Hvordan får vi flere til at flytte til Naturens Rige?

Har du en god idé eller en kommentar? Eller har du bare lyst til at vide mere og være med til at bestemme, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde for at få flere tilflyttere? Så mød op på mandag den 3. december, når det kendte debatprogram ”Højlunds Forsamlingshus” genoplives for en aften i Højmark Forsamlingshus.
- Vi ved, at vores borgere er de bedste ambassadører for Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunens borgere er blandt de mest tilfredse i landet, og derfor er det naturligt, at vi spørger borgerne til råds om, hvordan vi bedst arbejder for at få flere til at flytte til kommunen, siger Thomas Andersen, der er stabschef for kommunens afdeling for Viden og Strategi.
- Vi håber derfor også, at mange har lyst til at være med. Alle er velkomne, tilføjer Thomas Andersen.
På mødet lægges op til debat om målene for kommunens fremtidige politik for profilering og bosætning. Aftenens ”Højlundsvært” er Niels Erik Kjærgaard fra Skjern. Med er også et panel bestående af:
Viceborgmester og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk
Tilflytter og gymnasielærer Tanni Andersen, Skjern
Eksilvestjyde Anne Rosendahl Andersen, Aarhus, og
Fremtidsforsker Claus Kjeldsen, der er adm. direktør i Instituttet for Fremtidsforskning.
Arrangementet holdes mandag den 3. december kl. 18.00-21.30 i Højmark Forsamlingshus, Adelvej 41, 6940 Lem St. Tilmelding er nødvendig af hensyn til traktementet og skal ske senest onsdag den 28. november til marketingkoordinator Margrete Sørensen, på mail: margrete.soerensen@rksk.dk eller mobil: 20 60 16 59.
- 5. marts 2026
Otte nye ergoterapeuter skal imødekomme ældreloven i Ringkøbing-Skjern Kommune – og skabe stjernestunder på plejehjem - 24. marts 2026
Foreløbige stemmetal fra Ringkøbing-kredsen - 30. marts 2026
Glæd dig til liv, læring og bevægelse i uge 17 - 16. marts 2026
Så går oprensningen af Ringkøbing Havn i gang – og varer længere end planlagt - 18. marts 2026
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter beder byrådet om økonomisk hjælp - 19. marts 2026
Sluk lyset – og send naturen en venlig tanke