Planlægningsgrundlag

Planen fastlægger de overordnede rammer for kommunens efterlevelse af gældende lovgivning og nationale retningslinjer for beredskabs‑ og krisehåndtering. Dette omfatter bl.a. kommunens forpligtigelser til at planlægge for videreførelse af samfundsvigtige funktioner og beskyttelse af sårbare borgere under ekstraordinære hændelser.

Beredskabsplanlægning skal endvidere tage højde for kommunens ansvar ved miljøuheld, forurening og klimarelaterede hændelser, herunder ekstreme vejrforhold som storm, vand, varme og kulde, samt øvrige hændelser, som kommunen efter gældende lovgivning skal håndtere og sikre fortsat drift ved.

Disse hændelser indgår som en del af kommunens samlede risikobillede og skal kunne håndteres, også når de påvirker kommunens egen drift og kritiske funktioner.

Kommunens planlægning skal desuden ske i overensstemmelse med krav, der følger af den nationale implementering af NIS 2‑direktivet (1), herunder krav til robust drift, risikostyring og håndtering af hændelser, der kan påvirke samfundskritiske funktioner.

Krav vedrørende informationssikkerhed, databeskyttelse og arbejdsmiljø skal tilsvarende indgå som bindende forudsætninger for kommunens beredskabsplanlægning.

(1) NIS2 fastsætter rammerne for, at kommunens cyber‑ og beredskabsarbejde baseres på risikovurdering af samfundskritiske ydelser og et passende niveau af sikkerheds‑ og beredskabsforanstaltninger.

Ringkøbing Skjern Kommune skal én gang årligt gennemføre risiko- og sårbarhedsvurderinger i alle fag- og stabsområder.

Formålet er at identificere lokale risici, trusler og sårbarheder samt sikre, at erfaringer omsættes til styrket planlægning og robusthed i hele organisationen.

Risiko- og sårbarhedsvurderingerne udarbejdes lokalt i fag- og stabsområderne – fx i arbejdsmiljøgrupperne, hvor kendskabet til daglig drift og lokale forhold er størst.

Resultaterne skal efterfølgende behandles i områdets lederfora, hvor vurderinger og erfaringer deles på tværs. Dette skal sikre, at læring fra én enhed minimum én gang årligt bliver delt med og implementeret i andre tilsvarende enheder.

Beredskabskoordinatoren og den centrale beredskabsgruppe har ansvar for at sikre, at de årlige risiko‑ og sårbarhedsvurderinger gennemføres som en fast del af kommunens samlede beredskabs-årshjul.

Dette omfatter at igangsætte processen, følge op på gennemførelsen samt fastlægge fælles rammer, retningslinjer og anbefalinger for arbejdet.

De enkelte fag‑ og stabsområder har ansvar for at gennemføre risiko‑ og sårbarhedsvurderingerne inden for eget område i overensstemmelse med de fælles rammer og for at sikre, at resultaterne anvendes i den videre planlægning, prioritering og opgaveløsning.

De årlige risiko‑ og sårbarhedsvurderinger danner grundlag for prioritering af forebyggelsestiltag, uddannelses‑ og kompetenceudviklingsindsatser, øvelsesaktiviteter samt løbende opdatering af beredskabsplaner.

Prioritering af kritiske funktioner og acceptable driftsafbrydelser

Kommunens beredskabsplanlægning skal fastlægge, hvilke funktioner, der er kritiske for fortsat drift, hvilke funktioner, der kan nedprioriteres eller midlertidigt ophøre, samt hvilke tidsmæssige afbrydelser, der kan accepteres ved ekstraordinære hændelser.

Disse prioriteringer udgør et grundlæggende planlægningsvilkår for krisestyringen og for fag- og stabsområdernes beredskabsplanlægning og fastlægges nærmere i delplaner og operative bilag.

Risikobilledet kan dog ændres løbende, og derfor er det vigtigt, at beredskabsplanens operative udførsel er dynamisk, så den løbende kan ændres i takt med risikobilledet.

Kommunens beredskabsplanlægning tager udgangspunkt i, at borgere forventes at have et grundlæggende 3-dages beredskab, der gør dem i stand til at klare sig selv i op til 3 dage i overensstemmelse med de nationale anbefalinger.

Denne forudsætning indgår i planlægningen af kommunens indsatser og prioriteringer ved ekstraordinære hændelser, dog uden at fritage kommunen for ansvar over for særligt sårbare borgere.

Kommunens beredskabsplanlægning skal sikre, at borgere med behov for kritisk hjælp kan opretholde livsnødvendig støtte under ekstraordinære hændelser.

Hensynet til sårbare borgere udgør et centralt planlægningsprincip i kommunens arbejde med fortsat drift og prioritering af ressourcer.

I denne plan defineres sårbare borgere som:

• Borgere, der vurderes at have behov for kritisk hjælp fra kommunen eller regionen for at kunne klare hverdagen under den konkrete hændelse.
• Kritisk hjælp forstås som hjælp, behandling eller støtte, hvor en afbrydelse kan medføre livstruende, alvorlige helbredsmæssige eller væsentlige sociale konsekvenser.

Gruppen omfatter blandt andet borgere i botilbud og på plejehjem, borgere i eget hjem med livsvigtigt eller kritisk medicinsk udstyr samt børn og unge i kommunale tilbud, hvor kontinuerlig støtte er en forudsætning for trivsel, sikkerhed og forsvarlig omsorg.

For borgere, der modtager sygepleje, hjemmepleje eller madservice, foretages der i en krisesituation en faglig vurdering af, om hjælpen er kritisk i forhold til den konkrete hændelse. Det er således ikke alle borgere i disse målgrupper, der automatisk betragtes som sårbare.

Ved beredskabsplanlægning skal konsekvenserne for sårbare borgere indgå som et eksplicit og styrende hensyn ved prioritering af indsatser, ressourcer og opgaver. Dette skal sikre, at kommunen kan opretholde den nødvendige støtte i mindst 3 døgn, også under ekstraordinære hændelser, i overensstemmelse med gældende anbefalinger og lovgivning.

I en krisesituation kan ikke‑kritiske ydelser nedprioriteres til fordel for opretholdelse af kritiske funktioner, hvor dette er nødvendigt for at forhindre alvorlige konsekvenser for borgerne.

Kommunen skal så vidt muligt identificere relevante målgrupper af sårbare borgere og sikre, at der findes procedurer for løbende ajourføring, så grundlaget kan understøtte prioritering og ressourceanvendelse under en krise.

Den konkrete operative planlægning fastlægges i Sundhedsberedskabsplanen og tilhørende bilag.

Billedet viser at ved følgende situation anvendes følgende plan:

Generel forsyningssvigt - Generel beredskabsplan
Pandemi/smitte - Sundhedsberedskabsplan
Blanding fx forsyningssvigt og pleje - Begge de to andre nævnte planer - koordineret.

Kommunens beredskabsplanlægning skal sikre, at børn i dagtilbud og skole kan forblive i kommunens varetægt og modtage basal pasning og tryghed på den første krisedag frem til det tidspunkt, hvor de normalt ville blive hentet eller gå hjem.

Dette udgør et fast planlægningsudgangspunkt, der også gælder ved omfattende eller komplet kommunikationsnedbrud, så forældre kan have en klar og entydig forventning til kommunens håndtering.

Der skal herudover planlægges særskilt for nødpasning ved længerevarende hændelser i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger.

Børn i dagtilbud og skole skal kunne forblive i kommunens varetægt og modtage basal pasning og tryghed på den første krisedag. Børn i dagtilbud og skole skal kunne forblive i kommunens varetægt og modtage basal pasning og tryghed på den første krisedag.

Kommunens medarbejdere er en central ressource i håndteringen af ekstraordinære hændelser. Kommunens beredskabsplanlægning skal derfor tage højde for, at kriser kan medføre øget usikkerhed og risiko for medarbejdere, særligt i funktioner hvor krisens konsekvenser kan påvirke borgere negativt og dermed øge belastning eller konfliktpotentiale i arbejdet.

Medarbejdere forventes som udgangspunkt at møde på arbejde til deres næste planlagte arbejdstid, også i en krisesituation, medmindre andet meldes ud. For at sikre opretholdelse af kritiske funktioner kan medarbejdere midlertidigt omplaceres til andre fagligt beslægtede opgaver, når dette vurderes nødvendigt.

Ledelsen har ansvar for, at beredskabsindsatser gennemføres under hensyntagen til medarbejdernes sikkerhed og arbejdsvilkår, herunder at der ydes tydelig støtte, ledelse og kommunikation før, under og efter en krise. Disse hensyn skal indgå som en integreret del af kommunens samlede kriseledelse og planlægning.

Medarbejdere forventes som udgangspunkt at møde på arbejde til deres næste planlagte arbejdstid, også i en krisesituation.