Referat: 22. september 2026 kl. 13:00
Deltagere
- Niels Rasmussen
- Gert Skov Henriksen
- Irene Lund Pedersen
- Henrik Hammelsvang
- Ole Kjær
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Multihus i Videbæk Anlæg
- Havstien 134, 6950 Ringkøbing - Dispensation fra lokalplan nr. 451 - Søndervig feriepark
- Kongevejen 10, 6950 - Dispensation fra lokalplan til ændret anvendelse
- Opfølgning på udvalgets studietur med fokus på sommerhusområder
- Tilladelse til kabelforbindelse til sektorkoblet anlæg ved Krageris i Varde Kommune
- Igangsætning af plangrundlag for teknisk anlæg, transformatorstation ved Strømmesbølvej i Stovstrup
- Igangsætning af plangrundlag for område til offentlige formål ved Klostervej 39 i Kloster
- Offentliggørelse af planforslag til Temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande
- Offentliggørelse af forslag til lokalplantillæg for fleksibel anvendelse af boliger i Årgab og Egeris
- Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Strandengen i Ringkøbing
- Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til offentlige formål ved Idrætsvej i Lyne
- Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til boligformål ved Stationsvej i Tarm
- Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 528 for et område til rekreative formål ved Nyhavn i Søndervig
- Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til vejanlæg, Amagervej i Skjern
- Budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Plan- og Trafikudvalget
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
2 : Multihus i Videbæk Anlæg
Sagsnr: 26-001750
SagsfremstillingVidebæk Udviklingsforum søger Gearingspuljen om 117.600 kr. til etablering af et nyt multihus i Videbæk Anlæg.
Der er et eksisterende madpakkehus placeret ved skoven. Det står mørkt og konstruktionen er tydelig påvirket af nedfaldsblade fra træerne og høj fugtighed. En mørk fugtig placering forkorter generelt friluftsfaciliteters holdbarhed og levetid. Videbæk Udviklingsforum ville derfor flytte madpakkehuset til en bedre placering, men på grund af husets dårlige tilstand fraråder fagfolk en omkostningstung flytning.
Et nyt multihus ønskes nu placeret ved legepladsen med de åbne sider rettet mod aktivitetsområdet og vandet, så der er et godt overblik over både legeområdet og søen. Med den nye placering bliver huset en integreret del af legepladsen og dermed en attraktiv friluftsfacilitet for børnefamilier, institutioner, dagplejegrupper, foreninger og større gruppearrangementer. Projektet forbedrer dermed mulighederne for at opholde sig og benytte de allerede eksisterende faciliteter i anlægget som f.eks. legepladsen.
Den nye placering er tættere på gadelys end den oprindelige placering ved skoven. Administrationen har via en brugerpanelsundersøgelse om brug af kommunens friluftsfaciliteter viden om, at det eksisterende madpakkehus bliver fravalgt på grund af den mørke placering ved skoven. Videbæk borgerforening vil ikke placere et nyt multihus på den oprindelige placering, da området ikke kan gøres indbydende og trygt nær skoven. Derfor anbefales den nye placering fra administrationens side, da stedet indbyder til ophold i et lysere miljø.
Administrationen har udarbejdet et udkast til en brugsretsaftale, bilag 3. Videbæk borgerforening påtager sig etablering af det nye multihus samt fremtidig vedligeholdelse og drift. Faciliteten vil blive offentlig tilgængelig. Videbæk borgerforening fjerner det gamle madpakkehus.
Vej og Park har i samarbejde med borgerforeningen klargjort området, hvor det nye multihus placeres. Træer og beplantning der er fældet og fjernet i den forbindelse er sket jf. vilkår, punkt 3 i brugsretsaftalen. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiDet samlede budget for etablering af et multihus er 196.000 kr. Videbæk Udviklingsforum vil støtte projektet med 68.400 kr. og egen arbejdskraft svarende til 10.000 kr. jf. vedlagt budget i bilag 1.
Gearingspuljen ansøges om de resterende 60%, hvilket svarer til 117.600 kr.
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der er 816.000 kr. på Gearingspuljen, der ikke er disponeret. EffektvurderingProjektet understøtter Natur- og ressourcepolitikken der beskriver, at vi vil benytte naturen som ramme for nye kultur- og fritidsaktiviteter med henblik på at højne livskvaliteten og oplevelsesmuligheder.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget imødekommer ansøgningen om 117.600 kr. finansieret af Gearingspuljen.
BilagBeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
3 : Havstien 134, 6950 Ringkøbing - Dispensation fra lokalplan nr. 451 - Søndervig feriepark
Sagsnr: 26-004958
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om det vil give dispensation fra lokalplan nr. 451 til opførelse af en tilbygning i form af et integreret udhus på Havstien 134, 6950 Ringkøbing, i Søndervig Feriepark.
Baggrund for ansøgning
Udhuset ønskes etableret for at give mulighed for eksempelvis opbevaring af havemøbler, grill, cykler og øvrigt udstyr i tilknytning til ferieboligen.
Administrationen var i marts 2025 i dialog med grundejerforeningen og ejere i området, som samtidig har interesse i, at afgørelsen kan danne grundlag for behandlingen af tilsvarende ansøgninger på de øvrige ejendomme i Søndervig Feriepark.
Det eksisterende sommerhus har et areal på 55 m², samt 5 m² overdækket areal. Det ansøgte udhus har et areal på 4,1 m² og opføres som en integreret del af det eksisterende sommerhus. Facade- og tagmaterialer videreføres i samme stil som sommerhuset.
Lokalplanens bestemmelser
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 451 og ligger i lokalplanens delområde B.
Det fremgår af lokalplanen, at der ikke må opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende på den enkelte ejendom. Lokalplanen giver i stedet mulighed for, at mindre sekundære bygninger, herunder cykelskure, kan placeres på fællesarealer.
Muligheden for at etablere fælles udhuse eller cykelskure er ikke umiddelbart aktuel. Ansøger og grundejerforeningen ønsker derfor mulighed for at etablere mindre udhuse som en integreret del af de enkelte sommerhuse.
Det ansøgte kræver dispensation fra lokalplanens bestemmelser om udhuse på de enkelte ejendomme.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte udhus på grund af sit begrænsede omfang og sin integrerede udformning kan indpasses i områdets karakter og arkitektur. Udhuset udføres i samme materialer og med samme arkitektoniske udtryk som det eksisterende sommerhus. Det vurderes derfor, at udhuset ikke ændrer områdets overordnede karakter eller tilsidesætter lokalplanens formål om sammenhæng i bebyggelsen og arkitektonisk tilpasning til landskabet.
I den konkrete sag har administrationen desuden lagt vægt på:
- at udhuset fremstår som en integreret del af sommerhuset, og at det samlede etageareal på ejendommen ikke overstiger 130 m² som angivet i lokalplanen,
- at udhusets størrelse og placering ikke påvirker ejendommens opholds- og parkeringsarealer,
- at materialevalg og arkitektur er tilpasset det eksisterende sommerhus,
- at udhuset placeres i skel mod den sammenbyggede nabobolig som en integreret del af dobbelthuset, mens afstanden til øvrige skel er mere end 2,5 meter, og
- at projektet ikke vurderes at medføre væsentlige gener for naboer eller fællesarealer.
En dispensation i den konkrete sag kan få betydning for behandlingen af lignende ansøgninger i Søndervig Feriepark. Administrationen anbefaler derfor, at fremtidige ansøgninger om tilsvarende udhuse vurderes konkret og individuelt med udgangspunkt i de samme forhold, som administrationen har lagt vægt på i den konkrete sag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEfter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplans bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens principper.
Det giver kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere fra enkeltbestemmelser i lokalplanen.
EffektvurderingHvis der åbnes mulighed for dispensation til integrerede udhuse på de enkelte ejendomme, kan det give ejerne bedre mulighed for opbevaring af havemøbler, cykler og andet udstyr, som ellers kan stå synligt omkring sommerhusene. Det kan bidrage til et mere ryddeligt visuelt udtryk og understøtte lokalplanens hensigt om, at området skal fremstå åbent og naturpræget.
En integreret løsning kan samtidig fremstå mere arkitektonisk samlet end eventuelt fritstående sekundær bebyggelse, og kan mindske behovet for opbevaringsfunktioner på fællesarealerne.
Omvendt vil flere integrerede udhuse øge det samlede bygningsomfang på de enkelte grunde og kan over tid påvirke områdets åbne karakter. Det vil desuden være en ændring i forhold til lokalplanens oprindelige disponering, hvor udhusfunktioner er tænkt placeret på fællesarealer frem for på de enkelte sommerhusgrunde.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget godkender, at der meddeles dispensation til det ansøgte.
BilagBeslutningPlan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
4 : Kongevejen 10, 6950 - Dispensation fra lokalplan til ændret anvendelse
Sagsnr: 26-009782
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles midlertidig tidsbegrænset dispensation til at ændre anvendelsen af tidligere museum og dommerkontor i Ringkøbing til boliger.
Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en byggeansøgning og ansøgning om dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse til ændret anvendelse af tidligere museum og dommerkontor til lejeboliger på ejendommen Kongevejen 10, 6950 Ringkøbing, matr. nr. 30f, Ringkøbing Markjorder.
I ejendommen ønskes etablereret 3 lejeboliger i stueplan og 3 lejeboliger i tagetagen med tilhørende parkeringsareal og udvendige opholdsarealer, idet bygningen ikke længere skal anvendes som museum.
Dispensationsansøgningen begrundes med, at bygningen er placeret i et område, hvor der primært er boliger og anvendelsesændringen til boliger derfor vurderes at passe godt ind i området. Bygningen ændres som helhed på den indvendige indretning foruden nye kviste i tagfladen, franske altaner og etablering af halvvalm i den ene gavl.
Bygningen har en bevaringsværdi på 3, og der er tidligere den 3. marts 2026 truffet dispensationsafgørelse med godkendelse af de udvendige facadeændringer i forbindelse med renovering af hovedbygning. Afgørelsen blev begrundet med, at de ønskede ændringer i facaden vurderes at være med til at føre bygningen tilbage til sin mere oprindelige stil.
Der ønskes en midertidig dispensation, så ombygningen kan fortsætte med de indvendige arbejder i forlængelse af den godkendte udvendige facade- og tagrenovering.
Ringkøbing-Skjern Kommune har den 26. august 2026 modtaget ansøgning om igangsætning af ny lokalplan for området.
Området
Ejendommen er beliggende i et område til centerformål, boligformål og offentlige formål – med bevarende bestemmelser for bebyggelse opført før 1940 – ved Herningvej/Kongevejen m.m. i Ringkøbing By omfattet af bestemmelserne i lokalplan nr. 01.122.
Ejendommen er beliggende i delområde IX (rød skravering), der jf. lokalplanens anvendelsesbestemmelse § 3.1 udlægger området kun til offentlige formål som dommerkontor og lignende kontorinstitutioner.
Høring
Dispensationsansøgningen har været sendt i naboorientering ved de nærmeste ejendomsejere og lejere.
Der er i den forbindelse kommet én indsigelse fra en nabo, der har have op til ejendommens sydlige del, der indrettes til fælles opholdsareal.
Deres bekymring går på, at der ved den udvendige ombygning af Kongevejen 10 er kommet kviste og franske altandøre på taget, der vender mod deres have- og opholdsareal, så de ikke længere kan være ugenert i deres have.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der kan meddeles en midlertidig dispensation fra lokalplan nr. 01.122, § 3.1, til indretning og anvendelse af den eksisterende bygning på Kongevejen 10 til 6 lejeboliger i en tidsbegrænset periode på 3 år.
Ejendommen er beliggende i lokalplanens delområde IX, som alene må anvendes til offentlige formål som dommerkontor og lignende kontorinstitutioner. Den ansøgte anvendelse til boligformål er derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse.
Administrationen har ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en eksisterende bygning, som ikke længere skal anvendes som museum og dommerkontor, og at den ansøgte boligfunktion kan indpasses i det omkringliggende område, der i væsentligt omfang er præget af boligbebyggelse. Boliganvendelsen vurderes derfor ikke i den tidsbegrænsede periode at medføre en væsentlig planmæssig konflikt med områdets karakter.
Der er endvidere lagt vægt på, at lokalplan nr. 01.122 overordnet omfatter et område til både centerformål, boligformål og offentlige formål. Den midlertidige anvendelse til boligformål tilfører således ikke lokalplanområdet en anvendelsestype, som er fremmed for lokalplanens overordnede planlægning.
Administrationen har desuden lagt vægt på, at der er igangsat en proces med henblik på at tilvejebringe et nyt plangrundlag for ejendommen. Den tidsbegrænsede dispensation vil dermed kunne fungere som en overgangsordning, mens spørgsmålet om ejendommens fremtidige og permanente anvendelse afklares gennem lokalplanlægningen. En midlertidig dispensation foregriber ikke udfaldet af den kommende planproces og giver ikke i sig selv ret til permanent boligformål.
Dispensationsansøgningen har været sendt i naboorientering. Der er modtaget én indsigelse fra en nabo, der har have op til ejendommens sydlige del, der indrettes til fælles opholdsareal. Indsigelsen vedrører navnlig risikoen for indblik i ejendommens have- og opholdsarealer fra de etablerede kviste og franske altandøre på Kongevejen 10.
Administrationen har forståelse for, at ændringen af bygningen og den fremtidige anvendelse til boliger kan opleves som en ændring af forholdene for naboen. Det vurderes imidlertid, at der ikke opstår væsentlige indbliksgener.
Samlet vurderer administrationen, at hensynet til at muliggøre en hensigtsmæssig midlertidig anvendelse af den eksisterende og bevaringsværdige bygning kan tillægges større vægt end de nabomæssige gener, der er anført i forbindelse med naboorienteringen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEfter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunen imidlertid meddele en tidsbegrænset dispensation fra en lokalplans bestemmelser i op til 3 år, også selv om den midlertidige anvendelse måtte være i strid med lokalplanens principper.
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget godkender at der meddeles midlertidig dispensation til at anvende ejendommen til 6 boliger i en periode på 3 år, på følgende vilkår:
- Den ændrede anvendelse til boligformål skal ophøre senest 3 år efter datoen for dispensationsafgørelsen, medmindre der inden udløbet af denne frist er tilvejebragt et nyt plangrundlag og meddelt de nødvendige tilladelser, der muliggør en fortsat anvendelse til boligformål.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
5 : Opfølgning på udvalgets studietur med fokus på sommerhusområder
Sagsnr: 26-000945
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget gennemførte den 2. september 2026 en studietur med fokus på udviklingen i kommunens sommerhusområder.
Formålet var at skabe et fælles fagligt grundlag for den videre politiske drøftelse. På turen blev der blandt andet sat fokus på byggeretten efter Bygningsreglementet BR18, lokalplanernes betydning og forskellen mellem planlagte og uplanlagte sommerhusområder.
De konkrete projekter og ejendomme, der indgik i studieturen, var valgt med udgangspunkt i sager, som på forskellig vis har givet anledning til naboklager, henvendelser og/eller politisk opmærksomhed. De besigtigede projekter udgør alene et mindre udsnit af de mange bygge- og plansager, som kommunen løbende behandler i sommerhusområderne, og er således ikke udtryk for det generelle billede af sagsbehandlingen. Projekterne var udvalgt, fordi de hver især kunne illustrere konkrete problemstillinger og danne grundlag for en faglig og politisk drøftelse.
Undervejs gav besigtigelserne anledning til en række faglige spørgsmål og politiske drøftelser om sammenhængen mellem lovgivning, planlægning og den fysiske udvikling i sommerhusområderne. Der blev blandt andet drøftet, hvilke muligheder de gældende regler giver for byggeri, hvilken betydning lokalplanlægning har for områdernes udvikling og karakter, samt hvilke muligheder kommunen har for gennem planlægningen at påvirke den fremtidige udvikling.
Administrationen vurderer, at studieturen giver et godt afsæt for en indledende politisk drøftelse af, hvilke problemstillinger og temaer udvalget ønsker belyst nærmere, og om der på den baggrund er områder, som administrationen skal arbejde videre med.
IndstillingAdministrationen indstiller, at:
- orienteringen om studieturen tages til efterretning, og
- udvalget afgiver politiske signaler om, hvilke temaer og problemstillinger administrationen skal arbejde videre med.
Ingen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning og afgav politiske signaler.
Kopier link til punktet - Print
6 : Tilladelse til kabelforbindelse til sektorkoblet anlæg ved Krageris i Varde Kommune
Sagsnr: 26-018571
SagsfremstillingVarde Kommune er på vej til at vedtage planerne og give tilladelse til et datacenter og væksthusgartneri, et såkaldt sektorkoblet anlæg, ved Krageris nord for Ølgod. Anlægget skal tilsluttes elforsyningen via et jordkabel fra Ådum i Ringkøbing-Skjern Kommune til projektområdet i Varde Kommune.
Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for den del af kabelforbindelsen, der ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Denne sag vedrører godkendelsen af den endelige tilladelse til kabelforbindelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune efter den offentlige høring af udkastet til tilladelsen. Der er tale om det der kaldes en § 25 tilladelse efter Miljøvurderingsloven, som giver en projekttilladelse med vilkår.
Baggrund
Plan- og Trafikudvalget besluttede den 28. april 2026 at godkende Udkast til § 25-tilladelse til kabelforbindelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune til udsendelse i offentlig høring.
Byrådet i Varde Kommune besluttede den 20. april 2026 at sende planforslag, miljørapport samt Udkast til § 25-tilladelse for projektet i Varde Kommune i offentlig høring.
Det samlede sagsmateriale for det sektorkoblede anlæg har været i offentlig høring fra 29. april 2026 til 25. juni 2026. Varde Kommune fungerer som koordinerende myndighed. Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommunes Udkast til § 25-tilladelse været udsendt i offentlig høring sammen med Varde Kommunes samlede sagsmateriale.
Kabelforbindelsen
Elnetselskabet N1 har anvist, at det sektorkoblede anlæg skal tilsluttes elforsyningen via et jordkabel fra Ådum.
Kablet etableres som et jordkabelanlæg. Kablet vil blive placeret inden for den afgrænsede, brede kabelkorridor, der fremgår af figuren. Formålet med kabelkorridorens bredde er at give mulighed for tilpasning af kablets forløb til de eksisterende forhold. Den endelige placering af kablet inden for kabelkorridoren fastlægges i en senere projektfase.

Illustration af kabeltraceet i rødt og kabelkorridoren med gul stiplet linje.
Resultatet af den offentlige høring
Der er modtaget i alt 64 høringssvar fordelt på 42 afsendere til det samlede sagsmateriale.
Varde Kommunes administration har udarbejdet et resumé af alle indkomne bemærkninger samt udkast til vurdering af disse. Ringkøbing-Skjern Kommunes administration har bidraget med faglige input til behandlingen af de bemærkninger, der vedrører kabelanlægget og øvrige forhold i relation til Ringkøbing-Skjern Kommunes interesser.
Den politiske behandling af sagen i Varde Kommune pågår, og det forventes, at Varde Kommunes byråd den 6. oktober 2026 træffer beslutning om vedtagelse af planerne og udstedelse af tilladelserne. Dagsordenspunkter vil være tilgængelige på Varde Kommunes hjemmeside fra den 14. september 2026.
Der henvises til den politiske behandling af sagen i Varde Kommune for et samlet overblik over indkomne bemærkninger og Varde Kommunes behandling heraf.
Samtlige bemærkninger er desuden vedlagt i deres fulde længde som særskilt bilag til nærværende dagsordenspunkt.
Administrationen vurderer, at 6 af de modtagne høringssvar vedrører kabelforbindelsen, forhold i Ringkøbing-Skjern Kommune eller processen i relation til kabelanlægget. Disse er derfor behandlet i vedlagte notat med behandling af bemærkninger.
De 6 høringssvar vedrører kabelforbindelsens placering og kablets mulige konsekvenser for berørte ejendomme og omgivelser, trafikforhold som følge af projektet samt processen og borgerinddragelsen i forbindelse med projektet og planlægningen.
Det er administrationens vurdering, at indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer til § 25-tilladelsen.
På den baggrund anbefaler administrationen, at den endelige § 25-tilladelse godkendes, under forudsætning af, at Varde Kommune vedtager plangrundlaget og meddeler §25-tilladelse til de dele af projektet, der ligger i Varde Kommune.
Miljøvurdering
Kabelforbindelsen og dens miljøpåvirkninger indgår i den samlede miljøvurdering af projektet. § 25-tilladelsen fastsætter vilkår for gennemførelsen af den del af kabelprojektet, der ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Administrationen har i forbindelse med myndighedsbehandlingen haft fokus på de miljøforhold, der knytter sig til etableringen af jordkablet. Det omfatter blandt andet jordbund, menneskers sundhed, natur, vandløb, beskyttede områder og kulturarv. Blandt andet er der krav til håndtering af jord, planlægning af anlægsarbejdet samt underboringer under vandløb.
I driftsfasen vil kablet ligge i jorden og vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger.
Elforsyning og sammenhæng med øvrige projekter
Det planlagte datacenter og væksthusgartneri ved Krageris har et stort behov for elforsyning, som forventes etableret i flere etaper. Det er netselskaberne N1 og Energinet, der fastlægger, hvordan projektet skal tilsluttes elnettet.
Den kabelforbindelse, som denne sag vedrører, indgår i første etape af elforsyningen til projektet.
Der arbejdes samtidig med en anden etape, som skal etablere den fulde elforsyning til projektet. Denne etape forventes at omfatte en ny privat 400/132 kV-transformatorstation nær Stovstrup samt jordkabler mellem Energinets 400 kV-station ved Stovstrup, den nye transformatorstation og projektet ved Krageris.
Planlægningen for transformatorstationen og projekteringen af de tilhørende kabelforbindelser behandles i særskilte processer. De forskellige projekter har dog en tæt teknisk sammenhæng, da de samlet skal sikre den nødvendige elforsyning til det planlagte datacenter og væksthusgartneri ved Krageris.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Varde Kommune er på vej til at vedtage Tillæg 02 til Kommuneplan 2025, Lokalplan 24.10.L03 samt meddele § 25-tilladelse til etablering af et sektorkoblet anlæg bestående af et datacenter og et væksthusgartneri med tilhørende teknik- og servicefunktioner.
§ 25-tilladelse til de dele af projektet, som ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune kan først meddeles, når Varde Kommune har truffet beslutning om at vedtage Tillæg 02 til Kommuneplan 2025 og Lokalplan 24.10.L03 samt meddele § 25-tilladelse. Træffer Varde Kommune en anden beslutning, skal nærværende sag genoptages.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingDatacentret udgør en større erhvervsvirksomhed, og placeringen understøtter erhvervsudviklingen i området.
Af miljørapporten fremgår det, at projektet vil medføre ændringer for beboerne i området omkring plan- og projektområdet. Den planlagte udvikling forventes at skabe op mod 600 nye arbejdspladser, hvilket kan skabe vækst og øget tilflytning i lokalområdet. For at understøtte denne udvikling planlægger Varde Kommune og bygherre i fællesskab indsatser, der kan styrke og udvide den samlede tilgængelige arbejdsstyrke både lokalt og regionalt. Dette for at dække behovet for arbejdskraft uden at øge konkurrencen på arbejdsmarkedet i et område, hvor der allerede i dag er en høj beskæftigelsesgrad.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget
- godkender den endelige § 25-tilladelse til kabelforbindelsen for den del af projektet, der ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune under forudsætning af, at Varde Kommune vedtager plangrundlaget og meddeler §25-tilladelse til de dele af projektet, der ligger i Varde Kommune.
- Udkast til § 25-tilladelse
- Notat - behandling af bemærkninger
- Samlede høringssvar med bilag, sektorkoblet anlæg ved Krageris
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
7 : Igangsætning af plangrundlag for teknisk anlæg, transformatorstation ved Strømmesbølvej i Stovstrup
Sagsnr: 26-015114
SagsfremstillingDer er ansøgt om at etablere en transformatorstation til Datacentret Krageris ved Strømmesbølvej i Stovstrup.
Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes. Lodsejer er indforstået med at planlægning igangsættes.
Området
Det ansøgte planområde ligger ved Strømmesbølvej i Stovstrup og omfatter ca. 11 ha af matr.nr. 4c Gyris, Ådum. Arealet er ubebygget, men er delvist udlagt til biogasanlæg.
Figur 1: Kortet viser disponering af området og den røde streg viser planlægningsafgrænsning
Projektet
Formålet med planlægningen er at muliggøre etablering af en privat 400/132 kV-transformatorstation, som skal forsyne datacenter og væksthusgartneri ved Krageris, Ølgod.
Transformatorstationen skal omforme strøm fra 400 kV ved Energinets station i Stovstrup til 132 kV. Herfra skal strømmen føres videre til Krageris.
Anlægget omfatter blandt andet gittermaster, ledninger og lynafledere. De primære komponenter har forskellige højder, hvor de højeste forventes at blive op til ca. 9 m høje. Derudover forventes otte lynafledere med en højde på op til ca. 23 m samt to bygninger med en højde på ca. 8,5 m Se ansøgningen i bilag 1.
Projektet omfatter desuden arealer til håndtering af overfladevand. Ansøger foreslår, at der reserveres et yderligere areal til en eventuel fremtidig udvidelse af transformatorstationen eller til tekniske anlæg med naturlig tilknytning til stationen, se ovenstående kort.
Jordkabler til og fra området
Fra planområdet forventes der etableret ca. 3 km 400 kV-jordkabel til Energinets station i Stovstrup og ca. 9 km 132 kV-jordkabel til Krageris ved Ølgod.
Transformatorstationen skal forbindes med Energinets station i Stovstrup og projektet ved Krageris via jordkabler. Jordkablerne indgår ikke i lokalplanlægningen, men er en nødvendig del af den samlede elforsyning til projektet. Den detaljerede projektering og den endelige fastlæggelse af kabeltracéerne er endnu ikke gennemført.
Planforhold
Det ansøgte område er delvis omfattet af kommuneplanramme 00ta121 og lokalplan 376 for teknisk anlæg, herunder biogasanlæg. Den resterende del af området ligger indenfor potentielt område til fremtidig byvækst (erhverv). Se nedenstående kort.
Den ansøgte transformatorstation kan ikke rummes inden for den gældende kommuneplanramme og lokalplan. Planlægningen kræver derfor udarbejdelse af kommuneplantillæg og en ny lokalplan, som giver mulighed for teknisk anlæg i form af en transformatorstation med tilhørende tekniske installationer.
Den nye planlægning vil medføre, at muligheden for biogasanlæg på placeringen forsvinder. Det er administrationens vurdering, at arealet ikke længere er interessant til biogasformål af to årsager: Dels lever arealet ikke op til retningslinjen om, at biogasanlæg gerne skal placeres tæt på det overordnede vejnet. Dels er der andre biogasanlæg relativt tæt på, hvorfor der ikke er et stort uudnyttet biomasseopland til et anlæg på denne placering. Den oprindelige VVM-tilladelse til biogasanlæg er ikke længere gældende.
Området forudsættes at forblive i landzone.
Figur 1: Kortet viser sammenhængen mellem Projekt Krageris og de planlagte anlæg til elforsyning af projektet. Stregerne for ledningerne er en signatur og ikke et udtryk for deres endelige placering. Første etape omfatter N1’s forstærkning af forbindelsen mellem Stovstrup og Ådum, vist med gul, samt ledningen mellem Ådum og Projekt Krageris, vist med grøn. Anden etape er vist med orange og omfatter forbindelsen fra Energinets station ved Stovstrup via det ansøgte område for en ny transformerstation og videre til Projekt Krageris. Det ansøgte planområde er vist med skravering.
Miljøvurdering
I den videre proces skal det afklares, om planlægningen kræver en miljøvurdering. Hvis det er tilfældet, udarbejdes miljøvurderingen parallelt med plangrundlaget. Det skal desuden afklares, om det konkrete projekt kræver en miljøkonsekvensvurdering.
Opmærksomhedspunkter
Elforsyning og sammenhæng med øvrige projekter
Varde Kommune er på vej til at vedtage planlægningen for et datacenter og væksthusgartneri ved Krageris nord for Ølgod. Projektet har et stort behov for elforsyning, som forventes etableret i flere etaper.
Det er netselskaberne, i dette tilfælde N1 og Energinet, der fastlægger, hvordan og hvor projektet ved Krageris skal tilsluttes elnettet.
Første etape af elforsyningen til Krageris forventes at kræve, at N1 udbygger det eksisterende stationsanlæg ved Ådum og forstærker kabelforbindelsen mellem stationerne ved Stovstrup og Ådum, se gul streg på kortet ovenfor. Etapen omfatter desuden en ledning mellem Projekt Krageris og Ådum, som behandles i Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune, se grøn streg på kortet ovenfor. Der henvises til et andet dagsordenspunkt om denne sag. Administrationen behandler de nødvendige tilladelser til N1's udbygninger i et selvstændigt spor.
Anden etape skal etablere den fulde elforsyning fra Energinets 400 kV-station ved Stovstrup til projektet ved Krageris via den nye transformatorstation og tilhørende ledningsforbindelser. Det er etableringen af transformerstationen, som nærværende lokalplanansøgning primært omhandler. Se placeringen på ovenstående kort.
Projekteringen af de tilhørende ledningsforbindelser til den nye transformerstation pågår sideløbende, se orange streg på ovenstående kort.
Det skal desuden afklares, hvordan ledningsanlæggene behandles efter miljøvurderingsloven. Administrationen anbefaler, at administrationen bemyndiges til at igangsætte processen, såfremt der er krav om udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering (VVM), herunder om processen skal kobles til nærværende planlægning.
Placering af anlægget
Ansøger oplyser, at anlægget af tekniske årsager så vidt muligt, skal placeres i umiddelbar nærhed af Energinets 400 kV-station.
Ansøger har undersøgt flere mulige placeringer. Flere af de undersøgte områder er berørt af nationale interesser, blandt andet det nationale el-infrastruktur, landskabsudpegninger og lavbundsarealer.
Ansøger har derfor taget udgangspunkt i et område, som allerede er planlagt til tekniske anlæg. Det ansøgte områdes størrelse skaber plads til en bæredygtig og robust løsning til håndtering af overfladevand.
Administrationen vurderer, at det som udgangspunkt er mest hensigtsmæssigt at placere nye tekniske anlæg i tæt tilknytning til eksisterende tekniske anlæg og at samle erhverv og tekniske anlæg vest for Ådum. Anlægget placeres imidlertid ikke i umiddelbar tilknytning til nuværende anlæg. Placeringen har til gengæld den fordel, at Energinets interesser i området respekteres, samtidig med at fremtidige erhvervsarealer friholdes til erhverv, der kræver store sammenhængende arealer. Placeringen udnytter samtidig et overflødigt udlagt område til tekniske anlæg.
Der er ca. 200 meter til nærmeste bolig. Projektet vil medføre anlægstrafik i en midlertidig periode, men forventes ikke at medføre væsentlig trafik i driftsperioden. Beskyttet natur skal respekteres.
Sammenhæng med anden planlægning
Koordineringen med N1 og Energinet og den øvrige planlægning ved Stovstrup er et væsentligt opmærksomhedspunkt.
Transformatorstationen og de tilhørende kabeltracéer skal placeres, så de kan sameksistere med netselskabernes eksisterende og planlagte anlæg samt med planlægningen for datacenteret ved Stovstrup.
Planlægningen skal samtidig sikre, at de forskellige ledningsanlæg kan etableres, drives og vedligeholdes uden indbyrdes konflikter.
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der gennemføres foroffentlig høring med indkaldelse af idéer, forslag og bemærkninger til planlægningen. Parallelt med planlægningen af transformatorstationen afklares om transformerstationen og nødvendige ledningsanlæg skal miljøkonsekvensvurderes (VVM), herunder om processen skal kobles til nærværende planlægning.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
ØkonomiPlanlægningen gennemføres for ansøgers regning og risiko. Projektet kan medføre udgifter til vejanlæg, byggemodning og øvrig infrastruktur. Udgifterne hertil vil som udgangspunkt være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.
Da området forudsættes at forblive i landzone, vurderes planlovens § 47 a om kommunal overtagelsespligt ved overførsel fra landzone til byzone eller sommerhusområde ikke at finde anvendelse.
EffektvurderingPlanlægningen kan muliggøre en privat 400/132 kV-transformatorstation, der skal understøtte elforsyningen til det planlagte sektorkoblede anlæg ved Krageris, Ølgod.
Plan- og projektområdet ved Krageris udgør ca. 174 ha og skal muliggøre etablering af et datacenter og væksthusgartneri med tilhørende tekniske anlæg. Transformatorstationen ved Stovstrup er en del af den nødvendige elforsyning til projektet.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender, at:
- Planlægningen for et område til teknisk anlæg – transformatorstation – ved Strømmesbølvej i Stovstrup igangsættes for ansøgers regning og risiko med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger.
Administrationen bemyndiges til at igangsætte den nødvendige VVM-proces, såfremt det vurderes, at transformatorstationen og ledningsanlægget er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering (VVM), herunder til at træffe beslutning om, hvorvidt VVM-processen skal koordineres med den igangværende planlægning for transformerstation.
- Der gennemføres foroffentlig høring med indkaldelse af idéer, forslag og bemærkninger.
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8 : Igangsætning af plangrundlag for område til offentlige formål ved Klostervej 39 i Kloster
Sagsnr: 26-017251
SagsfremstillingKommunen, repræsenteret ved Ejendomscentret, ønsker ændret planlægning for at etablere et aflastningstilbud for børn og unge i det nu lukkede plejehjem ved Klostervej 39 i Kloster. Udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes.
Luftfoto af lokalplanområdet, sommer 2025. Den viste lokalplanafgrænsning er administrationens nuværende anbefaling.
Området
Projektområdet ligger centralt i Kloster, på den vestlige side af Klostervej. Det omkringliggende område består primært af boliger i form af parcel- og rækkehuse. Sydvest for området ligger Sogneparken.
På grunden ligger den eksisterende bygning Holmbohjemmet, der tidligere har fungeret som plejehjem, og som ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tilhørende parkeringspladser og et mindre haveanlæg sydøst for denne bygning. Syd for det tidligere plejehjem ligger Holmsland Missionshus samt bygningerne, der tidligere husede børnehave og vuggestue. Børnehaven og vuggestuen er siden flyttet til Holmsland Skole, og de tidligere institutionsbygninger står derfor tomme. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om anden anvendelse af bygningerne. Missionshuset er fortsat i brug.
Projektet
Projektet omfatter ombygning af det nu lukkede plejehjem på Klostervej 39 til et aflastningstilbud for børn og unge i alderen 4-17 år. Det eksisterende aflastningstilbud holder i dag til i Ringkøbing, men har behov for at udvide kapaciteten og ønsker derfor at flytte til de tidligere plejehjemsbygninger.
Holmsland Lokalhistorisk Arkiv har i dag lokaler på 1. sal i det tidligere plejehjem. Arkivet fortsætter sin nuværende placering og indgår således som en del af den fremtidige anvendelse af bygningen. Se projektbeskrivelsen i bilag 1.
For at sikre mulighed for tilstrækkelige udendørs opholds- og aktivitetsarealer lægges der op til at inddrage den tidligere børnehaves matrikel i projektet. Det endelige behov for udeareal er endnu ikke afklaret, og det er derfor på nuværende tidspunkt uvist, hvor stor en del af matriklen der vil være behov for at inddrage. Arealet kan helt eller delvist udlægges til institutionens udearealer. Den eksisterende institutionsbygning på matriklen kan i den forbindelse på sigt blive nedrevet, hvis dette viser sig nødvendigt for at imødekomme behovet for udearealer.
Planforhold
Projektet er som udgangspunkt i overensstemmelse med kommuneplanen. Dog er den vestlige del af den tidligere børnehaves matrikel ikke rammelagt. Som en del af planprocessen skal det undersøges, om der er behov for at justere rammebestemmelserne for området. Projektet kræver derfor et kommuneplantillæg. Det vurderes dog, at der er tale om mindre ændringer, da den eksisterende anvendelse af det ikke-rammelagte område som legeplads fastholdes.
Området er omfattet af lokalplan nr. 24 og 84. De gældende lokalplaner muliggør ikke projektet fuldt ud, og der er derfor behov for en ny lokalplan. Den vestlige del af børnehavens matrikel ligger desuden i landzone og skal overføres til byzone. Lokalplanens endelige afgrænsning og indhold fastlægges i den videre planlægning, herunder skal det afklares om og hvordan missionshusets arealer skal indgå i planlægningen.
Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslagene.
Administrationens anbefalinger
Projektet vurderes at være i tæt overensstemmelse med den hidtidige anvendelse af bygningerne og udearealerne og vurderes at være i god overensstemmelse med helhedsplanen for Kloster fra 2021, som bl.a. foreslår den tidligere børnehavegrund omdannet til et rekreativt område.
Administrationen anbefaler at igangsætte planlægningen under forudsætning af at:
- Der skal sikres tilstrækkelige opholds- og udearealer.
- Støjforhold ved naboboliger skal afklares, evt. ved en støjrapport.
- Der skal sikres hensigtsmæssige adgangsforhold, trafikafvikling og parkeringsmuligheder.
Det skal undersøges, om og hvordan Missionshuset kan indgå som en del af en samlet helhedsløsning for området.
Det skal undersøges, om eksisterende beplantning skal bevares og om området kan indrettes, så stiforbindelse til Sogneparken sikres.
Den videre proces
Projektet medfører, at en del af området ændrer anvendelse fra plejehjem til opholds- og aktivitetssted for børn og unge. Administrationen anbefaler derfor, at der gennemføres en foroffentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag, inden der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Kloster by ligger i kystnærhedszonen. Den vestlige del af den tidligere børnehaves matrikel ligger i dag i landzone, hvorfor der skal gives en særlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for inddragelse af arealet i planlægningen. Da arealet i mange år faktisk har været anvendt til institutionsformål, vurderes dette muligt.
ØkonomiEjendomscentret i kommunen har afsat økonomi på denne byggesag. Der er allerede afsat midler til ombygning af det tidligere plejehjem. Der er pt. ikke afsat midler til nedrivning af tidligere institutionsbygninger.
Administrationen anbefaler, at der foretages en skelfastlæggelse, så matrikelskellene bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold.
EffektvurderingPlanlægningen har til formål at fremtidssikre den eksisterende anvendelse af bygningen som institution og samtidig skabe de planmæssige rammer for en fremtidssikret udvikling.
Kommunen mangler pladser på det specialiserede børne- og ungeområde, da institutionen i Ringkøbing er fuldt belagt. En flytning til Kloster øger kapaciteten og gør det muligt at hjemtage børn, der i dag modtager aflastning uden for kommunen.
Planlægningen sikrer desuden, at institutionen får tilstrækkelige opholdsarealer.
Anvendelsen af en eksisterende tom bygning understøtter en bæredygtig udvikling ved at reducere behovet for nybyggeri.
Planlægningen understøtter nogle af visionerne i helhedsplanen for Kloster.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget godkender at:
- Planlægningen igangsættes med udgangspunkt i administrationens anbefalinger.
- Der afholdes en foroffentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling
Kopier link til punktet - Print
9 : Offentliggørelse af planforslag til Temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande
Sagsnr: 25-006250
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at forslag til Lokalplan nr. 521, Temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande, godkendes og sendes i offentlig høring. Temalokalplanen skal sikre, at boliger inden for lokalplanområdet fremover anvendes til helårsbeboelse.
Baggrund og historik
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 17. december 2024 at igangsætte planlægningen for en temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande. Der har efterfølgende været gennemført to indkaldelser af idéer og forslag med tilhørende borgermøder, som begge er fulgt op af politisk behandling. Plan- og Trafikudvalget besluttede den 23. marts 2026 afgrænsningen for lokalplanen, som ligger til grund for det foreliggende lokalplanforslag.
Planforslaget
Temalokalplanen fastlægger, at boliger inden for lokalplanområdet fremover kun må anvendes til helårsbeboelse. Lokalplan nr. 521 regulerer alene boligernes anvendelse og ændrer ikke de øvrige gældende planforhold, herunder bestemmelser om bebyggelsens omfang, placering og udformning. Lokalplanområdets afgrænsning følger Plan- og Trafikudvalgets beslutning af 23. marts 2026 og fremgår af bilag 1 i lokalplanforslaget.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Screeningsafgørelsen offentliggøres sammen med planforslaget.
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan nr. 521 fremlægges i offentlig høring, og at høringsperioden forlænges til 5 uger på grund af overlap med efterårsferien. Under høringsperioden vil der også blive afholdt et borgermøde. Efter høringsperioden behandler administrationen de indkomne høringssvar og eventuelle forslag til ændringer. Herefter forelægges lokalplanen til endelig politisk vedtagelse.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingMed temalokalplanen bliver det muligt at bremse den igangværende udvikling, hvor der gennem de senere år gradvist er sket en stigning i antallet af boliger, der anvendes som sekundære boliger, på bekostning af boliger til helårsbeboelse. Da mulighederne for at udlægge nye boligområder i Hvide Sande er begrænsede, er der en risiko for, at den omfattende anvendelse af eksisterende boliger til fritidsformål kan hæmme tilflytningen.
Temalokalplanen vurderes at have en positiv effekt på Hvide Sande ved at styrke grundlaget for helårsbeboelse og dermed skabe mere levende og stabile boligområder. En større andel fastboende forventes at øge tilstedeværelsen i hverdagen, fremme tryghed og styrke nabofællesskabet. Fastboende borgere er desuden en forudsætning for at opretholde byens offentlige og private servicefunktioner samt for at sikre opbakning til byens foreningsliv og lokale fællesskaber.
Omvendt er det en stor fordel for en by at eventuelle overskydende boliger gives nyt liv som sekundære boliger, som særligt ved hyppig anvendelse kan understøtte liv i byen, eksempelvis i form af detailhandel og kulturtilbud. Begrænsninger i anvendelsen af boliger kan medføre udfordringer i form af en reduceret køberkreds og et muligt fald i boligpriser, risiko for flere tomme boliger samt mindre fleksibilitet i anvendelsen af boliger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at:
- Forslag til Lokalplan nr. 521, Temalokalplan for helårsbeboelse i Hvide Sande vedtages og fremlægges i offentlig høring i 5 uger.
- At der afholdes et borgermøde i løbet af høringsperioden.
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrations indstilling.
Kopier link til punktet - Print
10 : Offentliggørelse af forslag til lokalplantillæg for fleksibel anvendelse af boliger i Årgab og Egeris
Sagsnr: 24-007508
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1 for et område ved Årgab og Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 104 for landsbyen Egeris godkendes og sendes i offentlig høring.
Baggrund
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 17. december 2024 at igangsætte planlægningen for Årgab i forbindelse med igangsætningen af temalokalplanen for helårsbeboelse i Hvide Sande. Planlægningen for Egeris blev igangsat af Teknik- og Miljøudvalget den 25. juni 2024.
Planforslagene
Planforslagene er udarbejdet som tillæg til henholdsvis Lokalplan nr. 1 og Lokalplan nr. 104. Begge tillæg ophæver kravet om helårsbeboelse, så boligerne fremover også kan anvendes til ferie- og fritidsbeboelse. I tillægget til Lokalplan nr. 104 er der desuden indarbejdet bonusvirkning. Det betyder, at lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser, der ellers ville være nødvendige for de forhold, som lokalplanen regulerer. De øvrige bestemmelser i lokalplanerne ændres ikke og er fortsat gældende. De to lokalplantillæg har til formål at skabe større fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende boliger.
Årgab
Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1 omfatter et eksisterende boligområde ved Karen Brands Vej i Årgab. Baggrunden for tillægget er blandt andet, at kommunen har modtaget flere ansøgninger om flexboligtilladelse, som ikke har kunnet imødekommes på grund af lokalplanens krav om helårsbeboelse. Området ligger i Årgab, hvor den omkringliggende bebyggelse overvejende består af sommerhuse og fritidsprægede boliger. Ved at ophæve kravet om helårsbeboelse vil lokalplanens anvendelsesmuligheder i højere grad afspejle områdets karakter og den øvrige udvikling i Årgab.
Egeris
Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 104 omfatter landsbyen Egeris. Baggrunden er et ønske fra borgerforeningen i Egeris om at skabe større fleksibilitet i anvendelsen og omsætningen af eksisterende boliger. Der er blandt andet peget på lange liggetider ved salg og mindre boliger, som kan være vanskelige at afsætte som traditionelle helårsboliger. Egeris har ikke offentlige servicefunktioner som børnehave, skole eller plejehjem, hvilket er et forhold, der taler for at muliggøre sekundære boliger i landsbyen. Ved at ophæve kravet om helårsbeboelse får boligejerne større fleksibilitet i anvendelsen af de eksisterende boliger.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Screeningsafgørelsen offentliggøres sammen med planforslagene.
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at forslag til til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1 og Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 104 fremlægges i offentlig høring, og at høringsperioden forlænges til 5 uger på grund af overlap med efterårsferien. Efter høringsperioden behandler administrationen de indkomne høringssvar og eventuelle forslag til ændringer. Herefter forelægges begge tillæg til endelig politisk vedtagelse.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingLokalplantillæggene giver større fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende boliger i Årgab og Egeris, idet kravet om helårsbeboelse ophæves. Ændringen kan dermed give flere anvendelsesmuligheder for boliger, som ellers alene kan anvendes til helårsbeboelse.
For Egeris vurderes ændringen at kunne understøtte omsætningen og anvendelsen af den eksisterende boligmasse. Det ligger i forlængelse af Landdistriktspolitik 2023-2027, som har fokus på at understøtte udvikling i landsbyer og landdistrikter samt bosætningsfremmende aktiviteter og lokale udviklingsmuligheder.
For Årgab giver tillægget mulighed for en anvendelse af boligerne, der i højere grad svarer til områdets fritidsprægede karakter. Tillægget ændrer ikke områdets bebyggelsesstruktur eller giver mulighed for yderligere bebyggelse.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget godkender, at:
- Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1 for et område ved Årgab vedtages og fremlægges i offentlig høring i 5 uger.
- Forslag til Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 104 for landsbyen Egeris vedtages og fremlægges i offentlig høring i 5 uger.
- Bilag 1: Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.1
- Bilag 2: Miljøscreening for forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1
- Bilag 3: Forslag til Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr.104
- Bilag 4: Miljøscreening til forslag af Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 104
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
11 : Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Strandengen i Ringkøbing
Sagsnr: 25-003582
SagsfremstillingPlan- og Trafikudvalget skal tage stilling til planlægning for omkring 41-60 boliger i Naturbydelen. Der er tale om offentliggørelse af forslag til lokalplan nr. 526 og tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2025-2037, samt godkendelse af notat med behandling af ideer og forslag. Planlægningen blev igangsat af Teknik- og Miljøudvalget den 25. november 2025.
Luftfoto som viser planområdet set i forhold til den østlige del af Ringkøbing.
Disponeringsplan Strandengen, udarbejdet af Ringkøbing-Skjern kommune.

Visualisering af åben-lav udsigtsboligerne set fra fjorden, udarbejdet af Ringkøbing-Skjern kommune.
Planforslagene
Planforslagene giver mulighed for et varieret boligområde i Naturbydelen ved Strandengen i Ringkøbing. Nærmest Ringkøbing Fjord kan der opføres fritliggende enfamiliehuse, mens der længere fra fjorden kan opføres tættere og højere boligbebyggelse i op til 11 meters højde. Der planlægges for byggeri i 1½-2 etager.
Bebyggelsen skal fremstå sammenhængende, enkel og moderne, og tilpasses den eksisterende bebyggelse i området. Der lægges vægt på udsigtsforhold og nærhed til naturen, blandt andet gennem placering af bebyggelsen i byggefelter, grønne kiler og fælles rekreative arealer. Området vejbetjenes fra Strandvejen via en forlængelse af Strandengen, se bilag 1.
Forhold til kommuneplanen
De forskellige boligtyper i lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme. Derfor er der udarbejdet Tillæg nr. 11, som udskiller området i en ny kommuneplanramme. Områdets overordnede anvendelse til boligformål ændres ikke, se bilag 2.
Forhold til gældende lokalplaner
Området er omfattet af rammelokalplan nr. 235 og lokalplan nr. 401. Ved vedtagelse af lokalplan nr. 526, aflyses de to lokalplaner for den del af områderne, der er omfattet af lokalplan nr. 526.
Anden planlægning
Sideløbende med planlægningen er der udarbejdet et varmeprojekt for områdets fjernvarmeforsyning. Varmeprojektet indgår i miljøscreeningen af planforslagene. Varmeprojektet vil blive vedtaget administrativt, se bilag 3.
Der er udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen. Tillægget er politisk behandlet på Klima, Miljø - og Naturudvalgsmødet den 8. september 2026, og forventes fremlagt til endelig politisk vedtagelse i februar 2027. Spildevandstillæget er del af et større spildevandstillæg for flere plansager.
Opmærksomhedsforhold
Nord for lokalplanområdet er en fredskov langs jernbanen. Fredskoven afkaster en skovbyggelinje på 300 m. I lokalplanen er indarbejdet en dispensation som gælder i tre år.
Planområdet ligger indenfor kystnærhedszonen, og lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til 11 meters højde. Den laveste og mest åbne bebyggelse placeres nærmest fjorden, mens den højere bebyggelse placeres længere tilbage. På baggrund af lokalplanens disponering og visualiseringer vurderer administrationen, at bebyggelsen kan indpasses uden væsentlig negativ påvirkning af kystlandskabet.
Dele af området er udsat for risiko for oversvømmelse og ekstremregn. Der er udarbejdet en vandhåndteringsplan, se bilag 4. I lokalplanen er der fastsat krav til sokkelkoter, befæstelse og lokal håndtering af regnvand.
Inden for planområder ligger i dag en skærehave, som er et mindre haveområde med blomster velegnet til afklip til buketter/dekorationer til fri afbenyttelse. Denne skærehave foreslås flyttet fra den sydlige del af planområdet til det rekreative grønne bælte mod nord. Derved frigives areal til boliger, og haven får sammenhæng med områdets øvrige rekreative arealer.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene og af varmeprojektet. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene og varmeprojektet samlet set ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, se bilag 5.
Indkaldelse af ideer og forslag
Ringkøbing-Skjern Kommune har indkaldt ideer og forslag i perioden den 5. januar til 2. februar 2026, og der har været afholdt borgermøde den 21. januar 2026. Der er indkommet bemærkninger fra fire borgere, en forening og to myndigheder, se bilag 6. Bemærkningerne har ikke givet administrationen anledning til at foreslå ændringer i planforslagene. De indkomne ideer og forslag er behandlet i vedlagte notat. Bemærkningerne omhandler vej og trafik, beplantning, arkitektur og materialer, placering af området, funktioner og helhedsplaner. Administrationen indstiller, at notatet anvendes som svar, se bilag 7.
Den videre proces
Administrationen anbefaler, at planforslagene offentliggøres og at høringsperioden sættes til fem uger, da høringen overlapper med efterårsferien. Efter høringen behandles de indkomne bemærkninger, hvorefter planerne forelægges til endelig politisk behandling.
Administrationen lægger op til at der ikke afholdes et nyt borgermøde. Årsagen er, at forslaget har stor lighed med det ideoplæg, som blev præsenteret på borgermødet i den foroffentlighedsfasen, samt at der indkom få høringssvar i foroffentlighedsfasen.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Der er p.t. frigivet i alt 2,6 mio. kr. til udgravning af området og til projektering af vejprojekt, slidlag på stamvejen samt drift af området. Pengene er afsat i det kommunale budget under Jordforsyningsområdet.
EffektvurderingPlanforslagene understøtter Plan- og Udviklingsstrategi 2023 og Bypolitik 2023-2026, ved at give mulighed for et varieret boligudbud med nærhed til natur og rekreative arealer. Planens krav til vandhåndtering understøtter samtidig Klimapolitik 2023-2026's mål om klimarobust byudvikling.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at:
- Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2025-2037 og Forslag til lokalplan nr. 526 for et område til boligformål ved Strandengen, Ringkøbing vedtages og fremlægges i offentlig høring i fem uger.
- Notat med behandling af ideer og forslag godkendes, og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.
- Bilag 1 - Forslag til lokalplan nr. 526
- Bilag 2 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 11
- Bilag 3 - Varmeprojekt med bilag
- Bilag 4 - Vandhåndteringsrapport
- Bilag 5 - Miljøscreening
- Bilag 6 - Indkomne ideer og forslag fra foroffentlighedsfasen
- Bilag 7 - Behandling af ideer og forslag fra foroffentlighedsfasen
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling med den ændring i planmaterialet, at der inden for delområde 2 gives mulighed for udnyttet tagetage ud over de 2 etager.
Kopier link til punktet - Print
12 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til offentlige formål ved Idrætsvej i Lyne
Sagsnr: 25-021932
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er at sikre planmæssige muligheder for etablering af børnehave/vuggestue på Idrætsvej i Lyne gennem endelig vedtagelse af plangrundlaget.
Plan- og Trafikudvalget besluttede den 23. juni 2026 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 533 og forslag til Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2025-2037, som efterfølgende blev fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 29. juni 2026 til og med den 24. august 2026.
Plangrundlaget består af en lokalplan, kommuneplantillæg, miljøscreening samt støjrapport. Se bilag 1-4.
Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at sikre, at området kan anvendes til institutionsformål som børnehave og vuggestue. Plangrundlaget skal også give mulighed for andre anvendelser til offentlige formål som SFO, skole, offentlig administration, kulturelle formål, pleje- og ældreboliger, sundhedsklinikker og lignende offentlige funktioner med henblik på at sikre en fleksibilitet i, hvad området kan anvendes til på både kort og lang sigt. Offentlige formål omfatter også private institutioner med offentlig funktion.
Høringssvar
Kommunen har i høringsperioden modtaget to høringssvar.
Det ene høringssvar er fra Ribe Stiftsøvrigheden, som ikke har indvendinger mod forslaget.
Det andet høringssvar er fra en nærliggende boligejendom. Bekymringerne vedrører værdiforringelse, støj, hækklipning og vedligehold, placering af legeplads, mere trafik ved lukning af vej samt ønske om fastholdelse af eksisterende forhold.
Administrationen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planerne. Se bilag 5 og 6.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Overdragelse af ejendommen til Ringkøbing-Skjern Kommune pågår. Med planlægningen bliver der flere muligheder for, hvad ejendommen kan anvendes til fremadrettet. I forbindelse med lokalplanen stilles der på vejområdet krav om vejlukning og ændret parkeringsforhold. Udgifterne hertil afholdes indenfor budgettet. Genbrug, Ringkøbing-Skjern Kommune vil finansiere flytning af miljøstationen og flytning eller nedlægning af tøjcontaineren på grus parkeringspladsen. Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingPlanlægningen giver mulighed for at daginstitutionen Børnebo Lyne kan flytte til nye lokaler med mere plads. Samtidig vil realiseringen af planen gøre det muligt for kommunen at undgå at betale tomgangshusleje. Lokalplanen giver samtidig også mulighed for andre former for offentlig institution/funktion.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter, at:
- Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 533 for et område til offentlige formål ved Idrætsvej, Lyne vedtages endeligt.
- Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkninger.
Bilag
- Bilag 1 - Lokalplan nr. 533
- Bilag 2 - Kommuneplantillæg nr. 20
- Bilag 3 - Miljøscreening
- Bilag 4 - Støjrapport
- Bilag 5 - Høringssvar samlet
- Bilag 6- Behandling af bemærkninger fra offentlighedsfasen
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
13 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til boligformål ved Stationsvej i Tarm
Sagsnr: 25-027154
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 535 og Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.
Byrådet besluttede d. 26. maj 2026 at vedtage forslag til planerne. Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for at opføre boligbebyggelse i form af rækkehuse, dobbelthuse og etageboliger med et ensartet udtryk og dertilhørende rekreative opholdsarealer.
Forslaget til plangrundlaget der er vedlagt i bilag 1a og 1b, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 1. juni til og med d. 26. juli 2026.
Illustrationsplan over områdets disponering.
Høringssvar
Kommunen har i høringsperioden kun modtaget ét høringssvar fra Brand og Redning, som ikke har forslag til ændringer i plandokumenterne, men dog bemærker, at der skal etableres brandhaner i området, når planerne skal realiseres. Se bilag 2 - notat med behandling af bemærkninger.
På baggrund af de modtagne høringssvar anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelserne indebærer, at der tilføjes et afsnit til lokalplanens redegørelse om, at der skal etableres brandhaner når der etableres vandforsyning til området og at der skal tages kontakt til Brand & Redning MidtVest i forbindelse hermed. Rettelserne er indarbejdet i plandokumenterne i bilag 3a og 3b.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingRealiseringen af planen bidrager til, at den centralt beliggende grund kan udnyttes og den stigende efterspørgsel på boliger i Tarm bymidte kan imødekommes. Dermed understøtter planlægningen ambitionen fra Plan- og Udviklingsstrategien om at fortætte hovedcenterbyerne for at understøtte levende og attraktive bymidter. En fortætning er generelt også mere klimavenligt byggeri end når der bygges nyt i kanten af byen, hvor der også skal etableres infrastruktur som veje og ledningsnet som en del af byggeprojektet. Dertil vil projektet være med til at opfylde kommunens Plan- og Udviklingsstrategi og Bypolitikkens mål om at skabe attraktive og varierede boligtyper.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 535 for et område til boligformål vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet om behandling af høringssvar (bilag 2), og som er indarbejdet i de tilrettede planforslag (bilag 3a), samt at planerne offentliggøres
- Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne
- Bilag 1a - Forslag til lokalplan 535
- Bilag 1b - Forslag til kommuneplantillæg 23
- Bilag 2 - Notat med behandling af bemærkninger
- Bilag 3a - Lokalplan 535
- Bilag 3b - Kommuneplantillæg 23
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14 : Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 528 for et område til rekreative formål ved Nyhavn i Søndervig
Sagsnr: 25-007609
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 528 vedtages endeligt.
Baggrund
Plan- og Trafikudvalget besluttede den 28. april 2026 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 528.
Lokalplanens formål er, at videreføre områdets anvendelse til rekreative formål, herunder ferie- og fritidsaktiviteter som idrætsanlæg, opholdsarealer og ikke-støjende forlystelser. Dertil skal lokalplan skabe mulighed for at etablere kontor- og serviceerhverv i tilknytning til ferie- og fritidsformål med tilhørende lager og parkering.
Planforslaget der er vedlagt i bilag 1, har været fremlagt i fornyet offentlig høring i 8 uger fra den 29. juni 2026 til og med den 24. august 2026.
Årsagen til den fornyede offentlige høring skyldes, at kommunen modtog høringssvar fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen i tilknytning til den offentlige høring. Styrelsen bad om ændringer i lokalplanens anvendelsesbestemmelser, omhandlende en præcisering af, at der kun kan etableres kontor- og serviceerhverv i tilknytning til ferie- og fritidsformål, herunder feriehusudlejning.
For at sikre, at delområde 1 fortsat kan anvendes, hvis feriehusudlejningen ophører, anbefalede administrationen at udvide områdets anvendelsesmuligheder. Delområde 1 skulle derfor også kunne anvendes til de samme rekreative formål som delområde 2. Muligheden for kontor- og serviceerhverv i tilknytning til ferie- og fritidsformål skulle fortsat gælde.
Plan- og Trafikudvalget godkendte ovenstående ændringer i lokalplanen den 23. juni 2026 og det tilrettede planforslag blev derefter sendt i fornyet høring hen over sommerferien.
Høringssvar
Kommunen har i den fornyede høringsperiode ikke modtaget nogen bemærkninger.
Flagstænger og flag
Ansøger ønsker at opføre tre flagstænger i tilknytning til udlejningskontoret med henblik på at opnå større synlighed. Ansøger har fremsendt et skriftligt notat med fremlæggelse af deres ønske - se bilag 2.
I ansøgers notat, fremhæves deres kontor i Bjerregaard som eksempel, men denne beliggenhed ligger helt isoleret og derfor fremstår det præsentabelt med de tre flagstænger der er opstillet dér.
I Nyhavn er der flere virksomheder i nærområdet og hvis de alle skal have mulighed for tre flagstænger med reklameflag, så vil det komme til at præge ankomsten til byen.
Ansøger påpeger, at tre flagstænger vil gøre virksomheden mere synlig, men hvis alle virksomheder i Nyhavn hver får tre flagstænger med reklame- og logoflag, vil det blot tilføre området mere visuel "støj" og kamp om turisternes opmærksomhed.
Lokalplan nr. 470 og lokalplan nr. 478 som gælder for det øvrige Nyhavn, herunder Netto - er udformet i tråd med de skiltebestemmelser der er for resten af byen. Hér er det ikke muligt at opføre flagstænger.
For at imødekomme ansøgers ønske, har administrationen tilføjet mulighed for at etablere én flagstang med nationalflag i den nye lokalplan nr. 528. Såfremt de øvrige virksomheder i Nyhavn under lokalplan nr. 470 og nr. 478 skulle ønske det samme, vil de dermed også kunne forvente en dispensation til at opsætte én flagstand med nationalflag. Men hvis den nye lokalplan giver mulighed for at tre flagstænger med reklame- og logoflag, skal de øvrige virksomheder i Nyhavn også have mulighed for tre flagstænger med reklame- og logoflag.
For at sikre en præsentabel ankomst til Søndervig, der ikke er præget af et stort antal flagstænger med reklame- og logoflag, og opnå lige og hensynsfulde vilkår i alle lokalplaner for Nyhavn, nr. 528, nr. 470 og nr. 478, anbefaler administrationen, at lokalplan 528 kun skal give mulighed for at opføre én flagstang med nationalflag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
I tilknytning til den politiske behandling af ansøgers ønske om en ekstra vejadgang fra Søndervig Klitvej, besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2025, at udgifter til etablering af vejadgange og eventuelt kanaliseringsanlæg afholdes af ansøger/bygherre.
EffektvurderingOmrådets planlægning kan muliggøre en flytning af et udlejningsbureau på Lodbergsvej, som hermed i stedet kan anvendes til butikker, der kan bidrage til mere handelsliv i bymidten, samt et større udbud af turismevenlige aktiviteter. Den ønskede planlægning vil således også være med til at opfylde kommunens turismepolitik med fokus på øget turismemæssig omsætning og levende bymidter.
Ved at flytte et udlejningsbureau med 1.500 sommerhuse ud af bymidten, vil der kunne opnås en væsentlig aflastning af infrastrukturen i byen på skiftedage. Dermed sikres også en mere fredelig oplevelse for de gående turister i Søndervigs handelsgader.
Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget beslutter
- at lokalplan 528 kun skal give mulighed for at opføre én flagstang med nationalflag pr. virksomhed.
- at lokalplan 528 for et område til rekreative formål ved Nyhavn i Søndervig vedtages endeligt og offentliggøres.
- Bilag 1 - Tilrettet forslag til lokalplan nr. 528 fra fornyet offentlig høring
- Bilag 2 - Ansøgers notat med ønske om flagstænger
Plan- og Trafikudvalget godkendte administrationens indstilling
Kopier link til punktet - Print
15 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til vejanlæg, Amagervej i Skjern
Sagsnr: 26-006711
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 513 vedtages endeligt, samt at der besluttes at meddele projekttilladelse.
Byrådet besluttede den 26. maj 2026 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 513 med tilhørende samlet miljørapport for både lokalplanen og anlægsprojektet.
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for et vejprojekt, der forlænger Amagervej til Birkvej syd for Sonoco Skjern (Skjern Papirfabrik) og en ny vej mod vest. Vejen mod vest skal fungere som stamvej til et nyt boligområde længere mod vest og sikre adgang til den del af Birkvej, der afskæres af Amagervejs forlængelse. Lokalplanen giver desuden mulighed for en ny vejadgang til erhvervsområderne mod nord og reserverer areal til vandhåndtering og stiforbindelser (se figur 2).
Figur 1: Vejprojektets placering i forhold til de eksisterende omgivelser. Oversigt over den fremtidige placering af Amagervejs forlængelse i Skjern. Luftfotoet viser lokalplanområdets afgrænsning samt vejforløb, dobbeltrettet cykelsti og regnvandsbassin.
Figur 2: Den planlagte anvendelse af arealerne inden for lokalplanområdet. Figuren viser blandt andet Amagervejs forløb, boligstamvej, forbindelsesvej, dobbeltrettet cykelsti, regnvandsbassin samt arealer til vejrabatter og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger.
Lokalplansforslaget, der er vedlagt i bilag 1, har været i offentlig høring fra 8. juni til 17. august 2026.
Resultat fra offentlighedsfasen
Der er modtaget seks høringssvar. Brand og Redning MidtVest og Ribe Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger. Derudover er der modtaget høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Grundejerforeningen Oldager Allé og fra to borgere.
Grundejerforeningen Oldager Allé ønsker lavere hastighed og bedre belysning langs cykelstien. I vejprojektet er det forudsat, at hastigheden på Amagervej bliver 50 kilometer i timen, og at gennemkørende tung trafik ikke tillades på den lysegrå vejstrækning i figur 2. Det reducerer den tunge trafik tæt på grundejerforeningens område. Hastighed og øvrig skiltning skal godkendes af politiet.
I forbindelse med detailprojekteringen af vejprojektet er der desuden indarbejdet en hævet flade ved vejkrydset som fartdæmpende foranstaltning. Belysningen placeres langs cykelstien, hvor fodgængere og cyklister færdes. Se bilag 6.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at den nedlagte del af Birkvej bevares som sti, så den øst-vestgående stiforbindelse til Skjern Enge fastholdes. Dette indgår allerede i det ansøgte vejprojekt, se bilag 2.
De to borgerhenvendelser vedrører henholdsvis trafik (støj fra den forventede trafik) og ønske om fuld ekspropriation af en matrikel, der berøres af vejprojektet. Den samlede miljørapport omfatter både lokalplanen og vejprojektet og belyser derfor også vejprojektets påvirkning af det omkringliggende vejnet og nærliggende eksisterende boliger uden for lokalplanområdet.
For indsigers bolig forventes støjen ved fremskrivningen af trafikken til 2035 at stige med 4 decibel, men den vil stadig være inden for Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. For ønsket om fuld ekspropriation gælder, at der efter vejloven kun kan eksproprieres arealer, som er nødvendige for vejprojektet. Dermed er der ikke hjemmel til at imødekomme ønsket om ekspropriation af et større areal.
Samlet vurderes høringssvarene og de beskrevne tilpasninger af vejprojektet ikke at medføre behov for ændringer af lokalplanen eller det ansøgte vejprojekt.
Miljøvurdering
Der er gennemført en samlet miljøvurdering af lokalplanen og anlægsprojektet. Den samlede miljørapport har sammen med et udkast til projekttilladelse (VVM-tilladelse) været sendt i offentlig høring.
I henhold til miljøvurderingsloven er der udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse. For lokalplanen beskriver redegørelsen, hvordan miljøhensyn, miljørapporten og høringssvarene er indarbejdet, begrundelsen for den valgte løsning samt den fremtidige overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger.
Redegørelsen beskriver desuden, hvordan miljøvurderingen og høringssvarene er indarbejdet i vejprojektet. I den samlede miljørapport vurderes lokalplanforslagets og vejprojektets påvirkninger på blandt andet trafikflow og kapacitet samt trafikstøj og vibrationer. Der er desuden redegjort for naturforhold, herunder vandrammedirektivet og bilag IV-arter (odder).
Som en del af miljøvurderingen er der udført beregninger af den fremtidige trafikstøj, herunder ved en fremskrivning af trafikudviklingen til 2035. For én bolig på Birkvej forventes støjen i 2035 at stige med 1 decibel, så den vejledende støjgrænse netop overskrides.
Efter en faglig vurdering, herunder en udtalelse fra Vejdirektoratet, vurderes en ændring på 1-2 dB ikke at være hørbar for beboeren. Ændringen vurderes derfor som marginal i forhold til den eksisterende støjbelastning. Administrationen vurderer på den baggrund, at det kan konkluderes i miljørapporten, at der ikke er tale om en væsentlig miljøpåvirkning, og at der dermed ikke er krav om afværgeforanstaltninger. Det betyder, at der i den § 25-tilladelse, der meddeles efter miljøvurderingsloven for vejprojektet, ikke fastsættes vilkår om støjdæmpende afværgeforanstaltninger, hvor de vejledende støjgrænser på sigt eventuelt vil blive marginalt overskredet.
Lokalplanen reserverer et areal syd for Amagervejs forlængelse til støjdæmpende tiltag. Tiltagene kan etableres inden for lokalplanområdet, hvis senere målinger eller erfaringer viser væsentlige støjgener.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
Miljøvurderingsloven
Vejloven
Udgifterne til nærværende lokalplan og samlet miljørapport inklusiv den sammenfattende redegørelse afholdes som en del af forundersøgelsesudgifterne afsat til anlæg af projektet ”Forlængelse af Amagervej”.
EffektvurderingRealisering af lokalplanen og vejprojektet vil forbedre infrastrukturen i Skjern og afviklingen af trafikken i den sydvestlige del af byen. Forlængelse af vejen vil dermed også understøtte målsætning 1 i Mobilitetspolitikken, der lyder: ”Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så den lever op til behovet for både persontransport og erhvervstransport – og med fokus på bæredygtige løsninger”.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordineringsudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Lokalplan 513 for et område til teknisk anlæg, herunder forlængelse af Amagervej vedtages endeligt
- Notat med behandling af høringssvar godkendes og anvendes til besvarelse.
- Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planen og projekttilladelsen.
- Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse) til vejprojektet: ”Forlængelse af Amagervej, i Skjern.”
- Bilag 1: Forslag til Lokalplan nr. 513
- Bilag 2: Miljørapport
- Bilag 3: Udkast til Projekttilladelse
- Bilag 4: Modtagne høringssvar
- Bilag 5: Notat med behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger
- Bilag 6: Sammenfattende redegørelse
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
16 : Budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Plan- og Trafikudvalget
Sagsnr: 25-027599
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 for Plan- og Trafikudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et samlet merforbrug på 1,408 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,230 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning.
Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:
Budgetopfølgningen fordeler sig således:
Her er det forventede regnskab forbedret med 0,73 mio. kr. Dette skyldes at gearingspuljen, stipuljen og imødekommenhedspuljen forventes ikke anvendt fuldt ud.
Havne:
Der er i Ringkøbing konstateret færre indtægter fra autocampere. Dette betyder at der nu forventes et samlet mindre forbrug på 0,1 mio. kr. De færre indtægter skyldes formentligt renoveringen af havnen, hvor pladsen til autocampere har været anvendt i forbindelse hermed.
Beredskab:
Det forventede resultat er uændret og det forventede merforbrug på 0,938 mio. kr. finansieres af et forventet akkumuleret mindre forbrug, der er overført til 2026.
Trafik og Vej:
Der forventes et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Det samlede forventede merforbrug skyldes:
- Vejplanlægning: Der forventes nu et mindre forbrug på 0,150 mio. kr. Der er tidligere forventet et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. idet der er afsat 0,6 mio. kr. til analyse og strategi for omstilling af Vej & Park til en grøn og bæredygtig driftsenhed. De 0,6 mio. kr. der er finansieret af overførte midler. Arbejdet her forventes nu først gennemført i 2027.
- Vejvedligehold: Et forventet mindre forbrug på i alt 1,2 mio. kr. på vejbelysning og afsatte driftsmidler til svingbrosprojektet i Hvide Sande.
- Vinterkonto: Et forventet merforbrug på 3,69 mio. kr. Ud fra de seneste års forbrug i sidste halvår er der indregnet 1 mio. kr. ekstra i forbrug, så det samlede merforbrug udgør de 3,69 mio. kr. Dette kan dog ændre sig afhængig af hvordan vejret forløber resten af året. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2025 med 2,69 mio. kr. Den sidste mio. skal findes af øvrige overførte midler.
- Kollektiv trafik: Der er samlet set afsat 33,271 mio. kr. til kollektiv trafik under MidtTrafik. Opkrævningen fra Midttrafik inkl. endelig afregning for 2025 forventes at udgøre 32,271 mio. kr. altså et mindre forbrug på 1 mio. kr. i 2026. Det bemærkes dog, at det forventede regnskab 2026 fra MidtTrafik forventes at blive 0,5 mio. kr. højere på grund af indeksstigninger og på grund af stigninger fortrinsvis på dieselpriserne. De 0,5 mio. kr. er inkl. kompensation fra Staten for stigning i dieselpriserne. Merudgiften forventes afregnet i 2027.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
17 : Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Samarbejde mellem det politiske niveau og administrationen
Ingen bilag.
BeslutningPlan- og Trafikudvalget tog orienteringen til efterretning.