Referat: 27. januar 2026 kl. 13:00

Lok. 1.8 Dækket, Smed Sørensens Vej 1, Ringkøbing
Plan- og Trafikudvalget

Deltagere

  • Ole Kjær
  • Irene Lund Pedersen
  • Henrik Hammelsvang
  • Gert Skov Henriksen
  • Niels Rasmussen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Plan- og Trafikudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Introduktion til udvalgsarbejdet

Sagsnr: 25-027305

Sagsfremstilling

Introduktion til udvalgsarbejdet i udvalget.

  1. Præsentation af overordnede forventninger til og rammer for udvalgsarbejdet
    1. Overordnede forventninger til udvalgsarbejdet
    2. Praksis i forhold til de enkelte udvalgsmøder
  2. Udvalgets ressortområde - udvalgets opgaver jfr. Styrelsesvedtægten
  3. Rammesætning af udvalgsarbejdet, dvs. arbejdsfordelingen mellem Byråd og stående udvalg, forvaltnings-retslige principper mv.
  4. Orientering om udarbejdelse af forslag til kompetencedelegation fra udvalg til administration
  5. Orientering om udvalgets budget og økonomi
  6. Orientering om udvalgets strategier og politikker og hvordan de udmøntes
  7. Introduktion af Land, By og Kultur herunder
    1. Organisering
    2. hovedområder
    3. kerneopgaven
  8. Status og udfordringer
  9. Det gode samarbejde mellem udvalget og administrationen
  10. Mødekalender, herunder drøftelse af forslag til introduktion af udvalget i 2026 og eventuel yderligere mødeaktivitet - for eksempel institutionsbesøg eller temamøder

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at punktet drøftes.

BilagBeslutning

Plan- og Trafikudvalget drøftede punktet.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Forretningsorden for Plan- og Trafikudvalget

Sagsnr: 25-026833

Sagsfremstilling

I medfør af styrelseslovens § 20, stk. 3, fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.

Forretningsordenen beskriver blandt andet reglerne for, hvordan møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder. Forretningsordenen beskriver ligeledes, hvordan beslutninger træffes. Herudover beskriver forretningsordenen også regler om habilitet og tavshedspligt.

Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kræver vedtagelse i to på hinanden følgende ordinære møder.

Bemærkninger til udkastet
I forhold til den tidligere forretningsorden for udvalget adskiller udkastet sig på følgende punkter:

  • § 5 - mødeledelse: Den nye § 5 fastsætter, at udvalgsformanden kan fravige dagsordenens rækkefølge, og at udvalget – hvis ét medlem ønsker det – kan kræve afstemning herom. Det præciseres også, at der ved mødets begyndelse kan anmodes om overflytning af punkter mellem den åbne og lukkede del af dagsordenen. Bestemmelsen svarer til formuleringen i normalforretningsordenen.
  • § 9, stk. 3 - undtagelsesvis virtuel deltagelse: Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver mulighed for virtuel deltagelse i udvalgsmøder, når et medlem er forhindret i fysisk fremmøde. Det vil fremgå af beslutningsprotokollen, hvis et medlem deltager virtuelt.

  • § 10 – præcisering om standsningsret: I udkastet er det præciseret, at hvis et udvalg har pligt til at træffe afgørelse i en sag i henhold til lovgivningen, kan sagen ikke indbringes for Byrådet gennem standsningsretten. Denne præcisering er allerede fastlagt i styrelsesloven og er medtaget af hensyn til læserens forståelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Efter § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fastsætter udvalgene selv sin forretningsorden. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget sender sagen videre til udvalgets næstkommende møde med henblik på vedtagelse.

BilagBeslutning

Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Introduktion til fagområderne Plan samt Vej og Park

Sagsnr: 26-000945

Sagsfremstilling

Administrationen giver en kort overordnet introduktion til fagområderne Plan samt Vej og Park, hvor indholdet - herunder det politiske råderum - er målrettet de førstkommende sager, der behandles i udvalget.

Afdelingsleder Ann Bjerrehøj og afdelingsleder Kristian Korsholm vil forestå forelæggelsen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Plan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Forventning til budget 2026, Plan og Trafikudvalg

Sagsnr: 25-027599

Sagsfremstilling

Formålet med denne dagsorden er at orientere udvalget om forventningerne til budget 2026.

Der er i 2026 afsat et netto driftsbudget på i alt 146,876 mio. kr. Der forventes et samlet merforbrug på 0,638 mio. kr. i forhold til det oprindelige afsatte budget. jf. nedenstående oversigt:

Udvalget kan disponere over anvendelse af overførte driftsmidler fra 2025. Afhængig af hvordan midlerne prioriteres anvendt vil dette have betydning for om det oprindelige budget overholdes. Dette medtages på de månedlige budgetopfølgninger.

Natur, Land- og vand:
Området består drift og vedligehold af rekreative områder og anlæg som parker, legepladser, strande mv. Budgettet forventes overholdt.

Havne:
Budgettet anvendes til drift- og vedligehold af de kommunale havne i Ringkøbing, Bork og Stauning. Der forventes et mindre forbrug i 2026 på 0,3 mio. kr. Mindre forbruget i 2026 findes ved, at omkostningerne til oprensning af sejlrenderne i 2026 finansieres af den afsatte anlægspulje. Mindre forbruget skal finansiere et forventet underskud på 0,3 mio. kr. i 2025.

Beredskab:
Budgettet anvendes til kommunens andel af driften af Brand & Redning MidtVest. Der er i 2026 godkendt ekstra bevillinger til leasing af tankbiler, drift og implementering af robotteknologi mv. Det forventede merforbrug på 0,938 mio. kr. finansieres af et forventet akkumuleret mindre forbrug i 2025 på 0,938 mio. kr., der overføres til 2026.

Trafik- og veje:
Budgettet anvendes til drift- og vedligeholdelse af kommunens veje, p-pladser, stier, fortove mv., herunder asfalt, vinterbekæmpelse, vejafvanding, vejbelysning, vejplanlægning mv. Herudover anvendes budgettet til drift af kommunens Vej & Park, samt kollektiv trafik.

Det forventes, at det samlede budget som udgangspunkt holder. Den største potentiel udfordring kan blive vinterkontoen. Som vinteren udvikler sig pt. er det ikke sikkert, at budgettet for 2026 holder. Der forventes dog overført et akkumuleret mindre forbrug på 2,9 mio. kr. fra 2025, som kan være med til at dække en eventuel merudgift på området. Udviklingen på området følges nøje i forbindelse med de månedlige opfølgninger.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Plan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Bygningsforbedringsudvalget

Sagsnr: 25-024739

Sagsfremstilling

Valg af medlemmer samt stedfortrædere til Bygningsforbedringsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029. Medlemmerne behøver ikke være medlem af byrådet.

Byrådet kan efter reglerne i byfornyelseslovens kapitel 4 yde nærmere angiven støtte til bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger og kan i den sammenhæng nedsætte et bygningsforbedringsudvalg til helt eller delvist varetagelse af disse beføjelser. Et bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer og sammensættes således: 

1) 2 kommunale repræsentanter

2) 2 medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser

3) 1 medlem til varetagelse af bevaringsinteresser

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Byfornyelsesloven kapitel 4, navnlig §§ 30-31, lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at byrådet:

  • vælger to kommunale repræsentanter og to stedfortrædere til bygningsforbedringsudvalget,
  • bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til at foretage valget af de øvrige medlemmer


Konstituerende byrådsmøde 09-12-2025

Niels Rasmussen og Preben Enevoldsen blev valgt (stedfortrædere: Erik Viborg og Bent Brodersen).

Plan- og Trafikudvalget blev bemyndiget til at foretage valget af de øvrige medlemmer.

 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Plan- og Trafikudvalget udpegede Birgitte Tanderup Eybye og Lars Christensen som repræsentanter til varetagelse af grundejerinteresser og Søren Damgaard til varetagelse af bevaringsinteresser.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Nygade 6, 6950 Ringkøbing – Dispensation fra lokalplan vedr. etageantal, materialevalg og parkering

Sagsnr: 25-022894

Sagsfremstilling

Plan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra en række bestemmelser i Lokalplan nr. 267 i forbindelse med ansøgning om til- og ombygning af eksisterende bebyggelse på Nygade 6, 6950 Ringkøbing.

Ansøgning 
Det ansøgte projekt omfatter facaderenovering samt ændring af tagkonstruktionen på hovedbygningen ud mod Nygade. Tagkonstruktionen ændres fra fladt tag til saddeltag. Facade- og tagmaterialer ændres til tombak.

Bag hovedbygningen findes i dag en bagbygning i én etage med fladt tag. På denne bagbygning ønskes etableret en ny 1. sal til kontorformål. Oven på den nye 1. sal etableres en tagetage på en del af taget. Tagkonstruktionen på bagbygningen fastholdes som fladt tag.

Tegninger af det ansøgte byggeri fremgår af bilag 1. På bilag 1A vises billeder af den nuværende bygning og illustration af den ansøgte til-og ombygning. 

Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation fra gældende lokalplan med henblik på efterfølgende at kunne ansøge om byggetilladelse til en til- og ombygning af den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Der drives i dag bankvirksomhed på 1. sal i ejendommen. Banken har behov for at udvide de nuværende kontorarealer og har på denne baggrund ansøgt om dispensation fra lokalplanen til det ansøgte projekt.

Ejendommen er beliggende inden for Lokalplan nr. 267.

Der søges om dispensation fra følgende bestemmelser i Lokalplan nr. 267:

  • § 5.4 – Etageantal

  • § 6.5 – Tagmaterialer

  • § 6.8 – Facadematerialer

  • § 8.2 – Parkeringskrav

  • § 9.2 – Synligt ventilationsanlæg 

Ovennævnte bestemmelser med hele teksten er angivet i bilag 2. 

Ansøgning om dispensation er vedlagt på bilag 3.

Der søges om dispensation til følgende:

I forhold til § 5.4 – Etageantal
Der søges om dispensation til, at det ansøgte byggeri kan opføres i tre etager. Tagterrassen på 2. sal defineres som en hel etage. Ifølge lokalplanens bilag 3 er der i det område, hvor tilbygningen ønskes opført, kun mulighed for byggeri i op til 2½ etage på en del af arealet, mens der på den resterende del alene kan opføres byggeri i én etage.

I forhold til § 6.5 – Tagmaterialer
Der søges om dispensation til at anvende andre tagmaterialer end røde danske vingetegl. Tagkonstruktionen på bygningen mod Nygade ønskes udført i tombakbeklædning, som patinerer og har et mat og afdæmpet udtryk. På bagbygningen ønskes taget udført som fladt tag med tagpap eller tilsvarende materiale.

I forhold til § 6.8 – Facadematerialer
Der søges om dispensation til at anvende tombakbeklædning som facademateriale på bygningen mod Nygade. Lokalplanen angiver, at facademure skal fremstå i blank mur af teglsten, som eventuelt helt eller delvist kan tillades pudset eller vandskuret. 

I forhold til § 8.2 – Parkering
Der søges om dispensation til ikke at etablere 5 ekstra parkeringspladser på egen grund som tilbygningen vil kræve og i stedet købe parkeringspladserne i parkeringsfonden.

Parkeringsbehovet for ejendommen er i dag 23 parkeringspladser jævnfør gældende lokalplan. Eksisterende forhold i dag som må betragtes som eksisterende lovlige forhold er der på ejendommen i dag 6 parkeringspladser.   

I forhold til § 9.2 – Tekniske anlæg
Der søges om dispensation til placering af et nyt ventilationsanlæg som vist på situationsplanen i de vedlagte tegninger i bilag 1. Anlægget integreres ikke i bebyggelsen som angivet i lokalplanen og kræver derfor dispensation.

Administrationens vurdering

Generelt
Administrationen vurderer, at de ansøgte dispensationer ikke er i strid med lokalplanens principper og skønnes at være i overensstemmelse med planens formål om at sikre en udformning af byggeriet, der tilpasses den øvrige bebyggelse i området og giver et godt arkitektonisk samspil med den omgivende bebyggelse. 

Bankvirksomheden, som ønsker at udvide, vurderes at have en positiv effekt på bymidten, da både ansatte og kunder vurderes at bidrage til en levende bymidte i Ringkøbing. Administrationen vurderer derfor, at en udvidelse af banken og dens aktiviteter kan have en positiv effekt på livet i bymidten.

Det ansøgte vurderes ikke at medføre væsentlige indbliksgener eller skyggegener for de omkringliggende ejendomme. Den nye 2. sal på den eksisterende bagbygning er placeret i en afstand på ca. 20 meter fra naboejendommenes opholds- og friarealer. Den nærmeste nabobebyggelse mod nord har endvidere hverken vinduer eller opholdsarealer orienteret mod det ansøgte byggeri. 

Etageantal
Tagterrassen udgør i følge bygningsreglementet en selvstændig etage, hvilket medfører, at bygningen opføres i 3 etager. Administrationen vurderer, at den ansøgte højde og udformning kan accepteres, idet tagterrassen fremstår som et tilbagetrukket element og derfor ikke visuelt fremstår som en bygning i fulde 3 etager set fra gadeplan. At tagterrassen er tilbagetrukket medvirker samtidigt til at begrænse indblik til nærmeste naboer. 

Materialevalg
Administrationen vurderer, at anvendelsen af metalbeklædning på facade og tag er en arkitektonisk løsning, der er tro mod bygningens originale udtryk fra 1970´erne. Dermed sikres variationen i husenes stilarter, som er karakteristisk for gadebilledet i denne del af Nygade.
Den brune tombakbeklædning giver også en arkitektonisk sammenhæng i materialer med naboejendommen, hvor det samme materiale er anvendt på kviste og tagrender.

Parkering
Administrationen vurderer, at der henset til de fysiske forhold på ejendommen kan accepteres, at der indbetales til parkeringsfonden for 5 parkeringspladser, da det øgede parkeringsbehov ikke kan løses på egen grund. Ejendommen har i dag 6 parkeringspladser. Endvidere bemærkes det, at ejendommen er beliggende i bymidten, hvor området i forvejen er tæt bebygget, og hvor det for anvendelser som bank og butik typisk vil være vanskeligt at opfylde parkeringsbehovet fuldt ud på egen matrikel. Administrationen vurderer samtidig, at parkeringsbehovet kan understøttes via de eksisterende fælles parkeringsarealer i og omkring bymidten, hvor der er mulighed for parkering.

Tekniske anlæg
Administrationen vurderer, at selvom anlægget ikke indgår som en fuldt integreret del af bebyggelsen, er det afskærmet med materialer, som svarer til bygningens facade- og tagmaterialer. Ventilationsanlægget vil derfor ikke være synligt fra vejniveau. På den baggrund vurderer administrationen, at hensigten bag lokalplanens bestemmelse er opfyldt, idet synligt dominerende tekniske anlæg fortsat undgås i lokalplanområdet.

Høringer
Det ansøgte har været i partshøring og naboorientering hos naboer og nærliggende ejendomme. Der er indkommet én indsigelse fra en nabo til det ansøgte, som vedrører indbliksgener og skyggegener fra byggeriet. Administration har i ovenstående afsnit vurderet på skygge- og indbliksgener til naboer.

Indsigelsen er vedlagt som bilag 4.
Ansøgers svar på indsigelsen vedlægges som bilag 5, når dette er modtaget.

Det ansøgte projekt har også været i høring hos Bevaringsforeningen, som udtaler, at de er positivt indstillet over for projektmaterialet. Hele høringssvaret fra Bevaringsforeningen er vedlagt som bilag 6.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 19 stk. 1)

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der er
opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller
tidsbegrænses til maksimalt 3 år

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En dispensation fra lokalplanen til det ansøgte projekt vurderes at understøtte kommunens vedtagne erhvervspolitik 2023-2027, herunder målsætningen om fastholdelse og tiltrækning af virksomheder. Dispensationen muliggør en udvidelse af en eksisterende virksomhed i Ringkøbing Bymidte og bidrager dermed til at styrke erhvervslivet i bymidten.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan- og Trafikudvalget, at der meddeles dispensation fra de ansøgte
bestemmelser i lokalplanen. 

BilagBeslutning

Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Indstilling til Vejdirektoratets cykelpulje 2026

Sagsnr: 26-000930

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenspunktet er, at Plan- og Trafikudvalget tager stilling til, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal ansøge om tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje 2026 til cykelstistrækningen Haunstrupvej/Fjelstervang fra Skolestræde til Haunstrup.

Ansøgningsfristen til Vejdirektoratets cykelpulje 2026 er d. 31. marts 2026. Sagen vedrører alene udvælgelse af cykelsti-strækning til ansøgning om statslig medfinansiering og indebærer ikke beslutning om gennemførelse af anlægsprojektet.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder løbende med at forbedre cykelinfrastrukturen med fokus på trafiksikkerhed, sammenhæng i stinettet og gode forhold for pendlere og skolebørn. Når det vurderes relevant i forhold til udvælgelseskriterierne, søger kommunen statslig medfinansiering gennem Vejdirektoratets Cykelpulje for at øge realiseringsmulighederne for større cykelstiprojekter.

Vejdirektoratets Cykelpulje er en statslig tilskudsordning, hvor kommuner kan søge tilskud til etablering og forbedring af cykelinfrastruktur. Puljen prioriterer projekter, som bidrager til øget cykelpendling, forbedret trafiksikkerhed og bedre sammenhæng i cykelstinettet.

I 2026 åbner Vejdirektoratet for en ny ansøgningsrunde. Projekter vurderes blandt andet ud fra følgende kriterier:

  • Bedre sammenhæng i cykelinfrastrukturen på tværs af kommunegrænser
  • Bedre fremkommelighed på cykelstier og nye cykelstier, der styrker pendling i såvel større som mindre kommuner
  • Flest mulige cykelpendlere får gavn af projektet
  • Forbedring af cykelforhold og sammenhæng på skolevejsnet

Ringkøbing-Skjern Kommune har flere gange tidligere søgt puljen. I 2023 og 2024 blev der ansøgt om tilskud til cykelstiprojektet langs Videbækvej og Skjernvej fra Lundgårdvej til Sønderupvej, men begge ansøgninger blev afslået.

I 2025 blev der ansøgt om tilskud til to skolevejsprojekter i Skjern og Tarm der i særlig grad opfyldte Cykelpuljens kriterier og hvor ansøgningerne blev udarbejdet med ekstern rådgiverbistand. Projektet i Skjern fik tildelt det statslige tilskud på 50 procent svarende til 5,4 mio. kr.

Erfaringerne viser, at både valg af projekter med tydelig effekt for cykeltrafikken og høj kvalitet i ansøgningsmaterialet er afgørende for at opnå tilsagn.

Udvælgelse af projekt

Administrationen tager udgangspunkt i listen over cykelstiønsker (stiønskepuljen), som omfatter både borgerhenvendelser og projekter, administrationen selv anbefaler. Projekterne prioriteres efter objektive kriterier og vurderes herefter i forhold til Vejdirektoratets Cykelpuljes.

Administrationen vurderer, at cykelstistrækningen Haunstrupvej/Fjelstervang fra Skolestræde til Haunstrup i særlig grad opfylder kriterierne for Vejdirektoratets Cykelpulje 2026. Det skyldes især, at strækningen skaber sammenhæng i cykelstinettet på tværs af kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune samt forbedrer skolevejsnettet. Etablering af cykelsti på strækningen har desuden længe været et stort borgerønske, som kun er blevet forstærket efter konsekvenserne af rute 15 projektet er blevet kendt.

Stien anlægges over en strækning på 3,3 km i Ringkøbing-Skjern Kommune og 2,1 km i Herning Kommune.

En ansøgning forudsætter, at Herning Kommune medvirker i projektet, og at administrationen i Herning Kommune kan nå at opnå den nødvendige politiske godkendelse inden ansøgningsfristen.

Såfremt der opnås tilsagn, forventes Vejdirektoratets medfinansiering at udgøre op til 50 procent af anlægsudgifterne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Rådgiverbistand

Rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgning til Vejdirektoratets Cykelpulje kan enten finansieres fra

  1. cykelstipuljen, eller
  2. puljen til følgeudgifter til Rute 15.

Der forventes en udgift på 30.000-50.000 kr.

Anlægsudgifter og tilskud

Omkostningerne for Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af cykelstistrækningen Haunstrupvej/Fjelstervang fra Skolestræde til Haunstrup forventes at ligge på ca. 7 mio. kr., baseret på erfaringspriser for tilsvarende projekter.

Såfremt der opnås tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje på 50 procent, vil det svare til et tilskud på ca. 3,5 mio. kr.

Effektvurdering

Etablering af cykelstier bidrager til at realisere mobilitetspolitikkens målsætninger om at investere i udvikling og vedligeholdelse af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med handicap. Samtidig understøttes målet om at skabe rammer, der gør det lettere og mere naturligt at vælge cyklen som alternativ til egen bil, herunder for skolebørn og pendlere.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter,

  1. at cykelstistrækningen Haunstrupvej/Fjelstervang fra Skolestræde til Haunstrup ansøges om tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje 2026, under forudsætning af at Herning Kommune medvirker i projektet, og i så fald
  2. hvorfra rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgning til Vejdirektoratets Cykelpulje skal finansieres.

BilagBeslutning

Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede, at omkostninger til rådgiverbistand finansieres inden for området.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Orientering om ansøgninger om biogasanlæg, solceller og vindmøller

Sagsnr: 24-016093

Sagsfremstilling

Med denne sag giver administrationen en kort orientering om status for de forskellige typer sager om vedvarende energi (VE), hvor kommunen har modtaget projektansøgning.

Der henvises også til bilag 1, som giver en kortfattet intro til de enkelte projekter. Der henvises desuden til kommunens hjemmeside sologvind.rksk.dk, som løbende opdateres. 

Biogassager

  • Biogasanlæg Novej - Byrådet har i 2025 besluttet, at projektet skal genbehandles pga. en afgørelse om inhabilitet. Økonomi- og Koordinationsudvalget har den 12. januar 2026 truffet beslutning om igangsætning af fornyet planproces.
  • Biogasanlæg Foersom - Kommunen har modtaget ansøgning om udvidelse af eksisterende bioenergianlæg. Der skal indledningsvist træffes politisk beslutning om eventuel igangsætning af planlægning for udvidelsen af biogasanlægget.

Borgersporet - Proces for ansøgte solcelle- og vindmølleprojekter (VE-projekter)

  • Byrådet har den 11. november 2025 vedtaget en ny proces for ansøgte solcelle- og vindmølleprojekter - Borgersporet. Borgersporet har til formål at øge borgernes inddragelse i VE-plansager (se bilag 2 for en beskrivelse af Borgersporet).
  • Byrådet besluttede samtidig, at det nye byråd genbehandler Borgerspor-processen i 2026.

Statslige energiparker

  • Staten har indkaldt nye ansøgninger til statslige energiparker med frist ultimo februar 2026. Kommuner og private VE-udviklere kan ansøge. Sagen kommer til politisk behandling inden udgangen af februar.
  • Statslige energiparker er ikke statslige arealer, men arealer hvor staten lemper den retlige ramme i sager om dispensationer m.v. fra sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen, fredninger, fredskovspligt og sten- og jorddiger.
  • En dispensation vil bero på en konkret vurdering, så bl.a. beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.

    Projekter som har været i bearbejdningsfase med VE-facilitator

    Byrådet besluttede i 2024 at borger- og sogneforeninger kunne søge kommunen om hjælp fra en ekstern VE-facilitator til deres dialog med VE-udvikler.  

    • Fjaldene vind - Projektet blev politisk prioriteret i oktober 2024 og har i 2025 været igennem bearbejdningsfase med VE-facilitator. Sagen skal til politisk behandling om eventuel igangsætning af planlægning for projektet. 
    • Sdr. Vium vind - Projektet blev politisk prioriteret i oktober 2024 og har i 2025 været igennem bearbejdningsfase med VE-facilitator.  Sagen skal til politisk behandling om eventuel igangsætning af planlægning for projektet.
    • Nørhede-Hjortmose - Projektet blev politisk prioriteret i oktober 2024 og har i 2025 været igennem bearbejdningsfase med VE-facilitator. Ansøger ønsker at fastholde et vindmølleprojekt og har tilbagetrukket et solcelleprojekt. Kommunen afventer yderligere tilbagemelding fra ansøger.

    Særligt om Megaton, jf. pressemeddelelse

    • Ptx-projektet er ændret og vil få et andet indhold end tidligere planlagt, jf. GreenGo Energys pressemeddelelse af 22. maj 2025. 
    • Kommunen afventer ansøgers opdatering af projektet. Øvrige solcelle- og vindmølle-ansøgninger er trukket tilbage, på nær vindmøller ved Nørhede-Hjortmose som omtalt ovenfor.

    Projekter som afventer ny VE-proces (Borgersporet)

    • Kjelstrup Sol II - Blev i juni 2025 politisk prioriteret til ny VE-proces. Afventer det ny byråds stillingtagen til Borgersporet og øvrige beslutninger omkring projektet.
    • Heimdal solceller - Blev i juni 2025 politisk prioriteret til ny VE-proces. Afventer det ny byråds stillingtagen til Borgersporet og øvrige beslutninger omkring projektet.
    • Kirsebærmose sol og vind - Blev i juni 2025 politisk prioriteret til ny VE-proces. Afventer det ny byråds stillingtagen til Borgersporet og øvrige beslutninger omkring projektet.

    Øvrige VE-projekter 

    • Genbehandling af seks afventende VE-projekter fra den tidligere VE-ansøgningsrunde af 1. maj 2024. Byrådet har den 17. juni 2025 prioriteret VE-ansøgninger og besluttet, at sagsbehandlingen af afventende projekter skal genoptages medio 2026.
    • Malle-Kvong projektet består af et større vindmølle- og solcelleanlæg, som primært ligger i Varde Kommune. Én vindmølle er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet er politisk igangsat. De politiske behandlinger følger Varde Kommunes proces.
    • VE-projektet Lem Kær afventer en fornyet ansøgning fra ansøger.

    Lovgrundlag og juridisk vurdering

    Ansøgere til biogasanlæg, solceller og vindmøller har ret til at få deres ansøgninger politisk behandlet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger. 

    Effektvurdering

    Biogasanlæg, solceller og vindmøller vil understøtte kommunens klimamål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, blive 100 % fossilfrit område i 2040 og opnå CO2-neutralitet i 2050.

    Biogasanlæg, solceller og vindmøller vil understøtte den grønne omstilling i form af en øget produktion af grøn energi. Anlæggene kan endvidere betyde en erhvervsøkonomisk værditilvækst ved at forædle råstoffer eller udnytte landbrugsjorder med mere profitabel produktion.

    Anlæggene kan give nabogener og i nogle tilfælde medføre nedlæggelse af ejendomme.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

    BilagBeslutning

    Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

    Kopier link til punktet  -   Print

    10 : Ny indmeldingsrunde til statslige energiparker

    Sagsnr: 23-021931

    Sagsfremstilling

    Plan- og Landdistriktsstyrelsen har en ansøgningsrunde, hvor kommuner og private udviklere af vedvarende energiprojekter kan indmelde ønskede arealer til statslige energiparker. Deadline for denne indkaldelse er 27. februar 2026. Seneste indkaldelse var i december 2024. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke planer om flere ansøgningsrunder. 

    Formålet med dagsordenen er at beslutte, om kommunen skal indmelde arealer som statslige energiparker. 

    Udpegning som statslig energipark giver friere rammer i en planlægningssag. Er et område udpeget som statslig energipark giver det kommunen mulighed for at løsne nogle statslige bindinger inden for naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, hvis byrådet i en eventuel plansag skulle ønske dette. Det kan f.eks. være relevant, hvis kommunen er positiv over for et ansøgt VE-anlæg tæt ved en skov.

    Bagatelgrænsen for udpegning af en statslig energipark er en årlig elproduktion på mindst 100 GwH, svarende til et solcelleanlæg på ca. 130 hektar eller et vindmølleanlæg på 5-7 møller.

    Nogle kommuner ser udpegning af en statslig energipark som en mulighed for at etablere et erhvervsområde i forbindelse med et større solcelle- eller vindmølleområde.

    Baggrund og status på tidligere beslutninger

    Byrådet har ikke tidligere indmeldt arealer til statslige energiparker bortset fra at pege på Borris Skydeterræn og dets nærområder som en mulig statslig energipark, hvilket ikke blev godtaget af staten.

    Derimod har den private VE-udvikler GreenGo Energy indmeldt arealer til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, overvejende som en del af Megaton. Her har Plan- og Landdistriktsstyrelsen efterfølgende anmodet byrådet tage stilling til de indmeldte arealer. Den seneste politiske sag med indmeldte arealer er fra den 28. januar 2025, hvor Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte en sag med tre indmeldte arealer fra GreenGo Energy til statslige energiparker, indtil der kommunalt var taget stilling til de enkelte VE-projekter. 

    GreenGo Energy har den 22. maj 2025 meddelt Ringkøbing-Skjern Kommune, at de helt eller delvist trækker deres ansøgte solcelle- og vindmølleprojekter tilbage. Kommunen har derfor meddelt Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvilke projekter der ikke længere er aktuelle. Kun vindmøllerne i det ansøgte projekt Nørhede-Hjortmose er ikke trukket tilbage.

    Mulige arealer til indmelding som statslige energiparker

    Herunder gennemgås kort de ansøgte VE-projekter som kommunen har modtaget og givet en foreløbig prioritering. Der er politisk ikke taget stilling til, om kommunen ønsker at planlægge for disse projekter. Projekterne er enten på vej til borgersporet eller har tidligere været i bearbejdningsfase og afventer nu politisk stillingtagen til en egentlig planproces.

    Heimdal sol:

    • Projektet i sin nuværende udformning vurderes ikke at have behov for dispensationer.
    • Projektet ligger delvist inden for større sammenhængende landskaber, og det forventes ikke at kræve dispensation.
    • Projektets elproduktion er tilstrækkelig til at blive udpeget som statslig energipark.

    Kirsebærmose sol og vind:

    • Projektet i sin nuværende udformning vurderes ikke at have behov for dispensationer.
    • Projektet solcelledel ligger overvejende i et lavbundsareal, og kan muligvis indgå i et lavbundsprojekt, men det kræver ikke dispensationer.
    • Projektets elproduktion er tilstrækkelig til at blive udpeget som statslig energipark.

    Nørhede-Hjortmose vind:

    • Projektet i sin seneste udformning vurderes ikke at have behov for dispensationer.
    • VE-udvikler har fravalgt solceller, men ønsker at videreføre projektet med vindmøller i det nordligste projektområde.
    • Projektet er tidligere indmeldt af VE-udvikler som statslig energipark med den begrundelse, at projektet kan have brug for dispensationer, da der i området er en del fortidsminder og beskyttelseslinjer, og at en optimal indretning af arealerne kan evt. have behov for dispensation til disse, f.eks. til marginale vingeoverslag over gravhøje eller etablering af rekreative stier i forbindelse med anlægget.
    • Teknik- og Miljøudvalget udskød i januar 2025 beslutningen om at gøre arealet til statslig energipark.
    • Projektets elproduktion er tilstrækkelig til at blive udpeget som statslig energipark.

    De tre øvrige projekter har alle for lav elproduktion til at ligge over bagatelgrænsen for udpegning af statslige energiparker. Det drejer sig om

    • Sdr. Vium vind
    • Fjaldene vind
    • Kjelstrup Sol II.
    Konkluderende vurderer administrationen, at de ansøgte projekter ikke vil være afhængig af at blive udpeget som statslig energipark for at kunne gennemføres.

    Lovgrundlag og juridisk vurdering

    Lov om statsligt udpegede energiparker, lov nr. 614 bekendtgjort den 11. juni 2024.

    Med loven er det muligt at prioritere opstilling af vindmøller, solceller og tilknyttede anlæg, herunder PtX i forhold til andre interesser. Loven giver videre adgang efter en konkret vurdering til at dispensere fra visse beskyttelseshensyn i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven men henblik på realisering af en udpeget energipark.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Effektvurdering

    Udpegningen muliggør, at der kan etableres et erhvervsområde i forbindelse med energiparken.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at kommunen ikke indmelder de mulige VE-områder som statslige energiparker. 

    BilagBeslutning

    Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

    Kopier link til punktet  -   Print

    11 : Offentliggørelse af planforslag for område til rekreative formål, herunder skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern

    Sagsnr: 22-011242

    Sagsfremstilling

    Formålet med dagsordenspunktet er at opnå politisk stillingtagen til følgende:

    1. Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg for et område til rekreative formål, der muliggør etablering af en skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern.
    2. Besvarelse af indkomne bemærkninger i den foroffentlige høring.

    Planforslaget
    Økonomiudvalget besluttede den 21. juni 2022 at igangsætte planlægningen af et kommuneplantillæg, der skal muliggøre udvidelse af den eksisterende skydebane på Sæddingvej 26A i Skjern.

    Formålet med kommuneplantillægget er at udvide den geografiske afgrænsning af kommuneplanrammen samt at justere støjkonsekvenszonen omkring rammeområdet. Rammeområdet udvides fra ca. 10.000 m² til ca. 28.000 m². Se bilag 1 for forslag til kommuneplantillægget. Udvidelsen af skydebanen vil sikre anlæggets udviklingsmuligheder på længere sigt. Kommuneplantillægget er en forudsætning for etablering af en riffelskydebane til tung kaliber, som vil være den eneste af sin art i kommunen.

    Kommuneplantillægget er en forudsætning for etablering af en riffelskydebane til tung kaliber, som kan overholde gældende støjkrav. Skydebanen vil herefter kunne rumme både riffelskydning og pistolskydning samt et areal til bueskydning. Som en del af projektet ønskes der etableret støjvolde omkring skydebanen med henblik på at reducere støjgener for de omkringliggende arealer.

    I en periode har sagen handlet om at afgøre, om det er muligt at give dispensation fra naturbeskyttelseshensyn. Denne dispensation er givet, hvorfor sagen nu fortsætter i kommunen (se også yderligere info i næste afsnit om Miljøvurdering).

     


    Figur 1: Ovenstående kort viser kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning på ca. 28.000 m².

    Miljøvurdering
    Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Screeningen konkluderer, at planforslagene ikke forventes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

    Dele af planområdet er registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 (hede). Kommunen har imidlertid meddelt dispensation hertil, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet har vurderet, at de samfundsmæssige interesser i etablering af en riffelskydebane til tung kaliber i den konkrete sag vejer tungere end hensynet til naturbeskyttelse. 

    I den meddelte dispensation er der stillet vilkår om etablering af erstatningsnatur, således at beskyttet natur, hede, i videst muligt omfang reetableres på voldanlæggene. Endvidere er der i kommuneplantillægget fastsat vilkår om etablering af beplantning i form af træer omkring området, og dette vilkår kan håndhæves gennem den landzonetilladelsen, som udvidelsen også kræver.

    Der er ikke registreret forekomst af beskyttede dyrearter i området, og det vurderes, at projektet ikke indebærer risiko for forurening. Vilkår i den kommende miljøgodkendelse vil sikre, at generne nedbringes gennem støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjvolde, så skydebanen overholder de gældende støjgrænser, selv ved en udvidelse af aktiviteterne.

    Øvrige godkendelser og tilladelser
    Udvidelsen af skydebanen forudsætter foruden meddelelse af landzonetilladelse også miljøgodkendelse.

    Indkaldelse af idéer og forslag
    I forbindelse med den foroffentlige høring er der indkommet én bemærkning, jf. bilag 3. Borgeren har ønsket, at det tydeligt markeres, hvornår der foregår skydning på området.

    Kommuneplantillæg, kan ikke regulere driftsforhold som skydetider, støjniveau eller krav om markering ved brug af skydebanen. Disse forhold håndteres gennem en miljøgodkendelse for skydebaner, som udstedes efter den planmæssige behandling. Det er derfor i forbindelse med miljøgodkendelsen, at der fastsætter vilkår om faste skydetider, støjdæmpende tiltag (fx støjvolde/støjvægge) og krav til tydelig markering, når der skydes.

    Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer af planforslaget.

    Det indkomne forslag, samt administrationens forslag til svar på den indkomne bemærkning kan ses i bilag 4.

    Den videre proces
    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for afholdelse af borgermøde i den forbindelse, da der kun er indkommet en enkel bemærkning i den for-offentlige høring.

    Lovgrundlag og juridisk vurdering

    Planloven
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Effektvurdering

    Udvidelsen har væsentlig samfundsmæssig betydning, da jægere, skytter og politiet har behov for anlægget til at opnå og vedligeholde nødvendige færdigheder samt til afholdelse af riffelprøver, idet Forsvarets riffelbaner ikke længere er til rådighed.

    Indstilling

    Administrationen indstiller, at Plan – og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

    1. Forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025–2037 for et område til rekreative formål, herunder skydebane ved Sæddingvej 26A, Skjern, vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
    2. Notatet med behandling af idéer og forslag godkendes og anvendes som besvarelse af den indkomne bemærkning.

    BilagBeslutning

    Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

    Kopier link til punktet  -   Print

    12 : Offentliggørelse af planforslag for et område til center- og erhvervsformål ved Ferrodanvej i Skjern og Centerformål i Tarm

    Sagsnr: 23-000716

    Sagsfremstilling

    Formålet med denne sagsfremstilling er politisk stillingtagen til offentliggørelse af planforslag for et område til center– og erhvervsformål.
    Planlægningen muliggør en udvidelse af de eksisterende aflastningscentre (butiksområder med udvalgsvarebutikker) i Skjern og Tarm samt af et erhvervsområde i Skjern.

    Yderligere er formålet med sagsfremstillingen at behandle indkomne bemærkninger fra den foroffentlige høring.

    Afslutningsvis er formålet med sagsfremstillingen at tage stilling til, at et mindre areal ophæves og tilbageføres fra byzone til landzone.  

      Figur 1: Ovenstående kort viser arealet omfattet af kommuneplantillægget i henholdsvis Skjern og Tarm. 

     Figur 2: Ovenstående kort viser lokalplanområdet i Skjern.

    Planforslaget

    Plangrundlaget består af:

    • Et samlet kommuneplantillæg der dækker planområderne i Skjern og Tarm (se figur 1)
    • En lokalplan for et område ved Ferrodanvej i Skjern (se figur 2)
    • En samlet miljørapport (bestående af en miljørapport, afgrænsningsnotat, miljøscreening, detailhandelsredegørelse, detailhandelsanalyse, og vandhåndteringsplan)

    Kommuneplantillæg

    Der udarbejdes ét samlet kommuneplantillæg for områderne i både Skjern og Tarm, da de to byers aflastningscentre påvirker hinanden og har samme kundeopland.

    Rammen for antallet af kvadratmeter til detailhandel fastsættes i kommuneplanen. Med kommuneplantillægget øges antallet af butikskvadratmeter i både Skjern og Tarm.

    I Skjern udvides også den geografiske afgrænsning til aflastningscenteret (se figur 3), samt der sker en omfordeling af eksisterende rammer. Dette medfører, at der er bedre forhold til bebyggelse, vandhåndtering mv. Der udvides samtidig med et område til erhverv i Skjern øst for Ferrodanvej.

    I Tarm foretages der kun få justeringer af den geografiske afgrænsning af aflastningscenteret. I Tarm omfatter kommuneplantillægget en rekreativ ramme (markeret på figur 4 med grøn), som er fredskov. Dette skyldes, at et mindre fredskovsareal lå indenfor den nuværende afgrænsning af aflastningscentret. Dette mindre fredskovsareal overgår til den rekreativ ramme, da der ikke må bebygges i fredskov.

       Figur 3: Kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning for Skjern med de nuværende kommuneplanrammer.

     Figur 4: Kommuneplantillæggets geografiske afgrænsning i Tarm med de nuværende kommuneplanrammer.

    Delvis ophævelse af lokalplanlagt areal og tilbageførelse til landzone

    Sagsfremstillingen indebærer også en ophævelse og tilbageførsel af et mindre areal, se figur 5. En nærmere uddybning og forklaring af dette ses i bilag 6.