Referat: 22. oktober 2024 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede ikke at behandle punkt 10 og godkendte i øvrigt dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Prioritering af cykelstiprojekter i 2025

Sagsnr: 24-020047

Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal ansøges om tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje til etablering af kommunale cykelstier, samt beslutte hvilke cykelstiprojekter, der skal realiseres i 2025 med de kommunale midler, der er afsat til cykelstianlæg.

Status på cykelstianlæg

Pulje til cykelstianlæg er i 2023 og 2024 blevet afsat til etableringen af en dobbeltrettet cykelsti mellem Lyne og Sdr. Vium. Anlægsarbejdet blev opstartet i juli 2024 og forventes afsluttet inden årets udgang. Slidlag og striber bliver dog først udført i foråret 2025.

Vejdirektoratets Cykelpulje

I 2025 åbner Vejdirektoratet for en ny ansøgningsrunde til Cykelpuljen. Ligesom i 2023 og i 2024 er kriterierne for puljen:

• Bedre sammenhæng i cykelinfrastrukturen på tværs af kommunegrænser
• Bedre fremkommelighed på cykelstier og nye cykelstier, der styrker pendling i såvel større som mindre kommuner
• Flest mulige cykelpendlere får gavn af projektet
• Forbedring af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnet

I 2023 ansøgte administrationen, efter indstilling fra udvalget, om tilskud fra Cykelpuljen til cykelstiprojektet langs Videbækvej og Skjernvej fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Kommunen fik afslag fra Vejdirektoratet. Begrundelserne for afslaget var, at projektet havde "begrænset eller ingen effekt for cykeltrafikken".

I 2024 ansøgte administrationen, også efter indstilling fra udvalget, om tilskud til samme cykelstiprojekt. Denne gang fik administration hjælp til udarbejdelse af ansøgningen fra en rådgiver med stor erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til Cykelpuljen. Kommunen fik dog igen afslag og begrundelsen var denne gang, at projektet havde "gode effekter for cykeltrafikken", men ikke en "klar positiv effekt for cykeltrafikken", som er et nødvendigt kriterie, hvis projektet skal opnå tilskud.

Administrationen har fokus på at forbedre kommunens muligheder for at opnå tilskud fra Cykelpuljen i 2025. Dette kan blandt andet sikres ved, at søge til projekter som sikrer flest mulige af tidligere nævnte kriterier er opfyldt, herunder at øge den generelle kvalitet af ansøgningerne

Såfremt der opnås tilskud til én eller flere stiprojekter vil medfinansieringen fra Vejdirektoratets Cykelpulje være på 40%.

Liste over cykelstiønsker (Stiønskepuljen)

Liste over cykelstiønsker indeholder som udgangspunkt alle ønsker som administration har modtaget fra borgere og foreninger. Derudover indeholder listen også cykelstiprojekter som administration anbefaler. Cykelstierne på listen vil typisk være trafikstier, oftest beliggende langs landeveje eller større byveje og primært belagt med asfalt. Ønsker om naturstier er ikke medtaget på listen.
På listen kan der være cykelstiønsker, som ligger mere eller mindre parallelt med hinanden. De cykelstier der etableres, kan således gøre andre cykelstier uaktuelle. Uaktuelle stier slettes fra listen.

I listen over cykelstiønsker har administrationen givet ønskerne point efter følgende objektive parametre:

• Vejklassen på den vej stien er knyttet til
• Trafikmængden på den vej stien er knyttet til 
• Stiens sammenhæng med det øvrige stinet
• Indgår stien i skolevejsnettet
• Er der sket uheld med lette trafikanter på strækningen
• Har der været borgerhenvendelser om stien
• Er der sammenhæng med principperne i stiplanen

Listen over cykelstiønsker fremgår af bilag 1 og den geografisk placering af ønskerne fremgår af bilag 2. Projekterne på listen er rangordnet efter antallet af point. Overslagsprisen for de enkelte projekter er også angivet i listen (priserne er udelukkende baseret på erfaringspriser for lignende projekter). 

Projekter der opfylder kriterierne fra Vejdirektoratets Cykelpulje

Administrationen vil på mødet fremhæve de projekter i listen over cykelstiønsker, der lever op til kriterierne.

Byrådet har afsat midler til sikring af skoleveje i Skjern og Tarm i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Administrationen er, i samarbejde med blandt andet skolerne i Skjern og Tarm, så småt gået i gang med at analysere på hvordan skolevejene bedst kan sikres.

Der vil med stor sandsynlighed være sammenfald mellem flere af projekterne i listen over cykelstiønsker og projekterne der skal sikre skolevejene i Skjern og Tarm. Samtidig vil projekterne, der skal sikre skolevejene i Skjern og Tarm, helt naturligt opfylde mindst et af kriterierne i Vejdirektoratets Cykelpulje, nemlig "Forbedring af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnettet". Det vil derfor give god mening at søge om tilskud fra Cykelpuljen til relevante skolevejsprojekter i Skjern og Tarm. Disse projekter vil så kunne finansieres af midler afsat til sikring af skoleveje i Skjern og Tarm.

Udarbejdelse af ansøgninger til Vejdirektoratets Cykelpulje

Hvis udvalget beslutter, at der skal ansøges om tilskud fra Cykelpuljen, ønsker administration assistance til udarbejdelse af ansøgninger fra en rådgiver med stor erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til Cykelpuljen. Dette ønskes, både på grund af ressourcemæssige årsager, men også for at sikre, at der laves så kvalificerede ansøgninger som muligt.

Ingen bemærkninger.

I pulje til cykelstianlæg er der afsat 5 mio. kr. i 2025

I pulje til sikre skolevej i Skjern/Tarm er der afsat 500.000 kr. i 2025, 5 mio. kr. i 2026, 4,5 mio. kr. i 2027 og 5 mio. kr. i 2028.

Finansiering af rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgninger til Vejdirektoratets Cykelpulje, kan ske fra enten Teknik- og Miljøudvalgets anlægspulje, cykelstipuljen eller Vejplanlægningskontoen. Der forventes en udgift på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. pr. ansøgning.

Etablering af cykelstier vil være med til at realisere mobilitetspolitikkens målsætninger om at investere i udvikling og vedligeholdelse af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med handicap samt at skabe rammerne, så det bliver lettere og naturligt at vælge cykel som alternativ til egen bil.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

1. at der søges om tilskud ved Vejdirektoratets Cykelpulje til stier, som kan sikre skoleveje i Skjern og Tarm,
2. hvilke(t) stiprojekt(er) der skal gennemføres for puljemidlerne afsat til cykelstianlæg, og om der skal søges om tilskud ved Vejdirektoratets Cykelpulje i den forbindelse, 
3. hvorfra rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgning til Vejdirektoratets Cykelpulje skal finansieres.

• Bilag 1 - Liste over cykelstiønsker (Stiønskepuljen)
• Bilag 2.0 - kort over stiønsker
• Bilag 2.1 - kort over stiønsker (Ringkøbing)
• Bilag 2.2 - kort over stiønsker (Skjern)
• Bilag 2.3 - kort over stiønsker (Tarm)
• Bilag 2.4 - kort over stiønsker (Videbæk)

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling for så vidt angår pkt. 1 og besluttede at gennemføre projekt nr. 3, Skjernvej - fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Udvalget besluttede endvidere, at rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgning til Vejdirektoratets Cykelpulje finansieres fra vejplanlægningskontoen.  

Kopier link til punktet  -   Print

3: Kongevejen 46, 6950 Ringkøbing - Nedrivning af bevaringsværdig kontorbygning

Sagsnr: 24-015624

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til at nedrive en bygning med bevaringsværdi 4 på ejendommen Kongevej 46, Ringkøbing.

Ansøgning

Ringkøbing-Skjern Boligforening har som ejer af ejendommen, søgt om tilladelse til nedrivning af alle bygninger på ejendommen Kongevejen 46, 6950 Ringkøbing.

Boligforeningen ansøger om at anvende Kongevejen 46 til boligformål ved opførelse af to dobbelthuse med hver to boliger, i alt fire boliger, samt tilhørende parkering og friareal på egen grund, jf. bilag 1.

For at realisere dette projekt planlægger boligforeningen at nedrive hovedbygningen, som igennem en årrække har haft funktion som deres primære kontorbygning, for at skabe plads til det ene af dobbelthusene.

Boligforeningen begrunder nedrivningen med, at en renovering af bygningen vil være for omfattende. Taget skal udskiftes, bygningen trænger til omfugning, og der er problemer med indtrængende vand i kælderen, hvilket har forværret indeklimaet på grund af den dårlige klimaskærm. Dertil vurderer de, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at renovere ejendommen, så den opfylder de moderne krav til boliger.

Boligforeningen oplyser, at de ønsker at opføre en ny bygning i samme stil som den eksisterende, med facade ud mod vejen. De mener, at det nye byggeri vil passe ind i området og understøtte det kulturhistoriske miljø.

Hovedbygningen som ønskes nedrevet er opført i 1898, og har en bevaringsværdi på 4.

Bygningers bevaringsværdi vurderes ud fra fem kriterier: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. De tildeles en karakter fra 1 til 9, hvor 1-3 angiver høj bevaringsværdi, 4-6 middel og 7-9 lav. Bevaringsværdien siger dog ikke noget om husets brugsværdi.

Ejendommen ligger ikke indenfor bevaringsområdet i Ringkøbings bymidte, og er ikke omfattet af en bevarende lokalplan.

Ifølge bestemmelserne i kommunerammeplanen, skal bygninger med en bevaringsværdi fra 1-4 forelægges Teknik- og Miljøudvalget til afgørelse af, om man er indstillet på en nedrivning af bebyggelsen.

Høringer

Sagen har været sendt til udtalelse ved Ringkøbing Bevaringsforening. De har udtalt, at det ikke kan anbefales, at der meddeles tilladelse til nedrivning, jf. bilag 2

Administrationen har fremlagt Bevaringsforeningens udtalelse for ansøgeren, og hørt om de har yderligere bemærkninger til sagen.

Ansøgeren er enig i at bevare Kongevejens historiske karakter og ønsker derfor at opføre en ny bygning, der ligner den eksisterende i stil og placering. De fastholder dog ønsket om nedrivning, da en renovering vurderes som for dyr og urealistisk. Ejendommen, tæt på bymidten, vil blive attraktiv for ældre med lejemål i stueetagen, og det nye byggeri vil have et lavt klimaaftryk og sundt indeklima. Selvom en renovering giver mindre CO2-belastning nu, vil nybyggeriet have et lavere aftryk over de næste 100 år.

Administrationen vurdering

Administrationen har besigtiget ejendommen og bemærker, at hovedbygningen er i dårlig stand.

Taget af naturskifer er slidt og trænger til udskiftning, og der er tegn på, at tagkonstruktionen muligvis skal udskiftes. Murværket er præget af skader og ændringer, og fugtproblemer er opstået både på grund af efterisolering indefra og opstigende fugt fra fundamentet. Indeklimaet er dårligt, selvom der er mekanisk udluftning, og der er risiko for yderligere fugtrelaterede problemer, hvis bygningen omdannes til boligformål. Kælderen er udsat for vandindtrængning, som holdes nede af en pumpe. Administrationen besigtigelse er yderligere beskrevet i bilag 3.

Det er administrationens vurdering, at en omfattende renovering vil være nødvendig, men det kan medføre, at bygningens bevaringsværdige detaljer forsvinder, og problemet med fugt vil muligvis fortsætte. 

Sagen omhandler, om hovedbygningen med en bevaringsværdi på 4 kan tillades nedrevet. Hvis udvalget ønsker at afslå nedrivningen, kræver det en lokalplan, som forhindrer nedrivning, i henhold til Planloven. Et afslag kan ske via et §14-forbud, men det skal følges op med en lokalplan inden for et år.

Derudover kan et forbud medføre, at kommunen bliver forpligtet til at overtage ejendommen.

Hvis et §14-forbud anbefales, skal sagen videre til Økonomiudvalget.

Planlovens §14.

Som nævnt i sagsfremstillingen, kan en endelig afgørelse om afslag på en ansøgning om
nedrivning betyde, at kommunen kan blive overtagelsespligtig på ejendommen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at der meddeles nedrivningstilladelse.

• Bilag 1 - Tegningsmateriale, nyt projekt
• Bilag 2 - Bevaringsforeningens bemærkninger
• Bilag 3 - Administrationens beskrivelse efter besigtigelse
• Bilag 3.1 - Billeder fra administrationens besigtigelse

Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Enggårdsvej 9, 6893 Hemmet - Landzonetilladelse til opstilling af 48 m antennemast

Sagsnr: 23-027000

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal gives landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj antennemast som erstatning for nuværende 24 meter antennemast.

Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj mast til telekommunikation på ejendommen Enggårdsvej 9, 6893 Hemmet. Masten, som er en gittermast, ønskes opstillet som erstatning for eksisterende pælemast på 24 meter ved Bork Legeland jævn før nedenstående luftfoto. Den ansøgte mast vil stå opstillet 150 meter fra nærmeste nabobebyggelse.

Luftfoto af eksisterende forhold med ansøgte mast indtegnet som blåt punkt og eksisterende mast som gult punkt

Beskrivelse af ansøgte mast:
Den ansøgte mast opstilles på en ny placering og i en afstand af 75 meter fra eksisterende mast, som nedtages og fjernes inden der gives ibrugtagningstilladelse til den nye mast.

Masten opføres som en gittermast i 48 meters højde med tilhørende teknisk udstyr i masten samt ved mastens fod.

Mast, teknik og kabler placeres og opføres jf. Bilag 1 – Tegningsmateriale.

Begrundelsen for ønsket om opstilling af en ny højere antennemast med følgende:
Ansøgeren, der repræsenterer 4 teleoperatører, ønsker at udbygge og forbedre deres mobil- og datadækning for området med en langtrækkende antenneposition.

Baggrunden for udskiftning af masten er, at den eksisterende mast med to antennepladser ikke har tilstrækkelig plads i masten til flere operatører, da den pt. er besat. Ved at øge mastens højde øges kapaciteten af antennepladser så flere operatører kan udnytte samme mast og ansøger kan få plads. Masten har i dag ikke tilstrækkelig højde til at kunne dække behovet for ansøger eller nuværende operatører, som ønsker at forbedre mobildækningen i området. En højere mast, vil desuden komme øvrige teleoperatører til gode, og dermed øvrige kunder i området, da der vil være fysisk plads til yderligere 3 operatører i masten, hvoraf en pt. ikke er besat.

Ansøger oplyser at placeringen af masten tæt på sommerhusområderne er vigtigt, da masten skal placeres tæt på det område, som ønskes dækket, hvis der skal opnås god og brugbar indendørs dækning. 

Ansøger påpeger at eneste mulighed for at dække kapacitetsbehovet og dækningsbehovet for Nr. Bork by og omkringliggende sommerhusområder, er at udskifte eksisterende mast til en ny højere mast med nye moderne antennetyper jf. Bilag 4 dækningskort.

Ansøger har udvalgt placeringen af masten på baggrund af hensyn til dækningen samt grundejers ønske om, på sigt at udvide Bork Legeland. Derfor placeres masten ikke i tilknytning til den øvrige bygningsmasse på ejendommen. Jf. Situationstegning i Bilag 1

Antennemasten er desuden placeret længere syd for Bork legeland, for at kunne nyttiggøre den allerede etablerede ledningsinfrastruktur og dermed minimere udgifterne til opstillingen.

Naboorientering
Det har været praksis i Ringkøbing-Skjern Kommune, at de nærmeste naboer inden for 3 x mastens højde orienteres jf. Planlovens § 35 stk. 4, forud for en landzonetilladelse og grundet højdebestemmelserne i bygningsreglementet.

Mastens placering er vurderet at være af betydning for naboer længere væk end 3 x mastens højde, grundet det omkringliggende flade åbne landskab og heraf visuelle påvirkning for naboer længere væk. Derfor er der ifm. sagsbehandlingen foretaget naboorientering til de tilstødende ejendomme i en afstand af 300 meter.

Der er foretaget orientering til 53 ejere og beboere i høringsområdet. Der er i den forbindelse indkommet 1 indsigelse af en af de nærmeste naboer til den kommende mast jf. Bilag 2 – Indsigelse.

Indsigelsen går på placeringen samt synligheden af masten. Naboen finder placeringen meget uheldig i forhold til sommerhuset med bekymring for værdiforringelse, og har medsendt foto fra egen ejendom med udsigt til nuværende mast jf. Bilag 2 – Indsigelse. Naboen foreslår masten placeres ved p-pladsen til Bork Legeland.

Indsigelsen er fremlagt ansøger der har tilsendt et svar, til naboens bemærkninger jf. Bilag 3 – Ansøgers bemærkninger til indsigelsen.

Ansøger bemærker, at eventuel værdiforringelse af omkringliggende ejendomme, som følge af opsætningen af telemast og antennesystem, ikke overordnet er et hensyn kommunen kan inddrage i deres vurdering. Ansøger henviser herefter til værdien af god mobildækning.

Ansøger oplyser, at foruden tidligere redegørelse for valg af placeringen, er placeringen valgt ud fra at Bork Legeland ikke ønsker masten placeret ved parkeringsarealerne. Yderligere bemærker ansøger at det vil gøre masten mere synlig fra indfaldsveje mod nord og øst, samt for andre naboer, som kan argumentere for det samme med deres perspektiv. Derfor anses dette umiddelbart ikke som en optimal løsning.

Administrationens bemærkninger
Administrationen vægter områdets flade landskab relevant, da masten uanset placering vil virke relativt højt i det åbne landskab, hvor der ikke er tilsvarende højtrækkende skorstene, siloer eller andet der kan anvendes til antenner.

Det er administrationens vurdering, at mastens placering er hensigtsmæssig for dækningsområdet, da der er foretaget en afvejning af forskellige placeringsmuligheder, samt de forskellige selskabers ønsker og behov til en ny sendemast.

I forhold til naboindsigelsen har administrationen følgende bemærkninger:

Værdiforringelse
Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom som følge af en landzonetilladelse, vedrører ikke retlige forhold efter planloven og er derfor ikke et hensyn, som kan varetages efter landzonereglerne.

Udsigt
Administrationen foretager ikke en vurdering af, om udsigten påvirkes, da en udsigt ikke er beskyttet under Planloven.

Indblik til masten er et landskabeligt hensyn der skal varetages under Planloven ligesom hensyn til, natur, miljø og naboers gene. Der skal således i hver enkelt sag foretages en afvejning af hensynene til dækningsgrad og økonomi set i forhold til indgrebet i de landskabelige og naturmæssige værdier i området.

I dette tilfælde er der foretaget en grundig afvejning og vurdering af placering, dækningsområde, mastetype og landskabelige forhold. Det er landskabeligt hensigtsmæssigt at foretrække, at der opstilles én mast på 48 m med plads til 5 operatører frem for flere master for at rumme et tilsvarende antal operatører.

Én høj mast med plads til flere operatører, udover ansøger, er ligeledes i overensstemmelse med masteloven, som henviser til at eksisterende infrastrukturer og master skal anvendes hvor muligt, samtidig med at antallet af opstillede master i et område begrænses gennem inkluderende højder til fordel for flere mindre master. Master på 42 - 48 meter er en måde at fremtidssikre med plads til alle relevante teleoperatører.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere i lignende sager givet tilladelse.

Planlovens § 35 stk. 1. og stk. 12. (Landzonetilladelse)

BR18 kapitel 8 §§ 168-186 (Bygningsreglementets højdegrænsebestemmelser).

Masteloven § 1

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler landzonetilladelse til den ansøgte mast med følgende vilkår:

1. At masten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører.
2. At der etableres slørende beplantning omkring mastens fod og tilhørende teknikbygning i en min højde at teknikbygningens højde
3. At gittermasten samt hele fundamentet og tekniske installationer fjernes uden udgift for kommunen, senest 1 år efter endt brug til det formål hvortil den er opstillet. Kommunen vil i medfør af lovens § 55 tinglyse fjernelsesdeklaration på ejendommen på ejers bekostning.
4. At antenner og masteinstallationer opsættes i lyse naturlige farver.

• Bilag 1 - Tegningsmateriale
• Bilag 2 - Indsigelse
• Bilag 3 - Ansøgers bemærkninger til indsigelse
• Bilag 4 - Dækningskort

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Nørbæk 17, Ringøbing - Ansøgning om at beholde en gylletank på en nedlagt minkfarm.

Sagsnr: 24-019849

Landboforeningen Vestjysk har på vegne af ejeren af ejendommen Nørbæk 17, 6950 Ringkøbing anmodet om tilladelse til at beholde gyllebeholderen på ejendommen, når minkhallerne nedrives.

Ejendommen er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 23 ha, hvoraf de ca. 20,5 ha er i omdrift. Jorden drives i samarbejde med ansøgers bror, således at der yderligere drives 230 ha. 

Der vil fortsat være stuehus og eksisterende ældre driftsbygninger på ejendommen, og ansøger har planer om at starte en kødkvægsproduktion, når minkhallerne er fjernet.

Bygnings oversigt.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen:

I forbindelsen med tilladelsen fra 2001 til udvidelse af minkfarmen og opførelse af gyllebeholderen er der tinglyst en deklaration om, at alle bygninger og anlæg, der opføres til pelsdyrfarmens drift, fjernes, når der ikke længere drives pelsdyrfarm på ejendommen.

Det ansøgte vil således kræve en tilladelse efter planloven, hvis gyllebeholde skal bruges igen efter nedlæggelse af minkfarmen.

Som udgangspunkt er byggeri, der er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendom eller landbrugsbedrift undtaget af landzonetilladelse. Det kræver dog tilladelse til bygningernes udformning og beliggenhed såfremt bygninger opføres uden tilknytning til ejendommen hidtidige anlæg efter planlovens §36, stk. 2.

Det er anslået, at der vil være brug for en lagerkapacitet på ca. 700 m3 til de 20,5 ha. Gylletanken har et volumen på 1034 m3. Det er administrationens vurdering, at tanken er erhvervsmæssigt nødvendigt for plantebruget på Nørbæk 17.

Da gylletanken er placeret ca. 68 m fra eksisterende maskinhus, vil det ansøgte kræve en tilladelse efter planlovens §36, stk. 2.

Det er administrationens vurdering, at gyllebeholderen kan beholdes på ejendommen, der efter nedrivningen af minkhallerne fortsat har planteproduktion og forventet opstart af kødkvægsbesætning på ejendommen.

Se sagsfremstilling .

Ingen bemærkninger.

Den eksisterende gylletank med beplantning, vil ikke ændre landskabet væsentligt, selvom hallerne fjernes.

Administrationen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til gyllebeholderen.

• Bilag 1: Arealer tilhørende Nørbæk 17

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling under forudsætning af, at der sikres en passende høj beplantning mod vejen og overdækning af gylletanken.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Udkast til spildevandsplan 2024-2031

Sagsnr: 24-015021

Administrationen har i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S udarbejdet et udkast til Spildevandsplan 2024-2031. Udvalget bedes tage stilling til, om forslaget kan sendes i 8 ugers offentlig høring 

Selve spildevandsplan 2024-2031 består af en tekstdel, bilag 1-9 og kort-materiale (digitalt).

Formålet med en spildevandsplan er at sikre en bæredygtig og effektiv håndtering af spildevand i et givent område over en længere periode. Planen skal tage højde for:

1. Sikring af miljøet: Spildevandsplanen skal sikre, at håndtering og behandling af spildevand sker på en måde, der beskytter miljøet, herunder vandmiljøet og naturen.
2. Overholdelse af lovkrav: Planen skal sikre, at kommunen overholder nationale og EU-lovgivninger, som regulerer spildevandshåndtering, miljøbeskyttelse og klimatilpasning.
3. Udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur: Planen beskriver nødvendige investeringer og udvikling af kloaknet og renseanlæg for at sikre fremtidens behov.
4. Koordination med andre planer: Spildevandsplanen skal være koordineret med kommunens øvrige planer, såsom klimatilpasningsplaner og udviklingsplaner for bolig- og erhvervsområder.

Spildevandsplan 2024-2031 erstatter Spildevandsplan 2019-2027.

Spildevandsplanen følger Byrådets mål for spildevandhåndtering. Desuden beskrives og kortlægges de eksisterende forhold (status) og de planlagte aktiviteter i planperioden 2024-2031 (plan). Spildevandsplanen udgør det retlige og administrative grundlag for bl.a.:

• at kloakering, separering og centralisering af forsyningens spildevandsanlæg m.m. kan ske i      henhold til gældende lovkrav samt borgernes afledningssikkerhed.
• at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til kloaksystemet samt at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt og takstblad
• at inddrage nye kloakoplande svarende til rammeområder i gældende Kommuneplan,
• beslutningen om hvilke renseanlæg, der skal nedlægges.

For borgerne er spildevandsplanen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet.

Spildevandsplanens fokusområder

Spildevandsplanen har nedenstående fokuspunkter:

1.Centralisering af renseanlæg

Den langsigtede plan er stadig, at spildevandsbehandlingen samles på de fire største renseanlæg, som er beliggende i Tarm, Ringkøbing, Videbæk og Hvide Sande. Det indebærer, at spildevandet skal pumpes i ledninger fra de mindre renseanlæg til et af de fire store renseanlæg. Indenfor planperioden forventes de tre renseanlæg i Stadil, Hoven og Grønbjerg at blive nedlagt.

For at samle hele spildevandsbehandlingen på de fire største renseanlæg, skal der etableres flere nye pumpeledninger fra de nuværende små renseanlæg til de store renseanlæg.

Der vil blive udført anlægsarbejder på private og offentlige arealer i forbindelse med etablering af pumpeledninger ved centralisering af spildevandsrensningen.

2. Kloakseparering

Den fortsatte kloakering indebærer, at flere fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres i planperioden.

I de områder, hvor der separatkloakeres, bliver overløb fra fællessystemet omlagt til regnvandsudløb, der forsynes med bassiner eller lignende former for rensning. Separeringen giver en miljøgevinst i form af bedre vandmiljø

De områder, der er udset til separatkloakering, er angivet i Spildevandsplan 2024-2031 med et forventet årstal for gennemførelsen.

3. Sommerhuskloakering

Kommunen forventer i planperioden at kloakere ca. 2,535 sommerhuse ud af kommunens ca. 7.650 sommerhuse, der ligger udenfor kloakopland. Sommerhusene kloakeres for spildevand, mens tag- og overfladevand fortsat skal nedsives på grunden. Kloakeringen er opstartet i tidligere planperioder og fortsættes efter følgende plan:

2024 Søndervig I 271 ejendomme
2025 Søndervig II 322 ejendomme
2026 Søndervig III 274 ejendomme
2027 Søndervig IV 202 ejendomme
2027 Halby II 238 ejendomme
2028 Stauning Havn 104 ejendomme
2029 Skaven Strand 341 ejendomme
2030 Hemmet Strand 307 ejendomme
2031 Søndervig Syd I 309 ejendomme
2031 Søndervig Syd II 167 ejendomme

Alle grundejere med nyere nedsivningsanlæg har mulighed for at udnytte nedskrivningsperioden på 10 år ved at søge dispensation for tilslutning til kloakken. Dog skal tilslutningsbidraget betales når tilslutningen er mulig.

For at tilgodese de borgere, der har et nyere godkendt nedsivningsanlæg, udarbejdede forsyningen et lånetilbud til betaling af tilslutningsbidraget i den seneste spildevandsplan 2019-2027. Eftersom ingen borgere hidtil har benyttet sig at lånetilbuddet er forsyningens lånetilbud bortfaldet.

4. Kloakeringen ud over planperioden 2024-2031

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en samlet plan for kloakeringen af de resterende sommerhuse i kommunen. Denne plan er prioriteret efter det enkelte områdes behov ift. udfordringer med højtstående grundvand og miljømæssige hensyn. Der er endnu ikke taget beslutning om i hvilket årstal disse sommerhusområder skal kloakeres.

Søndervig Syd III 257 ejendomme
Søndervig Syd IV 272 ejendomme
Tingodden 348 ejendomme
Sønder Haurvig 355 ejendomme
Skodbjerge 198 ejendomme
Bjerregård Strand I 222 ejendomme
Bjerregård StrandII 315 ejendomme
Bjerregård Strand III 282 ejendomme
Bjerregård Strand IV 320 ejendomme
Bjerregård Strand V 288 ejendomme
Nørre Lyngvid 346 ejendomme
Holmsland Klitby 244 ejendomme
Stormodden I 323 ejendomme
Stormodden II 226 ejendomme

5. Klimatilpasning

Spildevandsplanen omhandler hverdagsregn, som forsyningen håndterer, mens klimaregn indgår i kommunens klimahandleplan.

Ny administrationspraksis i dimensionering af regnvandssystemer ved nye bolig- og erhvervsområde

Spildevandsplan 2024-2031 indeholder til forskel fra de tidligere spildevandsplaner en ny administrationspraksis for maksimal befæstelse. Formålet med den maksimale befæstelse er, at regulere mængden af overfladevand, der løber til forsyningens system. Dette forhold har reelt altid været reguleret, idet forsyningen har oplyst bygherre om, hvilken maksimal vandafledning, der kan tillades til forsyningens regnvandssystem. Den maksimale vandafledning sætter dermed indirekte krav til en maksimal befæstelsesgrad.

Med den nye metode fastsættes der makimale befæstelsesgrader, for forskellige anvendelseskategorier som f.eks. bolig eller erhverv. Bygherre kan til hver en tid forøge befæstelsen ud over den angivne maksimale befæstelse, hvis bygherre neddrosler og forsinker regnvandet, før det tilløber forsyningens system. Ganske som nu, så reelt er der tale om en præcisering af den nuværende praksis.

Vandplan

Kommunen opfylder nu statens krævede indsatser i Vandområdeplan 2021-2027 for spildevandsområdet, og der er ikke udpeget nye indsatser på spildevandsområdet til forbedret rensning. Dermed er de krævede tiltag til spildevandsrensning i tidligere vandområdeplaner i det åbne land og regnbetingede udløb afsluttet.

Miljøvurdering

Det vurderes, at Spildevandsplan 2024-2031 indeholder foranstaltninger, der afbøder negative effekter på miljøet. Miljøvurderingsrapporten er med som bilag 9 til Spildevandsplan 2024-2031.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse nr. 928 af 28. juni 2024, samt Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 532 af 27. maj 2024.

Planen er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. i Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023.

For at blive koblet på kloaksystemet, skal der betales et standardtilslutningsbidrag til Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S på 78.395,48 kr. inkl. moms (2024) for tilslutning af både regn- og spildevand og 60 % heraf (47.037,29 kr.), når der kun tilsluttes spildevand, og regnvand håndteres på egen grund.

Alle forbrugere, der er koblet på kloaksystemet, betaler et vandafledningsbidrag og et fast bidrag til Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.

Taksterne for tilslutning og vandafledningsbidrag fastsættes af Forsyningens bestyrelse med Byrådets efterfølgende legalitetsgodkendelse.

Ingen direkte udgifter for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ved kloakseparering bliver den mængde vand, der skal pumpes til renseanlæggene reduceret, ligesom mængden af opblandet spildevand og regnvand reduceres, hvilket mindsker risikoen for overløb til vandløb eller fjord.

Centraliseringen giver den fordel, at renseanlæggene er mere robuste over for ændringer i mængden og sammensætningen af spildevandet, f.eks. når der tilkobles nye forbrugere (herunder industrivirksomheder) til renseanlæggene.

Hvis der i fremtiden kommer nye krav til spildevandsrensningen, så der skal renses for flere stoffer så som metaller og miljøfremmede stoffer, vil det være lettere og mere rentabelt at gennemføre på få store anlæg fremfor flere små anlæg.

Kloakering af sommerhusene vil løse nuværende og kommende problemer med afledningen af spildevand i sommerhusområderne. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at forslag til Spildevandsplan 2024-2031 sendes i offentlig høring i 8 uger.

• RKSK Spildevandsplan 2024-2031
• Bilag 1 - Forklaring til skemaer
• Bilag 2 - Skemaer for oplande
• Bilag 3 - Skemaer for udløb
• Bilag 4 - Skemaer for renseanlæg
• Bilag 5 - Administrativ praksis for opdatering af spildevandsplanen
• Bilag 6 - Dimensionering- og administrationspraksis
• Bilag 7 - Renseanlæg
• Bilag 8 - Matrikler som berøres
• Bilag 9 - Miljøvurdering

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. 

Kopier link til punktet  -   Print

7: Helhedsplan for Fjordstien - Ringkøbing Udviklingsforum

Sagsnr: 24-021853

Ringkøbing Udviklingsforum præsenterede helhedsplanen for Fjordstien på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 10. september 2024. 

Helhedsplanen indeholder fire delområder langs Fjordstien.

Delområde 1: Fra rådhuset til borgmesterhavnen

Delområde 2: Svømmehallen

Delområde 3: Sorte Bakker og surfklubben

Delområde 4: Forlængelse af Fjordstien

Hvert delområde består af forskellige projekter, eksempelvis:

• Surfklubbens nye klubhus
• Forlængelse af Fjordstien
• Borgmesterhavnen med tilhørende anlæg
• Omlægning af Fjordstien ved rådhuset
• Fjordtårnet

Ringkøbing Udviklingsforum ønsker på baggrund af præsentationen af helhedsplanen en principgodkendelse fra Teknik- og Miljøudvalget, så arbejdet med realisering af helhedsplanen for Fjordstien kan igangsættes.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler Ringkøbing Udviklingsforum, at det generelt er en meget fin plan, og at Ringkøbing Udviklingsforum opfordres til at tage kontakt til administrationen med udviklingen af det eller de første projekter, som ønskes realiseret.

• Helhedsplan for Fjordstien

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den tilføjelse, at planen som helhed principgodkendes - men hvert enkelt element i planen godkendes af kommunen inden igangsættelse.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Afslutning af projekt om registrering af private legepladser på kommunale arealer

Sagsnr: 20-008274

På Teknik- og miljøudvalgets møde den 22. november blev det besluttet at igangsætte et projekt om private legepladser etableret på kommunale arealer. Der skulle gennemføres en registrering samt en oprydning i de juridiske forhold omkring ejerskab og forsikringsforhold samt vedligehold af legeredskaberne og græsarealer med videre. Projektet er nu ved sin afslutning, og i den forbindelse resterer der syv kommunale legepladser, som administrationen foreslår nedlagt, med mindre de kan afleveres til de lokale beboere.

Ved projektets start blev der registreret 66 private legepladser på kommunale arealer. 23 legepladser er siden blevet nedlagt og fjernet, idet de private foreninger af forskellige årsager ikke ønskede at overtage ejerskabet. De øvrige 43 legepladser er formelt blevet overdraget til en grundejerforening eller borgerforening.

Udover de nu 43 private legepladser på kommunale arealer findes der 26 kommunale legepladser, som Ringkøbing-Skjern Kommune drifter og vedligeholder.

I projektforløbet er administrationen blevet opmærksom på, at syv af de 26 kommunale legepladser ligger i boligområder, og at de ikke er let tilgængelige for gæster og turister. Sammenlignet med kommunens øvrige byer og serviceniveauet generelt, er det administrationens vurdering, at disse syv legepladser ikke bør være offentlige, og at de kan nedlægges med mindre de lokale boligejere ønsker at tage ansvar for dem på samme vilkår, som de ovenfor nævnte 43 private pladser.

Der er fem legepladser i Skjern, én i Bølling og én i Stauning. De fem legepladser i Skjern ligger på henholdsvis Drosselvej, Løvsangervej, Mågevej, Vestervænget og Klostermarken. I Bølling ligger legepladsen på Kildevej, og i Stauning ligger legepladsen ved Grønagervej. Det er uklart, hvem der i sin tid har sat legeredskaberne op, og flere af legepladserne ligger i et område, hvor der ikke er en grundejerforening. Placering af legepladserne fremgår af oversigtskortene herunder samt i vedlagte bilag.

Skjern By: