Referat: 23. juni 2026 kl. 12:00
Deltagere
- Irene Lund Pedersen
- Niels Rasmussen
- Henrik Hammelsvang
- Gert Skov Henriksen
- Ole Kjær
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Kollektiv trafik i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Orientering om adgangsforhold til to parkeringspladser i Ringkøbing
- Tidsbegrænsning på parkeringsplads ved Hvide Sande Kirke
- Opskyllet tang langs fjordkysterne
- Retningslinjer for beskæring og fældning af kommunale træer og beplantninger
- Takstblad for erstatning ved skade på kommunale træer og beplantninger
- Prioritering af anlægsprojekter 2026, Plan- og Trafikudvalget
- Birkevej 1, 6971 - Midlertidig dispensation til beboelse i erhvervsområde
- Skolevej 1, 6960 - Dispensation fra lokalplan vedr. parkering.
- Hareklit 16, Hvide Sande - Anmodning om genoptagelse af sag
- Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg
- Offentliggørelse af planforslag for et område til offentligt formål ved Idrætsvej i Lyne
- Offentliggørelse af tilrettet planforslag nr. 528 for et område til rekreative formål ved Nyhavn i Søndervig
- Endelig vedtagelse af Lokalplan 530 og tillæg 25 til Kommuneplan 2025-37 - boligområde ved Blomstermarken, Spjald
- Ansøgning til Velux Fonden om støtte til udvikling af helhedsplan gennem nye borgerinddragelsesprocesser
- Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til boligformål på Herningvej 39 i Ringkøbing
- Administrationspraksis for flexboligansøgninger og 2 flexboligansøgninger
- Udpegning af medlemmer til referencegruppe for Planstrategi 2027
- Referat med opsamling fra Temamøde 1 om Planstrategi 2027
- Godkendelse af politisk mødekalender 2027
- Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026, Plan- og Trafikudvalget
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
2 : Kollektiv trafik i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 26-002528
SagsfremstillingFormålet med dagsordenspunktet er, at administrationen faciliterer en proces, der skal munde ud i et politisk signal om det ønskede serviceniveau. På baggrund af signalet udarbejder administrationen et oplæg, som forelægges politisk på et senere møde. Serviceniveauet og den fremtidige retning for den kollektive trafik skal bruges til dialog med Midttrafik i forbindelse med, at de udarbejder det kommende udbud for busserne. Udbudsprocessen opstarter ultimo 2027.
Baggrund
Der sker meget indenfor kollektiv trafik-området i disse år - både nationalt og kommunalt. Der er desuden mange aktører på markedet, som giver alternativer til den kollektiv trafik, herunder samkørsel og delebilsordninger.
Kollektiv trafik i Ringkøbing-Skjern Kommune skal senest i 2030 genudbydes, hvor der blandt andet skal tages stilling til drivmidler (fossilfri eller CO2-neutral).
Fastholdes nuværende serviceniveau og rutestruktur sammenholdt med krav til den grønne omstilling vil det medføre en øget udgift til området.
Fastholdelse af den økonomisk ramme vil resultere i forringet serviceniveau. Et højere serviceniveau medfører tilsvarende øgede udgifter. I et geografisk stort landdistrikt som Ringkøbing-Skjern Kommune er det derfor relevant at undersøge alternative løsninger, der kan supplere og/eller styrke det samlede serviceniveau, samt vurdere hvilke indsatser der giver den ønskede effekt i forhold til de økonomiske omkostninger.
Administrationen ønsker en dialog og proces med Plan- og Trafikudvalget om den fremtidig retning for, hvordan kollektiv trafik skal være i Ringkøbing-Skjern Kommune. Processen skal lede frem mod en retning for både det kommende udbud og det fremtidige serviceniveau, som administrationens arbejder med.
Proces
På udvalgsmødet den 28. april 2026 deltog trafikselskabet Midttrafik og gav en præsentation af, hvad deres arbejde og samarbejde med kommunen i Ringkøbing-Skjern Kommune består i. Præsentationen gav et indblik i Midttrafiks rolle og opgaver og danner afsæt for den videre politiske drøftelse af kollektiv trafik i kommunen.
I forbindelse med denne sag vil administrationen gøre to dele:
- Orientere om administrationens interne arbejde med kollektiv trafik
- Facilitere en proces med henblik på at modtage politiske signaler om det ønskede serviceniveau, som administrationen vil arbejde videre med. Så der på et senere møde kan tages politisk beslutning om den fremtidige retning for den kollektiv trafik i de kommende år.
Processen skal give udvalget et samlet overblik over:
Hvordan administrationen tager afsæt i gældende politiske målsætninger og tidligere politiske drøftelser om kollektiv trafik.
Hvilke handlemuligheder der er til rådighed for kommunen – og hvilke dilemmaer de enkelte valg rummer.
Eksempler på overordnede konsekvenser ved forskellige strategiske valg, herunder konsekvenser for økonomi, serviceniveau og borgere.
Det videre proces for fastsættelse af fremtidig retning, både politisk og administrativt.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiBudget for Kollektiv trafik 2026: 34 mio. kr.
heraf:
- Flextur: 1.5 mio. kr.
- Flexbus: 117.000 kr.
- Plustur: 394.000 kr.
- Handicapkørsel: 3.6 mio. kr.
- Kollektiv trafik til Midttrafik: 28 mio. kr.
- Øvrige udgifter: 400.000 kr.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget
- tager orienteringen til efterretning og
- afgiver politiske signaler omkring den fremtidige retning for kollektiv trafik i Ringkøbing-Skjern Kommune
Ingen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning og afgav signaler til det videre arbejde.
Kopier link til punktet - Print
3 : Orientering om adgangsforhold til to parkeringspladser i Ringkøbing
Sagsnr: 26-009909
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er at orientere Plan- og Trafikudvalget om adgangsforhold til to parkeringspladser i Ringkøbing. Den første orientering omhandler et forsøg med opdeling af parkeringspladsen Bag Torvet i Ringkøbing - et vigtigt led i arbejdet med optimering af parkeringsforholdene i Ringkøbing by.
Desuden orienteres om ønsket ændring af ind/udkørsel til SuperBrugsen.
Baggrund - status på parkeringsoptimering i Ringkøbing
I arbejdet med at optimere parkeringsforholdene i Ringkøbing, indgår følgende elementer:
- Parkeringspladsen sydøst for Banegården er blevet udvidet, asfalteret og opstribet. Der er nu plads til 200 parkerede biler.
- Der er etableret ny asfalteret parkeringsplads med adgang fra Søndervigvej med 63 pladser til personbiler.
- Tilretning af parkeringshenvisningsskiltningen i Ringkøbing (indenfor området afgrænset af Vesterled/Søndervigvej i vest, Nørredige i nord til Kongshøjvej i øst). Fremadrettet skiltes mod parkeringspladserne vist herunder. De aktuelle parkeringspladser navngives som angivet på kortet.

1) Forsøg med opdeling af parkeringspladsen Bag Torvet
Administrationen igangsætter frem mod sommerferien et forsøg med opdeling af parkeringspladsen Bag Torvet.
Parkeringspladsen opdeles i to selvstændige parkeringsområder uden mulighed for gennemkørsel mellem Torvegade og Skolevænget. Opdelingen etableres ved toiletbygningen (se figur nedenfor). Der ændres ikke på antallet af parkeringspladser.
Formålet med at opdele parkeringspladsen er, at
- skabe bedre trafikale forhold i bymidten
- mindske trafikmængden på Torvegade
- øge overskuelighed på parkeringspladsen i forhold til nuværende situation
- fjerne muligheden for brugen af parkeringspladsen til gennemkørsel mellem Torvegade og Skolevænget
Administrationen ønsker at mindske unødig trafik på Torvegade til/fra parkeringspladsen, så trafikmængden generelt på Torvegade reduceres.
I dag opleves at trafikanter kører ind og/eller ud via Torvegade, selvom de holder på den nordligste del af parkeringspladsen, hvor hovedparten af parkeringspladserne findes. Fremadrettet ønskes den parkeringssøgende trafik ind og ud via Skolevænget, som ikke på samme måde er en del af bymidten med mange fodgængere. Der vil stadig være et mindre antal parkeringspladser, på den sydlige del med adgang fra Torvegade, som medarbejdere og kunder til forretningerne på Torvegade kan benytte.
Det skal naturligvis fortsat være muligt for fodgængere at komme fra den nordlige parkeringsplads ned til Torvegade via den sydlige parkeringsplads.

Administrations anbefaling til proces
Opdeling af parkeringspladsen sker som et forsøg for at afprøve og afklare om bl.a. trafikken på Torvegade kan reduceres som ønsket. Forsøget igangsættes umiddelbart efter politisk orientering og evalueres i foråret 2027. Plan- og Trafikudvalget orienteres om evaluering af forsøget.
Hvis forsøget med opdeling af parkeringspladsen Bag Torvet vurderes som vellykket, vil administrationen lave en politisk sagsfremstilling, hvor administrationen vil anbefale, at dele af restmidlerne fra projektet 'Parkeringsoptimering i Ringkøbing' anvendes til en permanent løsning med kantsten og beplantningsbede.
2) Ind/udkørsel ved SuperBrugsen
Ind/udkørsel fra Enghavevej til parkeringspladsen ved SuperBrugsen og den bagvedliggende offentlige parkeringsplads er trafikalt problematisk.
Ønsket om ændringen bunder i udfordringer ved de trafikale forhold på Enghavevej og inde på selve parkeringsområdet, herunder:
- Uoverskuelige udkørsel til Enghavevej
- Placering af ind/ud i forhold til ind/ud ved MacDonalds
- Placerings af ladestandere ved ind/udkørslen
- Svinget inde på p-pladsen umiddelbart efter indkørsel er snæver og oversigten er dårlig
- Svært at gennemskue hvor man skal køre ud, når man skal ud fra parkeringspladsen
- Biler benytter ofte lastbilernes adgangsvej selvom det er skiltet forbudt
- Bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) overses meget let ved ind/udkørslen på grund af de nuværende forhold
Ved at forbedre ind/udkørslen på Enghavevej er det forventningen, at flere bilister vil bruge denne i stedet for at køre ind via Torvegade. Sammenholdt med at parkeringshenvisningen til parkeringspladsen fremadrettet kun sker mod ind/udkørslen på Enghavevej. Dermed bidrager den forbedrede ind/udkørsel til reduceret parkeringssøgende trafik på Torvegade, og det bliver dermed primært trafikanter med ærinde på strækningen, der bruger Torvegade.
Administrations anbefaling til proces
Ændringen kræver Coop Ejendommes samtykke, fordi arealet, som ind/udkørslen ligger på, ejes af SuperBrugsen/Coop Ejendomme. Administrationen har opstartet dialog med Coop Ejendomme om at flytte overkørslen til Enghavevej til en bedre placering.
Dernæst skal det klarlægges om oplægget til den nye ind/udkørsel er teknisk mulig i forhold til de ønsker og krav som Coop Ejendomme må have.
I forbindelse med en eventuel ændring af ind/udkørslen vil der også blive kigget på, om der kan ske optimering af selve arealet inde på den fælles private/offentlige parkeringsplads.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker at der resterer 1,191 mio. kr. på anlægspuljen "Parkeringsmuligheder i Ringkøbing".
Det forventes, at ændring af parkeringshenvisningsskiltningen kommer til at koste ca. 200.000 kr.
Administrationen påtænker, at restbeløbet kan bruges til permanent opdeling af parkeringspladsen Bag Torvet, hvis forsøget vurderes at have den ønskede effekt, samt ændring af ind/udkørsel fra Enghavevej til den fælles private/offentlige parkeringsplads ved SuperBrugsen, hvis SuperBrugsen accepterer ændringen, og den er teknisk mulig.
EffektvurderingProjekterne vil bidrage til en optimering af parkeringsforholdene og generelt til de trafikale forhold i Ringkøbing centrum.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
4 : Tidsbegrænsning på parkeringsplads ved Hvide Sande Kirke
Sagsnr: 26-008443
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om der skal indføres tidsbegrænsning på parkeringspladsen ved Hvide Sande Kirke. I givet fald skal udvalget også tage stilling til omfanget, i forhold til antal pladser og længden af tidsbegrænsningen.
Baggrund
Administrationen har observeret, at parkeringspladsen ved Hvide Sande Kirke i dag benyttes til længerevarende parkering, særligt af ansatte fra nærliggende virksomheder. Pladsen har i dag ingen tidsbegrænsning.
Parkeringspladsen er centralt placeret i Hvide Sande og vurderes at have en vigtig funktion for både kirkens brugere, turister og handlende i området. Den nuværende anvendelse med længerevarende parkering medfører en lav udskiftning af biler på pladsen.
Menighedsrådet har oplyst, at der særligt i forbindelse med begravelser på hverdage opleves udfordringer med at finde ledige parkeringspladser. Derudover har naboer i området rettet henvendelse om udfordringer med parkering.
Administrationen har besigtiget parkeringspladsen på flere hverdage ca. kl. 8.30. Besigtigelserne viser, at en stor del af pladserne er optaget tidligt på dagen, hvilket understøtter vurderingen af, at pladsen anvendes til længerevarende parkering.
Administrationen vurderer, at indførelse af tidsbegrænsning vil kunne øge udskiftningen på parkeringspladsen og dermed forbedre muligheden for at finde en ledig parkeringsplads.
Administrationen anbefaler følgende forslag til tidsbegrænsning af pladsen:
- 15 pladser uden tidsbegrænsning (grøn)
- 32 pladser med tidsbegrænsning på 4 timer (rød) - hvoraf 4 pladser er normallade-pladser (L)
- 4 pladser med tidsbegrænsning på 45 minutter ved lynlade-pladser (gul)
- Tidsbegrænsningen bør gælde hverdage fra 7-17 og lørdage fra 7-13
Figur 1: Forslag til tidsbegrænsning
Lovgrundlag og juridisk vurderingIndførelse af tidsbegrænsning på offentlige parkeringspladser kræver godkendelse fra politiet.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIndførelse af tidsbegrænsning forventes at medføre en større udskiftning på parkeringspladsen. Dette vil øge tilgængeligheden af ledige parkeringspladser til gavn for kirkens brugere, turister og handlende i området.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at der skal indføres tidsbegrænsning på p-pladsen ved Hvide Sande Kirke i henhold til administrationens anbefaling.
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
5 : Opskyllet tang langs fjordkysterne
Sagsnr: 26-010275
SagsfremstillingTang der skyller op langs fjorden er en voksende udfordring - særligt på østsiden ved Ringkøbing, hvor vinden jævnligt sender tang ind på strandene og bredden langs fjordstien. Med denne sag foreslår administrationen, at kommunen bidrager med at bortkøre og afhænde tangen, når private borgere eller foreninger selv vil grave tangen væk.
Med de seneste mange års tiltag i landbruget samt en mere stabil slusepraksis bliver fjorden løbende mere sund og ren. Det er positivt at fjorden bliver renere, men det betyder også at der bl.a. vokser mere tang på bunden, og at det vil rive sig løs og skylle op på strandene, hvor det ligger og rådner.
I indeværende år er der skyllet store mængder tang ind langs kysten i Ringkøbing, og det resulterer i både lugtgener og dårlig tilgængelighed til strande i hele sommerperioden.
Afhængig af vindforholdene det enkelte år, kan der være andre lokaliteter hvor tangen kan give gener, herunder f.eks. ved Bork Nordstrand, Skaven Strand, Skuldbøl Strand og Velling bugt.
- Vej og Park har et budget til strandrensning langs fjordkysten på 25.000 pr. år, som hidtil er blevet anvendt primært til håndtering af tang på stranden ved Sorte Bakker og stranden ved Borgmesterhavnen i Ringkøbing. De to lokaliteter er nogen af de mest belastede, og samtidig nogen af de mest besøgte. Kutymen er, at tangen er blevet fjernet eller skubbet væk 2 gange om året i sommerperioden. Dette arbejde vil fortsætte også fremover.
- Det er ikke for nuværende muligt at sige noget om hvor store mængder tang der vil skylle i land de kommende år. Det kan være mindre eller mere end i år. På et tidspunkt vil fjorden forventeligt finde en balance i mængden af bevoksning på bunden, men det kan tage flere år, før vi kender normal-niveauet.
- For opgravning af tang langs hele strækningen ved Fjordstien i Ringkøbing, er der estimeret en pris på ca. 360.000 pr gang, og herefter skal der betales for af få tangen afsat eller deponeret. Overslagsmæssigt kan der regnes med samme pris for deponi, som for opgravning af tangen.
- Prisen for deponering af opgravet tang er ca. 900 kr./ton, og udgiften til oprensninger er derfor meget afhængig af om tangen kan skubbes væk, eller det er nødvendigt at fjerne den. Som regel er det nødvendigt at fjerne den helt. Der henligger stadig tang på materielgården i Ringkøbing fra 2025, som skal bortskaffes. For nuværende er der ikke andre afsætningsmuligheder end deponi.
Men baggrund i ovennævnte foreslås det, at Land, By og Kulturs imødekommenhedspulje kan anvendes som følgende:
- Ved ansøgning fra en borgerforening, grundejerforening eller lign., om ekstra oprensninger, kan der efter nærmere vurdering og prioritering bidrages med levering af en container samt bortkørsel og afhændelse af tangen.
- Borgerne skal selv sørge for at få tangen lagt op i containeren.
- Administrationen sørger for at alle tilladelser er på plads. Opgravning af tang der ligger på land, kræver tilladelse fra Kommunen, mens tang der ligger i vand kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
- Imødekommenhedspuljen skal forsat kunne anvendes til andre projekter, og der vil således være tale om en prioritering imellem de ansøgninger, der løbende kommer ind til puljen. Når imødekommenhedspuljen er brugt, kan der ikke gives flere tilskud.
Det vil fortsat løbende blive undersøgt, om der er andre afsætningsmuligheder som alternativ til en dyr deponering af den oprensede tang. Indtil videre er det blevet forsøgt at afsætte tangen til biogasanlæg uden held.
Administrationen er desuden i dialog med andre kommuner og interesseorganisationer om muligheder for anvendelse af tangen, og i den forbindelse er der bl.a. fokus på tangens indhold af PFAS, som kan begrænse anvendelsen.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der er afsat 438.000 kr. årligt på Imødekommenhedspuljen.
EffektvurderingAnvendelse af imødekommenhedspuljen som foreslået, vil give borgere og foreninger en mulighed for at forbedre forholdene i deres nærområde.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget bemyndiger administrationen til at administrere ansøgninger om fjernelse af tang i overensstemmelse med sagsfremstillingen
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
6 : Retningslinjer for beskæring og fældning af kommunale træer og beplantninger
Sagsnr: 26-009482
SagsfremstillingSager om selvtægt på kommunens træer har givet anledning til, at administrationen har revideret gældende interne retningslinjer for kommunens eget arbejde med beskæring og fældning af træer og beplantninger. Retningslinjerne fremlægges til godkendelse for Plan- og Trafikudvalget.
Administrationen vil øge fokus på de gældende retningslinjer, som i høj grad skal understøtte bevarelse af kronedække og øget biodiversitet. De sikrer blandt andet, at der altid vil blive genplantet mindst 1:1 således, at kronedækket samlet set bevares på kommunale arealer.
Retningslinjerne beskriver, hvordan kommunen håndterer ønsker om beskæring eller fældning, uanset om ønsket er internt i kommunens administration eller det kommer fra en borger. En fældning eller beskæring skal altid foretages af kommunen selv. Retningslinjerne skal fremadrettet være det værktøj der anvendes ved henvendelser om kommunens træer og beplantning.
Vej og Park annoncerer hen over året om faktuelle forhold afhængig af årstiden, herunder f.eks. borgernes ansvar i forhold til beskæring af private beplantninger langs veje. Her vil der henvises til de gældende retningslinjer i Ringkøbing-Skjern Kommune. I forbindelse med disse annonceringer, vil der fremover også blive informeret om regler og konsekvenser for træfældning på kommunale arealer.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEU´s forordning om naturgenopretnings artikel 8 siger, at medlemsstaterne senest december 2030 skal sikre, at der ikke sker reduktion i byernes grønne områder og byernes trækronedække i forhold til 2024.
Det betyder, at 2024 fungerer som referenceår, og at kommunerne i 2030 skal have sikret, at det samlede areal af grønne områder i byerne (og trækronedækket) ikke er mindre end det var i 2024.
Forordningen er juridisk bindende og har til formål at beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemtjenester i byområder. Med det følger, at hvis der i perioden 2024-2030 sker en reduktion af grønne områder, skal det kompenseres inden 2030, så det samlede areal igen svarer til 2024 niveauet.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingRetningslinjerne støtter op om Natur- og Ressourcepolitikken og bidrager til at forbedre biodiversiteten og fastholde kronedækket.
Træer udgør en væsentlig værdi for kommunen – både æstetisk, miljømæssigt og økonomisk.
IndstillingAdministrationen indstiller til Plan- og Trafikudvalget, at de reviderede interne retningslinjer for beskæring og fældning af kommunale træer og beplantninger godkendes.
Bilag- Retningslinjer for beskæring og fældning af træer og beplantninger
- EU forordning om naturgenopretning
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
7 : Takstblad for erstatning ved skade på kommunale træer og beplantninger
Sagsnr: 25-021689
SagsfremstillingPå baggrund af tre konkrete sager om selvtægt på kommunens træer og beplantninger vil kommunen fremadrettet kræve erstatning for værditabet. Til det formål er udarbejdet et takstblad til fastsættelse af erstatningskravet. Takstbladet fremlægges til godkendelse for Plan- og Trafikudvalget. Der henvises til den tidligere orienteringssag fra 25. november 2025 - "Skader på kommunal beplantning forårsaget af private".
Takstbladet jvf. bilaget fastlægger kommunens standardtakster for erstatning ved ulovlig beskadigelse, fældning eller fjernelse af kommunale træer og beplantninger. Taksterne er beløb, der anvendes ved erstatningsopgørelser. De er fastsat med udgangspunkt i beregningsmodeller (VAT-19 for solitære træer og VAB for sammenhængende beplantning), men tilrettet efter vores egne priser i Vej og Park i forhold til jordbehandling og genplantning.
Træerne kategoriseres i by-, park- og vejtræer eller sammenhængende beplantning. Skader inddeles og takseres i forhold til skade på gren, stamme eller rod. Udover erstatningskravet opkræves et grundgebyr på 5.000 kroner til dækning af kommunens omkostninger til registrering, besigtigelse, dokumentation, værdisætning og administration.
Takstbladet skal fremadrettet være det værktøj der anvendes til værdisætning af skaden på kommunens træer eller beplantninger. Herved sikres at erstatningskravene beregnes ens.
Administrationens mål er, at få færre sager om hærværk og selvtægt på kommunens træer og beplantninger. Det skal være alment kendt, at der opkræves erstatning og at træer og beplantning har funktion og værdi for klima, biodiversitet, miljø samt det rekreative og æstetiske i vores samfund.
Vej og Park annoncerer hen over året om faktuelle forhold afhængig af årstiden, herunder f.eks. borgernes ansvar i forhold til beskæring af private beplantninger langs veje. Her vil der henvises til de gældende retningslinjer i Ringkøbing-Skjern Kommune. I forbindelse med disse annonceringer, vil der fremover også blive informeret om regler og konsekvenser for træfældning på kommunale arealer. Lovgrundlag og juridisk vurderingKommunens mulighed for at kræve erstatning, når private fælder eller beskadiger træer på kommunale arealer, hviler på de almindelige erstatningsretlige regler.
ØkonomiDer oprettes en særskilt konto hvor indtægter og udgifter føres på. Overskud fra denne konto anvendes til genplantning.
EffektvurderingSagernes håndtering støtter op om Natur- og Ressourcepolitikken
Det er vigtigt, at administrationen har mulighed for hurtigt at gribe ind, når der konstateres fældning af træer eller beplantning på kommunens arealer. Der skal derfor være en klar og ensartet praksis for, hvordan sådanne situationer håndteres.
Træer og beplantning udgør en væsentlig værdi for kommunen – både æstetisk, miljømæssigt og økonomisk. Som et forebyggende tiltag bør det være alment kendt, at ødelæggelse af kommunale værdier ikke er uden konsekvenser.
Der henvises til EU´s forordning om naturgenopretning fra 18. august 2024, som forpligter medlemslandene til at genoprette naturen. Herunder er der blandt andet regler om fastholdelse af trækronedække. IndstillingAdministrationen indstiller
1. at Plan- og Trafikudvalget godkender administrationens forslag til takstblad
2. at administrationen bemyndiges til at beregne erstatningskravets størrelse på baggrund af takstbladet og fremsende erstatningskrav til borgeren.
BilagBeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
8 : Prioritering af anlægsprojekter 2026, Plan- og Trafikudvalget
Sagsnr: 26-000192
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er, at prioritere anlægsprojekter under Plan- og Trafikudvalget med henblik på at der indstilles til Byrådet, at der gives enten en anlægsbevilling til nye projekter eller en tillægsbevilling til anlægsbevilling til projekter.
Der søges om i alt 5,609 mio. kr. til følgende projekter:
Stadil: Etablering af 2 minus 1 vej samt sideudvidelse på Skelmosevej fra krydset og til skolen for at gøre vejen mere trafiksikkert. Projektet er tidligere besluttet, hvor finansieringen skulle findes af budgettet afsat på Teknik- og Miljøudvalget. Projektet har en anslået udgift på 0,7 mio. kr.
Tarm: Tarm Udviklingsforum har et ønske om at p-pladserne ved kulturtagene opgraderes, hvilket administrationen støtter, da pladsen er i meget dårlig stand. Projektet der omfatter etablering af afvanding, kantsten og asfaltering af pladsen forventes at koste 0,4 mio. kr.
Videbæk: Der foreligger et borgerønske om at ændre cykelstien mellem Bøgelundsvej og Chr. Hansensvej, så den fremover bliver en fællessti for gående og cyklister. Stien der er en kommunal sti er for smal og har højdespring, der giver farlige situationer. Administrationen støtter derfor forslaget. Projektet forventes at koste 0,4 mio. kr.
De tre projekter foreslås finansieret af PTU's anlægspulje, hvor der er afsat 1,5 mio. kr.
Hvide Sande: I forbindelse med forsyningsprojektet i Nørregade forventes der et merforbrug på ca. 1,1 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. Licitationsprisen var over det forventede og løsningen er lidt mere kompleks end først antaget. Det bemærkes at det oprindelige budget på 4,7 mio. kr. blev afsat tilbage i 2021. Projektet har været udskudt fra Forsyningens side og budgettet er ikke fremskrevet til nye priser. De 1,1 mio. kr. foreslås finansieret at puljen til byforskønnelse. Puljen er nedlagt, men der henstår en rest på 1,109 mio. kr., der er reserveret netop til dette projekt i tilfælde af en eventuel budgetoverskridelse.
Øvrige projekter og puljer der søges frigivet:
Cykelsti langs Sdr. Ringvej Ringkøbing: I 2024 blev der afsat 1 mio. kr. til etablering af cykelsti fra Sjællandsgade til rundkørslen på Herningvej samt forbedring og opgradering af den eksisterende cykelsti. Igangsætning af projektet har afventet afklaring af Vejdirektoratets projektering af rundkørslen i forbindelse med 2+1 vej på rute 15. Man er nu så lagt i processen at stien forventelig kan etableres i løbet af efteråret. Budgettet ønskes derfor frigivet.
Pulje til kommunal sikring af vand til brandslukning: For at leve op til Brand & Rednings vandforsyningsstrategi er der fra 2026 afsat en årlig anlægspulje på 2 mio. kr. til nedlæggelse af gamle brandhaner og etablering af nye i nye planlagte lokalplanområde samt eksisterende områder. Dette arbejde er nu igangsat og puljen søges derfor frigivet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling, at
- der afsættes og gives en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til anlægsprojektet Skelmosevej, 0,4 mio. kr. til p-plader i Tarm, 0,4 mio. kr. til sti i Videbæk finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på PTU-Anlægspuljen
- der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 1,109 mio. kr. til projektet Nørregade i Hvide Sande finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på anlægspuljen til byforskønnelse
- der gives en anlægsbevilling og frigives 1 mio. kr. til etablering af cykelsti Sdr. Ringvej, Ringkøbing mv. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
- der gives en anlægsbevilling og frigives 2 mio. kr. vedrørende pulje til sikring af kommunal vand til brandslukning.
Ingen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9 : Birkevej 1, 6971 - Midlertidig dispensation til beboelse i erhvervsområde
Sagsnr: 25-023983
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles en ny midlertidig dispensation i 3 år til anvendelse af en tidligere kontorbygning til boligformål på Birkevej 1, 6971 Spjald.
Baggrund for ansøgningen
Administrationen har modtaget en ansøgning om midlertidig anvendelse af en eksisterende kontorbygning til boligformål på ejendommen Birkevej 1, 6971 Spjald.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 386, som fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål og giver ikke mulighed for boligformål. De relevante bestemmelser i lokalplanen er vedlagt som bilag 3.
Ansøger oplyser, at bygningen anvendes til midlertidigt ophold for udenlandske medarbejdere, som opholder sig i bygningen i en afklaringsperiode, inden de finder en mere permanent bolig.
Der blev i 2021 meddelt midlertidig dispensation samt byggetilladelse til at indrette den eksisterende kontorbygning som bolig. Dispensationen blev meddelt for en periode på 3 år og udløb den 1. januar 2025.
Bygningen er i forbindelse med den tidligere dispensation blevet indrettet med seks værelser, fælles køkken, fælles opholdsrum og to badeværelser, jf. bilag 2.
Ansøger har søgt om en ny midlertidig dispensation på 3 år til fortsat anvendelse af bygningen til boligformål.
Administrationens bemærkninger
Administrationen vurderer fortsat, at den ansøgte anvendelse til boligformål ikke er i overensstemmelse med lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser, som udlægger området til erhvervsformål. Administrationen vurderer derfor fortsat, at der ikke er grundlag for at tillade en permanent anvendelse af bygningen til boligformål.
Administrationen vurderer samtidig, at der i denne konkrete sag kan meddeles en midlertidig dispensation til boligformål for en periode på 3 år.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at virksomheden har et behov for midlertidig indkvartering af medarbejdere, og at en ophør af anvendelsen på nuværende tidspunkt vil kræve, at der findes alternative boligmuligheder med kort varsel. Den ansøgte periode vurderes at give virksomheden mulighed for at finde og etablere en permanent løsning i et område, hvor boligformål er planmæssigt muligt.
En midlertidig dispensation vurderes at kunne sikre en hensigtsmæssig overgang til en permanent løsning, samtidig med at lokalplanens principper om områdets anvendelse til erhvervsformål fastholdes på længere sigt.
Der er endvidere lagt vægt på, at anvendelsen har fundet sted gennem en længere periode uden registrerede klager eller indsigelser fra omgivelserne. Dette indikerer, at den midlertidige anvendelse ikke har medført væsentlige nabomæssige eller planmæssige konflikter.
Den ansøgte periode på 3 år vurderes at være en passende overgangsperiode til at finde og etablere en permanent løsning uden for erhvervsområdet.
Administrationen bemærker, at en eventuel ny midlertidig dispensation ikke bør skabe en forventning om yderligere forlængelse efter udløb af den ansøgte periode, med mindre der forelægger et nyt plangrundlag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanlovens § 19 stk. 1
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget, godkender
- at der meddeles midlertidig dispensation til fortsat anvendelse af den eksisterende kontorbygning til boligformål i en periode på 3 år.
- at det meddeles ansøger, at der ikke kan forventes meddelt en ny dispensation efter udløbet af den treårige periode.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
10 : Skolevej 1, 6960 - Dispensation fra lokalplan vedr. parkering.
Sagsnr: 26-001352
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra lokalplan nr. 73's bestemmelser om parkeringsforhold med henblik på at nedlægge 12 eksisterende parkeringspladser og etablere en ny legeplads på Skolevej 1, 6960 Hvide Sande.
Ansøgning
Det er søgt om tilladelse til at etablere en ny legeplads i forbindelse med en ny SFO på Hvide Sande Skole. I den forbindelse ønsker ansøger at nedlægge en eksisterende parkeringsplads med 12 p-pladser og derefter etablere en ny legeplads på samme placering.
Da det ikke er muligt at etablere erstatningsparkeringspladser på skolens ejendom, søges der om dispensation fra lokalplan nr. 73, § 5.7, der fastsætter følgende parkeringskrav:
Ved skole- og biblioteksbebyggelse skal der reserveres areal til minimum 1 p-plads 3 pr. påbegyndt 350 m2 etageareal.
Ansøger foreslår, at de 12 nedlagte parkeringspladser erstattes ved at dobbeltudnytte de eksisterende parkeringspladser ved Hvide Sande Hallen.
Der vil på den baggrund ikke skulle opføres nye parkeringspladser ved Hvide Sande Hallen og alene være tale om dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringspladser. Ved dobbeltudnyttelse forstås, at forskellige funktioner har parkeringsbehov på forskellige tidspunkter af døgnet og derfor i et vist omfang kan benytte de samme parkeringspladser.
Som bilag 1 er vedlagt situationsplan med redegørelse for det eksisterende parkeringsareal, der ønskes omdannet til legeplads, samt oversigt over parkeringsarealerne ved Hvide Sande Hallen, som indgår i den ansøgte dobbeltudnyttelse.
Ansøgning om dispensation vedlagt som bilag 2, hvoraf det også fremgår at hallen er indforstået med løsningen.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der kan meddeles dispensation til den ansøgte dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne ved Hvide Sande Hallen.
Vurderingen er begrundet i, at skolens og hallens parkeringsbehov i væsentligt omfang er tidsmæssigt forskudt. Dobbeltudnyttelse af parkeringsarealerne vurderes derfor at være en hensigtsmæssig løsning, der sikrer en effektiv udnyttelse af de eksisterende parkeringspladser. Samtidig muliggør løsningen etablering af et nyt legeområde til gavn for skolens elever og den kommende SFO.
For at sikre skolens adgang til parkeringspladserne på Hvide Sande Hallens ejendom, skal der tinglyses en deklaration om deleparkering. Deklarationen skal sikre skolens brugsret til 12 parkeringspladser i skoletiden, mens parkeringspladserne uden for skoletiden og i weekender fortsat kan anvendes af Hvide Sande Hallen.
Høringer
Administrationen vurderer, at der ikke er parter i sagen, og der er derfor ikke gennemført partshøring.
Der er ikke foretaget naboorientering efter planlovens § 20, da dispensationen alene vedrører parkeringsforhold og dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringsarealer, hvilket vurderes at være af underordnet betydning for de omkringliggende ejendomme.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanlovens § 19 stk. 1
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingEn dispensation fra lokalplanen til det ansøgte vil muliggøre etablering af en ny legeplads ved Hvide Sande Skole og dermed styrke de fysiske rammer for trivsel, sundhed og leg for skolens elever og SFO'ens børn. Samtidig bidrager dispensationen til en mere hensigtsmæssig og effektiv udnyttelse af de eksisterende arealer, idet parkeringsbehovet kan dækkes gennem dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringspladser ved Hvide Sande Hallen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget godkender, at der meddeles dispensation til det ansøgte på vilkår af, at retten til at anvende 12 parkeringspladser på Hvide Sande Hallens ejendom sikres ved tinglysning.
BilagBeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
11 : Hareklit 16, Hvide Sande - Anmodning om genoptagelse af sag
Sagsnr: 26-012653
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om en tidligere behandlet sag vedrørende en terrasse på ejendommen Hareklit 16, Hvide Sande, skal genoptages.
Et medlem af Plan- og Trafikudvalget har anmodet om, at sagen forelægges til drøftelse. Anmodningen er vedlagt som bilag.
Administrationen giver på mødet en kort præsentation af ejendommen og sagens hidtidige forløb.
Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er fremkommet nye oplysninger, som giver grundlag for at genoptage sagen.
Kommunens påbud om lovliggørelse af tagterrassen af 8. juli 2015 er stadfæstet ved både byretten og landsretten.
Administrationen vurderer derfor, at sagen ikke bør genoptages.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget tager administrations orientering til efterretning og beslutter ikke at genoptage sagen.
BilagBeslutningEt flertal i Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Niels Rasmussen ønskede at genoptage sagen, da der efter hans opfattelse er givet tilladelse i andre lignende sager.
Kopier link til punktet - Print
12 : Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg
Sagsnr: 22-016291
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal prioritere, hvilke planlægningssager administrationen skal arbejde med. Der er flere ansøgninger og ønsker end ressourcer. Derfor skal udvalget tage stilling til prioritering af nye ansøgninger og ønsker samt eventuelt ændret prioritering af allerede prioriterede sager.
Plan- og Trafikudvalget skal:
- prioritere tre nye plansager
- tage stilling til ændret prioritering af en eksisterende sag
- godkende den samlede prioriteringsliste
Kommunen modtager løbende ansøgninger om lokalplaner og kommuneplantillæg. Tilsvarende opstår der løbende kommunale interesser i ny planlægning. Ressourcerne gør det nødvendigt at prioritere, hvilke sager der arbejdes med nu, og hvilke der afventer.
Plan- og Trafikudvalget prioriterer sagerne. Administrationen indstiller forslag til prioritering.
Prioritering delt med Klima-, Miljø- og Naturudvalget
Med ændring af den kommunale styrelsesvedtægt fra 26. maj 2026 hører planlægning for VE-anlæg nu under Klima-, Miljø- og Naturudvalget. Derfor er denne dagsorden tilrettet i forhold til denne ændring af styrelsesvedtægten, og prioriteringen rummer hermed kun plansager, som ikke er VE-sager. Prioritering af plansager for VE-anlæg sker i Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Status
Administrationen arbejder aktuelt med 28 plansager relateret til dette udvalg.
Siden april 2025 er der 1 ny sag, som administrationen er begyndt at arbejde med.
Der forventes mulighed for at starte yderligere få sager inden for de næste tre måneder. Derfor er der behov for en ny prioritering.
Tre nye ønsker:
- Etagebyggeri til boliger på Byskellet i Ringkøbing
- Yderligere boligområde i Naturbydelen/Ringkøbing K, Ringkøbing
- Transformerstation ved Stoustrup/Ådum til datacenter ved Krageris, Varde
Kommunen har modtaget et ønske fra en ekstern udvikler om, at kommunen planlægger for etagebyggeri til boliger på en grund i Byskellet i Ringkøbing - med sigte på efterfølgende salg af den kommunale grund.
Administrationen anbefaler, at planlægning af nyt boligområde i Naturbydelen/Ringkøbing K. påbegyndes i år. Baggrunden er, at det nye boligområde bedst planlægges inden trævæksten bliver stor og tæt.
Ansøger bag datacenteret ved Krageris har anmodet om planlægning for en transformerstation ved Stoustrup/Ådum til strømforsyning af datacenteret.
Ændringer i eksisterende sager
Administrationen anbefaler ændringer for en sag på ventelisten:
- Aflastningscenter (butiks- og erhvervsområde) syd for Arnborgvej, Skjern
foreslås nedprioriteret til prioritet 3 for nuværende for at give mulighed for prioritering af andre plansager herunder aflastningscenter ved Tarm og ovenstående sager.
Administrationens forslag til prioritering
Haster: Ingen nye sager foreslås
1. prioritet (igangværende): Transformerstation ved Stoustrup/Ådum til datacenter ved Krageris, Varde (stor betydning for arbejdspladser og udvikling)
2. prioritet (kommende):
Etagebyggeri, Ringkøbing
Yderligere boligområde i Naturbydelen/Ringkøbing K.
3. prioritet (afventende):
Aflastningscenter (butiks- og erhvervsområde) syd for Arnborgvej, Skjern
Baggrund for prioriteringen
Administrationen foreslår prioritering baseret på følgende kriterier:
- Ansøgningstidspunktet
- Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen
- Ledige medarbejderressourcer
Hvis en sag opprioriteres, vil andre sager blive forsinket.
Øvrige opgaver i planafdelingen
Administrationen løser samtidig en række andre opgaver, bl.a. forespørgsler, byggemodning, varmeprojekter og planstrategi 2027. Det påvirker kapaciteten til nye plansager.
Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.
Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.
Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.
Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste juni 2026.
BilagBeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
13 : Offentliggørelse af planforslag for et område til offentligt formål ved Idrætsvej i Lyne
Sagsnr: 25-021931
SagsfremstillingFormålet med sagen er at tage stilling til, om forslag til Lokalplan nr. 533 og Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2025-2037 skal sendes i offentlig høring. Planlægningen tager udgangspunkt i et lokalt ønske om at skabe mulighed for vuggestue og børnehave på stedet. Sagen er igangsat af Plan- og Trafikudvalget den 27. januar 2026.

Luftfoto med lokalplanafgrænsningen - udarbejdet af COWI.
Planforslaget
Plangrundlaget består af en lokalplan, kommuneplantillæg, miljøscreening samt støjrapport.
Hovedformålet med lokalplanen er at sikre, at dele af den eksisterende bebyggelse og udendørs arealer kan omdannes til privat daginstitution i form af vuggestue og børnehave med tilhørende faciliteter. Derudover sikrer lokalplanen, at området fortsat kan anvendes til ældreboliger, ligesom der gives mulighed for en række andre anvendelser under kategorien offentlige formål, med henblik på at sikre en fleksibilitet i områdets fremtidige anvendelse.

Illustrationsplan fra lokalplanen - kort over området med fremtidig disponering.
Udarbejdet af COWI.
Støj
I forbindelse med planlægningen er der udarbejdet en støjrapport. Med lokalplanen tilstræbes en disponering af området, som tager hensyn til omgivelserne, ligesom planen stiller krav om opsætning af en støjskærm i østligt skel mod naboer.
Indretning af opholdsarealer mod nord forudsætter ligeledes opsætning af støjskærm i nordligt skel med henblik på at afskærme naboer mod nord for støjgener. Indretning af opholdsarealer tættest på Glibstrupvej mod syd forudsætter også opsætning af støjskærm.
Vej
For at øge trafiksikkerheden i området anbefaler administration, at Idrætsvej lukkes nord for
parkeringspladsen, således at det bliver en blind vej. Der vil dog fortsat være gennemgang for gående og cyklister. Derved bliver det nemmere at komme uhindret og trafiksikkert fra parkeringspladsen til børnehaven, og fra ældreboligerne til købmanden for gående. Der stilles krav om etablering af vejlukning inden ibrugtagning. Vejlukningen er først relevant, når/hvis den eksisterende bygning ombygges til anden anvendelse.
På arealet som fremadrettet skal anvendes til parkeringsplads er der en miljøstation og tøjcontainer. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig plads på den eksisterende grusparkeringsplads til at imødekomme det fremtidige parkeringsbehov, såfremt at miljøstationen og tøjcontaineren nedlægges eller flyttes til en anden placering i Lyne by. Der stilles krav i lokalplanen om flytning af miljøstationer inden lukning af Idrætsvej. Ligeledes stilles der i lokalplanen krav om etablering af ny parkeringsplads med tre pladser til ældreboligerne.
Ladestandere
Ladestander-bekendtgørelsen stiller krav om at der skal etableres mindst 1 ladepunkt og forberedelse af mindst hver femte ombyggede parkeringsplads.
Olietank
På grunden er der en eksisterende olietank. Området ikke tages i brug til ny anvendelse før, der er foretaget jordforureningsundersøgelser ift. den eksisterende olietank, og olietanken er blevet fjernet.
Spildevandstillæg
Området er med undtagelse af den eksisterende grusbelagte parkeringsplads vest for Idrætsvej omfattet af Spildevandsplan 2024-2031. Der vil blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen hvor parkeringsarealet vil blive medtaget. Spildevandstillægget forventes vedtaget medio februar 2027. Lokalplanen giver ikke mulighed for bebyggelse på den grusbelagte parkeringsplads.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 533, kommuneplantillæg nr. 20. miljøscreening og støjrapport fremlægges i offentlig høring i 8 uger grundet sommerferien. Lovgrundlag og juridisk vurdering
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Overdragelse af ejendommen til Ringkøbing-Skjern Kommune pågår. Med planlægningen bliver der flere muligheder for, hvad ejendommen kan anvendes til fremadrettet.
I forbindelse med lokalplanen stilles der på vejområdet krav om vejlukning og ændret parkeringsforhold. Udgifterne hertil afholdes indenfor budgettet.
Genbrug, Ringkøbing-Skjern kommune vil finansiere flytning af miljøstationen og flytning eller nedlægning af tøjcontaineren på grus parkeringspladsen.
Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingPlanlægningen giver mulighed for at daginstitutionen Børnebo Lyne kan flytte til nye lokaler med
mere plads. Samtidig vil realiseringen af planen gøre det muligt for kommunen at undgå at betale tomgangshusleje. Lokalplanen giver samtidig også mulighed for andre former for offentlig institution/funktion.
Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at:
Forslag til Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 533 for et område til offentligt formål ved Idrætsvej i Lyne vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
14 : Offentliggørelse af tilrettet planforslag nr. 528 for et område til rekreative formål ved Nyhavn i Søndervig
Sagsnr: 25-007609
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en politisk stillingtagen til,
1. Svar på indkomne bemærkninger i den offentlige høring.
2. Offentliggørelse af fornyede planforslag for et område til rekreative formål, der muliggør udvidelsen af anvendelsen til ikke støjfølsomt eller støjende rekreativt formål, herunder ferie- og fritidsformål, samt natur- og opholdsarealer til kortvarige ophold.

Afgrænsningen af Lokalplan nr. 528
Baggrund
Plan- og Trafikudvalget besluttede den 28. april 2026 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 528.
Lokalplanens formål er at videreføre områdets anvendelse til rekreative formål, herunder ferie- og fritidsaktiviteter som idrætsanlæg, opholdsarealer og ikke-støjende forlystelser. Dertil skal lokalplanen skabe mulighed for at etablere kontor- og serviceerhverv i tilknytning til ferie- og fritidsformål med tilhørende lager og parkering.
Planforslaget der er vedlagt i bilag 1, har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger fra den 4. maj 2026 til og med den 1. juni 2026.
Høringssvar
Kommunen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen som de eneste. Høringssvaret handler primært om planområdets anvendelse til kontor- og serviceerhverv.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har påpeget, at der ifølge planloven kun kan planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel grund. Hertil påpeger styrelsen, at kontor- og serviceerhverv som udgangspunkt skal placeres i byzone og medmindre det præciseres, at denne anvendelse er i tilknytning til ferie- og fritidsformål, herunder feriehusudlejning, vil styrelsen gøre indsigelse mod lokalplanen.
Kommunen har været i dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen og på baggrund af styrelsens høringssvar anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelserne indebærer en præcisering af, at der kun kan etableres kontor- og serviceerhverv i tilknytning til ferie- og fritidsformål, herunder feriehusudlejning.
For at sikre delområde 1 en større, fremtidig anvendelighed i det tilfælde, at feriehusudlejningen skulle ophøre, anbefaler administrationen efter ønske fra ansøger, at anvendelsesmulighederne i delområde 2 også skal gælde for delområde 1. Dermed ville delområde 1 også kunne anvendes til ikke støjfølsomt rekreativt formål, herunder bebyggelse og anlæg til ferie- og fritidsformål, som ikke-støjende forlystelser og seværdigheder, sports- og fritidsformål, samt parkering og lave anlæg i tilknytning til ovennævnte forlystelser, samt natur- og opholdsarealer til kortvarige ophold.
Rettelserne er indarbejdet i bilag 2 – Notat med behandling af bemærkninger.
Fornyet høring
Det er administrationen vurdering, at ændringerne i planforslagets anvendelsesbestemmelser – som er en del af planens principper - er af en sådan karakter, at der skal foretages en fornyet høring i minimum fire uger + forlænget høring på grund af sommerferien.
Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
I tilknytning til den politiske behandling af ansøgers ønske om en ekstra vejadgang fra Søndervig Klitvej, besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2025, at udgifter til etablering af vejadgange og eventuelt kanaliseringsanlæg afholdes af ansøger/bygherre.
EffektvurderingOmrådets planlægning kan muliggøre en flytning af et udlejningsbureau på Lodbergsvej, som hermed i stedet kan anvendes til butikker, der kan bidrage til mere handelsliv i bymidten, samt et større udbud af turismevenlige aktiviteter. Den ønskede planlægning vil således også være med til at opfylde kommunens turismepolitik med fokus på øget turismemæssig omsætning og levende bymidter.
Ved at flytte et udlejningsbureau med 1.500 sommerhuse ud af bymidten, vil der kunne opnås en væsentlig aflastning af infrastrukturen i byen på skiftedage. Dermed sikres også en mere fredelig oplevelse for de gående turister i Søndervigs handelsgader.
Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter at:
- Forslag til lokalplan 528 for et område til rekreativt formål ved Nyhavn i Søndervig, med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 2), vedtages og fremlægges i fornyet offentlig høring i 4 uger + forlængelse som følge af sommerferien.
- Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
15 : Endelig vedtagelse af Lokalplan 530 og tillæg 25 til Kommuneplan 2025-37 - boligområde ved Blomstermarken, Spjald
Sagsnr: 25-014268
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 530 samt Tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2025-37 vedtages endeligt.
Plan- og Trafikudvalget besluttede den 23. marts 2026 at sende plandokumenter i offentlig høring. Lokalplanens formål er at give mulighed for opførelse af boliger i det sydlige Spjald i form af almene boliger som en samlet bebyggelse med et ensartet udseende. Med vedtagelse af lokalplanen bliver der mulighed for at etablere 20 boliger udformet som dobbelthuse.
Planforslagene har i perioden fra den 30. marts til og med den 4. maj 2026 været i offentlig høring. Forslaget til lokalplan er vedlagt som bilag 1 og forslaget til kommuneplantillæg som bilag 2.

Lokalplanområdets afgrænsning
Resultat fra offentlighedsfasen
Der er indkommet høringssvar fra Vejdirektoratet. Høringssvaret gør opmærksom på, at udover den til projektet udarbejdede redegørelse vedrørende virksomhedsstøj, skal kommunen også forholde sig til vejstøj for at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj overholdes. Høringssvar er vedlagt som bilag 4.
Ud over dette høringssvar har bygherre meddelt, at man ønsker at ændre affaldshåndteringen fra kollektiv til individuel affaldshåndtering.
Ovennævnte forhold er indarbejdet i notatet med administrationens bemærkninger til den offentlige høring.
Vedrørende vejstøj: Administrationen har undersøgt det målte niveau og konstateret at det ligger under grænseværdien, og samtidig meddelt dette til Vejdirektoratet, hvorfor det ikke har betydning for planens vedtagelse.
Vedrørende individuel affaldshåndtering: Den er nu indarbejdet i lokalplanen. Individuel affaldshåndtering er standard i Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativ for husholdningsaffald på gængse affaldstyper.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommune tager på et separat møde stilling til grundkapitalindskud og garantistillelse vedr. projektets almene boliger, som er uafhængigt af vedtagelsen af plangrundlaget.
EffektvurderingRealiseringen af planen bidrager til at opfylde kommunens Plan- og Udviklingsstrategi og Bypolitikken, som bl.a. sigter på at skabe attraktive og varierende typer af boliger med understøttelse af sociale fællesskaber.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at
- Lokalplan nr. 530 samt kommuneplantillæg nr. 25 for et område til boligformål ved Blomstermarken i Spjald vedtages endeligt med indarbejdelse af ændringer fra behandlingen af høringssvar (jf. notatet, bilag 5).
- Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
- Bilag 1. Lokalplan nr. 530 - forslag
- Bilag 2. Tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2025-37 - forslag
- Bilag 3. Miljøscreening
- Bilag 4. Indkomne høringssvar i høringsperioden
- Bilag 5. Behandling af indkomne høringssvar
- Lokalplan_01_06_2026
- Bilag 7. Tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2025-37 - endelig
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
16 : Ansøgning til Velux Fonden om støtte til udvikling af helhedsplan gennem nye borgerinddragelsesprocesser
Sagsnr: 26-012148
SagsfremstillingUdvalget skal tage stilling til, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal ansøge Velux Fonden om støtte til et projekt, der skal arbejde med nye former for borgerinddragelse med sigte på at udvikle en helhedsplan for et område af kommunen.
Velux Fonden
Velux Fonden har åbnet en pulje til projekter, der udvikler nye løsninger inden for bæredygtighed gennem et tæt samarbejde mellem lokalsamfund og kommune. Fonden kan yde op til 1 mio. kr. til projekter med en varighed på 12-24 måneder. Bilag 1 Velux Fondens beskrivelse af indkaldelse af projektforslag.
Et helhedsplansarbejde med borger- og sogneforeninger
Administrationen vurderer, at puljen giver mulighed for at afprøve en ny model for udvikling af helhedsplaner. Ringkøbing-Skjern Kommune har allerede gode erfaring med at udvikle helhedsplaner for byer og landsbyer. Puljen giver mulighed for at søge midler til at udvikle en model for, hvordan man helhedsplanlægger for et landdistrikt, hvor lokalsamfund og kommune i fællesskab udarbejder en samlet plan for områdets fremtidige udvikling. Puljen giver også mulighed for at afprøve nye former for borgerinddragelse.
Administrationens umiddelbare forslag er at ansøge om støtte til et projekt for sognene ved Sønder Bork, Nørre Bork, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne. En ansøgning forudsætter naturligvis, at der er opbakning til at indgå i arbejdet fra mindst en delmængde af ovenstående borger- og sogneforeninger, hvor en helhedsplan vil kunne afgrænses til at rumme en delmængde af dette store område.
De ansøgte midler vil primært skulle bruges til projektansættelse af en medarbejder, men vil også kunne bruges til at afvikle møder, lave undersøgelser og hente ekstern bistand ind til arbejdet.
Valg af område
Området foreslås som udgangspunkt for arbejdet, fordi der tidligere er givet udtryk for et ønske om en mere helhedsorienteret planlægning.
Samtidig er der i dette område også flere udviklingsmuligheder og udfordringer, blandt andet:
- Arealomlægninger som følge af den grønne trepart.
- Eksisterende og potentielle fremtidige vedvarende energianlæg.
- Risiko for nedlæggelse af boliger samt muligheder for etablering af erstatningsboliger.
- Behov for udvikling og renovering af fælles bygninger og mødesteder.
- Behov for at styrke samarbejder og fællesskaber på tværs af landsbyerne.
Projektets hovedformål er at understøtte lokalsamfundenes arbejde med at formulere en fælles vision og udarbejde en helhedsplan for områdets fremtidige udvikling. Samtidig skal projektet udvikle og afprøve metoder til inddragelse og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund, som efterfølgende kan anvendes i andre dele af Ringkøbing-Skjern Kommune og give inspiration til andre kommuner.
Administrationen anbefaler dermed, at det i første omgang afklares, om der er opbakning til projektet i denne sydlige del af kommunen. Hvis der ikke er lokal opbakning til projektet i området, anbefaler administrationen, at det undersøges, om et andet landdistrikt ønsker at deltage. I så fald kan der søges om samme type projekt for et andet område i kommunen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEn helhedsplan er en plantype, som ikke vil være juridisk bindende for borgere eller kommune.
ØkonomiDer kræves ingen medfinansiering fra Velux Fonden, når der søges om støtte til projektansat og midler til øvrige omkostninger til borgerinddragelse og udarbejdelse af helhedsplan. Dog vil projektet i et vist omfang kræve, at eksisterende medarbejdere afsætter tid til projektets gennemførelse og forankring. Herunder forventes det primært at berøre Planafdelingen i Land, By og Kultur og Ekstern Udvikling i Viden & Strategi med landdistriktskoordinatorer og Klimasekretariat. Andre afdelinger kan dog også blive berørt f.eks. Natur, Land og Vand i Land, By og Kultur.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at planen kan give erfaringer med nye former for samarbejde mellem kommune og lokalsamfund om en bæredygtig udvikling af et område. Dermed kan arbejdet bidrage til at udvikle kommunens arbejde med borgerinddragelse.
Samtidig er målet med en helhedsplan for området, at planen sikrer en mere helhedsorienteret udvikling i området. For både kommunen og lokalområdet forventes en væsentlig effekt at være, at områdets udviklingspotentialer, udfordringer og prioriteringer samles i én fælles strategi, som kan danne grundlag for fremtidige initiativer, projektudvikling, fondsansøgninger og kommunale prioriteringer. En væsentlig effekt vurderes også at være en styrkelse af den lokale involvering og ejerskab til udviklingen. Dette harmonerer med kommunens vision om "Naturens Rige" og ønsket om at skabe attraktive rammer for det gode liv i hele kommunen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget samt Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget, at
- administrationen afklarer lokale interesse for at deltage i et projekt finansieret af Velux Fonden.
- ved lokal interesse ansøger Velux Fonden om støtte til projektet.
Klima-, Miljø- og Naturudvalget 09-06-2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
17 : Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til boligformål på Herningvej 39 i Ringkøbing
Sagsnr: 26-009140
SagsfremstillingDer er ansøgt om at omdanne de tidligere restaurantlokaler i stueetagen på Herningvej 39A til boliger samt om at opføre op til otte nye boliger på den nordlige del af grunden mod Nørredige.
Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.
Luftfoto af lokalplanområdet, sommer 2025
Området
Projektområdet ligger centralt i Ringkøbing ved Herningvej og Nørredige. Området består primært af boliger i form af parcel- og rækkehuse, mens der nordøst for jernbanen ligger et erhvervsområde. På grunden findes en eksisterende bygning med boliger på 1. sal og tomme erhvervslokaler i stueetagen. På grunden er der flere bevaringsværdige træer, som giver karakter til stedet.
Projektet
Projektet omfatter indretning af syv boliger i stueetagen i den eksisterende bygning, samt opførelse af op til otte nye boliger på den nordlige del af grunden mod Nørredige. Adgang til området sker via Herningvej. Se projektbeskrivelsen i bilag 1.
Planforhold
Projektområdet er omfattet af kommuneplanrammer for henholdsvis centerformål og boligformål. I den nordlige del af området er der kun mulighed for åben-lav boligbebyggelse. Da der ansøges om tæt-lav boliger og etageboliger i denne del af området, kræver projektet udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Planområdet er ikke en del af kommuneplanens detailhandelsstruktur. Ved at fjerne muligheden for butiksanvendelse, understøttes Kommuneplanens detailhandelsstruktur, der sigter mod at samle detailhandlen i færre og stærkere handelsområder.
Projektområdet er desuden omfattet af lokalplan nr. 01.108. Lokalplanen giver kun mulighed for erhverv i stueetagen på Herningvej 39A. Ifølge den gældende lokalplan må den nordlige del af grunden udelukkende anvendes til parkeringsformål. Projektet kræver derfor udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen har desuden fokus på bevaring af træer.
Området ligger i byzone og fastholdes i byzone.
Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslagene.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at igangsætte planlægningen under forudsætning af at:
- Der dokumenteres acceptable støjforhold for boligerne
- Bevaringsværdige træer så vidt muligt bevares
- Der sikres tilstrækkelige opholdsarealer og parkering
- Bebyggelsen tilpasses områdets karakter og dens anvendelse
Den videre proces
Projektet medfører, at en del af området ændrer anvendelse fra centerformål til boligformål, og at muligheden for butiksanvendelse bortfalder. Administrationen anbefaler derfor, at der gennemføres en foroffentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingProjektet bidrager til flere boliger i bymidten og understøtter fortætning. Samtidigt bortfalder muligheden for butiksanvendelse, hvilket understøtter kommunens strategi om at samle detailhandel i få og stærke handelsområder.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender at:
- Planlægningen igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i administrationens anbefalinger
- Der afholdes en foroffentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag
- Bilag 1: Ansøgning om udarbejdelse af plangrundlag
- Bilag 2: Matrikelkort
- Bilag 3: Kort med eksisterende forhold
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
18 : Administrationspraksis for flexboligansøgninger og 2 flexboligansøgninger
Sagsnr: 26-007798
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til to ansøgninger om flexboligtilladelse samt til, om kompetencen til at afgøre ansøgninger om flexboligtilladelse i landzone fremover skal delegeres til administrationen.
En flexboligtilladelse gør det lettere at skifte mellem helårsbeboelse og fritidsanvendelse. Tilladelsen giver dermed større fleksibilitet for boligejeren og gør det lettere at tage boligen i brug som helårsbolig igen på et senere tidspunkt.
Om flexboligordningen
Ringkøbing-Skjern Kommune har som udgangspunkt ikke bopælspligt. Mange boliger kan derfor anvendes til ferie- og fritidsformål uden en flexboligtilladelse.
En flexboligtilladelse har betydning for boliger i landzone (i det åbne land/i en mindre landsby). Tilladelsen sikrer, at en bolig, der anvendes som fritidsbolig, senere kan tages i brug som helårsbolig uden ny landzonetilladelse.
Hvis en lokalplan fastlægger et område til helårsbeboelse, kan boligerne ikke anvendes som fritidsboliger, og der kan ikke meddeles flexboligtilladelse.
Praksis og kompetencefordeling
I byzonebyer er kommunens praksis, at kommunen ikke meddeler flexboligtilladelser, da tilladelserne vurderes ikke at have betydning for anvendelsen af boligen. I byzone kan en bolig frit anvendes til helårsbeboelse, periodevis beboelse og til ferieudlejning, såfremt der ikke er en lokalplan, der specifikt fastlægger anvendelse til helårsbeboelse.
Teknik og Miljøudvalget besluttede den 17. december 2024, at ansøgninger om flexboligtilladelse i landzonebyer med offentlig service skulle forelægges til politisk behandling. Administrationen har bemyndigelse til at meddele flexboligtilladelser uden for disse byer.
Administrationens generelle anbefaling
Administrationen vurderer, at ansøgninger om flexboligtilladelse kan behandles administrativt: Ansøgningerne behandles efter faste kriterier, og tilladelsen ændrer ikke de eksisterende muligheder for at anvende boligen til ferie- og fritidsformål. Ønsker udvalget at sikre områder til helårsbeboelse kan det gøres via lokalplanlægning.
Administrationen anbefaler derfor, at afgørelser om flexboligtilladelser i hele landzonen delegeres til administrationen. Det vil lette og forkorte sagsbehandlingstiden, hvilket særligt opleves at have betydning for borgere i forbindelse med ejendomshandler.
Såfremt der er specifikke områder hvor der ikke ønskes mulighed for fritidsboliger / flexboliger, anbefaler administrationen, at der her igangsættes lokalplanlægning med bestemmelse for anvendelse til helårsbeboelse, på samme måde som i Hvide Sande.
Ansøgning 1: Nørredige 4, Nr. Bork
Ejeren af Nørredige 4 i Nr. Bork har ansøgt om flexboligtilladelse.
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan med krav om helårsbeboelse.
Sagen forelægges politisk, fordi Nr. Bork har offentlig service i form af skole.
Der er registreret tre flexboliger i nærområdet. Administrationen har ikke oplysninger om, hvor mange boliger der i øvrigt anvendes som fritidsboliger.
Administrationen vurderer, at en flexboligtilladelse vil sikre muligheden for, at boligen på et senere tidspunkt kan anvendes som helårsbolig, og anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.
Ansøgning 2: Hovervej 104, Hover
Ejeren af Hovervej 104 i Hover har ansøgt om flexboligtilladelse.
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan med krav om helårsbeboelse.
Sagen forelægges politisk, fordi Hover har offentlig service i form af børnehave.
Der er ikke registreret eksisterende flexboliger i Hover.
Administrationen vurderer, at en flexboligtilladelse vil sikre muligheden for, at boligen på et senere tidspunkt kan anvendes som helårsbolig, og anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
En bolig i landzone kan anvendes til ferie- og fritidsformål uden landzonetilladelse, jævnfør Planlovens §36 stk. 11.
Hvis en bolig uden flexboligtilladelse senere ønskes anvendt som helårsbolig igen, kan det kræve både tilladelser og opfyldelse af gældende energikrav.
En flexboligtilladelse gør det muligt at skifte tilbage til helårsbeboelse uden disse krav. Formålet med ordningen er derfor at bevare muligheden for fremtidig helårsbeboelse.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingFlexboligtilladelser giver boligejere større fleksibilitet uden at ændre den eksisterende mulighed for ferie- og fritidsanvendelse.
Flexboligtilladelserne understøtter samtidig, at boliger i landdistrikterne lettere kan tages i brug som helårsboliger igen.
Hvis administrationen får kompetencen til at afgøre alle flexboligansøgninger, vil det lette og forkorte sagsbehandlingstiden. Dette har særlig betydning i forbindelse med ejendomshandler.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at:
- meddele flexboligtilladelse til Nørredige 4, 6893 Hemmet
- meddele flexboligtilladelse til Hovervej 104, 6971 Spjald
- delegere kompetencen til at meddele flexboligtilladelser i hele landzonen til administrationen.
Ingen bilag.
BeslutningEt flertal i Plan- og Trafikudvalget besluttede ikke at imødekomme ansøgningerne.
Niels Rasmussen ønskede at følge administrationens indstilling.
Udvalget besluttede at fastholde den nugældende praksis.
Kopier link til punktet - Print
19 : Udpegning af medlemmer til referencegruppe for Planstrategi 2027
Sagsnr: 26-011430
SagsfremstillingFire politiske udvalg skal hver udpege to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.
Det drejer sig om følgende udvalg: Klima-, Miljø-, og Naturudvalget; Plan- og Trafikudvalget; Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget.
Baggrund
Planstrategien er Byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. I planstrategi 2027
præsenteres de strategiske målsætninger og overordnede retningslinjer, der skal danne grundlag for
den kommende kommuneplanrevision i 2029.
Planstrategien er en lovbunden opgave. Strategien skal være offentliggjort inden udgangen af
første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal jf. planloven indeholde oplysninger om
den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen samt en beslutning om,
hvordan den kommende kommuneplan skal revideres.
Organisering
Planstrategien er administrativt forankret i Planafdelingen og politisk i Plan- og Trafikudvalget som
foretager indstilling til Økonomi- og Koordinationsudvalget samt Byrådet.
Formålet med referencegruppen er at drøfte og konkretisere indholdet i planstrategien. Referencegruppens 8 medlemmer forventes at mødes to gange i 2026 – første gang i august/september og anden gang i november.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanstrategien udarbejdes i henhold til planlovens bestemmelser om kommunal planstrategi.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget udpeger to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget udpegede Henrik Hammelsvang og Irene Lund Pedersen som medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.
Kopier link til punktet - Print
20 : Referat med opsamling fra Temamøde 1 om Planstrategi 2027
Sagsnr: 26-008123
SagsfremstillingFormålet med dagsordenspunktet er en godkendelse af opsamlingsnotat fra Byrådets temamøde om planstrategien den 26. maj 2026. Notatet er vedhæftet som bilag til denne dagsorden.
Byrådets temamøde var første skridt i arbejdet med udarbejdelse af den kommende planstrategi for Ringkøbing-Skjern Kommune.
Efter temamødet vil 8 byrådsmedlemmer indgå i en referencegruppe, som vil hjælpe administrationen med at udfolde og konkretisere formuleringen af målsætninger for hver af geografierne. Det samlede byråd vil desuden på et nyt temamøde i efteråret 2026 arbejde med en yderligere konkretisering af målsætningerne til ledetråde, som kan anvendes i den fremtidige planlægning. Den endelige planstrategi forventes vedtaget i efteråret 2027.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at vedlagte samlingsnotat fra Byrådets temamøde den 26. maj 2026 godkendes, og anvendes som en del af grundlaget for det videre arbejde med planstrategien.
BilagBeslutningPlan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
21 : Godkendelse af politisk mødekalender 2027
Sagsnr: 26-008848
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2027.
Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:
- Ét byrådsmøde i hver måned - i nærværende udkast er maj mødet udsat til 1. juni
- To månedlige møder i Økonomiudvalget- og Koordinationsudvalget
- Èt møde i hver måned for alle fagudvalgene
Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:
- Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober
på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene. - Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt
og til indhentning af så mange oplysninger som muligt. - Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af
budgetforslaget skal foretages senest denne dato. - Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når
der holdes flere udvalgsmøder samme dag. - Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge
42) og i uge 52/1.
Derudover er der reserveret tid til:
- Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
- Budgetkonference i august.
- Ét temamøde for byrådet pr. kvartal
- Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØKU)
- Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).
Udkastet til mødekalender behandles således:
- Ældre- og Sundhedsudvalget den 27. maj 2026
- Børne- og Familieudvalget den 27. maj 2026
- Kultur- og Fritidsudvalget den 28. maj 2026
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget 9. juni 2026
- Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 18. juni 2026
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 23. juni 2026
- Plan- og Teknikudvalget den 23. juni 2026
- Økonomi- og Koordinationsudvalget den 3. august 2026
- Byrådet den 18. august 2026
Styrelsesloven §§ 8 og 20.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2027
vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
22 : Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026, Plan- og Trafikudvalget
Sagsnr: 25-027599
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 for Plan- og Trafikudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et samlet merforbrug på 4,838 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til sidste opfølgning.
Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:
Budgetopfølgningen fordeler sig således:
Natur, Land og Vand:
Her er det forventede regnskab uændret i forhold til sidste måned.
Havne:
Det forventede resultat er uændret med et forventet mindre forbrug på 0,3 mio. kr. der skal modsvare et tilsvarende forventet overført underskud fra 2025.
Beredskab:
Det forventede resultat er uændret og det forventede merforbrug på 0,938 mio. kr. finansieres af et forventet akkumuleret mindre forbrug i 2025 på 0,938 mio. kr., der overføres til 2026
Trafik og Vej:
Der forventes et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr. Heraf udgør det forventede merforbrug på vinterkontoen 2,7 mio. kr. Dette kan dog ændre sig afhængig af hvordan vejret forløber resten af året. De 2,7 mio. kr. finansieres af forventet overførsel fra 2025.
På vejplanlægningsområdet forventes der et merforbrug på 0,5 mio. kr. og skyldes, at der er afsat 0,6 mio. kr. til analyse og strategi for omstilling af Vej & Park til en grøn og bæredygtig driftsenhed. De 0,6 mio. kr. finansieres af overførte midler. At det forventede merforbrug er 0,5 mio. kr. skyldes en forventet mindre forbrug på de øvrige planlægningskonti.
På kollektiv trafik har MidtTrafik udmeldt, at de nuværende stigninger i dieselpriserne er indarbejdet en forventet merudgift på 1 mio. kr. for kommunen. Det forventede merforbrug kan finansieres af de overførte midler på området.
Situationen med de stigende dieselpriser har også betydning for økonomien i Vej & Park, der anvender diesel i deres maskiner. Det betyder, at der kan blive tale om ekstra udgifter på de aftaleområder med Vej & Park.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
23 : Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Plan- og Trafikudvalgets møde den 24. november 2026 flyttes til den 17. november 2026.
Ingen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Henvendelse om sommerhuse i Vedersø
- Skiltning i Troldhede
- Henvendelse om kran til Stauning Havn
- Skiltning i Ringkøbing
- Henvendelser om tang
- Status på åstedsforretning
- Evaluering af udvalgsarbejdet