Dagsorden: 24. juni 2025 kl. 08:00

LOK-Mødelokale 6 Rådhuset Ringkøbing
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Hans Østergaard
  • Kristian Andersen
  • Jakob Agerbo
  • Niels Rasmussen
  • Jens Jacob Østergaard
  • Lennart Qvist
  • Søren Elbæk

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetlægning 2026 - 2029 på Økonomiudvalgets område

Sagsnr: 24-025116

Sagsfremstilling

I forhold til den godkendte tidsplan for budgetlægningen for perioden 2026 - 2029 fremsendes der hermed budgetmateriale til videre drøftelse i Økonomiudvalget. Sagen blev drøftet første gang på mødet den 27. maj. 

Nye driftsforslag

Der vedlægges følgende driftsforsalg til budgetlægningen 2026-2029 på Økonomiudvalgets område. Nogle af forslagene er fremsendt uden finansieringsforslag, hvilket Økonomiudvalget skal forholde sig til. 

Forslag drift /1.000 kr.

2026

2027

2028

2029

Stauning Lufthavn

(Kompensation ej anvist)

 2.162

 

 

 

Gældseftergivelse i Sundhed og Omsorg samt Dagtilbud og Undervisning

(Kompensation ej anvist jf. beslutning i Byrådet den 8. april 2025 pkt. 4)

10.135

 

 

 

Opnormering til myndighedsarbejde i Land, By og Kultur

 

Finansiering (delvis)

1.950

 

 

-1.950

1.950

 

 

-1.950

1.950

 

 

-1.005

1.950

 

 

-335

Offentligt toilet i Søndervig

(Afledt drift)

150

200

200

200

Total

12.447

200

1.145

1.815

Anlæg

Der er 3 anlægsprojekter på Økonomiudvalgets område. Nedenstående tabel viser de tre anlægsprojekter samt tilhørende anlægsønske.

Anlægsforslag /1.000 kr.

2026

2027

2028

2029

Offentligt toilet i Søndervig

1.500

 

 

 

Tagprojekt Videbæk Skole - tillægsbevilling

3.600

 

 

 

Forsyningssikkerhed

2.000

1.000

1.000

1.000

Total

6.600

1.000

1.000

1.000

Det skal bemærkes, at de øvrige udvalgsområder er fremsat endog mange nye forslag til trods for, at den fremtidige anlægsramme allerede var anvendt i sidste års budgetoverslagsår. 

Indskud støttet byggeri

Til orientering er der indarbejdet nedenstående rammebeløb til indskud i støttet byggeri ved budgetlægningen for 2026 (beløb i 1.000 kr.). Beløbet afsat i 2029 svarer til beløbet i 2028.

Det er udelukkende beløb markeret med stjerne, hvor Byrådet har bevilget midlerne, mens projektet med to stjerner er under sagsbehandling. De resterende projekter er sager, som boligselskaberne er interesserede i at forelægge i fremtiden.

Den samlede budgetsum over årene 2025-2029 går i overskud med 2.596.000 kr. set i forhold til ønskerne. Hertil kommer to yderligere projekter, som BoMidtVest ønsker at realisere i Ringkøbing, men de er ikke taget med på listen, da de endnu er i en meget tidlig planlægningsfase. Erfaringen er også, at fra pengene er bevilget kan der gå længere tid, inden pengene anvendes, mens der ligeledes også kan være en lang tidshorisont for de projekter, som boligselskaberne har vist interesse for, og til de bliver realiseret - hvis de bliver realiseret. 

Jordforsyning

I forhold til jordforsyningsområdet er der forslag om ændringer til det budget, som blev indarbejdet for overslagsårene i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2025. Følgende budget er indarbejdet for budget 2026 og frem, hvor budget 2029 er lig budget 2028.

Budgetramme Jordforsyning

2026

2027

2028

2029

Salgsindtægter i alt

-12.000

-12.000

-14.000

-14.000

Byggemodning og jordkøb i alt

18.000

18.000

20.000

20.000

Jordforsyning netto

6.000

6.000

6.000

6.000

I 2027 og 2028 forventes der anlagt en stamvej gennem Ringkøbing Øst. Udgifterne til vejen fremkommer ved at omfordele 9 mio. kr. fra jordforsyningsområdet til vejområdet. Budgetskemaet foreslår dermed at reducere budgettet til byggemodning og jordkøb med 4,5 mio. kr. i år 2027 og 2028.

Derudover er byggemodning af Blæsenborg Allé søgt fremrykket og det afsatte budget i 2026 på 1 mio. kr. reduceres, som finansiering af udgifter i 2025. 

Med ovenstående ændringer vil jordforsyningsbudgettet se således ud:

Budgetramme Jordforsyning

2026

2027

2028

2029

Salgsindtægter i alt

-12.000

-12.000

-14.000

-14.000

Byggemodning og jordkøb i alt

17.000

13.500

15.500

20.000

Jordforsyning netto

5.000

1.500

1.500

6.000

Indkomne høringssvar er vedhæftet som bilag.

Thomas Andersen og Jane Henriksen deltager under punktet. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Det bemærkes, at den vedtagne beskæftigelsesreform i høj grad omfatter reduktion på administrativt personale på beskæftigelsesområdet. Det er forventningen, at kommunernes økonomi bliver reduceret via DUT, og der vil blive udarbejdet en særskilt sagsgang i forhold til udmøntningen heraf. Denne sag starter i Beskæftigelsesudvalget, på grund af den store sammenhæng mellem de administrative ressourcer (under Økonomiudvalget) og de faglige konsekvenser på området, og går herfra videre til Økonomiudvalget og Byrådet.

Flere af forslagene under Økonomiudvalget er uden kompenserende besparelser. I relation hertil skal det nævnes, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver DUT kompenseret med 1,5 mio. kr. årligt til opprioritering af cybersikkerhed. Beløbet tilgår kassen, da der i forbindelse med sidste års budgetvedtagelse blev bevilget 6,5 mio. kr. årligt til området. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, hvilke forslag der skal videresendes til budgetkonferencen.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3: Skema C for almene boliger i Naturbydelen Ringkøbing (Ringkøbing K.)

Sagsnr: 22-003875

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Boligforening har den 30. april 2025 indsendt Skema C for afdeling 951 (54), som omfatter opførelse af 33 almene familieboliger i etagebyggeri beliggende Fjordudsigten i Naturbydelen Ringkøbing K. Boligerne er opført og blev taget i brug den 15. december 2023.

Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte administrativt den 5. maj 2022 den endelige anlægssum i Skema B. Der er nu udarbejdet og revideret byggeregnskab (Skema C), som viser en samlet anskaffelsessum på 80.401.000 kr., hvilket er 7.289.000 kr. højere end de 73.112.000 kr., der blev godkendt i Skema B.

Afvigelsen skyldes primært indeksregulering af entreprisesummen. Byggeindekset steg i perioden fra indeks 106 til 126,9, hvilket også har medført højere byggelånsrenter. M2-prisen er steget fra 937 kr. til 995 kr. ekskl. forbrugsudgifter, IT, fællesantenne og øvrige udgifter.

Den kommunale garantistillelse for realkreditlånet ved skema B var på tkr. 62.876 som er ydet med 66,89% kommunal regaranti, når lånet skal forhøjes ved skema C med tkr. 6.269 til tkr. 69.145, vil garantien stige til 69,89% for den nye samlede belåning. Den større kommunale garantiandel skyldes krav fra realkreditinstituttet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Almenboligloven.

Økonomi

Den endelige anskaffelsessum udgør 80.401.000 kr. og er fordelt således:

  • Nykredit-lån: 69.145.000 kr.

  • Kommunalt grundkapitallån: 9.648.000 kr.

  • Beboer indskud: 1.608.000 kr.

Der er tale om en forhøjelse af det kommunale grundkapitallån fra 8.773.440 kr. til 9.648.000 kr. Det ekstra beløb til grundkapital indskud vil derved skulle tages fra det budgetterede beløb og derved vil der være ca. 900.000 kr. mindre til andre kommende projekter.

Effektvurdering

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for om byggeriet kan afsluttes og afdelingen kan drives videre.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

  1. At det indsendte Skema C for opførelse af 33 almene familieboliger i afdeling 951 (54) Fjordudsigten, Ringkøbing godkendes.
  2. At det kommunale grundkapitallån forhøjes til i alt 9.648.000 kr.
  3. At der gives tilsagn om at den kommunale garantistillelse af realkreditlånet forhøjes fra 40,8 mio. kr. til 48,3 mio. kr. svarende til ca. 69,9% af realkreditlånet på ca. 69,1 mio. kr.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4: Prioritering af anlægssager, Ejendomscenteret

Sagsnr: 24-019092

Sagsfremstilling

Ejendomscentret - Anlæg

Formål med sagen
Anlægsoversigten for Ejendomscenterets område fremsendes til politisk behandling med henblik på prioritering.

Ud over konkrete anlægssager bistår Ejendomscenteret kommunens fag- og stabsområder med besigtigelser, analysearbejde, ændringer i bygningsmassen samt kommende anlægsønsker. Flere af disse opgaver er væsentligt ressourcekrævende. Dertil drift og vedligeholdelse af eksisterende bygningsmasse.

Hvornår sidst
Seneste prioritering blev foretaget i Økonomiudvalget i februar 2025.
Siden da er projekter afsluttet, og nye projekter er igangsat.

Hvad er der aktuelt i gang, og hvad skal der tages beslutning om
Der er aktuelt et stort antal anlægssager i Ejendomscenteret, som kræver et ressourceforbrug. Flere sager afventer opstart grundet det krævede ressourceforbrug.

Med de mange igangværende sager (prioritet 1) ønskes ikke at igangsætte nye sager for nuværende, idet projektomfang stemmer overens med ressourcer i Ejendomscenteret.

Der er behov for politisk beslutning om, hvilke sager der skal prioriteres som prioritet 2. Resten får prioritet 3 og bliver nedprioriteret pt., i hvert fald indtil næste prioritering i udvalget.

Prioriteringsprincipper

Der sondres mellem følgende prioriteringskategorier:

1. prioritet: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.

2. prioritet: Arbejdes med faseopdelt, når der er ressourcer imellem projekter prioriteret 1. 

3. prioritet: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter med, når der er ledige ressourcer.

Opmærksomhedspunkt

Hvis det fra politisk side ønskes at opprioritere en sag, skal det samtidig afklares, hvilke andre sager der skal nedprioriteres af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen.

Bemærkninger til prioriteringen

Prioritering af en sag beror på flere faktorer:

  • Ønske om realiseringstidspunkt

  • Politiske signaler

  • Ledige medarbejderressourcer

  • Effekt og konsekvens af anlægsønsket – herunder konsekvensen ved at udskyde.

Administrationen anbefaler følgende prioriteringsliste.

1. prioritet – Igangværende sager

ProjektFagområdeStatusKommentar
Hvide Sande skole – etape 1D&UIgangsat

Programoplæg godkendt, byggeprogram under udarbejdelse. Delprojekter igangsat.

Ændret fra prioritet 2 til 1.

Daginstitution Solstrålen, VidebækD&UIgangsatForventes færdig i 2026, byggestart efterår 2025. status: Granskning og KS.
Holmsland Børnehus/Holmsland HelhedD&UIgangsatFærdig 2026
Tarm skole – samling af afdelingerD&UIgangsatEU-udbud-vinder fundet (Ark. Frost Larsen)
Skjernåskolen – flytning af specialskole og -børnehave*D&UIgangsatTilretning af helhedsplan og programoplæg igangsat
Skjern Folkeskole – samling af afdelinger*D&UAfventerjf. tidsplan
Tim skoleD&UIgangsatFejl og mangler udbedres
Troldhede BørnehusD&UIgangsatForventet udførsel maj/juni 2026 - projektering igangsat.
Indeklima i daginstitutioner og skolerD&UIgangsatPlan for 2025-2026 fastsat
Ny hjemmepleje Hvide SandeS&OFærdig**Udearealer mv. mangler ved udlejer
Tim hjemmepleje – fysiske rammerS&OIgangsat

Opstartsmøde 23. juni.

Ændret fra prioritet 2 til 1

Centerparken – asfaltering af P-pladsS&OIgangsatForventet færdig juni 2025

2. prioritet – Kommende sager

ProjektFagområdeStatusKommentar
Vorgod-Barde Helhed og pladsproblemer (del 2)D&UIgangsatModeller tilrettes
Vorgod-Barde børnehus – pladsproblemerD&UIgangsatModeller tilrettes
RISKUS – Svinget 5 i SkjernD&UAfventerAfventer politisk drøftelse evt. opstart af etape 1. 
Troldehuset, LemD&U-Afklares ift. ombygning/tilbygning
ÅkandenS&OOpstartsmøde Q2

Proces skal afklares.

Ændret fra prioritet 3 til 2

3. prioritet – Afventende sager

ProjektFagområdeStatusKommentar
Videbæk skole – tagudskiftningD&UAfventerAfventer budgetkonference, forventet licitation ultimo 2025
Hvide Sande skole – etape 2D&UAfventerBudgetsat 2028

Øvrige væsentlige projekter (ressourcekrævende)

ProjektFagområdeStatusKommentar
HolmbohjemmetB&FAnalyseTeknisk tilstand undersøges
Industrivej 3, SkjernH&PIgangsatForventes færdig efterår 2025
Tømrervej 2, SkjernH&PIgangsatForventes færdig efterår 2025
Ringkøbing SvømmehalLBKIgangsatFærdig i indeværende måned
Biblioteket RingkøbingLBKAnalyseIndledende drøftelser
Borris SFOD&UAnalyseAnalyse af pladsproblemer
HjælpemiddeldepotetS&OAnalyseAnalyse vedr. udvidelse af kapacitet
AkutaflastningS&OAfventerAfventer reform og forhandling

Færdiggjorte projekter siden sidst er nedrivning af Nygade 56 i Skjern (RISKUS) og selektiv nedrivning af nordfløjen på Tarm skole med henblik på stor grad af genanvendelse.

Niels Peter Lauridsen og Kevin Joel Dau Fraser fra Land, By og Kultur deltager i behandlingen af sagen og vil i den forbindelse orientere om det igangværende arbejde med handlingsplanen for Ejendomscentret.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og godkender anlægsprioriteringslisten.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5: Øget valgdeltagelse ved kommunal- og regionalvalg 2025

Sagsnr: 23-007556

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunal- og regionalvalget i november 2025 nærmer sig. Forskning fra Institut for Statskundskab og VIVE blandt andet ved prof. Kasper Møller Hansen peger på, at valgdeltagelsen generelt er faldende, hvilket især påvirker bestemte grupper af borgere med risiko for en stigende ulighed i den demokratiske repræsentation. På baggrund af forskning beskriver nærværende sagsfremstilling dels fakta om valgdeltagelse samt hvilke initiativer, der kan styrke valgdeltagelsen og sikre en inkluderende demokratisk proces.

Siden seneste kommunalvalg i 2021 er antallet af valgsteder i Ringkøbing-Skjern Kommune reduceret fra 25 til 18. I den forbindelse blev behovet for ekstra fokus på valgdeltagelse drøftet. 

Ulighed i valgdeltagelse

Der ses generelt en faldende tendens for valgdeltagelsen. Således var valgdeltagelsen på landsplan ved KV17 (kommunalvalget i 2017) 70,8%, mens den for KV21 (kommunalvalget i 2021) var faldet til 67,2 %. Der ses især hos nogle grupper en lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, og det bemærkes, at uligheden på flere områder er stigende. Ringkøbing-Skjern Kommune ligger dog generelt højere i valgdeltagelse end på landsplan med en valgdeltagelse på 70,1 % ved KV21. Den faldende tendens ses også lokalt.

Særlige målgrupper

  • Unge mellem 22-39 år (lokal valgdeltagelse ved KV21 på tværs af aldersgrupperne: 48,1 - 54,5 %)
  • Borgere med grundskole som højeste uddannelse (62 %)
  • Ikke-vestlige borgere (35,1 %) og borgere fra nye EU-lande (10,6 %)
  • Borgere i lavindkomstgrupper og modtagere af forskellige sociale ydelser(valgdeltagelse under 60 %)
  • Borgere i visse sogne, hvor valgdeltagelsen også faldt til under 65 % ved KV21.

Hvad gør en positiv forskel på valgdeltagelsen?

Fællesskab

Det ses af forskningen, at op mod 2/3 af alle vælgere, som bor sammen med en anden vælger, stemte indenfor 1 minut af hinanden. Og at dem, hvis stemmepartner falder bort, stemmer mindre. Det ses også, at særligt mor har en påvirkning på valgdeltagelse hos den unge vælger, som stemmer mindre, når han/hun flytter hjemmefra. Livsbegivenheder som sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed kan yderligere reducere deltagelsen.  

Det er dog vanskeligt at pege præcist på, hvilke værktøjer der kan påvirke, at borgerne stemmer i fællesskab. Forskerne nævner plakater i opgange og ambassadører på fx ungdomsuddannelser og i foreninger som mulige værktøjer, mens Dansk Ungdoms Fællesråd anbefaler valgarrangementer om emner, de unge er optagede af. Plakater i opgange i udsatte boligområder blev undersøgt ifm. KV17, og her gav dette en effekt på op til 4 procentpoint hos personer med lavest tilbøjelighed til at stemme. 

Derudover vurderer forskerne, at opmærksomhed via medierne på fx analyser af valgdeltagelsen eller et skolevalg også kan gøre en forskel.

Mobilisering

Der er siden kommunalreformen afprøvet forskellige mobiliseringsformer inden et valg, som er blevet fulgt af forskere. Her ses blandt andet, at digital post eller SMS-kampagner har en effekt på omkring 2 procentpoint, men op til 4 procentpoint for grupper med lav valgdeltagelse. Mere konkret opnås den bedste effekt ved at sende én besked (dette skal derfor koordineres med evt. kampagner på landsplan), nogle dage inden, og helst direkte, personligt og med humor.  

Der er desuden dokumenteret en spredningseffekt på digital post-indsatsen til andre i husstanden på 30 % jf. fællesskabseffekten. 

Brevstemmeafgivning har tidligere været nævnt som mobiliseringsform. Brevstemmebusser anbefales ikke af forskere. Personer, der brevstemmer, påvirker ikke den samlede valgdeltagelse, da man i overvejende grad ville have stemt alligevel. Brevstemmer er samtidigt en dyrere stemmeform, og modvirker fællesskabselementet ved den ordinære stemmeafgivelse. 

Kampagne for øget valgdeltagelse

Som minimum anbefaler administrationen, at afsendelse af SMS'er gennemføres til alle stemmeberettigede. Dette er integreret i det nye valgsystem, og det må derfor forventes at være en forholdsvis simpel handling. Hvis det er teknisk muligt, kan det overvejes at målrette SMS-teksterne til forskellige målgrupper efter alder. Hvis der udsendes SMS-beskeder i fælleskommunalt regi, vil kommunen ikke afsende egne beskeder. 

KL gennemfører på vegne af kommunerne en fælles national kampagne for at hæve valgdeltagelsen ud fra samme slogan som de forudgående valg "Stem med" og underbudskabet "Hvad går du ind for?". Administrationen foreslår, at kommunen derfor gennemfører en lokalt forsættelse af denne i forhold til en lokal vidtfavnende udmøntning.

Anbefalede tiltag

  • SMS-kampagne til alle stemmeberettigede, evt. målrettet på alder og sprog
  • Fællesskabsbaserede kampagner, herunder stemmeaftaler, ”Kør med din nabo”-initiativ og kaffearrangementer på udvalgte valgsteder
  • Informationsindsats i boligområder og på arbejdspladser, i samarbejde med foreninger og virksomheder
  • Ambassadørordninger for 20-39 årige og indsats på skoler og ungdomsuddannelser, herunder Ungdomsrådets arrangement
  • Kommunale og lokale kommunikationskanaler: sociale medier, bannere, plakater, annoncer i lokalpresse mv.
  • Forstærket kommunikation vedr. mulighederne for at stemme i eget hjem, flytte valgsted eller vognstemme ved sygdom, nedsat førlighed eller handicap
  • Indsats via sogneforeningerne.

Det anbefales ikke at mobilisere ved hjælp af brevstemmebusser, -telte eller lignende.  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er til valg i 2025 afsat et budget på 1,445 mio. kr. Budgettet overskrides typisk på valgår - særlig kommunal- og regionalvalget plejer at være dyrere end budgetteret. 

Kampagnen vil have et budget på ca. 100.000 kr., hvilket afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme. 

Effektvurdering

Forskning dokumenterer en positiv effekt på 2–4 procentpoint i stemmeprocenten ved brug af SMS-påmindelser og målrettet kampagne i udsatte områder. Indsatsen støtter mål 3 i Ungepolitikken 2023-2026 om øget demokratisk deltagelse blandt unge.

Forskerne gør samtidigt opmærksom på, at samfundsudviklingen trækker effekten i den modsatte retning eksempelvis flere bor alene eller antallet af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at administrationen gennemfører en kampagne for øget valgdeltagelse med de målgrupper og tiltag, som formuleret i sagsfremstillingen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Orientering om hovedresultater i ny detailhandelsanalyse v/Ann Bjerrehøj.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing