Dagsorden: 13. maj 2026 kl. 10:30

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing, lok. 1.8. Dækket.øbing
Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Deltagere

  • Irene Lund Pedersen
  • Peder Bach Thøgersen
  • Thomas Hestbæk
  • Martin Arvad
  • Morten Lund Hansen
  • Michael Beck-Hansen
  • Jens Bernhard Knudsen
  • John Thomsen
  • Jonna Gudmundsen
  • Leif Nørgaard
  • Kasper Pauli Pedersen
  • Jacob Spangsberg
  • Maria Kjærgaard
  • Majbritt Rasmussen
  • Jørgen Mikkelsen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Status for omlægningsarbejdet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte arbejdet med implementering af omlægningsplanen.

Fordeling af projekter:

Sekretariatet gennemgår fremdrift og fordeling af omlægningsprojekterne imellem hhv. kommuner og Naturstyrelsen.

Opnormering på flere fronter:

Sekretariatet beretter om opnormering på landsplan hos kommuner, Naturstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og udtagningskonsulenter. 

Ministeriet for Grøn Trepart har fremlagt følgende tal:

  • Naturstyrelsen: Fra 27 projektmedarbejdere i 2024 til 124 i 2026.
  • Kommunerne: 117 nye medarbejdere i 2025 og 42% forventer at ansætte flere i 2026.
  • Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: 70 jordfordelingsmedarbejdere i 2025. Mål om 150 ultimo 2026.
  • Udtagningskonsulenter fra 36,5 mio. i 2025 til 51,3 mio. i 2027

Genpublicering af omlægningsplan 4. maj 2026.

Sekretariatet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord har sammen med sekretariatet for Den Lokale Trepart for Nissum Fjord genpubliceret omlægningsplanen 4. maj i overensstemmelse med vejledningen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

De genpublicerede omlægningsplaner danner grundlag for opgørelsen af arealomlægningsindsatsen medio 2026 og den medfølgende opgørelse af kvælstofreguleringen for 2027.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sammen med landbrugets organisationer varetaget kommunikationen om processen frem mod genpubliceringen.

Opgørelse af fremdrift:

Sekretariatet orienterer om den aktuelle status på MARS, og den forventede effekt på kvælstofreguleringen i oplandet.

Status på arealomlægningen medio 2026 består af følgende elementer:

  • Anlagte omlægningsprojekter
  • §3 natur i skitseprojekter og øvrige projekter
  • Arealer, hvor der er søgt tilskud om permanent ekstensivering, i skitseprojekter og øvrige projekter
  • Arealer, hvor lodsejere har udfyldt en hensigtserklæring, og der desuden er vinterafgrøder/GLM 10/midlertidig ekstensivering i skitseprojekter eller øvrige projekter.

Alle de medtalte effekter af ikke-realiserede projekter vil bortfalde fra. 1.1.2029 såfremt, der ikke inden da er givet tilsagn til etablering af projektet jf. trappemodellen, som beskrevet på hjemmesiden hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Kvælstofregulering 2026

Sekretariatet afventer den samlede opgørelse af ovenstående effekter fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det er derfor endnu uvist, om opgørelsen vil medvirke et reduceret kvælstofreguleringstryk i oplandet til Ringkøbing Fjord for året 2027.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte arbejdet med implementering af omlægningsplanen.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Ny rapport om kvælstofvådområder

Sagsnr: 26-010089

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage stilling til, om sekretariatet skal rette henvendelse til Taskforce for Arealudtag og Ministeriet for Grøn Trepart om rapporterne ”Kvælstofretention i overfladevand”, Aarhus Universitet, august, 2025 og ”Kvælstofbelastningens betydning for effektiviteten af vådområder”, Aarhus Universitet, 21. januar 2026.

Rapporterne er fremkommet på bestilling fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Aarhus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi.

I hovedtræk beskriver rapporten, at kvælstofvådområder i Vestdanmark (herunder oplandet til Ringkøbing Fjord) fjerner en mindre andel af det tilførte kvælstof end kvælstofvådområder i Østdanmark. 

Rapporten nævner flere steder, at datagrundlaget for denne konklusion består af ganske få målinger. 

Konklusionerne præsenteres af sekretariatet.

Sekretariatet indstiller til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord:

At der rettes henvendelse til Taskforce for Arealudtag og Ministeriet for Grøn Trepart for at anbefale, at såfremt rapporten skal benyttes til at opdatere beregningen af effekten af kvælstofvådområder, så bør der laves lokale målinger, der kan kvalificere rapportens konklusioner. 

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage stilling til, om sekretariatet skal rette henvendelse til Taskforce for Arealudtag og Ministeriet for Grøn Trepart om rapporterne ”Kvælstofretention i overfladevand”, Aarhus Universitet, august, 2025 og ”Kvælstofbelastningens betydning for effektiviteten af vådområder”, Aarhus Universitet, 21. januar 2026.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Behandling af barrierer i omlægningsarbejdet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres om status på indmeldte barrierer og bedes drøfte yderligere barrierer.  

Okkerbassiner:

Der er indmeldt barrierer om okkerbassiner. Sekretariatet afventer svar på indmeldelsen.

Kvælstofregulering:

Der er i Taskforce for Arealudtag påtalt bekymring om den generelle udfordring med at skabe incitament til arealomlægning med kvælstofreguleringen.

Svaret på denne påtale er, at tiden vil vise, hvorvidt kvælstofreguleringen tilskynder til arealomlægning.

Ammoniakudvalget

Udvalgets arbejde er afsluttet. Resultaterne af udvalgets arbejde kan ikke fremlægges før de er politisk behandlet af en kommende regering.

Indmeldelse af yderligere barrierer:

Under punktet er der mulighed for at drøfte yderligere barrierer.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres om status på indmeldte barrierer og bedes drøfte yderligere barrierer.  

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Natur i omlægningsplanerne

Sagsnr: 26-002311

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres om kortlægningen af potentialet for Signaturprojekt Skjern Å- Karstoft Å. 

Før der er en ny regering kan kommunerne og sekretariatet ikke deltage i Naturstyrelsens kortlægning af potentialet for et Signaturprojekt i oplandet.

Der er derfor intet nyt om Signaturprojektet.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres om kortlægningen af potentialet for Signaturprojekt Skjern Å- Karstoft Å. 

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Eventuelt

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Sekretariatet orienterer om ekskursionen til Naturalliancen Thy d. 25. juni 2026. Ekskursionen er for medarbejdere i Naturstyrelsen, kommunerne, sekretariaterne for treparterne, udtagningskonsulenter, eller dem, der er engageret i en civilsamfundsgruppe, der arbejder med treparten.

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing