Erhvervsuddannelse som voksen (EUV)
Virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune efterspørger i stigende grad faglært arbejdskraft.
Er du ufaglært findes der forskellige muligheder for at tage en uddannelse eller få papir, på det du allerede kan.
På denne side, kan du finde forskellig information om mulighederne. Du er også altid velkommen til at kontakte uddannelsesambassadørerne på Jobcenteret - du finder kontaktoplysningerne nedenfor.
Video: Bliv faglært
Jobrådgiver Tina Sloth fortæller om, hvorfor det kan være en god ide tage en erhvervsuddannelse.
Voksenlæreordningen gælder for erhvervsuddannelser EUD / EUV.
For at være i målgruppen skal du:
- Være fyldt 25 år
- Ledig ufaglært / ledig faglært med en forældet uddannelse (ikke være brugt i 5 år) /
- Ledig faglært (ikke forældet uddannelse) med mere end 6 måneders ledighed /
- Beskæftigede ufaglært
Du kan finde inspiration til din uddannelse på Uddannelsesguiden >>
Du kan finde oversigten over virksomheder, som er godkendte til elever på hjemmesiden www.laerepladsen.dk >>
Har du brug for hjælp til at skrive ansøgning, er du altid velkommen i Jobklubben i Skjern. Du kan læse mere og se deres åbningstider på Jobklubbens side >>
Der er mange fordele ved at tage en erhvervsuddannelse:
- Timelønnen forhandles individuelt, men du har krav på minimumslønnen som en ufaglært på fagområdet
- Bedre muligheder på arbejdsmarkedet
- Gennemsnitlig indkomst & pension
- Ofte mindre nedslidende arbejde
- Mulighed for afkortning af uddannelse på baggrund af erhvervserfaring og tidligere uddannelse.
Når du som virksomhed indgår uddannelsesaftale, kan reglerne om voksenlære komme i spil.
Din nye medarbejder skal være over 25 år.
Timelønnen forhandler i selv, men en voksenlæring har krav på minimumslønnen for en ufaglært på fagområdet.
Der kan søges tilskud til elever, omfattet af voksenlæreordningen – både i skole og praktikperioden.
I skoleperioden kan der søges AUB (Arbejdsgivers Uddannelsesbidrag) udgør beløbet 5.370,- om ugen. (2023 priser)
I praktikperioden:
Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse og ledige faglærte (ikke forældet uddannelse) med mere end 6 måneders ledighed:
45,- i timen i praktikperioden under hele uddannelsen.
Beskæftigede ufaglærte:
30,- i timen i praktikperioden. Dog MAX 2 år.
Se takster og kriterier på Styrelsen of Arbejdsmarked & Rekruttering >>
Se, hvordan du søger tilskuddet her >>
Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du velkommen til at kontakte uddannelsesambassadørerne på jobcenteret.
Du finder kontaktinformationerne nederst på siden.
6900 Skjern