Referat: 23. marts 2026 kl. 12:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Dialog mellem FagMED og Plan- og Trafikudvalget om budget 2027-2030

Sagsnr: 26-005584

FagMED deltager i mødet fra kl. 12.00 til en dialog om budgetlægningsprocessen og fagvalgets ønsker til budget 2027 og overslagsårene.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og FagMED drøfter budget 2027-2030.

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget havde dialog med FagMED.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Budgetlægning 2027-2030 - Plan- og Trafikudvalg

Sagsnr: 25-022676

Med udgangspunkt i den vedtagne budlægningsprocedure for 2027-2030 skal Plan- og Trafikudvalget senest den 20. juni 2026 aflevere budgetforslag med henblik på behandling på budgetkonferencen i august måned 2026.

Budgetforslaget kan indeholde:

Nye tiltag/aktivitetsændringer på drift:
Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Der er fastsat en minimusgrænse på 100.000 kr. pr. forslag pr. år.

Anlæg:
Udvalget bør i løbet af budgetlægningsperioden drøfte alle udvalgets forslag, og ikke kun nye forslag. Udvalget kan fremkomme med ønsker til omprioritering af eksisterende budgetlagte anlægsprojekter, ændret periodisering (= forskydning til senere) og efter behov nye anlægsprojekter, idet der henstilles til, at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt. Endelig prioritering af anlægsønskerne sker på budgetkonferencen. Anlægsønsker, der omhandler ejendomme, sendes forbi Ejendomscenteret inden forelæggelse for fagudvalg.

Alle forslag både drift og anlæg skal prioriteres ud fra følgende kategorisering:

1. udvalget er enigt
2. udvalget er uenigt
3. forslaget kan ikke anbefales af udvalget
4. forslaget har ikke været udvalgsbehandlet

DUT-reguleringer:
Eventuelle DUT-reguleringer som følge af lovændring vil blive udarbejdet umiddelbart efter indgåelse af Økonomiaftalen og forventes først medtaget på budgetkonferencen. Der reguleres ikke, når beløbet ligger under 100.000 kr. pr. år medmindre der er helt særlige årsager.

Administrationen har til dette møde arbejdet videre med en bruttooversigt over nye forslag til budgetlægningen med henblik på drøftelse og stillingtagen til hvilke tiltag og projekter, der skal arbejdes videre med. Bruttolisten fremlægges ved mødet.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi Økonomi har ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget drøfter og beslutter, hvilke anlægs- og driftsforslag administrationen skal arbejde videre med i budgetprocessen. For nye driftsforslag anmodes udvalget om at pege på kompenserende finansieringsmuligheder. 

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Følgeprojekter for udbygning af rute 15 - status og prioritering

Sagsnr: 24-000880

I forbindelse med udbygning af rute 15 mellem Ringkøbing og Herning, er der afsat midler for gennemførelse af en række følgeprojekter. Følgeprojekterne er en blanding af ønsker fra borgere, administration samt politikere, og listen er løbende blevet justeret samtidig med at også rute 15-projektet er blevet justeret.

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 4. november og Byrådet den 4. december 2025, blev de afsatte midler prioriteret.

I forbindelse med budgetforhandlinger for budgetperioden 2026 - 2030, er der et politisk ønske om en fornyet vurdering og prioritering af midlerne til rute 15, også set i sammenhæng med øvrige ønsker om mobilitetsprojekter.

På mødet vil administrationen gennemgå prioriteringen fra november 2025, samt status på de enkelte projekter. Administrationen vil desuden medtage et forslag til en indbyrdes prioritering af projekterne.

Ingen bemærkninger.

Der er afsat og prioriteret 50 mio. kr. til følgeprojekter for rute 15.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter

1. prioriterer de afsatte midler til følgeprojekter, og
2. at ikke prioriterede midler videresendes til disponering og godkendelse på budgetkonferencen

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget fulgte administrationens indstilling til prioritering og godkendte i øvrigt administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje - Strækningsoptimering Ringkøbing - Hvidesande - Søtangevej ved Adventure Park

Sagsnr: 26-005573

Administrationen anmoder Plan- og Trafikudvalget om at tilkendegive ekspropriationsvilje i forbindelse med gennemførelse af en strækningsoptimering – delprojekt: kanalisering ved Adventure Park.

Projektet omfatter etablering af et kanaliseringsanlæg i krydset mellem Søndervig Landevej og Gammel Sogn Kirkevej. Formålet er at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden for trafikanterne på strækningen.

For at kunne gennemføre projektet er det nødvendigt at erhverve arealer og rettigheder fra berørte ejendomme. Ekspropriationsplanen viser de berørte ejendomme samt de arealer, der er nødvendige for projektets gennemførelse.

Der skal erhverves areal fra i alt seks matrikler fordelt på fem ejere. På sydsiden af krydset skal der erhverves areal fra to ejendomme i forbindelse med, at cykelstien flyttes længere tilbage langs Gammel Sogn Kirkevej. På nordsiden skal der erhverves areal fra tre ejendomme, hvor vejen udvides for at skabe plads til kanaliseringsanlægget.

Ekspropriation sikrer en klar og gennemsigtig proces, hvor lodsejerne har mulighed for at få prøvet erstatningsspørgsmål ved taksationsmyndighederne, samtidig med at projektets tidsplan kan fastholdes.

Arealerne fremgår af bilag 1.

Lukning af N.J. Fjordsvej

I forbindelse med etableringen af kanaliseringsanlægget foreslår administrationen at lukke adgangen fra N.J. Fjordsvej til Søndervig Landevej.

Lukningen af N.J Fjordsvej sydlige overkørsel til Søndervig Landevej gennemføres ved at fjerne en del af vejforbindelsen, så der fremover kun vil være passage for cyklister og gående 
Lukningen af overkørslerne fra N.J. Fjordsvej nr 3 vil ske ved at overkørslerne fjernes  og erstattes med græsrabat og trug.

Der gennemføres en analyse af effekten ved, at lukke overkørsler til Søndervig Landevej, og ombygning af krydset N. J. Fjordsvej / Gammel Sogn kirkevej.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, gennemføres en offentlig høring om lukningen i henhold til gældende regler.

Ekspropriationshjemlen findes i lov om offentlige veje, kapitel 10, herunder §§ 99-101.

Derudover er privatvejsloven §§ 66 og 71-73 relevante i forbindelse med lukning af overkørslen.

Kan afholdes inden for det afsatte budget.

Etablering af kanaliseringsanlægget og lukning af overkørslen forventes at forbedre fremkommeligheden og øge trafiksikkerheden for både bilister og bløde trafikanter på strækningen.

1. de nødvendige arealer til projektet erhverves ved ekspropriation i henhold til lov om offentlige veje, kapitel 10
2. der udpeges et medlem af Plan- og Trafikudvalget til at deltage i åstedsforretningen
3. administrationen gennemfører en offentlig høring om lukning af overkørslen mellem N. J. Fjordsvej og Søndervig Landevej, overkørsler til Søndervig Landevej og tilpasning af krydset N. J. Fjordsvej / Gammel Sogn Kirkevej

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonom- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet

• At Plan- og Trafikudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning

• Bilag 1 - Ekspropriationsplan

Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling og udpegede Henrik Hammelsvang til at deltage i åstedsforretningen. Udvalget anbefaler endvidere, at Plan- og Trafikudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Nyt erhvervsområde i det østlige Ringkøbing – behandling af bemærkninger og valg af overordnet vejtype

Sagsnr: 25-002467

Økonomiudvalget igangsatte den 4. marts 2025 arbejdet med et nyt plangrundlag for et erhvervsområde i det østlige Ringkøbing.

Der er to formål med sagen. Dels at behandle indkomne høringssvar, og dels at vælge, hvilken vejtype der skal etableres som den overordnede i området.

I perioden 3.–24. november 2025 har der været gennemført en foroffentlig høring og afholdt et borgermøde. De indkomne idéer og forslag forelægges til politisk behandling.

Vejen, der skal træffes beslutning om, er den N/S-gående vej fra Herningvej i syd til Nordre Ringvej i nord, se figur 1. Beslutningen har strategisk og langsigtet betydning for områdets infrastruktur og erhvervsudvikling. Vejens rolle skal ses i sammenhæng med den samlede udvikling af det østlige Ringkøbing, herunder potentielle erhvervsarealer.

Baggrund og planforhold
Der etableres én direkte vejadgang til det nye erhvervsområde fra Herningvej syd for området. Tilslutningens placering er fastlagt i et samarbejde mellem kommunen og Vejdirektoratet, og tilslutningen udformes som et signalanlæg.

I Kommuneplanen er der reserveret en fremtidig vejforbindelse mellem Herningvej i syd og Nordre Ringvej mod nordvest. De øvrige arealer indenfor lokalplanområdet er reserveret til erhvervsformål og teknisk anlæg (forsyningsanlæg). Afgrænsningen af lokalplanområdet og den principielle afledning af overfladevand til et tilløb til Følling Bæk kan ses på figur 1.

To forskellige vejløsninger
Administrationen vurderer, at der skal vælges mellem, om den N/S-gående vej skal anlægges som en omfartsvej eller en fordelingsvej. Vejtyperne har forskellige formål og dermed forskellige krav til udformning:

• Omfartsvej: Prioriterer fremkommelighed og gennemkørende trafik.
• Fordelingsvej: Prioriterer trafikbetjening af erhvervsområdet og en hensigtsmæssig fordeling af trafikken.

Administrationen har fået udarbejdet et trafiknotat (se Bilag 2), hvor konsekvenserne af de to vejløsninger belyses. De konkrete krav fra vejmyndigheden til de to vejløsninger fremgår af tabel 1 i trafiknotatet. Begge vejløsninger har fordele og ulemper for det trafikale flow i det nordøstlige Ringkøbing ved en fuld udbygning. Det fremgår blandet andet af notatet, at:

• En fordelingsvej giver mulighed for flere tilkoblinger end en omfartsvej.
• En omfartsvej aflaster den sydlige del af Nordre Ringvej mere end en fordelingsvej.

Administrationens opsummering af trafiknotatets konklusioner fremgår af Bilag 1. Bilaget indeholder en Tabel A med en samlet oversigt over fordele og ulemper ved de to vejløsninger ved fuld udbygning.

Administrationens anbefaling til vejløsning
I Bilag 1 og Bilag 2 belyses konsekvenserne ved en fuld udbygning af den N/S-gående vej. I praksis forventes udbygningen dog at ske i etaper. Dette taler for en fordelingsvej, da denne løsning giver mulighed for at etablere flest sideveje og dermed fungerer bedst ved en gradvis udbygning.

Administrationens vurdering og anbefaling i forhold til indkomne ideer og forslag
Der er udarbejdet et notat med behandling af de indkomne idéer og forslag, se Bilag 4. Borgernes bekymringer, hvad angår støj, indgår i den videre planlægning og belyses i miljøvurderingen.

Administrationen anbefaler, at den nordlige beplantning fortsat indgår som en grøn kile i planområdet og at hundeklubben alene tillades midlertidig i området. Hvad angår de foreslåede alternative anvendelser og placeringer af arealer til erhvervsformål og vejløsninger, så fraråder administrationen disse ud fra et overordnet hensyn til synergi med andre erhvervsvirksomheder, hensyn til infrastruktur og den efterspørgsel der er fra erhverv til nærhed til rute 15 og hensyn til samfundsøkonomi, herunder det hensigtsmæssige at bygge videre på eksisterende strukturer og at sikre fortsat erhvervsudvikling i Ringkøbing. Krydstypen ved Herningvej er fastlagt af Vejdirektoratet, og planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at blive mødt af krav om overtagelsespligt efter lokalplanens vedtagelse for landbrugsarealet, som hverken kommunen eller Ringkøbing-Skjern Erhvervspark ejer, jævnfør Planlovens § 47a. Der er af kommunens budget til Jordforsyning mulighed for at finansiere jordkøb.

Planlægningen vil medføre udgifter til byggemodning og anlæg af offentlige veje.  Der er afsat 18 mio. kr. til at etablere de overordnede veje i området, eller dele af disse. Der er også afsat midler til en byggemodning af en mindre del af lokalplanområdet. Disse midler er afsat i kommunens budget til Jordforsyning.

Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået aftale med Ringkøbing-Skjern Erhvervspark om fælles planlægning af området, da Ringkøbing-Skjern Erhvervspark ejer en del af planområdet. Der er også indgået aftale fordeling af udgifter til planlægningen. I den forbindelse blev lokalplanområdet reduceret med et mindre areal mod sydvest ud mod Herningvej. Reduktionen skete efter ønske fra Ringkøbing-Skjern Erhvervspark, da de ønsker at opretholde den gældende lokalplan for arealet, se den justerede lokalplanafgrænsning på figur 1.

Administrationen gør i øvrigt opmærksom på, at idet der ønskes påbegyndt en byggemodning mod sydøst ved vejadgangen til Herningvej, så vil dette kunne medføre betydelige tilslutningsudgifter til forsyningsnettet, da dette skal føres hen til det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet. Udgifter til forsyningsnettet kommer retur, når erhvervsjord sælges.

Udvidelsen af erhvervsarealer i Ringkøbing understøtter visionen om vækst og udvikling. Der er aktuelt mangel på ledige kommunale erhvervsarealer, og virksomheder har måttet søge andre steder. Et nyt erhvervsområde styrker derfor kommunens erhvervsvenlighed og mulighed for at tilbyde et bredt og fleksibelt udbud af arealer. Området indgår i kommunens Strategi for grundudvikling med tilhørende handlingsplan.

Der er i planlægningen fokus på erhverv i miljøklasse 3–7, hvilket understøtter en levende bymidte, da erhverv i lavere klasser som f.eks. kontorvirksomheder i stedet søges placeret tæt på bymidten.  I planlægningen lægges der op til bevaring af beplantning, vandhåndtering og landskabelig tilpasning, hvilket bidrager til Bypolitikkens mål om grønne og blå strukturer og forskønnelse af indfaldsveje.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender, at:

1. Den N/S-gående vej i området planlægges som en fordelingsvej i et erhvervsområde og at beslutningen om tilslutning mod nord udskydes til senere i processen.
2. Notatet med behandling af indkomne ideer og forslag anvendes som svar
3. Planlægningen fortsættes med udgangspunkt i ovenstående beslutning.

• Bilag 1 Opsummering af trafiknotatet
• Bilag 2: Trafiknotat
• Bilag 3: Samlet indkomne ideer og forslag til planlægningen i Ringkøbing Øst (uden personhenførbare oplysninger)
• Bilag 4: Notat med behandling af ideer og forslag til planlægning for erhvervsområde mv. i Ringkøbing Øst

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Igangsætning af kommuneplantillæg om skovrejsningsudpegning

Sagsnr: 25-023219

Formålet med dagsordenspunktet er at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, som justerer udpegningen af områder til ”skovrejsning ønsket” og ”skovrejsning uønsket”, så disse bliver mere realiserbare.

Tilladelse til skovrejsning afhænger af kommuneplanens udpegning. I områder hvor skovrejsning er ønsket, kan etablering af skov som udgangspunkt gennemføres. I områder hvor skovrejsning er uønsket, kan skov normalt ikke etableres, da det kan være i konflikt med blandt andet landskab, natur, kulturhistorie eller råstofinteresser. I øvrige områder (neutral udpegning) kan skovrejsning ske efter en konkret vurdering.

Flere arealer udpeget som ”skovrejsning ønsket” overlapper imidlertid bindinger fra anden lovgivning og nationale interesser, hvilket gør det svært eller umuligt at få tilladelse til at plante skov. Det gælder blandt andet:

• § 3-beskyttede naturområder og bufferzoner
• Beskyttelseszoner omkring fortidsminder (fx gravhøje)
• Å- og søbeskyttelseslinjer
• Lavbundsarealer med potentiale for genopretning
• Arealer til fremtidige trafikanlæg
• Planlagte og eksisterende større ledninger og kabler til energiforsyning
• Øvrige arealer med nationale interesser uforenelige med skovrejsning

Det har givet udfordringer i sagsbehandlingen og kan give misvisende signaler til borgere og lodsejere, blandet andet i forhold til statslige tilskudsordninger. En ny statslig tilskudsordning (september 2025) har medført og forventes at medføre flere ansøgninger om skovrejsning. Tilskudsordningen understøtter nationale og kommunale mål om øget skov- og klimaindsats, men øger også behovet for en mere præcis, entydig og realiserbar udpegning i kommuneplanen til gavn for borgere, myndigheder og samarbejdspartnere.

Administrationen ønsker med kommuneplantillægget at:

• Ændre udpegningen af mindre arealer i det åbne land, hvor skovrejsning ikke er muligt på grund af anden lovgivning eller andre nationale interesser, fra "skovrejsning ønsket" til "skovrejsning uønsket"
• Udpege et tilsvarende areal til "skovrejsning ønsket", så det samlede areal hertil ikke bliver mindre. Det er en statslig interesse, jf. de nationale interesser i kommuneplanlægningen, at opretholde det samlede areal til ”skovrejsning ønsket”.
  De nye udpegninger sker udelukkende i områder med eksisterende skov, hvor der hverken er modstridende interesser eller eksisterende skovrejsningsudpegninger. Udpegningen ændres derfor fra ”skovrejsning neutral” til skovrejsning ønsket”.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Planen vurderes at bidrage til at sikre mere korrekt og realiserbar administration til gavn for borgere og lodsejere ved skovrejsningsprojekter.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler at Økonomi- og koordinationsudvalget godkender, at:

• Planlægningen for kommuneplantillægget igangsættes med henblik på, at udpegningen af områder til ”skovrejsning ønsket” og ”skovrejsning uønsket”, bliver mere realiserbare.

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Endelig vedtagelse af Lokalplan 520 og Tillæg 4 til Kommuneplan 2025-2037 - Ringkøbing Renseanlæg

Sagsnr: 24-009220

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt inklusiv den tilhørende sammenfattende redegørelse til miljøvurdering af planerne.

Byrådet vedtog den 20. januar 2026 plangrundlaget endeligt. Dengang var der imidlertid ved en fejl ikke udarbejdet en sammenfattende redegørelse, og derfor blev denne ikke behandlet. Vedtagelse af plangrundlaget i januar var derfor ikke gyldig. Plangrundlaget fremsendes derfor på ny til endelig vedtagelse.

I den sammenfattende redegørelse beskrives blandt andet, hvordan miljøhensyn er inddraget i planerne, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste indvirkninger på miljøet.

Til trods for at den sammenfattende redegørelse ikke var vedhæftet ved den forrige behandling af sagen, blev miljøhensyn og høringssvar dog taget i betragtning. Tilføjelsen af den sammenfattende redegørelse ændrer derfor ikke indholdet i plandokumenterne, men sikrer opfyldelse af de formelle krav.

Sagsfremstillingen er derfor i det væsentlige uændret. Dog er afsnittet om miljøvurdering opdateret, og den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag og indarbejdet i indstillingen.

Forslag til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljørapport blev vedtaget af Byrådet den 16. september 2025. Planforslaget og miljørapporten har været i offentlig høring fra den 29. september og til den 24. november 2025.

Disse plandokumenter er identiske med dem, der har været i offentlig høring, se bilag.

Formålet med planlægningen
Det overordnede formål med planlægningen er at give mulighed for modernisering og fremtidssikring af Ringkøbing Renseanlæg.

Planområdet omfatter det eksisterende renseanlæg ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing, som fremover skal modtage spildevand fra Spjald, Grønbjerg, Tim og Stadil, se figur 1. Det nuværende anlæg er slidt og skal moderniseres, herunder skal renseprocesser optimeres og et forsinkelsesbassin renoveres. 

Figur 1: Lokalplanområdet afgrænsning og delområders opdeling er vist med en sort stiplet linje i forskellige tykkelser. Delområderne i lokalplanen er navngivet med romertal.

Input fra offentlig høring

I offentlighedsfasen er der modtaget høringssvar fra Ribe Stift samt fra Brand og Redning MidtVest. Begge oplyser, at de ikke har bemærkninger til materialet. Herudover er der modtaget én yderligere bemærkning fra ejer af ejendommen nord for renseanlægget. Se bilag med bemærkningerne samlet.

Bemærkningen fra ejer nord for renseanlægget vedrører en forespørgsel om revurdering og eventuel nedklassificering af renseanlæggets miljøklasse. Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for at nedklassificere miljøklassen, se mere herom i bilag med Notat om behandling af indkomne bemærkninger. Høringen vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer i plangrundlaget.

Miljøvurdering

Der har været gennemført en miljøvurdering af planerne, se bilag. Der er derfor udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse, se bilag. I denne redegørelse beskrives blandt andet, hvordan miljøhensyn er inddraget i planerne, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste indvirkninger på miljøet.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af plangrundlaget vil understøtte gennemførelsen af Spildevandsplanen ved at muliggøre nedlæggelsen af flere mindre renseanlæg, samtidig med at det eksisterende anlæg moderniseres og renseprocesserne optimeres.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til teknisk anlæg, herunder renseanlæg, i Ringkøbing vedtages endeligt.
2. Notat med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse.
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.

• Kommuneplantillæg nr. 4- samme som offentliggjort
• Lokalplan nr. 520 RKSK_bhj_01092025
• Miljøvurdering - samme som offentliggjort
• Samlet pdf høringssvar
• Notat med behandling af bemærkninger til forslag til Lokalplan 520 og Kommuneplantillæg 4
• Udkast til sammenfattende redegørelse Ringkøbing Renseanlæg

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Igangsætning af kommuneplantillæg til sikring af udviklingsmuligheder for husdyrbrug nær Ringkøbing

Sagsnr: 26-003622

Plan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes et kommuneplantillæg, som korrigerer den fremtidige zonestatus for to mindre rammeområder i det nordlige Ringkøbing.

Der er tale om en administrativ rettelse af fejl og uhensigtsmæssigheder i Kommuneplan 2025-2037. Sagen vedrører ikke et konkret byggeprojekt, men har betydning for udviklingsmulighederne for et nærliggende husdyrbrug.

Planområdet
Sagen omfatter rammeområderne 36ta169 og 36ta190 i det nordlige Ringkøbing. Mod nordvest ligger et husdyrbrug (Vesterby 6), hvis udvidelsesmuligheder påvirkes af den fremtidig zonestatus for de to rammeområder, se figur 1.

Baggrund og behov for planlægning
Rammeområde 36ta169
Området blev med Kommuneplan 2025-2037 udlagt til tekniske formål efter ønske fra Ringkøbing-Skjern Forsyning. Oprindeligt ønskede Forsyningen mulighed for tankanlæg, pumpestationer samt bygninger til oplag af anlægsmaterialer og mandskabsfaciliteter. Projektet blev nedskaleret i planprocessen, og bygninger udgik. Ved den endelige vedtagelse af kommuneplanen blev rammeområdets afgrænsning derfor reduceret, og anvendelsen begrænset til pumpestationer og tankanlæg.

Imidlertid blev den fremtidige zonestatus ikke rettet, og områdets fremtidige zonestatus er derfor byzone, selv om der ikke er mulighed for egentlig byudvikling på arealet.

Administrationen vurderer derfor, at områdets fremtidig zonestatus bør ændres fra byzone til landzone.

Rammeområde 36ta190
Med Kommuneplan 2025-2037 blev rammeområde 36ta190 udlagt til teknisk anlæg. Siden januar 2011 havde arealet været udlagt til erhverv med fremtidig zonestatus som byzone, se bilag. Ved en fejl blev den fremtidige zonestatus i Kommuneplan 2025-2037 angivet som landzone.

Rammeområdet skal anvendes til støjafskærmning for det bagvedliggende boligområde og indgår derfor i den samlede byudvikling. Efter Planlovens § 11a, stk. 8 skal byudvikling ske i byzone.

Administrationen vurderer derfor, at rammeområdets fremtidige zonestatus skal ændres fra landzone til byzone. 

Ændringen af den fremtidige zonestatus har dog betydning for det nærtliggende husdyrbrug, da:

• Fremtidig byzone medfører skærpede afstandskrav og begrænsninger efter husdyrbekendtgørelsen.
• Fremtidig landzone medfører mere lempeligere krav efter husdyrbekendtgørelsen.

Påvirkningen af husdyrbruget blev tidligere vurderet i Miljørapporten til Kommuneplan 2025-2037 og forelagt politisk (se eventuelt side 76 og følgende i den samlede miljørapporten her). Planændringen forventes ikke at medføre yderligere påvirkninger ud over det allerede beskrevne.

Partsindlæg
Ejerne af husdyrbruget Vesterby 6 har givet høringssvar forud for sagsfremstillingen, se bilag. De er overordnet positive overfor administrationens forslag til ændringer.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der ikke indkaldes idéer og forslag, da der er tale om en mindre administrativ korrektion uden væsentlig betydning for offentligheden.

Hvis udvalget beslutter at igangsætte planlægningen, udarbejder administrationen et forslag til kommuneplantillæg. Planforslaget behandles politisk og sendes derefter i offentlig høring i mindst 4 uger i henhold til Planloven.

Planloven
Miljøvurderingsloven
Husdyrbekendtgørelsen

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Ringkøbing-Skjern Kommune, da der alene er tale om en administrativ korrektion af kommuneplanen.

Planændringen understøtter en sammenhængende og planmæssigt hensigtsmæssig byudvikling i det nordlige Ringkøbing og skaber bedre udviklingsmuligheder for et nærtliggende husdyrbrug.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at:

1. Igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for rammeområderne 36ta169 og 36ta190 med henblik på korrektion af den fremtidige zonestatus som beskrevet ovenfor.
2. Der ikke indkaldes idéer og forslag forud for udarbejdelsen af planforslaget.

• Uddrag af Kommuneplan 2009-2021_rammeområde36er107
• Partsindlæg til sagsfremstilling

Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til rekreative formål, hotel ved Sønder Klitvej 214, Holmsland Klit

Sagsnr: 21-020084

Formålet med dagsordenpunktet er, at Lokalplan nr. 479 og Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.

Byrådet besluttede den 11. november 2025 at vedtage fornyede forslag til Lokalplan nr. 479 og Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2025-2037. Formålet med planlægningen er at give mulighed for at erstatte den tidligere landbrugsbebyggelse på Sønder Klitvej 214 med et landskabshotel. Plangrundlaget omfatter både ejendommens bygninger og landbrugsarealer, samt ejendommens naturarealer, der tilsammen strækker sig tværs over Holmsland Klit fra havet i vest til fjorden i øst.

Illustration af lokalplanens byggemuligheder

Bebyggelse
Lokalplanens byggefelter er placeret inden for den eksisterende bebyggelses fodaftryk samt eksisterende vold– og beplantningsstrukturer, have- og vejanlæg.

Planerne giver mulighed for at opføre i alt 7500 m2 bebyggelse med hotelværelser, fritliggende eller sammenbyggede hotellejligheder, hotelhytter samt tilhørende fællesfaciliteter, herunder restaurant, konferencefaciliteter og en mindre butik mv. Der kan opføres maksimalt 100 hotelenheder (værelser, lejligheder og/eller hytter) med en kapacitet på maksimalt 450 sengepladser.

Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser tager udgangspunkt i lokale byggeskikke i forhold til bygningsformer og -typologier, materialer og farver. Bestemmelserne skal sikre, at bebyggelsen fremtræder harmonisk og i samspil med landskabet og den øvrige bebyggelse i nærområdet.

Natur
Eksisterende naturarealer i planområdet bevares. Der planlægges desuden naturgenopretning på tidligere landbrugsarealer øst for Sønder Klitvej.

Adgangsvej
Af hensyn til trafiksikkerheden, giver lokalplanen kun mulighed for én samlet adgangsvej til planområdet og sommerhusområdet Nygård. Der skal etableres én af to mulige løsninger:

A: Bibeholdelse af eksisterende adgangsvej – planområdet får adgang fra nord via ejendommens eksisterende overkørsel til Nygårdsvej.

B: Omlægning af Nygårdsvej – De første 200 meter af Nygårdsvej frem til Nymandsbjerg flyttes ca. 40 meter mod syd. Dermed sikres større afstand fra de eksisterende sommerhuse til den fælles adgangsvej. Samtidig vil et mindre areal med beskyttet natur syd for Nygårdsvej blive sammenhængende med det beskyttede naturareal nord for Nygårdsvej.

Ændringer på Nygårdsvej skal ske i dialog med Grundejerforeningen ”Forening af Sommerhusejere i Nygård”. Vejmyndigheden skal godkende omlægningen af vejen og udstede overkørselstilladelse, og kan i den forbindelse foretage høring af berørte vejberettigede.

Løsning A og B fremgår begge af ovenstående illustration af lokalplanens byggemuligheder.

Udbygningsaftale
Der er efter tilbud fra ansøger udarbejdet en betinget udbygningsaftale imellem Ringkøbing-Skjern Kommune og ansøger.

Udbygningsaftalen skal sikre etablering af en venstresvingsbane på Sønder Klitvej. Formålet er at sikre fremkommeligheden og undgå risiko for bagendekollisioner på klitvejen.

Den endelige aftale om udbygning indgås i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Udbygningsaftalen fremgår af bilag 6.

Den offentlige høring har ikke medført ændringer af udbygningsaftalen.

Høringssvar
De fornyede planforslag, der er vedlagt i bilag 1A og 1B, har været fremlagt i fornyet offentlig høring i perioden fra den 24. november til og med den 22. december 2025.

Kommunen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Kystdirektoratet, Brand og Redning MidtVest og Ribe Stift, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen af sommerhusejere i ”Nygård”, Bjerregård, 6960 Hvide Sande, Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, Ejerforeningen Sønder Klitvej 153 og i alt ni borgere og én virksomhed.

To af myndighederne har tekniske bemærkninger. Ingen af myndighedernes høringssvar giver anledning til at ændre i planerne.

Høringssvarene fra borgere og foreninger er overvejende kritiske overfor planlægningen for et hotel af denne størrelse, på denne placering.

Enkelte borgere og en virksomhed støtter planlægningen og hotelprojektet.

Høringssvarene vedrører primært følgende temaer

• Spildevand,

• Natur og landskab,

• Beskyttede dyrearter

• Trafik, adgangsforhold og stier

Flere af høringssvarene omhandler forhold, der ikke kan reguleres gennem planlægningen, eller forhold, der relaterer sig til miljøvurderingen. Høringssvarene giver derfor ikke anledning til konkrete ændringer i planerne.

Emnerne i høringssvarene er overvejende sammenfaldende med høringssvarene fra den første offentlige høring, der gennemførtes i foråret 2025. Disse høringssvar og Byrådets svar herpå findes som bilag i den sammenfattende redegørelse, bilag 5. To foreninger fastholder tidligere indsendte høringssvar.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. I miljøvurderingen har der været fokus på emnerne landskabelig påvirkning, spildevandshåndtering, beskyttede dyrearter (Bilag IV-arter) samt trafik. Af miljøvurderingen fremgår endvidere den Natura 2000 væsentlighedsvurdering, der ligger forud for planlægningen.

På baggrund af miljøvurderingens konklusioner stiller lokalplanen krav til blandt andet bebyggelsesomfang, arkitektur, naturgenopretning og etablering af en svingbane på Sønder Klitvej.

Miljøvurderingens konklusioner er opsummeret i en sammenfattende redegørelse der er vedlagt i Bilag 5. Konklusionen på miljøvurderingen er, at planlægningen med de indarbejdede hensyn ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet.

Planloven

Projektet kan foranledige behov for en ombygning af vejanlæg på Sønder Klitvej samt på Nygårdsvej på strækningen mellem Sønder Klitvej og Nymandsbjerg. Udgifter til anførte vejanlæg vil være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Sønder Klitvej

Nygårdsvej

Projektet understøtter følgende i Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan 2025 - 2037:

• Det overordnede mål for turisme om fremtidssikring af turismeerhvervet gennem fortsat udvikling af helårsturisme og kortferietilbud.
• Den strategiske målsætning om prioritering af turismeudviklingen omkring kommunens centrale turistmæssige styrker, herunder langs med Vesterhavet og omkring Ringkøbing Fjord.
• Det turismerelaterede initiativ vedr. arealudlæg til projektet Holmsland Feriepark ved Bjerregård.

Projektet understøtter følgende mål i Turismepolitik 2023-2027:

• Målsætning 1.2 om at øge helårsturisme og attraktive helårsjobs.
• Målsætning 3.1 om øget turismeskabt omsætning.

Projektet understøtter endvidere følgende målsætninger i Ringkøbing-Skjern Kommunes vejplan:

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 10 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 479 for et område til rekreative formål, hotel ved Sønder Klitvej 214, Holmsland Klit vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 2) og er indarbejdet i de tilrettede planforslag (bilag 3)
2. Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af Byrådets vedtagelse af planerne.
4. Udbygningsaftalen vedtages endeligt sammen med lokalplanen.

• Bilag 1A Revideret Forslag til Lokalplan 479
• Bilag 1B Revideret forslag til Kommuneplantillæg 10
• Behandling af bemærkninger
• Bilag 3A Kommuneplantillæg 10 inkl. supplerende redegørelse (tilrettet version)
• Bilag 3B Lokalplan 479 (tilrettet version)
• Bilag 4 Miljørapport inkl. bilag
• Sammenfattende redegørelse, miljøvurdering af KPT 10 og LP 479
• Udbygningsaftale

Et flertal i Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Blomstermarken, Spjald

Sagsnr: 25-014267

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan nr. 530 samt kommuneplantillæg nr. 25 for et område til boligformål ved Blomstermarken i Spjald, godkendes og sendes i offentlig høring. Der planlægges for 20 boliger, de fleste på 102 m2, med grunde på 248-280 m2 og en bebyggelsesprocent på 38-41%. 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 30. september 2025, at planlægningen for et område til boligformål ved Blomstermarken i Spjald kunne igangsættes.

Der er derfor udarbejdet forslag til en lokalplan, som udlægger et areal til boligformål, udearealer, parkering og vejanlæg. Endvidere et kommuneplantillæg som muliggør kompakt-lav bebyggelse. (Kompakt-lav bebyggelse er en ny kategori i kommuneplan 2025-37, som muliggør lidt mindre grunde: 200-300 m2, og lidt højere bebyggelsesprocent end tæt-lav bebyggelse: 40-45%.)

Det nye plangrundlag

Formål

Lokalplanens formål er at sikre, at området giver mulighed for tæt-lav / kompakt-lav boligbebyggelse i form af en samlet bebyggelse med et ensartet udseende.

Områdets disponering og bebyggelse

Lokalplanområdet er beliggende i den sydvestlige del af Spjald by og fremstår i dag ubebygget. Om-rådet udgøres af et areal på ca. 9.900 m2.

Lokalplanområdet er afgrænset af boliger mod nord, engarealer mod vest, samt en børnehave og et sundhedshus mod syd. Øst for området ligger hovedvej 11, samt udnyttede og uudnyttede erhvervsarealer.   

    Lokalplanområdets afgrænsning

Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål i form af kompakt-lav bebyggelse, samt dertilhørende opholds-, vej- og parkeringsarealer samt affaldsstationer. Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse og må ikke anvendes til ferieformål/ferieudlejningsboliger.

Lokalplanen muliggør et konkret boligprojekt bestående af 20 almene boliger som dobbelthuse i ét plan. Hver bolig har privat have, terrasse og carport. Hertil kommer fælles opholdsarealer. Maksimal byggehøjde er 6,5 meter og må højst opføres i én etage.

Andre særlige forhold

Vejadgang til lokalplanområdet er fra Hovedgaden ind til Blomstermarken, som også benyttes af børnehaven og sundhedshuset. 

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. Konklusionen af screeningen er, at plan-forslaget ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Screeningen er vedlagt som bilag.

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Lokalplanen vurderes ukompliceret og er i overensstemmelse med kommuneplanen, bortset fra at lokalplanen giver lov til kompakt-lav bebyggelse. Derfor følger også et kortfattet kommuneplantillæg, som ikke har givet anledning til en særlig foroffentlighedsfase.

Høringsperioden for planforslaget foreslås at være fire uger. Hvis høringsperioden omfatter påsken, tillægges en ekstra uge.

Byrådet har ikke taget stilling til grundkapitalindskud og garantistillelse vedr. 20 almene boliger på Blomstermarken i Spjald. 

Realiseringen af planen bidrager til at opfylde kommunens Plan- og Udviklingsstrategi og Bypolitikken, som bl.a. sigter på at skabe attraktive og varierende typer af boliger med understøttelse af sociale fællesskaber.

• Lokalplan nr. 530 - forslag til politisk behandling marts 2026
• Kommuneplantillæg nr. 25 - forslag til politisk behandling marts 2026
• Miljøscreening af planer Blomstermarken Spjald til politisk behandling marts 2026

Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling med en bemærkning om, at mulighederne for flere affaldsstationer i området skal undersøges.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Behandling af høringssvar og beslutning om videre planlægning for helårsbeboelse i Hvide Sande.

Sagsnr: 25-006249

Dagsordenen har til formål at behandle de indkomne høringssvar og tage stilling til, om arbejdet med en temalokalplan for helårsboliger i Hvide Sande skal fortsætte, og i givet fald med hvilken geografisk afgrænsning.

Baggrund

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 17. december 2024 at igangsætte arbejdet med en temalokalplan for helårsboliger i Hvide Sande.

Baggrunden var en stigende andel boliger, der anvendes som sekundærboliger. Det vil sige boliger, hvor der ikke bor fastboende borgere, men som primært bruges til kortvarige ferieophold, pendlerbolig eller lignende uden folkeregistertilmelding. Samtidig er der begrænset mulighed for at udlægge nye boligområder i byen.

Der blev første gang indkaldt ideer og forslag til temalokalplanen i foråret 2025.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 25. november 2025 at indkalde idéer og forslag på ny med henblik på at skabe et opdateret beslutningsgrundlag.

Der har været gennemført ny foroffentlig høring i perioden 5. januar – 2. februar 2026, og der er i den forbindelse afholdt to informationsmøder i Hvide Sande.

Problemstilling

Temalokalplanen har til formål at regulere anvendelsen af helårs- og sekundærboliger.

I størstedelen af Hvide Sande er det i dag muligt at anvende sin bolig som sekundær bolig, og det er kun i enkelte områder, at dette er reguleret gennem en lokalplan, se bilag 1. Det står derfor i mange tilfælde ejeren frit for, om boligen anvendes som helårsbolig eller sekundær bolig.

Da byen er geografisk afgrænset af hav, fjord og fredninger, er mulighederne for at udlægge nye boligområder begrænsede. En stigende anvendelse af eksisterende boliger til sekundærbolig kan derfor påvirke udviklingen i antallet af boliger til helårsbeboelse, og dermed påvirke antallet af fastboende i byen.

En temalokalplan vil kunne fastlægge, at boliger inden for en nærmere afgrænsning fremadrettet kun må anvendes til helårsbeboelse.

Indkomne ideer og forslag

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget 53 høringssvar.

• Ét høringssvar til støtte for temalokalplanen er underskrevet af 100 borgere og foreslår, at planen skal omfatte hele byen.
• Ét høringssvar imod temalokalplanen er underskrevet af 87 borgere og foreslår, at planlægningen indstilles.
• De øvrige høringssvar giver udtryk for delte holdninger.

Blandt argumenterne for regulering fremhæves et ønske om at fastholde Hvide Sande som en levende helårsby samt at sikre et stabilt befolkningsgrundlag for skole, dagtilbud og foreningsliv. Der peges desuden på behovet for en langsigtet og strategisk styring af byens udvikling.

Modstanden mod regulering begrundes blandt andet med en bekymring for faldende boligpriser og en reduceret køberkreds. Det fremhæves desuden, at sekundærboliger har bidraget positivt til renovering af boliger og øget aktivitet i byen, og at der med en temalokalplan er bekymring for, at denne udvikling vil stoppe.

De indkomne høringssvar er vedlagt i bilag 2, og administrationens forslag til svar på bemærkninger er vedlagt i bilag 3.

Fastsættelse af afgrænsning

Administrationen fremlægger tre scenarier for temalokalplanens geografiske afgrænsning, som udgangspunkt for en politisk beslutning om det videre arbejde med planen.

Afgrænsning 1

Afgrænsningen omfatter udelukkende nordbyen, der overvejende består af helårsbeboelse og rummer centrale funktioner som skole og dagtilbud. Opdelingen tager udgangspunkt i byens eksisterende struktur, hvor slusen danner en naturlig grænse mod sydbyen. Sydbyen er desuden i højere grad præget af sekundære boliger end nordsiden, se bilag 4 for nærmere uddybning.

Afgrænsning 2

Afgrænsningen omfatter størstedelen af nordbyen og en mindre del af sydbyen, som overvejende anvendes til helårsbeboelse. Afgrænsning 2 læner sig op af den afgrænsning, der blev præsenteret i den foroffentlige høring i foråret 2025, med nogle enkelte tilrettelser.

Afgrænsning 3

Afgrænsningen omfatter størstedelen af nordbyen samt boligområderne øst for Søndergade i sydbyen, hvor andelen af sekundærboliger er lavere. Området rummer varierede boligtyper og understøtter en differentieret boligsammensætning i byen.

Administrationens vurdering og anbefaling

En temalokalplan kan afhængigt af den politiske beslutning fastlægge rammer for, hvilke områder der ønskes prioriteret til helårsbeboelse. Antallet af  sekundærboliger forventes at stige, hvis der ikke fastsættes klare planmæssige rammer, som angiver, hvilke områder der skal være forbeholdt helårsbeboelse.

Af bilag 6 fremgår det, at befolkningsudviklingen i Hvide Sande har været mere negativ sammenlignet med resten af kommunen. Bilag 6 viser også, at antallet af arbejdspladser i Hvide Sande ikke er faldet. Tværtimod er antallet af arbejdspladser steget mere i Hvide Sande end i resten af kommunen. Dermed ser det ikke ud til, at det er udviklingen i antal arbejdspladser i området, som betinger en tilbagegang i befolkningstallet.

Der har været en større prisstigning i Hvide Sande end i resten af kommunen de senere år (Kilde: Finans Danmark). Dette indikerer, at der er købere til boligerne i byen.

Regulering af forholdet mellem helårsbeboelse og sekundærboliger kan have betydning for den fremtidige udvikling i byen. I takt med at flere boliger overgår til sekundærbolig, kan det påvirke beboersammensætningen og forudsætningerne for et aktivt helårsliv, både i form af offentlige og foreningsmæssige tilbud til borgere og i form af tilgængelig arbejdskraft i området.

Administrationen anbefaler derfor, at arbejdet med temalokalplanen fortsætter, og at der vælges et af de tre opstillede scenarier for regulering af byen til brug for udarbejdelse af forslag til planen.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Der er ikke generel bopælspligt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Flere boliger i Hvide Sande er i dag ikke omfattet af en lokalplan, der stiller krav om helårsbeboelse. Det betyder, at disse boliger lovligt kan anvendes som sekundære boliger til fritidsformål og ferieudlejning.

Lokalplanen:

• kan ikke ændre eksisterende lovlig anvendelse
• kan ikke pålægge bopælspligt
• kan alene regulere fremtidig anvendelse

En lokalplan medfører ikke handlepligt. Boliger, der i forvejen lovligt bruges som sekundære boliger, må fortsætte som sådan.

En lokalplan kan ikke pålægge bopælspligt. Lokalplanen tvinger ikke ejeren til rent faktisk at bo og opholde sig i boligen. En helårsbolig, der står tom, bibeholder sin status som helårsbolig, selvom den ikke anvendes som fast bopæl.

Når et lokalplanforslag er offentligt bekendtgjort må der ikke begyndes forhold, som er i strid med lokalplanforslaget, se uddybning i bilag 5.

Planen har ingen direkte konsekvenser for kommunens budget.

Med temalokalplanen bliver det muligt at bremse den igangværende udvikling, hvor der gennem de senere år gradvist er sket en stigning i antallet af boliger, der anvendes som sekundære boliger, på bekostning af boliger til helårsbeboelse. Da mulighederne for at udlægge nye boligområder i Hvide Sande er begrænsede, er der en risiko for, at den omfattende anvendelse af eksisterende boliger til fritidsformål kan hæmme tilflytningen.

Temalokalplanen vurderes at have en positiv effekt på Hvide Sande ved at styrke grundlaget for helårsbeboelse og dermed skabe mere levende og stabile boligområder. En større andel fastboende forventes at øge tilstedeværelsen i hverdagen, fremme tryghed og styrke nabofællesskabet. Fastboende borgere er desuden en forudsætning for at opretholde byens offentlige og private servicefunktioner samt for at sikre opbakning til byens foreningsliv og lokale fællesskaber.

Omvendt er det en stor fordel for en by at eventuelle overskydende boliger gives nyt liv som sekundære boliger, som særligt ved hyppig anvendelse kan understøtte liv i byen, eksempelvis i form af detailhandel og kulturtilbud. Begrænsninger i anvendelsen af boliger kan medføre udfordringer i form af en reduceret køberkreds og et muligt fald i boligpriser, risiko for flere tomme boliger samt mindre fleksibilitet i anvendelsen af boliger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget:

1. beslutter om planlægningen skal fortsættes.
2. fastlægger afgrænsning med udgangspunkt i et af de tre fremlagte scenarier for temalokalplanens afgrænsning.
3. godkender at notatet med behandling af bemærkninger anvendes som svar.

• Bilag 1 Oversigt over områder der i dag er udlagt til helårsbeboelse
• Bilag 2 Indkomne ideer og forslag
• Bilag 3 Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 4 Forslag til temalokalplanens afgrænsning
• Bilag 5 Administrativt notat om temalokalplan og regulering af boligtyper i Hvide Sande
• Bilag 6 Udvikling i arbejdspladser og ansatte i Hvide Sande

Et flertal i Plan- og Trafikudvalget besluttede, at planlægningen skal fortsættes med udgangspunkt i scenarie 2 og godkendte i øvrigt administrationens indstilling.

Ole Kjær undlod at stemme.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Igangsætning af ”Bymidtestrategi for Ringkøbing Midtby og Havn”

Sagsnr: 25-020469

Formål

Formålet med dagsordenspunktet er, at orientere om den lokale helhedsplanproces i Fjelstervang og at træffe beslutning om igangsætning af en bymidtestrategi for Ringkøbing Midtby og Havn

Baggrund

Byrådet besluttede den 11. november 2025, at kommunens arbejde med helhedsplaner fremover skal baseres på et differentieret helhedsplanskoncept med tre arketyper:

• Helhedsplan (bred proces)
  En omfattende og strategisk planproces med bred borgerinddragelse og politisk vedtagelse.
• Lokal helhedsstrategi
  En afgrænset og fokuseret strategisk proces for et bestemt område eller tema.
• Lokal udviklingsplan (LUP)
  En mindre, lokalt drevet proces med administrativ støtte, hvor fokus er på konkrete indsatser og realisering frem for udarbejdelse af en egentlig plan.

For hver by foretages en konkret vurdering af, hvilken tilgang der bedst matcher behov og ambitionsniveau.

Sagen følger op på denne beslutning.

Opfølgning på tidligere beslutninger

Fjelstervang

Byrådet besluttede i november 2025, at Fjelstervang enten skulle have en lokal helhedsstrategi eller en lokal udviklingsplan.

Dialogen med borgerforeningen har vist, at byens primære behov ikke er udarbejdelse af en ny plan, men støtte til at realisere eksisterende idéer og projekter. Indsatsen er derfor tilrettelagt som en lokalt forankret proces med fokus på kvalificering og prioritering af idéer, facilitering af dialog samt støtte til realisering.

Der udarbejdes ikke en selvstændig plan, og der vil ikke være politisk godkendelse. Indsatsen understøttes administrativt – primært af landdistriktskoordinatorerne. Næste skridt i Fjelstervang er et borgermøde den 19. april, hvor formålet er at afklare ønsker om fremtidig udvikling. Landdistriktsteamet faciliterer mødet.

Administrationen vurderer, at denne tilgang bedst matcher Fjelstervangs aktuelle behov og illustrerer den fleksible anvendelse af det differentierede helhedsplankoncept.

Ringkøbing

Byrådet besluttede i november 2025 at afvente tilsagn om støtte fra Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med en bymidtestrategi blev igangsat.

Projektet har i februar 2026 modtaget tilsagn om 300.000 kr. i støtte fra EU’s Regionalfond.

Der er behov for en opdateret strategisk retning for midtbyen og havneområdet samt en styrkelse af samarbejdet mellem byens centrale aktører. Erfaringerne fra helhedsplanen fra 2017 viser behov for tydeligere prioritering og stærkere organisatorisk forankring for at sikre realisering af projekter.

Projektet foreslås derfor gennemført i to parallelle spor:

1. Etablering og styrkelse af et forpligtende bymidtesamarbejde
2. Udarbejdelse af en helhedsorienteret bymidtestrategi med et projektkatalog

Strategien skal skabe en samlet ramme for udviklingen af midtbyen og havneområdet, hvor kulturarv, byliv, turisme og hverdagsliv tænkes sammen i respekt for Ringkøbings identitet.

Strategien fastlægger retning og prioritering, men udløser ikke i sig selv anlægsprojekter. Den skal danne grundlag for fremtidige politiske prioriteringer og private såvel som offentlige fremtidige investeringer.

Administrationen anbefaler, at arbejdet igangsættes som en bred og samskabende proces med politisk forankring og aktiv inddragelse af byens aktører.

Succeskriterier

Det er målet, at:

• processen skaber lokalt ejerskab gennem en involverende og samskabende tilgang
• samarbejdet mellem private og offentlige aktører styrkes og formaliseres
• der opstilles et realiserbart projektkatalog
• strategien bliver langsigtet og retningsgivende for den videre udvikling

Strategien skal tage afsæt i visionen om Naturens Rige, den tidligere helhedsplan for byen samt i Ringkøbings identitet, styrker og udviklingsmuligheder.

Organisering

Der nedsættes en styregruppe bestående af:

• formanden for Økonomi- og Koordinationsudvalget
• formanden for Plan- og Trafikudvalget
• et medlem af direktionen
• planchefen
• formanden for Ringkøbing Udviklingsforum

Organiseringen svarer med én undtagelse til den model, der anvendes ved andre større helhedsplaner. Undtagelsen er, at administrationen foreslår, at formanden for Ringkøbing Udviklingsforum indgår i styregruppen, da forummet medfinansierer projektet og forventes at spille en central rolle i det videre bymidtesamarbejde.

Derudover etableres en ambassadørgruppe med repræsentanter fra centrale aktører i byen. Gruppen skal fungere som bindeled mellem styregruppen og byens aktører og bidrage til lokal forankring og kvalificering af indsatser.

Formålet med organiseringen er at sikre både politisk forankring og et stærkt lokalt samarbejdsgrundlag.

En bymidtestrategi er ikke juridisk bindende. Den fungerer som et strategisk og vejledende dokument og erstatter ikke lokalplaner eller kommuneplanrammer.

Projektet finansieres af:

• 300.000 kr. i støtte fra EU’s Regionalfond
• 350.000 kr. fra kommunens midler til helhedsplanlægning
• 100.000 kr. fra Ringkøbing Udviklingsforum

Den samlede økonomiske ramme udgør 750.000 kr.

Kommunens rolle er at facilitere processen, understøtte etableringen af et styrket bymidtesamarbejde samt bidrage med faglig sparring og kvalificering og politisk behandling af strategien.

Realisering af de prioriterede projekter sker efterfølgende i samarbejde med lokale aktører. Strategien kan i den forbindelse anvendes som strategisk grundlag i fondsansøgninger. Der er ikke afsat kommunale midler til realisering af planen.

Kombinationen af en strategisk plan og et styrket bymidtesamarbejde forventes at skabe en mere sammenhængende og prioriteret udvikling af Ringkøbing midtby og havneområde. Strategien skal danne grundlag for politiske prioriteringer og for private og offentlige investeringer i de kommende år

Samtidig understøttes balancen mellem byliv, turisme og kulturarv, så udviklingen sker med respekt for byens særlige identitet og kvaliteter.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at anbefale Byrådet:

1. at orienteringen om den lokale proces i Fjelstervang tages til efterretning
2. at der igangsættes en bymidtestrategi for Ringkøbing Midtby og Havn

• Ansøgning vedrørende bymidtepuljen

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Anmodning om igangsætning af Planstrategi 2027

Sagsnr: 26-005495

Formålet med dagsorden er et forslag til igangsætning af arbejdet med Planstrategi 2027, herunder en godkendelse af organisering og overordnet proces og tilgang for Planstrategi 2027.

De formelle krav
Planstrategien laves hvert 4. år, og er Byrådets strategi for den overordnede fysiske udvikling af kommunen. I planstrategien præsenteres de strategiske målsætninger og overordnede retningslinjer, der skal danne grundlag for den kommende revision af kommuneplanen i 2029.

Planstrategien er en lovbunden opgave, og strategien skal være offentliggjort inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal ifølge planloven indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen, samt en beslutning om, hvordan den kommende kommuneplan skal revideres.

Det skal medtages i planstrategien, hvis Byrådet ønsker mulighed for at ansøge staten om at få del i en forventet, kommende national pulje for udlæg af nye sommerhuse tæt på kysten (inden for kystnærhedszonen). Administrationen foreslår derfor at denne afklaring ser som led i denne planstrategiproces, så den planlovsmæssige mulighed for nye sommerhuse i hvert fald indtil videre holdes åben.

Derudover er der ingen særlige formkrav til planstrategien.

Form og indhold i planstrategien
Kommunens tidligere planstrategier har oftest haft en tematisk tilgang, som har fokuseret på enkelte temaer (som eksempelvis erhverv, bosætning mv.). I den kommende Planstrategi 2027 foreslår administrationen at tage udgangspunkt i kommunens geografiske inddeling i henholdsvis hovedcenterbyer, mindre byer, det åbne land og sommerhusområder.

Da de fysiske forhold og udviklingstendenserne i de enkelte områder er meget forskellige, giver det efter administrationens vurdering god mening at lade planstrategien afspejle kommunens geografiske opdeling. Det vil også kunne bidrage til, at planstrategien bliver konkret og målrettet i forhold til at give retning på den fysiske planlægning i kommunen. Med denne opdeling i geografier er det samtidig vigtigt at have fokus på de synergier og den sammenhængskraft, der er på tværs af forskellige geografier i kommunen.

Administrationen foreslår, at der indledende gennemføres en data- og vidensindsamling for kommunen og en kortlægning af fremtidens tendenser.

Disse analyser præsenteres på Byrådets temamøde i maj, hvor Byrådet er med til at drøfte vidensindsamlingen og på den baggrund udpege, hvilke målsætninger der kan skabes enighed om, og arbejdes videre med i planstrategien for hver af de fire geografiske områder.

Planstrategien skal ende ud i, at der både formuleres målsætninger og også mere konkrete ledetråde for hvert af de geografiske områder. Målsætninger og ledetrådene skal give retning for det løbende planarbejde i kommunen. 

Administrationen anbefaler, at der i strategien lægges op til en fuld revision af Kommuneplan 2029. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hele kommuneplanen revideres gennemgribende, men blot at muligheden for at gøre det holdes åben.

Proces og tidsplan
I processen foreslås Planstrategi 2027 behandlet på to temamøder med hele Byrådet i henholdsvis maj og september 2026, hvor fokus vil være på henholdsvis formulering af målsætninger i planstrategien på det første temamøde, og valg af ledetråde for de udvalgte målsætninger på det andet temamøde.

Det er administrationens vurdering, at planstrategien har karakter af et mere overordnet strategisk planlægningsværktøj, som i mindre grad lægger op til direkte borgerinddragelse og mere til politisk drøftelse. Derfor er det ikke tænkt, at strategien præsenteres for borgerne før forslaget kommer i offentlig høring.

Planstrategien forventes at kunne vedtages som forslag af Byrådet i marts 2027, og efterfølgende udsendes i offentlig høring i 8 uger. Herefter behandles de indkomne bemærkninger og bliver fremlagt til politisk behandling. Administrationen forventer, at planstrategien bliver offentlig bekendtgjort i september 2027. Forslag til tidsplan kan ses i bilaget på side 4.

Organisering
Det er Plan- og Trafikudvalget som udarbejder forslag til Planstrategien og indstiller sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget samt byrådet.

Administrationen foreslår, at der nedsættes en referencegruppe med 8 medlemmer. 2 fra hvert af følgende udvalg: Plan- og Trafikudvalget, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, samt Økonomi- og Koordinationsudvalget. Medlemmerne af Referencegruppen findes ved behandlingen i de enkelte politiske udvalg i perioden juni-august, efter det første temamøde. Referencegruppen kan hjælpe administrationen med at klargøre forslag til planstrategi for de politiske udvalg og Byrådet.

Forslag til organisationsdiagram kan ses i bilaget på side 5.

Planloven

Ingen bemærkninger.

Planstrategi 2027 relaterer sig til kommunens vision, og planstrategien sætter retning for kommunens fysiske udvikling.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og koordinationsudvalget, at Byrådet godkender:

1. at arbejdet med Planstrategi 2027 igangsættes
2. den beskrevne overordnede form, organisering, tidsplan og rammer for indhold i Planstrategi 2027

• Bilag til dagsorden Planstrategi 2027.pdf

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Budgetopfølgning pr. 28. februar 2026, Plan- og Trafikudvalget

Sagsnr: 25-027599

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 for Plan- og Trafikudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet merforbrug på 3,838 mio. kr., hvilket er 3,2 mio. kr. højere end ved sidste opfølgning.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Natur, Land og Vand:
Her er det forventede regnskab uændret i forhold til sidste måned.

Havne:
Det forventede resultat er uændret med et forventet mindre forbrug på 0,3 mio. kr. der skal modsvare et tilsvarende forventet overført underskud fra 2025

Beredskab:
Det forventede resultat er uændret og det forventede merforbrug på 0,938 mio. kr. finansieres af et forventet akkumuleret mindre forbrug i 2025 på 0,938 mio. kr., der overføres til 2026

Trafik og Vej:
Der forventes et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr. Heraf udgør det forventede merforbrug på vinterkontoen 2,7 mio. kr. Dette kan dog ændre sig afhængig af hvordan vejret forløber resten af året. De 2,7 mio. kr. finansieres af forventet overførsel fra 2025.

På vejplanlægningsområdet forventes der et merforbrug på 0,5 mio. kr. og skyldes, at der er afsat 0,6 mio. kr. til analyse og strategi for omstilling af Vej & Park til en grøn og bæredygtig driftsenhed. De 0,6 mio. kr. finansieres af overførte midler. At det forventede merforbrug er 0,5 mio. kr. skyldes en forventet mindre forbrug på de øvrige planlægningskonti.

Indtil videre forventes de øvrige områder som vejvedligehold, asfalt, Vej & Park - driftsenhed samt kollektiv trafik at balancere.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Overførsel af anlæg fra 2025 til 2026, Plan- og Trafikudvalg

Sagsnr: 26-003663

Der er på Plan- og Trafikudvalgets anlægsområde uafsluttede anlægspuljer og projekter på i alt 68,396 mio. kr. der søges genbevilget til 2026.

De projekter og puljer der søges genbevilling til fremgår af nedenstående oversigt:

Det bemærkes, at budgettet vedrørende Svingbroen i Hvide Sande kun delvist er frigivet og budgettet vedrørende cykelsti langs Sdr. Ringvej, Ringkøbing ikke er frigivet.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der genbevilges i alt 68,396 mio. kr. til færdiggørelse af anlægsprojekter.

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Regnskabsresultat 2025 samt driftsoverførsel fra 2025 til 2026, Plan- og Trafikudvalget

Sagsnr: 26-003663

Formålet med dagsordenen er at orientere udvalget om regnskabsresultatet for 2025 samt godkendelse af driftsoverførsel fra 2025 til 2026.

Regnskabsresultat 2025:

Regnskabet tager udgangspunkt i udvalgets godkendte budgetområder der stammer fra Teknik- og Miljøudvalget.

Der er aftalt fuld overførselsadgang på udvalgets driftsområde og regnskabet tager udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år.

Regnskabet viser et samlet nettoforbrug på 140.217 mio. kr. I forhold til det afsatte budget ekskl. overførsler er der tale om et samlet mindre forbrug på 3,232 mio. kr. og fordeler sig jf. oversigt 1.

Oversigt 1.

Regnskabet for 2025 er i forhold til det forventede regnskab noget bedre end forventet, og skyldes  forskydninger og større mindre forbrug end forventet på de enkelte områder. Det er særligt på kollektiv trafik, vejvedligehold og vejplanlægning. Det bemærkes, at der ultimo 2025 blev besluttet at 2 større projekter på Vesterlundvej og Vellingvej blev godkendt som anlægsprojekter. Den forventede udgift i 2025 til disse projekter var 1,5 mio. kr.

På Havneområdet blev merforbruget en anelse større end forventet. Merforbruget skyldes større udgifter til oprensning samt færre indtægter for leje af bådpladser. Det forventes at underskuddet kan hentes i løbet af 2026 og 2027 ved, at oprensning af sejlrenderne fremover finansieres af den afsatte anlægspulje på området og ikke over driften.

Driftsoverførsel fra 2025 til 2026:

Der søges om overførsel af i alt 29,371 mio. kr. jf. oversigt 2.

Oversigt 2.

Det samlede beløb til overførsel udgør i alt 29,371 mio. kr.

Natur, Land og Vand:
Det samlede beløb udgør 2,314 mio. kr. Heraf udgør 0,611 mio. kr. et mindre forbrug på konti der pr. 1. januar 2026 er overgået til Kultur- og Fritidsudvalget. Det drejer sig om drift, vedligehold og renovering af kunstværker. Mindre forbruget her indstilles overført til Kultur- og Fritidsudvalget.

Havne:
Som nævnt overføres underskuddet til 2026 med en plan for afvikling over 2 år.

Beredskab:
Det samlede mindre forbrug på 0,938 mio. kr. skal dække merudgifter i 2026 til finansiering af ekstrabevillinger til Brand og Redning Midtvest.

Trafik- og Vej:
Det samlede overførselsbeløb på 26,574 mio. kr. fordeler sig og tænkes anvendt således:

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærksninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der godkendes en samlet driftsoverførsel på 29,371 mio. kr. fordelt med 28,760 mio. kr. til Plan- og Trafikudvalget og 0,611 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget.

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

18 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• Orientering om skader på kommunale træer v/Julie Stausholm

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Henvendelse vedrørende 2+1 vej
• Henvendelse vedrørende disc-golf
• Henvendelse vedrørende sommerhuse

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.