Arbejdsløshedsdagpenge

Hvis du bliver arbejdsløs, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Har du ikke internetadgang, kan du henvende dig i dit lokale jobcenter eller a-kasse og få hjælp til at blive tilmeldt.

For at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse, skal du være tilmeldt som ledig på jobnet.dk

• Find dit lokale jobcenter (nyt vindue)

"Min side" på jobnet.dk

Når du er tilmeldt som ledig i jobcentret, har du fået et brugernavn og password til din egen personlige side ”Min side” på Jobnet.dk. Hvis du har meldt dig ledig på Jobnet, har du selv dannet disse koder. Har dit jobcenter meldt dig ledig, vil du få oplysningerne om dine koder tilsendt til din e-boks. Hvis du er fritaget for obligatorisk digital post, vil de blive sendt med brev til din folkeregisteradresse.
På "Min side" på jobnet.dk skal du oprette dit CV. Derudover skal du:

• bekræfte at du er arbejdssøgende ved at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag
• registrere din jobsøgning i en joblog
• melde dig rask efter sygdom
• læse din ”Min Plan” med de aktiviteter mv., som du skal deltage i, mens du er ledig, og læse dine aftaler med jobcentret og med a-kassen.

Derudover er der forskellige muligheder for selvbetjening. Fx kan du afmelde dig, når du får arbejde, melde ferie eller melde dig syg, samt booke og ombooke samtaler med dit jobcenter.

For at få arbejdsløshedsdagpenge, skal du:

• være registreret som arbejdssøgende i dit lokale jobcenter fra den første dag, du er ledig
• have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
• have fået indberettet mindst 233.376 kr. (2019) til indkomstregistret inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er beløbet 155.580 kr. (2019). Du kan medregne A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed. Du kan dog pr. måned højst medregne 19.448 kr. (2019), hvis du er fuldtidsforsikret, og 12.965 kr. (2019), hvis du er deltidsforsikret.
• hvis din dagpengeret er udløbet, og du skal genoptjene retten til dagpenge: Du skal have fået indberettet mindst 1.924 løntimer inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er timetallet 1.258 timer
• hvis du ikke opfylder det almindelige indkomstkrav, kan du optjene ret til dagpenge, hvis du samlet set har haft et skattemæssigt overskud fra din selvstændige virksomhed på minimum 233.376 kr. (2019) inden for de sidste fem år.
• have haft lovligt ophold i Danmark, på Grønland eller Færøerne eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i sammenlagt mindst 7år inden for de seneste 12  år. Der er en række undtagelser til opholdskravet, hvorefter ophold i udlandet kan sidestilles med ophold i riget. Du kan kontakte din a-kasse for mere information.
• stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
• tjekke jobforslag mindst hver 7. dag
• have et fyldestgørende og godkendt CV, senest to uger efter du er tilmeldt som ledig i jobcentret.

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om arbejdsløshedsdagpenge (nyt vindue)

Beskæftigelseskonto

De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:

• løntimer, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret
• B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav. 

Hvor langt tid har jeg ret til dagpenge?

Du har ret til at få dagpenge i to år inden for tre år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for tre-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på tre år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.

Forlængelse af din dagpengeperiode

Hvis din dagpengeperiode på to år er udløbet inden for tre år, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af:

• løntimer, som du har haft, siden du begyndte med at modtage dagpenge.
• siden du begyndte med at modtage dagpenge: B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med to timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som tre gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.

Eksempel

Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på to år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til to måneder.  De 200 timer skal du afvikle inden for de to måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig. Du kan læse mere om det i disse pjecer:

• Nyt dagpengesystem. En kort introduktion til centrale regler og muligheder (pdf) (nyt vindue)
• Nyt dagpengesystem. Yderligere informationer om regler og muligheder (pdf) (nyt vindue)

Dine dagpenge kan højst svare til 90 pct. af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs.  A-kassen beregner dine dagpenge på grundlag af de 12 måneder, hvor du havde den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder forud for beregningstidspunktet. Din indtægt opgøres som al din A- og B-indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, som er indberettet til indkomstregistret i beregningsperioden, samt overskud i selvstændig virksomhed. Dit eget pensionsbidrag og dit eget ATP-bidrag bliver regnet med i indtægten, hvis du er lønmodtager.

Hvis du har opfyldt indkomstkravet på baggrund af selvstændig virksomhed i de seneste fem år, bliver din dagpengesats beregnet som et gennemsnit af de to år med det højeste skattemæssige overskud inden for de seneste fem afsluttede regnskabsår. Du kan dog højst modtage dagpenge med 18.866 kr. om måneden (2019)  som fuldtidsforsikret og 12.577 kr. (2019) om måneden som deltidsforsikret.

Hvis du er nyuddannet eller værnepligtig

Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig med forsørgelsespligt kan du få dagpenge på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.470 kr. pr. måned (2019). Som deltidsforsikret er det 10.313 kr. pr. måned (2019).

Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig uden forsørgelsespligt kan du som fuldtids- eller deltidsforsikret få dagpenge på 71,5 pct. af højeste dagpengesats. Det er som fuldtidsforsikret  13.489 kr. pr. måned (2019). Som deltidsforsikret er det 8.993 kr. pr. måned (2019).

Hvis du er under 25 år, bliver dagpengesatsen i nogle tilfælde nedsat til 50 pct. af højeste dagpengesats. Du kan få mere at vide i din a-kasse.

Hvis du er under 25 år

Som ung under 25 år får du i visse tilfælde dagpenge på 50 pct. af højeste dagpengesats. Det er som fuldtidsforsikret 9.433 kr. pr. måned (2019). Det er som deltidsforsikret 6.289 kr. pr. måned (2019). Du kan få mere at vide i din a-kasse.

Hvis du er ledig og deltager i erhvervsuddannelse mv.

Hvis du er ledig, og deltager du i et tilbud om en erhvervsuddannelse mv. efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager du dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.093 kr. pr. måned (2019). Det er som deltidsforsikret 10.062 kr. pr. måned (2019).

• Lån til uddannelsesløft

• Nyt dagpengesystem. En kort introduktion til centrale regler og muligheder (pdf) (nyt vindue)

Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for.  Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.

Karens

Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver fjerde måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag, dvs. med højst 871 kr. (2019).

Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de fire måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer. 

Afkortning af dagpengeperioden

Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste otte år har modtaget dagpenge i fire år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.

For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:

• aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid
• være tilmeldt som ledig og have kontakt til dit jobcenter
• oprette et CV på Jobnet.dk, som skal godkendes senest to uger efter tilmelding på jobcentret. I CV'et skal du huske at skrive jobønsker, som matcher hvor på arbejdsmarkedet der mangler arbejdskraft.
• tjekke jobforslag mindst hver 7. dag på  jobnet.dk
• have bopæl og opholde dig i Danmark
• kunne og ville overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er henvist af jobcenteret eller a-kassen
• kunne og ville møde til samtaler og tilbud dagen efter, du har modtaget indkaldelsen
• selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist
• deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Bekræft jobsøgning

Hvis du er tilmeldt som jobsøgende, skal du bekræfte, at du søger job mindst hver 7. dag på din egen side på jobnet.dk. Siden hedder ”Min side”. Hvis du fx har tjekket jobforslag en mandag, skal du senest gøre det igen mandagen efter.

Hvis du ikke bekræfter

Hvis du ikke bekræfter, at du søger jobs, bliver du afmeldt som jobsøgende i jobcenteret og mister din ydelse for de dage, du ikke er tilmeldt. Den første gang, du glemmer at bekræfte din jobsøgning, får du dog en påmindelse, inden du bliver afmeldt. Det samme gælder, hvis du glemmer det for anden gang inden for 12 måneder. Hvis du ikke bekræfter inden for fristen, vil du blive afmeldt uden varsel.

Tredje gang du inden for 12 måneder glemmer at bekræfte din jobsøgning ved at tjekke dine jobforslag på Jobnet, afmeldes du uden en påmindelse og frist.

• Vejledninger for jobsøgere på jobnet.dk (nyt vindue)

Ikke at være til rådighed

Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder - eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.

Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.

Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.

• Arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom (nyt vindue)

Krav til jobsøgning

Senest efter to ugers ledighed bliver du indkaldt til en cv-samtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.

Registrering af jobansøgningsaktiviteter i joblog

Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.

Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du evt. forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.

A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.

Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Hvem kan deltage?

Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.

Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse (nyt vindue)

Hvilke kurser kan jeg deltage i?

Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt seks uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.

Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse (nyt vindue)

Hvornår kan jeg deltage?

Du har ret til at deltage i kurser efter fem ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.

Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første seks måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første ni måneders ledighed.

Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest to uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.

• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)

Selvforskyldt ledig

Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:

• uden gyldig grund opsiger dit arbejde
• selv er skyld i afskedigelsen
• uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver.
• uden gyldig grund afslår at være med til at udarbejde Min Plan eller afslår/afbryder et tilbud, der er givet efter en jobplan.

Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:

• du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
• du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.

Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.

Karantæne

Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i tre uger.

Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder.

Kontakt a-kassen på forhånd

Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første to dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første to dage, hvor du er helt eller delvis ledig.

Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:

• Du bliver afskediget af grunde, du ikke selv er skyld i
• Du bliver hjemsendt
• Du ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
• Du bliver sat på arbejdsfordeling 
• Du får nedsat din arbejdstid.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op. 

• G-dage - dagpengegodtgørelse (pdf) (nyt vindue)

Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:

• en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
• en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
• en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
• en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.

Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest to uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Når du har afsluttet din værnepligt, er du som udgangspunkt underlagt de samme dagpengeregler som en nyuddannet – dimittend. Det gælder bl.a. størrelsen af dine dagpenge og sondringen mellem, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten.

Uanset om du er lønmodtager eller selvstændig, har du ret til supplerende dagpenge.

Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Beløbet afhænger af arbejdstiden. Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for de seneste 104 uger.

Frigørelsesattest

Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.

Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.

Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til dagpenge. Kravet er, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.

I to situationer har du ret til supplerende dagpenge, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:

1. Dels hvis du har drevet en virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob, inden du blev ledig, og dermed driver virksomheden som din bibeskæftigelse.
2. Dels hvis du starter en selvstændig virksomhed op, efter du er blevet indplaceret i en dagpengeperiode.

De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge. Det overskud, din virksomhed laver, kan du bruge til at genoptjene din dagpengeret.

Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med driften af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Retten til dagpenge samtidig med bibeskæftigelsen er begrænset til 30 uger inden for 104 uger.

Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.

Du kan uden at miste dagpengene deltage i bl.a.:

• undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse.
• traditionel aftenskoleundervisning
• folkeskolens 8.-10. klassetrin
• enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.

Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere. 

Du kan overgå til et særligt seniormedlemskab, hvis du er medlem af en a-kasse og har nået folkepensionsalderen. Du skal give din a-kasse besked om, at du ønsker at blive seniormedlem, inden udløbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Seniormedlemskabet gælder fra den efterfølgende måned.

Du kan også optages som seniormedlem i en a-kasse uden at være medlem i forvejen. 

Et seniormedlemskab giver dig kun ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning. Medlemskabet giver dig ikke ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Du skal afmelde dig i dit jobcenter med det samme, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.

Du kan afmelde dig via Jobnet.dk på ”Min Side” eller ved at kontakte dit lokale jobcenter.

Husk, at du skal logge ind på Jobnet.dk for at tilgå ”Min Side”.

• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)

Du skal udfylde denne attest, hvis du må afslå eller opsige et arbejde eller aktiveringstilbud på grund af – eller risiko for – helbredsmæssige problemer.

Du kan med denne løsning ansøge om dokument PD U1, som bruges til at overføre danske arbejds- og forsikringsperioder, hvis du skal søge om arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land.

Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(CKA).  Det skal a-kassen gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.

Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden fire uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (nyt vindue)

Den britiske beslutning om at forlade EU betyder, at Storbritannien ikke længere vil være et EU-land. Det får konsekvenser på en lang række områder. Det vil bl.a. få betydning for den fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU-lande. Udenrigsministeriet har en oversigt over de områder, der bliver berørt: 

• Hvad betyder Brexit for dig? (nyt vindue)
• No-deal Brexit: Rettigheder for borgere i overgangsordning (nyt vindue)

Som arbejdsløs har du pligt og ret til at deltage i aktivering. Formålet med aktivering er at forbedre dine muligheder for at komme i arbejde. Sammen med jobcenteret fastlægger du dit aktiveringsforløb, som beskrives i ”Min Plan”. Du har pligt til at overholde ”Min Plan” for at bevare din ret til dagpenge.

Hvornår skal jeg i aktivering?

Du vil senest blive aktiveret af jobcenteret, når du har været ledig i seks måneder og er mellem 30 og 50 år. Hvis du er under 30 år, har du ret og pligt til senest at blive aktiveret, efter du har været ledig i 13 uger. Hvis du er over 50 år, vil du blive aktiveret, senest når du har været ledig i 13 uger. Mens du deltager i aktiveringstilbud, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Tre former for aktivering

Der er tre former for aktivering:

• virksomhedspraktik
• job med løntilskud
• vejledning og opkvalificering.

Hvis du er i virksomhedspraktik eller er under vejledning og opkvalificering, kan du få udbetalt dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse. ​Hvis ikke du kan få dagpenge, kan du i stedet søge om kontanthjælp fra kommunen.

Hvis du er i job med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får du løn efter den overenskomst, der gælder for det arbejde, du laver. Hvis du er i job med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, kan du højst få, hvad der svarer til den individuelle dagpengesats i løn.

Du kan komme i praktik i en offentlig eller privat virksomhed. Virksomhedspraktik kan vare op til fire uger for ledige medlemmer af en a-kasse eller otte uger, hvis du modtager dagpenge på dimittendvilkår. Det skal være en sammenhængende periode, for at du får det største udbytte af praktikken.

Et praktikophold kan føre til fx et job i en privatejet virksomhed eller et job med løntilskud.

• Jobnet om virksomhedspraktik (nyt vindue)

Du kan blive ansat med løntilskud i en privat eller en offentlig virksomhed. Arbejdsgiveren modtager et tilskud til din løn. Forløbet aftales i samarbejde mellem dig, jobcentret og en virksomhed. Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt som ledig i dit jobcenter. Forløbet kan vare i op til seks måneder.

Løntilskud - private virksomheder

Når du har været ledig i seks måneder, kan du blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Du får løn efter den gældende overenskomst eller den løn, der normalt udbetales for det pågældende arbejde. En privat arbejdsgiver kan få udbetalt 79,68 kr. (2019) i løntilskud. Du kan blive ansat i op til seks måneder.

Løntilskud - offentlige virksomheder

Når du har været ledig i seks måneder, har du mulighed for at blive ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Du får en fast timeløn, som er 127,90 kr. (2019), og får udbetalt løn, som svarer til din ydelse som ledig. Dog får du fuld pension af den løn, du ville have fået, hvis du havde været almindeligt ansat.

For dagpengemodtagere kan perioden i offentligt løntilskud maksimalt vare i fire måneder hos den samme arbejdsgiver.

Arbejdstiden fastsættes individuelt, men vil fx for en fuldtidsforsikret være på 37 timer. Det er også muligt at søge om befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 115,73 kr. (2019).

• Jobnet om løntilskud af ledig i private virksomheder (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings aktuelle satser (nyt vindue)

Vejledning og opkvalificering kan betyde korte vejlednings- og opklaringsforløb, særlige projekter og kortere uddannelsesforløb. Jobcenteret bestemmer, om du kan få et tilbud. Inden for de første seks måneder du er ledig, må et forløb højst vare seks uger. Hvis du er under 30 år og ufaglært, gælder denne grænse for varighed ikke.

Andre situationer, som ikke tæller med i seks-ugers-grænsen for varighed:

• Forløb, der varer under to uger.
• Korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste.
• Danskundervisning eller forløb, der mest indeholder danskundervisning.
• Er du fyldt 25 år og har du ikke en ungdomsuddannelse, har du ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test viser, at du har brug for det.
• Er du fyldt 30 år, og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, har du ret til en realkompetencevurdering.
• Er du fyldt 30 år, og har du ikke en erhvervsuddannelse eller en anden erhvervsrettet uddannelse, kan du have mulighed for at få tilbud om en erhvervsuddannelse. Det kan også være en mulighed, hvis din erhvervsuddannelse er forældet.

Jobcenteret kan kun i helt særlige situationer give en ledig under 30 år tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse.

Alle unge dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Du har mulighed for at få arbejdsløshedsdagpenge fra din danske a-kasse med til udlandet i op til tre måneder, hvis du er arbejdsløs og ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz.

Betingelserne er, at:

• Du er statsborger i et EØS-land eller Schweiz.
• Du bor og opholder dig i Danmark indtil afrejsedatoen.
• Du er medlem af en a-kasse.
• Du har ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor du rejser.
• Du har været tilmeldt jobcentret som fuldtidsarbejdsløs i mindst fire uger før den planlagte rejsedato.
• Du har søgt om et særligt dokument – PD U2 – før du rejser, dog tidligst 4 uger inden den planlagte afrejsedato.

Du kan få dispensation fra kravet om fire ugers tilmelding hos jobcentret, hvis du opfylder en af betingelserne:

• Du ønsker at følge din ægtefælle eller samlever, der skal overtage mere end fem ugers arbejde eller begynde mindst 18 måneders uddannelse i det andet EØS-land eller Schweiz.
• Du er statsborger i det EØS-land/Schweiz, du ønsker at rejse til, og du har været tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret i mindst en uge, efter at du blev ledig.
• Du kan dokumentere, at du skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land eller Schweiz.
• Du har fået arbejde på deltid eller af kortere varighed i det andet EØS-land eller Schweiz, og arbejdet medfører ikke, at du bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land.
• Du skal ikke opfylde fire ugers kravet, hvis du er dagpengeberettiget og tager til Færøerne.

Et særligt dokument giver dig ret til at tage dine dagpenge med dig. Hvis du opfylder betingelserne, vil din a-kasse udstede dokumentet PD U2.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Med dokumentet PD U2 har du ret til dagpenge i den periode, som står i dokumentet. Men for at få dagpengene udbetalt, skal du tilmelde dig arbejdsformidlingen i det land, du rejser til, senest syv dage efter den startdato, der står i dokumentet. Ellers får du først dagpenge fra den dag, hvor du tilmelder dig hos arbejdsformidlingen.

I den periode, du modtager danske dagpenge i et andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, du er rejst til. Hvis du får arbejde, kan du ikke længere få danske dagpenge. I stedet skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der, hvor du får arbejde.

• Arbejdsløshedsforsikring i EØS-lande og Schweiz

Hvis du kan få dagpengene med til et EØS-land, Færøerne eller Schweiz, bliver dine dagpenge udbetalt af din danske a-kasse.

Finder du ikke arbejde i det andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz, er det vigtigt, at du er tilbage i Danmark og tilmelder dig dit lokale jobcenter, inden fristen på tre måneder udløber. Fristen fremgår af det dokument PD U2, som a-kassen har udstedt til dig.

EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de tre lande.

Ønsker du at klage over en afgørelse om arbejdsløshedsforsikring på tværs af landegrænser, skal du sende din klage til din a-kasse senest fire uger efter, du har modtaget a-kassens afgørelse.

Hvis a-kassen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsernes afgørelser kan du klage over til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)

Den britiske beslutning om at forlade EU betyder, at Storbritannien ikke længere vil være et EU-land. Det får konsekvenser på en lang række områder. Det vil bl.a. få betydning for den fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU-lande. Udenrigsministeriet har en oversigt over de områder, der bliver berørt: 

• Hvad betyder Brexit for dig? (nyt vindue)
• No-deal Brexit: Rettigheder for borgere i overgangsordning (nyt vindue)

Hvis du er ledig, betaler til efterlønsordningen, og der højst er fem år, til du når efterlønsalderen, kan du have ret til et seniorjob i din bopælskommune.

Hvis du har ret til et seniorjob, bør du modtage et brev fra din a-kasse ca. tre måneder, før din dagpengeperiode udløber. I brevet orienterer a-kassen dig om muligheden for at få et seniorjob.

Du skal herefter selv sende en ansøgning til kommunen, som senest skal være modtaget 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden eller din ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber. Du kan tidligst sende ansøgningen, 3 måneder før din dagpengeret er opbrugt. I ansøgningen til kommunen anmoder du om et seniorjob. Kommunen indkalder dig efterfølgende til en samtale. Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtalen med dig og tager så vidt muligt hensyn til dine kvalifikationer og interesser. Du bliver ansat på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

For at komme i betragtning til et seniorjob, skal du opfylde en række betingelser. Du skal:

• være ledig
• fortsat være medlem af en a-kasse
• fortsat indbetale efterlønsbidrag
• kunne opfylde anciennitetskravet for at få efterløn, når du når efterlønsalderen
• have opbrugt dagpengeretten, tidligst fem år før du når efterlønsalderen.

Mens du er i et seniorjob, optjener du ikke ret til dagpenge. Du skal desuden stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis dit jobcenter henviser dig til et ordinært job.

Når du rammer efterlønsalderen og dermed har ret til efterløn, ophører dit seniorjob. Men dit seniorjob ophører tidligere, hvis du ikke længere vil kunne gå på efterløn, når du når efterlønsalderen, på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til din a-kasse, eller fordi du er udmeldt af a-kassen. Det samme gælder, hvis du vælger at hæve dit efterlønsbidrag, inden du når efterlønsalderen.

Endelig vil seniorjobbet ophøre, hvis du afslår et rimeligt arbejde, som jobcenteret henviser til.

Du kan også miste din ret til seniorjob, hvis du bliver afskediget som følge af, at du har misligholdt din ansættelsesaftale.

Du har mulighed for at klage over en række af kommunens afgørelser vedrørende seniorjob. Hvilke afgørelser du kan klage over, fremgår af Lov om seniorjob.

Du kan klage til kommunen senest fire uger efter afgørelsen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender de din klage videre til Ankestyrelsen senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

• Ankestyrelsen om klageadgang (nyt vindue)