Referat: 19. marts 2026 kl. 08:00

Rosengården, Vardevej 45, Skjern
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget

Deltagere

  • Jens Erik Damgaard
  • Niels Rasmussen
  • Linda Nielsen
  • Vivi Altenburg

Fraværende

  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Introduktion til udvalgsarbejdet

Sagsnr: 25-028082

Sagsfremstilling

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget fik en introduktion til udvalgets område på mødet den 22. januar 2026.

På mødet i januar godkendte udvalget desuden oplægget til introduktionsforløb for de resterende
udvalgsmøder i første halvår 2026.

Program for introduktion til udvalgsarbejdet den 19. marts 2026:

Tidspunkt

Aktivitet

Kl. 08.15

Introduktion til dialogmøder med FagMED og daglige ledere i Handicap og Psykiatri v./fagchef Line Loldrup

 

Introduktion til tilsyn. v. fagchef Line Loldrup

 

Kl. 10.00Introduktion til frivillighedsområdet v. Lotte Finnerup

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager introduktionen til udvalgets område til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en introduktion til udvalgsarbejdet.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Regnskabsresultat 2025 samt driftsoverførsel fra 2025 til 2026

Sagsnr: 26-003036

Sagsfremstilling

Regnskabsresultat 2025
På udvalgsmødet i Social- og Sundhedsudvalget i december 2025 var det forventede resultat på de centrale konti for Handicap og Psykiatri et merforbrug på i alt 19,4 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat blev 23,2 mio. kr. jf. tabellen nedenfor.

På de decentrale konti for Handicap og Psykiatri – dvs. områder med overførselsadgang – var det forventede resultat pr. 31. oktober 2025 et merforbrug på i alt 0,9 mio. kr., som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget på mødet i november 2025. Det endelige regnskabsresultat blev 1,9 mio. kr. jf. tabellen nedenfor.

Den væsentligste forklaring på forskellen er følgende for de centrale konti:

  • Kommunen har tabt en ankesag - svarende til 3,2 mio. kr.

De decentrale enheders driftsoverførsel fremgår i nedenstående afsnit.

Driftsoverførsel for decentrale enheder fra 2025 til 2026
Administrationen sender ansøgning om overførsel af akkumuleret over- eller underskud fra 2025 til 2026 til godkendelse i Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet.

Resultatet for enhederne under Social- og Sundhedsudvalget er opgjort for regnskabsåret 2025 og tillagt overført over- eller underskud fra tidligere år. Det nye over- eller underskud for den enkelte enhed søges overført til 2026. Administrationen søger ligeledes om overførsel af resultatet for enkelte centrale konti.

Handicap og Psykiatri
Det samlede resultat for enhederne under Handicap og Psykiatri viser et merforbrug på 3,6 mio. kr. for regnskabsåret 2025. Administrationen søger i nærværende sag om overførsel af et akkumuleret merforbrug på 9,3 mio. kr. til 2026.

For Kvalitet og Udvikling samt Ledelse, Sekretariat og Udvikling søges der om overførsel af mindreforbrug på 2,9 mio. kr. til 2026. Her er indeværende års mindreforbrug på 1,6 mio. kr.

Fra Ældre- og Sundhedsudvalget søges der om overflytning af resultatet fra Støtte til frivilligt socialt arbejde (§18) på 0,466 mio. kr. Dette sker jf. Styrelsesvedtægten for Ringkøbing-Skjern Kommune.

I alt søges der om en overførsel af et merforbrug på 5,926 mio. kr. for Handicap og Psykiatri.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Overførselsadgangen for enhederne sker jævnfør notat om "Økonomistyring, bevillingsregler, Ringkøbing-Skjern Kommune" godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Økonomi

Regnskabsresultatet for enhederne fremgår af tabellen ovenfor.

For enheder med et overført underskud på 2% eller derover, eller hvis underskuddet er lavere end 2% men mere end 300.000 kr., indhenter administrationen årsagsforklaring samt handleplan for nedbringelse af overført underskud hos lederen.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget

  • tager regnskab 2025 til efterretning
  • godkender en samlet driftsoverførsel på i alt 5,926 mio. kr. i merforbrug til 2026

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Overførsel af uafsluttede anlægssager 2025 til 2026

Sagsnr: 26-003036

Sagsfremstilling

Ved den tekniske regnskabsafslutning for 2025 konstaterer administrationen, at nogle
anlægsprojekter under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget ikke er afsluttet, eller ikke er igangsat
endnu. Ved regnskabsårets udløb er der ubrugte rådighedsbeløb på disse projekter. Administrationen sender ansøgning til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet om en genbevilling i 2026 af disse projekter. Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget får sagen til orientering.

Administrationen har udarbejdet en detaljeret oversigt over de ikke-afsluttede anlægsprojekter. Det
fremgår heraf, at der søges om overførsel af et samlet beløb på 2,363 mio. kr. Til sammenligning blev der fra 2024 til 2025 overført 2,610 mio. kr.

Overførslerne vedrører følgende projekter:

  • 1,743 mio. kr. til Aktivitetslokale på Grønbjerghjemmet
  • 0,569 mio. kr. til Pulje, digital tranformation
  • 0,051 mio. kr. til Elbiler, bostøtte.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Styrelsesloven anføres, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet. Som følge heraf skal
enhver ansøgning om tillægsbevillinger (herunder også overførsel fra tidligere år) godkendes af
Byrådet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling om, at der bevilges 2,363 mio. kr. i 2026 til færdiggørelse af anlægsprojekter, jævnfør vedlagte bilag.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Budgetopfølgning ultimo februar 2026

Sagsnr: 25-027596

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.

Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for februar 2026 for udvalgets område. De kommende måneders resultat vil blive tilføjet gennem året:

 

Budgetopfølgningen ultimo februar viser et samlet merforbrug på 15,6 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 11,8 mio. kr. Der ses aktuelt derfor et øget forventet merforbrug på 3,8 mio. kr. sammenlignet med den seneste opfølgning.

 

Der er følgende uddybende bemærkninger til budgetopfølgningen:

Administrationen gør opmærksom på, at resultatet for opfølgningen er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgerens indsatser, ud fra de forudsætninger, som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Resultatet kan derfor hurtigt ændre sig i takt med, at nye oplysninger tilgår, da området er karakteriseret ved, at få borgere kan have stor økonomisk betydning. Ydermere skal det bemærkes, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og det private primært er baseret på en konkret prisudvikling, idet taksterne er kendt for de fleste tilbud. Enkelte takststigninger er dog fortsat indregnet på baggrund af en forventet prisudvikling.

Nedenfor er oplistet de primære årsagsforklaringer til det øgede merforbrug på 3,8 mio. kr.:

  • Øgede udgifter til de eksisterende borgeres tilbud – som følge af ændrede støttebehov – og tilgang af nye borgere
  • Genberegning af refusion for særligt dyre enkeltsager

Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå en udgiftsreduktion på følgende områder i 2026:

  • Nedsættelse af serviceniveau: 2,0 mio. kr.
  • Brug af fællesvikarkorps: 0,1 mio. kr.
  • Reduktion i licenserne til Microsoft Office: 0,3 mio. kr.
  • Reduktion i brugen af regionale tilbud: 1,4 mio. kr.

Samlet forventes der et besparingspotentiale på 3,8 mio. kr.

Der bliver ikke fremlagt initiativer til reduktion af merforbruget, da det afventer Økonomi- og Koordinationsudvalgets beslutning om fagområdets økonomi.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Afrapporteringen til Byrådet for de decentrale enheder præsenteres på Social-, Psykiatri- og
Handicapudvalgets møde i april.

Fagchefen vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den decentrale økonomi.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget

  • tager budgetopfølgningen til efterretning
  • på temamødet den 7. april 2026 drøfter indsatser for at minimere merforbruget.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

6 LUKKET PUNKT: Forslag til nedsættelse af serviceniveau

Sagsnr: 24-010307

Beslutning

Det besluttes, at der arbejdes videre med punkterne, og at det i aprilmødet besluttes, hvilke forslag, der skal sendes i høring i FagMED.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Orientering om 10 års psykiatriplan

Sagsnr: 25-013081

Sagsfremstilling

Regeringen har i april 2025 fuldendt sin 10-årsplan for psykiatrien med det endelige udspil “En stærkere psykiatri – tilgængelig, sammenhængende og af høj kvalitet”. Planen er resultatet af en bred politisk aftale og bygger videre på det faglige oplæg fra 2022. Den har til formål at løfte psykiatrien markant frem mod 2032 gennem en række konkrete initiativer og investeringer.

Der skal forebygges mere, så flere hjælpes tidligere, og færre får behov for en henvisning til mere specialiseret hjælp. Og der skal sikres bedre og hurtigere hjælp til dem, der skal behandles og måske indlægges.

Hovedpunkterne i planen er følgende:

1. Tidlig indsats og hjælp tæt på borgeren

  • Lettilgængelige kommunale tilbud: Der etableres ensartede, lettilgængelige tilbud i alle kommuner for børn og unge med psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse. Disse tilbud skal sikre tidlig opsporing og støtte, før problemerne forværres.  
  • Behandling under udredning: Børn og unge skal fremover tilbydes behandlingsindsatser sideløbende med deres udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien for at forebygge forværring af sygdom og støtte familierne bedre.  

2. Styrkelse af behandlingskapaciteten

  • Øgede investeringer: Psykiatrien tilføres ekstra 567 millioner kr. i 2024, herunder 400 millioner kr. øremærket til børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover er der afsat midler til dobbeltdiagnosetilbud og forskning.  
  • Kapacitetsløft i socialpsykiatrien: Der lægges op til opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien samt styrkelse af udgående teams fra psykiatrien.  

3. Integration af psykiatri og somatik

  • Organisatorisk integration: Psykiatrien integreres organisatorisk og ledelsesmæssigt med de somatiske hospitaler for at sikre bedre sammenhæng i behandlingen. Dette indebærer indførelse af tværfaglige behandlingsforløb og ensartede behandlingsstandarder.  

4. Reduktion af tvang og øget patientsikkerhed

  • Mål for reduktion af tvang: Frem mod 2030 skal anvendelsen af de mest indgribende tvangsformer, såsom bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin, reduceres med 30 %.
  • Fokus på patientsikkerhed: Der er iværksat tiltag for at sikre større tryghed for medarbejdere i psykiatrien og forebygge selvmord, herunder udvikling af en psykiatrisk akuttelefon og en ny handlingsplan for selvmordsforebyggelse.  

5. Tværsektorielt samarbejde og forskning

  • Nationale sundhedsråd: Etablering af 17 nye sundhedsråd, der skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen og sikre integrationen af psykiatri og somatik i praksis.  
  • Styrket forskning: Der afsættes midler til forskning og udvikling for at understøtte evidensbaserede indsatser og kvalitetsforbedringer i psykiatrien.  

Planen indebærer et samlet løft på 3,2 mia. kr. frem mod 2030, hvilket bringer den samlede investering i psykiatrien siden 2019 op på over 4,3 mia. kr. 

For Ringkøbing-Skjern Kommune vil planen betyde, at der skal etableres nye tilbud og et styrket samarbejde med regionen. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Når budgetmidler er kendte og DUT-reguleret fremsendes en budgetsag.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Punktet udsættes.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Personlig stedfortræder til Handicaprådet

Sagsnr: 26-001584

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på sit møde den 20. januar 2026 personlige stedfortrædere for 4 af Handicaprådets 5 medlemmer. Danske Handicaporganisationer indstiller Lene Jaedeke fra Scleroseforeningen som personlig stedfortræder for Tina Bjørk Kehlet, hvorefter rådet er fuldtalligt.

Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af byrådet. Et antal af de medlemmer, der udpeges af byrådet, skal være byrådsmedlemmer. De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af byrådet, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal som medlemmer udpeget af byrådet. Der er for valgperioden udpeget 5 medlemmer fra hhv. Handicaporganisationerne, 2 byrådsmedlemmer og 3 blandt kommunens ansatte.

Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Byrådet beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, der repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Handicaprådet vælger selv sin formand.

Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Den nuværende valgperiode løber indtil 31. december 2029.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Den sociale retssikkerhedslovs § 37a, lovbekendtgørelse nr.354 af 2. april 2025, med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 580 af 9. maj 2022 om råd på det sociale område §§ 1 og 2.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget og Byrådet

  • at Lene Jaedeke fra Scleroseforeningen godkendes som personlig stedfortræder for Tina Björk Kehlet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Sagen behandles ikke, da byrådet behandlede punktet den 17. marts 2026.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Introduktion til frivilligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 26-004842

Sagsfremstilling

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget får her en kort introduktion til det frivillige sociale område i Ringkøbing-Skjern Kommune. Introduktionen er til orientering, og kommunens frivilligkoordinator, Lotte Finnerup, deltager under behandlingen af punktet kl. 10.00. 

Baggrund
Ringkøbing-Skjern Kommune er kendetegnet ved en høj grad af foreningsliv og en tradition for lokalt engagement. Frivillighed spiller en central rolle i både sociale, kulturelle, idrætsmæssige og almennyttige indsatser. I den seneste borgerpanelsundersøgelse i kommunen fra 2025 fremgår det, at 59 procent af borgerne har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. 

I Ringkøbing-Skjern har vi ikke en frivilligpolitik, men samarbejdet med det frivillige område er forankret i mange af kommunens politikker.

Præsentation af frivilligområdet
På nærværende møde bliver udvalget præsenteret for:

1. Organisering samt understøttelse af frivilligheden i Ringkøbing-Skjern Kommune

  • Understøttelse af frivilligheden i kommunen – herunder Frivilligkoordinatorens opgaver.
  • FrivilligVest – kommunens frivilligcenter.
  • Råd og samvirker, der repræsenterer frivilligheden i kommunen. Særligt fokus på Frivilligrådet.
  • Frivillige organisationer, foreninger og væresteder i kommunen.
 
2. Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets opgaver på det frivillige sociale område.

3. Frivillighedens omfang i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag?

4. Hvordan samarbejder Ringkøbing-Skjern Kommune med frivillige?

5. Tendenser på frivillighedsområdet - inkl. nye eksempler på frivillighed i kommunen.

Der vil være tid til at stille spørgsmål undervejs. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven

  • Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.

  • Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

  • Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Økonomi

Der er afsat i alt 4.052.800 kr. i driftstilskud til kommunens væresteder samt frivilligcentret FrivilligVest: 

 Årligt driftstilskud 
Café Røde Kors   916.000 kr.
Café værestedet Montana i Skjern   
  937.000 kr.
Sømandscaféen i Hvide Sande 
    92.000 kr.
Sømandscaféen i Hvide Sande (Ekstra bevilling i 2026 og 2027) 
    38.000 kr.
G-faktor
  754.000 kr.
G-faktor - Unge for Ligeværd (UFL)         63.800 kr.
FrivilligVest                                                                               899.000 kr.            
Tilskud til selvhjælpsgrupper under FrivilligVest                353.000 kr.

Derudover er der afsat ca. 1 mio. kr. til uddeling af §18 midler til de frivillige sociale foreninger. Af disse midler er der afsat 125.000 kr. til udvikling til §18 Udviklingspuljen, som kan søges løbende. De øvrige §18 midler ca. 880.000 kr. er afsat i §18 Hovedpuljen og kan søges én gang årligt pr. 1. oktober til bl.a. aktiviteter i de frivillige sociale foreninger.

Der er desuden afsat ca. 55.000 kr. årligt til bl.a. møder og kørselsgodtgørelse i Frivilligrådet, prisen for årets frivillige sociale indsats, deltagelse i WestAwards samt midler til 'diverse' såsom licenser og abonnementer på digitale platforme. 

Effektvurdering

Frivilligheden har generelt en væsentlig betydning for både borgere og lokalsamfund i Ringkøbing-Skjern Kommune. De mange frivillige aktiviteter bidrager til at skabe sociale fællesskaber, styrke borgernes trivsel og forebygge ensomhed og marginalisering – særligt blandt borgere i sårbare livssituationer. De frivillige organisationer og væresteder supplerer de offentlige tilbud ved at bidrage med lettilgængelige fællesskaber, hvor borgere kan få støtte, skabe relationer og deltage i meningsfulde aktiviteter. Samlet set bidrager frivilligheden til at styrke sammenhængskraften lokalt og understøtter kommunens ambition om stærke fællesskaber og aktivt medborgerskab.

Indstilling

Introduktionen til det frivillige sociale område danner basis for det videre arbejde med at skabe værdifulde synergieffekter mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og det frivillige område. 

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri og Handicapudvalget tager introduktionen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Introduktionen blev taget til efterretning.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Frivilligrådet - Vedtægtsændring

Sagsnr: 25-027594

Sagsfremstilling

Udvalget skal beslutte om de vil godkende ændringer af vedtægterne for Frivilligrådet.

Frivilligrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune er nedsat med hjemmel i § 18 i Lov om Social Service og § 17, stk. 4 i Lov om Kommunernes Styrelse. Rådet fungerer som et dialog- og rådgivningsforum på det frivillige sociale område. I forbindelse med kommunens nye politiske struktur er Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget nu ansvarligt udvalg for frivilligområdet.

Frivilligrådet har i 2025 gennemgået og opdateret sine vedtægter. Ændringerne blev godkendt af rådet og forelægges hermed til politisk behandling.

Den væsentligste ændring i vedtægterne er en ny bestemmelse, der præciserer, hvornår Frivilligrådet er beslutningsdygtigt.

Efter drøftelse af tre modeller besluttede Frivilligrådet at indføre følgende formulering i vedtægterne:

”Såfremt der ikke er et flertal af rådets medlemmer til stede på et møde, er det alene formand og næstformand i enstemmighed, der kan træffe beslutninger.”

Formålet med denne løsning er at sikre, at rådet fortsat kan fungere og træffe nødvendige beslutninger, selv ved lavt fremmøde – uden at underminere den kollektive beslutningsproces.

Bestemmelsen er indarbejdet i vedtægternes § 8 om Mødeafholdelse.

Øvrige ændringer
Derudover er vedtægterne opdateret med følgende ændringer:

  • Tilpasning til den nye politiske struktur: henvisninger til "Social- og Sundhedsudvalget" er erstattet med "Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget".

  • Sproglige forbedringer og forenklinger for at øge tilgængelighed.

  • Fjernelse af henvisninger til en tidligere frivilligpolitik, som ikke længere er gældende.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget

  • godkender forslaget til reviderede vedtægter for Frivilligrådet, og
  • at sagen videresendes til godkendelse i Byrådet.

BilagBeslutning

Udvalget ønsker at drøfte vedtægtsændringerne den 9. april 2026 til dialogmødet.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Gensidige orienteringer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

A.
Orientering om møde med Dialogforum.

B.
Ekstraordinært møde i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 7. april 2026, kl. 15.00.

C. 
Temamøde for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 7. april 2026, kl. 15.15 - 18.00.

D.
Oversigt over sager til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 2026. 
Oversigten er vedlagt.

BilagBeslutning

Der blev givet en orientering.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Marcus Juul Grønbæk
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Handicap og Psykiatri
Brogårdsvej 2
6950 Ringkøbing