Referat: 6. maj 2025 kl. 08:15

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning på driften pr. 31. marts 2025 på Økonomiudvalgets område

Sagsnr: 24-024918

Sideløbende med den samlede budgetopfølgning forelægges Økonomiudvalget fra 2025 en særskilt opfølgning for Økonomiudvalgets egne driftsposter i de måneder, hvor der er en fælles budgetopfølgning. 

Budgetopfølgningen på driften pr. 31. marts 2025 på Økonomiudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 3,2 mio. kr.

Det samlede merforbrug fordeler sig således:

Afvigelsen på i alt 3,2 mio. kr. mellem det korrigerede budget ekskl. overførsler fra tidligere år og det forventede regnskab skyldes primært merudgifter til tjenestemandspension på 1,6 mio. kr. samt fælles-IT på 5,7 mio. kr. På administrationsområdet med overførselsadgang forventes der et mindre forbrug på 4,0 mio. kr. og hvor der ikke er overførselsadgang et mindre forbrug på 0,1 mio. kr.

Udgifterne til tjenestemandspension på 1,6 mio. kr. vil alt andet lige være faldende i fremtiden, da medarbejdere nu ansættes på vilkår, hvor pensionen løbende indbetales til en pensionsordning. Derfor foreslår administrationen, at tjenestemandspensionsområdet fremover bliver omfattet af overførselsadgang mellem årene. Det vil akkumulere et merforbrug på kort sigt, men i takt med at udgifterne til tjenestemandspension falder bort udlignes dette merforbrug. På længere sigt kan budgetposten nulstilles.

Udgifterne til forsikringsområdet er vurderet ud fra de seneste års forbrug og forventes at overholde budgettet, men er forbundet med usikkerhed. Der er budgetlagt med en nettoindtægt på 7,9 mio. kr. Specielt arbejdsskadeforsikring svinger meget mellem årene alt efter tilkendte erstatninger samt hvordan erstatningen udbetales – enten som engangsudbetaling, som løbende udbetaling eller i en kombination. Der har gennem en årrække været et større overskud på arbejdsskadeforsikring, der løbende er blevet tilført kassebeholdningen i regnskaberne. Administrationen følger udviklingen i forbruget tæt.

Det skønnede merforbrug på 5,7 mio. kr. til fælles-IT er forbundet med en vis usikkerhed omkring tidspunkt for afholdelse af udgifterne, men vedrører forskellige projekter. Merforbruget finansieres af overførte midler fra tidligere år. Om muligt forskydes udgifterne yderligere og merforbruget i 2025 vil i så fald blive lavere. Generelt gælder, at it udgifterne følger forskellige cyklusser og derfor falder i forskellige intervaller. Dette medfører at overførslerne på fælles IT,-udgifter svinger fra år til år. 

Ejendomscentret forventer på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til budgettet.

Budgetflytning til Kultur- og Fritidsudvalget

Tilskud til Ringkøbing Station blev senest behandlet i forbindelse med vedtagelse af budget 2025 – 2028 og bevilget inden for Økonomiudvalget budgetområde. Tilbuddet henhører jf. Indenrigsministeriet under "Andre kulturelle opgaver", hvor udgifter til f.eks. Generator, Vestjyllands Kunstpavillon og Mejeriet udgiftsføres og afholdes af Kultur- og Fritidsudvalget. Det foreslås derfor, at udgiften samt budgetbeløbet til Ringkøbing Station overføres fra Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget fra 2025 og fremover.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetafvigelsen fordeler sig på områder henholdsvis uden og med overførselsadgang mellem årene. Afvigelsen på områder uden overførselsadgang vedrører primært tjenestemandspensioner. 

Overførslerne fra 2024 til 2025 medtages i nedenstående oversigt ved næste budgetopfølgning.

En flytning af Tjenestemandspension fra områder, hvor der ikke er overførsler til områder med overførsler, vil alt andet lige ikke påvirke det samlede merforbrug i 2025, men vil blive udlignet over årene.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

• at Økonomiudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning
• at Tjenestemandspension fra 2025 indgår i områder, hvor der er overførselsadgang
• at tilskud samt tilsvarende budget til Ringkøbing Station fra 2025 og fremover overgår fra Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025

Sagsnr: 24-024921

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. marts 2025. De overordnede tal fremgår nedenfor, og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2024.

På det skattefinansierede område er resultat af ordinær driftsvirksomhed 24,5 mio. kr. højere end korrigeret budget, mens der på det brugerfinansierede område forventes en merindtægt på 5,8 mio. kr.

Den væsentligste årsag til afvigelsen på det skattefinansierede område er en forventet merudgift vedr. grundskyld, som pt. estimeres til 33 mio. kr. Dette skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt at opkræve borgerne ud fra de gamle vurderinger, som generelt set var for høje, hvormed der i årene 2024-2026 sker en efterregulering til husejerne. Denne merudgift skal ses i sammenhæng med merindtægten på 30 mio. kr. i regnskab 2022 og 37 mio. kr. i regnskab 2023, men 2025 udgiften har ikke været budgetlagt. En tillægsbevilling på området afventer et mere sikkert skøn for merudgiften.  

Vedrørende driftsudgifterne er der er et mindre forbrug på 0,4 mio. kr., som specificeres yderligere i de efterfølgende afsnit. 

Det bemærkes i øvrigt, at 

• den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 383,8 mio. kr. pr. 31. marts 2025
• befolkningstallet pr. 1. april 2025 er 55.574

En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit.

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler.

Nedenfor fremgår afvigelserne på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. marts 2025.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 viser et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område på 0,4 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 14,8 mio. kr. og et forventet mindre forbrug på det decentrale område på 15,2 mio. kr. Det er første opfølgning, hvor de decentrale enheder er med. I forhold til merforbruget på det centrale område dækkes 6,2 mio. kr. af overførte midler (1,7 mio. kr. på Økonomiudvalget, 3,7 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalget samt 0,8 mio. kr. på Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget).

Merforbruget på det centrale område vedrører hovedsageligt Økonomiudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. Mindre forbruget på det decentrale område er hovedsageligt i Dagtilbud og Undervisning.

Det brugerfinansierede område forventer et mindre forbrug på 6 mio. kr. 

En nærmere redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser (opgjort i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2024) pr. 31. marts 2025 ses nedenfor.

Økonomiudvalget

Der forventes et merforbrug på 3,2 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Merforbruget skyldes et forventet merforbrug på tjenestemandspension på 1,5 mio. kr.  Herudover er der merforbrug på 1,7 mio. kr. på områder med overførselsadgang. Det dækker over at flere områder har mindre forbrug, mens der på forskellige it projekter er merforbrug på 5,7 mio. kr.  

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 4,7 mio. kr., fordelt med et forventet mindre forbrug i Sundhed og Omsorg på 0,9 mio. kr. og et forventet merforbrug i Handicap og Psykiatri på 5,7 mio. kr. 

Mindre forbruget i Sundhed og Omsorg er fordelt med et forventet mindre forbrug på det centrale område på knap 1,6 mio. kr., og et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr. på det decentrale område. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et mindre forbrug på 1 mio. kr. på det centrale område. Ændringen på det centrale område skyldes primært ændrede forventninger på Sundhedscenter Vest, hvor der er mindre forbrug på vedlagsfri fysioterapi.  

På det decentrale område arbejdes der fortsat intenst med at overholde budgetterne og der er udarbejdet handleplaner for flere enheder. Arbejdet er forankret i en styregruppe. Den primære udfordring for flere af enhederne i Sundhed og Omsorg er underskud fra tidligere år, som er overført til 2025 i forbindelse med overførselssagen, idet der med enkelte undtagelser forventes balance mellem forbrug og budget i 2025.

I Handicap og Psykiatri er merforbruget fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 8,6 mio. kr., og et forventet mindre forbrug på det decentrale område på 2,9 mio. kr. Det forventede merforbrug på det centrale område er 3,6 mio. kr. højere end ved den seneste opfølgning i februar. Stigningen skyldes primært en stor tilgang af borgere med erhvervet hjerneskade. Det forventede merforbrug inkluderer ligeledes en antagelse om, at der kan opnås et besparelsespotentiale på 6,5 mio. kr., hvoraf de 1,3 mio. kr. er opnået. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 9. april 2025, at de for nuværende ikke ønsker at igangsætte yderligere initiativer for at nedbringe merforbruget. 

Mindre forbruget på det decentrale område dækker over et samlet forventet mindre forbrug på de korterevarende tilbud på 3,9 mio. kr., og et forventet merforbrug på de længerevarende tilbud på 1 mio. kr. De længerevarende tilbud dækker over kommunens botilbud, hvor flere af tilbuddene har merforbrug. Her har administrationen igangsat økonomisk analyse af særligt udfordrede tilbud. Analysen har betydet, at tilbuddene arbejder videre med at gennemføre optimering og effektiviseringer i driften, men tilbuddene er ikke lige langt i implementeringen af deres indsatser. Dette bliver fulgt tæt hen over foråret, og Fagchefen vil på de kommende møder i Social- og Sundhedsudvalget redegøre for både de faglige påvirkninger samt de økonomiske resultater. 

Social- og Sundhedsudvalget behandlede i forbindelse med budgetopfølgningen den 9. april 2025 en indstilling om flytning mellem fagudvalget og Økonomiudvalget, hvilket er medtaget som indstilling i denne sag.

Beskæftigelsesudvalget

Opfølgningen på Beskæftigelsesudvalget viser et forventet merforbrug på 2,5 mio. kr., hvor forventningen ved den seneste opfølgning var at forbrug og budget ville balancere. Ændringen relaterer sig til fleksjobordninger, hvor merforbruget primært skyldes flere borgere på ordninger med lavere en refusionssats.

Udviklingen i sygedagpengesager følges tæt, da antallet har været stigende i første kvartal 2025. For at budgettet kan overholdes i 2025, er det nødvendigt, at sagsantallet falder i løbet af året. Baseret på erfaringer er det forventningen. 

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget forventer et samlet mindre forbrug på 7 mio. kr. fordelt med et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område på 1 mio. kr. og et forventet mindre forbrug på det brugerfinansierede område på 6 mio. kr. 

På det skattefinansierede område var der samme forventning ved den seneste opfølgning, mens der ved den seneste opfølgning var en forventning om, at det brugerfinansierede område balancerede med budgettet. Seneste vurdering på området indebærer, at der med de fastsatte takster nu forventes netto merindtægter på området på 6 mio. kr. Denne merindtægt vil medgå til at reducere mellemværendet med kommunen.

Børne- og Familieudvalget

På Børne- og Familieudvalgets område er der et forventet mindre forbrug på 14,3 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug i Børn og Familie på 1,6 mio. kr. og et forventet mindre forbrug i Dagtilbud og Undervisning på 15,9 mio. kr. 

I Børn og Familie er merforbruget fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 2,6 mio. kr., mens forventningen på det decentrale område er et mindre forbrug på 0,9 mio. kr. På det centrale område er forventningen den samme, som ved den seneste opfølgning. 

Arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat, men kan på nuværende tidspunkt ikke aflæses direkte i økonomien. Der er dog taget højde for reduktionskravet på 7,6 mio. kr. i budgetopfølgningen. Arbejdet med investeringsstrategien giver et særligt fokus på handlemuligheder indenfor de forskellige spor og fremdriften afrapporteres halvårligt til Børne- og Familieudvalget. 

I Dagtilbud og Undervisning er mindre forbruget fordelt med et forventet mindre forbrug på 4 mio. kr. på det centrale område, og et forventet mindre forbrug på 12 mio. kr. på det decentrale område. På det centrale område var der samme forventning ved opfølgningen pr. 28. februar. 

En del af enhederne i Dagtilbud og Undervisning havde merforbrug i 2024. Det relativt store mindre forbrug på de decentrale enheder nu er udtryk for, at enhederne afvikler gæld fra tidligere års merforbrug og/eller opbygger et mindre forbrug, så de bliver mere robuste. 

Kultur- og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalget forventes der et merforbrug på 3,7 mio. kr. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning, og dækkes af overførte midler. 

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., hvor forventningen tidligere på året har været, at forbrug og budget ville balancere. Merforbruget vedrører vækstpuljer, hvor der er et forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget finansieres af overførte midler. Derudover forventes et mindre forbrug på vidensområdet med 0,5 mio. kr. samt indenfor turisme, handel og profilering med 0,3 mio. kr.

Anlæg og jordforsyning

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter og jordforsyning i 2025.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 viser et forventet merforbrug på det skattefinansierede anlæg ekskl. jordforsyning på 42 mio. kr. i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Dette skyldes blandt andet, at flere projekter løber over flere år, og dermed finansieres af overførte midler. Der er overført 228 mio. kr. til 2025 fra tidligere år.

På det brugerfinansierede område er der er et merforbrug på 0,2 mio. kr., som finansieres af overførte midler.

Samlet set forventes et merforbrug på 14,6 mio. kr. på jordforsyningsområdet. Der forventes dels mindre indtægter på 3 mio. kr. i forhold til det budgetlagte, mens der ligeledes forventes noget større udgifter til byggemodning end budgetlagt. Der forventes her et merforbrug på 11,6 mio. kr. Det forventede merforbrug på byggemodning er særligt på nye erhvervsområder, hvor der tidligere er frigivet midler, men hvor der er sket forskydninger. Merforbruget vil indgå i overførslerne til 2026.

Befolkningstal

Nedenstående viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2022-2025 samt prognosen for 2025.

Befolkningstallet er i 2022 steget med 145 borgere, mens befolkningstallet i 2023 faldt med 130 borgere. I 2024 var der en stor befolkningstilbagegang med et fald i folketallet på 636 borgere. 

Det store fald i befolkningstallet i 2024 er større, end det der var forudsat i befolkningsprognosen. Befolkningsprognosen forudsagde et folketal på 56.033 borgere, mens folketallet pr. 1. januar 2025 var 55.582, dvs. 451 lavere end prognosen. Det store fald i folketallet i 2024 skydes nettofraflytning til andre kommuner og et fødselsunderskud. 

Siden 1. januar 2025 har der været et mindre fald i befolkningstallet på 8 borgere. 

Befolkningstal for månederne markeret med en stjerne er låste tal fra Danmarks Statistik, mens de øvrige måneder er fra kommunens egne systemer. Befolkningstallet pr. 1. april 2025 er ikke opgjort hos Danmarks Statistik endnu, hvorfor det indtil videre er fra kommunens egne systemer. 

Likviditet

Likviditet opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt
på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de
seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.
Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2023 til og med 31. marts 2025. Den blå kurve
viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. marts 2025 udgør
383,8 mio. kr. (”fri likviditet”). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl.
deponerede midler, som pr. 31. marts 2025 udgør 473 mio. kr.

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som
frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 96,5 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning ekskl. deponerede midler på 383,8 mio. kr. svarer til 6.907
kr. pr. indbygger, og ligger således både over kommunens eget måltal for kassebeholdning på
250 mio. kr. og ministeriets krav på 3.000 kr. pr. indbygger.

I opgørelsen over hvilke kommuner der ultimo 2024 har den største gennemsnitlige
kassebeholdning, er Ringkøbing-Skjern Kommune nummer 55. Ultimo 4. kvartal havde tre af
landets kommuner en gennemsnitlig kassebeholdning under det anbefalede gennemsnit på
3.000 kr. pr. indbygger, mens tre af landets kommuner har en kassebeholdning over 20.000 kr.
pr. indbygger. På landsplan var den gennemsnitlige kassebeholdning 10.287 kr. pr. indbygger.

Niveauet for kassebeholdningen er påvirket af historiske forhold. Det er ikke sandsynligt, at
kassebeholdningen bliver ved med at stige, da kommunen ser ind i en tid, hvor flere forhold, vil
påvirke kassebeholdningen i negativ retning over de kommende år. Det er hovedsageligt forhold
som:

• Efterregulering af ejendomsskat
• Efterregulering i forbindelse med selvbudgettering
• Brug af overførte midler – særligt på anlæg
• Usikkerhed i relation til de økonomiske konsekvenser af de mange igangværende reformer, det være sig ekstraordinære udgifter i forbindelse med implementering og/eller direkte tab i forbindelse med delingsaftale på sundhedsområdet
• Usikkerhed og risiko for tab i forbindelse med ny lovgivning vedrørende kommunernes
  tilskud og udligning.

Det er usikkert hvor stort kassetrækket vil blive, og hvornår det kommer.

Kommunestyrelseslovens § 21.

Økonomiudvalget behandlede budgetopfølgningen for forventet regnskab for 2025 på mødet den 28. januar 2025 pkt. 3. Udvalget drøftede status for 2025 og forudsætter, at kommunens regler om "forvaltning af budgettet" overholdes af fagudvalgene.  

Jævnfør kommunens retningslinjer for forvaltning af budgettet, har det enkelte udvalg ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes. 

Det er et krav, at der straks iværksættes initiativer og handlinger ved konstaterede budgetudfordringer, hvor det forventede regnskab viser udsigt til budgetoverskridelser. 

Der er udsigt til en budgetoverskridelse på Social- og Sundhedsudvalget, grundet det store merforbrug, som er overført til udvalget fra tidligere år. Udvalget arbejder fortsat med at nedbringe merforbrug i indeværende år og skabe økonomisk stabilitet. Der er tæt opfølgning på udvalgsområdet og stort ledelsesfokus. Håndtering af den samlede bevillingsoverholdelse behandles i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2025.

Ingen bemærkninger. 

Social- og Sundhedsudvalget den 9. april 2025 pkt. 6

Indstilling

 Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at det godkendes, at der indenfor fagområdet Handicap og Psykiatri flyttes en bevilling på 317.000 kr. fra konto 6 (økonomiudvalget) til konto 5 (Social- og Sundhedsudvalget).

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at administrationens indstilling godkendes. 

Indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet:

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at det godkendes, at der indenfor fagområdet Handicap og Psykiatri flyttes en bevilling på 317.000 kr. fra konto 6 (Økonomiudvalget) til konto 5 (Social- og Sundhedsudvalget).  

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Egvad Plejehjem udskiftning af tag

Sagsnr: 25-009292

Taget på Egvad Plejehjem er i så dårlig stand, at der flere gange er trængt vand ind i bygningen i forbindelse med regnvejr. Taget, som er fra 1970, har dermed over 50 år på bagen og er tydeligt nedslidt.

Der har løbende været behov for reparationer, men det er ikke en holdbar løsning på sigt. Ved hver ny vandskade er der risiko for følgeskader på spær konstruktion, lofter, gulve og isolering. Vandskader, som ikke opdages i tide, kan medføre omfattende skader – herunder råd i konstruktionen og udvikling af skimmelsvamp. Skimmel vil kunne betyde, at beboerne skal genhuses, hvilket medfører ekstraomkostninger og store gener for plejehjemmets drift.

Ejendomscenteret vurderer, at en egentlig udskiftning af taget er nødvendig og økonomisk fornuftigt. Der er derfor indhentet tilbud fra håndværkere med henblik på at få et konkret overslag på opgaven. Tilbuddene bekræfter, at en samlet udskiftning er den mest hensigtsmæssige løsning frem for fortsat lapning.

Efter afholdt licitation vil budgettet for projektet se således ud:

Udgifterne til udskiftning af taget deles ligeligt mellem Plejehjemmets almene boliger og ejendomscenteret, da halvdelen er service arealer. De almene boligers del af udgifterne tages i første omgang af kassen og vil blive taget med i lånerammen for anlægsudgifter regnskab 2025. Ejendomscenteret afholder selv deres del af udgifterne via deres anlægsbevilling.

Almenboligloven og bekendtgørelse om kommunernes låntagning.

Med denne sag afsættes supplerende rådighedsbeløb til den del af ombygningen som vedrører plejeboligerne. Beløbet søges anlægsbevilget. Beløbet søges finansieret af kassen med henblik på senere lånoptagelse jf. nedenfor.  

Ejendomscenteret har på byrådsmøde den 16. januar 2024 punkt 6 i forbindelse med anlægsbevilling fået godkendt 2 mio. kr. til projektet på de kommunale servicearealer.

Der hjemtages et 30 årigt lån gennem KommuneKredit til finansiering af udskiftning af tag til den andel, der vedrører de 48 almene boliger. Låneoptagelsen sker inden for de gældende rammer for alment byggeri og medfører, at udgifter til afdrag og renter indgår i huslejeberegningen. Låneoptagelsen vil påvirke huslejen og medfører dermed en huslejestigning for beboerne. Egvad Plejehjems boligregnskab har ikke tiltrækkelig med henlagte midler, og derved er det nødvendigt, at låne til boligforeningens del af renoveringen.

Ved fuld låneoptagelse af boligdelens del af udgiften til udskiftning af taget vil det med et 30 årigt lån via KommuneKredit give en månedlig huslejestigning på ca. 150 kr. svarende til 2 pct. huslejestigning. Plejehjemmet har ikke løbende beboermøder og huslejestigningen vil derved kunne varsels beboerne når det endelig lån bliver optaget til dækning af udgiften.  

En udskiftning af taget vil sikre bygningen mod fugt og vandskader og reducere risikoen for dyre følgeskader. Det vil samtidig forbedre indeklimaet og trygheden for beboere og medarbejdere.
På den lange bane vurderes investeringen at være en besparelse, da vedligeholdelsesomkostningerne reduceres markant, og skader på bygningen forebygges.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

1. At taget på Egvad Plejehjem udskiftes.
2. At udgifterne til tagudskiftningen deles med 50% til plejehjemmets almene boliger og 50% til kommunen (servicearealerne).
3. At der gives en supplerende anlægsbevilling på 1.815.000 kr.  vedr. de almene boligers andel og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb, som indledningsvist finansieres af kassen, idet der i forbindelse med låneoptagelsen for regnskab 2025 optages et 30 årigt lån til formålet, som afdrages over huslejebetalingen
4. At administrationen i størst muligt omfang inddrager hensatte midler i boligregnskabet i finansieringen.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Offentliggørelse af planforslag for erhvervsområde ved Fabriksvej i Hvide Sande

Sagsnr: 24-008449

Økonomiudvalget besluttede den 14. maj 2024 at igangsætte planlægningen for et nyt erhvervsområde ved Fabriksvej i Hvide Sande. Der er nu udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt tilhørende miljøvurderinger. Området skal bruges til udvidelse af havnen med en ny kaj – Nordvestkajen – til bl.a. offshore-relaterede aktiviteter.

Formålet er at godkende Forslag til Kommuneplantillæg 61 og Lokalplan 518, miljørapport, miljøkonsekvensrapport samt udkast til projekttilladelse.

Det på kortet markerede areal er det område, som med kommuneplantillæg og lokalplan rammelægges og overføres til byzone til erhvervsformål

Projektets indhold

Kajudvidelse
Hvide Sande Havn ønsker at etablere en ny kaj som forlængelse af Vesthavnen. Den skal bl.a. bruges til håndtering af gods og service, der skal skibes ud til offshore vindmøller. Projektet inddrager en del af søterritoriet, som opfyldes og overgår til byzone.

Myndighedsansvar

• Trafikstyrelsen er myndighed vedrørende etablering af den nye kaj og for vanddelen af projektet (anlæg på søterritoriet). Trafikstyrelsen udarbejder en særskilt tilladelse til deres del af projektet, og de udsteder først tilladelsen, når der er godkendt et plangrundlag.

• Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for planlægningen og for anlægs- og driftsaktiviteter på land. Kommuneplantillæg og lokalplan er nødvendige for at muliggøre projektet.

Planforslagene

Kommuneplantillæg 61
Udvider rammeområde 23er074 med ca. 2.000 m² og justerer rammeindholdet. Samtidig fjernes et tilsvarende areal i Skjern (ramme 39er003) for at opretholde den samlede byvækstramme.

Lokalplan 518
Giver mulighed for havneudvidelse og anvendelse til havnerelateret erhverv (oplag, bulk, SOV-skibe mv.). Omfatter også mulighed for at etablere landstrøm, så skibe kan tilsluttes strøm ved kajen.
Lokalplanområdet er reduceret fra ca. 7.000 m² til ca. 3.800 m² siden igangsættelsessagen, da bagarealet bag kajen allerede er omfattet af gældende lokalplaner.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed herfor. Miljøvurdering af planerne er vedlagt som bilag 3.

Desuden er der gennemført en miljøvurdering af projektet og bygherre har udarbejdet en miljø-konsekvensrapport. Ringkøbing-Skjern Kommune og Trafikstyrelsen har gennemført miljøvurdering af projektet i en samlet myndighedsprocedure. Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt som bilag 4. 

På baggrund af miljøvurderingerne vurderes det, at projektet kun medfører små ændringer i lokalområdet og de miljømæssige påvirkninger er få. Der er vurderet afværgetiltag for blandt andet luft og klima. 

På baggrund af miljøkonsekvensrapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til en projekttilladelse (§25-tilladelse), der indeholder vilkår til projektets etablering og drift på land. Udkastet til tilladelsen er vedlagt som bilag 5.

Trafikstyrelsen udarbejder tilsvarende en særskilt tilladelse til deres del af projektet.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Projektet styrker Hvide Sande Havns udvikling og bidrager til den grønne omstilling i energisektoren, særligt i forhold til offshore industrien.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 61 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 518 godkendes og sendes i offentlig høring i 10 uger.
2. Miljørapport, miljøkonsekvensrapport samt udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring samtidig.

• Bilag 1 - Forslag kommuneplantillæg 61
• Bilag 2 - Forslag til Lokalplan 518
• Bilag 3 - Miljørapport
• Bilag 4 - Miljøkonsekvensrapport
• Bilag 5 - Udkast til projekttilladelse

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037

Sagsnr: 23-016409

Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt.

Byrådet godkendte d. 8. oktober 2024 Forslag til Kommuneplan 2025-2037. Det offentliggjorte planforslag kan ses som en samlet pdf på Plandata.dk. En digital udgave af kommuneplanen inklusiv de foreslåede ændringer kan ses her og er tilgængelig fra kommunens hjemmeside.

Kommuneplanforslaget har været i offentlig høring fra den 18. november 2024 til og med den 20. januar 2025.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er modtaget i alt 30 høringssvar: 15 fra myndigheder, 9 fra foreninger og virksomheder samt 6 fra borgere, se Bilag med indkomne bemærkninger samt Notat med behandling af indkomne bemærkninger. De væsentligste bemærkninger er kommet fra statslige myndigheder, se mere nedenfor. Administrationens bemærkninger til planforslaget og behandling af disse fremgår af bilag 1.

Udtagelse af rammer til boliger nord for Vonåen, Ringkøbing
Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har nedlagt veto mod boligrammer nord for Vonåen grundet nationale landskabs- og kystnærhedsinteresser, se figur 1. Administrationen forsøgte at imødegå statens bemærkninger uden held. Derfor udtages rammeområderne 36bo193, 36ta194, 36bo195 og 36ta196 af kommuneplanen.

Dette medfører tab af byzoneareal, medmindre nye områder udlægges. Da udlæg af nye rammeområder vil kræve en ny offentlig høring, foreslår administrationen at tilbageføre visse tidligere ændringer, der var foreslået for at fremskaffe boligarealerne til Vonå-rammerne, se Bilag A: Ændringer i byzonebalancen efter offentlig høring.

Opdeling af rammeområdet til Damsøprojektet, Skjern
Efter dialog med statslige myndigheder opdeles 39rf105 (Damsø, Skjern), så udvidelsesarealet bliver et selvstændigt nyt rammeområde uden overlap med Natura2000-arealer. Anvendelsen er til  rekreativt grønt område uden bebyggelse, men med mulighed for samfundsnødvendige infrastrukturanlæg som veje og ledninger, se figur 2. 

Tilpasning af bestemmelser for rammer i Tarm grundet landskabsinteresser
Derudover tilrettes bestemmelserne for 47bo116 (boliger, Tarm) samt 47ta081 (renseanlæg, Tarm) efter dialog med staten, så de landskabsmæssige interesser med kig til ådalen bedre imødekommes.

Bemærkninger fra virksomheder og foreninger
Høringssvarene omhandler bl.a. Bjerregård Landskabshotel, detailhandelsplanlægningen, Sluseøen og Nordhavnen i Hvide Sande og et område til teknisk anlæg ved Holstebrovej, Ringkøbing (36ta169). Dertil ønskes et rekreativt område i Kloster rammelagt og et område ved jernbanen i Tarm udtaget af rammerne. Der er fremsendt ønsker for: butikker og højere byggeri nord for Skjern bymidte, mere byggeri ved Dejbjerg Golfklub samt en opdatering af Fjelstervangs bybeskrivelse.

På baggrund af bemærkningerne foreslås justeringer af 23ce119 (Sluseøen), en reduktion af området til teknisk anlæg ved Holstebrovej i Ringkøbing (36ta169) hvor arealet i stedet udpeges som et potentielt område til teknisk anlæg, samt en opdatering af bybeskrivelsen for Fjelstervang.

Bemærkninger fra borgere
Høringssvarene fra borgerne handler primært om hastighedsnedsættelse og ændring af rammeudlæg. Konkret ønskes to arealer (i Skjern og Hee) udpeget som rekreative områder og anvendelsen af et boligområde i Fjelstervang ønskes udvidet. Derudover er der bemærkninger imod udvidelsen af området til Tarm Renseanlæg og et nyt boligområde i det vestlige Tarm (47bo116).

Administrationen lægger op til, at høringssvarene ikke medfører ændringer i kommuneplanen. Dog justeres bestemmelserne for 47ta081 (Tarm Renseanlæg) og 47bo116 (boligområde i det vestlige Tarm) efter dialog med statslige myndigheder. De fleste af de øvrige forslag foreslås vurderet ved næste revision, hvis ikke før ved konkret planlægning. Enkelte ønsker der ikke er relevante i kommuneplanen, fx et ønske om hastighedsnedsættelse, foreslås sendt til videre behandling i administrationen.

Miljøvurdering
Der har været gennemført en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Derfor vedlægges et udkast til en sammenfattende redegørelse. Af denne fremgår hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning, begrundelse for valg af alternativ samt et overvågningsprogram. Både Notat med behandling af indkomne bemærkninger samt Bilag 1 og Bilag A indgår som bilag til den sammenfattende redegørelse.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Bekendtgørelse om byvækst
Oversigt over de nationale interesser i kommuneplanlægningen, 2023

Kommunen skal hvert fjerde år i Planstrategien vurdere, om kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen sætter retning for den fysiske udvikling af hele kommune og skal opfylde Planlovens krav. Arealudlæg (rammer) skal vurderes ved hver revision. Kommuneplanen har ikke retsvirkning for borgerne, men kommunen skal virke for planens realisering, blandt andet i sagsbehandlingen. Overtagelsespligt kan i særlige tilfælde gælde for rammer til offentlige/offentlig-tekniske formål.

Gennem en sammenhængende planlægning stræbes mod en hensigtsmæssig anvendelse af arealerne i kommunen, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt med:

• De ændringer, der fremgår af:
  
  • ”Notat med behandling af indkomne bemærkninger”
  • ”Bilag 1: Administrationens bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2025-2037 og behandling af disse”
  • ”Bilag A: Ændringer i byzonebalancen efter offentlig høring”
• Indarbejdelse af de tillæg til Kommuneplan 2021-2033, der er vedtaget endeligt siden Kommuneplan 2025-2037 blev vedtaget som forslag.

• Notat med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.
• Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planen.
• Administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle, sproglige ændringer.

• Indkomne bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2025-2037
• Notat med behandling af bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2025-2037
• Bilag 1: Administrationens bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2025-2037 og behandling af disse
• Bilag A: Ændringer i byzonebalancen efter offentlig høring
• Bilag med fordeling af byzonearealer
• Sammenfattende redegørelse

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Brogårdsvej i Tarm

Sagsnr: 25-007314

Formålet med dagsordenen er en politisk godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og et forslag til en delvis ophævelse af lokalplan nr. 7.
Økonomiudvalget besluttede d. 4. februar 2025 at igangsætte planlægningen for et område til flere boligtyper ved Brogårdsvej i Tarm. Der er nu udarbejdet planforslag til ophævelse af lokalplanen og forslag til kommuneplantillægget.

Billede 1: Oversigt over den eksisterende kommuneplanramme 47bo034, der fastsætter områdets anvendelse til tæt-lav boligbebyggelse.

Forslag til Kommuneplantillæg

Formål
Formålet med kommuneplantillægget er at skabe mulighed for en mere fleksibel og hensigtsmæssig udnyttelse af området til boligformål. Det foreslås, at området fremover kan anvendes til både:

• Åben-lav bebyggelse (parcelhuse)
• Tæt-lav og kompakt-lav bebyggelse (rækkehuse og mindre boliger)

Baggrund
Lokalplan 7 fra 1978 vurderes ikke længere tidssvarende, da området i praksis er bebygget med åben-lav boliger, selvom planen kun tillader tæt-lav bebyggelse. Planens krav om sammenbyggede huse på små grunde har medført udfordringer i administrationen og mangel på plads til veje og uderum. En delvis aflysning skal muliggøre nye boligtyper ved Brogårdsvej i Tarm og støtte op om boligudviklingen i et område med mange usolgte kommunale grunde.

Forslag til opdeling
Administrationen foreslår, at området opdeles i tre delområder med forskellige boligtyper:

1. Nordlig del – ny ramme 47bo122
• Anvendelse: Tæt-lav og kompakt-lav boligbebyggelse
• Grundstørrelse: 200–300 m²
• Bemærkning: Området kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. Der skal ved planlægningen tages højde for risiko for oversvømmelse.
• Status: Udarbejdelse af lokalplan foreslås nedprioriteret, indtil der er private interesser i at udvikle området.
2. Midterste del – ny ramme 47bo121
• Anvendelse: Åben-lav boligbebyggelse
• Minimumsgrundstørrelse: 700 m²
• Maks. bebyggelsesprocent: 30 %
3. Sydlig del – eksisterende og anvendt ramme 47bo034
• Anvendelse: Tæt-lav boligbebyggelse
• Eksisterende lokalplan: Lokalplan nr. 7 bibeholdes

Billede 2: Oversigt over den reducerede ramme 47bo034 og de to nye rammer 47bo121 (åben-lav) og 47bo122 (tæt-lav og kompakt-lav)

Disponering og bebyggelse
Det foreslåede kommuneplantillæg opdeler området i tre dele med forskellige boligtyper:

• Den nordlige del (rammeområde 47bo122) udlægges til tæt-lav og kompakt-lav boligbyggeri.

• Den midterste del (rammeområde 47bo121) udlægges til åben-lav boligbyggeri.

• Den sydlige del (rammeområde 47bo034) forbliver som tæt-lav boligområde, hvor den eksisterende lokalplan nr. 7 stadig gælder.

Billede 3: Lokalplanområdets afgrænsning. Det område, hvor lokalplanen foreslås ophævet, er markeret med blå farve. Luftfoto fra 2024.

Miljøvurdering

Der er lavet en miljøscreening, som viser, at planerne ikke forventes at have væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor skal der ikke laves en egentlig miljøvurdering.

Lov om planlægning 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Administrationen foreslår at muliggøre en differentieret bebyggelse i området for at styrke en mere fleksibel og attraktiv boligudvikling. Samtidig peger administrationen på, at en eventuel realisering af den nordlige del kræver private investorer og først foreslås prioriteret, når interessen opstår.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2025-2037 og forslag til delvis ophævelse af Lokalplan nr. 7 for et område til boligformål ved Brogårdsvej i Tarm vedtages og fremlægges i offentlig høring i 2 uger.

• Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2025-2037
• Miljøscreening
• Forslag til ophævelse af lokalplan nr. 7

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk anlæg Tarm Renseanlæg.

Sagsnr: 25-000935

Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ansøgning om udvidelse af Tarm Renseanlæg - Baggrund og Ansøgning

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at fremtidssikre kommunens forsyningsinfrastruktur og har derfor søgt om mulighed for at etablere en udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Tarm med tilhørende energiproduktion til eget forbrug. Arealudlægget ligger i den nordlige del af Tarm By, nær Skjern Å og udgør et areal på ca. 14,5 ha beliggende på matrikel nr. 16ci Tarm By, Egvad, og ejes i dag af Ringkøbing-Skjern Spildevand a/s.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere i denne byrådsperiode været i gang med at planlægge for udvidelse af Tarm rensningsanlæg. Forsyningen afbrød planlægningen grundet udfordringer med at få miljøgodkendelse til udvidelsen på grund af daværende manglende kendskab til miljøtilstanden i Skjern Å. Forsyningen har fortsat ikke aktuelle planer om at samle spildevand for hele kommunen i Tarm. Den planlægning, der ønskes igangsat skal alene give mulighed for at renseanlægget kan opfylde skærpede rense- og energikrav som følge af ny lovgivning og håndtere ekstra spildevand der følger byudvikling i området. Planlægning giver derfor ikke mulighed for at samle spildevandsrensningen for hele kommunen. For at leve op til krav i byspildevandsdirektivet omkring energineutralitet senest i 2045 ønsker Forsyningen opstilling af solceller.

Ringkøbing – Skjern Forsyning ønsker derfor at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for at udbygge det eksisterende anlæg, opstille solceller til produktion af strøm til egen drift af renseanlægget samt at afgrænse området med beplantning og delvist med jordvolde. Dele af lokalplanområdet ligger indenfor åbeskyttelseslinje og skal derfor friholdes for bebyggelse. Se bilag med ansøgning.

Plangrundlaget omhandler lokalplan med tilhørende miljørapport. Der er ikke på nuværende tidspunkt et konkret anlægsprojekt for udvidelsen af rensningsanlægget. Projektet vil derfor skulle miljøvurderes, når der foreligger en konkret ansøgning.

Lokalplanen ønskes derfor opdelt i følgende delområder:

• Delområde I: Teknisk anlæg i form af udvidelse af eksisterende anlæg samt solceller.
• Delområde II: Beplantning.
• Delområde III: areal indenfor åbeskyttelseslinje friholdes for bebyggelse og til grønne arealer.

Figur 1: Lokalplanafgrænsning med delområder

Planforhold

Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 47ta081, der fastsætter områdets anvendelse til teknisk anlæg. Rammen er blevet udvidet i forbindelse med kommuneplan 2025-2037 og omfatter dermed også de ansøgte arealer. Planlægningen er derfor i overensstemmelse med kommuneplanen.

Der er følgende planlægningsmæssige udfordringer ved en udvidelse af anlægget. Følgende forhold gør sig gældende.

Byudvikling:

Planområdet er i dag omkranset af boligområder, hvor en udvidelse af renseanlægget vil have indvirkning på, hvor der vil kunne planlægges for boliger i Tarm fremover. Anlægget skal overholde grænseværdien for lugt til både eksisterende boliger og fremtidige boligområder. I lokalplanen skal der sikres, at boligområdet ikke får væsentlige miljøgener fra renseanlægget. Dette skal undersøges nærmere i planlægningen.

Figur 2: Kommuneplanrammer og 150 meter konsekvenszone for støjbelastede områder omkring teknisk anlæg.

Lavbundsarealer og pumpelag:

I dag er renseanlægget beskyttet af en kunstig grundvandssænkning, da anlægget ligger indenfor et pumpelag og er udlagt til lavbundsareal i kommuneplanen. I planlægningen skal der tages højde for fremtidige vådområdeprojekter ved at sikre i planlægningen, at der ikke kan ske udslip eller oversvømmelse. Det kan ske ved eventuelt at etablere en vold omkring anlægget.

Landskab/bygge- og beskyttelseslinjer:

Udvidelsen af Tarm renseanlægget ligger indenfor et større sammenhængende landskab. Der bør lægges stor vægt på bevarelsen af det flade landskab, de særlige udsigter og den rekreative oplevelse ved engene. Disse hensyn skal indarbejdes i den videre disponering i forhold til beplantning og afskærmning til anlægget i lokalplanen.

Vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at planlægningen for udvidelsen af Tarm Renseanlægget, vil berøre flere beskyttelseslinjer. Dertil kommer, at der er landskabelige interesser i området omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Ligeledes vurderes der at være risiko for oversvømmelse fra Skjern Å og højtstående grundvand på arealet ved Tarm renseanlæg.

Disse parametre skal der ses nærmere på i miljøvurderingen af planen, hvor der vurderes på anlæggets oversvømmelsesrisiko og tilpasning i landskabet.

Miljøvurdering

Det vurderes umiddelbart at lokalplanen skal miljøvurderes i forbindelse med beskyttelseslinjer, oversvømmelsesrisiko, landskab, byudvikling, samt påvirkninger fra støj og lugt.  Den endelige afgrænsning af miljøforhold, som medtages i miljøvurderingen afklares i den videre planlægning.

Når der i fremtiden foreligger et konkret projekt for udvidelsen af renseanlægget skal dette også miljøkonsekvensvurderes.  

Foroffentlig høring

I forbindelse med det tidligere planarbejde med centralisering af rensningsanlæg i Tarm var der flere bekymringer vedrørende projektet.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen anbefaler administrationen, at der afholdes en foroffentlig høring, hvor borgere kan komme med ideer og forslag til planlægningen samt input til miljøvurderingen af plangrundlaget. I forbindelse med høringen anbefaler administrationen, at der afholdes et borgermøde.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøbeskyttelsesloven

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for den del af Tarm Renseanlæg, der overføres fra landzone til byzone, jævnfør planlovens § 47A.

Kommunen forventer, at Ringkøbing-Skjern Forsyning vil fraskrive sig retten til kommunal overtagelse, inden endelig vedtagelse af nyt plangrundlag.

Udvidelsen af Tarm Renseanlægget sikrer fremtidig spildevandskapacitet og understøtter kommunens forsyningsinfrastruktur med en effektiv løsning. Ved at udnytte eksisterende restkapacitet og integrere solceller til drift reduceres både miljøpåvirkning og driftsomkostninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. planlægningen for udvidelse af Tarm Renseanlæg igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger for planlægningen godkendes.
2. der afholdes en foroffentlig høring og et borgermøde i samme forbindelse.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Jørgen Byskov, Hans Pedersen og Jens Jacob Østergaard rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Jørgen Byskov og Hans Pedersen ikke var inhabile, og at Jens Jacob Østergaard var inhabil. Jens Jacob Østergaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

• Ansøgning
• Oversigtskort

Jens Jacob Østergaard rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget besluttede, at han var inhabil, og han deltog ikke i behandlingen af sagen.

Et flertal i Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling. Niels Rasmussen stemte imod.

• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for boligformål ved Birkvej, Skjern

Sagsnr: 23-010746

Formålet er at få politisk beslutning om, hvorvidt planlægningen for et nyt boligområde med ca. 160 boliger ved Birkvej, Skjern, skal igangsættes.  

Ansøgning

Der er søgt om mulighed for at opføre en blanding af rækkehuse (tæt-lav), etageboliger og parcelhuse (åben-lav). Midt i området ønskes åben-lav bebyggelse i 1,5 etage, og mod vest og øst boliger i op til tre etager. I den nordlige del foreslås tæt-lav eller åben-lav bebyggelse på små grunde.

Figur 1: Kortet viser den ansøgte afgrænsning. Den hvide striplet linje viser planområdets afgrænsning, den blå striplet linje viser støjafstanden, der skal overholdes og gåstien er markeret med orange. 

 Området

Området ligger i den sydlige udkant af Skjern og er i dag åbent markareal. Det grænser op til værdifuld natur beskyttet af både national og international lovgivning, bl.a. levesteder for truede arter. Mod nord ligger et villakvarter med ensartet åben-lav bebyggelse og store fællesarealer. Desuden er det ansøgte areal præget af 6 nord-sydgående læhegn.  Syd for området er der adgang til naturskønne omgivelser i form af Skjern Å og Skjern Enge. Ganer Å løber vest fra projektområdet. Området mod sydøst er i dag udlagt til camping, mens Skjern Paper A/S er placeret øst for området.

Planforhold

Projektet kræver ændring af den gældende kommuneplan, da det meste af området i dag ikke er omfattet af rammer. En mindre del i vest er dog udlagt til boligformål og rekreative formål (tidligere renseanlæg i Skjern). Et kommuneplantillæg og en lokalplan er nødvendige for at realisere projektet.

 Figur 2: Kortudsnit viser kommuneplanrammer i Forslag til Kommuneplan 2025-2037

Zoneforhold

Området er beliggende i landzone og byzone. Ved lokalplanlægningen ønskes hele området overført til byzone.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

En miljøscreening skal gennemføres, både for planen og det konkrete projekt (VVM). Kommunen har allerede vurderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-området ved Skjern Å negativt. To eksisterende skovbyggelinjer begrænser mulighederne for bebyggelsen, men kommunen vil undersøge muligheden for at reducere skovbyggelinjen helt op til skoven for at skabe en sammenhængende disponeringsplan.

Figur 3: Kortudsnit viser lokalplanafgrænsning samt naturbeskyttelsesområder, heraf mose (gul), eng (grøn), overdrev (rød) og sø (blå)

Vand, klima og grundvand

Området er lavtliggende barmarksareal med højtstående grundvand. Desuden er der risiko for oversvømmelse, hvor Ganer Å hyppigt oversvømmes. Derfor er det nødvendigt med:

• En vandhåndteringsplan

• Et tillæg til spildevandsplanen

• Fastsættelse af bygge-koter (minimum 3,5 meter)

Vejadgang

Primær adgang planlægges fra nord som en forlængelse af Amagervej. Da veje kan placeres tættere på skoven end boliger, muliggør dette en optimal disponering af bebyggelsen i forhold til skovbyggelinjer. For at sikre en god tilgængelighed til de enkelte boliger og grunde etableres 4 nord-sydgående veje. Disse veje anlægges med tilstrækkelig bredde til at kunne håndtere både almindelig trafik, renovationskørsel og vendepladser, hvilket sikrer en smidig trafikafvikling. Derudover suppleres vejstrukturen af stiforbindelser, der skaber trygge og effektive adgangsveje for fodgængere og cyklister. I forbindelse med projektet nedlægges den eksisterende Birkvej.

Figur 4: Kortudsnit viser områdets afgrænsning samt fordeling af veje

Administrationen anbefaler, at planlægningen kan igangsættes under forudsætning af:

• At der tages højde for klimaændringer med en vandhåndteringsplan, herunder at der indarbejdes regnvandshåndtering i planområdet og en minimumskote på 3,5 ved bebyggelse.

• At der ansøges om et spildevandstillæg til spildevandsplanen.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at planen sendes i foroffentlig høring i to uger.

Lov om planlægningen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af planen vil bidrage positivt til byens boligtilbud, da den muliggør et varieret udbud af boligtyper i nærhed til et unikt naturområde. Dette styrker både bosætningsmulighederne og den samlede byudvikling.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til boligformål ved Birkvej i Skjern igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger for planlægningen godkendes.
2. Planlægningen sendes ud i foroffentligt høring i to uger. 

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Ingen bilag.

Et flertal i Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling. Niels Rasmussen stemte imod.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Proces for den videre planlægning for aflastningsområderne i Skjern og Tarm

Sagsnr: 23-000714

Dette dagsordenspunkt omhandler 3. etape i planlægningen af aflastningscentret i det østlige Skjern og Tarm. Etapen blev igangsat af Økonomiudvalget den 7. januar 2025 og omhandlede en udvidelse af aflastningscentrene i både Skjern og Tarm. Områderne der indgår i planlægningen er illustreret på figur 1 med deres oprindelige afgrænsninger. Området omkring Rema 1000 ved Østergade, rammeområde 39ce125, er ikke en del af denne planproces.

Planarbejdet har været i gang et stykke tid, og administrationen har gennemført relevante forundersøgelser og afdækket væsentlige forhold i området. På den baggrund anbefaler administrationen:

• At dele lokalplanlægningen i Skjern og Tarm i to etaper med området nord for Arnborgvej som højeste prioritet (etape 3a)
• At udvide planområdet i Skjern nord for Arnborgvej med et kommunalt areal til erhvervsformål og et areal til rekreativt formål.
• At justere kommuneplanrammerne og aflastningsområdernes afgrænsning i Skjern og Tarm
• At fordele de nye butiksarealer i Skjern således: 12.500 m2 nord for Arnborgvej og 3.600 m2 syd for Arnborgvej

Figur 1: Afgrænsningen af aflastningscentrene i Skjern og Tarm, som blev besluttet i januar 2025, er vist med en hvid stiplet linje. Området syd for Østergade i Skjern, herunder arealet ved Rema 1000, er ikke omfattet af den aktuelle planlægning.

Opdeling af lokalplanlægningen i Skjern

Siden igangsætningen i januar 2025 har administrationen arbejdet med ét samlet kommuneplantillæg for aflastningsområderne i Skjern og Tarm, samt arbejdet med en lokalplan for hvert af områderne. Undervejs er det blevet klart, at der i den eksisterende del af aflastningscentret i Skjern – særligt syd for Arnborgvej – er forhold, der kræver yderligere afklaring, som kan forsinke planprocessen. Det gælder især håndtering af overfladevand, hvor der mangler klarhed over den nuværende afvanding fra virksomheder og om, hvordan fremtidige løsninger skal udformes, enten som individuelle eller fælles løsninger.

For at kunne imødekomme en konkret henvendelse om etablering af en større udvalgsvarebutik på et areal nord for Arnborgvej (øst for Ferrodanvej), foreslår administrationen derfor at opdele lokalplanudarbejdelsen i to etaper så etape 3a kan fremskyndes:

• Etape 3a, som omfatter arealet nord for Arnborgvej
• Etape 3b, som omfatter arealet syd for Arnborgvej i Skjern og lokalplanen for Tarm

Opdelingen fremgår af figur 2 for Skjern og figur 5 for Tarm.

Figur 2: Kort over aflastningscenteret i Skjern med ny afgrænsning. Afgrænsningen opdeler lokalplanområdet i henholdsvis etape 3a nord for Arnborgvej med grøn afgrænsning og etape 3b syd for Arnborgvej med gul afgræsning.

Udvidelse af planområdet i Skjern nord for Arnborgvej

Administrationen foreslår, at planområdet nord for Arnborgvej udvides med to arealer: et kommunalt ejet areal beliggende umiddelbart øst for Ferrodanvej samt et areal nord for det eksisterende aflastningsområde langs Ringvejen, se figur 3.

Arealet øst for Ferrodanvej foreslås udlagt til erhvervsformål, som beskrevet i ramme 39er160 (se bilag for nærmere beskrivelse af anvendelsesmuligheder). Arealet vurderes relevant at inddrage, da det muliggør bebyggelse på begge sider af en ny adgangsvej, der kan anlægges parallelt med Arnborgvej fra Ferrodanvej.

Arealet langs Ringvejen indeholder eksisterende regnvandsbassiner, som er dimensioneret til også at kunne håndtere afvanding fra dele af planområdet nord for Arnborgvej. Ved at inkludere dette areal i planlægningen skabes mulighed for en eventuel udvidelse af bassinerne, hvis det bliver nødvendigt.

Figur 3: Planområdet nord for Arnborgvej udvides med to arealer markeret med de skraverede områder på kortet.

Justering af afgrænsningerne i Skjern og Tarm

Administrationen foreslår, at afgrænsningen af aflastningsområderne i Skjern og Tarm justeres, samtidig med at rammeområderne for erhvervs- og centerformål tilpasses. Se figur 4 og figur 5.

I Skjern indebærer justeringerne syd for Arnborgvej en ombytning mellem arealer til rekreative formål og centerformål. Baggrunden herfor er, at området nær rideskolen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, og at en sydlig udvidelse af rammeområde 39ce050 vil skabe en mere naturlig og hensigtsmæssig afgrænsning ved den eksisterende rekreative sti i området.

Nord for Arnborgvej justeredes der ligeledes i arealerne for rekreativ- og erhvervsformål. Denne type justering udføres for at få de mest optimale planlægningsvilkår og bedst muligt udnytte erhvervsarealerne. Når der udlægges areal til nye rammer for erhverv, uden at der i forvejen eksisterer en ramme (se den nordlige del af planområdet skraveret med blå langs Ferrodanvej på figur 4), kræver dette en ombytning af andre erhvervsarealer. Dette betyder i denne planlægning, at der reduceres et lille erhvervsareal i det nordvestlige hjørne, skraveret med grøn, som indeholder et regnvandsbassin. Dette areal overgår til rekreativt formål, og det frigivne erhvervsareal ’lægges til’ i det nordlige areal langs Ferrodanvej, se figur 4.

Figur 4: Oversigt over justeringer af arealer i Skjern aflastningscenter.

Justering af rammer i aflastningscentret i Tarm
Rammerne justeres tilsvarende i aflastningscentret i Tarm, se figur 5. Undersøgelser har vist, at det sydlige areal, markeret med grøn skravering, er omfattet af fredskov. Derfor foreslås det, at dette areal udgår af planområdet. Samtidig foreslås det, at et mindre areal, markeret med pink skravering, tilføjes i den østlige del af planområdet. Dette skal sikre en bedre sammenhæng i afgrænsningen og give mulighed for en mere hensigtsmæssig udnyttelse af aflastningscentret.

Figur 5: Oversigt over justeringer af arealer i Tarm aflastningscenter.

Fordeling af nye butiksarealer til udvalgsvarebutikker i Skjern aflastningscenter

I etape 1 blev aflastningscentret i Skjern udvidet med arealet nord for Arnborgvej og langs med Ringvejen (rammeområde 39ce140, se figur 2). På Økonomiudvalgets møde den 23. maj 2023 blev det besluttet at tilføje 8.600 m² til nye udvalgsvarebutikker, der i første omgang skulle placeres i dette område langs Ringvejen. Det blev samtidig fastlagt, at butikskvadratmeterne på et senere tidspunkt skulle fordeles mellem hele aflastningscentret, både nord og syd for Arnborgvej.

I januar 2025 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte en undersøgelse af muligheden for at øge arealet med yderligere 7.500 m² til udvalgsvarebutikker. Hvis der kan redegøres for denne udvidelse, vil det samlede areal til nye udvalgsvarebutikker i Skjern aflastningscenter udgøre 16.100 m².

Da planlægningen nu opdeles i to etaper, skal det besluttes, hvordan de samlede butiksarealer skal fordeles mellem etape 3a (nord for Arnborgvej) og etape 3b (syd for Arnborgvej) i Skjern. Ifølge detailhandelslovgivningen skal det maksimale butiksareal fremgå af lokalplanen.

Administrationen har vurderet fordelingen ud fra flere forhold. Set på de ubebyggede arealer fordeler de sig med cirka 68 % nord for Arnborgvej og 32 % syd for Arnborgvej. Der foreligger en konkret ansøgning om etablering af 7.500 m² udvalgsvarebutik nord for Arnborgvej, og området har generelt en attraktiv placering med facadeerhverv. Samtidig har opførelsen af McDonald’s bidraget til at øge attraktiviteten af arealerne syd for Arnborgvej. På den baggrund, og med afsæt i den hidtidige planlægning for rammeområde 39ce140 langs Ringvejen, foreslår administrationen følgende fordeling af de nye butiksarealer:

• 12.500 m² nord for Arnborgvej
• 3.600 m² syd for Arnborgvej

Dette svarer til en fordeling på cirka 78 % til området nord for Arnborgvej og 22 % til området syd for Arnborgvej.

Miljøvurdering

Der skal umiddelbart gennemføres en miljøvurdering af planlægningen, der omfatter både kommuneplantillægget for udvidelsen af aflastningscentrene i Skjern og Tarm samt lokalplanlægningen for arealerne nord for Arnborgvej.

Den videre proces

Administrationen anbefaler, at der indledes en foroffentlig høring, hvor borgere og andre interessenter kan komme med ideer og forslag til planlægningen. Der lægges ikke op til afholdelse af borgermøde i denne forbindelse.

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Bekendtgørelse om byvækst.

Når et landbrugsareal overføres til byzone via en lokalplan, kan kommunen blive forpligtet til at overtage arealet, hvis lodsejeren anmoder om det (jf. planlovens § 47a).

Udgifter til udarbejdelse af planmateriale og eventuelt jordkøb i forbindelse med overtagelsespligt afholdes af jordforsyningsområdet. Det samme gælder udgifter til byggemodning, herunder etablering af vejadgang til erhvervsområdet. Disse udgifter er allerede indarbejdet i jordforsyningsområdets budget for de kommende år.

Planlægningen vil skabe plads og fleksibilitet til butiksformål i aflastningscentrene og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen. Samtidig er det også et vigtigt mål i kommuneplanen at fastholde levende midtbyer.

En konkret detailhandelsredegørelse, som er under udarbejdelse, vil belyse, hvilken påvirkning en udvidelse af aflastningscentrene kan forventes at få for detailhandlen i Skjern og Tarm samt andre byer. Denne konkrete detailhandelsredegørelse vil tage afsæt i den nye detailhandelsanalyse for hele kommunen, der er under udarbejdelse.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender:

At der arbejdes videre med planlægningen for Skjern og Tarm aflastningscentre med udgangspunkt i administrationens ovenstående forslag og indstillinger:

• At dele lokalplanlægningen i Skjern i to etaper med området nord for Arnborgvej som højeste prioritet (etape 3a), mens arealet syd for Arnborg vej i Skjern samt i Tarm (etape 3b) prioriteres samlet efterfølgende.
• At udvide planområdet i Skjern nord for Arnborgvej med et kommunalt areal til erhvervsformål og et areal til rekreativt formål grundet vandhåndtering.
• At justere kommuneplanrammerne og aflastningsområdernes afgrænsning i Skjern og Tarm.
• At fordele de nye butiksarealer i Skjern således: 12.500 m2 nord for Arnborgvej og 3.600 m2 syd for Arnborgvej.

• Bilag 1 - Ramme 39er160, anvendelser

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11LUKKET PUNKT: Ejendomssag i forbindelse med Ejendomscenterets kerneopgave

Sagsnr: 24-019092

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Temamøde om bosætning og grundudvikling i RKSK

Sagsnr: 25-003671

Der er fra økonomiudvalgets side udtrykt ønske om en strategisk drøftelse af sammenhængen mellem jordforsyning, grundudviklingsstrategien og bosætning i kommunen.

Der er afsat tid til oplæg og drøftelse frem til klokken 10, herefter bustur frem til senest kl. 12.45. 

Program for oplæg: 

1. Indledning og rammesætning
2. Status på området for jordforsyning, grundsalg og bosætning i årene 2021-2025.  
   a. Herunder kort orientering om de juridiske rammer for grundsalg og prissætning
3. Præsentation af aktører og interessenter på området og deres rolle 
4. Inspiration og tendenser  
   a. Boligens betydning for bosætning samt borgernes boligpræferencer
   b. Hvordan er efterspørgslen, og hvilke behov har tilflyttere fra andre kommuner?
5. Drøftelse i plenum - ud fra fakta, tendenser og udfordringer.  
6. Opsamling og konklusion 

Program for bustur: 

Der er udvalgt steder i kommunen bestående af nuværende og kommende grunde indenfor både erhverv, projektsalg og bolig. Den nærmere plan er under udarbejdelse, men forventes at være: Ringkøbing Øst, Videbæk, Vorgod-Barde, Skjern, evt. Tarm, Stauning og Ringkøbing K. 

Der serveres frokost undervejs ligesom der lægges op til drøftelser.  

Deltagere:

Økonomiudvalget og direktionen. Fra Viden & Strategi: Thomas Andersen, Thomas Q. Silberg,  Margrete Sørensen og Lisa Gramkow Østergaard. Fra Land, By og Kultur: Niels Peter V. Lauridsen, Ann Elisabeth Bjerrehøj og Anne Mette Kjær. Fra PoD/kommunikation: Merete Jensen. 

Bilag:

 Som orienterende bilag er vedhæftet:

• Strategi for grundudvikling 2021-2025 samt handlingsplan for samme
• Politik for Profilering og bosætning 2023-2027

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget

• tager orienteringen til efterretning
• drøfter tendenser og udfordringer på området de kommende år

• Strategi_Grundudvikling_Ringkoebing-SkjernKommune_Marts-2021_ej_webtilg (2)
• Handlingsplan_Grundudvikling_2021-2025_ej_webtilg
• Politik_for_profilering_og_bosaetning_2023_2027_handlingsplan_2025-2027-webt
• Powerpoint præsentation

Drøftet. Genoptages på næste møde.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Intet.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.