Adgang med tegn
Hvis du er medlem af en a-kasse og blevet arbejdsløs, kan du her læse om dine muligheder, rettigheder og pligter.
Under selvbetjening finder du selvbetjeningsløsninger, som du kan have brug for i forhold til din a-kasse. Hvis Jobcentret beder dig om at udfylde blanketter til virksomhedspraktik, løntilskud eller lignende, finder du dem på vitas.dk.
Vælg dit emne i listen herunder
Hvis du bliver arbejdsløs, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Har du ikke internetadgang, kan du henvende dig i dit lokale jobcenter eller a-kasse og få hjælp til at blive tilmeldt.
For at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse, skal du være tilmeldt som ledig på jobnet.dk
Når du er tilmeldt som ledig i jobcentret, har du fået et brugernavn og password til din egen personlige side ”Min side” på Jobnet.dk. Hvis du har meldt dig ledig på Jobnet, har du selv dannet disse koder. Har dit jobcenter meldt dig ledig, vil du få oplysningerne om dine koder tilsendt til din e-boks. Hvis du er fritaget for obligatorisk digital post, vil de blive sendt med brev til din folkeregisteradresse.
På "Min side" på jobnet.dk skal du oprette dit CV. Derudover skal du:
Derudover er der forskellige muligheder for selvbetjening. Fx kan du afmelde dig, når du får arbejde, melde ferie eller melde dig syg, samt booke og ombooke samtaler med dit jobcenter.
For at få arbejdsløshedsdagpenge skal du:
Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:
De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav.
Du har ret til at få dagpenge i to år inden for tre år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for tre-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på tre år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Hvis din dagpengeperiode på to år er udløbet inden for tre år, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af:
Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med to timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som tre gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.
Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på to år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til to måneder. De 200 timer skal du afvikle inden for de to måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig. Du kan læse mere om det i disse pjecer:
Dine dagpenge kan højst svare til 90 pct. af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs. A-kassen beregner dine dagpenge på grundlag af de 12 måneder, hvor du havde den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder forud for beregningstidspunktet. Din indtægt opgøres som al din A- og B-indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, som er indberettet til indkomstregistret i beregningsperioden, samt overskud i selvstændig virksomhed. Dit eget pensionsbidrag og dit eget ATP-bidrag bliver regnet med i indtægten, hvis du er lønmodtager.
Hvis du har opfyldt indkomstkravet på baggrund af selvstændig virksomhed i de seneste fem år, bliver din dagpengesats beregnet som et gennemsnit af de to år med det højeste skattemæssige overskud inden for de seneste fem afsluttede regnskabsår. Du kan dog højst modtage dagpenge med 19.083 kr. (2020) og 19.332 kr. (2021) om måneden som fuldtidsforsikret og 12.722 kr. (2020) og 12.881 kr. (2021) om måneden som deltidsforsikret.Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig med forsørgelsespligt kan du få dagpenge på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.648 kr. (2020) og 15.844 kr. (2021) per måned. Som deltidsforsikret er det 10.432 kr. (2020) og 10.562 kr. (2021) per måned.
Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig uden forsørgelsespligt kan du som fuldtids- eller deltidsforsikret få dagpenge på 71,5 pct. af højeste dagpengesats. Det er som fuldtidsforsikret 13.644 kr. (2020) og 13.815 kr. (2021) per måned. Som deltidsforsikret er det 9.096 kr. (2020) og 9.210 kr. (2021) per måned.
Hvis du er under 25 år, bliver dagpengesatsen i nogle tilfælde nedsat til 50 pct. af højeste dagpengesats. Du kan få mere at vide i din a-kasse.
Hvis du er ledig, og deltager du i et tilbud om en erhvervsuddannelse mv. efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager du dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.266 kr. (2020) og 15.458 kr. (2021) per måned. Det er som deltidsforsikret 10.178 kr. (2020) og 10.305 kr. (2021) per måned.
Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for. Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.
Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver fjerde måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag, dvs. med højst 881 kr. (2020) og 892 kr. (2021).
Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de fire måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer.
Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste otte år har modtaget dagpenge i fire år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.
For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:
Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.
I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder - eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.
Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.
Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.
Senest efter to ugers ledighed bliver du indkaldt til en cv-samtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.
Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.
Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du evt. forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.
A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.
Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til seks ugers jobrettet uddannelse.
Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.
Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.
Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt seks uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.
Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk
Du har ret til at deltage i kurser efter fem ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.
Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første seks måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første ni måneders ledighed.
Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest to uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:
Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:
Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.
Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i tre uger.
Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder.
Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.
Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første to dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første to dage, hvor du er helt eller delvis ledig.
Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.
Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:
Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op.
Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:
Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest to uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.
Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedr. indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten. Størrelsen af dimittendsatserne fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.
Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil bl.a. sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.
Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.
De timer, du har arbejdet, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge timerne til at:
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til supplerende dagpenge, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil bl.a. sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Du har ret til supplerende dagpenge i to situationer, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:
De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge det overskud, din virksomhed giver, til at:
Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.
Du kan uden at miste dagpengene deltage i bl.a.:
Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere.
Du kan overgå til et særligt seniormedlemskab, hvis du er medlem af en a-kasse og har nået folkepensionsalderen. Du skal give din a-kasse besked om, at du ønsker at blive seniormedlem, inden udløbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Seniormedlemskabet gælder fra den efterfølgende måned.
Du kan også optages som seniormedlem i en a-kasse uden at være medlem i forvejen.
Et seniormedlemskab giver dig kun ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning. Medlemskabet giver dig ikke ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Du skal afmelde dig i dit jobcenter med det samme, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.
Du kan afmelde dig via Jobnet.dk på ”Min Side” eller ved at kontakte dit lokale jobcenter.
Husk, at du skal logge ind på Jobnet.dk for at tilgå ”Min Side”.
Du skal udfylde denne attest, hvis du må afslå eller opsige et arbejde eller aktiveringstilbud på grund af – eller risiko for – helbredsmæssige problemer.
Du kan med denne løsning ansøge om dokument PD U1, som bruges til at overføre danske arbejds- og forsikringsperioder, hvis du skal søge om arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land.
Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(CKA). Det skal a-kassen gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.
Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.
Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden fire uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.
Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Ifølge den aftale, der er indgået mellem Storbritannien og EU, vil der være en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor EU-reglerne stadig gælder. I den periode vil der ikke ske ændringer i din ret til ydelser fra Danmark på grund af Brexit.
Som arbejdsløs har du ret og pligt til at deltage i aktivering. Formålet med aktivering er at forbedre dine muligheder for at komme i arbejde. Sammen med jobcenteret fastlægger du dit aktiveringsforløb, som beskrives i ”Min Plan”. Du har pligt til at overholde fastlagte aktiveringsforløb for at bevare din ret til dagpenge.
Du vil senest blive aktiveret af jobcenteret, når du har været ledig i seks måneder. Mens du deltager i aktiveringstilbud, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.
Der er fire former for aktivering:
Aktivering i form af nytteindsats kan du dog kun få, hvis jobcenteret tvivler på din vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Hvis du er i virksomhedspraktik eller er under vejledning og opkvalificering, kan du få udbetalt dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse. Hvis ikke du kan få dagpenge, kan du i stedet søge om kontanthjælp fra kommunen.
Hvis du er i job med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får du løn efter den overenskomst, der gælder for det arbejde, du laver. Hvis du er i job med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, kan du højst få, hvad der svarer til den individuelle dagpengesats i løn.
Du kan have mulighed for virksomhedspraktik, hvis du er ledig og har vanskeligt ved at få et job på normale vilkår eller et løntilskudsjob. Hvis du er dagpengemodtager, kan virksomhedspraktikken vare op til fire uger, og du bevarer dine dagpenge under forløbet. Forud for din virksomhedspraktik skal du og jobcenteret og din arbejdsgiver aftale et præcist formål med praktikken. I skal så vidt muligt aftale, at forløbet bliver kombineret med – eller efterfulgt af – ordinære løntimer. Herudover kan formålet med praktikken også være, at du optræner særlige kompetencer eller får afprøvet og afklaret, inden for hvilke fag du ønsker at få job.
Kontakt dit jobcenter for at høre nærmere om virksomhedspraktik.
Du har mulighed for at blive tilbudt et forløb i nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, som fx kan være kommunen. Under en nytteindsats indgår du i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for din forsørgelsesydelse.
Som dagpengemodtager kan du dog kun få nytteindsats som et rådighedsafprøvende tilbud. Det betyder, at tilbuddet gives for at afprøve rådigheden, hvis jobcenteret vurderer, der er tvivl om din aktive medvirken i beskæftigelsesindsatsen.
Et tilbud om nytteindsats kan vare op til 13 uger.
Du kan blive ansat med løntilskud i en privat eller en offentlig virksomhed. Arbejdsgiveren modtager et tilskud til din løn. Forløbet aftales i samarbejde mellem dig, jobcentret og en virksomhed. Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt som ledig i dit jobcenter.
Når du har været ledig i seks måneder, kan du blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Du får løn efter den gældende overenskomst eller den løn, der normalt udbetales for det pågældende arbejde. En privat arbejdsgiver kan få udbetalt 81,27 kr. (2020) og 82,90 kr. (2021) i løntilskud. Du kan blive ansat i op til seks måneder med løntilskud.
Når du har været ledig i seks måneder, har du mulighed for at blive ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Du får en fast timeløn, som er 129,37 kr. (2020) og 130,99 kr. (2021), og får udbetalt løn, som svarer til din ydelse som ledig. Dog får du fuld pension af den løn, du ville have fået, hvis du havde været almindeligt ansat.
For dagpengemodtagere kan perioden med ansættelse i en offentlig virksomhed med løntilskud maksimalt vare i fire måneder hos den samme arbejdsgiver.
Arbejdstiden fastsættes individuelt, men vil fx for en fuldtidsforsikret være på 37 timer. Det er også muligt at søge om befordringsgodtgørelse.
Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 118,04 kr. (2020) og 120,40 kr. (2021) .
Vejledning og opkvalificering er en række forskellige tilbud til ledige. Tilbuddet kan være:
Du skal aftale med dit jobcenter, om du kan få et tilbud om vejledning og opkvalificering.
Alle unge dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Når du har klaget, skal kommunen genvurdere sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Afhængigt af hvad afgørelsen handler om, har kommunen enten fem arbejdsdage eller fire uger til at genvurdere afgørelsen, inden klagen videresendes til Ankestyrelsen.
