Borgmesteren besøger Tim

Arkivfoto
Med jævne mellemrum flytter borgmester Hans Østergaard sit kontor ud af rådhuset for at møde borgerne på deres hjemmebane. Denne gang besøger han Tim.
- Det er vigtigt for mig at have fingeren på pulsen i forhold til vores borgere, virksomheder, foreninger, kulturinstitutioner og alt det andet. Jeg vil gerne ud og møde folk, hvor de bor og arbejder, siger han og tilføjer:
- Derfor glæder jeg mig også til at komme til Tim.
På programmet for Tim-besøget er formiddagen afsat til virksomhedsbesøg hos Timan A/S og Tim Kraftvarmeværk. Klokken 12 er der frokost for inviterede borgere fra borger-/sogneforeninger fra lokalområdet, lige som også repræsentanter for landsbyklyngen VestRum er inviteret. Klokken 13-17 er ”borgmester-kontoret” åbent i Tim hallen, hvor alle er velkomne til en snak med borgmester Hans Østergaard, kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen og landdistriktskonsulent Bjarne Christensen.
Borgerne fra Stadil, Vedersø og de øvrige omkringliggende landsbyer er også meget velkomne til at komme og få en snak med borgmesteren.
- Vi bor i Danmarks geografisk største kommune, og for nogle kan det måske virke både langt og besværligt at komme til Rådhuset i Ringkøbing for at få en snak med deres borgmester. Derfor vil jeg gerne komme ud til dem. Når folk kan komme og møde ’kommunen’ i deres egen by, tror jeg, det tilskynder nogle til at komme og diskutere nogle emner med os - også nogen, som ikke nødvendigvis ville være kommet til Rådhuset i Ringkøbing for at give os deres gode ideer eller lufte deres frustration, siger Hans Østergaard.
Ideen om at rykke borgmesterkontoret ud i alle hjørner af kommunen kom i sin tid fra et ønske om, at en borgmester skal være synlig og lettilgængelig:
- En borgmester skal ikke ses som en, der bare sidder inde på rådhuset, siger Hans Østergaard, der altså inviterer alle i Tim og omegn til at kigge forbi det mobile borgmester-kontor onsdag den 22. maj klokken 13-17 i Tim Hallen.
- 6. oktober 2025
Kandidatlister til kommunalvalget 2025 er offentliggjort - 13. oktober 2025
Nu kommer Hvide Sandes nye ’forbindelse mellem hav og fjord’ i udbud - 2. oktober 2025
Dosispakket medicin giver større sikkerhed for borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune - 7. oktober 2025
Ringkøbing Svømmehal lukker i uge 44 - 16. oktober 2025
Det nære nærvær giver livskvalitet til Jens Jørgen og Niculina - 9. oktober 2025
1.600 lodsejere får nu brev fra Den Lokale Trepart