Referat: 28. november 2023 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Ugetømning af den genanvendelige affaldsbeholder

Sagsnr: 22-023998

I forbindelse med renovationstaksterne for 2024 besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 26. september 2023, at der laves en takst for ugetømning af 660 liter affaldsbeholdere ved fælles affaldsløsninger i henteordningen for genanvendelige materialer. Herudover havde udvalget også et ønske om en takst for ugetømning generelt i henteordningen for de genanvendelige materialer. 

I henteordningen er der tre størrelser af affaldsbeholdere: 660 liter, 360 liter og 240 liter. Administrationen antager, at ønsket om en generel takst for ugetømning i henteordningen for de genanvendelige materialer kun omfatter en takst for ugetømning af affaldsbeholderen på 360 liter, og altså ikke en takst for ugetømning af affaldsbeholderen på 240 liter. Baggrunden er, at hvis en husstand mangler kapacitet med en 240 liters beholder, kan der opnås en kapacitets øgning på 50 % ved blot at skifte til en 360 liters beholder med 17 årlige tømninger. 

Anledningen til dette dagsordenspunkt er, at administrationen nu i detaljer har afdækket konsekvenserne af ugetømning af 360 liter affaldsbeholderen i forhold til administrationen og driften af ordningen, og på den baggrund ønsker, at en takst for ugetømning af 360 liters beholderne genovervejes.

Udfordringer og konsekvenser ved ugetømning af 360 L beholder

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografiske største kommune. Der er relativt meget åben land, der skal dækkes i forhold til byer, samtidig med at vi også har mange sommerhuse. Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor atypisk i forhold til øvrige kommuner.

Geografien giver følgende udfordringer og konsekvenser:

• Det relativt lave antal 360 L beholdere (og dermed det potentielle antal på ugetømning) der er fordelt over hele kommunen betyder, at beholderne på ugetømning skal tømmes af de eksisterende renovationsbiler ud over de beholdere, der er på deres daglige rute for 3 ugers tømningen. Det betyder, at
  • Der bliver øget kørsel og dermed brændstofforbrug og CO2 udledning i forbindelse med både tømning og omlastning af affaldet. Dette skyldes, at der er langt mellem renovationsbilerne, der kører i et givet geografisk område på en given dag, fordi tømmefrekvensen i henteordningen er lav, og at renovationsbilerne har en begrænset kapacitet udover deres sædvanlige rute før de skal omlaste. 
  • Der skal bruges længere tid for den enkelte renovationsbil, for at færdiggøre dagens tømninger, hvilket stiller krav om længere åbningstid og bemanding af kommunens omlastestationer.
• Der vil også, alt andet lige, ske øget kørsel på de små sommerhusveje, som allerede er udfordret af den tunge transport renovationsbilerne udgør.

En ordning med ugetømning af 360 L beholdere vil give følgende udfordringer og konsekvenser i forbindelse med den daglige administration og drift:

• Der er nogle begrænsninger i det IT-system administrationen, og dermed renovatøren, bruger til at styre og registrere tømninger og de tilmeldte affaldsbeholdere. Det betyder, at:
  • Planlægningen af tømmeruterne for ugetømningen skal laves manuelt hver uge (for 3 ugers tømningerne foregår det automatisk). 
  • Det bliver svært at tjekke op på manglende tømning
• Callcentret vil, alt andet lige, modtage flere henvendelser fra både borgere og renovatør vedrørende problemer ved tømning, når antallet af udførte tømninger øges.
• Det er i dag muligt generelt at få ændret tømmefrekvensen på husholdningens affaldsbeholder fra uge til uge, og der er ingen begrænsninger på, hvor ofte det kan gøres i løbet af året. Det betyder, at:
  • Det vil kræve yderligere ressourcer til den manuelle planlægning af tømmeruterne, hvis ugetømningstaksten generelt bliver brugt til at opnå sæsonvariation på tømmefrekvensen. Dette skyldes, at der vil opstå en væsentlig uforudsigelighed henover året omkring antallet af beholdere tilmeldt ugetømning og dermed også i forbindelse med planlægningen af tømmeruter, og hvilke ressourcer (biler og mandskab) det er nødvendigt at inddrage. 

Det skal understreges, at det ér muligt at etablere og drifte ugetømning af 360 liters beholdere i henteordningen for de genanvendelige materialer. På grund af de administrative og driftsmæssige udfordringer vil det dog ikke være muligt at få ugetømningen af 360 liter beholderne i drift pr. 1/1-2024. 

Eksisterende tilbud til husstande der mangler kapacitet til de genanvendelige materialer

Hvis en husstand med en 360 L beholder til de genanvendelige materialer med 17 årlige tømninger mangler kapacitet, er der pt. følgende muligheder:

1. Der kan bestilles yderligere beholdere:
   • 1 stk. 240 L beholder vil give en kapacitets øgning på 67 % og vil i 2024 koste 914 kr. inkl. moms pr. år. Det vil sige at den samlede årlige pris i 2024 bliver 1.950 kr. inkl. moms
   • 1 stk. 360 L beholder vil give en kapacitets øgning på 100 % og vil i 2024 koste 1.036 kr. inkl. moms pr. år. Det vil sige at den samlede årlige pris i 2024 bliver 2.072 kr. inkl. moms
2. Der kan bestilles ekstra tømning af beholderen, hvis der lejlighedsvis er for lidt kapacitet. En ekstra tømning af beholderen til de genanvendelige materialer vil i 2024 koste 73 kr. inkl. moms. pr. gang.

Til sammenligning er taksten for 1 stk. 360 L på 17 årlige tømninger 1.036 kr. inkl. moms i 2024 og taksten for 1 stk. 360 L på ugetømning vil blive 3.616 kr. inkl. moms i 2024. Ugetømning af 360 L beholder vil give en kapacitets øgning på 206 % i forhold til 17 årlige tømninger.

Når taksten for ugetømning sammenlignes med prisen for de allerede eksisterende alternativer, vurderer administrationen, at borgerne i højere grad vil benytte sig af alternativerne fremfor at tilmelde sig til ugetømning. Dette skal også ses i lyset af, at administrationen ikke har oplevet en efterspørgsel på ugetømning af 360 liters beholdere, i de henvendelser der har været om ordningen indtil nu. Samtidig er det 240 liter beholderstørrelsen, der er langt flest af ved husstande med individuel affaldsløsning (ca. 86 % har 240 liter og ca. 14 % har 360 liter). For de fleste hustande vil det derfor være muligt at opnå en kapacitetsøgning ved blot at skifte til en 360 liters beholder.

Det er derfor administrationens vurdering, at ugetømning af 360 liters affaldsbeholdere bliver en ordning for de få, som samtidig bliver meget administrativ tung, og derfor vil have betydning for administrationsomkostningerne for ordningen, der fordeles på alle taksterne i henteordningen for de genanvendelige materialer.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke etableres en takst og ordning for ugetømning af 360 liter affaldsbeholdere i henteordningen for de genanvendelige materialer. Administrationen vil arbejde videre med forskellige informationstiltag, for generelt at gøre borgerne mere opmærksomme på de eksisterende muligheder til at løse udfordringer med manglende kapacitet.

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Ugetømning af 360 liters affaldsbeholder til de genanvendelige materialer vil alt andet lige betyde øget omkostninger til den generelle administration og drift af henteordningen for de genanvendelige materialer, på grund af de udfordringer og konsekvenser ordningen vil give. Omkostninger, der derfor vil bidrage til at øge alle taksterne i henteordningen generelt.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der ikke etableres en ordning og takst for ugetømning af 360 liter affaldsbeholdere i henteordningen for genanvendelige materialer. 

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Vedtægtsændring Energnist I/S

Sagsnr: 23-022788

Det kommunale §60-fællesskab Energnist I/S er omfattet af lov nr. 745: "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald", og affaldsforbrændingsanlæggene skal derfor selskabsgøres.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg skal derfor udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Ved selskabsgørelsen mister ejerkommunerne anvisningsretten af forbrændingsegnet affald til egne anlæg. Kommunerne skal dermed som følge af lovgivningen udbyde alt forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, på markedsvilkår og have indgået kontrakter med virkning senest fra den 1. juli 2025.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne, som kan være varierende kommunerne imellem.

De 16 ejerkommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, har derfor ønsket at skabe tid til en ejerdrevet proces for selskabsgørelsen, der skal ses som et supplement til det arbejde, som Energnist allerede har igangsat i anledning af selskabsgørelsen. Kommissoriet for dette arbejde vedlægges som bilag.

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er, hvor mange af de nuværende ejerkommuner, der eventuelt måtte ønske at udtræde, og på hvilke vilkår dette kan lade sig gøre.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i de første måneder af 2024 og dermed forbi den vedtægtsfastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen.

For at skabe den fornødne tid til den ejerdrevne proces og tilvejebringelse af et grundlag, som kan anvendes i ejerkommunerne i de politiske beslutningsprocesser inden selskabsgørelsen, er det nødvendigt med en kortere frist for udmeldelse, end de nuværende vedtægter muliggør.

En ændring af fristen for udtræden kræver en vedtægtsændring i selskabets vedtægter. Nedenfor fremgår den justerede vedtægt. Med vedtægtsændringen forlænges fristen for hvornår ejerkommunerne skal varsle en eventuel udtædelse af Energnist inden selskabsgørelsen til den 31. marts 2024 i stedet for den 31. december 2023.

Udover godkendelse i den enkelte ejerkommune, skal vedtægtsændringen besluttes i selskabsregi.

Gældende: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Ændres til: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Udtræden kan ske med virkning fra 1. januar 2025 ved skriftlig opsigelse med 9 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Vedtægtsændringer skal godkendes af den enkelte kommunes byråd, jf. gældende vedtægter for Energnist I/S § 10.7, stk. 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at vedtægtsændringen af vilkårene for udtræden i Energnist I/S godkendes.

• Kommissorium ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg
• Vedtægter Energnist - DLAP ren version - 05.10.2023
• Energnist I/S vedtægter af 20. maj 2020
• Visionsnotat - udkast 1 (003).docx

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Konkurrenceudsættelse og OPP

Sagsnr: 23-000638

Økonomiudvalget har den 12. september 2023 drøftet kommunens tilgang til konkurrenceudsættelse og OPP. I forlængelse heraf ønsker Økonomiudvalget at de enkelte fagudvalg drøfter den aktuelle status for konkurrenceudsættelse og OPP samt drøfter muligheder og potentialer.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere haft en strategi for konkurrenceudsættelse og senest blev der i 2019 udpeget to områder, hvor en analyse skulle afdække mulighederne for konkurrenceudsættelse. Afrapporteringen skete i hhv. 2020 (rengøring - som nu er delvist udliciteret) og 2021 (hjælpemiddeldepot, hvor konklusionen var, at der ikke skulle ske udlicitering). Der er ikke efterfølgende udpeget nye områder til analyse.

Der er stadig kommunale opgaveområder, som kunne overvejes udliciteret. Tidligere har følgende
generelle kriterier været anvendt, som retningslinje for, hvilke områder der kan bringes i spil:
• RKSK konkurrenceudsætter ikke større dele af kommunale kerneydelser (for eksempel
dagpleje, ældrepleje). Der bør således være et særligt fokus på støttefunktioner som ikke
nødvendigvis vurderes som kommunale kerneydelser
• Innovation af processer og ydelser kan i visse tilfælde fremmes gennem offentligt-private
samarbejder
• Der skal kunne realiseres en relativ stor økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst ved at
konkurrencesætte området
• Områder, hvor forsyningssikkerheden er mindre afgørende
• Områder, som understøtter den interne kapacitetsudnyttelse – vurder behov for ansættelse el.
konkurrenceudsættelse ved tilgang af få ekstra sager
• Områder, hvor der er et bredt leverandørmarked
• Områder, hvor vi kender prisen for at levere ydelsen

Ovenstående kriterier kunne suppleres med overvejelser i relation til 

• Områder, hvor kommunen kan have svært ved at rekruttere arbejdskraft
• Områder, hvor der er store sæsonudsving i arbejdsopgaverne

Kommunen kan konkurrenceudsætte tjenesteydelser - (dog ikke myndighedsopgaver/afgørelser) - eller løse opgaverne selv ved at ansætte personale. Konkurrenceudsættelse skal ske via EU-udbud, hvis udgiften er over ca. 0,4 mio. kr. årligt (i hele kommunen). Ved konkurrenceudsættelse (dvs. første gang en opgave er i udbud) gælder særlige regler for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. 

Kommunen kan godt selv byde på opgaver som konkurrenceudsættes. Det kaldes et "kontrolbud". Vinder kommunen annulleres udbuddet og kommunen løser opgaven som hidtil. Hvis 3. part vinder, er opgaven herefter udliciteret. 

Anlægsopgaver skal  udbydes efter tilbudsloven, hvis udgiften er mellem 3 - 40 mio. kr. Er udgiften over 40 mio. kr. skal det være EU-udbud.

Der er mulighed for at indgå i et Offentlig-Privat samarbejde (OPP), såvel kontrakter på anlæg som drift. Der henvises til vedlagte notat samt generelt til inspirationsmateriale fra Dansk Industri.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra fagudvalgene udarbejder Økonomiudvalget forslag med henblik på en drøftelse i Byrådet.

Der er allerede en del opgaver som er konkurrenceudsat. Administraitonen vurderer ikke, at der ud fra de beskrevne kriterier er oplagte større opgaver, som vi kan anbefale bliver konkurrenceudsat. På mødet lægges op til en drøftelse af emnet.

Fra administraitonen deltager lederne for Land og Vand, Vej og Park, samt Natur, Kultur og Fritdsområdet.

IngenIngen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget

1. drøfter status og muligheder i konkurrenceudsættlsen
2. meddeler økonomiudvalget, hvorvidt og hvor udvalget ønsker igangsat en foranalyse med henblik på at afdække mulighed for konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse af opgaver

• Områder, hvor konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser er muligt
• Liste over gennemførte udbud
• Om OPP
• DI notat om OPP august 2025
• DI (2023) -13 gode eksempler på offentlig-privat samarbejde i kommunerne

Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og konstaterede, at der er en fin balance på området. Udvalget kan derfor ikke pege på opgaver, hvor udvalget ønsker at igangsætte en foranalyse.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet

Sagsnr: 23-022286

Resumé

I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.

Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde. 

Sagsfremstilling:

Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.

Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor. 

På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.  

Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".

Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.

Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:

1. Hvad forstår I ved frisættelse?
2. Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
3. Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
4. Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
5. Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?

Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:

• Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
• Starte med de lavt hængende frugter
• Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
• Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
• Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
• Politiske retninger og mål.

Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder. 

Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:

• et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
• uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
• mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.

Opmærksomhedspunkter:

1. Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
2. Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
3. Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
4. Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.

Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:

• høj faglighed
• ejerskab på beslutninger
• det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.

Områdets ønsker for frisættelse:

1. Tid til faglighed og professionel dømmekraft
2. Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
3. Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
4. Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede muligheder for frisættelse inden for eget område. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Landzonetilladelse - Etablering af gyllebeholder i det åbne land

Sagsnr: 23-017180

Der er søgt om placering af en ny gyllebeholder på en bygningsløs ejendom ved Barslundvej, 6880 Tarm. Gyllebeholderen placeres i det åbne land på matr.nr. 2ag Barslund Gdr., Hoven. 

Gyllebeholderen har en diameter på 33,5 meter og en højde inklusiv teltoverdækning på 9,4 meter. Det svarer til en beholder på 3.870 m3. 

Ejendommen ved Barslundvej er en bygningsløs ejendom på 39 ha. Ved siden af denne bygningsløse ejendom ejer ansøger en anden bygningsløs ejendom på 34 ha. Gyllebeholderen skal anvendes til opbevaring af gylle til udbringning på de to bygningsløse ejendomme med et samlet markareal på 73 ha. 

Den ansøgte placering er valgt, fordi den ligger centralt i forhold til markerne på de to bygningsløse ejendomme. Barslundvej skal blot krydses ved tanken, så er der adgang til alle marker. På den måde bliver der mindst muligt transport i forbindelse med udbringning af gylle og dermed mindskes risikoen for at slæbe jord med videre ud på vejen til gene for naboer og trafikanter.

Gyllen leveres med lastbil direkte fra biogasanlæg, og gyllen hentes fra gyllebeholderen med traktor og gyllevogn i forbindelse med udbringning.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen

Gyllebeholderen placeres på en bygningsløs ejendom med et samlet areal på 39 ha. Idet der ønskes opført en gyllebeholder, der er større, end hvad der kan begrundes ud fra den enkelte landbrugsejendoms drift, er tanken ikke erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendom. Det ansøgte kræver derfor en landzonetilladelse efter planlovens §35, stk. 1. 

Tankkapaciteten passer cirka til den mængde gylle, der kan udbringes på de to bygningsløse ejendommes samlede areal på 73 ha.

Gylletanken overholder alle afstandskrav med undtagelse af kravet på 30 meter til naboskel.  Naboskellet er til en smal markvej, der fører op til et lille skovareal på under 1,5 ha. Ansøger ejer også marken på den anden side af markvejen. Der ligger ikke beboelser eller andre bygninger på nabogrunden og det vurderes derfor, at der kan gives dispensation til, at tanken må ligger 6 meter fra naboskel.

Gyllebeholderen ligger uden for beskyttelseslinjer, og det er vurderet, at
den nye beholder ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, kategori 1-, 2- og 3
natur, landskabelige værdier eller kulturmiljøer.

Udkastet til placeringstilladelse har været i høring hos naboer i nabobeboelser indenfor 500 meter fra tanken og hos matrikulære naboer til matrikel nr. 2ag Barslund Gde., Hoven. I den forbindelse er der ikke indkommet bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Etableringen af gyllebeholdere til modtagelse af afgasset husdyrgødning i tilknytning til udspredningsarealer understøtter kommunens klimapolitik om reduceret transport og fuld udnyttelse af al gylle i biogasanlæg.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

1. Der meddeles landzonetilladelse til den ansøgte gyllebeholder på den ansøgte placering med de sædvanlige vilkår, som stilles til gyllebeholdere i det åbne land samt vilkår om beplantning.
2. Der meddeles dispensation fra afstandskravet til naboskel. 

• Bilag 1 Kort over udbringningsarealer
• Bilag 2 - Udkast til Landzonetilladelse Barslundvej 0

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Økonomien i de kommunale skove

Sagsnr: 23-022498

Ringkøbing-Skjern Kommune ejer 732 hektar skov fordelt på 28 lokaliteter. Skovbevoksede arealer, som udgør 621 hektar svarende til 85 % af skovarealet. Omtrent 15 % (110 ha) er ubevokset og består blandt andet af heder, moser, veje, brandlinjer med mere. Skovene er certificeret efter både PEFC og FSC standarderne. De kommunale skove skal således forvaltes bæredygtigt og naturnært. Det er kutyme, at driftsøkonomien skal hvile i sig selv. Det betyder, at de indtægter, som salg af effekter indbringer, skal geninvesteres for eksempel i form af foryngelse af træarterne, stabilisering af bevoksninger, udvikling af indre og ydre læhegn, pleje af arealer der er beskyttet i Naturbeskyttelseslovens §3 og vedligeholdelse af adgangsveje og p-pladser.

For at sikre det bedste økonomiske afkast indhentes underhåndsbud på arbejdsopgaver, såvel som aftalen om certificeringsstandarderne.

Ved hugstudtag skal den mest økonomiske fordelagtige aflægning af effekter tilstræbes. Dette sikres ved, at der altid skal aflægges effekter med det højeste dækningsbidrag som første prioritet. I praksis aflægges der således i rødgran først Troldhedetræ, dernæst korttømmer, emballagetræ og slutteligt flis.  De seneste 5 år år har den samlede indtægt for de kommunale skove været ca 1,7 mio. kr. Der er i samme periode investeret 1,8 mio. kr jævnfør ovenstående. Ud over selve driftsøkonomien i de kommunale skove er der i budgettet afsat 485.000 i Skovhandlingsplanen om året til udvikling af de rekreative potentialer og forbedre tilgængeligheden. Midlerne er anvendt til et madpakkehus og toilet i Snogdal plantage, et toilet i Sandbæk plantage, opsætning af små udsigtstårne og anlæggelse af stisystemer. Blandt andet i Kirkeskoven i Skjern i forbindelse med afholdelse af Lysfestivalen i 2022. 

Skovdriften skal også fremover sikre en naturnær drift, sikre stabile og stormsikre bevoksninger, vedligeholde §3-arealer, sikre grundvandsressourcen, bidrage til optag af CO2, udvikle publikumsfaciliteter og udlægning af urørt skov og sikring af nøglebiotoper.

De kommunale skove ligger på relativt magre jorde. Det betyder, at den årlige tilvækst i gennemsnit er relativ beskeden, ca 10 m3/ Ha /år (varierende fra 7 – 15 ). Skovene er certificerede, og er således underlagt et maksimum for hugstudtaget. De seneste 5 år har hugstudtaget samlet  været på 12.400 kbm fastmasse. Det betyder en årlig gennemsnitshugst i størrelsen 4,7 kbm. fastmasse pr. ha. pr. år. Der gennemført lysstilling og gennemhugning af mange større nåletræsbevoksninger i de seneste 5 år. Der kan derfor fremover forventes et lavere hugstudtag pr. år.

I forbindelse med fremlæggelsen vil det blive gennemgået hvilke tiltag, hugstmæssige og tiltag til fremme af tilgængeligheden, der er planlagt i 2024 og fremadrettet.

Der kan i øvrigt bemærkes, at der samarbejdes på en bred front med foreninger og frivillige; Dansk Ornitologisk forening i forhold lokalisering af rovfuglereder, Ringkøbing Fjord museer omkring lokalisering af fortidsminder og  Sundhedscenter Vest omkring Sundhedsspor, Konceptet med Søndagsaktiviteter og Wild West Walk and run er i proces med DGI Vestjylland, Ringkøbing Fjord Museer og Sundhedscenter Vest, Disc Golf klubber, Orienteringsklub, de lokale jagtforeninger, Schweisshundeførere, Politiet og Beredskabet.

Ingen bemærkninger.

Driftsøkonomien skal hvile i sige selv. Der er afsat 448.000 kr. til Skovhandlingsplanen om året. Midlerne skal bruges til udvikling af de rekreative potentialer.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

• Projektoversigt

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Dispensation fra lokalplan til ændret anvendelse.

Sagsnr: 23-021590

Teknik og Miljøudvalget skal tage stilling til en ansøgning om en midlertidig dispensation til at ændre anvendelsen af en tidligere butik til en tandlægeklinik med 6- 7 behandlerrum på adressen Erhvervsparken 7B, 6900 Skjern.

Tandlægeklinikken ønskes etableret indenfor rammerne af eksisterende butiksbygning i stueplan. Derudover søges der om tilladelse til at etablere et nyt vindfang på 6m2 for personaleindgang, samt nye vinduer i behandlerum. 

Ejendommen ligger i et erhvervsområde, der er omfattet af Lokalplan nr. 106, delområde II.

Lokalplanen anfører i § 4.4, at områdets anvendelse er til erhvervsbebyggelse som: 

• Salgsvirksomhed der forhandler særlig pladskrævende varegrupper og virksomheder med et særligt udstillingsbehov (facadesalgserhverv).
• Servicestation med kiosk og dagligvaresalg.
• Restaurant, cafeteria, burgerbar med videre
• Andre typer virksomheder som efter Byrådets skøn kan indpasses i området uden gener for omgivelserne.
• Administration i forbindelse med den enkelte virksomhed.

En tandlægeklinik, er ikke muligt indenfor rammerne af den nuværende lokalplan. Jævnfør planlovens § 19 kan der dispenseres midlertidigt for en periode på maks. 3 år i forhold til anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. Administrationen har igangsat den indledende fase for at lave en ny planlægning for lokalplanområdet, hvor der arbejdes for, at der fremadrettet vil være mulighed for at anvende området til service-/liberalt erhverv, herunder en tandlægeklinik. Denne proces forventes at være afgjort inden udløb af en dispensationsperiode på 3 år.

Administrationen vurderer ikke anvendelsen som tandlægeklinik, som værende støjfølsom anvendelse, som kan medføre begrænsninger for det eksisterende erhverv i lokalplanområdet. Ansøgningen har ikke været i nabohøring, da det er administrationens vurdering, jævnfør Planlovens § 20 stk. 2, pkt. 2, at dispensationen er af underordnet betydning for naboer og brugere i området.

Muligheden for dispensation begrundes endvidere med, at administrationen vurderer, der ikke er tale om et større byggearbejde og/eller konstruktionsmæssige ændringer, der vil være omkostningskrævende eller vanskelige at fjerne eller tilbageføre til hidtidig anvendelse, såfremt det fremadrettede plangrundlag, mod forventning, ikke tilvejebringes.

Planlovens § 19 stk. 1

Ingen bemærkninger.

En midlertidig dispensation vil understøtte områdets fremadrettede plangrundlag, samt skabe gode fysiske rammer for klinikken, med nem adgang til parkering for brugere og niveaufri adgang for gangbesværede. 

Administrationen indstiller, at der meddeles dispensation til det ansøgte i en periode på 3 år.

• Dispensationsansøgning
• Situationsplan
• Plantegning
• Snit

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Vejtilslutning til kommende erhvervsområde, Ringkøbing Øst samt ønsker til stitunneller langs rute 15

Sagsnr: 23-023716