholdningen forventes at være 149 mio. kr. ultimo 2030 jf. budgetoverslagsårene i budget 2027. Det er under kommunens målsætning for kassebeholdningen. Overslagsårene er fortsat meget usikre, blandt andet grundet den kommende udligningsreform, som træder i kraft fra 2029.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender det fremsendte forslag til budgetlægningsprocedure for budgetlægningen 2028 - 2031, herunder særligt

  1. at de økonomiske målsætninger videreføres.
  2. at temamødet i Byrådet den 27. maj 2027 vedrører budget 2028-2031.
  3. at er afholdes et ekstraordinært møde i Økonomi- og Koordinationsudvalget mandag den 16. august 2027.
  4. at der udarbejdes sparekatalog på 50 mio. kr. i 2028 og 100 mio. kr. i 2029 med fordeling jf. budgetlægningsproceduren.
  5. hvorvidt der ønskes borgerinvolvering og hvordan. 
  6. at driftsrammerne godkendes.
  7. at de vedtagne anlægsprojekter i budget 2028-2030, samt anlægsprojekter i 2031 jf. budgetlægningsprocedurens afsnit 8 danner udgangspunkt, og at fagudvalgene opfordres til tilbageholdenhed med nye anlægsprojekter. 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Reguleringer vedrørende deltidsdom og OK26

Sagsnr: 26-020782

Sagsfremstilling

Sagen omhandler tre forhold i relation til henholdsvis Deltidsdommen og overenskomstforliget indgået i 2026 mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (OK26). Udgifter relateret til bagudrettet regulering som følge af deltidsommen søges tillægsbevilget med denne sag, idet der dog er tale om et foreløbigt, meget usikkert estimat på udgiften. Endelig opgørelse af den kommunaløkonomiske konsekvens forelægges i 2027. Fremadrettet er deltidsdommen håndteret som den del af OK26. 

Herudover søges tillægsbevilling til to elementer fra OK26 vedrørende konsekvenserne af deltidsdom i 2026, samt udmøntning af overenskomstpuljemidler, herunder midler relateret til deltidsdommen, til friplejehjem og selvejende plejehjem for 2027. 

Deltidsdommen - udgift vedrørende bagudrettet regulering

Den 4. februar 2026 blev det ved faglig voldgift fastslået, at deltidsansatte som udgangspunkt har ret til samme honorering for merarbejde som fuldtidsansatte.

Det betyder, at medarbejdere skal reguleres for honorering af mertimer fra 1:1 til 50 % overtidsbetaling. Reguleringen går 5 år tilbage fra oktober 2025 og renteberegningen går 3 år tilbage. Før dommen var praksis, at deltidsansatte ikke fik overtidstillæg op til normaltid, men først derefter fik overarbejdsbetaling.  

Efterbetalingen medfører væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunen, afhængigt af antallet af berørte medarbejdere og kravets omfang. På landsplan har der været estimater fremme om et samlet omfang på 2,5 mia. kr., hvilket via Ringkøbing-Skjerns Kommunes befolkningsandel giver et beløb på 23 mio. kr. Dette beløb er reserveret i kommunens kassebeholdning i forbindelse med budgetlægningen for 2027. Arbejdet med at sikre de rette udbetalinger er igangsat. Der er tale om en meget stor ekstraopgave i personaleafdelingen, ligesom alle relevante ledere inddrages, da sagerne skal vurderes individuelt i forhold til, om der er vagter/timer, der af forskellige årsager, kan frasorteres og dermed minimere udgiften.

Der er fortsat usikkerhed om de bagudrettede konsekvenser for privat-selvejende institutioner og friplejehjem. Redegørelser herfor vil indgå i den afsluttende bevillingssag i 2027.

Deltidsdommen - udgift i 2026

Der er i forbindelse med OK26 taget højde for de økonomiske konsekvenser af deltidsdommen i 2026. Primært handler det om at personalet generelt skal være ansat på det korrekte timetal, men udbetaling af overtidsbetaling kan ikke helt undgås. I overenskomsten er der derfor afsat 0,12 pct. af lønsummen hertil. Dette er indarbejdet i reguleringen af kommunernes budget fra 2027 og frem, men det udestår at tilføre midlerne i 2026. Derfor søges med denne sag en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til dækning af merudgifterne fra april 2026 og resten af året. Beløbet er tilført kommunen med midtvejsreguleringen.

Selvejende plejehjem og friplejehjem

I forbindelse med kortlægningen og fordelingen af overenskomstmidlerne fra OK26 er administrationen blevet opmærksom på, at selvejende plejehjem samt friplejehjem ikke indgik i fordelingsgrundlaget. Derfor søges en tillægsbevilling på 1,25 mio. kr. i 2027, således de selvejende friplejehjems budgetter reguleres svarende til de lønstigninger, der følger af OK26. Ændringen indarbejdes ligeledes som en teknisk korrektion til budget 2028 og frem. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Den 4. februar 2026 blev der afsagt en principiel kendelse i faglig voldgift om deltidsansattes ret til overarbejdsbetaling.

Kendelsen bygger på EU-Domstolens afgørelser fra oktober 2023 og juli 2024, som fastslår, at deltidsansatte som udgangspunkt ikke må stilles ringere end fuldtidsansatte ved overarbejde.

Den faglige voldgift fastslog på den baggrund, at den hidtidige praksis for overarbejdsbetaling til deltidsansatte er i strid med EU-rettens regler om ligebehandling.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af deltidsdommen omfatter efterbetaling til nuværende og tidligere medarbejdere. De fremadrettede udgifter er indregnet i OK26 og kommunen er tilført finansiering med henholdsvis midtvejsreguleringen i 2026 og bloktilskuddet for 2027. Disse reguleringsbeløb skal dække både kommunale arbejdspladser samt selvejende og friplejehjem. 

Til efterbetaling som følge af bagudrettet deltidsdom er der i budgettet for 2027 taget højde for merudgifter på 23 mio. kr., idet den forventede primokassebeholdning er nedjusteret hermed. Det er uafklaret, om kommunerne kompenseres for denne meget store merudgift ligesom fremadrettede konsekvenser for ændrede takster ved køb i andre kommuner eller private institutioner udestår. Der er nationalt fokus på denne problemstilling.

Fordelingen af de 23 mio. kr. er endnu ukendt, hvorfor de ikke forlods kan fordeles på de relevante udvalg. Dette medfører, at bevillingerne søges til Økonomi- og Koordinationsudvalget, hvorfra de vil blive fordelt til relevante fagudvalg, når de endelige konsekvenser af dommen er kendt. Foruden de 23 mio. kr. vil de 1,9 mio. placeres tillægsbevillingen vedrørende deltidsdom i 2026 ligeledes på Økonomi- og Koordinationsudvalget. 

Midlerne for så vidt angår friplejehjem og de selvejende institutioner fordeles på Social, Psykiatri og Handicap samt Ældre og sundheds udvalget.

Den samlede fordeling på udvalg ses af nedenstående tabel: 

For så vidt den heraf afledte merudgift på serviceudgifter (og dermed overskridelse af servicerammen) er KL i dialog med staten herom. Merudgiften forventes ikke at udløse en sanktion af kommunerne.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at

  • der gives en tillægsbevilling på 23 mio. kr. til Økonomi- og Koordinationsudvalget vedrørende  bagudrettet betaling som følge af deltidsdommen, finansieret af kassen
  • der gives en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til Økonomi- og Koordinationsudvalget til lønregulering vedrørende deltidsdom i 2026 finansieret af kassen med henvisning til OK26 midler som kommunen har modtaget ved midtvejsregulering i 2026
  • der gives en tillægsbevilling på 1,25 mio. kr. til fordelt på Ældre- og Sundhedsudvalget og Social- Psykiatri og Handicapudvalget jf. sagsfremstillingen til lønregulering vedrørende overenskomstmidler og herunder deltidsdom i 2027 til selvejende plejehjem samt friplejehjem finansieret af kassen med henvisning til bloktilskud modtaget for 2027
  • regulering af budget til selvejende plejehjem samt friplejehjem fra 2028 og frem indarbejdes som teknisk korrektion i budget 2028
  • der fremlægges en samlet økonomisk opgørelse med eventuel supplerende tillægsbevilling i løbet af 2027

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Godkendelse af spildevandstakster for 2027

Sagsnr: 26-021396

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S (ledningsnettet) har efter bestyrelsens godkendelse fremsendt takstblad 2027 til godkendelse hos kommunen.

Byrådets skal godkende taksterne, idet Byrådet i henhold til Vandsektorloven skal sikre, at spildevandstaksterne er lovligt fastsat i forhold til vandsektorloven og selskabets betalingsvedtægt. Godkendelsen skal ske med virkning fra 1. januar 2027.

Generelt er stigningen i de faste afgifter og tilslutningsbidraget på niveau med sidste år, mens de forbrugsafhængige variable takster falder ganske betydeligt ift. sidste år.

For Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S er der en stigning på 2,6 % på den årlige faste afgift pr. spildevandsstik i forhold til 2026. Stigningen 2025-2026 var på 3,1 %. Spildevandstakster er vedlagt som bilag 1.

Vandafledningsbidraget takst 1 (forbrug op til 500 m3) falder med 25,6 % i forhold til 2026. I 2025-2026 var der en reduktion på 10 %. For erhvervskunder jf. trappemodellen takst 2 (forbrug mellem 500 og 20.000 m3) og takst 3 (forbrug over 20.000 m3) er faldet også på 25,6 %. I 2025-2026 var der en reduktion på 10 %

For Ringkøbing Spildevand A/S er tilslutningsbidraget indeksreguleret, hvilket giver en stigning i 2027 på 2,9 %, samme stigning som 2025-2026. Den faste årlige afgift pr. stik stiger med 3 %. Stigningen 2025-2026 var på 2,9 %. Der er en forøgelse på i vandafledningsbidraget på 6,9 % i forhold til sidste år. I 2025-2026 var der et fald på 4 %

For erhvervskunder jf. trappemodellen takst 2 (forbrug mellem 500 og 20.000 m3) og takst 3 (forbrug over 20.000 m3) forøges taksten ligeledes med 6,9 %. I 2025-2026 var der en reduktion på 4 %

Prisen for tømningsordningen for septisk slam reguleres ikke i forhold til 2026.

Budget og resultatopgørelse for spildevand og renseanlæg er vedlagt som bilag 2 og 3.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. samt,

Bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v.

Økonomi

De nye takster medfører ingen økonomiske konsekvenser for Ringkøbing-Skjern Kommune ud over kommunens egenbetaling for afledning af spildevand og vejbidrag.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet,

  • at Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S´ takstblad for 2027 godkendes og
  • at det godkendes, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til vandsektorloven. 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Bomidtvest - Skema A for 20 almene boliger på Blomstermarken i Spjald

Sagsnr: 26-022587

Sagsfremstilling

Byrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema A, garantistillelse samt ydelse af kommunalt grundkapitalindskud for 20 familieboliger på Blomstermarken, Spjald. Projektets samlede anskaffelsessum er budgetteret til 51,562 mio. kr. 

Bomidtvest har den 12. november 2026 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema A
for pågældende projekt.

Projektet omfatter én etape med 20 boliger på samlet 2.080 m², fordelt på:

  • 16 stk. 3-rumsboliger á 102 m²
  • 4 stk. 4-rumsboliger á 112 m²

Lejeniveauet forventes gennemsnitligt at være 1.010 kr. pr. m² for det første driftsår. 

Projektet er omfattet af lokalplan 530 og tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2025-2037. Boligerne er projekteret til at blive opført som lavenergiboliger med solcelleanlæg på tagene og batterilagring.

Byggeperioden vurderes til cirka 12 måneder med forventet opstart i 2027.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Almenboligloven.

Økonomi

Ved godkendelse af afsøgningen, påtager kommunen sig at yde et grundkapitalindskud til boligforeningen. Herudover vil kommunen skulle stille garanti for boligforeningens realkreditlån. 

Kommunalt grundkapitalindskud:5.156.200 kr. (10 pct. af anlægsudgiften)

Øvrig finansiering af anlægsudgift:

 

88 pct. realkreditlån

2 pct. beboerindskud

Kommunal garantistillelse:

 

30.958.320 kr. overfor Nykredit (68,26 pct. af lånet)

Effektvurdering

Godkendelse af ansøgningen er afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri. 

Opførelsen af nye almene boliger i Spjald vil understøtte bosætningen uden for centerbyerne. Projektet bidrager til Kommunens strategiske mål, om at sikre levende landsbyer og attraktive samfund i hele kommunen. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at:

  1. Godkende skema A for 20 almene boliger på Blomstermarken i Spjald
  2. Godkende kommunalt grundkapitalindskud på 5,156 mio. kr.
  3. Godkende kommunal garantistillelse på 30,958 mio. kr.
  4. Godkende gennemsnitlig husleje på 1.010 kr. pr. m²
  5. Give administrationen bemyndigelse til at godkende skema B, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i projektet efter Byrådets godkendelse

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Forslag til takster pr. 1. januar 2027 på Klima-, Miljø- og Naturudvalgets skattefinansierede område

Sagsnr: 26-019182

Sagsfremstilling

Administrationen sender hermed forslag til gebyr og timepriser på Klima-, Miljø- og Naturudvalgets skattefinansierede område pr. 1. januar 2027.

Jordflytnings- og anvisningsgebyr:
Gebyret opkræves af virksomheder der anmelder flytning af jord eller, hvor kommunen anviser håndtering af deres affald. Der opkræves et opstartsgebyr på 900 kr. inkl. ½ times sagsbehandling. Efterfølgende sagsbehandling opkræves med en timepris på 746 kr.

Affaldstilsyn:
Kommunen udfører fysisk affaldstilsyn med miljøgodkendte virksomheder og øvrige virksomheder. Der opkræves et gebyr for tilsynet og sagsbehandlingen, og timeprisen er her beregnet til 746 kr.

Miljøtilsyn:
Kommunen opkræver gebyr for udarbejdelse af miljøgodkendelser og udfører fysisk miljøtilsyn med miljøgodkendte virksomheder og øvrige virksomheder. Der opkræves et gebyr for de omkostninger der er forbundet med dette, og timeprisen er her beregnet til 746 kr.

Samlet gebyr- og timepris fremgår af nedenstående oversigt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Miljøbeskyttelsesloven.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at taksterne baserer sig på de forventede faktiske omkostninger der er forbundet med opgaven. Det drejer sig bl.a. om løn- og personaleomkostninger, administrationsomkostninger, fællesomkostninger og overhead. Stigningen i taksterne skyldes derfor forventede stigende omkostninger på alle områder.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller at, Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi -og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til gebyr og timepriser pr. 1. januar 2027.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget 03-11-2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Deltagelse i KLs demokratiprojekter.

Sagsnr: 26-021340

Sagsfremstilling

Kommunernes Landsforening (KL) har igangsat et strategisk arbejde om Demokrati og Sammenhængskraft i denne byrådsperiode. Vi har mulighed for at byde ind på et eller flere projekter – både på det politiske og det administrative niveau. Chefforum har drøftet kommunens eventuelle deltagelse og anbefaler især tre projekter. Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagelse.  

Der er frist for tilmelding/interessetilkendegivelse den 21. december 2026.

Chefforums anbefaling

Chefforum har drøftet kommunens muligheder for at deltage i projekterne. Chefforum vurderer generelt, at der er tale om vigtige og relevante temaer. Samtidig er det væsentligt at overveje, hvor mange projekter vi har ressourcer til at indgå i.

De tre projekter omhandler temaer, som vi allerede arbejder med eller er berørt af, og som også fremover vil være en del af kommunens opgaver eller fokusområder. En eventuel deltagelse vil derfor kunne tænkes sammen med eksisterende eller planlagte aktiviteter.

Chefforum anbefaler tre projekter:

  • Borgerinddragelse i kommunerne. Inddragelse af borgerne indgår i mange forskellige sammenhænge og med forskellige formål i kommunens opgaveløsning. Deltagelse i projektet kan give mulighed for at få inspiration fra andre kommuner og mulighed for at styrke dialogen og udvikle nye måder at skabe engagement, medejerskab og tillid til de demokratiske processer. I forbindelse med den kommende budgetproces kan inddragelse af civilsamfundet for eksempel blive relevant. Link til beskrivelse af projektet: https://www.kl.dk/politik/demokrati-og-sammenhaengskraft/projekter/borgerinddragelse-i-kommunerne
  • AI-genererede klager i borger-myndighedsrelationen. Projektet er relevant, fordi flere fagområder i stigende grad oplever at modtage meget omfattende AI genererede klager fra borgere, som vi skal forholde os til. Det er tidskrævende, det fører sjældent til væsentlig yderligere oplysninger til sagen, og det kan udfordre relationen mellem borgere og forvaltningen. Link til beskrivelse af projektet: https://www.kl.dk/politik/demokrati-og-sammenhaengskraft/projekter/ai-genererede-klager-i-borger-myndighedsrelationen
  • Virksomhedernes betydning for lokal sammenhængskraft. Vi har allerede et udbredt samarbejde med vores virksomheder og råd. Deltagelse i dette projekt kan være med til yderligere at udvikle samarbejdet og være med til at hente inspiration til, hvordan virksomheder kan inddrages aktivt i udviklingen af lokale udfordringer - for eksempel inden for arbejdskraft, bosætning, integration og socialt ansvar. Link til beskrivelse af projektet: https://www.kl.dk/politik/demokrati-og-sammenhaengskraft/projekter/virksomhedernes-betydning-for-lokal-sammenhaengskraft

Om KLs demokratiprojekt

KL's initiativ skal styrke og udvikle det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft i samarbejde mellem KL, kommunerne og andre samfundsaktører. Formålet er at udvikle og afprøve metoder og samarbejdsformer, der kan gøre lokaldemokratiet mere tilgængeligt og give flere borgere mulighed for at engagere sig i lokale fællesskaber og beslutninger.

Kommunerne kan deltage i en række projekter der er samlet under tre hovedspor:

  • Demokratisk kultur
  • Lokal sammenhængskraft
  • Lokalt repræsentativt demokrati

Man kan læse mere om projektet og de enkelte projekter her: https://www.kl.dk/politik/demokrati-og-sammenhaengskraft/projekter

Den videre proces

Den 21. december 2026 er frist for tilmelding eller interesse tilkendegivelse for kommunens deltagelse under forbehold for endelig politisk godkendelse.

Såfremt Økonomi- og Koordinationsudvalget vælger at arbejde videre med opgaven, foreslås følgende proces:

November:

Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter konkret hvor mange og hvilke konkrete projekter kommunen kan deltage i og indstiller til godkendelse i Byrådet.

December:

Byrådet træffer beslutning om deltagelse.

Herefter tilrettelægges den konkrete politiske og administrative deltagelse i de valgte projekter, herunder den interne koordinering.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkeninger.

Økonomi

Deltagelse i et eller flere projekter vil naturligt kræve tidsmæssige ressourcer på politisk og administrativt niveau. Eventuelle økonomiske udgifter kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Effektvurdering

Deltagelse i et eller flere projekter kan give kommunen ny viden og inspiration samt mulighed for at udvikle og afprøve nye metoder og samarbejdsformer. På længere sigt kan det bidrage til at styrke det lokale demokrati og sammenhængskraften i kommunen. Samtidig giver deltagelsen mulighed for at udveksle erfaringer med andre kommuner, bidrage til udviklingen på nationalt niveau og profilere kommunen som en aktiv medspiller i udviklingen af lokaldemokratiet.

Indstilling

Chefforum indstiller, at

- Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter KLs demokratiprojekt og kommunens deltagelse i et eller flere projekter, og

- indstiller til godkendelse i Byrådet den 8. december 2026. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Personalepolitisk redegørelse 2026

Sagsnr: 26-006079

Sagsfremstilling

Personale og Digitalisering fremsender hermed den personalepolitiske redegørelse 2026 til orientering.

Den personalepolitiske redegørelse er et HR-værktøj, der samler organisatorisk viden om de HR-forhold, der ligger til grund for personalepolitiske tiltag i Personale og Digitalisering.

Særlige opmærksomhedspunkter i redegørelsen er:

  • Nærvær/fravær
    • Der ses en stigning i antallet af langtidsfriske, som er medarbejdere uden sygefravær. De er steget fra 25,0 % i 2024 til 26,3 % i 2025. I 2023 var dette tal 22,3 % (s. 6).
    • Der ses en stigning i andelen af ansatte med maks. 3 sygedage fra 43,8 % i 2024 til 44,3 % i 2025 (s. 6).
    • Sygefraværet er faldet med 0,1 procentpoint fra 5,3 % i 2024 til 5,2 % i 2025 (s. 7).
  • Rekruttering og fastholdelse
    • Gennemsnittet af antal ansøgere pr. stilling er steget fra 10,76 ansøgere pr. stilling i 2022 til 16,2 i 2025 (s. 5).
      • Det er ikke teknisk muligt at opgøre, hvor mange af stillingsopslagene der er genopslag, indholdet i stillingsopslag ændres nogle gange inden det går i genopslag, så målgruppen udvides.
    • Personaleomsætningen er faldet fra 17,9 % i 2023/2024 til 15,7 % i 2024/2025 (s. 24). 
    • Der ses en lille stigning i antal ansatte på fuldtid fra 2024 til 2025, hvilket var hensigten med Trepartsaftalen af december 2023 (s. 22).
    • Antallet af personalereduktioner er faldet i 2025 til 178, hvor det i 2023 var 206 og i 2024 236 (s. 23).
    • Lederomsætningen er faldet markant siden 2023/2024, hvor omsætningen var på 20,4 % og i perioden oktober 2025 til oktober 2026 er på 13,2 % (s. 12).
  • Etnicitet (s.17)
    • Der blev for perioden 2025 til 2028 fastsat et måltal på 5,0% for antal medarbejdere med ikke-vestlig baggrund. I december 2025 udgjorde ansatte med ikke vestlig baggrund 6,73 %, en stigning på 0,78 procentpoint siden december 2024, hvor de udgjorde 5,95 %.
  • Ansættelse på særlige vilkår (s. 15)
    • Andelen af ansatte på særlige vilkår (fleksjob, skånejob o.lign.) er stagnerende på 6,0 % både i 2024 og 2025.
      • Ringkøbing-Skjern Kommune ligger fortsat markant højere end landsgennemsnittet på ansatte på særlige vilkår (s. 17).

 

Jesper Lemming og Gitte Ebbesen fra Personale og Digitalisering deltager i punktet.

Indstilling

Personale og Digitalisering indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Omdannelseslandsbyer

Sagsnr: 26-020303

Sagsfremstilling

Økonomi- og Koordinationsudvalget skal tage stilling til finansiering af en udviklingsproces for to nye omdannelseslandsbyer.

Landdistriktsrådets formand Irvin Christensen og Bjarne Christensen fra Ekstern Udvikling medvirker under fremlæggelsen af punktet.

I 2019 tog Landdistriktsrådet initiativ til at arbejde med omdannelseslandsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byrådet bevilgede 300.000 kr. til ekstern konsulentbistand, og Kloster og Hover blev efterfølgende udvalgt. Begge landsbyer har siden gennemført udviklingsprocesser med gode erfaringer.

En omdannelseslandsby giver mulighed for at arbejde mere fleksibelt med landsbyens fremtidige udvikling end efter de almindelige principper for udvikling i landzone. Det kan blandt andet åbne mulighed for nye placeringer af boliger og mindre erhverv, hvor særlige lokale kvaliteter og udviklingspotentialer taler for det.

Landdistriktsrådet foreslår nu at støtte en tilsvarende proces i to nye landsbyer.

Forud for forslaget har Landdistriktsrådets medlemmer i foråret 2026 gennemført områdemøder i kommunens landsbyer og landdistrikter. Her blev forskellige muligheder og værktøjer til lokal udvikling drøftet.

I forbindelse med områdemøderne har flere landsbyer udtrykt ønske om bistand til lokale udviklingsprocesser. Torsted og No har konkret tilkendegivet et ønske om hjælp til at arbejde mere samlet med deres fremtidige udvikling. I begge landsbyer er der problemstillinger og udviklingsønsker, som vanskeligt kan håndteres gennem enkeltstående initiativer, og som kalder på en bredere proces med kommunal og ekstern bistand. På den baggrund foreslås det at undersøge mulighederne for at arbejde videre med Torsted og No som omdannelseslandsbyprojekter. Erfaringerne fra processerne vil samtidig kunne bidrage med viden, som kan anvendes i arbejdet med andre landsbyer i kommunen.

Torsted ligger naturskønt og består i dag af to bebyggelsesgrupper med et ubebygget område imellem. Lokalt er der ønske om at undersøge, om blandt andet et tæt-lavt boligprojekt kan være med til at skabe en bedre sammenhæng i byen.

I No står byen over for flere større forandringer. Et kommende 2+1-vejprojekt påvirker området, et større areal syd for byen er udlagt til skov, og kommunen har desuden byggegrunde, som har været til salg gennem en længere årrække. Der er derfor behov for at se samlet på byens fremtidige udviklingsmuligheder.

Begge landsbyer har behov for en proces, hvor potentialer, lokale ønsker og planmæssige muligheder ses i sammenhæng, og hvor det undersøges, hvilke udviklingsmuligheder der realistisk kan gennemføres.

Baggrund

Ordningen med omdannelseslandsbyer blev indført i planloven i 2017 og giver kommunerne et særligt redskab til at understøtte udvikling og bosætning i landsbyer og landdistrikter.

En udpegning kan give mulighed for en mere fleksibel afgrænsning af landsbyen og dermed eksempelvis enkelte nye boliger eller mindre erhverv på placeringer, som ellers kan være vanskelige at realisere efter de almindelige landzoneregler. Der er ikke tale om almindelig byudvikling, men om afgrænsede udviklingsmuligheder med udgangspunkt i landsbyens eksisterende kvaliteter og potentialer.

Udpegning af en omdannelseslandsby sker efterfølgende gennem kommuneplanlægningen og forudsætter blandt andet en konkret planfaglig vurdering samt lokal involvering.

Planloven blev ændret med virkning fra 1. januar 2024, så omdannelseslandsbyer kan udpeges i områder både med og uden befolkningstilbagegang. Lovændringen har samtidig givet kommunerne mere fleksible muligheder for at anvende ordningen.

Erfaringerne fra Hover og Kloster vil indgå som kommunens lokale erfaringsgrundlag i arbejdet med Torsted og No.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven blev ændret ved lov nr. 1790 af 28. december 2023 med virkning fra 1. januar 2024. Den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 24 siger nu, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af omdannelseslandsbyer "i områder med eller uden befolkningstilbagegang". Det tidligere krav om, at selve området skulle være i tilbagegang, er altså væk. Den ordlyd står fortsat i den gældende planlov pr. september 2026.

Endnu mere interessant er antallet. I bemærkningerne til lovændringen står udtrykkeligt, at den tidligere begrænsning på op til to omdannelseslandsbyer hvert fjerde år fremover alene gælder for kommuner med befolkningstilvækst. Lovgiver begrundede ændringen med, at ordningen hidtil kun var blevet anvendt i begrænset omfang, og at kommunerne skulle have mere fleksible rammer for landsbyudvikling.

Det er potentielt meget væsentligt for Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har de seneste år haft befolkningstilbagegang; og kommunens aktuelle prognose forventer et yderligere fald frem mod 2036. Efter ordlyden i lovforarbejderne taler det derfor stærkt for, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere er bundet af grænsen på to omdannelseslandsbyer pr. fire år.

Økonomi

Landdistriktsrådet foreslår, at Økonomi- og Koordinationsudvalgets landdistriktspulje bidrager med 350.000 kr. til projektet. Midlerne anvendes til ekstern konsulentbistand lig processen i 2020.

Kassebeholdningen i Økonomi- og Koordinationsudvalgets landdistriktspulje er pr. 1. oktober 2026 ca. 1.650.000 kr. fratrukket disponerede midler.

Effektvurdering

På baggrund af erfaringerne fra Hover og Kloster vurderes det, at udviklingsprocesserne i Torsted og No kan bidrage til nye attraktive bosætnings- og udviklingsmuligheder.

Processerne kan samtidig give erfaringer og inspiration, som kan anvendes i andre landsbyer i kommunen.

Indstilling

Landdistriktsrådet anbefaler:

  • at Økonomi- og Koordinationsudvalgets landdistriktspulje bidrager med 350.000 kr. til projektet under forudsætning af Plan- og Trafikudvalgets godkendelse af initiativet, og
  • at Planafdelingen bidrager med kontakt til ekstern konsulent-assistance, som ved de tidligere processer. Landdistriktsteamet bidrager med fundraising-hjælp til projektet.

 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Opfølgning på Landdistriktspolitikken 2026

Sagsnr: 26-020894

Sagsfremstilling

Økonomi- og Koordinationsudvalget får en status på arbejdet med Landdistriktspolitikken 2023-2027 og den tilhørende handlingsplan for 2025-2027. Den samlede opfølgning på politikkens mål, indsatser og resultater fremgår af bilag 1. Politikken kan ses i sin helhed i bilag 2.

Under dette punkt deltager landdistriktskoordinator Bjarne Christensen og stabschef Thomas Andersen.

Arbejdet i 2026 har blandt andet været præget af etableringen af et nyt Landdistriktsråd. Rådet blev konstitueret i begyndelsen af året og har siden arbejdet med både konkrete lokale projekter og mere tværgående temaer for landsbyerne og landdistrikterne.

Et gennemgående fokus har været dialogen med borger- og sogneforeningerne. Landdistriktsteamet har været i kontakt med alle sogne det seneste år og har besøgt de sogne, der har ønsket dialog om lokale udviklingsbehov. Besøgene har blandt andet ført til opgaver om boliger, lokale udviklingsprojekter, fundraising og støtte til lokale processer. 

De årlige områdemøder har samtidig givet Landdistriktsrådet et samlet billede af en række fælles udfordringer. Her går temaer som bosætning og boliger, mobilitet og trafiksikkerhed, lokale mødesteder, frivillighed og deltagelse i lokale fællesskaber igen. På baggrund af områdemøderne har Landdistriktsrådet besluttet at arbejde videre med flere af temaerne, blandt andet borgerinddragelse.

Landdistriktspuljen har også fyldt i rådets arbejde. I 2026 har rådet behandlet flere ansøgninger om støtte til lokale projekter, blandt andet til legeplads, kulturhistorie, lokale mødesteder og udvikling af faciliteter. Drøftelserne har samtidig ført til, at rådet ønsker at se nærmere på kriterierne for puljen.

Der er fortsat stor efterspørgsel efter hjælp til fundraising og projektudvikling. I efteråret har særligt Nordea-fondens "Vores Egn" givet anledning til mange henvendelser, og både Landdistriktsteamet, FrivilligVest og frivilligkoordinatoren har understøttet lokale initiativer med vejledning og konsulentbistand.

Landdistriktsrådet har desuden haft fokus på at styrke samarbejdet og videndelingen på tværs. Der arbejdes blandt andet med synligheden af rådets arbejde, bedre kommunikation til borger- og sogneforeningerne og et tættere samarbejde mellem landsbyklyngerne. Rådet har også drøftet sin rolle i forhold til større dagsordener som vedvarende energi, den grønne trepart og lokale klimatiltag.

På det fysiske udviklingsområde arbejdes der videre med lokale udviklingsplaner. Indsatsen tilpasses i stigende grad det enkelte lokalområdes behov, blandt andet gennem forskellige typer udviklingsplaner med forskelligt omfang og ambitionsniveau. To sogne har desuden ønsket at arbejde videre med modellen for omdannelseslandsbyer.

Den nuværende landdistriktspolitik gælder for perioden 2023-2027. Administrationen foreslår, at godkendelsen af den kommende landdistriktspolitik udskydes fra den 1. april til den 1. november 2027. Det giver mulighed for at inddrage resultaterne af Byrådets strategiske arbejde om fremtidens erhvervsgrundlag, arbejdskraft og bosætning, som forventes klar i maj 2027. Den tilhørende handlingsplan foreslås færdiggjort inden udgangen af 2027.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Der er ansat 1,5 årsværk i Landdistriktsteamet i Ekstern Udvikling, Viden & Strategi.

Herudover er der afsat midler til Landdistriktspuljen under Økonomi- og Koordinationsudvalget. Puljen anvendes til at understøtte lokale udviklingsprojekter i landsbyer og landdistrikter.

Effektvurdering

Opfølgningen viser overordnet, at borgernes tilfredshed med livet i landsbyer og landdistrikter fortsat ligger på samme niveau som i centerbyerne. 70 procent af borgerne i landsbyer og landdistrikter er tilfredse med deres liv, mens andelen i centerbyerne er 71 procent. 85 procent er trygge ved at færdes i deres nabolag, og 71 procent er tilfredse med det sted, hvor de bor.

Samarbejdet lokalt har fortsat betydning. 66 procent oplever, at samarbejdet mellem borgerne i eget sogn gør en positiv forskel, mens 46 procent oplever, at samarbejdet mellem eget og andre sogne gør en positiv forskel. Begge resultater er på niveau med 2025.

Udviklingen er mere udfordret på befolkningsområdet. Fra 1. januar 2025 til 1. januar 2026 faldt befolkningstallet i landsbyer og landdistrikter samlet med 105 borgere. For kommunen som helhed faldt befolkningstallet med 177 borgere.

Til gengæld er udviklingen i beskæftigelsen positiv. Antallet af beskæftigede i landsbyer og landdistrikter steg fra 8.534 i 2025 til 8.702 i 2026. Siden 2020 er antallet steget med 10 procent.

På infrastrukturområdet er 80 procent af borgerne i landområderne tilfredse med den måde, de kommer rundt på, mens 74 procent er tilfredse med adgangen til naturen. Bredbåndsdækningen vurderes samtidig som god, og kun omkring 200 adresser er fortsat berettigede til støtte fra bredbåndspuljen. Ca. 2.700 adresser har fået støtte til etablering af bredbånd i de seneste år.

Indstilling

  1. tager opfølgningen på Landdistriktspolitikken 2023-2027 til efterretning.

  2. godkender, at fristen for godkendelse af den nye landdistriktspolitik udskydes fra den 1. april til den 1. november 2027, så resultaterne af Byrådets strategiske arbejde kan inddrages.

  3. godkender, at handlingsplanen til den nye landdistriktspolitik færdiggøres inden udgangen af 2027.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

11 LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 26-023111

Kopier link til punktet  -   Print

12 LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 26-013279

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing