Folketingsvalg

Der er folketingsvalg onsdag den 5. juni 2019.

Hvis du ønsker at stemme, skal du på valgdagen tage dit valgkort og gå ned til det valgsted, der er angivet på valgkortet og afgive din stemme.

Valgstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at afstemningsstederne på visse småøer først åbner kl. 9.

I stemmelokalet har kommunalbestyrelsen valgt forskellige personer til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.

I hver opstillingskreds vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse, som bl.a. skal sørge for stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen står også for den endelige optælling af stemmerne.

Ved hvert valgsted vil der også være mellem fem og ni valgstyrere, valgt af kommunalbestyrelsen, som skal sikre, at afstemningen går rigtigt for sig. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.

Der vil desuden være en række tilforordnede vælgere, som kan udføre diverse opgaver i forbindelse med valget. Disse vælges også af kommunalbestyrelsen.

For at få udleveret din stemmeseddel på valgstedet skal du aflevere det valgkort, du har fået tilsendt, til valglisteføreren og oplyse din fødselsdato. Har du mistet dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt identifikation - fx sundhedskort (sygesikringsbevis), kørekort eller pas. Det er således ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort fem dage før valgdagen, skal du henvende dig til din kommune.

Hvis der er tale om en fejl, vil kommunen rette fejlen og udskrive et valgkort til dig hurtigst muligt.

Kommunen kan også oplyse dig om, hvor du skal stemme på valgdagen.

• Valgkort til folketingsvalg
• Hvordan får jeg mit valgkort? (nyt vindue)

Når du har modtaget din stemmeseddel, bliver du vist hen til et stemmerum, hvor du kan afgive din stemme uden at andre kan se, hvad du stemmer.

Folketingsvalg

På stemmesedlen til folketingsvalg skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for et parti (partistemme) eller ud for en person (personlig stemme). Du må kun sætte ét kryds, ellers kan din stemmeseddel være ugyldig.

Du kan selv bestemme, om du vil stemme på et parti eller afgive en personlig stemme på en af de kandidater, der stiller op for partiet, eller på en kandidat, der stiller op uden for partierne.

Folkeafstemninger

På stemmesedlen til folkeafstemninger skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for ”Ja” (hvis du stemmer for lovforslaget) eller ud for ”Nej” (hvis du stemmer imod lovforslaget).

Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel.

Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, eller finde ud af resultatet af folkeafstemningen, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.

Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds, kan to tilforordnede vælgere eller valgstyrere hjælpe dig på valgstedet. Du kan forlange en personlig hjælper, du selv har valgt, i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger.

Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds eller få forklaret stemmesedlen m.v., eksempelvis fordi du er svagtseende eller har et handicap m.v., kan du få hjælp af to tilforordnede vælgere eller valgstyrere på valgstedet.

Du kan også vælge at få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger. Ligesom du kan få hjælp til at stemme alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson (en valgstyrer eller tilforordnet vælger). Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Endvidere er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, eksempelvis på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du bede om at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet. Også dette vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.

Hjælpemidler, når du skal stemme

Når du stemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.

Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på afstemningsstederne. Det drejer sig bl.a. om en sort pen med en tykkere stregtykkelse til brug for afkrydsning af stemmesedlen, en ikke- håndholdt lup samt en ikke- håndholdt LED-lampe.  

Endvidere skal der på mindst ét afstemningssted i hver kommune være et bord, der kan reguleres i højden samt et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV.

Du kan læse mere om hjælp til stemmeafgivningen på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

• Kan jeg få hjælp til at stemme? (nyt vindue)

Du skal som udgangspunkt stemme på det valgsted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet valgsted i kommunen.

Du skal søge din kommune om det senest kl. 12 tirsdag den 28. maj 2019 (otte dage før valgdagen - hvis otte dage før valgdagen er en lørdag, søndag eller helligdag fremrykkes fristen til den sidste hverdag før fristens udløb).

Du kan tidligst søge om at skifte valgsted, når valget er udskrevet. 

Du kan finde ansøgningsskemaet på Social- og Indenrigsministeriets valghjemmeside og på borger.dk, efter valget er udskrevet.

• Social- og Indenrigsministeriets valghjemmeside (nyt vindue)

Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg, hvis man fx ikke mener, at afstemningen er foregået korrekt. Klagen skal sendes til social- og indenrigsministeren, men bliver afgjort af Folketinget.

Klagen skal være modtaget i Social- og Indenrigsministeriet senest ugedagen efter valgdagen, dvs. onsdag den 12. juni 2019.

• Kontakt Social- og Indenrigsministeriet om valg (nyt vindue)

Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

For at have valgret, og dermed kunne stemme, skal du opfylde følgende krav:

• du skal være fyldt 18 år
• du skal have dansk statsborgerskab
• du skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
• du må ikke være umyndig.

Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.

Umyndige personer har ikke valgret til folketingsvalg. Du er umyndig, hvis du er under 18 år eller helt er frataget den retlige handleevne.

Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, optages automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark for at blive optaget på valglisten.

Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

Valglisten indeholder oplysninger om vælgerens navne, adresser og fødselsdato.

Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med et folketingsvalg eller en folkeafstemning. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, eller personer, der bor i udlandet, men er optaget på valglisten efter de særlige regler herfor.

• Valgkort til folketingsvalg

For at kunne stemme til danske valg, skal du som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, men der er undtagelser for:

• personer, som er udsendt for en dansk offentlig myndighed, herværende privat virksomhed eller forening
• personer, der er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af
• personer, som er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation
• personer, som studerer i udlandet
• personer, der af helbredsmæssige årsager, opholder sig i udlandet
• de pågældendes ægtefælle eller samlever.

Hvornår har jeg fast bopæl i Danmark, selvom jeg bor i udlandet?

Hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, anses du alligevel for at have fast bopæl her, hvis du er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen og har skrevet under på en erklæring herom.

Udlandsdanskere, der lever op til et af disse krav, kan søge om at komme på valglisten ved at sende en ansøgning til den danske kommune, de sidst har boet i.

Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnets sekretariat, som er Social- og Indenrigsministeriet. Valgnævnet vil herefter afgøre din sag.

Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget.

• Folketingsvalgloven (nyt vindue)
• Udlandsdanskeres valgret (nyt vindue)

At være valgbar betyder, at man kan stille op til og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, dvs. hvis:

• man er fyldt 18 år
• man har dansk statsborgerskab
• man har fast bopæl i Danmark
• man ikke umyndig.

Man kan stille op til folketingsvalg enten som kandidat for et parti eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Hvis du vælger at stille op for et parti, skal du godkendes af partiet. Vælger du at stille op som løsgænger, skal minimum 150 vælgere i opstillingskredsen anbefale dig.

Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Folketinget.

Det er Folketinget, der efter valget tager stilling til værdighedskravet.

• Folketinget.dk (nyt vindue)

Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde fire år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de fire år kan udskrive valget - dvs. også selvom der ikke er gået fire år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

Det seneste folketingsvalg blev holdt den 18. juni 2015.

I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen, statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der allerede brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.

• Hvornår er der folketingsvalg eller folkeafstemning? (nyt vindue)

Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.

Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer, der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert 5. år.

Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.

Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

• Om det danske valgsystem

Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.

Klagen skal sendes til social- og indenrigsministeren, men bliver afgjort af Folketinget.

Klagen skal være modtaget i Social- og Indenrigsministeriet senest ugedagen efter valgdagen, dvs. onsdag den 12. juni 2019.

• Kontakt Social- og Indenrigsministeriet om valg (nyt vindue)