Referat: 12. maj 2026 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Serviceniveau i byggesagsbehandlingen

Sagsnr: 26-000945

Plan- og Trafikudvalget skal tage stilling til om administrationens serviceniveau midlertidigt skal tilpasses den aktuelle situation, hvor der er lange ventetider på byggesagsbehandlingen.

Baggrund
Liggetiden på byggesager er fortsat høj, særligt for landzone-, bolig- og sommerhussager. Liggetiden er den tid en ansøger venter på administrationens sagsbehandling, målt fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er fyldestgørende.  

Den gennemsnitlige liggetid er aktuelt:

• Bolig- og sommerhussager ca. 19–21 uger,
• Erhvervssager behandles på ca. 12-15 uger,
• Landzonesager på ca. 6 måneder.

Den lange liggetid skyldes primært en stor sagstilgang i 2025, som har medført en betydelig sagspukkel som har været vanskelig at kommer over. Samtidig er sagerne blevet mere komplekse og kræver i stigende grad helhedsvurderinger, høringer og dialog med ansøgere og naboer.

Der er iværksat en række tiltag for at øge produktiviteten, herunder ansættelse af nye medarbejdere, udvikling af skabeloner til mere ensartet sagsbehandling, midlertidig omplacering af resurser i LBK, konsulentbistand, indføring af fokustid og fordybelsesdage mv. jf. bilag 1.

Effekten af de nye ansættelser forventes først fuldt realiseret efter en oplæringsperiode over de næste 3-6 måneder.

Status og udfordringer
Der er aktuelt ca. 170 byggesager klar til behandling inden for bolig- og sommerhusområdet og ca. 50 landzonesager. Samtidig må det konstateres, at den gennemsnitlige tilgang af nye sager fortsat overstiger antallet af afgørelser.

En væsentlig del af ressourcerne anvendes på vejledning, dialog og håndtering af komplekse og konfliktfyldte sager. Dette reducerer kapaciteten til at træffe afgørelser og bidrager til de lange liggetider.

Derudover påvirkes produktiviteten i øjeblikket af oplæring af nye medarbejdere, personaleudskiftning og vakante stillinger.

Telefontider og digital vejledning
En væsentlig del af vejledningen til borgere og virksomheder sker i dag via direkte kontakt til sagsbehandlerne. Den nuværende telefontid er:

• Mandag kl. 10.00–17.00
• Tirsdag–torsdag kl. 10.00–13.30
• Fredag kl. 10.00–12.00

Den direkte kontakt er ressourcekrævende og reducerer tiden til selve sagsbehandlingen.

Samtidig er der på kommunens hjemmeside opbygget omfattende vejledning om byggesager, herunder information om regler, ansøgningsproces og krav til ansøgningsmateriale.

Vejledningen findes på kommunens hjemmeside: https://www.rksk.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/ny-byggeri-og-byggetilladelse

Servicemål
KL og regeringen fastsatte i 2015 fælles servicemål for byggesagsbehandling. Målsætningen er, at 80 % af sagerne skal behandles inden for de fastsatte tidsfrister. For bolig- og sommerhussager er servicemålet 40 dage.

Den aktuelle sagsbehandlingstid ligger væsentligt over servicemålet. Det skyldes primært sagspuklen, som medfører, at sagerne allerede har overskredet servicemålet, inden den egentlige sagsbehandling påbegyndes.

Politisk prioriteringsrum
Teknik- og Miljøudvalget gav i foråret 2025 et politisk signal om, at dialog og høj tilgængelighed på telefon og mail med henblik på at vejlede ansøgere, borgere og virksomheder er vigtig.

Der er på nuværende tidspunkt et grundlæggende spænd mellem ønsket om høj tilgængelighed og omfattende vejledning på den ene side og ønsket om at nedbringe liggetiden på den anden.

Med fokus på kommunens vejledningspligt vurderer administrationen, at en væsentlig reduktion i liggetiden forudsætter en politisk prioritering af, hvordan ressourcerne skal anvendes, midlertidigt.

Mulige prioriteringer omfatter blandt andet:

1. Reduceret individuel og konkret vejledning for Borgere og virksomheder.
2. Lukket for adgangen til bygge- og landzonesagsbehandlerne på telefon og mail.
3. Begrænset telefontid for bygge- og landzonesagsbehandlere (fast telefontid én dag ugentligt)
4. Prioritering af simple sager som ikke skal i høring.
5. Mangelfulde ansøgninger sendes retur uden yderligere vejledning.
6. Konsulentbistand.
7. Øget kapacitet i form af flere sagsbehandlere

Mulighederne er yderligere uddybet i bilag 2.

De forskellige prioriteringer har direkte betydning for både serviceniveau og sagsbehandlingstid.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en væsentlig reduktion i liggetiden forudsætter en prioritering af, hvordan ressourcerne anvendes på kort sigt.

Administrationen vurderer, at en kombination af punkt 1 (reduceret individuel vejledning) og punkt 2 (begrænset adgang til sagsbehandlere) vil have den hurtigste effekt i forhold til at frigive ressourcer til sagsbehandling og dermed nedbringe liggetiden.

Denne prioritering vil medføre, at borgere og virksomheder i mindre omfang kan få direkte kontakt til en sagsbehandler og i højere grad selv skal finde information via kommunens hjemmeside eller søge rådgivning andetsteds. Det kan opleves som et lavere serviceniveau, herunder længere svartider og mindre individuel vejledning.

Administrationen vurderer samtidig, at en kombination af punkt 1 (reduceret individuel vejledning) og punkt 3 (begrænset telefontid) også vil kunne frigive ressourcer til sagsbehandling. Denne model vil i højere grad fastholde en vis tilgængelighed for borgere og virksomheder, men vil have en mindre og langsommere effekt på nedbringelsen af liggetiden.

Sagen forelægges med henblik på, at Plan- og Trafikudvalget drøfter og tilkendegiver det ønskede serviceniveau fremadrettet indtil vi har en liggetid under 8 uger.

En prioritering, hvor ressourcer i højere grad anvendes til sagsbehandling frem for vejledning og tilgængelighed, vil medføre kortere sagsbehandlingstider på sigt.

Samtidig vil ansøgere, borgere og virksomheder opleve en reduceret tilgængelighed til kommunen, herunder længere svartider, færre muligheder for direkte kontakt og mindre individuel vejledning.

Omvendt vil en fastholdelse af det nuværende serviceniveau understøtte en høj grad af tilgængelighed og vejledning, men samtidig fastholde længere liggetid.

Administrationen indstiller,

1. at Plan- og Trafikudvalget drøfter serviceniveauet i byggesagsbehandlingen
2. at Plan- og Trafikudvalget tilkendegiver, om det nuværende serviceniveau midlertidigt skal tilpasses, således at der prioriteres reduceret individuel vejledning og begrænset adgang til sagsbehandlere med henblik på at frigive ressourcer til at nedbringe sagspuklen.

• PTU - Serviceniveau i byggesagsbehandlingen - Bilag 1
• PTU - Serviceniveau i byggesagsbehandlingen - Bilag 2

Plan- og Trafikudvalget drøftede sagen og besluttede, at det nuværende serviceniveau midlertidig tilpasses, således at der prioriteres reduceret individuel vejledning og begrænset telefontid med henblik på at frigive ressourcer til at nedbringe sagspuklen. Udvalget ønsker også, at der tilføres flere ressourcer til området.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Anmodning om igangsætning af plangrundlag for et erhvervsområde med datacenter ved Stovstrup

Sagsnr: 26-008844

Formålet med ansøgningen er at igangsætte planlægningen for et område til erhvervsformål med mulighed for etablering af et datacenter ved Stovstrup.

Ansøgning om lokalplanlægning for et datacenter

Ringkøbing-Skjern Kommune har den 20. april 2026 modtaget en ansøgning om at få udarbejdet planlægning for et areal på ca. 152 ha, der muliggør etablering af et datacenter med tilhørende tekniske anlæg. Se bilag 1 med ansøgning.

Figur 1: Muligt udseende af det ansøgte hyperscale datacenter

Ansøger ønsker at realisere et hyperscale datacenter med datahaller, administrationsbygning, højspændingsanlæg (koblingsstation) og nødstrømsanlæg. Placeringen er velbegrundet i tilgrænsningen til Energinets højspændingsstation Stovstrup.

Ansøger påpeger, at den samlede planlægning muliggør eventuel fremtidig udbygning af erhvervsområdet sammen med eventuelt andre erhvervstyper, enten indenfor eller i umiddelbar tilknytning til planområdet, f.eks. erhvervstyper, der kan indgå i ressourcemæssig sammenhæng med datacentret og f.eks. udnytte overskudsvarmen.

Endelig anfører ansøger, at lokalplanen skal sikre fastlæggelse af en hensigtsmæssig disponering og regulering for realisering af projektet. På nuværende tidspunkt er datacenterets disponering ikke fuldt afklaret, men forventer det vil ske parallelt med udarbejdelse af lokalplan og miljøundersøgelse. 

Figur 2: Ansøgers mulige disponering af erhvervsarealet. Set nordfra.

Områdets planforhold

Det ansøgte ligger indenfor kommuneplanudlagt rammeområde 47er097 til erhvervsformål, som er forbeholdt energikrævende virksomheder i miljøklasse 4-7. Bebyggelsesprocenten i rammeområde 47er097 er 50 % og maksimal bygningshøjde er 17 meter med mulighed for enkelte bygninger op til 20 meter.

Det ansøgte ligger desuden i tilknytning til rammeområde 47rf091, som er udlagt til rekreativt område.

Planlægningen vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for det ansøgte. Herunder forudsættes området overført fra landzone til byzone.

Planlægningen vil også kræve en miljøundersøgelse, som udarbejdes parallelt med lokalplanen og som skal sikre, at lokalplanen og evt. øvrige planer er miljømæssigt forsvarlige.

Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde og bestemmelser. Det skal dog afklares, om der er behov for et par meters højere bygningshøjde, hvilket kan kræve et kommuneplantillæg.

Figur 3: Det ansøgte planområde 47er097.

Miljøvurdering

Der skal udarbejdes miljøvurdering i forbindelse med planlægningen. Her skal der bl.a. ses på §3-beskyttede naturtyper og vandløb samt egnede levesteder for bilag IV-arter, som forudsættes lagt til grund for planlægningen.

Landskabsmæssigt er planområdet berørt af en 300 m skovbyggelinje, og det skal afklares hvilken afstand og disponering, der er acceptabel inden for byggelinjen. Der kan forventes anden landskabelig påvirkning, som bør afdækkes og illustreres med visualiseringer fra forskellige steder i omgivelserne. 

Opmærksomhedspunkter

Energinet er et vigtigt opmærksomhedspunkt: Dels skal anlægget placeres, så det ikke generer Energinets ønskede kabeltracéer og andre planer. Dels at datacentret har mulighed for at få tilført den ønskede mængde strøm på det ønskede tidspunkt. Ansøger og kommunen har opstartet dialog med Energinet.

Administrationens anbefaling og den videre proces
Rammeområde 47er097 er i 2020 indarbejdet i kommuneplanen for at reservere området til energikrævende erhverv, der har behov for en placering i tæt tilknytning til 400 kV højspændingsstationen ved Stovstrup.

Hensigten har været at tiltrække energikrævende virksomheder. Typen af virksomheder kan bl.a. være datacentre, virksomheder der arbejder med energilagring etc.

Erhvervsområdet ved Stovstrup er derfor velegnet til det ansøgte datacenter.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes med foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer, forslag og bemærkninger til planlægningen for det ansøgte.

Administrationen anbefaler, at der afholdes borgermøde, som en del af den foroffentlige høring. 

Det er samtidig administrationens vurdering, at der er behov for at undersøge, hvordan et datacenter kan indgå i et samlet erhvervsområde, hvor der tages hensyn til interesser i området. Herunder vurderer administrationen, at det bør undersøges, hvordan en samlet infrastruktur for området kan sikres i forhold til en senere udbygning af et større erhvervsareal øst for Tarm, som også omfatter potentialeområdet syd for det ansøgte område (se figur 3).

Det er forventeligt, at datacentret afgiver en stor mængde varme, som kan anvendes til fjernvarme og/eller af anden type virksomhed med et stort varmebehov, og som evt. kan lokaliseres i projekt- eller potentialeområdet.

Administrationen anbefaler derfor, at foroffentlighedsfasen også benyttes til administrationens undersøgelse af, hvordan anlægget kan indpasses i et fremtidigt område til erhvervsformål med inddragelse af erhvervsaktører.

Figur 4: Ansøgt område 47er097. Skraveret hvidt område: Projektområde igangsat planlægning til Ptx. Skraveret blåt område: Potentielt område til erhverv.

En repræsentant fra DCS Development ApS (udviklergruppen) vil deltage indledningsvist under dagsordenspunktet. Repræsentanten vil deltage med en kort præsentation af projektet og mulighed for at svare på indledende spørgsmål fra udvalget.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for området, da det ansøgte areal skal overføres fra landzone til byzone, jf. planlovens § 47a. Ansøger har mulighed for at fraskrive sig kravet om overtagelsespligt.

Projektet kan foranledige anlægsudgifter til vejanlæg, byggemodning af områder med videre. Udgifter hertil vil som udgangspunkt være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Med denne lokalplanlægning gør byrådet det muligt at udnytte erhvervsarealet tæt ved højspændingsstation Stovstrup til energikrævende virksomhed, som udlagt i kommuneplanen i 2020. Hermed kan etablering af et datacenter ses i sammenhæng med kommunens klimapolitik (Klimaplan A), hvor der også er fokus på lokal værdiskabelse, og en målsætning lyder: "Med afsæt i vores vedvarende energi, energieffektivisering og ressourcer vil vi i samarbejde med andre designe og udvikle intelligente balancerede energisystemer, der skaber værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne, og bidrager til udviklingen af fremtidens arbejdspladser".

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til erhvervsformål med datacenter ved Stovstrup igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger til planlægningen
2. Der afholdes en foroffentlig høring med et borgermøde.

• Datacenter ved Stovstrup - anmodning om plangrundlag_v.1.1

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til center- og erhvervsformål i Skjern og Tarm

Sagsnr: 23-000717

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 498 og Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt. Planlægningen muliggør en udvidelse af de eksisterende aflastningscentre (butiksområder) i Skjern og Tarm samt af et erhvervsområde i Skjern, se områderne på nedenstående figur 1 og 2.

Baggrund

Byrådet besluttede d. 17. februar 2026 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 498 og Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037.  Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra d. 23. marts til og med d. 20. april, se bilag 1A og 1B

Indhold

Der er udarbejdet en lokalplan for aflastningscenteret nord for Arnborgvej i Skjern. Planen giver mulighed for at udvikle området med både detailhandel og erhverv. Bag selve aflastningscenteret udlægges et erhvervsområde, hvor der også kan etableres butikker til særlig pladskrævende udvalgsvarebutikker – herunder butikker, der kræver meget plads, som f.eks. møbler, byggematerialer eller lignende.

Kommuneplantillægget omfatter en samlet udvidelse af aflastningscentrene i både Skjern og Tarm. Opdateringen betyder, at der fremover er bedre muligheder for at etablere og udvide butikker i begge byer.

I Tarm giver tillægget mulighed for yderligere butiksareal på op til 4.000 m². Det betyder, at der fortsat er plads til nye butikker inden for denne ramme.

I Skjern er området både blevet udvidet geografisk og samtidig fået mulighed for flere butiksarealer. Her er der lagt op til en udvidelse på i alt 7.500 m² til nye butikker.

Figur 1: Ovenstående kort viser lokalplanområdet i Skjern.

Figur 2: Ovenstående kort viser arealet omfattet af kommuneplantillægget i henholdsvis Tarm og Skjern.

Høringssvar

Kommunen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra:

• Vejdirektoratet,
• Jordforsyningsteamet,
• Tarm Udviklingsforum,
• Skjern Udviklingsforum – Det Grønne Skjern
• Biltema,
• Ribe Stift (ingen bemærkninger til plangrundlaget),
• Brand og Redning (ingen bemærkninger til plangrundlaget)
• to borgere. 

Høringssvarene omhandler blandt andet:

• Risiko for tømning af servicefunktioner og øgning af tomme lokaler i Skjern midtby som følge af lokalplansforslagets mulighed for etablering af kontor- og serviceerhverv, herunder klinikker, i aflastningsområdet i Skjern.
• Ønsker til større byggemuligheder/ønsker om lempede krav nord for Arnborgvej i Skjern i forhold til bedre muligheder for skiltning, belysning, samt reducerede krav til beplantning og cykelparkering
• Positiv tilkendegivelse af lokalplansforslagets krav til beplantning og dermed begrønning af indfaldsveje til Skjern.
• Ønske om inddragelse arealet nord for Nørremarksvej som aflastningsområde for udvalgsvarebutikker og dermed bedre muligheder for detailhandelsudvikling i Tarm.

Administrative bemærkninger

I det følgende har administration fremhævet de vigtigste administrative forslag til behandling af bemærkningerne.

Vedr. ønsker til større byggemuligheder/ønsker om lempede krav nord for Arnborgvej i Skjern i forhold til bedre muligheder for skiltning, mindre krav til beplantning og cykelparkering: 

• Administrationen anbefaler at videreføre den skiltelokalplan 99, som gælder i forvejen i nærområdet og f.eks. også omfatter nyeste planlægninger i området ved McDonalds og langs Ringvejen. Herunder er disse anbefalinger i tråd med Plan- og Udviklingsstrategien 2023, Bypolitikken og Helhedsplanen for Skjern-Tarm om fokus på indfaldsveje til større byer. Yderligere sætter Kommuneplanen rammer for skiltning, som administrationens anbefalinger og bestemmelser i lokalplan 498 er i tråd med. Dette er for at skabe ensartet udtryk i omkringliggende erhvervsområder og indfaldsveje med udgangspunkt i skiltelokalplan 99. Konkret betyder en videreførelse at bestemmelser fra skiltelokalplan 99 eksempelvis, at et ønske om tresidet pylon på 15 meters højde og 10 meters bredde ikke vil kunne imødekommes, men at maksimal højde på skilte og pyloner vil være 8,5 meter i højden og maksimalt 2,5 meters bredde – som det tilsvarende gælder for andre virksomheder i nærområdet.
• Administrationen anbefaler at imødekomme ønsket om at mindske krav til antal cykelparkeringer, således at større bebyggelse over 4.000 m² får lavere krav til antal cykelparkeringspladser pr. m².
• Administrationen anerkender at der med denne planlægning lægges op til en skærpelse i forhold til tidligere praksis i forhold til at sikre beplantning. Skærpelsen sker med udgangspunkt i de grønne intentioner fra helhedsplanen for Skjern og Tarm fra 2022 samt for at forskønne indfaldsveje, som er en ambition fra Plan- og udviklingsstrategi 2023 Dermed anbefaler administrationen at fastholde krav om træbeplantning på erhvervsgrunde og at 10 procent af parkeringsareal begrønnes.
• Vedr. ønske om detailhandel nord for Nørremarksvej:
• Administrationen anbefaler, at spørgsmål vedrørende udvalgsvarebutikker nord for Nørremarksvej afklares politisk i forhold til den anden, igangværende planlægning nord for Nørremarksvej. Denne anden, igangværende planlægning nord for Nørremarksvej behandles som andet dagsordenspunkt på samme udvalgsmøder som dette dagsordenspunkt. 

Administrationens behandling af indkomne bemærkninger kan læses i bilag 5. I slutningen af dokumentet er i skematisk form vist de ændringer, som administrationen foreslår på baggrund af de indkomne høringssvar. Af bilag 6 fremgår administrationens supplerende egne forslag til rettelser, herunder sproglige og redaktionelle ændringer. Alle indkomne bemærkninger kan læses i deres helhed i bilag 4. Administrationen indstiller, at notatet med behandling af indkomne bemærkninger anvendes som svar.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøvurdering af planerne, og der er derfor udarbejdet en miljørapport.

I miljørapporten er der blevet redegjort nærmere for håndtering af overfladevand og påvirkning af butikker og bymiljøer som følge af denne planlægning for aflastningscentre, se nærmere nedenfor. Konklusionen af miljøvurderingen er, at realisering af plangrundlaget, ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

I henhold til miljøvurderingsloven er der udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse. Denne beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning i planerne samt hvad der ligger til grund for valg af alternativer. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 3.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Når et landbrugsareal overføres til byzone via en lokalplan, kan kommunen blive forpligtet til at overtage arealet, hvis lodsejeren anmoder om det (jf. Planlovens § 47a).

Udgifter til udarbejdelse af plangrundlaget og eventuelt jordkøb i forbindelse med overtagelsespligt afholdes af jordforsyningsområdet. Det samme gælder udgifter til byggemodning. Disse udgifter er allerede indarbejdet i jordforsyningsområdets budget for de kommende år.

Planlægningen vil skabe plads og fleksibilitet til butiksformål i aflastningscentrene og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen. Samtidig er det også et vigtigt mål i Kommuneplan 2025-2037 at fastholde levende midtbyer.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 14 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 498 for et område til Center – og Erhvervsformål i Skjern og Tarm med tilhørende miljørapport vedtages endeligt med de rettelser, som fremgår af bilag 5 og bilag 6.
2. Notatet med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes som besvarelse.
3. Notatet med administrative rettelser godkendes.
4. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planen.

• Bilag 1A: Forslag til Lokalplan nr. 498 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 1B: Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 2: Miljørapporten
• Bilag 3: Sammenfattende redegørelse
• Bilag 4: Modtagne høringssvar
• Bilag 5: Notat med behandling af bemærkninger
• Notat med administrative rettelser
• Bilag 7A: Lokalplan nr. 498 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 7B: Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 8: Skiltelokalplan 99

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med følgende ændringer:

• Det tilrettes, at pyloner og fritstående skilte skal være to-sidet.
• Lokalplanbestemmelse nr. 8.7 tilrette til følgende: "Cykelparkering. Der skal etableres cykelparkering i tilknytning til bebyggelsens hovedindgang. Der skal som minimum etableres følgende antal cykelparkeringspladser inden for  lokalplanområdet: Kontor og Industri - 0,4 cykelparkeringspladser pr. ansat, jf. vejreglerne, Detailhandel/butikker - for bebyggelser under 4.000m2, 1 cykelparkeringsplads pr. 150m2 etageareal - for bebyggelse over 4.000m2, 1 cykelparkeringsplads pr. 200 m2 etageareal. Dog gælder, at ved bebyggelser over 6.000m2 er minimumskravet sat til 30 cykelparkeringspladser, og der skal reserveres areal til cykelparkeringen op til 30 pladser.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Fornyet beslutning om anvendelsen af området nord for Nørremarksvej samt igangsættelse af planlægning for aflastningscentret i Tarm

Sagsnr: 23-007035

Formålet med dagsordenen er at træffe beslutning om:

• Hvilke butikstyper og øvrige erhverv der skal placeres nord for Nørremarksvej, herunder om aflastningsområdet i Tarm skal udvides til at omfatte arealer nord for Nørremarksvej.
• at igangsætte lokalplanlægning for aflastningsområdet i Tarm.

Valget af butikstyper på arealerne nord for Nørremarksvej har betydning for, hvilke øvrige erhvervsvirksomheder der kan planlægges her samt for udviklingen af Skjern bymidte

Baggrund
Med Kommuneplantillæg nr. 14 gives mulighed for flere butiksarealer i aflastningsområdet i Tarm, se figur 1 (område 47ce115).

I Kommuneplan 2025-2037 er der ikke mulighed for "almindelige" udvalgsvarebutikker nord for Nørremarksvej, men alene mulighed for butikker med særlig pladskrævende varer. Til sådanne butikker kommer kunderne oftest i bil, da der er tale om store varer som f.eks. biler, byggematerialer, planter, møbler og lignende.

Arealerne nord for Nørremarksvej er omfattet af tre rammeområder til erhvervsformål (se figur 1). Område 47er001 er udlagt til lettere industri samt håndværks-, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service og administration. Område 47er002 giver mulighed for kontor- og serviceerhverv, herunder handels- og kontorvirksomhed, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, restaurant samt butikker med særlig pladskrævende varer. Begge områder er udlagt til erhverv i miljøklasse 3-5. Område 47er003 er udlagt til erhverv i miljøklasse 3-6 og giver mulighed for tungere erhverv, herunder produktionsvirksomhed, transport- og logistikvirksomhed, levnedsmiddelfabrikker, maskin- og betonfabrikker samt overfladebehandlende virksomheder. Der er desuden mulighed for let industri og håndværk samt mod vest butikker med særlig pladskrævende varer.

Figur 1: Detailhandelsstrukturen som i Kommuneplantillæg nr. 14. Der er ikke ændret på udpegningen til butikker med særlig pladskrævende varer nord for Nørremarksvej, mens afgrænsningen af aflastningsområdet er præciseret, og der er givet mulighed for flere butiksarealer (4.000 m²).

Butikker hører typisk til i miljøklasser 2–3. Hvis erhvervsområdet nord for Nørremarksvej ikke opdeles tydeligt efter miljøklasse, kan de mindst miljøbelastende anvendelser blive styrende for udviklingen, fordi de kun tåler begrænset støj og anden miljøpåvirkning. Det betyder, at etablering af butikker kan begrænse mulighederne for produktions- og industrivirksomheder samt større håndværksvirksomheder.

Det er derfor vigtigt at afveje, hvilke butikstyper der er hensigtsmæssige i området:

• Dagligvare- og "almindelige" udvalgsvarebutikker har typisk et stort kundeflow og understøtter bymidter
• Butikker med særligt pladskrævende varer har et lavere kundeflow og kan i højere grad placeres i erhvervsområder

Scenarier for detailhandelsplanlægningen
På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet tre scenarier for den fremtidige detailhandelsplanlægning i det nordlige Tarm. Scenarierne tager udgangspunkt i de politiske drøftelser samt høringssvar ved vedtagelsen af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14.

De tre scenarier er uddybet og vurderet i bilag 1, hvor figur 6 viser de hidtidige aftalte afgrænsninger for lokalplaner og kommuneplantillæg.

• 4.000 m² til nye butikker i aflastningsområdet syd for rundkørslen
• 6.000 m² til butikker med særligt pladskrævende varer nord for Nørremarksvej 

Butikker med særligt pladskrævende varer kan bedst placeres sammen med erhverv i højere miljøklasser, da det giver færre miljøkonflikter. Scenariet giver derfor gode muligheder for erhvervsudvikling nord for Nørremarksvej og fastholder i alt 10.000 m² til nye butikker. Samtidig bevares en klar rollefordeling mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern.

Scenarie 2: Udvidelse af aflastningsområdet uden flere butiksarealer
Aflastningsområdet udvides til at omfatte dele af arealerne nord for Nørremarksvej, uden at det samlede butiksareal i aflastningsområdet øges. Afgrænsningen af området til butikker med særligt pladskrævende varer tilrettes, men butiksarealet på 6.000 m² som udgangspunkt fastholdes. Scenariet indebærer:

• mindre tydelig forskel mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern
• et aflastningsområde på begge sider af en trafikeret vej, hvilket svækker sammenhæng og tilgængelighed for gående og andre bløde trafikanter
• mindre grundlag for et samlet handels- og bymiljø
• øget risiko for miljøkonflikter, som kan begrænse mulighederne for virksomheder i højere miljøklasser nord for Nørremarksvej
• Flere placeringsmuligheder for butikker i det nordlige Tarm

Scenariet forudsætter en detailhandelsredegørelse, umiddelbart af begrænset omfang.

Scenarie 3: Udvidelse af aflastningsområdet og butiksarealet
Aflastningsområdet udvides med arealer nord for Nørremarksvej og rammen til butiksarealer øges. Området til butikker med særligt pladskrævende varer reduceres geografisk, mens butiksarealet som udgangspunkt fastholdes. Scenariet indebærer:

• risiko for, at forskellen mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern udviskes
• et aflastningsområde på begge sider af en trafikeret vej, hvilket svækker sammenhæng og tilgængelighed for gående og andre bløde trafikanter
• mindre grundlag for et samlet handels- og bymiljø
• øget risiko for miljøkonflikter, som kan begrænse mulighederne for tungere erhverv som produktions- og industrivirksomheder nord for Nørremarksvej
• Flere butiksarealer og placeringsmuligheder for butikker i det nordlige Tarm

Scenariet forudsætter en omfattende detailhandelsredegørelse, og det kan være vanskeligt at dokumentere behov for flere butiksarealer i det nordlige Tarm. Især er det usandsynligt, at flere mindre butikker og dagligvarebutikker kan etableres uden væsentlig påvirkning af Skjern bymidte og den samlede handelsbalance i kommunen, se eventuelt Bilag 3 med detailhandelsredegørelsen tilhørende Kommuneplantillæg nr. 14. 

Hvis et behov kan dokumenteres, kan det medføre krav om afbødende tiltag, f.eks. at arealerne nord for Nørremarksvej forbeholdes større udvalgsvarebutikker. Hvis behovet ikke kan dokumenteres, vil planlægningen være i strid med planlovens bestemmelser for aflastningsområder.

• understøtte en klar rollefordeling mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern samt bymidten i Skjern. 
• påvirke bymidten i Skjern mindst og understøtte en levende bymidte, hvilket vurderes at være  vigtig for bosætning i både Skjern og Tarm.
• samle detailhandel og funktioner, hvilket styrker kundestrømme, tilgængelighed og levende bymiljøer, jævnfør Bilag 2, der indeholder den samlede detailhandelsanalyse for hele kommunen fra 2025.
• give de bedste muligheder for erhvervsudvikling nord for Nørremarksvej.

Miljøvurdering
Planlægning nord for Nørremarksvej vurderes at kræve miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven. Lokalplanlægning alene for arealerne syd for rundkørslen skal miljøscreenes og kan kræve miljøvurdering.

Den videre proces
Hvis aflastningsområdet udvides til at omfatte arealer nord for Nørremarksvej (scenarie 2 og 3), anbefaler administrationen at indkalde idéer, forslag og bemærkninger samt afholde et borgermøde, da planlægningen kan påvirke et større område.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Planlægning for flere butiksarealer i Skjern-Tarm påvirker hele oplandet og resten af kommunen. Skjern og Tarm fungerer som ét samlet handelsområde.

I 2025 gennemførte COWI en samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen, se bilag 2. Heri anbefales det at samle detailhandlen og undgå spredning. En samlet placering af detailhandel understøtter: Kundestrømme til butikkerne, levende bymidter og mødesteder samt god tilgængelighed til indkøb. En spredning af detailhandlen vil svække denne struktur.

I detailhandelsanalysen og senere i detailhandelsredegørelsen for Kommuneplantillæg nr. 14 (se bilag 3) anbefales at bygge videre på den eksisterende rollefordeling mellem Skjern og Tarm, hvor:

• Skjern aflastningsområde har hovedvægten af udvalgsvarebutikker. 
• Tarm aflastningsområde har en mere lokal funktion med fokus på dagligvareforsyning.

Konkret anbefales i detailandelsanalysen at aflastningsområdet i Tarm: 

"(...) skal understøttes som hverdagens indkøbssted for borgerne i Tarm. Placeringen af de to eksisterende store dagligvarebutikker gør det muligt i gåafstand at have et bredt udbud af dagligvarer kombineret med enkelte store udvalgsvarebutikker. Set i forhold til det nuværende udbud og struktur anbefales aflastningsområdet at få mulighed for at indeholde støttefunktioner til hverdagslivet herunder enkelte butikker og servicefunktioner. Nyetablering af store udvalgsvarebutikker over 1.000 m² skal som udgangspunkt placeres i aflastningsområde Skjern"

Mens det samtidig fremgår at aflastningsområdet i Skjern:

"(...) skal alene være til store udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer, som ikke naturligt kan indpasses Skjern-bymidte. Aflastningsområdet Skjern skal desuden prioriteres til placering af store butikker i forhold til aflastningsområdet i Tarm."

I Helhedsplanen for Skjern-Tarm fremgår et eksempel på, hvordan det fysiske bymiljø i det nuværende aflastningsområde i Tarm kan udvikles og styrkes også som lokalt mødested.

Administration indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordineringsudvalget at:

1. Der træffes beslutning om, hvilket detailhandelsscenarie der skal arbejdes videre med
2. At lokalplanlægningen for aflastningsområdet i Tarm igangsættes med udgangspunkt i et af de valgte scenarier
3. At der indkaldes idéer og forslag samt afholdes borgermøde, såfremt scenarie 2 eller 3 vælges.

• Bilag 1: Notat med detailhandelsscenarier for Tarm Nord.
• Bilag 2: Samlet detailhandelsanalyse for Ringkøbing-Skjern Kommune, maj 2025
• Bilag 3: Detailhandelsredegørelse for udvidelse af aflastningsområder i Skjern og Tarm, juni 2025

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt, herunder at der arbejdes videre med scenarie 2.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til rekreativt formål (Skydebane) ved Sæddingvej 26a, Skjern

Sagsnr: 22-011243

Formålet med dagsordenen er at give mulighed for udvidelse af skydebane ved Sæddingvej gennem endelig vedtagelse af Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025-2037

Byrådet vedtog d. 17. februar 2026 et forslag til kommuneplantillæg nr. 19. Siden har planforslaget (se bilag 1) været i offentlig høring fra d. 23. februar til og med d. 20. april 2026.

Formål og baggrund

Formålet med kommuneplantillægget er at udvide geografien af kommuneplanrammen samt at justere den tilhørende støjkonsekvenszone om rammeområdet. Rammeområdet udvides fra ca. 10.000 m² til ca. 28.000 m².

Udvidelsen er nødvendig for at etablere en riffelskydebane til tung kaliber. Tung kaliber refererer typisk til riffelammunition med en projektildiameter på 12,7 mm (.50 kaliber) eller derover. Banen vil være den eneste af sin art i kommunen. Samtidig giver udvidelsen bedre udviklingsmuligheder for anlægget på længere sigt. Efter udvidelsen vil skydebanen kunne rumme både riffel- og pistolskydning samt et areal til bueskydning.

Der ønskes etableret støjvolde omkring skydebanen for at reducere støjgener på de omkringliggende arealer. Der forventes meddelt en ny miljøgodkendelse til banen efter offentliggørelsen af kommuneplantillægget, men dette kan først ske efter, at der er opnået landzonetilladelse. En landzonetilladelse giver mulighed for at etablere eller ændre eksisterende anvendelser i det åbne land.

Der er udarbejdet en miljøscreening for planen. Den skal belyse, om planlægningen medfører påvirkninger af miljøet, hvis planen realiseres. Miljøscreeningen viser, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger.

Høringssvar

Kommunen har alene i høringsperioden fået henvendelse fra Brand og Redning samt Ribe Skift, og begge skriver, at de ikke har bemærkninger

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Udvidelsen har væsentlig samfundsmæssig betydning, da jægere, skytter og politiet har behov for anlægget til at opnå og vedligeholde nødvendige færdigheder samt til afholdelse af riffelprøver, idet Forsvarets riffelbaner ikke længere er til rådighed.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 19 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til rekreativt formål (skydebane) ved Sæddingvej 26a, Skjern vedtages endeligt.

• Bilag 1: Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025-2037

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Udpegning af Stauning Havn som Maritim Kulturhavn

Sagsnr: 26-008102

Formålet med denne sag er, at Plan- og Trafikudvalget og Byrådet godkender at indgå en partnerskabsaftale med Skibsbevaringsfonden, med henblik på at Stauning Havn udpeges som Maritim Kulturhavn.

Stauning Havn har en særlig historie, som er væsentlig at formidle og bevare for fremtiden. Havnen blev anlagt i sin nuværende form i 1938 og er gennem årene løbende blevet forbedret og vedligeholdt med nye faciliteter. I dag fremstår havnen som en hyggelig og attraktiv havn, der primært anvendes af fritidsfiskere og jægere samt besøgende og turister.

Havnen har bevaret sit oprindelige miljø med bådpladser, redskabsskure og jagthytter. Området rummer en række kulturhistoriske elementer, herunder den bevaringsværdige fjordkutter Grethe fra 1947, som aktuelt er under renovering.

Skibsbevaringsfonden arbejder for at anerkende og motivere kommuner, der værner om kulturhistorisk vigtige havne og den sejlende kulturarv. På nuværende tidspunkt er kun to havne udpeget: Gl. Havn i Middelfart og Fiskerihavnen i Ebeltoft.

De udpegede havne rummer væsentlige kulturhistoriske værdier og bidrager samtidig til turisme og lokal trivsel. Derudover spiller de en vigtig rolle i bevaringen af den sejlende kulturarv.

Formålet med udpegningen af Maritime Kulturhavne er – gennem en enkel og ikke-bureaukratisk indsats – at skabe opmærksomhed om den sejlende kulturarv og inspirere andre kommuner til lignende initiativer.

Skibsbevaringsfonden vurderer, at Stauning Havn opfylder kriterierne for udpegning som Maritim Kulturhavn.

Følgende forhold understøtter udpegningen:

• Et område i den indre del af Fiskerihavnen er forbeholdt historiske fartøjer, herunder fjordkutteren Grethe (1947), den ca. 100 år gamle jolle Smut samt trækfærgen Blindå, der var i drift indtil 1960’erne
• Fjordkutteren Grethe fungerer som et centralt vartegn og formidler af lokal fiskerihistorie
• Havnen rummer historiske redskabsskure, herunder havnekontoret, som er indrettet i en tidligere værkstedsbygning opført under 2. verdenskrig, samt bygningen "Arken" fra ca. 1930
• Havnen har gode fysiske rammer for vedligehold og håndtering af fartøjer
• Historiske fartøjer har friplads, og havnen er en del af Træskibssammenslutningens frihavnsordning
• Havnen er velvedligeholdt og indgår aktivt i kommunens kultur- og turismetilbud
• Der er potentiale for at tiltrække yderligere historiske fartøjer

Der er ingen direkte omkostninger forbundet med udpegningen. Med henblik på at formidle havnens historie til besøgende ønskes der etableret et mindre formidlingspunkt (et lille træhus) i form af et “Stauning Havn Minimuseum”. Det forventes at der kan skaffes ekstern fondsfinansiering til projektet.

Ingen bemærkninger

En udpegning af havnen som Maritim Kulturhavn har ingen økonomiske konsekvenser.

Et partnerskab om en Maritim Kulturhavn er en gensidig hensigtserklæring mellem parterne med fokus på at bevare og udvikle havnens kulturhistoriske værdier. Skibsbevaringsfonden bidrager til synliggørelse i det maritime miljø og tilbyder rådgivning om anvendelse af den sejlende kulturarv i udviklingen af havnemiljøer.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at indgå partnerskabsaftale med skibsbevaringsfoden, om en udpegning af Stauning Havn som Maritim Kulturhavn. 

• Henvendelse fra Skibsbevaringsfonden vedr. Stauning Havn
• Folder om Maritime Kulturhavne
• Udkast til samarbejdsaftale om kulturhavn mellem Skibsbevaringsfonden og kommunen

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Budgetforslag 2027-2030 - Plan- og Trafikudvalget

Sagsnr: 25-022676

Administrationen har på baggrund af udvalgets tilbagemelding fra april mødet udarbejdet og tilrettet budgetskemaer over nye drifts- og anlægsforslag til udvalgets endelige prioritering.

Forslagene ønskes endelig prioriteret som følgende:

1 udvalget er enigt
2 udvalget er uenigt
3 forslaget kan ikke anbefales af udvalget
4 forslaget har ikke været udvalgsbehandlet

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der jf. den godkendte budgetlægningsprocedure skal peges på kompenserende finansieringsforslag for nye driftsforslag. Dette er ikke indarbejdet i de vedlagte forslag.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget prioriterer budgetforslagene.

• Anlægsforslag 2027-2030 PTU
• Driftsforslag 2027-2030 PTU

Plan- og Trafikudvalget prioriterede budgetforslagene.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Budgetopfølgning pr. 30. april 2026, Plan- og Trafikudvalget

Sagsnr: 25-027599

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 for Plan- og Trafikudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet merforbrug på 4,838 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til sidste opfølgning.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Natur, Land og Vand:
Her er det forventede regnskab uændret i forhold til sidste måned.

Havne:
Det forventede resultat er uændret med et forventet mindre forbrug på 0,3 mio. kr. der skal modsvare et tilsvarende forventet overført underskud fra 2025.

Beredskab:
Det forventede resultat er uændret og det forventede merforbrug på 0,938 mio. kr. finansieres af et forventet akkumuleret mindre forbrug i 2025 på 0,938 mio. kr., der overføres til 2026

Trafik og Vej:
Der forventes et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr. Heraf udgør det forventede merforbrug på vinterkontoen 2,7 mio. kr. Dette kan dog ændre sig afhængig af hvordan vejret forløber resten af året. De 2,7 mio. kr. finansieres af forventet overførsel fra 2025.

På vejplanlægningsområdet forventes der et merforbrug på 0,5 mio. kr. og skyldes, at der er afsat 0,6 mio. kr. til analyse og strategi for omstilling af Vej & Park til en grøn og bæredygtig driftsenhed. De 0,6 mio. kr. finansieres af overførte midler. At det forventede merforbrug er 0,5 mio. kr. skyldes en forventet mindre forbrug på de øvrige planlægningskonti.

På kollektiv trafik har MidtTrafik udmeldt, at de nuværende stigninger i dieselpriserne er indarbejdet en forventet merudgift på 1 mio. kr. for kommunen. Det forventede merforbrug kan finansieres af de overførte midler på området.

Situationen med de stigende dieselpriser har også betydning for økonomien i Vej & Park, der anvender diesel i deres maskiner. Det betyder, at der kan blive tale om ekstra udgifter på de aftaleområder med Vej & Park.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Brand og Redning MidtVest - Regnskab 2025

Sagsnr: 26-007548

Brand & Redning MidtVests årsregnskab forelægges for interessentkommunerne til orientering

Beredskabskommissionen godkendte regnskabet den 5. maj 2026.

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og
regnskabssystem. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31 december.

Den lovpligtige revision omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og løbende forvaltningsrevision. Regnskabet for 2025 har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen.

Som fastlagt i de faglige standarder for forvaltnings- og juridisk-kritisk revision gennemgår revisionen over en 5 årig periode en række fast definerede emner, som en del af den samlede revisionsproces.

De udvalgte plantemaer i 2025 er ”Gennemførsel af køb” under juridisk-kritisk revision og ”Styring af offentlige indkøb” under forvaltningsrevision. De udvalgte emner er ”Beredskabets efterlevelse af egne indkøbspolitikker og øvrige gældende regler” under juridisk-kritisk revision samt ”Beredskabets håndtering af indkøb” under forvaltningsrevision. Emnerne er udvalgt på grundlag af en væsentlighedsvurdering.

I 2025 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på knap 61 mio. kr. fordelt med 48,8 mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 12,1 mio. kr. fra faktureringen af opgaver udført af Brand & Redning MidtVest.

De samlede driftsudgifter i 2025 har været på 59,6 mio. kr. hvoraf stationsdrift og personaleudgifter udgør de to største poster med hhv. 22,4 mio. og 18,4 mio. kr.

Samlet blev driftsresultatet for Brand & Redning MidtVest et mindreforbrug på 1.4 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trakfikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at regnskabet tages til orientering.

• Åreregnskab 2025
• Revisionsberetning nr. 9 2025
• Årsrapport 2025

Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• Cykelsti mellem Haunstrup og Fjelstervang. Ansøgning til VD puljen og forbindelse over Rute 15
• Ønske om et politisk signal, i forhold til ønske fra grundejerforening om etablering af ny cykelsti
• Trafiknotat for Søndervig

Ingen bilag.

Plan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.