Dagsorden: 5. august 2025 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Revision af årsregnskabet 2024

Sagsnr: 24-025118

På byrådsmødet den 8. april 2025, dagsordenens punkt 3, godkendte Byrådet årsregnskabet for
2024 og overgav regnskabet til revisionen.

Revisionsfirmaet PwC har den 13. juni 2025 fremsendt revisionsberetning vedrørende årsregnskabet 2024.

Revisionsberetningen er afgivet uden forbehold eller bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden (kapitel 2). Det anføres, at kommunen generelt har gode og betryggende forretningsgange samt  interne kontroller på alle væsentlige områder. Selve revisionspåtegningen findes i beretningens kapitel 8.

Revisionen vurderer, at Ringkøbing-Skjern Kommune generelt har levet op til de overordnede målsætninger i kommunens økonomiske politik. Det fremgår blandt andet af politikken, at kassebeholdningen ved årets udgang skal udgøre 150 mio. kr. (punkt 4.11). Denne målsætning er opfyldt. Med Budget 2025 har Ringkøbing-Skjern Kommune opdateret målsætningen til at kassebeholdningen eksklusiv deponering, set over et 365-dages gennemsnit, skal være over 250 mio. kr. Denne målsætning er ligeledes opfyldt i 2024.

Siden Byrådet, den 8. april 2025, overgav regnskabet til revisionen, er der foretaget en enkelt rettelse med regnskabsmæssig karakter. Der er i regnskabet korrigeret 6,8 mio. kr. mellem skatter og generelle tilskud. Korrektionen har ikke medført en ændring kommunens samlede indtægter. Herudover er der foretaget enkelte mindre redaktionelle rettelser i regnskabet, som ingen regnskabsmæssig betydning har.

Til behandling af punktet deltager stabschef Thomas Andersen og økonomichef Jane Eichenwald Henriksen.

Den kommunale styrelseslov §42.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget og Byrådet

• tager revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet for 2024 til efterretning
• godkender årsrapporten for 2024 endeligt

• Årsrapport 2024
• Revisionsberetning for årsregnskabet 2024

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetlægning 2026 - 2029 - status august 2025

Sagsnr: 24-025116

De forskellige grundvilkår for budgetlægningen er fastlagt. Med aftalen om kommunernes økonomi, som blev indgået i maj 2025 er også indtægtssiden fastlagt. Fagudvalgene har hen over foråret drøftet eventuelt nye forslag. Disse har været drøftet med relevante MED-udvalg. 

På dette møde vil der være en mundtlig orientering om den økonomiske status for budget 2026.

Derudover er denne sag vedlagt to notater, som efter udvalgets drøftelse eventuelt kan indgå i budgetmaterialet. Det drejer sig om uddybninger efterspurgt på Økonomiudvalgets møde i juni samt principielle forhold relateret til budgetprocessen.  

Herudover er forslag til rammeprogram for budgetkonferencen vedlagt som bilag.

Kommunerne kan med frist den 5. august efter udligningslovens § 16 søge et særtilskud, som udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner. Der er til 2026 en samlet ramme på 800 mio. kr. til fordeling, hvoraf en del allerede er reserveret til udviklingssamarbejder. Puljen fordeles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som ved fordelingen vil lægge vægt på de samme kriterier som sidste år, nemlig:

• demografiske og socioøkonomiske udfordringer
• aktuelle økonomiske udfordringer
• vedvarende økonomiske udfordringer

Ringkøbing-Skjern Kommune søgte puljen sidste år, men fik ikke penge af puljen. Administrationen vurderer ikke, at den økonomiske situation har ændret sig væsentligt for budgetåret 2026, hvorfor Ringkøbing-Skjern Kommune med den nuværende økonomi ikke vurderes at være i målgruppen for 2026. Den økonomiske situation vurderes hvert år, i forhold til, om kommunen er i målgruppen for at kunne søge puljen. Det anbefales, at Økonomiudvalget drøfter, om puljen skal søges for 2026.

Til mødet er Jørgen Byskov og Dan K. Jørgensen inviteret til at deltage.

Herudover deltager stabschef Thomas Andersen og økonomichef Jane E. Henriksen.

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget, 

1. tager orienteringen til efterretning
2. tager en indledende drøftelse af budget 2026-2029
3. drøfter og godkender rammeprogrammet for budgetkonferencen
4. beslutter, om der skal søges om særtilskud efter §16, og med hvilket beløb
5. godkender, at de to uddybende notater indgår i budgetmaterialet

• Program til budgetkonference - udkast

Kopier link til punktet  -   Print

4: Ansøgning om medfinansiering af renovering af Smedetorvet i Lem St.

Sagsnr: 24-018367

Ansøgningen fra Fonden "Smedenes Hus" om et yderligere tilskud på 500.000 kr. til renovering af Smedetorvet i Lem St.

Byrådet besluttede på sit møde den 17. september 2024 at bevilge 500.000 kr. af "Gearingspuljen til samfinansiering af projekter" til renovering af Smedetorvet i Lem St.

Fonden "Smedenes Hus" ansøger herved om en yderligere medfinansiering til projektet, da der er opstået nettomerudgifter og yderligere ønsker til projektet.

Økonomiske forudsætninger ved byrådsbehandlingen den 17. september 2024:

Som følge af at forudsætningerne omkring finansieringen ikke kunne opnås - herunder at Ringkøbing-Skjern Kommune bevilgede 500.000 kr. til projektet, har fonden gennemgået anlægsprojektet og reduceret nogle af udgifterne. Der er dog samtidig opstået andre uforudsete udgifter og nye ønsker i forbindelse med projektet.

Fra Fonden "Smedenes Hus" er det forudsat, at det vil være muligt at kunne opnå en refusion på 75% af afholdte momsudgifter.

Fra Fonden "Smedenes Hus" er der fremsendt følgende opstilling over de økonomiske forhold:

Fonden "Smedenes Hus" ønsker, at forskellen på 833.895 kr. finansieres af yderligere tilskud fra Ringkøbing-Skjern Kommune, tilskud fra fonde og egne midler.

Da fonden selv kan afløfte 75% moms er det ikke fordelagtigt at afholde udgifterne som kommunale udgifter, da indsamlede midler og donationer i så fald ville skulle afløftes med 17,5% moms.

Ingen bemærkninger.

Udgiften på 165.000 kr. vedrørende elforsyningen påhviler ejendommen og er ikke en del af projektet "Renovering Smedetorvet i Lem St."

Der er i projektet opstået et nyt ønske om at renovere den eksisterende P-plads ved Smedenes Hus, hvor udgiften er opgjort til 375.000 kr. inkl. moms.

Såfremt man ikke medregner udgifterne til elforsyningen og renovering af P-pladsen, så vil de samlede udgifter udgøre 2.058.700 kr. Hvis fonden afløfter 75% af momsudgifterne vil nettoudgiften for Fonden "Smedenes Hus" udgøre 1.749.895 kr., hvorved der vil være en manglende finansiering på 374.895 kr. i forhold til den finansiering, der ligger på nuværende tidspunkt. 

I 2025 er der et restbeløb på "Gearingspuljen til samfinansiering af projekter" på 296.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, 

• at det drøftes, hvorvidt der skal bevilges yderligere finansiering af projektet til renovering af Smedetorvet i Lem St. 

• Ansøgning om yderligere finansiering

Kopier link til punktet  -   Print

5: Orientering om borgmesterbeslutning vedrørende nedrivning af Højmark Børnehus

Sagsnr: 24-009562

Den 8. april 2025 bevilligede Byrådet 350.000 kr. til nedrivningen af Højmark Børnehus beliggende Adelvej 43, efter at denne lukker pr. 30. juni. Efter indhentning af tilbud mangler der 200.000 kr. til anlægsbevillingen, og der er derfor behov for en tillægsbevilling, hvilket borgmesteren har truffet beslutning om.

Ejendomscenteret har indhentet to tilbud på nedrivningen, og det billigste tilbud lyder på 395.800 kr. Hertil kommer der udgifter til miljøscreening, udgifter til at komme ud af aftalen vedrørende den varmepumpe, der sidder på bygningen, og lidt til uforudset. Den samlede udgift er derfor 550.000 kr. Stigningen skyldes primært sanering af asbest og tungmetaller i forbindelse med nedrivningen.

I aftalen med Friskolen Højmark Børneverden er det aftalt, at grunden skal være ryddet og klar til overdragelse den 11. august, derfor var der ikke var tid til at lægge en sag op for at få en tillægsbevilling på 200.000 kr. til nedrivningsprojektet. Merudgiften kan finansieres af samme konto, som den oprindelige bevilling blev givet fra.

På grund af den stramme deadline har borgmesteren besluttet, at der kan gives en tillægsbevilling på 200.000 kr. til nedrivningsprojektet.

Ingen bemærkninger.

Den oprindelige bevilling på 350.000 kr. blev finansieret fra kontoen salg af kommunale ejendomme, hvor der var et rådighedsbeløb på 3,36 mio. kr. Efter anlægsbevillingen er der nu et ledigt rådighedsbeløb på 3 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at borgmesterbeslutningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Prioritering af anlægsmidler - Ejendomscenteret

Sagsnr: 25-000094

Økonomiudvalget anmodes om at anbefale Byrådet, at der gives en anlægsbevilling til udbedring af fugtproblemer på Rindum Kjærgaard, samt en tillægsbevilling, til 2 af ejendomscenterets projekter, hvor der bliver et merforbrug, finansieret af eksisterende anlægsmidler. 

Rindum Kjærgaard

På Rindum Kjærgaard er der konstateret forhøjet fugt i den indvendige vægkonstruktion, samtidigt er der konstateret skimmel og dårligt indeklima i en del af bygningen. Det vurderes nødvendigt at gennemføre udbedringer, herunder forbedringer af brandsikkerhed, energioptimering og lovliggørelse af elinstallationer. Den samlede udgift forventes at være 2,5 mio. kr.

Skelbækcentret - Rep. af tag

På Skelbækcenteret er taget ved at blive repareret da det var utæt. Der er tidligere bevilliget 1,5 mio. kr. til projektet. Det er dog siden konstateret at den tilhørende atriumgård også er utæt og skal udbedres. Der var derfor behov for at skifte taget på denne, hvilket forventes at koste 0,5 mio. kr. Projektet omkring atriumgården er igangsat. 

Vorgod-Barde skole - Asbestlofter

Projektet vedrørende udskiftning af asbestlofter på Vorgod-Barde Skole er afsluttet. Der er tidligere bevilget 2,75 mio. kr., men projektet har medført et merforbrug på 0,446 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Finansiering af Rindum Kjærgaard
Økonomi bemærker at, den forventede udgift på 2,5 mio. kr. til fugtproblematikken på Rindum Kjærgaard kan finansieres af det resterende rådighedsbeløb på 1,724 mio. kr. i vedligeholdelsespuljen. De resterende 0,776 mio. kr. kan finansieres af projektet vedr. udskiftning af gulvet i Børnetandplejen i Ringkøbing, hvor der er afsat 2 mio. kr., men først forventes udført i 2026. 

Finansiering af Skelbækcenteret
Projektet på skelbækcentret kan finansieres af puljen til Klimaskærm, hvor der er et ledigt rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr.

Finansiering af  af Vorgod-Barde Skole
Ejendomscenteret har i 2023 afsat 2 mio. kr. til klargøring i forbindelse med den nye affaldsordning der trådte i kraft. På dette projekt er der lige nu et ledigt rådighedsbeløb på 0,737 mio. kr. De 0,446 mio. kr. der mangler til asbestprojektet i Vorgod-Barde kan finansieres af denne, da det vurderes at de sidste adresser der mangler kan finansieres inden for restbeløbet på ca. 0,3 mio. kr.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at,

1. Der gives en anlægsbevilling til udbedring af fugtproblematikken på Rindum Kjærgård på 2,5 mio. kr. finansieret at det det ledige rådighedsbeløb på 1,724 mio. kr. i vedligeholdelsespuljen og 0,776 mio. kr. fra projektet vedr. udskiftning af gulvet på Børnetandplejen i Ringkøbing.

2. Der gives en tillægsbevilling til tagprojektet på Skelbækcentret på 0,5 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i puljen til Klimaskærm.

3. Der gives en tillægsbevilling til projektet med asbestlofterne på Vorgod-Barde Skole på 0,446 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på projektet omkring den nye affaldsordning ved kommunale bygninger

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Renovering af bygninger på Tømrervej 2 samt Industrivej 3, Skjern

Sagsnr: 24-026769

Der har netop været afholdt licitation af opgaven på renovering af henholdsvis Tømrervej 2 samt Industrivej 3. Licitationen indebærer merudgifter. Denne sag vedrører anvisning af finansieringen af disse merudgifter.

Byrådet godkendte den 11. marts 2025 den fremadrettede økonomi for Ungecenter Ringkøbing-Skjern samt renoveringen af bygningen på Tømrervej 2, Skjern.

I den forbindelse blev der givet en anlægsbevilling på 2.617.300 kr.

For at bygningen på Tømrervej 2 kan blive renoveret, er det er en forudsætning, at Skovbrynet flytter til adressen Industrivej 3. Byrådet har den 18. februar 2025 bevilget 1.502.00 kr. til renoveringen af Industrivej 3.

Der har været afholdt en samlet licitation af opgaven på renovering af henholdsvis Tømmervej 2 samt Industrivej 3.

Tømrervej 2.
Der er afsat et anlægsbudget på 2,6 mio. kr., heraf 2 mio. kr. til renoveringen. Den afholdte licitation blev på 3,5 mio. kr.

Der er tale om en merudgift på 1,5 mio. kr. Merudgiften skyldes primært etablering af et ventilationsanlæg, som lever op til bygningsreglementets krav, udskiftning af 20-25 døre til branddøre samt ombygning af enkelte vægge. I merudgiften er der medtaget et forbehold på 50.000 kr., som dækker over risiko ved evt. svage konstruktioner og asbest i loftrummet.

Industrivej 3.
Der er afsat et anlægsbudget på 1,5 mio. kr. til renovering, og den afholdte licitation blev på 1,9 mio. kr.

Der er tale om en merudgift på 424.000 kr. Merudgiften skyldes primært de brandtekniske tiltag, bl.a. udskiftning af 20-25 døre til branddøre, etablering af nye flugtvejsgange samt genopbygning af eksisterende vægge. Ligeledes er der i licitationsresultatet afsat 300.000 kr., som dækker over risiko ved evt. svage konstruktioner og asbest i loftrummet.

Ingen bemærkninger.

Den samlede merudgift for renoveringen af de to bygninger er på 1,9 mio. kr.

Finansieringen af merudgiften på 1,5 mio. kr. til Tømrervej 2 kan anvises indenfor Beskæftigelsesudvalgets driftsbudget.

Merudgiften for Industrivej 3 kan anvises fra rådighedsbeløb vedr. aktivitetsbaserede arbejdspladser, som indledningsvist allerede har bidraget med godt 1 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

• at merudgiften på 1,5 mio. til renovering af Tømrervej 2 anlægsbevilges, og at der gives en tilsvarende tillægsbevilling til rådighedsbeløbet finansieret af driftsmidler under Beskæftigelsesudvalget.
• at merudgiften på 0,4 mio. kr. til renovering af Industrivej 3 anlægsbevilges, og at der gives tilsvarende tillægsbevilling til rådighedsbeløbet finansieret af rådighedsbeløb på anlægsprojektet "aktivitetsbaserede arbejdspladser".
• at sagen sendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Overdragelse af ældreboliger Idrætsvej 3-5, Lyne fra Bomidtvest til Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 24-026608

De 9 støttede ældreboliger på Idrætsvej i Lyne er i dag ejet af BoMidtvest og foreslås overdraget til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i en årrække haft udfordringer med at udnytte de støttede ældreboliger på Idrætsvej i Lyne, hvilket har medført betydelige udgifter til tomgangsleje.
Der er i alt 9 ældreboliger, som ejes af boligorganisationen Bomidtvest og på nuværende tidspunkt er der kun borgere i 3 af boligerne.

For at skabe bedre rammer og øge kommunens handlemuligheder for at udnytte kapaciteten på ældreboligområdet bedst muligt – både på kort og lang sigt, vil det være relevant at få overdraget de 9 ældreboliger i Lyne til Ringkøbing-Skjern kommune.

Overdragelse af almene ældreboliger skal ske i henhold til almenboligloven.

I følge almenboliglovens §27 stk. 6 må overdragelsessummen omregnet til kontantværdi ikke være lavere end den af vurderingsmyndigheden ansatte værdi. Ved overdragelse af boliger med henblik på anvendelse som almene ældreboliger, kan overdragelsessummen dog fastsættes til indestående restgælds belåning, hvis alle meddelte tilsagn om støtte/garanti vedstås.

Det betyder, at ældreboligerne i Lyne kan overdrages til Ringkøbing-Skjern Kommune, såfremt kommunen overtager den resterende gæld på 3,8 mio. kr. og vedstår de meddelte tilsagn om støtte og garanti.

En overdragelse kan reducere udgifterne og give Ringkøbing-Skjern Kommune øget fleksibilitet i forhold til anvendelse og fremtidig omstilling af bygningsmassen.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet følgende:

1. At BoMidtvest overdrager alle 9 ældreboliger til Ringkøbing-Skjern Kommune med henblik på videre disponering.
2. At eksisterende lån 3,8 mio. kr.  i ældreboligerne ved henholdsvis Realkredit Danmark og Nykredit overdrages til Ringkøbing-Skjern Kommune og at de tidligere givne garantier vedstås.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Ringkøbing Fjord Museer, arealoverdragelse og tilbageskødning af ejendom

Sagsnr: 25-011566

Ringkøbing Fjord Museer anmoder om en vederlagsfri overdragelse af lejede kommunale arealer (matr. 18c, 18g, 18h og 3a) i Bundsbæk med henblik på samlet salg samt vederlagsfri tilbageskødning af areal og ejendom matr. 8k i Tarm, hvor museumsvirke er ophørt. Endvidere ønsker museet vederlagsfrit at få overdraget kommunalt lejede matr. 8ct og 9b i Sdr. Bork med henblik på fremtidssikring af museets udviklingsplan.

Bundsbæk Mølle

Ejendommen og de anførte matrikler har historisk været administreret samlet under museets virksomhed. Arealerne blev i 1996 lejet af Ringkøbing Fjord Museer fra Naturstyrelsen og siden erhvervet af kommunen i 2006. Der er tinglyst deklaration om, at landbrugspligten ophæves under museumsdrift men genetableres ved ophør.

Museet ønsker overdragelse af arealerne for at realisere et samlet salg og effektivisere sin fysiske struktur ved at samle sine medarbejdere på færre lokationer og skabe afsæt for en sundere drift.

Bundsbæk Mølle museumsbygning vil ikke blive berørt af salget, ligesom offentlig adgang vedrørende stiforbindelser og arealer af høj naturværdi sikres og betinges af tinglyst fredning/ brugsret.

De opstillede shelters på de berørte arealer ved Bundsbæk kan eventuelt omplaceres til andre steder i området, dog bør der påregnes reetableringsudgifter samt udgifter til fjernelse af toilet og nedgravet tank.

Ved salg af matr. 18c, 18g, 18h og 3a i Bundsbæk bør arealerne aflyses af lokalplan 77A, som er gældende for hele området og jf. kommuneplanen udlagt til rekreativt område til landbrugsmæssig drift, friluftsliv og naturpleje.

Hattemagerhuset i Tarm

Museet har grundet bygningens dårlige stand ophørt driften på ejendommen matr. 8k og ønsker at tilbageskøde denne til kommunen. Ejendommen er omfattet af Kommuneplanrammen 47rf105 samt lokalplan 064 og udlagt til rekreative formål.

Fremtidig anvendelse bør afvejes mod husets bevaringsstatus og egnethed til offentlig brug.

Bork Vikingehavn

Museet ejer fire matrikler og lejer to kommunale arealer (matr. 8ct og 9b), som ønskes overdraget til Ringkøbing Fjord Museer. Ønsket skal ses i lyset af museets planlagte udvidelser og udvikling i området.

Fritidskonsulent Helle Rasmussen deltager under punktet. 

Kommunens ejendomshandler sker efter:

• Lov om kommunernes styrelse §68
• Udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6) ”en kommunes henholdsvis en regions salg til institutioner m.v., som kommunen henholdsvis regionen lovligt kan yde anlægsstøtte til”
• Vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021

Som udgangspunkt kan salg af kommunens faste ejendomme ikke ske uden forudgående offentligt udbud.

Ifølge udbudsbekendtgørelsen og kommunalfuldmagtsreglerne kan kommunen overdrage ejendomme uden offentligt udbud, såfremt det sker til institutioner, som kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til, herunder museer. Overdragelsen forudsætter, at kommunen forbeholder sig ret til tilbageførsel ved ophør af museumsvirke, og at et eventuelt videresalg fra museets side sker under iagttagelse af udbudsreglerne.

Omkostninger vedrørende arealoverdragelse afholdes af Ringkøbing Fjord Museer.

Museet er i forbindelse med salg af arealer forpligtet til af afholde eventuelle reetableringsudgifter vedrørende flytning af shelters og fjernelse af nedgravet tank i Bundsbæk.

Tiltagene vurderes at bidrage til en mere effektiv drift og bedre økonomisk bæredygtighed i museets virke, hvilket er i tråd med Kulturpolitik 2023-2026, hvor det fremgår, at ”vi vil skabe bæredygtige kulturinstitutioner og styrke deres mulighed for at udvikle tilbud” og understøtte fællesskaber i kraft af museets samlende rolle.

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

1. matr. 18c, 18g og 18h, Dejbjerglund, Hgd. Dejbjerg samt matr. 3a, Letagergård, Dejbjerg overdrages vederlagsfrit til Ringkøbing Fjord Museer med henblik på et samlet salg af arealer
2. Bundsbæk Mølle museumsbygning samt offentlig adgang vedr. stiforbindelser og arealer af høj naturværdi ikke berøres af salget og betinges af tinglyst fredning/ brugsret
3. matr. 8k, Tarm By, Egvad, grund med tilhørende ejendom, tilbageskødes vederlagsfrit til Ringkøbing-Skjern Kommune
4. matr. 8ct og 9b, Obling By, Sdr. Bork overdrages vederlagsfrit til Ringkøbing Fjord Museum med henblik på at fremtidssikre museets udviklingsplan for Bork Vikingehavn
5. udgifter i forbindelse med arealoverdragelse og tilbageskødning afholdes af Ringkøbing Fjord Museer

Erik Viborg rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Erik var inhabil. Erik Viborg deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fraværende: Erik Viborg (inhabil), Jesper Lærke.

• Oversigtskort 1 vedr. ejendomme Bundsbæk
• Oversigtskort 2 vedr. ejendomme Hattemagerhuset i Tarm
• Oversigtskort 3 vedr. ejendomme Sdr. Bork

Kopier link til punktet  -   Print

10: Filmpuljen - ansøgning om støtte til professionel produktion af spillefilmen 'Tilflytteren'

Sagsnr: 24-012917

Den herboende filminstruktør Ludvig Poulsen og produktionsselskabet New Tales, søger om støtte på 200.000 kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Filmpulje, til en professionel produktion af spillefilmen Tilflytteren.

Projektet har tidligere modtaget 75.000 kr. i støtte til en mindre produktion, hvor optagelserne blev gennemført med frivillig arbejdskraft i et samskabende forløb. Dette arbejde resulterede i, at filmen blev udtaget til New Danish Screen – Det Danske Filminstituts støtteordning for nye instruktører – hvilket nu har løftet projektet op til en professionel filmproduktion med distribution til både TV og i biograferne.

Det samlede budget for projektet er på 5,7 mio. kr. Produktionen estimeres at lægge et forbrug på ca. 1,2 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det gælder blandt andet udgifter til ophold, forplejning, transport, kostumer og regi. New Danish Screen giver lavere beløb end tidligere, så ansøger er stærkt afhængig af finansiering fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Den Vestdanske Filmpulje for at kunne gå hele vejen.

Der søges derfor om 200.000 kr. i støtte, som vil blive anvendt inden for kommunens grænser. Støtten ønskes givet som et Letter of Commitment, der er betinget af, at projektet opnår medfinansiering fra både Den Vestdanske Filmpulje og New Danish Screen.

Projektet vurderes at være i overensstemmelse med kommunens filmstrategi, og der vedlægges følgende bilag:

• Ansøgning
• Totalbudget
• Finansieringsplan
• Lookbook

Filmkonsulent Rebecca Molders deltager under punktet.

Ingen bemærkninger.

Det ansøgte beløb på 200.000 kr. ønskes finansieret via Ringkøbing-Skjern Kommunes filmpulje.  Midlerne skal anvendes til konkrete produktionsudgifter, der alle afvikles lokalt – herunder ophold, transport, kostumer, regi og locations.

Der er i alt 5,490 mio. kr. på puljen.

Udover det direkte forbrug i kommunen forventes filmen at generere væsentlig synlighed for Ringkøbing-Skjern Kommune. Filmen får både tv- og biografdistribution og får premiere i Ringkøbing Biograf, med rød løber og deltagelse af skuespillere. Instruktørens tidligere projekter har deltaget på internationale filmfestivaler, og det vurderes, at Tilflytteren ligeledes har potentiale for festivaldeltagelse og eventuelt internationalt salg. Projektet har således brandingværdi både nationalt og internationalt.

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der ydes et tilsagn om støtte på 200.000 kr. til produktionen af 'Tilflytteren' under forudsætning af medfinansiering fra både New Danish Screen og Den Vestdanske Filmpulje.

• Finansieringsplan
• Totalbudget
• Ansøgning Ringkøbing-Skjern Kommune
• Lookbook

Kopier link til punktet  -   Print

11: Udvidelse af springcenter i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter

Sagsnr: 23-020972

Skjern Gymnastikforening har siden 1916 været en aktiv del af foreningslivet i Skjern og har i dag omkring 530 medlemmer fordelt på 13 hold med 43 instruktører. Foreningen har base i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter og tilbyder rytmisk gymnastik, dans og springgymnastik til både drenge og piger. Træningen spænder fra begynder- til talentniveau, og foreningen formår i kraft af et stærkt trænerteam at tiltrække gymnaster fra hele kommunen og nærområdet.

Foreningen har de seneste år formået at fastholde et stabilt medlemstal og har en sund økonomi. Ambitionen er at skabe yderligere vækst gennem flere tilbud og nye hold. Skjern Gymnastikforening arbejder for at fremme fysisk aktivitet og fællesskab, hvor leg og bevægelse bidrager til både sundhed og trivsel.

Det eksisterende springcenter, som blev opført i 2007, lever ikke længere op til nutidens behov. Der opleves stor interesse for særligt springgraven og stortrampolinerne, men de nuværende faciliteter skaber udfordringer, da holdstørrelserne ofte er på 50–60 deltagere. Det medfører lange ventetider og begrænsede muligheder for den enkelte gymnast.

Foreningen ønsker derfor at erstatte og udvide det nuværende springcenter med en ny springhal på 220 m² samt et redskabsrum mm. på 80 m² i to plan. Den ønskede udvidelse vil ske inden for den eksisterende bredde af Hal 2 ved Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Da det nuværende og kommende byggeri er placeret på kommunal grund, anmoder Skjern Gymnastikforening om en fuldmagt fra Ringkøbing-Skjern Kommune til at bygge på de kommunale arealer. Foreningen har selv ansvar for at indhente nødvendige myndighedstilladelser til byggeriet, for eksempel byggetilladelse.

Efter tilbygningen er gennemført, er det gymnastikforeningens forventning, at tilbygningen overgår til Ringkøbing-Skjern Kulturcenters ejendom som en integreret del af hal 2. Administrationen anbefaler, at der træffes politisk beslutning om, hvorvidt Skjern Gymnastikforening kan få imødekommet ønsket om udvidelse af springcenteret, ved at der tages stilling til, om udvidelsen kan finde sted på det omtalte areal.

Ingen bemærkninger.

Udvidelsen forventes at koste 7.500.000 kr. ekskl. moms. Skjern Gymnastikforeningen planlægger selv at finansiere projektet uden økonomisk støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune eller Ringkøbing-Skjern Kulturcenteret.

Det bemærkes, at såfremt projektet påtænkes gennemført via "Holmslandsmodellen" skal der svares 17,5% fondsmoms af indtægterne. Dette afhænger dog af, hvor indtægten kommer fra.

Retningslinjerne understøtter følgende målsætninger i kommunens fritidspolitik:
Målsætning 1: At understøtte og styrke frivilligheden
Målsætning 2: At gentænke og udvikle rammerne for fysisk udfoldelse, fællesskaber og
foreningsliv i dialog med borgere og samarbejdspartnere med henblik på at fremme sundhed og
livskvalitet for alle

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, om Skjern Gymnastikforening kan få brugsret til det kommunale areal med henblik på et eventuelt kommende byggeri.

Erik Viborg rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Erik var inhabil. Erik Viborg deltog ikke i behandlingen af sagen.

• Projektbeskrivelse

Kopier link til punktet  -   Print

12: Godkendelse af model for forløbsstruktur

Sagsnr: 25-011224

Med Ældrelovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025 indføres helhedspleje, som tildeles borgerne i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb.

Helhedsplejen omfatter følgende:

1) Personlig hjælp og pleje
2) Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet
3) Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Det er jf. Ældrelovens § 9 op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af helhedspleje. Herved forstås bl.a. indhold og sammensætning i den hjælp, der indgår i de enkelte pleje- og omsorgsforløb.

Sundhed og Omsorg har udarbejdet et udkast til forløbsstruktur, der beskriver den overordnede organisering og indhold i pleje- og omsorgsforløbene. 

Bilag 1 illustrerer forløbsstrukturen og bilag 2 illustrerer processen for forløbsafklaring fra borgerhenvendelse til tildeling af forløb.

Forløbsstrukturen for helhedspleje udgøres af et indledende afklarings-/træningsforløb samt fem pleje- og omsorgsforløb. 

Afklarings-/træningsforløbet har til formål at iværksætte relevant træning og rehabilitering samt vurdere borgerens funktionsniveau for, på baggrund heraf, at tildele borgeren det rette forløb. Afklarings-/træningsforløbet tilbydes alle borgere, der henvender sig om hjælp, undtagen borgere, hvor der ikke ses muligheder for at løfte funktionsniveauet. Det kan være borgere i den sidste del af den terminale fase eller borgere med fremadskreden fysisk sygdom. Disse borgere visiteres direkte ind i det relevante forløb.
Der kan også være borgere, hvor visitator umiddelbart kan vurdere, at vedkommende ikke opfylder kriterierne for tildeling af helhedspleje og derfor får afslag uden videre sagsbehandling.
Under afklarings-/træningsforløbet vil borgeren samtidig få tildelt den nødvendige praktiske hjælp og personlige pleje ud fra kommunens serviceniveau.

Afklarings-/træningsforløbet kan, som illustreret i bilag 2, resultere i, at borgeren:

1) Bliver selvhjulpen eller
2) Visiteres til et pleje- og omsorgsforløb

Forløbsstrukturen er opbygget med fem forløb med en trinvis stigning i behovet for pleje og omsorg. Den er defineret på baggrund af en tidsudmåling til de opgaver, som borger har brug for hjælp til inden for helhedsplejen. Der er i de enkelte forløb indbygget en rummelighed, hvor borger og hjemmepleje løbende forventningsafstemmer hjælpebehovet inden for den givne tidsmæssige ramme af forløbet. Den rehabiliterende tilgang er en del af helhedsplejen og skal indgå i samarbejdet mellem borger og hjemmepleje i hverdagen - evt. understøttet af et digitalt træningsprogram.
Hvis borger over en periode viser sig at have et hjælpebehov, som overstiger det timetal, der er i det bevilgede forløb, inddrages visitator i overvejelsen, om borger skal tildeles et nyt træningsforløb. Dette med henblik på afklaring af, om borger kan genvinde et funktionstab, eller om der skal foretages en revisitation til forløb med flere timer til rådighed.

Forløb 5 i modellen er målrettet borgere med behov for mere end 23 timers hjælp om ugen. Tiden i dette forløb udmåles individuelt, fordi der er tale om borgere med et meget stort funktionstab med massiv behov for støtte, og hvor hjælpebehovet kan være svingende.

Som nævnt træder Ældreloven i kraft pr. 1. juli 2025, men der må påregnes en implementeringsperiode i efteråret 2025 for at sikre den bedst mulige overgang for borgeren til helhedspleje. Visitation og levering af helhedspleje tilstræbes igangsat omkring 1. oktober 2025.

Ældreloven §§§ 9, 10, 11

Borgerforløbene omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliteringsindsatser. Afregningsmodellen for disse forløb baseres på vores nuværende økonomiske data og danner grundlag for et retvisende omkostningsniveau.

Tidsintervallerne i borgerforløbene er udelukkende beregnet ud fra eksisterende indsatser inden for personlig pleje og praktisk hjælp. Dette skyldes, at hverdagsrehabiliteringen, som varetages af hjemmeplejen, allerede er integreret i disse indsatser, idet opgaverne udføres med et rehabiliterende sigte. Denne del af borgerforløbene afregnes aktivitetsbaseret pr. døgn, beregnet som et gennemsnit af det foregående års ugentlige timeforbrug, hvilket sikrer et så præcist omkostningsestimat som muligt.

Som led i det tværgående samarbejde om rehabilitering løfter Sundhedscenter Vest deres del af opgaven inden for eget rammebudget. Da indsatsen afholdes inden for denne økonomiske ramme, påvirker det ikke beregningen af tidsintervallerne i borgerforløbene.

Nye rehabiliterende indsatser – fx digitale træningsprogrammer – afregnes via en særskilt pulje, der baseres på den ønskede målsætning. Timer fra denne pulje afregnes 1:1 til hjemmeplejen og registreres aktivitetsbaseret. Det vurderes uhensigtsmæssigt at integrere disse indsatser i den eksisterende afregningsmodel, da omfanget endnu ikke kendes. Når datagrundlaget foreligger, vil indsatserne kunne indregnes i borgerforløbene. Midlerne til puljen vil blive finansieret af de demografimidler, der er afsat til visiterede timer og vil derfor ikke kræve yderligere tildeling.

Afregningsmodellen tager udgangspunkt i data fra 2024. Da borgernes behov ændrer sig over tid – blandt andet i takt med den teknologiske udvikling og øget fokus på rehabilitering – vil modellen skulle justeres årligt, så tidsintervallerne fortsat afspejler det aktuelle serviceniveau og indsatsbehov.

Organiseringen af pleje- og omsorgsforløbene, herunder antal og tidsintervaller vil blive evalueret i takt med implementering af helhedsplejen. De vil om nødvendigt blive justeret for dels at understøtte helhedsplejens principper og dels sikre en forudsigelig økonomistyring.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• oversender sagen omkring udkast til forløbsstruktur til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse

Det aftales, at der udfærdiges et kort supplerende notat om økonomien vedrørende forløbsstrukturen til behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet.

Det blev ligeledes aftalt, at der udfærdiges en pressemeddelelse.

• Bilag 1 Forløbsstruktur
• Bilag 2 Forløbsafklaring
• Bilag 3 Notat økonomimodel ældrereformen

Kopier link til punktet  -   Print

13: Ansøgning om en fælles bestyrelse i Ådum Børneunivers

Sagsnr: 25-013176

Ådum Børneunivers, der består af både skole og dagtilbud, ønsker at etablere én fællesbestyrelse. Administrationen i Dagtilbud og Undervisning fremlægger derfor denne sag med henblik på politisk godkendelse.

Skole og dagtilbud i Ådum Børneunivers har i praksis haft et tæt samarbejde, og ønsket om en fællesbestyrelse er opstået som en naturlig forlængelse af dette samarbejde. Den foreslåede model indebærer, at der oprettes én fællesbestyrelse bestående af forældre- og medarbejderrepræsentanter fra både skole og dagtilbud. På første møde i en nyvalgt fællesbestyrelse vælges en formand og en næstformand blandt de forældrevalgte medlemmer.

Der er udarbejdet en lokal forretningsorden for bestyrelsens arbejde, som understøtter en demokratisk og gennemsigtig praksis, jf. vedhæftet bilag. Forretningsordenen indeholder blandt andet regler for valg og mødeafvikling, og den vil være gældende ved etablering af den fælles bestyrelse.

Med hjemmel i folkeskolelovens §42, stk. 12 ønsker fællesbestyrelsen, at skole og dagtilbud kun repræsenteres af én medarbejder fra hver institution. Som udgangspunkt skal der være medarbejderrepræsentanter fra hver institution, jf. §24a i folkeskoleloven. Men idet skolen har et lavt elevtal, synes betingelsen om "særligt tilfælde" at være opfyldt, jf. §42, stk. 12. Flere medarbejdere fra hver institution synes at ville trække et unødigt stort ressourceforbrug.  

Oprettelsen af en fællesbestyrelse kræver godkendelse af Byrådet efter forudgående behandling i Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget.

Reference til Børne- og Familiepolitikken:
Sagen understøtter Børne- og Familiepolitikkens målsætning om styrket sammenhæng i børns liv og helhedsorienterede løsninger på tværs af dagtilbud og skole.

Afslutningsvis kan det nævnes, at der på følgende skoler allerede er en fællesbestyrelse:

- Fjelstervang Helhed - Børnenes Allé

- Stauning Skole og Børnehus

- Børnesporet Faster-Astrup

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, økonomi bemærker, at den ønskede ændring ikke får nogen økonomisk betydning for hverken skole eller dagtilbud. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling af, at oprettelsen af en fællesbestyrelse for Ådum Børneunivers godkendes. 

• Bilag 1 - Ansøgning til fælles bestyrelse - webtilgængelig
• Bilag 2 - Skema §24a Ådum Børneunivers - ej webtilgængelig
• Bilag 3 - Forretningsorden fælles bestyrelse - webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

14: Ungdomsskolens lokaler i Skjern - Godkendelse af programoplæg og anlægsbevilling for 1. etape af anlægsprojektet

Sagsnr: 20-000625

Styregruppen for Ungdomsskolens lokaler i Skjern har fremsendt et programoplæg for etape 1 af projektet til godkendelse i Børne- og Familieudvalget. Samtidigt søges om en anlægsbevilling til projektets etape 1.

Tilbage i 2020 blev der afsat i alt 27,7 mio. kr. til genetablering af Ungdomsskolen i Skjern i nye rammer. Af det oprindelige rådighedsbeløb resterer der på nuværende tidspunkt 16,7 mio. kr. 

Det vurderes nu, at udgifterne til et samlet projekt vil beløbe sig til 26,8 mio. kr. Det vil sige, at der skal tilføres 10,1 mio. kr. yderligere. På den baggrund har administrationen fremsendt et anlægsønske til budgetlægningen for 2026, hvor de 10,1 mio. kr. søges afsat i årene 2026 og 2027. 

Der er imidlertid et stort ønske om at komme i gang med projektet i 2025. Af den  grund anbefaler administrationen, at projektet deles op i to etaper. Etape 1 vil primært omhandle ombygning af eksisterende bygninger på Svinget 5 med henblik på indretning af undervisningslokaler, værksteder, personalefaciliteter, klubområde mv. Udearealerne etableres også delvist i etape 1. Budgetoverslaget på etape 1 er på 10,6 mio. kr. og derfor kan finansieres af det resterende rådighedsbeløb på 16,7 mio. kr.

Etape 2 vil primært bestå af tilbygning af fællesarealer som hovedindgang, Streetpark, Multihal, omklædning, lounge, teknik, depoter og toiletter. Et programoplæg for etape 2 vil kunne udarbejdes, når budgetgrundlaget er kendt.

Det forventes, at arbejdet med etape 1 vil kunne igangsættes i 2025 og afsluttes i 2026.

Forslaget til programoplægget for etape 1 er vedlagt som bilag til punktet. Med godkendelse af programoplægget vil de overordnede rammer for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan være fastlagt.

Fra programoplægget kan følgende ønsker og krav til byggeriet fremhæves:

Generelt skal arkitekturen:

• Signalere åbenhed
• Signalere robusthed og råhed
• Huset skal tænkes ungdommeligt
• Både inde og ude skal der tænkes i variation, differentierede aldersgrupper og dobbeltudnyttelse.
• Der skal være overblik med færrest mulige blinde vinkler og kroge
• Der skal tænkes i naturligt lys
• Der skal indtænkes udvidelsesmuligheder

Overordnede kvalitets- og funktionskrav skal sikre, at byggeriet udføres med en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet derfor være gedigent.

I konstruktion og materialevalg skal følgende prioriteres højt:

• Indeklima / arbejdsmiljø, herunder lydforhold
• Lang levetid
• Holdbarhed
• Lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter
• Lav miljøbelastning, gerne genanvendelse

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der af de oprindelige 27,7 mio. kr. er afgivet to anlægsbevillinger på henholdsvis 4,1 mio. kr. til køb af Svinget 1 og på 5,0 mio. kr. til køb og nedrivning af Nygade 56.

De to projekter er nu afsluttet - begge med mindreforbrug. Overskuddene herfra er medregnet i det opgjorte restrådighedsbeløb på 16,7 mio. kr. Overskuddene ønskes derfor overført til finansiering af det nye programoplæg. 

Med godkendelse af programoplægget og frigivelse af rådighedsbeløb vil projekteringen og senere selve ombygningen af de eksisterende bygninger mv. kunne igangsættes. 

Administrationen anbefaler,

1. at Børne- og Familieudvalget godkender programoplægget for etape 1 af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolens lokaler i Skjern, og
2. at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling til etape 1 på 10,6 mio. kr. finansieret af det samlede rådighedsbeløb på 16,7 mio. kr. 

• Programoplæg - Ungdomsskolen etape1 - 2025 - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

15: Dispensation fra salgsbetingelser - sammenlægning af to byggegrunde i Videbæk

Sagsnr: 25-015823

Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til, om der kan gives dispensation til en fravigelse fra salgsbetingelsernes maksimalgrænse for grunde ved sammenlægning på 2.500 m², så to grunde i Videbæk kan sammenlægges til én stor boliggrund.

En borger har henvendt sig med ønske om at købe og sammenlægge to byggegrunde i Videbæk: Tranebærvej 11 (1.954 m²) og Birkmosevej 17 (1.483 m²), hvilket vil give en samlet grundstørrelse på 3.437 m². Ønsket er at etablere én stor boliggrund. Se grundenes beliggenhed i BILAG 1.

Ifølge punkt 8 i de gældende salgsbetingelser for området, se BILAG 2, må sammenlagte grunde ikke overstige 2.500 m², medmindre andet godkendes af Økonomiudvalget og Byrådet. Den foreslåede sammenlægning overskrider således den fastsatte grænse med 937 m².

Administrationen har indhentet en udtalelse fra Matrikulærgruppen i kommunen, som har vurderet, at der ikke er noget til hinder for sammenlægning af matr. nr. 8co og 8cv, Herborg By, Herborg. Begge ejendomme er omfattet af Lokalplan 92. Ifølge lokalplanen må der kun foretages udstykning efter den angivne retningsgivende udstykningsplan, men lokalplanen nævner ikke sammenlægning. Sammenlægning er derfor umiddelbart tilladt ifølge lokalplanen. Se udtalelse i BILAG 3.

Administrationen vurderer, at den ønskede sammenlægning ikke strider mod de øvrige formål med salgsbetingelserne for området, og at en enkelt grund i denne størrelse ikke vil ændre områdets karakter væsentligt. Det bemærkes samtidig, at begge grunde er store og beliggende i udkanten af boligområdet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Sammenlægning af de to grunde vurderes ikke at få negativ indflydelse på områdets karakter eller sammenhæng. En større boliggrund kan i stedet bidrage til øget interesse for bosætning i området.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende fravigelse af den gældende maksimalgrænse for grundstørrelse, således at Tranebærvej 11 og Birkmosevej 17 kan sammenlægges til én samlet boliggrund på 3.437 m².

• Bilag 1 - Kort
• Bilag 2 - Salgsbetingelser_Tranebaer_Birkmosevej_Videbaek
• Bilag 3 - Udtalelse fra Matrikulærgruppen

Kopier link til punktet  -   Print

16: Delegation af beslutningskompetence i relation til kommunal mellemfinansiering af almennyttige projekter

Sagsnr: 25-011437

Formålet med sagen er, at fastlægge overordnede retningslinjer for, hvornår kommunen kan yde mellemfinansiering til almennyttige projekter samt at delegere godkendelse heraf til administrationen.

Ordningens funktion

Lokale foreninger bliver ofte udfordret i forhold til deres likviditet, når de iværksætter projekter med ekstern støtte. Støtte fra fonde og lign. udbetales ofte først, når projektet er afsluttet. Samtidig kan lokale foreninger typisk ikke opnå kredit i banken uden en kommunegaranti. Kommunal mellemfinansiering af sådanne projekter vil dermed sikre, at projekterne overhovedet kan gennemføres.

Historisk har Ringkøbing-Skjern Kommune i visse tilfælde (typisk efter forelæggelse i Økonomiudvalget) forestået mellemfinansiering af lokale projekter. Der har typisk været tale om projekter, som også har fået en delvis kommunal medfinansiering. Som eksempel kan nævnes ”Danmarks Flotteste Busskur i Astrup” og ”Hoven Naturperler – genetablering af Hoven Mølledam”. Kommunal medfinansiering har desuden bidraget positivt til mulighederne for at tiltrække eksterne fondsmidler.

Mellemfinansieringen har typisk også (i mindre omfang) omfattet praktisk bistand med regnskabsføring, hvor entreprenører og håndværkere har sendt fakturaer direkte, digitalt til kommunen. Kommunen har efterfølgende betalt fakturaen (lagt ud) og får ligeledes midlerne fra de forskellige fonde, når støtte fra fonde udbetales. I nogen tilfælde kan der endvidere være en momsmæssig fordel for projektet.

Kriterier for mellemfinansiering

Administrationen anbefaler, at det delegeres til administrationen (Viden & Strategi / Økonomi) at vurdere, hvorvidt et projekt kan opnå mellemfinansiering. Det forudsættes, at der som minimum er tale om

• en almennyttig, lokal forankret forening uden økonomisk profit som mål
• et projekt af en karakter, som kommunen selv kunne have en interesse i at gennemføre
• et projekt, hvor der efterfølgende er offentlig adgang 
• at et eventuelt overskud bruges til almennyttige formål

Der er typisk være tale om projekter, som har fået støtte fra LAG-midler, BYFORA-puljen eller Landdistriktspuljen.

For at komme i betragtning til mellemfinansiering skal projektejerne fremsende en ansøgning og udfylde en skabelon. Ud over ovenstående kriterier vil det enkelte projekt blive vurderet i forhold til varighed, omfang, kompleksitet og foreningens kapacitet i forhold til at styre projektet. Dette sker med henblik på at sikre, at det ikke bliver kommunen, som skal styre projektet og at opgavens administrative omfang holdes på et rimeligt niveau.

Der kan kun gives mellemfinansiering til projekter, som kommunen selv ville kunne gennemføre indenfor sektorlovgivning eller indenfor kommunalfuldmagtens rammer.

Kommunens robuste kassebeholdning indebærer, at mellemfinansieringen er uproblematisk for kommunen. Givet det aktuelle renteniveau og projekternes omfang vil der være tale om minimale rentetab for kommunen. Risikoen ligger udelukkende i projektets styring, idet mellemfinansiering først igangsættes, når projektet har opnået finansieringstilsagn svarende til projektomfanget.

Mellemfinansieringen vil i mange tilfælde være afgørende for, at projekterne kan gennemføres.  Tidligere beregninger viser, at én kommunal krone i gennemsnit kan tiltrække op til otte kroner fra fonde. Den kommunale støtte fungerer derfor som en vigtig løftestang i den samlede fundraising.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at vurderingen af om et givent projekt kan modtage mellemfinansiering delegeres til administrationen med udgangspunkt i de nævnte kriterier i sagen.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Status på digitalisering og kunstig intelligens i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 25-012594

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennem de seneste år arbejdet målrettet med digitalisering som et redskab til at skabe værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at løse kommunens kerneopgaver – fra velfærd og myndighedsbehandling til kommunens interne processer.

I december sidste år vedtog Chefforum en ny digitaliseringsstrategi, der sætter retningen fra 2025 og frem. Strategien bygger videre på en stærk tradition for decentral organisering, hvor fag- og stabsområderne i høj grad er drivende for den digitale omstilling. Samtidig lægger den vægt på behovet for stærkere fælles løsninger på tværs af organisationen – ikke mindst når det gælder kunstig intelligens (AI), datahåndtering, cybersikkerhed og implementering af nye teknologier.

Sideløbende med kommunens arbejde med den nye digitaliseringsstrategi er der kommet flere vigtige dagsordener til, som kommunen også skal forholde sig til:

• Digitaliseringsministeriet har iværksat national indsats for AI, herunder nedsættelsen af Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, som skal rådgive regeringen om, hvordan Danmark bedst udnytter AI-teknologi på en ansvarlig måde. På denne baggrund er der offentliggjort en målsætning om, at AI skal frigive 30.000 årsværk i det offentlige.
• Med Aftalen for kommunernes økonomi 2026 er det besluttet, at kommunerne senest d. 1. januar 2027 har etableret 4-5 nye tværkommunale it-driftsenheder, der skal håndtere dele af kommunernes arbejde med basis-IT.

Hvor står vi nu?

Digitalisering er på mange måder blevet en integreret del af måden, vi arbejder på. Ringkøbing-Skjern Kommune har allerede implementeret en lang række digitale løsninger, der effektiviserer arbejdsgange, forbedrer servicen for borgerne og skaber mere fleksibilitet for medarbejderne. Hjemmesider, intranet, smarte blanketter og digitale fagprogrammer er blevet en del af arbejdsdagen, og det er meget få arbejdsgange, der er tilbage, som ikke i en eller anden grad er digitaliseret.

Ringkøbing-Skjern er også en af de absolut førende kommuner, når det kommer til at automatisering af manuelle arbejdsgange. Vejen til dette er gennem software-robotter og elektroniske blanketter. Robotterne og de elektroniske blanketter løser arbejdsopgaver der svarer til omkring 20 fuldtidsstillinger – automatiseringen løser i nogle tilfælde opgaver der ellers ikke ville blive løst.

Men teknologilandskabet er i hastig forandring. Kunstig intelligens, video, droner og sensorer har gjort sit indtog og skaber nye muligheder. KL’s Teknologiradar peger på en række velafprøvede teknologier, der har vist sig værdifulde i kommunal praksis. Samtidig står vi over for et voksende pres for at tage stilling til AI’s rolle i kommunens drift, og hvordan det kan ske på en forsvarlig måde. Forskellige AI-teknologier afprøves allerede nu i fag- og stabsområderne, ligesom sprogmodeller som ChatGPT bruges til administrative opgaver som sagsfremstillinger, sparring, opsummeringer m.v.

Mulighederne er ikke til at overse. I dag løses en kerneopgave i lige så høj grad digitalt som af mennesker – oftest i et tæt samspil.

Men de mange muligheder udfordrer os også. Det gælder i forhold til cybersikkerhed og GDPR, og det gælder i forhold til den måde, vi organiserer os på, og det IT-fundament alle de nye løsninger skal bygge oven på.

Hvad skal vi kigge ind i de kommende år?

De næste år vil kræve klare prioriteringer. Den nye digitaliseringsstrategi sætter derfor bl.a. fokus på disse fire temaer:

1. At sikre et stærkt fundament, organisering og kompetencer.
2. At beskytte og benytte data og styrke cybersikkerheden - Vi skal sikre en ansvarlig datahåndtering.
3. At styrke den digitale omstilling - Vi kommer til at investere i digitale løsninger, der skaber værdi for medarbejdere og borgere.
4. At forholde os til og udnytte mulighederne i bl.a. AI. Regeringen har sat gang i en proces, der skal udpege tre storskala projekter på området for AI.

Drøftelsespunkter

På baggrund af ovenstående kan Økonomiudvalget med fordel drøfte følgende spørgsmål:

• Hvilke forventninger har Økonomiudvalget til digitaliseringens rolle i Ringkøbing-Skjern Kommune ift. udvikling af services, effektivisering, som middel til at håndtere arbejdskraftsudfordringen mv.?
• Hvordan skal kommunen forholde sig til kunstig intelligens - potentialer og etiske dilemmaer?
• Hvordan ser Økonomiudvalget Byrådets og politikernes rolle i forandringerne som følge af digitaliseringen?

Drøftelsen tager udgangspunkt i et kort oplæg fra stabschef Jesper Lemming.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og sender signaler til administrationen om politiske og strategiske perspektiver på kommunens digitale udvikling.

• Oplæg til drøftelse

Kopier link til punktet  -   Print

18LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 25-004030

Kopier link til punktet  -   Print

19: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

20: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.