Referat: 22. maj 2026 kl. 12:00
Deltagere
- Jens Erik Damgaard
- Niels Rasmussen
- Vivi Altenburg
- Linda Nielsen
- Marcus Juul Grønbæk
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetlægning 2027 - 2030 på Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets område
- Budgetopfølgning ultimo april 2026
- Forslag til nedsættelse af serviceniveau
- Opfølgning på temamøde om Handicap og Psykiatris økonomi og faktarapport om tilbud i Handicap og Psykiatri
- Socialtilsyn Midt tilsyn 2025 i Handicap og Psykiatri
- Introduktion til udvalgsarbejdet
- Intern dialog om nærsundhedsplan
- Gensidige orienteringer
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen blev godkendt.
Kopier link til punktet - Print
2 : Budgetlægning 2027 - 2030 på Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets område
Sagsnr: 25-027589
SagsfremstillingDenne sag omhandler den anden drøftelse og 1. behandling af budgettet for 2027 – 2030 for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets område.
På mødet den 23. april 2026 tog Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den første drøftelse af budgettet for 2027 – 2030 og afgav signaler til det videre arbejde. På den baggrund har administrationen udarbejdet budgetforslag for 2027 – 2030 for fagområdet Handicap og Psykiatri, som indeholder forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer, anlægsønsker samt finansieringsforslag. Oversigten over fagområdets budgetforslag fremgår af vedhæftede bilag.
Tabellen nedenfor viser i overbliksform de økonomiske forudsætninger for de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):
Budget 2027-2030 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
Nye tiltag/aktivitetsforslag | 23.668 | 26.190 | 26.190 | 26.190 |
Finansieringsforslag | -1.371 | -1.371 | -1.371 | -1.371 |
Anlægsforslag | 1.026 | 1.535 | 1.452 | 1.123 |
Budgetforslag i alt | 23.323 | 26.354 | 26.271 | 25.942 |
Det fremgår af budgetproceduren, at fagudvalgene i løbet af foråret bør drøfte samtlige af udvalgets anlægsforslag, og ikke alene nye forslag. Udvalget kan i den forbindelse fremsætte ønsker om omprioritering af allerede budgetlagte anlægsprojekter samt, efter behov, foreslå nye anlægsprojekter. Det henstilles samtidig, at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt.
Efter Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets anden drøftelse og 1. behandling af budgettet for 2027 – 2030 vil budgetarbejdets videre proces udfolde sig som følgende:
- 22. maj 2026 – Budgetforslagene gennemgås i Social-, Psykiatri-, og Handicapudvalget
- 22. maj 2026 – FagMED, Frivilligrådet og Handicaprådet har mulighed for at afgive høringssvar inden Social-, Psykiatri- og Handicapudvalgets 2. behandling
- 3. juni 2026 – Svarfrist for høring i FagMED samt Frivilligrådet og Handicaprådet.
- 18. juni 2026 – Udvalgets 2. behandling
- 22. juni 2026 – Udvalgets budgetforslag fremsendes til budgetkonferencen
Budgetlægningsprocedure for perioden 2027 – 2030.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at det af budgetproceduren fremgår:
- at ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag
- Dog har Økonomi- og Koordinationsudvalget den 23. marts 2026 besluttet, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget må fremsende Myndigheds budgetskema med rammeudvidelse uden kompenserende besparelser.
- at driftsforslagene skal prioriteres ud fra beskrivelsen i budgetproceduren
Der gøres opmærksom på, at der ikke er foreslået et modsvarende kompenserende finansieringsforslag til Projekt Glad.
Endvidere bør opmærksomheden henledes på, at Økonomi- og Koordinationsudvalget opfordrer fagudvalgene til at udvise tilbageholdenhed med ønsker om nye anlægsprojekter.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget:
- drøfter signalerne fra dialogmøderne
- drøfter budgetforslagene og afgiver signaler til det videre arbejde inden den endelige behandling af forslagene på udvalgsmødet den 18. juni 2026
- sender budgetskemaer til høring i FagMED, Frivilligrådet og Handicaprådet
- Handicap og Psykiatri, samlet oversigt 2027 - 2030 HP
- 1. Myndighedsramme
- 2. Kompetence- og rekrutteringsforløb
- 3. Kompetenceudvikling af bostøttemedarbejdere
- 4. Projekt Glad
- 5. Ressourcer til Myndighed
- 6. Tilpasning af øvrig tid på botilbudsområdet
- 7. Tilpasning af øvrig tid på bostøtteområdet
- 8. Biler til botilbud
- 9. Busser til botilbud
- 10. Busser til dagtilbud i Skjern
- 11. Etablering af nye parkeringsforhold Bakkehuset
- 12. Renovering af køkken i multisal Bakkehuset
Administrationens indstilling godkendes.
Pkt. 4 vedr. Projekt Glad så ønsker udvalget ikke at fremme dette projekt på nuværende tidspunkt.
Pkt. 5 videresendes til Økonomi og Koordinationsudvalget.
Kopier link til punktet - Print
3 : Budgetopfølgning ultimo april 2026
Sagsnr: 25-027596
SagsfremstillingDenne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for april 2026 for udvalgets område:
Budgetopfølgningen ultimo april viser et samlet merforbrug på 15,4 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 14,4 mio. kr. Der ses aktuelt derfor et øget forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. sammenlignet med den seneste opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
Administrationen gør opmærksom på, at resultatet for opfølgningen er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgerens indsatser, ud fra de forudsætninger, som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Resultatet kan derfor hurtigt ændre sig i takt med, at nye oplysninger tilgår, da området er karakteriseret ved, at få borgere kan have stor økonomisk betydning. Ydermere skal det bemærkes, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og det private primært er baseret på en konkret prisudvikling, idet taksterne er kendt for de fleste tilbud. Enkelte takststigninger er dog fortsat indregnet på baggrund af en forventet prisudvikling.
Nedenfor er oplistet de primære årsagsforklaringer til det øgede merforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til sidste måned:
- Øgede udgifter til de eksisterende borgeres tilbud – især som følge af ændrede støttebehov – og tilgang af nye borgere
- Afgang af eksisterende borgere
- Genberegning af refusion for særligt dyre enkeltsager
Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå en udgiftsreduktion på følgende områder i 2026:
- Nedsættelse af serviceniveau: 2,0 mio. kr.
- Brug af fællesvikarkorps: 0,1 mio. kr.
- Reduktion i brugen af regionale tilbud: 0,9 mio. kr.
Samlet forventes der et besparingspotentiale på 3,0 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiInklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo april 2026 for Social-,
Psykiatri- og Handicapudvalget således ud:
Den aktuelle forventning hos decentrale enheder er et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr.
Fagchefen vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den decentrale økonomi.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, at
- budgetopfølgningen tages til efterretning.
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendes.
Kopier link til punktet - Print
4 : Forslag til nedsættelse af serviceniveau
Sagsnr: 24-010307
SagsfremstillingI forbindelse med budgetvedtagelsen for perioden 2024-2027 blev det politisk besluttet, at der på
handicap- og psykiatriområdet skulle arbejdes med nedsættelse af serviceniveauet med henblik på at
sikre en langsigtet økonomisk balance på området.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget drøftede på seneste møder mulige forslag til
servicenedsættelser og har sendt forslagene i høring i MED og Handicaprådet.
De indkomne høringssvar er beskrevet i bilagene.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAlle forslag forudsætter fortsat individuel og konkret vurdering i henhold til serviceloven.
Det er administrationens vurdering, at justeringerne kan gennemføres inden for gældende
lovgivningsmæssige rammer, forudsat at der fortsat foretages individuel visitation.
Forslagene forventes samlet at kunne bidrage til en varig reduktion på ca. 2 mio. kr. i 2026, stigende
til ca. 3 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at forslaget om tøjvask kan være en god indsats at beslutte,
men at beløbet bør blive i bostøtterammen, da der bliver behov for finansieringen i Fremtidens
bostøtte.
Forslagene vil få betydning for både nuværende og kommende borgere, idet støtten i højere grad
målrettes og tilpasses et lavere generelt serviceniveau.
Samlet set vurderes forslagene at understøtte en langsigtet økonomisk bæredygtighed på området,
samtidig med at indsatser fortsat ydes efter individuel og konkret vurdering.
Administrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
• drøfter høringssvarene og
• anbefaler til Byrådet, hvilke forslag der skal iværksættes.
- Forslag til servicereduktioner 2026 med FagMEDs bemærkninger
- Handicaprådets høringssvar vedr. reduktion af serviceniveau
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget kan ikke anbefale de foreslåede besparelser.
Udvalget anmoder om at sagen oversendes til budgetkonferencen.
Kopier link til punktet - Print
5 : Opfølgning på temamøde om Handicap og Psykiatris økonomi og faktarapport om tilbud i Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 24-024811
SagsfremstillingSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget drøftede på temamødet den 7. april 2026 Handicap og Psykiatris økonomi og faktarapporten om tilbud i Handicap og Psykiatri, herunder anbefalinger for henholdsvis uvisiterede tilbud, bostøtte, botilbud og dagtilbud.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget drøftede på temamødet den 7. april 2026 desuden et udkast til et revideret strategisk pejlemærke for bostøtten og gav politiske signaler til dette.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget bedes på dette møde godkende det reviderede strategiske pejlemærke for bostøtten samt faktarapporten inklusiv anbefalingerne.
7 strategiske pejlemærker for Handicap og Psykiatri
Byrådet vedtog i 2021 en ny politisk strategi for Handicap og Psykiatri med 7 strategiske
pejlemærker:
- ”Vi vil understøtte flere borgere i at mestre eget liv.”
- ”Vi vil styrke de tidlige forebyggende indsatser, så færre borgere får behov for visiterede tilbud.”
- ”Vi vil i rette tid støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – som udgangspunkt i borgerens eget hjem.”
- ”Vi vil styrke samarbejdet på tværs af kommunens egne fagområder, regionen, almen praksis samt foreninger og frivillige.”
- ”Vi vil som udgangspunkt anvende tilbud, som er tidsbegrænsede med mål om progression.”
- ”Vi vil have rette borger i rette tilbud til rette pris – uanset tilbuddets beliggenhed.”
- "Vi tilrettelægger støtten individuelt og udfører støtten i samarbejde med borgeren, hvor det er muligt i forhold til borgerens funktionsniveau.”
Det strategiske pejlemærke nr. 3 forslås ændret til følgende:
”Vi vil i rette tid støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – for at borgerne som udgangspunkt kan bo i eget hjem”
Anbefalinger i faktarapporten om tilbud i Handicap og Psykiatri
Faktarapporten om tilbud i Handicap og Psykiatri ligger i forlængelse af de 7 strategiske pejlemærker.
Anbefalinger vedrørende uvisiterede tilbud:
1. Vendepunktet er en del af og bidrager til at styrke samarbejdet om ungeindsatsen i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern.
2. Vendepunktet videreudvikler og styrker – i fællesskab med Ungecenter Ringkøbing-Skjern og frivillighedskoordinatoren i Viden & Strategi – samarbejdet med frivillige, herunder de frivillige caféværesteder.
3. Handicap og Psykiatri arbejder med at udvikle uvisiterede afklaringsforløb. Dette skal gøre det muligt at sætte en uvisiteret indsats hurtigere i gang, inden det afklares, om der er behov for en visiteret indsats.
Anbefalinger vedrørende bostøtten:
4. Handicap og Psykiatri udarbejder en strategi for bostøtten for visitation og udfører med udgangspunkt i den politiske strategi.
5. Handicap og Psykiatri udvikler bostøtten således, at bostøtten imødekommer borgernes behov, understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i eget hjem, og at færre borgere dermed bliver bevilget midlertidige botilbud.
Anbefalinger vedrørende midlertidige botilbud:
6. Handicap og Psykiatri opretter ikke flere boliger til midlertidige botilbud. Handicap og Psykiatri støtter som udgangspunkt borgeren i eget hjem. Myndighed køber alternativt pladser til midlertidige botilbud hos andre kommuner samt i regionale og private tilbud.
Anbefalinger vedrørende længerevarende botilbud:
7. Handicap og Psykiatri har fortsat fokus på at reducere i antallet af boliger til længerevarende botilbud til borgere med lettere udviklingshæmning.
8. Handicap og Psykiatri undersøger muligheden for at omlægge nogle af fagområdets boliger til andre målgrupper, hvor der forventes at være en stor efterspørgsel efter boliger lokalt og fra andre kommuner.
9. Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg samarbejder om, at ældre borgere på handicap- og psykiatriområdet får det bedst mulige individuelle tilbud.
Anbefalinger vedrørende dagtilbud:
10. Handicap og Psykiatri styrker det tværgående samarbejde med Beskæftigelse om borgere, som skal i beskæftigelse.
11. Handicap og Psykiatri tilpasser antallet af dagtilbudspladser i takt med, at flere borgere med funktionsnedsættelser kommer i beskæftigelse i en virksomhed.
Opfølgning på anbefalingerne i faktarapporten om tilbud i Handicap og Psykiatri
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget orienteres på mødet i juni 2026 om status på arbejdet med strategien for fremtidens bostøtte samt om status på det tværgående samarbejde med Beskæftigelse om borgere med funktionsnedsættelse, som skal i beskæftigelse.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget drøfter udmøntning af anbefalingerne vedrørende længerevarende botilbud på temamødet den 9. september 2026.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingDet strategiske pejlemærke for bostøtten tilpasses således, at bostøtten understøtter, at borgeren kan bo i eget hjem, men at bostøtten fremadrettet som udgangspunkt leveres som åben bostøtte, virtuelt eller som gruppestøtte fremfor bostøtte i borgerens eget hjem. Tilpasningen af det strategiske pejlemærke for bostøtten understøtter en kulturforandring i Handicap og Psykiatri i forhold til, hvordan bostøtten leveres.
Anbefalingerne i faktarapporten om tilbud i Handicap og Psykiatri understøtter det videre arbejde med de 7 strategiske pejlemærker i Handicap og Psykiatri.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender:
- det reviderede strategiske pejlemærke for bostøtten og
- faktarapporten inklusiv anbefalingerne vedrørende tilbud i Handicap og Psykiatri.
Administrationens indstilling godkendes.
Udvalget drøfter dog den politiske retning for 2027-2030 i efteråret.
Kopier link til punktet - Print
6 : Socialtilsyn Midt tilsyn 2025 i Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 25-011997
SagsfremstillingSocialtilsyn Midt har ansvaret for at føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne.
Retningslinjer for tilsyn er beskrevet i lov om socialtilsyn. Der er pr. 1. januar 2026 ændret i loven om socialtilsyn, hvor tilsyn fremover laver risikobaserede tilsyn.
Denne sag handler om de tilsyn, som Socialtilsyn Midt har foretaget i 2025 efter den tidligere lovgivning. I 2025 har Socialtilsyn Midt været på tilsynsbesøg på alle botilbud i Handicap og Psykiatri og har udarbejdet en individuel rapport på baggrund af tilsynet.
I den tidligere lovgivning skulle Socialtilsynet aflægge tilsynsbesøg minimum 1 gang om året. Nogle af tilsynsbesøgene skulle være uanmeldte. Socialtilsynet har mulighed for at træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.
Fagområdet Handicap og Psykiatri har det overordnede ansvar for at sikre en god kvalitet på de enkelte tilbud. En gang om året fremlægges tilsynets vurderinger for Social-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget følger udviklingen af kvaliteten på området.
Socialtilsyn Midt har, efter tilsyn med Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud vurderet, at tilbuddene
efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
Tilsynet tager i dets tilsynsbesøg og afrapportering udgangspunkt i kvalitetsmodellen. Der anvendes
en 5 trins skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav
grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt.
Indikatorer og kriterier, der anvendes er: Uddannelse og Beskæftigelse, Selvstændighed og
relationer, Målgruppe/Metoder/Resultater, Sundhed og Trivsel, Organisation og Ledelse,
Kompetencer, Fysiske rammer. Nedenstående tabel afspejler Socialtilsynets gennemsnitlige vurdering
af kvaliteten i centrene fordelt på de syv temaer. Vurderingen fra 2024 er angivet i parentes.
Socialtilsyn Midt har i år 2025 ført tilsyn med Brohuset, Bakkehuset, Center for Socialpsykiatri,
ADHD og Autisme, Skelbæk Centret og Holmehusene.
Center for Socialpsykiatri, AHDH og Autisme er: Rosengården og Fredensgade samt dagtilbud
indenfor denne målgruppe.
Skelbæk Centret er: Satellitten og Holmelunden.
Brohuset | Center Socialpsyk | Bakkehuset | Skelbæk- centeret | Holme- husene | |
Uddannelse og beskæftigelse | 4 (3) | 3 (3,5) | 4 (4) | 4 (4) | 4 (1,5) |
Selvstændighed og relationer | 4,7 (4,3) | 4,7 (4,7) | 5 (5) | 4,7 (4,7) | 5 (4) |
Målgruppe, metoder og resultater | 4,5 (5) | 4 (4,3) | 4,8 (4,8) | 3,8 (4) | 4,8 (3,5) |
| Sundhed og trivsel | 4,9(4,9) | 4,3 (4,5) | 4,1 (3,7) | 3 (4,1) | 4,8 (4,4) |
Organisation og ledelse | 4,4 (4,8) | 4,9 (4,7) | 4,5 (3,8) | 4,4 (3,4) | 4,4 (3) |
| Kompetencer | 5 (4,5) | 5 (5) | 4,5 (4,5) | 3 (4,5) | 4 (3,5) |
| Fysiske rammer | 5 (5) | 4 (3,3) | 4,3 (4,3) | 4,7 (5) | 4,3 (4,3) |
Området har tidligere år haft særligt fokus på de områder, hvor tilbuddene scorer under 4. Det er ændret til, at der er mere fokus på kommentarer fra tilsynet end de enkelte score. Det vurderes i forlængelse heraf, at tilbuddene skal have en særlig opmærksomhed på at mindske personalegennemstrømning og delmål omkring uddannelse og beskæftigelse.
Der er igangsat handlinger, hvor tilbuddene har fået kommentarer med særlige opmærksomheder fra tilsynet.Handicaprådet har afgivet høringssvar. Handicaprådets høringssvar vedlægges. Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar 2022 om socialtilsyn.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Tilsynsrapport Bakkehuset
- Tilsynsrapport Skelbækcentret
- Tilsynsrapport Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme
- Tilsynsrapport Holmehusene
- Tilsynsrapport Brohuset
- Handicaprådets høringssvar vedr. Socialtilsyn Midt - 2025
Sagen blev taget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
7 : Introduktion til udvalgsarbejdet
Sagsnr: 25-028082
SagsfremstillingSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget fik en introduktion til udvalgets område på mødet den 22. januar 2026.
På mødet i januar 2026 godkendte udvalget desuden oplægget til introduktionsforløb for de resterende udvalgsmøder i første halvår 2026.
Program for introduktion til udvalgsarbejdet den 22. maj 2026:
Velfærdsteknologi og digital transformation - orientering om status i Handicap og Psykiatri v. digitaliseringskonsulent Mette Viftrup.
Mette Viftrup deltager i mødet kl. 14.00.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager introduktionen til udvalgets område til efterretning.
BilagBeslutningIntroduktionen blev taget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
8 : Intern dialog om nærsundhedsplan
Sagsnr: 26-000188
SagsfremstillingSundhedsråd Vestjylland har igangsat arbejdet med udarbejdelse af den første Nærsundhedsplan, som skal danne grundlag for den lokale omsætning af visionerne om et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen. I forsommeren 2026 lægges op til interne dialoger i kommunerne, hospital og det almen medicinske tilbud. Formålet med drøftelse er, at Social-, Psykiatri og Handicapudvalget får indblik i opgaven og kan give input til det kommende arbejde i efteråret, hvor der desuden er planlagt en større inddragelsesproces med udvikling af nærsundhedsplanen.
Intentionen med sundhedsreformen er at skabe et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Visionen er ikke ny, men ambitionsniveauet er skruet markant op. En af de centrale greb i reformen er den nye forvaltningsstruktur med 17 sundhedsråd. Hvert sundhedsråd skal i deres geografiske område arbejde med den lokale omsætning af visionerne.
Nærsundhedsplanen, hvor den første skal være færdig 1. april 2027, er den overordnede plan herfor.
Formålet med, at hvert sundhedsråd laver deres egen Nærsundhedsplan, er netop muligheden for lokal tilrettelæggelse af sundhedsområdet, herunder indsatser og tiltag, der tager udgangspunkt i lokalpolitiske visioner, lokale forhold, geografi, demografi m.v. Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den nationale sundhedsplan og være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan.
Nærsundhedsplanen dækker alle borgere - fra vugge til grav - i Vestjylland. Desuden skal planen understøtte det samlede sundhedsområde og dermed på tværs af de centrale aktører, herunder region, kommuner, det almen medicinske tilbud samt sammenspillet til civilsamfundet.
Den skal nærmere indeholde:
- Lokal planlægning og udvikling af regionale sundhedsindsatser indenfor både somatik og psykiatri, herunder fx, hvordan sygehusene skal drive og understøtte behandling tæt på borgerne
- Indsatser, der vender sygehusene udad fx hvordan sygehusene tager ansvar før og efter sygehusophold, stiller kompetencer til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen og omlægger til nære tilbud
- Sammenhængende indsatser for borgerne – mulighed for at sætte ramme for tættere samarbejder på tværs af aktørerne
- Lokal planlægning og udvikling af det almenmedicinske tilbud
- Understøttelse af kommunale sundhedsindsatser
- Understøttelse af samspillet med kommunale indsatser for mennesker med psykiske lidelser
Nærsundhedsplanen bliver også en del af et samlet grundlag for omstilling af sundhedsvæsenet med en overordnet national sundhedsplan og regional sundhedsplan i Region Midtjylland.
Nærsundhedsplanen skal være guidende for forvaltning og prioritering af den økonomi, som sundhedsrådet har til rådighed. Dette gælder bl.a. de 2,4 mia. til udbygning af regionale nære tilbud og 2 mia. til udbygning af kommunale nære tilbud.
Hvordan udarbejdes planen i Vestjylland
Sundhedsråd Vestjylland (dækkende Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner) har taget hul på arbejdet med udarbejdelse af nærsundhedsplanen. Sundhedsrådet ønsker at planen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem kommuner, almen praksis og regionen og via inddragelse af borgere, civilsamfundsaktører og centrale interessenter på området. Dette for at imødekomme det brede perspektiv, som planen skal dække. Der er lavet en overordnet plan for processen. Denne indebærer interne dialoger i kommuner, i det almen medicinske tilbud og i hospitalsregi frem mod sommerferien. Det er fokusset i denne sagsfremstilling. I efteråret planlægges med en inddragende proces, hvor borgere, civilsamfundsaktører mv. inviteres ind i arbejdet. Herudover bliver der i efteråret også tværsektorielle dialoger mellem kommuner, hospital og det almen medicinske tilbud.
De Interne dialoger
Formålet med nærværende drøftelse er, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget får indsigt og kendskab til nærsundhedsplanen. Samtidigt, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget drøfter input til den forestående udarbejdelse af planen. Denne drøftelse skal give input til sundhedsrådets videre udformning af planen samt input til processen i efteråret (fx indhold til borgermøder i efteråret). Input indsamles og videreformidles til strategisk direktørforum (tværsektorielt understøttende organ i Vestjylland) samt sundhedsråd Vestjylland.
Overvejelser til drøftelsen er:
- Hvilke potentialer og udfordringer vil I pege på nærsundhedsplanen skal adressere?
- Hvad er de tre vigtigste budskaber til den videre proces med udarbejdelse af planen?
I bilaget uddybes nærmere omkring Nærsundhedsplanens indhold og rammer, procesplan for udarbejdelse og nærmere omkring sundhedsrådenes økonomi. Desuden vedlægges foreløbigt udkast til disposition for nærsundhedsplan.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministration indstiller:
- At Ældre- og Sundhedsudvalget, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget og Børne- og Familieudvalget drøfter input til videre udarbejdelse af Nærsundhedsplanen med henblik på videreformidling og anvendelse til det videre arbejde med udarbejdelsen.
Der blev givet signaler til udarbejdelsen af nærhedssundhedsplanerne.
Kopier link til punktet - Print
9 : Gensidige orienteringer
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Oversigt over sager til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 2026.
Oversigten er vedlagt.
Der blev givet en gensidig orientering.
6950 Ringkøbing