Struktur og organisering af krisestyring

Organisering og beredskabsstruktur

Ringkøbing‑Skjern Kommune indgår i det fælleskommunale redningsberedskab Brand og Redning MidtVest, etableret som et §60‑selskab sammen med Ikast‑Brande og Herning Kommuner.

Kommunens beredskabsplan er koordineret med Brand og Redning MidtVest og samarbejdskommunerne for at sikrebedst mulige sammenhæng, koordination og fælles forståelse på tværs.

Kommunens beredskabsplan er organiseret i et ensartet og forpligtende planhierarki, der skal sikre sammenhæng mellem det overordnede, strategiske beredskab og de enkelte fag- og stabsområders operative planlægning.

Planhierarkiet består af følgende:

Organisering og beredskabsstruktur

Ringkøbing‑Skjern Kommune indgår i det fælleskommunale redningsberedskab Brand og Redning MidtVest, etableret som et §60‑selskab sammen med Ikast‑Brande og Herning Kommuner.

Kommunens beredskabsplan er koordineret med Brand og Redning MidtVest og samarbejdskommunerne for at sikre bedst mulige sammenhæng, koordination og fælles forståelse på tværs.

Kommunens beredskabsplan er organiseret i et ensartet og forpligtende planhierarki, der skal sikre sammenhæng mellem det overordnede, strategiske beredskab og de enkelte fag- og stabsområders operative planlægning. Planhierarkiet består af:

Planhierarki og overordnede plandokumenter:

Beredskabspolitik

• Fastlægger de politisk vedtagne målsætninger, værdier og overordnede prioriteringer for kommunens beredskabsarbejde.

Generel Beredskabsplan

• Fastlægger kommunens samlede strategiske rammer, principper, ansvarsfordeling og fælles krav til beredskab, krisestyring og plan for fortsat drift ud fra Beredskabspolitikkens rammer.
• Udgør det samlede styringsgrundlag for kommunens øvrige beredskabsplanlægning.

Sundhedsberedskabsplan

• Fastlægger kommunens beredskab for sundheds- og plejerelaterede opgaver i overensstemmelse med sundhedslovgivningen.
• Beskriver organisering, prioritering og håndtering af sundhedsberedskabshændelser, herunder smitsomme sygdomme, massehændelser, kapacitetspres og beskyttelse af særligt sårbare borgere.
• Er en tværgående sektorplan, der indgår som en integreret del af kommunens samlede beredskab og skal være koordineret med den Generelle Beredskabsplan, således at der er sammenhæng i ledelse, krisestyring og prioritering af ressourcer

Tværgående fagspecifikke delplaner

• Fastlægger beredskabsmæssige forhold, som gælder på tværs af organisationen, herunder bl.a. IT beredskab, klima og miljø, forsyning samt andre tværgående områder.

Webtilgængelighed

Udfordres dit hjælpeværktøj med gengivelsen af billedet, er du velkommen til at kontakte beredskabskoordinator Jesper Lærke pr. mail jesper.laerke@rksk.dk

Fag- og stabsområdernes sektoransvarlige delplaner

Beskriver konkrete opgaver, roller, prioriteringer og handlinger i det enkelte fagområde i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet. Består primært af handlingsorienterede actioncards og instrukser suppleret af nødvendige stamoplysninger og bilag.

De enkelte delplaner bør ikke gentage overordnede principper, roller eller processer, der allerede er fastlagt i denne plan eller i tværgående planer, men skal supplere disse med de lokale forhold, der er nødvendige for, at fagområdet kan indgå effektivt i kommunens samlede beredskab.

Alle planer skal være korte, overskuelige, handlingsorienterede og opdaterede.

Alle planer og bilag skal publiceres i kommunens krisestyringssystem og kunne tilgås offline i tilfælde af systemnedbrud.

Sektoransvarsprincippet

Kommunens beredskab organiseres efter sektoransvarsprincippet.

Det betyder, at det fagområde, som har ansvaret for en opgave i daglig drift, har og fastholder ansvaret før, under og efter en krisesituation.

Hvert fagområde har dermed pligt til at planlægge for opgaveløsningen under ekstraordinære hændelser inden for rammerne af den fælles beredskabsstruktur.

Beredskabsplanlægningen i fag- og stabsområderne skal koordineres og strømlines via beredskabskoordinatoren, som varetager den centrale styring og samordning af kommunens samlede beredskabsarbejde.

Beredskabskoordinatoren har ansvar for at:

• sikre sammenhæng på tværs af fag- og stabsområder
• sikre ensartet anvendelse af planhierarkiet
• sikre, at fælles rammer, metoder og krav efterleves
• understøtte, at lokale planer er kompatible med den centrale beredskabsstruktur

Planhierarkiet, sektoransvarsprincippet og den centrale styring via beredskabskoordinatoren udgør tilsammen den fastlagte organisatoriske ramme for kommunens beredskab og skal sikre, at beredskabet er helhedsorienteret, sammenhængende og robust, samtidig med at ansvaret forbliver forankret tæt på den daglige opgavevaretagelse.

Den centrale beredskabsgruppe

Den centrale beredskabsgruppe er kommunens faste tværgående forum for beredskabsplanlægning.

Gruppen sammensættes af beredskabskoordinatoren således, at kommunens samlede risiko er repræsenteret via medlemmerne af gruppen.

Gruppen understøtter direktionen og beredskabskoordinatoren i udvikling, vedligehold og koordinering af kommunens samlede beredskab og sikrer en fælles retning, ensartethed og vidensdeling på tværs af organisationen. Gruppens arbejde skal bidrage til, at nationale og regionale anbefalinger, sektoropdateringer og ny viden omsættes til relevant praksis.

Arbejdsgrupper

Beredskabsgruppen understøttes af faste tværgående faglige arbejdsgrupper, herunder inden for bl.a. sundhedsberedskab, IT beredskab, klima- og miljøområdet, forsyning og øvrige relevante arbejdsgrupper i fag- og stabsområderne.
Arbejdsgrupperne har til opgave at sikre faglig forankring, løbende opdatering af sektorviden og korrekt kanalisering af information fra myndigheder og samarbejdspartnere til de relevante fag- og stabsområder. Arbejdsgrupperne bidrager samtidig til at sikre, at beredskabsplanlægningen afspejler de faktiske risici og behov i organisationen.

Beredskabsgruppen og beredskabskoordinatoren kan desuden nedsætte midlertidige arbejdsgrupper efter behov, fx i forbindelse med nye risici, ændringer i lovgivning, større tværgående problemstillinger eller behov for faglig afklaring. Disse grupper nedlægges igen, når opgaven er løst.

De enkelte fag- og stabsområder skal bidrage med de nødvendige personalemæssige ressourcer til arbejdet, men sammensætningen af arbejdsgrupperne planlægges og tilrettelægges af beredskabskoordinatoren, så ressourceforbruget i fag- og stabsområderne holdes på et nødvendigt og proportionalt niveau.

Webtilgængelighed

Udfordres dit hjælpeværktøj med gengivelsen af billedet, er du velkommen til at kontakte beredskabskoordinator Jesper Lærke pr. mail jesper.laerke@rksk.dk

Samarbejde med civilsamfund, borgere og virksomheder

Ringkøbing‑Skjern Kommunes beredskab skal tilrettelægges, så det aktivt inddrager civilsamfundet, borgere og virksomheder med henblik på at styrke den samlede samfundsmæssige robusthed.

Kommunens beredskab baseres ikke alene på interne ressourcer, men på et samspil mellem offentlige myndigheder og øvrige aktører i lokalsamfundet.

Kommunen skal arbejde for at opbygge og fastholde relationer til relevante aktører i civilsamfundet og erhvervslivet, hvor der er kompetencer, kapaciteter eller ressourcer, som kan understøtte håndtering af ekstraordinære hændelser. Hvor kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, kan der planlægges for en kontrolleret og bevidst afhængighed af eksterne aktører, forudsat at dette sker inden for klare rammer og med tydelige ansvarsforhold.

Samarbejdet med borgere og virksomheder skal indgå som en integreret del af kommunens beredskabsstruktur, herunder gennem forventningsafstemning, gensidig information og koordination i krisesituationer. Kommunen skal samtidig planlægge sin egen indsats, så den kan opretholdes selvstændigt i den indledende fase af en hændelse, og herefter håndteres i samspil med eksterne aktører.

Denne tilgang understøtter en bred og skalerbar robusthed, hvor kommunens beredskab kan udvides og tilpasses i takt med hændelsens omfang og varighed.

Eksempel på beredskabsplan

Et plejehjem mister vandforsyningen. I det første døgn skal institutionen klare sig med egennødbeholdning vand til borgere og drift. Vand til de efterfølgende dage er planlagt i samarbejde med forsyningsselskabet eller ekstern leverandør, således at der er planlagt for minimum 3 døgn på en bæredygtig måde.