krisestabsleder, sekretær, drifts- og ressourceansvarlig, kommunikationsansvarlig og personansvarlig.
Roller og stedfortrædere er på forhånd udpeget, og ansvar og opgaver er uddybet i planens bilag og tilhørende actioncards. Krisestaben kan efter behov suppleres med relevante ressourcepersoner og eksterne aktører.
Rollerne fungerer i tæt samspil og bidrager samlet til at skabe og vedligeholde et fælles situationsbillede samt til beslutningstagning og opfølgning gennem krisestabens møder og arbejdsform.
Krisestabslederen har det overordnede ansvar for krisestyringen, herunder at fastlægge retning, mål og prioriteringer, lede og prioritere arbejdet samt træffe beslutning om op- og nedskalering. Krisestabslederen sikrer sammenhæng mellem drift, kommunikation og eksternt samarbejde, vurderer behovet for politiskorientering og kan beslutte at anmode om aktivering af relevante samarbejdsfora, herunder Lokal Beredskabsstab (LBS).
Sekretæren understøtter krisestaben ved at etablere og vedligeholde et fælles situationsbillede samt sikre løbende dokumentation af beslutninger og handlinger.
Funktionen bidrager til krisestabslederens beslutningsgrundlag, sikrer struktureret overdragelse ved vagtskifte og planlægger for afløsning og forplejning med henblik på kontinuitet ved længerevarende hændelser.
Den drifts- og ressourceansvarlige skaber overblik over påvirkede kritiske funktioner, prioriterer mellem opgaver og koordinerer ressourcer på tværs af organisationen. Funktionen foreslår midlertidige løsninger og planlægger tilbagevenden til normal drift med særlig fokus på opretholdelse af kritiske funktioner og sårbare målgrupper.
Den kommunikationsansvarlige planlægger og koordinerer intern og ekstern kommunikation med henblik på at sikre ensartede, troværdige og handlingsanvisende budskaber samt samordning med relevante samarbejdspartnere.
Den personansvarlige varetager indsatsen over for berørte borgere, medarbejdere og andre involverede og sikrer både et højt informationsniveau og synligkommunal tilstedeværelse i berørte områder.
Krisestaben skal aktiveres rettidigt, ensartet og handlekraftigt, når en hændelse vurderes at kunne påvirke kommunens kritiske funktioner eller ikke kan håndteres inden for normal drift og ledelse. Alle ledere har ansvar for at være opmærksomme på hændelser, der kan udvikle sig til en krisesituation, og for at eskalere sådanne hændelser i ledelseslinjen.
Hvis der er tvivl om hændelsens udvikling eller konsekvenser, anvendes handlingsprincippet om at eskalere frem for at afvente.
Beslutning om aktivering af krisestabene, træffes af kommunaldirektøren, en direktør (eller stedfortræder) og baseres på en samlet vurdering af hændelsens omfang, betydning og forventede udvikling. Der kan samtidig træffes beslutning om at håndtere hændelsen i normal drift uden aktivering af krisestaben.
Aktiveringen kan ske i tre trin:
- Informationsberedskab, hvor nøglepersoner orienteres, og situationen overvåges
- Stabsberedskab, hvor nøglepersoner varsles, og krisestaben kan samles med kort varsel
- Operationsberedskab, hvor fuld krisestab etableres, faste stabsmøder gennemføres, og tværgående krisestyring iværksættes
Ved etablering af krisestaben gennemføres en række indledende skridt: der udpeges en krisestabsleder, roller fordeles, det fælles situationsbillede etableres, møde- og beslutningsstruktur fastlægges, kommunikationslinjer afklares, og behovet for aktivering eller inddragelse af LBS vurderes.
Krisestaben har herefter ansvar for at skabe og vedligeholde et samlet situationsbillede, koordinere indsatsen på tværs af kommunens organisation og sikre tydelig rolle- og opgavefordeling.
Krisestaben skal sikre kommunens fortsatte drift, herunder opretholdelse af kritiske funktioner og prioritering af ressourcer, samtidig med at der sikres sammenhængende kommunikation internt og eksternt.
Ved længerevarende hændelser planlægges afløsning tidligt, og overdragelse mellem vagter skal indeholde status på beslutninger, væsentlige opgaver og aktuelle risici for at sikre kontinuitet i arbejdet.
Krisestaben nedskaleres gradvist, når situationen stabiliseres, og opgaver overdrages kontrolleret til kommunens normale drift. Krisestaben afsluttes først, når den fortsatte drift er sikret.
Håndtering ved forsyningssvigt Ved svigt i el, IT eller kommunikation prioriteres fysisk fremmøde frem for digital deltagelse. Medlemmer af krisestaben forsøger først at etablere kontakt via tilgængelige kommunikationsmidler. Hvis dette ikke er muligt, skal de senest 30 minutter efter konstateret svigt påbegynde transport til krisestabslokalet, hvor staben løbende etableres.
I sådanne situationer anvendes analoge løsninger til situationsbillede, logføring, dokumentation og mødeafvikling, og der anvendes offline adgang til relevante planer. Alternativt samlingssted kan tages i brug efter behov. Forsyningssvigt betragtes som et grundvilkår, og krisestyringen skal derfor kunne fungere uden digitale systemer.
Webtilgængelighed
Udfordres dit hjælpeværktøj med gengivelsen af billeder, er du velkommen til at kontakte beredskabskoordinator Jesper Lærke pr. mail jesper.laerke@rksk.dk
Hvis politiet aktiverer den Lokale Beredskabsstab (LBS), deltager kommunen via beredskabsdirektøren fra Brand og Redning eller en udpeget repræsentant.
Kommunens krisestab bevarer ansvaret for kriseledelse og krisedrift inden for eget sektoransvar og koordinerer løbende indsatser og kommunikation med LBS.
Krisestaben kan anmode om aktivering af LBS via beredskabsdirektøren.
Kommunen skal desuden kunne stille relevante medarbejdere til rådighed for LBS, som kan indgå som forbindelses- og fagpersoner med mandat til at træffe beslutninger.
