Folketingsvalg
Der afvikles Folketingsvalg den 1. november 2022.
Sådan stemte borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved sidste folketingsvalg
Resultatet af Folketingsvalget 2019 er opgjort på både listestemmer og personlige stemmer for Ringkøbing Kredsen, der udgør Ringkøbing-Skjern Kommune.
Du kan se her, hvordan stemmerne er fordelt.
Se også det samlede valgresultat på landsplan
Hold dig ajour
Følg med her på siden, vi opdaterer løbende med informationer og sidste nyt.
Se her hvem du kan stemme på til Folketingsvalget 1. november 2022
Afstemningssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune
Afstemning på et andet valgsted på grund af handicap eller nedsat førlighed
Brevstemmeafgivning til Folketingsvalget
Brevstemmeafgivning i eget hjem
Ekstraordinær åbent for brevstemmeafgivning
Valgkort
Hvis du ønsker at stemme, skal du på valgdagen tage dit valgkort og gå ned til det valgsted, der er angivet på valgkortet, og afgive din stemme.
Valgstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at afstemningsstederne på visse småøer først åbner kl. 9.
I stemmelokalet har kommunalbestyrelsen valgt forskellige personer til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
I hver opstillingskreds vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse, som bl.a. skal sørge for stemmesedler og opslag på valgstedet. Valgbestyrelsen står også for den endelige optælling af stemmerne.
På hvert valgsted vil der også være mellem 5 og 9 valgstyrere, der er valgt af kommunalbestyrelsen. De skal sikre, at afstemningen går rigtigt for sig. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.
Derudover er der en række tilforordnede vælgere, som kan udføre diverse opgaver i forbindelse med valget. Disse vælges også af kommunalbestyrelsen.
For at få udleveret din stemmeseddel på valgstedet skal du aflevere det valgkort, du har modtaget med posten, til valglisteføreren og oplyse din fødselsdato. Har du mistet dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt identifikation - fx sundhedskort, kørekort eller pas. Det er altså ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Når du har fået udleveret din stemmeseddel på valgstedet, bliver du vist hen til et stemmerum, hvor du kan afgive din stemme uden at andre kan se, hvad du stemmer.
Folketingsvalg
På stemmesedlen til folketingsvalg skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for et parti (partistemme) eller ud for en person (personlig stemme). Du må kun sætte ét kryds, ellers kan din stemmeseddel være ugyldig.
Du kan selv bestemme, om du vil stemme på et parti eller afgive en personlig stemme på en af de kandidater, der stiller op for et parti, eller på en kandidat, der stiller op uden for partierne. Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Folkeafstemninger
På stemmesedlen til folkeafstemninger skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for ”Ja” (hvis du stemmer for lovforslaget) eller ud for ”Nej” (hvis du stemmer imod lovforslaget). Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel.
Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af resultatet af folkeafstemningen, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds, kan 2 tilforordnede vælgere eller valgstyrere hjælpe dig på valgstedet.
I stedet for den ene tilforordnede vælger eller valgstyrer kan du vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, fx din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en myndighedsperson (tilforordnet vælger eller valgstyrer) og en person, du selv har valgt.
Hjælpen kan også i visse tilfælde ydes alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson. Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for myndighedspersonen tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Derudover er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse stemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, f.eks. ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved et folketingsvalg.
Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, eksempelvis på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du bede om at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet. Også dette vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.
Når du stemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.
Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på valgstederne. Det drejer sig om:
- en sort pen med en tykkere stregtykkelse, der gør afkrydsningen af stemmesedlen mere tydelig
- en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen og være en hjælp for vælgere med nedsat syn
- en ikke-håndholdt LED-lampe, hvor vælgeren kan regulere lysstyrke og lysfarve.
Derudover skal der på mindst ét valgsted i hver kommune være følgende hjælpemidler:
- et hæve-/sænkebord, der kan være en hjælp for vælgere, der er kørestolsbrugere
- et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV, hvor vælgeren kan regulere skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke.
Ved folkeafstemninger skal der også stilles en overlægsplade til rådighed. På overlægspladen skal ”Ja” og ”Nej” anføres med punktskrift, og ud for ”Ja” og ”Nej” skal der være udstansede huller til brug for afkrydsning af stemmesedlen. Overlægspladen er en hjælp for blinde og svagsynede.
Du skal som udgangspunkt stemme på det afstemningssted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen.
Ved folketingsvalg kan du tidligst søge om at skifte valgsted, når valget er udskrevet.
Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg eller en folkeafstemning, hvis man fx ikke mener, at afstemningen er foregået korrekt. Klagen skal sendes til indenrigs- og boligministeren, men bliver afgjort af Folketinget.
Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest 1 uge efter valgdagen.
Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på valglisten, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.
For at have valgret og dermed ret til at stemme, skal du opfylde disse betingelser:
- du skal være fyldt 18 år
- du skal have dansk statsborgerskab
- du skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
- du må ikke være umyndig.
Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.
Umyndige personer har ikke valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger. Du er umyndig, hvis du er under 18 år eller er frataget den retlige handleevne. Du kan godt stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger, hvis du delvist er frataget den retlige handleevne.
Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De fleste borgere, der opfylder betingelserne for valgret, optages automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark for at blive optaget på valglisten. Visse udlandsdanskere kan optages på valglisten efter ansøgning.
Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.
Valglisten indeholder oplysninger om vælgerens navne, adresser og fødselsdato.
Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med et folketingsvalg eller en folkeafstemning. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, eller personer, der bor i udlandet, men er optaget på valglisten efter de særlige regler herfor.
For at kunne stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger skal du have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Der er dog visse persongrupper, der bor midlertidigt i udlandet og har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at de alligevel anses for at have fast bopæl i riget og kan optages på valglisten. Det drejer sig om følgende:
- personer, som er udsendt for en dansk offentlig myndighed, herværende privat virksomhed eller forening
- personer, der er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af
- personer, som er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation
- personer, som studerer i udlandet
- personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager
- de pågældendes ægtefælle eller samlever.
Derudover anses du for at have fast bopæl i Danmark, hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark og er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet.
Personer, der opholder sig i udlandet og har i sinde at vende tilbage til Danmark inden for to år efter udrejsen, anses også for at have fast bopæl i Danmark.
Udlandsdanskere, der hører til en af ovenstående grupper, skal søge om at komme på valglisten for at kunne stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger i Danmark. Ansøgningen skal sendes til den danske kommune, de sidst har boet i.
Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnets sekretariat, som er Indenrigs- og Boligministeriet. Valgnævnet vil herefter afgøre din sag.
Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget.
At være valgbar betyder, at man kan stille op til og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, dvs. hvis:
- man er fyldt 18 år
- man har dansk statsborgerskab
- man har fast bopæl i Danmark
- man ikke er umyndig.
Man kan stille op til folketingsvalg enten som kandidat for et parti eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Hvis du stiller op for et parti, skal du godkendes af partiet. Hvis du stiller op som løsgænger, skal du anbefales af minimum 150 vælgere (stillere) i opstillingskredsen.
Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Folketinget.
Det er Folketinget, der efter valget tager stilling til værdighedskravet.
Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde 4 år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de 4 år kan udskrive valget - dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.
Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.
Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.
Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert femte år.
Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.
Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.
De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.
Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.
I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.
Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.
Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.
Klagen skal sendes til Indenrigs- og Boligministeriet, men bliver afgjort af Folketinget.
Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest 1 uge efter valgdagen.
Hvis du vil klage over folketingsvalget, der afholdes tirsdag den 1. november 2022, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest tirsdag den 8. november 2022.
6950 Ringkøbing