Kompressionsstrømper
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Kompressionsstrømper skal afhjælpe svære ødemer.
Formålet er, at ansøgerens mobilitet bliver forbedret, således at ansøgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner.
Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:
• Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling
• Varige følger efter blodprop i ben
• Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
• Kronisk væske (ødemer) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar
• Kompressionsstrømper til ben
• Påtagningshjælpemidler
• Tåkapper (i særligt svære tilfælde)
Der bevilges som hovedregel 2 stk. kompressionsstrømper om året pr. ben.
Som udgangspunkt leveres ydelsen af den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.
Ansøgeren er dog frit stillet med hensyn til at vælge en anden leverandør. Ansøgeren skal ved anvendelse af anden leverandør være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte.
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Der bevilges ikke hjælp til reparation, støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes f.eks. til lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser. Der bevilges ikke behandlingsstrømper.
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
6950 Ringkøbing