Brugerundersøgelse af Tandplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Formålet med brugerundersøgelsen er at undersøge børn, unge og deres forældres oplevede kvalitet af Tandplejens tilbud i de to kommunale tandklinikker i henholdsvis Ringkøbing og Skjern. Brugernes oplevede kvalitet er undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse blandt børn og unge over 10 år, der har været til et tandbesøg i de to kommunale tandklinikker, Ringkøbing og Skjern, i perioden fra start marts til start juni 2023, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt deres forældre.
Video af undersøgelsens hovedpointer - dansk
Klik på den lille firkant nederst i højre hjørne og se fuldskærmsvisning af videoerne.
Video summary of the report - english
Børn og unge
- Over 98 procent af børnene og de unge oplever, at de har et ansvar for at holde deres tænder sunde.
- 97 procent af børnene og de unge er tilfredse med den information, som de får fra Tandplejen om, hvordan de passer deres tænder.
- 96 procent af børnene og de unge føler sig trygge under deres tandbesøg.
- 9 ud af 10 af børnene og de unge oplever, at Tandplejens fysiske rammer er behagelige.
- 96 procent af børnene og de unge synes, at ventetiden er passende.
- 8 ud af 10 af børnene og de unge synes, at antallet af besøg er passende.
- 2 ud af 3 af børnene og de unge vil gerne inddrages i deres tandbehandling.
Forældre
- 95 procent af forældrene oplever, at de har et medansvar for at holde deres børns tænder sunde.
- 9 ud af 10 af forældrene oplever, at de har tilstrækkelig viden til at holde deres børns tænder sunde.
- 95 procent af forældrene er tilfredse med den information, som de får fra Tandplejen om, hvordan de passer på deres børns tænder.
- 94 procent af forældrene oplever, at deres børn føler sig trygge under et besøg i klinikken.
- 9 ud af 10 af forældrene oplever, at Tandplejens fysiske rammer er behagelige.
- 97 procent af forældrene synes, at ventetiden er passende.
- 8 ud af 10 af forældrene synes, at antallet af besøg er passende.
- 7 ud af 10 af forældrene vil gerne inddrages i deres børn og unges tandbehandling.
Læs brugerundersøgelsen Tandplejen.
Bemærk: Denne fil er ikke webtilgængelig. Hvis du bruger skærmlæser eller andre hjælpemidler og oplever problemer med at gengive indholdet korrekt, henviser vi til nedenstående version.
Se brugerundersøgelsen af Tandplejen i en webtilgængelig version.
