Visiteret kommunal afløsning i eget hjem
Lov om Social Service § 84
Behov for dagafløsning af pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder fysisk, psykisk og socialt.
Behov for strukturerede og kendte rammer.
• At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet
• At udsætte flytning til plejehjem
• At tilbyde afløsning af pårørende
Afløsning i eget hjem er et tilbud for borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som opfylder visitationskravene til en specialedaghjemsplads, men som har meget svært ved at profitere af tilbuddet på de normale vilkår, og som ikke kan profitere af frivillige tilbud. Det kan f.eks. være borgere, der pga. deres sygdom har svært ved at deltage i fællesskabet i daghjemmet eller har brug for en ekstra indsats for at starte op i daghjemmet.
Afløsning i eget hjem kan ikke benyttes af ældre, som er i døgntilbud.
Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og Omsorgs myndighedsafdeling.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17, kan ikke modtage en indsats efter § 84 i Lov om social service.
• En højt kvalificeret medarbejder fra speciale daghjemmene kører ud i borgerens hjem.
• Tilbuddet indeholder individuelle hverdagsaktiviteter i eget hjem, gåture, små udflugter mm. for borgeren med demens, samt samtale og rådgivning til pårørende.
• I flere tilfælde vil der være mulighed for, at borgeren med tiden kan sluses over i daghjemstilbuddet.
• Tæt samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartner.
Efter behov, dog max. 4 timer to gange om ugen.
Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren eller kommunen.
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes af kommunens visiterede specialdaghjemspladser.
Ydelsen er gratis.
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov
Ikke relevant.
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
6950 Ringkøbing