Vis alle emner
- Affald, energi og miljø
- Arbejde og ledighed
- Beredskab
- Bolig, Byggeri og flytning
- Den digitale borger
- Familie børn og unge
- Frivillig
- Handicap
- Kultur og fritid
- Natur, søer og vandløb
- Pas, kørekort og legitimation
- Pension og efterløn
- Samfund og rettigheder
- Selvbetjening borger
- Skole og uddannelse
- Sundhed og sygdom
- Vej, trafik, transport
- Udlændinge i kommunen
- Ældre
- Økonomi og skat
Integration og flygtninge
Integrationsteamet byder dig velkommen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vi hjælper dig med støtte, undervisning og jobtræning, som giver dig kompetencerne til at få et job og blive integreret i det danske samfund.
Du kan læse mere om vores integrationsprogram herunder.
Når du ankommer til Danmark som flygtning, bliver du modtaget af Ringkøbing-Skjern kommunes Integrationsteam. Integrationsteamet varetager alle opgaver, som handler om job og uddannelse for flygtninge. Du får en fast kontaktperson i teamet, som vil være behjælpelig med at få fodfæste den første tid.
Vi finder en bolig til dig
Noget af det første vi gør, er at finde en passende bolig til dig i kommunen. Inden for kort tid bliver du henvist til danskundervisning og anden relevant aktivitet. Hvis du har børn, bliver disse henvist til skole eller pasning hurtigst muligt.
Hvis man er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz – skal man have en gyldig opholdstilladelse for at opholde sig lovligt i Danmark.
De forskellige typer af opholdstilladelser giver forskellige rettigheder. Fx giver nogle slags opholdstilladelser ikke ret til at arbejde i Danmark, hvorimod andre giver indehaveren ret til at arbejde i Danmark – ofte på visse betingelser eller med visse begrænsninger.
Det er ens eget ansvar at få en arbejdstilladelse, hvis reglerne kræver det. Hvis man som udlænding arbejder ulovligt i Danmark, risikerer man udvisning, og både udlænding og arbejdsgiver i Danmark kan straffes med bøde eller fængsel.
Hvis man blot ønsker at besøge Danmark kortvarigt, fx som turist, for at besøge familie eller for at deltage i et forretningsmøde eller en anden begivenhed, behøver man ikke en opholdstilladelse. I stedet skal man have et gyldigt visum, med mindre man er statsborger i et land, som ikke behøver visum for at besøge Danmark.
Udlændingeportalen nyidanmark.dk giver grundig, detaljeret og opdateret information og vejledning om opholdstilladelse og visum. På portalen findes desuden alle de relevante ansøgningsskemaer og digitale selvbetjeningsløsninger.
Hvis man ønsker at komme til Danmark for at arbejde, findes der en lang række ordninger, som giver mulighed for at få en opholds- og arbejdstilladelse. Det er muligt både at få tilladelse som lønmodtager og som selvstændig.
Hvis man er optaget på et studie i Danmark, er det muligt at få en opholdstilladelse som studerende. Studerende på videregående uddannelser har ret til at arbejde i Danmark i begrænset omfang.
Det er muligt at få en opholdstilladelse, hvis man er indskrevet som Ph.d-studerende, hvad enten man aflønnes af uddannelsesinstitutionen, eller man forsørger sig selv under studiet.
Det er muligt at få opholdstilladelse til at fungere som au pair hos en familie i Danmark. Som au pair har man ikke ret til at tage lønnet arbejde.
Hvis man har fundet et praktikplads hos en virksomhed i Danmark, er det muligt at få en opholdstilladelse som praktikant.
Danmark har indgået bilaterale aftaler med en række andre lande, som gør det muligt for visse af aftalelandenes statsborgere at opholde sig og arbejde i Danmark i en begrænset periode.
Hvis man har familie i Danmark, har man i visse tilfælde mulighed for at få opholdstilladelse som familiesammenført. Som familiesammenført har man ret til at arbejde i Danmark.
Hvis man anerkendes som flygtning, kan man få asyl i Danmark. Som flygtning har man ret til at arbejde i Danmark.
Der er i ganske særlige tilfælde muligt for en asylansøger at få humanitær opholdstilladelse, hvis der er væsentlige humanitære hensyn, som afgørende taler for det. Hvis man har humanitær opholdstilladelse, har man ret til at arbejde i Danmark.
Det er muligt at få opholdstilladelse for at fungere som religiøs forkynder, missionær eller for at virke inden for et religiøst ordenssamfund.
Hvis man har familie i Danmark, som er EU/EØS-borgere, der bor og arbejder i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, har man i visse tilfælde mulighed for at få opholdstilladelse som familiesammenført efter EU-reglerne.
Hvis man har en midlertidig opholdstilladelse og opfylder en række betingelser, er det muligt at få en permanent opholdstilladelse.
Hvis man opgiver sin bopæl eller rejser ud af Danmark i en længere periode, kan ens opholdstilladelse bortfalde, så man ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark.
Hvis man ønsker at besøge Danmark kortvarigt, fx som turist, for at besøge familie eller for at deltage i et forretningsmøde eller en anden begivenhed, skal man have et gyldigt visum, med mindre man er statsborger i et land, som ikke behøver visum for at besøge Danmark.
Hvis du har fået afslag på en ansøgning i Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, kan du klage over afslaget.
Du kan se de gældende love og regler om ophold i Danmark i 'Bekendtgørelse af udlændingeloven':
På borger.dk og de danske folkebiblioteker kan du bl.a. finde generel information om Danmark og de samfundsforhold, der gør sig gældende i landet.
Derudover er der en del andre informationskilder for udlændinge i Danmark, som bliver beskrevet kort på denne side.
På hjemmesiden nyidanmark.dk finder du en introduktion til det danske samfund.
Københavns Kommune har et internationalt borgerservicecenter og en engelsksproget hjemmeside, hvor udlændinge bl.a. kan læse om at flytte til København og finde andre oplysninger, der kan være nyttige, når man kommer til Danmark.
BiblioteksCenter for Integration hjælper bibliotekerne med at indkøbe bøger på adskillige sprog og arrangere forskellige aktiviteter, der skal sætte fokus på integrationen i Danmark.
Centret informerer også om etniske minoriteters kulturelle og sproglige forhold over for bibliotekerne.
På EU's hjemmeside, Dit Europa, finder du et overblik over de regler, der gælder som EU-borger for ophold, arbejde og studier i Danmark. Oplysningerne står på alle EU's sprog.
Øresunddirekt er en oplysningstjeneste for borgere og virksomheder i Øresundsregionen, hvor du kan få informationer på dansk om Sverige og på svensk om Danmark.
Hvis du kommer til Danmark som flygtning eller familiesammenført, vil du få tilbud om et integrationsprogram.
Programmet er forskelligt, alt efter om du får en ydelse fra kommunen eller ej.
Integrationskontrakt og -plan
Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder dig en integrationskontrakt. Integrationskontrakten er en gensidig forpligtelse mellem dig og Ringkøbing-Skjern Kommune. Du vil ligeledes i samarbejde med din integrationsrådgiver lave en integrationsplan, som omfatter indsatser for både dig og din familie.
Hvis du modtager ydelser fra det offentlige, fx kontanthjælp, er kommunen forpligtet til at tilbyde dig et program på 37 timer ugentligt. Her deltager du i danskundervisning 3 dage om ugen, og 2 dage om ugen får du vejledning i danske forhold eller deltager i en arbejdspraktik.
Vi hjælper med at finde en praktikplads
Når du er klar til det, vil Ringkøbing-Skjern Kommune være behjælpelig med at finde en praktikplads, hvor du kan få indsigt i, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer. Her får du få mulighed for at få afprøvet dine danskkundskaber og blive klogere på dine muligheder fremadrettet.
Hvis du har boet lovligt her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år og opfylder beskæftigelseskravet, kan du få kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv.
Har du boet i riget i kortere tid, kan du få integrationsydelse. Du skal opfylde de samme betingelser for at modtage integrationsydelse som for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det vil sige at:
- du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
- den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
- dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Du kan læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig, under siderne om kontanthjælp og uddannelseshjælp.
Når din opholdstid i forhold til hjælpen skal beregnes, medregner kommunen de perioder, hvor du har haft folkeregisteradresse her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, fx hvis du ikke har frameldt dig en adresse, du ikke bor på længere.
Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst to måneder pr. kalenderår (fra 1. januar til 31. december) i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold i riget. Det er dog et krav i den forbindelse, at du har beholdt din bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland.
Hvis du har været på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, regnes den periode også som ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor du af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år stilles der fra 1. januar 2019 også krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for, at du har ret til kontant- eller uddannelseshjælp.
Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du modtager integrationsydelse pr. 1. januar 2019, eller hvis du ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra og med denne dato.
Du er som udgangspunkt omfattet af beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis:
- du som udlænding er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)
- du som udlænding eller dansk statsborger har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og (gen)indrejser til riget den 1. januar 2008 eller senere - og har haft folkeregisteradresse her i riget med virkning før 1. januar 2008 - og (gen)ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere
Det forlængede opholdskrav og det nye beskæftigelseskrav skal som udgangspunkt ikke opfyldes, hvis du modtager uddannelses- eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019.
Du bliver dog omfattet af det forlængede opholdskrav og beskæftigelseskravet, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp til dig har været ophørt i to hele sammenhængende kalendermåneder eller derover efter 1. januar 2019 og du igen ansøger om hjælp. I så fald skal du opfylde det forlængede opholdskrav på sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år samt det nye beskæftigelseskrav.
Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet, gælder ikke, hvis du er EU/EØS-borger, i det omfang du efter EU-retten er berettiget til hjælpen.
Er du dansk statsborger og har opholdt dig i et andet EU/EØS-land i mere end et år, og får behov for hjælp fra det offentlige ved hjemkomsten, kan du i orienteringsbrev til kommunerne af 24. november 2016 læse om de regler, der gælder, herunder at der i forhold til opholdskravet også lægges vægt på den tilknytning, du har til Danmark. Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp du har ret til.
Satserne fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og reguleres hvert år pr. 1. januar.
Enlig forsørger
Person, der forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud: 12.143 kr. pr. måned før skat (2019).
Forsørger
Person, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 8.498 kr. pr. måned før skat (2019).
Ikke-forsørger
Person, der er fyldt 30, samt udeboende under 30 år: 6.072 kr. pr. måned før skat (2019).
Ung hjemmeboende
Person, der er hjemmeboende og under 30 år: 2.616 kr. pr. måned før skat (2019).
Danskbonus
Hvis du modtager integrationsydelse og opnår ret til danskbonus i en periode på seks måneder, udgør den 1.580 kr. pr. måned før skat (2019).
Hvis du ikke modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og opnår ret til danskbonus, udgør den en engangsudbetaling på 6.242 kr. (2019), som du ikke skal betale skat af. Satsen fremgår af § 22, stk. 1, i integrationsloven og reguleres hver år pr. 1. januar.
Du kan få en danskbonus oven i din integrationsydelse i op til 6 måneder, hvis du har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk. Denne bonus udbetales efter lov om aktiv socialpolitik.
Hvis du ikke modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan du få danskbonus som en engangsudbetaling, hvis du har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk. Denne bonus udbetales efter integrationsloven, og du skal være omfattet af denne lov for at have ret til denne danskbonus.
Du skal selv søge kommunen om danskbonus på samme måde, som du søger om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.
Hvis en læge har givet dig diagnosen langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, og du derfor ikke kan bestå en prøve i dansk, kan kommunen alligevel give dig en danskbonus i op til seks måneder. Du skal selv søge kommunen om det. Dette gælder, hvis du modtager integrationsydelse og samtidig modtager danskbonus i seks måneder. Men det gælder også, hvis du ikke modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og dermed har ret til et engangsbeløb.
Du kan læse nærmere om danskbonus i to orienteringsbreve.
Integrationsydelse gives ofte i forbindelse med det selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, som tilbydes flygtninge og familiesammenførte.
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er et to-årigt forløb, der omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.
Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.
Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.
Hvis du vil undersøge dine muligheder for at tage en IGU, kan du læse mere om ordningen eller se en film om ordningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Filmen er tilgængelig på både dansk, engelsk, arabisk, somali, farsi og tigrinsk.
Kommunens integrationspolitik er ved at blive revideret. Men indtil videre gælder:
Den politiske vision
Ringkøbing-Skjern kommune vil skabe rammerne for en vellykket integration i forhold til alle aspekter af livet som borger, og det er visionen at alle får et tilhørsforhold som gør, at de aktivt kan deltage og udfolde sig på lige fod med andre i samfundet.
Politiske målsætninger:
- at alle bidrager til, at den nyankomne føler sig velkommen, og at den nyankomne borger aktivt bidrager til denne proces, og accepterer og respekterer de værdier som det danske samfund bygger på
- at kommunen ved en aktiv indsats tiltrækker nye borgere med relevante kompetencer fra både Danmark og udlandet
- at der ikke kommer store boligområder med udelukkende borgere af udenlandsk herkomst, da dette vil modarbejde den almene lokale integration
- at borgeren bidrager til hurtigst mulig at blive selvforsørgende, og at områdets virksomheder bidrager til denne indsats ved at stille arbejdspladser til rådighed for nyankomne udlændinge
- at kommunen som arbejdsgiver er rollemodel i alle kommunens enheder i forhold til at bidrage til inkludering af udenlandsk arbejdskraft
- at der påhviler kommunen en særlig rådgivningsforpligtigelse i forhold til etniske minoriteter.
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.
Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.
Læs mere om Integrationsgrunduddannelsen (IGU) her
De fleste kommuner i Danmark har forskellige behandlingstilbud til fx traumatiserede flygtninge. Tilbuddene kan bestå i en henvisning til særlige rådgivningscentre eller til en psykolog. Den praktiserende læge kan også hjælpe i nogle tilfælde.
Hvis du mener, du har brug for rådgivning eller krisehjælp, kan du henvende dig til kommunen, din sagsbehandler eller til din læge.
Det er ikke kun kommunen, der tilbyder rådgivning og krisehjælp. Du kan også henvende dig hos Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, hvis du har brug for støtte. Har du været offer for tortur, kan du desuden få hjælp hos Dignity - Dansk Institut Mod Tortur.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
