Det juridiske grundlag for det politiske arbejde

Styrelsesloven, styrelsesvedtægten og forretningsordenen udgør tilsammen rammen for Byrådets, udvalgenes og borgmesterens arbejde. Her findes reglerne for dine rettigheder og pligter som byrådsmedlem samt for, hvordan beslutninger træffes.

Styrelsesloven gælder for alle kommuner. Den fastlægger rammerne for byråd, økonomiudvalg og stående udvalg samt regler for økonomisk forvaltning og kommunalt tilsyn.

Alle kommuner skal have et byråd som øverste myndighed og et økonomiudvalg, der har ansvar for penge, planer og personale. Byrådet kan derudover nedsætte stående udvalg, som varetager de kommunale opgaver inden for deres områder. Sammensætning og ansvarsområder fastsættes i styrelsesvedtægten, som varierer fra kommune til kommune.

Byrådet kan også nedsætte særlige udvalg efter styrelseslovens §17, stk. 4, hvor der kan deltage personer uden for byrådet.

Styrelsesvedtægten beskriver, hvordan det politiske arbejde er organiseret – herunder opgaver, vederlag og fordeling af ansvar mellem Økonomiudvalget og de stående udvalg.

Forretningsordenen fastlægger de praktiske regler for Byrådets arbejde: mødeafvikling, dagsordener, afstemninger og referater. Hvert stående udvalg vedtager sin egen forretningsorden.

Byrådsmedlemmer har tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger. Du må f.eks. ikke bruge oplysninger fra dit politiske arbejde i Byrådet til personlig fordel - som at købe jord, du ved kommunen planlægger at opkøbe.

Reglerne findes i forvaltningsloven og straffeloven. Det er strafbart at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger uden tilladelse.

Hvornår er en oplysning fortrolig?

Det afhænger af oplysningens karakter og en konkret vurdering. Her er nogle eksempler:

• Personlige forhold: Oplysninger om en borgers helbred, økonomi eller sociale forhold.
• Straffesager: Oplysninger, som kan skade en efterforskning.
• Ansatte: Oplysninger om sygdom, misbrug eller interne personaleforhold.
• Jobansøgere: Det er fortroligt, hvem der har søgt en stilling.
• Virksomheder: Forretningshemmeligheder som produktion, økonomi eller kontrakter.
• Forhandlinger: Køb, salg og retssager, hvor fortrolighed beskytter kommunens position.
• Planlægning: Sager, hvor viden om kommunens planer kan udnyttes økonomisk.

Udvalgsmøder foregår for lukkede døre, så sager kan drøftes fortroligt. Du må gerne fortælle, hvad du selv har sagt eller stemt på et udvalgsmøde. Du må fortælle, hvilke sager der blev behandlet - medmindre oplysningerne i sig selv er fortrolige eller er fra et lukket punkt. Du må ikke gengive andre udvalgsmedlemmers udsagn eller argumenter.

Byrådsmøder er som udgangspunkt offentlige. De fleste byrådsmøder indeholder dog også en lukket del, hvor Byrådet dels kan behandle lukkede punkter, og dels kan drøfte sager og emner i fortrolighed.

Dokumenter med fortrolige oplysninger skal makuleres - det er ikke nok at smide dem ud. Administrationen kan hjælpe med korrekt bortskaffelse.

Som byrådsmedlem handler du på kommunens vegne, og du må ikke lade personlige eller økonomiske interesser påvirke beslutningerne. Reglerne om inhabilitet skal både beskytte den enkelte politiker mod mistanke om magtmisbrug og sikre borgernes tillid til det politiske system.

Der skelnes mellem generel og speciel inhabilitet.

Generel inhabilitet

Generel inhabilitet betyder, at man som byrådsmedlem ikke kan varetage en bestemt post, fordi ens stilling eller tilknytning kan føre til gentagne interessekonflikter. Dette vurderes ved Byrådets konstituering og ved udpegning til tillidsposter.

Her er nogle eksempler på generel inhabilitet:

En kommunaldirektør kan ikke sidde i Byrådet i den kommune, hvor vedkommende er ansat.

En borgmester må ikke være ansat i kommunen eller samtidig være formand for et regionsråd.

Et byrådsmedlem kan ikke sidde i et udvalg, hvor vedkommende (eller ægtefællen) er chef på området. F.eks. kan en skoleleder ikke være medlem af Børne- og Familieudvalget.

Et byrådsmedlem kan ikke være medlem af Økonomiudvalget, hvis vedkommende (eller ægtefællen) er ansat i økonomi- eller personaleafdelingen.

Speciel inhabilitet

Speciel inhabilitet betyder, at man ikke må deltage i behandlingen af en konkret sag, hvor man har en særlig interesse. Du har pligt til at oplyse Byrådet eller udvalget, hvis du kan være inhabil i en sag. Det er ikke i sig selv et problem at være inhabil – men det er et problem, hvis man undlader at sige det. Byrådet eller udvalget afgør, om der er tale om inhabilitet.

Her er nogle eksempler på speciel inhabilitet:

En sag handler om et konkret byrådsmedlem – f.eks. en ansøgning eller tilladelse.

Et byrådsmedlem eller vedkommendes familie har økonomiske eller personlige interesser i sagen.

Et byrådsmedlem har en ledende stilling i en virksomhed, der er part i sagen.

Et byrådsmedlem har tidligere repræsenteret en part i sagen.

Et byrådsmedlem sidder i bestyrelsen for en virksomhed eller institution, som sagen vedrører – medmindre byrådsmedlemmet er udpeget dertil af Byrådet.

Et byrådsmedlem er ikke inhabil alene fordi:

Man er kommunalt ansat i et område, sagen vedrører

Man er medlem af en forening eller organisation, medmindre sagen handler om netop den forening

Man stemmer på sig selv ved valg til poster i Byrådet

Er man inhabil, skal man forlade lokalet, mens sagen behandles, og man må ikke overvære drøftelsen fra tilhørerpladserne.

Hvis du er i tvivl om eventuel inhabilitet, er du altid velkommen til at kontakte kommunens jurister i Politisk Administrativt Sekretariat – gerne så hurtigt som muligt, så juristerne har mulighed for at afgive en grundig vurdering.

Team Jura i Politisk Administrativt Sekretariat kan kontaktes via: jura@rksk.dk