Fagchef for Børn og Familie fratræder

Fagchef Claus Friis Lange har for nyligt opsagt sin stilling ved Ringkøbing-Skjern Kommune for at blive familiechef i Syddjurs Kommune. Det betyder, at der nu sættes gang i en ansættelsesproces, så posten i Ringkøbing-Skjern Kommune igen kan besættes.
- Jeg vil gerne takke Claus mange gange for den store indsats, han har leveret – både i Børn og Familie men også i forhold til politikerne, øvrige samarbejdspartnere og alle andre, han har været i kontakt med. Jeg vil tænke tilbage på en chef, der på sin rolige, velovervejede og ordentlige facon har bidraget til, at Børn og Familie står, hvor vi står i dag, siger direktør Flemming Juel-Nielsen.
Direktionen har besluttet, at situationen ikke er til organisationsændringer og genopslår derfor den ledige stilling som fagchef for Børn og Familie.
Inden længe vil Flemming Juel-Nielsen indlede ansættelsesprocessen, herunder nedsætte et ansættelsesudvalg og udarbejde personprofil og stillingsopslag mv. og håbet er, at en ny fagchef kan tiltræde i det tidlige forår.
Indtil da er der dog stadig brug for en til at besætte fagchefstillingen. Det er derfor besluttet at konstituere Lise Friis, leder af Socialrådgivningen, i stillingen som fagchef for Børn og Familie fra den 1. januar 2022 og frem til endelig stillingsbesættelse.
- 13. august 2025
Kommune klæder politiske kandidater på til valg - 29. august 2025
Afbalanceret budget med ekstra til skolebørnene og de mest udsatte - 12. august 2025
Ny skoleuge: tre dage i skole og to dage i praktik - 18. august 2025
Rørende smuk og voldsom film får premiere i Ringkøbing - 4. august 2025
Holmehusene efter kæmpe forandring: skærpet tilsyn er fjernet - 1. august 2025
Åkandens kunder har ved en fejl fået en for stor regning