Referat: 6. februar 2024 kl. 08:00

LOK-Mødelokale 6 Rådhuset Ringkøbing
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Jakob Agerbo
  • Niels Rasmussen
  • Lennart Qvist
  • Kristian Andersen
  • Jens Jacob Østergaard
  • Søren Elbæk
  • Hans Østergaard

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetlægningsprocedure for perioden 2025-2028

Sagsnr: 23-022107

Sagsfremstilling

Med denne sag fremsendes forslag til budgetlægningsprocedure til godkendelse. Procedurebeskrivelsen handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2024.

Der er umiddelbart indarbejdet nedenstående ændringer sammenlignet med tidligere års procedure. Det anbefales, at Økonomiudvalget ud fra evaluering af sidste års budgetprocedure drøfter disse justeringer.

  1. Direktionen anbefaler at nulfremskrivning på udvalgte områder afskaffes, dels for at skabe transparens i de tilpasninger, der sker i budgettet og dels fordi der er udsigt til, at mange af enhederne er pressede på budgetoverholdelsen (bl.a. fordi budgettet udhules ved manglende prisfremskrivning).
  2. Det fremgår tydeligt, at anlægsprojekter ikke prisfremskrives. Hvis der opstår store afvigelser som følge af prisreguleringer efter underskrivelse af kontrakter, kan disse fremlægges som ændringer til anlægsprojektet.
  3. Direktionen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter, om der skal udarbejdes et råderumskatalog
  4. Nye forslag: prioriteringerne fra sidste år er taget ud af skabelonen, da samtlige forslag i forbindelse med budget 2024 havde prioritering 1 eller 4. Det vurderes således, at prioriteringen ikke var hjælpsom i forbindelse med budgetkonferencen. Om det har haft effekt i udvalgenes behandling i løbet af foråret kan jo dog ikke udelukkes.

1 Udvalget er enigt

2 Udvalget er uenigt

3 Forslaget kan ikke anbefales af udvalget

4 Forslaget har ikke været udvalgsbehandlet

Budgetlægningsproceduren indeholder generelt forslag til en overordnet tidsplan samt procedure for

  • fastsættelse af budgetrammer (til drøftelse i Økonomiudvalget for så vidt prisudvikling)
  • proces for udarbejdelse af nye tiltag
  • forslag om etablering af råderum (til drøftelse i Økonomiudvalget)
  • inddragelse af MED
  • politisk behandling af budgettet
  • hvad der sker efter budgetvedtagelsen
  • en overordnet tidsplan

Økonomisk politik

Ved budgetlægningen sidste år blev der fastsat følgende målsætninger som foreslås videreført:

  • Kassebeholdning ultimo året: 150 mio. kr. – det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
  • Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
  • Den af KL udmeldte vejledende andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
  • Der budgetlægges ikke med kassetræk.

Den økonomiske situation

Udgangspunktet for budgetlægningen er meget gunstigt, men synes i høj grad forårsaget af en stor stigning i indtægterne ved sidste budgetlægning. Det er usikkert om dette niveau fortsætter i de kommende år.

Herudover gælder, at der på det specialiserede voksenområde er en stor, ikke håndteret, ubalance i 2025 og frem. I budget 2025 bør der som minimum være fokus på ubalancen i 2025. Ved sidste års budgetlægning var ubalancen i 2025 på ca. 5 mio. kr. (efter forudsætning om udmøntning af serviceforringelser på ca. 4 mio. kr. årligt) og ubalancen er alt andet lige blevet større siden i sommers. Ændring i ubalancen siden sidste år skyldes i høj grad, at borgerne bliver mere komplekse. Endvidere er den forventede overgang fra børneområdet ikke fuldt ud indarbejdet i overslagsårene endnu. Økonomi vurderer, at det bliver svært at finde alle løsningerne internt på området. Som minimum vurderes det, at serviceniveauet på udvalgets øvrige område må bringes i spil. Alternativt kan der i budgetprocessen ske en mere tværgående omprioritering. Det er generelt vigtigt, at budgetterne i udgangspunktet er så realistiske som muligt.

Servicerammen (som tager udgangspunkt i budget 2024) forventes at overstige det tekniske budgetoplæg med ca. 75 mio. kr., så overholdelse heraf bliver næppe et styringsfokus i budgetlægningen.

Omvendt vil der være store udfordringer på anlæg.

Proces

Vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Selvom økonomien i udgangspunktet ikke er helt så presset som (det på forhånd så ud til) sidste år, så bør det overvejes, at udarbejde et råderumskatalog med forslag til budgetreduktioner jf. punkt nedenfor.

Efter sommerferien er der kalkuleret med drøftelse af budgettet på 2 møder i Økonomiudvalget (med en udvidet kreds) ligesom møderne mellem udvalgsformandsskab, borgmesteren og administrationen er skrevet ind.

Budgetrammer

Budgetrammerne er opgjort som tidligere. På Beskæftigelsesudvalget er der i det sidste år tilført 10 mio. kr. vedrørende DUT af førtidspensionsreformen. Øvrige rammer er identiske i 2027 og 2028.

Pris- og lønudvikling

Direktionen anbefaler jf. ovenfor at nul-fremskrivning på udvalgte områder afskaffes, dels for at skabe transparens i de tilpasninger, der sker i budgettet og dels fordi der er udsigt til, at mange enheder er pressede på budgetoverholdelsen (bl.a. fordi budgettet er udhulet ved manglende prisfremskrivning gennem flere år). Afhængigt af Økonomiudvalgets beslutning tilpasses procedurens afsnit 3. Til budget 2025 indebærer nul-fremskrivningen umiddelbart at der skabes et råderum på 5,6 mio. kr.

En prisfremskrivning af de udvalgte udgiftsområder vil likviditetmæssigt alt andet lige koste 5,6 mio. kr. i 2025, 11,2 mio. kr. i 2026, 16,6 mio. kr. i 2027 og 22,1 mio. kr. i 2028 -  i alt 55,5 mio. kr. i budgetperioden 2025 - 2028. Beregningen er foretaget på baggrund af de fremskrivningsprocenter, der forelå til budgetlægningen for budgetperioden 2024 - 2027. 

Det bemærkes, at Hovedudvalget har bedt om en drøftelse af emnet.

Råderumstiltag?

Kommunens økonomi og dermed Byrådets råderumsmuligheder, er dybt afhængige af de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Uagtet det gode udgangspunkt anbefales Økonomiudvalget at drøfte behov for at udarbejde et råderumskatalog. Afhængig af Økonomiudvalgets beslutning tilpasses afsnit 4.1 i budgetproceduren.

Fordelen ved et råderumskatalog er dels at der skabes et reelt råderum, så det er lettere at lave omprioriteringer og vælge anden finansiering, end de kompenserende forslag, som de enkelte udvalg sender frem. Herudover er det sundt altid at arbejde med tilpasninger og effektivisering. Der vil dog være brug for at gå lidt mere radikalt til værks, og tænke i ny opgaveløsning, i stedet for at skære yderligere ind til/i benet. Med et krav om et råderumskatalog må også forventes, at MED-inddragelsen vil være mere omfattende og tidskrævende.

Til budget 2025 er der ikke umiddelbart en begrundelse ud fra et forventet likviditetsproblem, som det var tilfældet til budget 2024. Her var der en vis frustration over det store arbejde med at lave forslag, som alligevel blev tilbagekøbt. Omvendt skal man forholde sig til, hvad vi gør, hvis der opstår uforudsete ting og budgettet dermed ikke hænger sammen.

Råderumsforslag kan laves som effektiviseringsforslag og besparelsesforslag (i stil med sidste års proces) eller der kan lægges op til en tværgående grønthøster, hvor det efterfølgende er det enkelte fag/stabsområde, som skal udmønte budgetreduktionen. Det kan også overvejes at et råderum skal tilstræbes med stigende profil.

Et rådrumskatalog på fx 0,5 pct. af serviceudgifterne på ”enheder med overførselsadgang” (som var afgrænsningen anvendt til budget 2024) giver godt 10 mio. kr. Modsat sidste år er en evt. reduktion ikke indarbejdet i driftsrammerne forlods og det anbefales, at dette ikke sker, da det sidste år gav anledning til lidt forvirring.

Nye forslag

Der er mulighed for at fremsætte nye forslag. Disse skal være ledsaget af kompenserende besparelser. Disse kan med fordel håndteres samlet, lige som sidste år. Altså uden at de kompenserende forslag kommer på en særskilt liste.

Økonomi anbefaler, at udvalgenes prioritering af forslagene udgår, da den i praksis ikke var nogen særlig hjælp på budgetkonferencen. De forslag som var kommet igennem til budgetkonferencen var i udgangspunktet alle sammen kategori 1 eller 4.

Anlæg

Den vejledende bruttoanlægsramme forventes at udgøre 138 mio. kr. (med mindre der gives større råderum i økonomiaftalen, hvilket ikke er særlig sandsynligt) og projekter fra overslagsårene i budget 2024 summer brutto til 187 mio. kr. årligt i gennemsnit (26 pct. over rammen). I tabel 3 i budgetproceduren omfatter de viste beløb i 2028 såvel puljer som ”beløb til efter 2027”. Sidste år indgik kun puljer i det sidste år. Det anbefales, at udvalgene forholder sig til samtlige forslag i løbet af foråret.

MED-proces

Økonomiudvalgets beslutning om budgetlægningsprocedure vil blive fremsendt til fagudvalgene med henblik på udvalgenes tilrettelæggelse af egen proces. Herefter afholder fagudvalgene møde med de enkelte FagMED. Økonomiudvalget afholder tilsvarende møder med AdministrationMED og HovedMED. Fastlæggelse af processen sker i februar, af hensyn til, at det giver udvalgene god tid til det forestående budgetarbejde - herunder drøftelser med FagMED og indhentning af høringssvar fra FagMED.

Jane E. Henriksen og Thomas Andersen deltager i behandling af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Igennem de seneste ca. 12 år har en del af grundlaget for budgetlægningen været, at der har været nul-fremskrivning af visse udgiftsområder. Fastholdelse heraf vil skabe et yderligere råderum på ca. 5 mio. kr. årligt.

Serviceudgifterne i budget 2024 er på 2,887. kr. og i budgetoplægget for 2024 udgør serviceudgifterne 2,813 mia. kr. Der er således rum til serviceudvidelser uden at det får betydning for kommunens overholdelse af den vejledende ramme.

Bruttoanlægsudgifterne er i budget 2024 på 176 mio. kr. i 2025, 160 mio. kr. i 2026 og 164 mio. kr. i 2027. Til 2028 er der puljer (som sædvanligvis videreføres) for 57 mio. kr. og restbeløb på igangsatte projekter (primært) på 164 mio. kr. - i alt 245 mio. kr. En vejledende bruttoudgiftsramme forventes at være på ca. 138 mio. kr. Der er således behov for en omprioritering på anlægsområdet med henblik på at (komme tættere på at) overholde de nationale rammer.

Kassebeholdningen er 291 mio. kr. ultimo 2027 jf. budgetoverslagsårene i budget 2024.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget på baggrund af en evaluering af sidste års proces drøfter det fremsendte forslag til budgetlægningsprocedure for budgetlægningen 2025 – 2028, herunder særligt om

  • De økonomiske målsætninger for budgettet skal videreføres
  • Direktionens anbefaling om at nul-fremskrivning på udvalgte udgiftsområder ikke videreføres
  • Der skal udarbejdes et råderumskatalog til budget 2025 og i givet fald i hvilket omfang
  • Prioriteringskategorierne (1-4) på forslag skal udgå
  • Godkender drifts- og anlægsrammer, herunder at alle anlægsbeløb vurderes som nominelle beløb, der først prisfremskrives via særskilt skema, hvis der efterfølgende viser en højere prisudvikling, end den der var indkalkuleret i projektet fra start.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget godkendte det fremsendte forslag til budgetlægningsprocedure for budgetlægningen 2025-2028, herunder

  • at de økonomiske målsætninger for budgettet skal videreføres,
  • at nulfremskrivning på udvalgte udgiftsområder ikke videreføres,
  • at der ikke udarbejdes et råderumskatalog til budget 2025,
  • at prioriteringskategorierne (1-4) fastholdes og
  • at drifts- og anlægsrammer, herunder at alle anlægsbeløb vurderes som nominelle beløb, der først fremskrives via særskilt skema, hvis der efterfølgende, når udbudsresultatet foreligger, viser sig en højere prisudvikling, end den der var indkalkuleret i projektet fra start.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Bomidtvest. Skema B for 10 almene boliger i Lem 2. etape

Sagsnr: 22-023861

Sagsfremstilling

Bomidtvest har den 26. januar 2024 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema B for opførelse af 10 almene boliger på Lærkevej 10-28, 6940 Lem St.

Byrådet har på sit møde den 13. december 2022, dagsordenens punkt 5, godkendt skema A for det pågældende projekt. På daværende tidspunkt forventedes de samlede omkostninger ved byggeriet at udgøre 22,3 mio. kr. Efter afholdelse af licitation har Bomidtvest nu udarbejdet skema B, hvor den samlede anskaffelsessum for byggeriet er opgjort til i alt 22,8 mio. kr. 

Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig at yde et grundkapitalindskud til
boligforeningen på ca. 2,3 mio. kr. hvilket er 0,1 mio. kr. mere end først godkendt i Skema A.

Huslejen vil være 937 kr. pr m², svarende til en månedlig husleje på 7.900 kr. for 101 m²
Indskuddet vil andrage 45.600 kr.

Boligerne udføres som 1. etape med lavenergiboliger, solceller på tag, batteripakke/station og
LAR-regnvandssystem.
Varmekilden er ventilationsanlæg med indbygget luft-luft system, suppleret med enkelte el radiatorer/gulvvarme i de enkelte boliger.
Regnvand systemet udføres som LAR-System (Lokal Afledning af Regnvand) i åbne grøfter og
kanaler, som føres til det eksisterende tørbassin som blev etableret ved 1. etape.
Regnvandet håndteres derfor på egen grund hvor det falder, så det ikke belaster kloak systemet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Almenboligloven.

Økonomi

Grundkapitalindskuddet vil kunne dækkes af den samlede budgetramme i 2024 under forudsætning af, at overførsel af restbudget fra 2023 bliver godkendt ved regnskabsafslutningen.

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.

Effektvurdering

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse

  • at det fremsendte skema B godkendes.
  • at den budgetterede gennemsnitlige månedlige husleje på 7.900 kr. for 101 m2 godkendes.
  • at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 13,5 mio. kr., svarende til ca. 66% af realkreditlånet på ca. 20 mio. kr.
  • at endelig fastlæggelse af garanti- og lånebeløb sker i forbindelse med fremsendelse af skema C.
  • at kommunen i 2024 yder grundkapitalindskud på ca. 2,3 mio. kr. finansieret af budgetrammen fra 2024 inkl. overførsler fra tidligere år.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Orientering om kommunens restancer, ultimo 2023

Sagsnr: 15-034833

Sagsfremstilling

Nedenfor er vist en oversigt over de krav, som Ringkøbing-Skjern Kommune pr. 31. december 2023 har til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Herudover er anført restancerne fra og med 2017 for fortrinsberettigede krav, som kommunen
selv forestår inddrivelsen af. Til sammenligning er anført de tilsvarende tal opgjort pr. 31. december 2022.

Krav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen:
     2022     2023
Krav til inddrivelse i DMI:  
Ejendomsskat og renovation, før 2017527.000  445.000
Boligstøtte2.326.000  2.454.000
Forældrebetaling, daginstitutioner2.609.000  2.874.000
Kontanthjælp2.361.000  1.878.000
Øvrige kommunale krav 6.758.000  6.358.000
Civilretlige krav1.288.000  1.037.000
Renter8.198.000  8.076.000
Gebyrer mv.2.059.000  1.548.000
Krav til inddrivelse i DMI i alt     26.126.000    24.670.000
   
Krav til inddrivelse i PSRM i alt:1.242.0002.888.000
   
Krav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen i alt:     
    27.368.00027.558.000
   
   
Krav der inddrives af kommunen  
Ejendomsskat og renovation 2017-2023727.000348.000
   
TOTAL28.095.000 27.906.000

Kommunale krav, der ikke betales rettidigt, bliver i henhold til lovgivningen overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen (SKAT), når betalingsfristen er overskredet, og den kommunale rykkerprocedure er afsluttet uden resultat. Restancer vedr. ejendomsskat og renovation (fortrinsberettigede krav) er undtagelser herfra, da kommunen siden 2017 har været bemyndiget til at forestå inddrivelse af disse poster. Fra 2024 er opgaven omkring ejendomskat igen overgået til staten og Vurderingsstyrelsen. 

Ifølge ovenstående er der i løbet af 2023 sket et fald i kommunens samlede restancer med ca. 0,2 mio. kr. Faldet kan alene forklares via faldet i ejendomsskat og renovation der inddrives af kommunen. Næsten hele mellemværendet med Søndervig Grundejerforening blevet indbetalt i løbet af 2. halvår 2023. Derudover har Vedersø Klit Strandhotel indfriet deres mellemværende i starten af 2024, hvorfor Ringkøbing-Skjern Kommune pr. 23. januar 2024 har under 0,2 mio. kr. til gode hos borgerne i ejendomsskat og renovation. Kravene til inddrivelse hos Gældsstyrelsen er samlet set steget med 0,2 mio. kr. i 2024. Forklaringen skal findes i den løbende onboarding til PSRM, som får overført flere krav end der kan nås at blive afviklet i DMI.

De største restanceposter vedrører renter og gebyrer med ca. 9,6 mio. kr., svarende til ca. 39 pct. af den samlede restancemasse i DMI.
Gældsstyrelsen tilskriver løbende renter på samtlige fordringer, som er overgivet til inddrivelse. Det må formodes, at en stor andel af denne restancegruppe vil være uerholdelig. Herudover formodes det, at en relativ stor andel af kravene i DMI hos Gældsstyrelsen, har en alder, hvor kravene er forældede, hvorfor de forventeligt skal afskrives. Retskraftsvurderingen af krav ligger hos Gældsstyrelsen. 

Den kommunale andel af krav til inddrivelse i DMI er faldet med ca. 1,5 mio. kr., som er summen af restancerne fratrukket den del som vi kan få retur via statsrefusionen. 
Den samlede restance i DMI, uden fratrækning af statsrefusion, er faldet med 1,9 mio. kr. Faldet kan forklares ved at der har været en afgang på 5,5 mio. kr., og kun en tilgang på 3,6 mio. kr. i løbet af 2023. Afgangen fordeler sig således: 

Afdragsordning: 0,1 mio. kr.
Modregning:2,6 mio. kr.
Indbetaling:0,4 mio. kr.
Afskrivning:2,4 mio. kr.
Samlet:5,5 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om opkrævning og inddrivelse af visse restancer.

Økonomi

Ifølge oplysninger fra Gældsstyrelsen udgør restancerne i DMI for alle landets kommuner pr. 31. december 2023 4,6 mia. kr. mod 5,0 mia. kr. i 2022.

Ringkøbing-Skjern Kommunes andel ligger noget under landsgennemsnittet, da restancerne i DMI udgør ca. 24,7 mio. kr., svarende til ca. 0,5 pct. af de samlede kommunale restancer på landsplan.

Gennemsnittet af krav oversendt til inddrivelse i DMI hos Gældsstyrelsen er ca. 47 mio. kr. pr. kommune i 2023. Det har for nuværende ikke været muligt at kunne indhente den samlede restance for alle kommuner i PSRM.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  • at orientering tages til efterretning

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Partnerskabsaftale mellem DGI og Ringkøbing-Skjern Kommune 2024-26

Sagsnr: 23-026326

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte og godkende en samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI. Samarbejdsaftalen vil ligeledes blive drøftet og eventuelt godkendt i Børn- og familieudvalget og i Social- og sundhedsudvalget i januar 2024.

Ringkøbing-Skjern kommune og DGI har gennem en årrække haft et tæt samarbejde på fritidsområdet. Dette samarbejde vil i perioden 2024-26 blive formaliseret med det formål at styrke Fritidspolitikkens målsætninger og mål.

Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI Vestjylland har en fælles ambition om at styrke borgernes fysiske og mentale trivsel via bevægelse og stærke fællesskaber.

Partnerskabets primære formål er:

  • at styrke frivilligheden, så de lokale foreningsfællesskaber får de bedst mulige vilkår.
  • at styrke bevægelse og foreningsdeltagelse, især for de målgrupper, som ikke af sig selv har tradition eller mulighed for et fysisk aktivt liv.
  • at udvikle den måde, vi samarbejder på tværs af DGI og Ringkøbing-Skjern Kommune samt eventuelt andre idrætsaktører. Ambitionen er at koordinere indsatser og tilbud, så de giver størst mulig værdi for kommunens borgere og foreninger.

Partnerskabets primære målgrupper er:

  • Idrætsforeninger
  • Børn i økonomisk dårligt stillede familier
  • Unge i udskoling og evt. ungdomsuddannelser
  • Børn og voksne med funktionsnedsættelse eller psykisk sårbarhed

Partnerskabet har 3 primære indsatser:

  • Alle børn i forening
  • Frivillighed på skoleskemaet
  • Parasport/Idræt for sindet

Indsatserne er mere detaljeret beskrevet i aftalen.

Udover de primære indsatser, vil de nuværende samarbejdsprojekter mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI fortsætte og nye vil komme til. Det er en ambition, at aftalen er dynamisk i sit udviklingsperspektiv. 

Organisering af samarbejdet:

  • Partnerskabsaftalen forankres politisk ved en årlig behandling i henholdvis Kultur- og Fritidsudvalget, Social og Sundhedsudvalget samt Børne- Familieudvalget.
  • Partnerskabsaftalen forankres administrativt i en styregruppe bestående af afdelingslederen for Kultur- og Fritidsområdet, chef for Handicap & Psykiatri, chef for Dagtilbud og undervisning samt direktør for DGI Vestjylland.
  • For hver af de tre primære indsatser, bliver der nedsat en arbejdsgruppe til at udvikle og drive indsatsen.

Økonomi:

DGI Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager med hver 250.000 kr. om året over tre år. Styregruppen beslutter, hvordan midlerne fordeles på de tre indsatser. Det er dog givet, at der de første to år skal afsættes 136.000 kr. årligt som kommunens medfinansiering til ”Alle børn i forening”.
Det kommunale bidrag finansieres af den bevilling, der på budget 2024 blev afsat til tværsektorielle samarbejder.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der på puljen vedrørende "Ungeområdet - Gearing og forebyggelse på tværs" er afsat 700.000 kr. årligt i en 3-årig perioden fra 2024. Puljen er hjemmehørende under Økonomiudvalget.

Effektvurdering

Samarbejdsaftalen understøtter begge målsætninger i Fritidspolitikken:

Målsætning 1:
Vi vil understøtte og styrke frivilligheden

Målsætning 2:
Vi vil, i tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere gentænke og udvikle hvordan vi skaber de bedste betingelser for fysisk udfoldelse, fællesskaber og foreningsliv så de fremmer sundhed og livskvalitet for alle

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget

  1. godkender samarbejdsaftalen.
  2. oversender sagen til Økonomiudvalget med indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget på 250.000 kr. årligt i 2024-2026 finansieret af puljen til Ungeområdet - Gearing og forebyggelse på tværs.
Kultur- og Fritidsudvalget 18-01-2024
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte partnerskabsaftalen.

Punktet oversendes til Økonomiudvalget til endelig beslutning med den bemærkning, at partnerskabsaftalen også er blevet godkendt at Social- og Sundhedsudvalget den 17. januar 2024 og Børne- og Familieudvalget den 17. januar 2024 med den bemærkning, at aftalen også understøtter målsætninger i Børne- og Familiepolitikken.

Fraværende: Henrik Andersen.

BilagBeslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Svinget i Skjern.

Sagsnr: 23-016983

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til centerformål ved Svinget og Nygade i Skjern.

Baggrund

Byrådet har afsat anlægsmidler til etablering af nye lokaler til ungdomsskolen i Skjern. Før dette kan realiseres, skal plangrundlaget ændres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle byskole i Skjern har i årevis dannet ramme for ungdomsskolens aktiviteter. Dog blev byskolen sat til salg, hvilket har resulteret i en flytning af ungdomsskolen. I 2020 blev det af et flertal i Børne- og Familieudvalget besluttet at placere den nye ungdomsskole ved det tidligere slagteri på Svinget 1G, Skjern. Slagterigrunden, matrikel 597a, blev erhvervet af kommunen i starten af 2021. Tekniske undersøgelser af den eksisterende bebyggelse på Svinget 1G viste dog, at opgaven med at etablere en ny ungdomsskole inden for den afsatte anlægsramme ikke kunne realiseres. I mellemtiden blev ungdomsskolen forflyttet midlertidigt fra byskolen til Svinget 5. Det eksisterende bebyggelse på Svinget 5 har vist sig at være velegnede til ungdomsskolens aktiviteter. Dog er der en stor mangel på udearealer og plads for at samle alle ungdomsskolens aktiviteter ét sted. Kommunen har efterfølgende erhvervet Nygade 56 for at få tilstrækkeligt med plads til ungdomsskolens aktiviteter.

Ansøgning for Ungdomsskolen Skjern

Der søges om udarbejdelse af et plangrundlag, der kan muliggøre en permanent placering af Ungdomsskolen Skjern på Svinget 5, se vedlagte ansøgning.

For sikre tilstrækkeligt plads til ungdomsskolens aktiviteter har kommunen erhvervet Nygade 56, som er nabo til Svinget 5, og planlægger at sammenlægge de to matrikler. Kommunen påtænker at opføre en tilbygning (anslået 800-900 m2) til bevægelsesaktiviteter og evt. motorlære, på adressen Nygade 56. Tilbygningen vil være sammenhængende med den eksisterende bebyggelse på Svinget 5.

Ungdomsskolen stræber efter at integrere forskellige former for udendørsaktiviteter i projektet, herunder arealer med mulighed for boldspil, skaterbaner, område til knallert øvelser og opholdsområder. Udearealer skal etableres i forlængelse af ungdomsskolens aktiviteter, og vil være tilgængelig for alle.

Ansøgning for Svinget 1G

Derudover ønskes der en ny planlægning for Svinget 1G, som blev erhvervet af kommunen tilbage i 2020 til brug for ungdomsskolens aktiviteter. Dog har det vist sig at etablering af ungdomsskolen i området ikke kunne realiseres. Derfor ønskes der en ny planlægning for området, som eventuelt kan muliggøre opførelse af boliger.

Området:

Lokalplanområdet er beliggende i den nordlige del af Skjern. Denne bydel har gennem de seneste år gennemgået en betydelig udvikling, herunder etablering af flere boligområder. Lokalplanområdet afgrænses af erhverv på den nordlige og østlige side. Mod vest ligger der et boligområde under udvikling, og den sydlige del af området afgrænses af Bykirken og et aktivitetscenter. Selve lokalplanområdet består aktuelt af to boliger, et kompetencecenter, et autoværksted, ungdomsskolen og et nedlagt slagteri. Den sydøstlige del af planområdet adskilles fra resten af området af en bæk (Stampebæk). Området kan tilgås fra Svinget og Nygade.

Planforhold:

Størstedelen af området er omfattet af kommuneplanramme 39er015, der fastsætter områdets anvendelse til erhvervsformål. En mindre del af området er omfattet af kommuneplanramme 39ce121, der fastsætter områdets anvendelse til centerformål. Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og vil kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, der udlægger hele området til centerformål.

Den sydøstlige del af projektområdet er omfattet af lokalplan 409, som giver mulighed for institution i form af senior-/servicecenter med mulighed for indretning af bl.a. cafe, fritidsaktiviteter og værksted. Resten af området er ikke omfattet af en lokalplan. De ønskede ændringer i området har administrationen vurderet til at være lokalplanpligtig. I forbindelse med planlægningen vil dele af den eksisterende lokalplan 409 blive aflyst.

Zoneforhold:

Området er beliggende i byzone. Ved lokalplanlægningen fastholdes området som byzone.

Miljøvurdering:

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af plangrundlaget.

Andre særlige forhold:

Støj:

Lokalplanområdet grænser op til et erhvervsområde og kan derfor være støjbelastet. Derudover kan ungdomsskolen også støje for de omkringliggende boliger. Disse forhold skal undersøges nærmere i planprocessen.

Vurdering og anbefaling:

Planlægningen kan bidrage til at skabe permanente og optimale rammer for ungdomsskolens varierende aktiviteter og behov.

I forbindelse med igangsætningen af en ny planlægning skal der indkaldes til en foroffentlig høring.

Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes under forudsætning af:

  • At der udarbejdes en støjredegørelse for området og sikres de nødvendige støjafskærmende foranstaltninger for boligerne i området, og en fortsat og uændret aktivitet på det nærliggende erhvervsområde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

  • Planloven
  • Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Byrådet har afsat anlægsmidler til etablering af nye lokaler til ungdomsskolen i kommunens budget fordelt over årene 2023- 2025. Der er brugt midler til køb af hhv. Svinget 1G og Nygade 56.

Effektvurdering

En realisering af en ombygget og forbedre ungdomsskole på stedet vil bidrage til at indfri målsætningen i Børne- og familiepolitikken om, at ”Alle børn og unge har mulighed for at indgå i forskellige typer af fritids- og kulturfællesskaber samt faglige og digitale fællesskaber”

Samtidig skal det med lokalplansprocessen sikres, at ungdomsskolen kan sameksistere med både boliger og erhverv som naboer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

  • Planlægningen for et område til centerformål ved Svinget og Nygade i Skjern igangsættes, med udgangspunkt i overstående forudsætninger.
Teknik- og Miljøudvalget 23-01-2024
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Forslag til redistribuering af 60 kV-luftledning og nedgravet 60 kV-kabel ifm. vejtilførsel til Herningvej (Rute 15)

Sagsnr: 23-021314

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte d. 28. november 2023 administrationens indstilling om at fastlægge placeringen af vejtilslutning til Herningvej til et kommende erhvervsområde i Ringkøbing Øst.

Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Byrådet tager stilling til, i hvilket omfang hhv. luftledning og nedgravet 60kv-kabel i området bør flyttes, således at etablering af vejtilslutning og fremtidigt vejforløb, samt planlægning af fremtidigt erhvervsområde kan disponeres bedst muligt. Vedtaget placering af vejtilslutning, samt eksisterende lednings- og kabelforløb fremgår af figur 1.Figur 1 viser (blå cirkel) kommunens ønskede placering af en vejtilslutning til Herningvej. De øvrige linjer er forskellige større ledningsanlæg som 60 kV luftledning (rød linje), naturgasledning (brun linje), og nedgravet 60 kV-kabel (stiplet sort linje).

Baggrund for fastlæggelse af vejtilslutning til Herningvej på Rute 15
Fastlæggelsen af vejtilslutningen til Herningvej er baseret på en faglig vurdering af, at netop denne placering sikrer, at det kommende erhvervsområde kan vejbetjenes på en hensigtsmæssig måde for virksomheder og dermed sikre god forbindelse til det overordnede vejnet. Foruden at sikre gode udviklingsmuligheder for erhvervet nord for Herningvej, vil det også på sigt være muligt at tilslutte et fjerde ”ben” i lyskrydset således, at boligområdet syd for Herningvej får lettere adgang til det overordnede vejnet. Derudover forsøges der med placeringen af vejtilslutningen at udnytte "knudepunktet" for ledningsanlæg i området således, at det resterende område kan disponeres bedst muligt.

Uagtet placering af vejtilslutningen, vil der være omkostninger forbundet med flytning af ledning- og kabler, når området skal byggemodnes.

Planområdets lednings- og kabelforløb og muligheder for at flytte det
Vejdirektoratet har bedt kommunen at om give en tilbagemelding på, hvad kommunen beslutter sig for at gøre vedrørende luftledning og kabel nær vejtilslutningen. Det drejer sig specifikt om 60 kV-luftledning vist med rød linje i figur 1, samt nedgravet 60 kV-kabel vist med stiplet sort linje i figur 1. Både 60 kV-luftledning og nedgravet 60 kV-kabel krydser den planlagte vejtilslutning. Derfor vil en realisering af vejtilslutningen forudsætte, at der indtænkes en løsning for, hvordan vejen kan etableres uden at skade 60 kV-luftledning og 60 kV-kabel.

Derfor har administrationen indledt en dialog med RAH, som er forsyningsansvarlige i området. Administrationen og RAH har drøftet, hvilke løsninger der er mulige og mest optimale for at sikre områdets fremtidige anvendelse både på kort sigt og på længere sigt.

Det bør nævnes, at der er en naturgasledning, der går på tværs af erhvervsområdet. Der er i fremtiden planer om en forlængelse af Odinsvej, som vil løbe parallelt med naturgasledningen. I denne plan indtænkes det, at naturgasledningen kommer til at ligge inden for den fremtidige vejbyggelinje langs Odinsvej, hvorfor det ikke forventes, at den skal flyttes på et senere tidspunkt.  

RAH er vendt tilbage med tre konkrete løsningsforslag, som vil blive beskrevet i følgende.

1) Vejtilslutning etableres uden at ændre på 60 kV luftledning eller nedgravet 60 kV kabel.
RAH vurderer, at det er muligt, at etablere vejtilslutning til området uden at flytte jordkabel eller luftledning. Dette forslag kan dog kræve, at vejtilslutningen skal flyttes ca. 50 meter mod øst for at sikre respektafstand mellem den eksisterende luftledningsmast og svingbanen. Dette forslag er dermed en delvis og midlertidig løsning, hvor omkostninger udelukkende relaterer sig til strømafbrydelse i forbindelse med arbejde over kablerne eller under luftledningerne.

Dette løsningsforslag muliggør, at der kan etableres en vejtilslutning til Herningvej, men adresserer ikke fremtidige udfordringer i forbindelse med den kommende vejføring i området, eller byggemodning af den østlige del af det kommende erhvervsområde.

RAH kan på nuværende tidspunkt ikke estimere hvad de samlede omkostninger vil være ved strømafbrydelse og eventuel midlertidig rørføring af jordkablet, men skriver, at omkostningerne er begrænsede i forhold til løsning 2 og 3.

2) 60 kV luftledning og 60 kV kabel fjernes ved lyskryds, og omlægges udenom en mindre del af industriarealet, og der etableres rørunderføring under Herningvej (bilag 2).

Når det nye erhvervsområde skal byggemodnes vil det være oplagt at starte med området længst mod syd. Med dette løsningsforslag er der lagt op til at ændre ledninger i den sydlige del af erhvervsområdet, så denne del kan byggemodnes efterfølgende uden yderligere flytning af ledninger. Ved denne løsning nedgraves en del af 60 kV luftledningen og det nedgravede 60 kV kabel flyttes på en del af strækningen, så det i fremtiden kommer til at løbe langs den østlige side af den planlagte stamvej i det kommende erhvervsområde.

Med denne løsning vil det være muligt at disponere og byggemodne den sydlige del af erhvervsområdet uden at skulle flytte 60 kV-kablet eller luftledningen yderligere på et senere tidspunkt.

Denne løsning forventes at have en samlet pris på ca. 4,6 mio. kroner.

3) 60 kV luftledning og 60 kV kabel nedgraves/flyttes fra hele det kommende industriareal, (bilag 3).

Dette forslag er den komplette løsning, som foruden at muliggøre vejtilslutningen til Herningvej også giver mulighed for at lave en optimal disponering af det kommende erhvervsområde umiddelbart herefter.

Ved denne løsning undgår man også i den fremtidige planlægning at være nødsaget til at planlægge uden om evt. ledninger og kabler eller at flytte dem på et senere tidspunkt.

Denne løsning forventes at have en samlet pris på ca. 7,9 mio. kroner.

Kontakt til lodsejere
I løbet af foråret vil administrationen kontakte lodsejere inden for det kommende erhvervsområde med henblik på deres ønsker til området. Der vil også blive søgt at indgå aftaler om mulighederne for samarbejdsaftaler vedrørende de forundersøgelser, der skal gennemføres i løbet af året. Forundersøgelserne er nødvendigt for at udarbejde en disponeringsplan, der kan anvendes til planlægning af området.

Administrationens bemærkninger
Administrationen påpeger, at der er høje omkostninger forbundet med at flytte ledninger og ønsker at gøre Økonomiudvalget opmærksom på at der kan være nogle planmæssige risici forbundet med løsningsmodel 2 og store økonomiske udgifter forbundet med model 2 og 3. Årsagen til de planmæssige risici ved model 2 er, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en klar planlægning og disponering af området. En konsekvens af løsningsmodel 2 kan derfor være, at lednings- og kabelnettet flyttes på en ikke hensigtsmæssig måde. Såfremt planlægningen af området i fremtiden skulle ændre sig, er der en risiko for at ledninger- og kabler skal flyttes endnu en gang, og at det derfor bliver dyrere. Det er derfor forbundet med færre risici at lednings- og kabelnettet flyttes, når det fremtidige vejforløb er endeligt fastlagt. Denne risiko er der ikke ved model 3.

Endvidere gør administrationen opmærksom på, at kommunen kun ejer en mindre del af det areal, som bliver berørt at model 2 og model 3 og ikke har aftaler med nogen lodsejere om medfinansiering af udgifterne til RAH for gennemførelse af arbejdet med at jordlægge og flytte ledninger.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Jura vurderer, at det er "forulemper" og ikke RAH, der skal betale eventuelle omkostninger forbundet med omlægning af ledninger i denne sag. Eventuel deling af omkostninger forbundet med model 2 og 3 mellem kommunen og andre lodsejere i området kræver aftale med de øvrigt berørte lodsejere. Valg af model 2 og 3 kræver nærmere juridisk vurdering for at sikre lovlig anvendelse af kommunens midler.

Økonomi

Der er afsat 30 millioner kroner til jordforsyning i budgettet for 2024. Administrationen er i gang med at udarbejde bevillingssag for 2024 for jordforsyning. Indtil videre er der estimeret behov på ca. 6 millioner kr. 

Effektvurdering

Ved at etablere nyt erhvervsområder i Ringkøbing Øst understøttes erhvervspolitikken (målsætning nr. 3), herunder indsatsen om tiltrækning og fastholdelse af virksomheder gennem flere erhvervsområder og samtidig indgår indsatsen i Handlingsplan 2021-2025 for Strategi for grundudvikling (handling nr. 6 - nyt erhvervsområde i Ringkøbing Øst).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende

  • valg af model 1, hvor vejtilslutning etableres uden at ændre på 60 kV luftledning eller nedgravet 60 kV.
  • at vejtilslutningen eventuelt flyttes ca. 50 meter mod øst, for at sikre mulighed for valg af model 1. 

BilagBeslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Tilbygning til Rindum Kjærgaard

Sagsnr: 22-000854

Sagsfremstilling

Byrådet har den 18. april 2023 givet en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til en tilbygning på specialskolen Rindum Kjærgaard finansieret af skolens opsparede driftsmidler. Efter afholdt licitation kan det nu konstateres, at de samlede udgifter til anlægsprojektet forventes at udgøre 4,3 mio. kr. Der søges om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 1,1 mio. kr. finansieret af skolens opsparede driftsmidler i 2023.

Rindum Kjærgaard har i de seneste år oplevet en tilgang af elever, som har medført udfordringer i forhold til at sikre de små læringsmiljøer, mulighed for at trække sig fra fællesskabet og blive skærmet fra konfrontationer og lignende, som skolens elever har brug for. Hertil kommer stor mangel på lokaler til gruppearbejde, lærerforberedelse og møder mv.

Byrådet godkendte på den baggrund, at skolen kunne anvende 3,2 mio. kr. af opsparede driftsmidler til finansiering af en tilbygning på 200 m² på skolens grund.

Efter afholdt licitation må det som nævnt konstateres, at det ikke er muligt at gennemføre byggeriet inden for det afsatte anlægsbudget. Prisniveauet i de afgivne bud var højere end forventet. Hertil kommer merudgifter til ventilationsanlæg og brandalarmeringsanlæg. 

Der har været afholdt et møde med Spjald Tømrer, som vandt licitationen. Her er der blevet aftalt reduktioner til et samlet beløb på 135.000 kr., som kan gennemføres, uden at det går ud over kvaliteten af byggeriet. Herefter mangler der imidlertid stadig 1,1 mio. kr., hvis projektet skal gennemføres.

Ledelsen på Rindum Kjærgaard forventer, at der vil være et overskud på driften i 2023 på ca. 1,1 mio. kr.  Hertil kan tillægges overførte midler fra tidligere år på 0,6 mio. kr. Skolen har stadig brug for at have en økonomisk buffer, men det skønnes forsvarligt at anvende 1,1 mio. kr. til at øge anlægsbudgettet til tilbygningen.  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at anlægsbudgettet til tilbygningen på Rindum Kjærgaard forhøjes med 1,1 mio. kr. finansieret af skolens opsparede driftsoverskud i 2023.

Børne- og Familieudvalget 17-01-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Varmepulje til fælles varmeprojekter i landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-026731

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljø Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal afsættes midler til en kommunal varmepulje til landsbyer, der arbejder med fælles varmeprojekter. Sagen sendes dernæst til Økonomiudvalget til godkendelse.  

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2022 udarbejdet en varmeplan, der består af en kortlægning af, hvor det kan være muligt at få omlagt fra olie- eller gasfyr til fjernvarme.

Til denne omstilling har Ringkøbing-Skjern Kommune fået en tillægsbevilling finansieret af bloktilskuddet fra staten på 1,2 mio. kr. En del af disse midler er gået til følgende:

  • Kommunen har yderligere støttet undersøgelser i 5 landsbyer, der har ønsket at finde ud af, om der er opbakning og mulighed for at gå videre med fælles varmeprojekter.

Der resterer ca. 875.000 kr. til det fortsatte arbejde med at understøtte og udvikle landsbyernes varmeforsyningsprojekter. Disse midler ønskes nu afsat til en varmepulje, som kan søges af lokale initiativgrupper, borger- og sogneforeninger og lokalråd.

Med en varmepulje på 875.000 kr., så vil der være mulighed for, at ca. 2-3  landsbyer – alt efter byernes størrelse - kan få lavet det nødvendige projekteringsarbejde samt få sendt projektet i udbud. Hvis projektet gennemføres, tilbagebetales udlægget til puljen, så andre landsbyer kan søge midlerne. Gennemføres projektet ikke, vil midlerne være tabt. Det er derfor vigtigt, at projektejer har indhentet interessetilkendegivelser, lavet indledende beregninger samt fået godkendt projektforslag, inden udarbejdelse af projektering- og udbudsmateriale sættes i gang. 

Status
Der er for nuværende 3 landsbyer, der afventer prisfald på varmeprojekterne (at projekterne bliver rentable) eller er i gang med yderligere beregninger. 1 landsby er så langt, at de på baggrund af indledende beregninger har fået lokal opbakning til at gå videre med at få lavet et projektforslag.

Retningslinjer for varmepuljen

Formål: Puljen har til formål at støtte udarbejdelse af projekterings- og udbudsmateriale for kommunalt godkendte varmeprojekter i kommunens landsbyer.

Hvad giver varmepuljen tilskud til?

  1. Udarbejdelse af projekterings- samt udbudsmateriale
  2. Tilbudsevaluering
  3. Indgåelse af kontrakt med leverandører

Betingelse for støtte:

For at kunne søge denne pulje, så er det en forudsætning:

  • At der foreligger et projektforslag, som er lavet i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven og er godkendt af kommunen.
  • At projektejer overholder reglerne for indhentning af tilbud og udbudsreglerne.
  • At projektejer er indforstået med, at midlerne skal betragtes som et udlæg for omkostningerne til varmeprojektet, hvor midlerne tilbageføres til varmepuljen, såfremt projektet realiseres. Det betyder endvidere, at kommunen afholder udgifterne til projektet, hvis projektet opgives inden anlægsarbejdet er startet. Fra ansøgningstidspunktet må der maksimalt gå 2 år inden midlerne kommer i anvendelse.

Hvornår kan man søge?:

Puljen kan søges løbende og søges efter først-til-mølle-princippet.

Puljens størrelse:

Der er i alt 875.000 kr. i puljen. Puljen løber indtil den er brugt - dog senest indtil 2028.

Se mere i bilaget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Varmeforsyningsloven. 

Cirkulæreskrivelse 2022-10-26 nr. 10081 om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse. 

Økonomi

Der afsættes 875.000 kr. i en pulje til at understøtte og udvikle varmeprojekter i kommunens landsbyer. Midlerne tages fra de 1.2 mio. kr. statslige midler, der er blevet bevilget i 2022 til varmeplanlægning. 

Effektvurdering

Oprettelse af varmepuljen vil fungere som et udlæg for de landsbyer, som er klar til at få udarbejdet projekterings- og udbudsmateriale. Dermed vil puljen fjerne den økonomiske risiko fra de landsbyer, der ønsker at etablere fælles varmeanlæg. Det betyder også, at landsbyerne via licitation kan være mere sikre på at få lavet projektet til den rigtige pris.

Varmepuljen understøtter kommunens indsatser i henholdsvis politik for profilering og bosætning, klimapolitikken samt landdistriktspolitikken.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget at godkende oprettelsen af den kommunale varmepulje, som beskrevet ovenfor og i bilaget.

Teknik- og Miljøudvalget 23-01-2024
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10LUKKET PUNKT: Betaling til Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern for drift af 10. klasse

Sagsnr: 23-024264

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets anmodning godkendt med baggrund i den helt særlige særlige situation forårsaget af den manglende prisregulering i den nyeste aftale (i modsætning til den tidligere aftale).

Kopier link til punktet  -   Print

11: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing