Ringkøbing Svømmehal lukkes midlertidigt ned

Håndværkere har den seneste tid arbejdet under vandoverfladen i varmtvandsbassinet i Ringkøbing Svømmehal.
Det har de, fordi udtjente klinker skulle skiftes ud.
Men arbejdet har vist sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er svømmehallen fra i dag og ca. to uger frem lukket for badende gæster.
- Vi har allieret os med landets eneste firma, der kan arbejde med at skifte klinker under vand. Men opgaven har vist sig at være mere omfattende end forventet, og derfor kan vi være nødt til helt eller delvist at tømme bassinet, fortæller Per Andersen, leder af svømmehallen.
- Vi melder en genåbningsdato ud, så snart vi ved, hvor længe håndværkerne skal bruge på at udføre arbejdet, tilføjer han.
- 6. februar 2026
Ringkøbing-Skjern Kommune får ny affalds-aftale - 24. februar 2026
Erfaren biolog skal lede kommunens afdeling for Natur, Land og Vand - 13. februar 2026
Kom med ind i kunstnernes værksted og kreative verden - 23. februar 2026
Billigere børnepasning og flere pædagoger - 17. februar 2026
Nu åbner det nye Ungecenter Ringkøbing-Skjern - 2. februar 2026
Nye tilbud til børn og unge med meget ondt i maven