Dagsorden: 19. august 2026 kl. 13:00

Hvide Sande Skole, Makerspacelokalet, Skolevej 2, 6960 Hvide Sande
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Ole Kjær
  • Niels Kristian Larsen
  • Kristian Andersen
  • Malene Bonde-Petersen
  • Marcus Juul Grønbæk
  • Birgitte Skovkær
  • Casper B. F. Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Dialog og rundvisning på Hvide Sande Skole

Sagsnr: 25-027705

Sagsfremstilling

Dialog og rundvisning på Hvide Sande Skole. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Revideret elevtalsprognose for skoleårene 2026/2027 til 2031/2032

Sagsnr: 18-020523

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en elevtalsprognose for 2026 - 2036, der blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget den 17. juni 2026. 

Der er efterfølgende foretaget en rettelse af fejl i beregningerne for elevtalsprognosen 2026. Fejlen er rettet af leverandøren af elevtalsprognosen, LIFA Digital, som desuden påtager sig ansvaret for fejlen. Dertil fastslår LIFA Digital, at de står inde for den anvendte metode i prognosen, og at prognosen nu er korrekt og baserer sig på et fuldt datagrundlag (se bilag).

Rettelsen har medført ændringer i elevtalsprognosen, som Børne- og Familieudvalget blev præsenteret for den 17. juni 2026.  

Den endelige elevtalsprognose fremgår af vedlagte bilag 1. Tallene er placeret i bilag for at undgå grafiske udfordringer i sagsfremstillingen. Det samlede elevtal falder fra 4.213 i skoleåret 2026/2027 til 3.782 i skoleåret 2031/2031. I bilaget ses fordelingen på de enkelte skoler. Ligeledes vises forskellen mellem endelig elevtalsprognose og elevtalsprognosen, som Børne- og Familieudvalget blev præsenteret for den 17. juni 2026. Samlet set er forskellen ikke så stor, men den påvirker skoledistrikterne forskelligt, idet nogle distrikter får færre elever i prognosen, mens andre får flere. 

Der er fortsat flere elever i dette års prognose end i sidste års prognose.

Sådan beregnes elevtalsprognosen

Elevtalsprognosen tager udgangspunkt i de faktiske indskrivningstal for skoleåret 2026/2027.

For de efterfølgende skoleår fremskrives elevtallene klassetrin for klassetrin. Antallet af elever fra børnehaveklasse til 1. klasse året efter mv. beregnes på baggrund af en fastholdelseskvotient. Fastholdelseskvotienten er baseret på de seneste 5 års historisk og beregnes ved at undersøge hvor mange elever, der fastholdes fra 0. klasse til 1. klasse, fra 1. klasse til 2. klasse mv. Dermed tages der højde for elever,

  • der søger til skoledistriktet fra andet distrikt eller kommune og
  • der vælger en skole i et andet distrikt eller en anden kommune, fri- og privatskoler, specialtilbud eller andre undervisningstilbud.

De kommende børnehaveklasselever er beregnet på baggrund af antal 6-årige børn i kommunens befolkningsprognose. Befolkningsprognosen bygger på de seneste fire års historiske data om fødsler samt til- og fraflytning i de enkelte skoledistrikter. I beregningen indgår ligeledes erfaringerne fra de seneste fem års skolevalg. Det skyldes, at ikke alle børn starter på skolen i det skoledistrikt, hvor de har bopæl. Nogen vælger en skole i et andet distrikt, en skole i en anden kommune, et fri- eller privatskoletilbud eller andet. På den måde tager elevtalsprognosen højde for både den forventede udvikling i børnetallet i skoledistriktet og de skolevalg, der historisk har været foretaget, så det forventede elevtal på den enkelte skole kan beregnes så præcist som muligt.

Elevtalsprognosen tager således udgangspunkt i børnehaveklasselever fra indskrivningstallene for skoleåret 2026/2027 samt det forventede antal børn ved skolestart og ikke alene i det aktuelle antal børn i daginstitutionerne. Daginstitutionstallene giver et øjebliksbillede af børnetallet på et givent tidspunkt, men tager ikke højde for den forventede befolkningsudvikling i skoledistrikterne eller for de skolevalg, der forventeligt vil blive foretaget på baggrund af de historiske data, der ligger til grund for prognosen.

Skolestruktur

På Byrådets møde den 9. februar 2021 pkt. 9 blev der godkendt en procedure i forbindelse med eventuelle fremtidige skolelukninger. Af proceduren fremgår det, at Børne- og Familieudvalget inviterer til et møde med skolebestyrelsen på skoler, hvor elevtallet ifølge elevtalsprognosen kommer under 60 inden for et sigte på 5 år. På mødet, som afholdes så hurtigt som muligt, orienterer medlemmerne af Børne- og Familieudvalget skolebestyrelsen om reglerne vedrørende skolelukning som følge af lavt elevtal, jf. punkt 4. Børne- og Familieudvalget vil sammen med skolebestyrelsen vurdere udviklingen og indgå i dialog om initiativer, der kan være med til at vende den.

Som følge heraf er der afholdt følgende dialogmøder:

  • Faster-Astrup og Ådum skoler i efteråret 2021
  • Ådum Skole den 20. september 2023
  • Børnesporet Faster-Astrup den 10. december 2025
  • Ådum Børneunivers den 25. juni 2026

Dialogmødet med Ådum Børneunivers den 25. juni 2026 blev afholdt på baggrund af elevtalsprognosen, som blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget den 17. juni 2026. Prognosen viste, at elevtallet for Ådum Børneunivers forventes at komme under 60 elever i prognoseperioden. Efter leverandøren, LIFA Digital, har rettet fejl i beregningerne, viser den endelige elevtalsprognose fortsat, at elevtallet forventes at komme under 60 elever i prognoseperioden.

Den væsentligste forklaring på det faldende elevtal for Ådum Børneunivers er det forventede fald i antallet af 6-årige, som udgør grundlaget for de kommende børnehaveklasser. Samtidig forventes et fald i antallet af borgere i aldersgrupperne 25-34 år og 35-49 år, som danner grundlag for de kommende børneårgange.

Beregningerne for elevtalsprognosen viser, at der på baggrund af de seneste fem års historiske data er flere børn fra Ådum skoledistrikt, der vælger et andet skoletilbud, end der er børn fra andre skoledistrikter eller kommuner, der vælger Ådum Børneunivers ved børnehaveklassestart. Herefter er fastholdelseskvotienten forholdsvis stabil på tværs af klassetrin, hvilket indikerer, at Ådum Børneunivers formår at fastholde eleverne fra børnehaveklasse til 6. klasse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at Børne- og Familieudvalgets budgetramme for budget 2027 - 2030 bliver reduceret svarende til faldet i børnetallet i de kommende år.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at den reviderede elevtalsprognose tages til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Oprettelse af SFO-klub ved Hvide Sande Skole

Sagsnr: 26-013322

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen ved Hvide Sande Skole ansøger om oprettelse af et SFO-klubtilbud for elever på 4. -6. klassetrin med virkning fra skoleåret 2026-2027. Skolen forventer, at omkring 25 elever vil benytte tilbuddet, som kan etableres i skolens egne lokaler. De årlige nettodriftsudgifter til personale mv. forventes at udgøre ca. 169.000 kr.

Skolebestyrelsen anfører, at baggrunden for ansøgningen er et lokalt ønske om at understøtte trivsel, fællesskaber og meningsfulde fritidsaktiviteter for elever efter afslutningen af 3. klasse. Ansøgningen fra skolebestyrelsen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Skolen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende 4. klasseelever. En stor andel af forældrene tilkendegiver her, at de sandsynligvis vil benytte tilbuddet. Det er på den baggrund skolens vurdering, at der vil være et bæredygtigt grundlag for en SFO-klub, hvis tilbuddet også kan benyttes af elever på 5. og 6. klassetrin.

Tilbuddet ønskes i første omgang etableret på Afdeling Fjordskolen på Gytjevej 70. Det vurderes imidlertid, at SFO-klubben senere vil kunne rummes inden for de kommende faciliteter på Skolevej 2.

Ud over udgifter til personale mv. forventes kun mindre etableringsudgifter. Hvide Sande Skole søger om i alt 200.000 kr. det første år, således at der er ca. 31.000 kr. til andre udgifter.

Børne- og Familieudvalget har i 2026 besluttet at oprette SFO-klubber ved både Tarm Skole og Videbæk Skole efter ansøgning fra skolebestyrelserne fra de pågældende skoler. Begge steder er tilbuddene oprettet for en 2-årig prøveperiode og med et driftsbudget svarende til 25 børn. Finansieringen af de to klubtilbud skal i prøveperioden findes inden for udvalgets budgetramme. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Det er administrationens vurdering, at en SFO-klub vil kunne understøtte trivsel og meningsfulde fritidsaktiviteter for elever på 4. - 6. klassetrin.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der skal oprettes en SFO-klub ved Hvide Sande Skole, og om godkendelsen som for Tarm Skole og Videbæk Skole skal være for en 2 årig prøveperiode.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Evaluering af juniormesterlære i RKSK efter det første år

Sagsnr: 25-007978

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget besluttede den 19. februar 2025, at ordningen med juniormesterlære skulle evalueres efter det første år. Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller til, at evalueringen tages til efterretning.

Juniormesterlære blev indført som en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram med henblik på at give elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere undervisning i folkeskolen med praktisk læring i virksomheder eller på uddannelsesinstitutioner. I skoleåret 2025/26 har 31 elever deltaget i juniormesterlære, hvilket stemmer overens med Administrationens forventning.

Elevgruppen består af 27 drenge og 4 piger. Der har været 16 elever fra 8. klasse, 14 elever fra 9. klasse og én elev fra specialskoleområdet. Eleverne kommer fra seks forskellige skoler i kommunen, hvor Tarm Skole og Skjern Folkeskole har haft de største elevgrupper. Praktikforløbene fordeler sig på en bred vifte af erhvervsområder, herunder primært mekaniker, landmand og murer.

Elevtallet har været stabilt gennem hele skoleåret. Det har i vid udstrækning været de samme elever, som har deltaget i ordningen, og kun enkelte elever har skiftet praktikplads undervejs. Administrationen forventer, at elevtallet i det kommende skoleår vil være svagt stigende, så elevgruppen når op på ca. 35 elever.

Skolelederne oplever, at eleverne generelt set er blevet mere motiverede for at gå i skole. Det gælder både undervisningen på skolen og de praktiske dage i virksomhederne. Samtidig opleves et godt samarbejde mellem skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og erhvervslivet.  Virksomhederne har været positive over for ordningen og har bidraget med praktikpladser til eleverne. Flere elever har allerede indgået aftaler med deres praktikvirksomhed om en kommende læreplads efter afsluttet folkeskole. 

UU fører tilsyn med virksomhedspraktikkerne og orienterer løbende elevens skoleleder om status og udvikling.

Administrationen indgik i 2025 en driftsoverenskomst med UCRS. Aftalen omfatter et dagskursus i værkstedssikkerhed samt tre treugers undervisningsforløb inden for Mad og oplevelse, Mekaniker og Teknologi. Der blev gennemført et kursus i værkstedssikkerhed i sommeren 2025 for tilmeldte elever. Ingen elever har endnu benyttet sig af de planlagte treugersforløb, og der er derfor ikke gennemført undervisningsforløb inden for de tre fagområder. UCRS har udarbejdet undervisningsmaterialer og står fortsat klar til at gennemføre forløbene ved behov. Administrationen vurderer, at udviklingen er i tråd med intentionen om, at eleverne primært skal have deres praktiske undervisning i virksomhederne.

Administrationen har desuden indgået en samarbejdsaftale med Ungdomsskolen. Formålet er at sikre et midlertidigt praktisk undervisningstilbud til elever, som mister en praktikplads og endnu ikke har fundet en ny. Ingen elever har i det første skoleår haft behov for denne mulighed.

Aftalerne med UCRS og Ungdomsskolen videreføres i skoleåret 2026/27.

Administrationen vurderer samlet, at juniormesterlære har fået en god start i Ringkøbing-Skjern Kommune med en decentral organisering. Ordningen er etableret med stabile elevforløb, et velfungerende samarbejde mellem de involverede parter og stor opbakning fra erhvervslivet. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Juniormesterlære er reguleret i Folkeskolelovens bestemmelser om juniormesterlære, herunder § 9 og de tilhørende regler fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller til, at evalueringen tages til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Rammeaftale 2027-28 om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde

Sagsnr: 26-014605

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling af det sociale område på tværs af kommuner og region.

Området omhandler bl.a. tilbud til borgere med fysiske og mentale handicaps eller psykiske lidelser, hvor kommunerne sammen med regionen i regi af rammeaftalen skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet i regionen som helhed i form af fx tilbud til børn og unge eller voksne. En række af tilbuddene har en faglig specialisering, der gør, at det ikke er fagligt og økonomisk bæredygtigt, at alle kommuner opretter tilbud til bestemte målgrupper. Nedenstående udviklingsområde adresserer denne udfordring.

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Midtjylland (DASSOS), der består af direktører med ansvar for det specialiserede socialområde i kommunerne, udarbejder i øjeblikket et udkast til en rammeaftale for perioden 2027-28, som behandles i Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland. KKR Midtjylland er et politisk sammensat organ, der arbejder for at fremme kommunernes fælles interesser i forhold til regionen samt varetager opgaver af fælles interesse for kommunerne i området. Rådet består af borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de midtjyske kommuner.

Efter behandling i KKR Midtjylland sendes rammeaftalen til godkendelse i alle byråd og i regionsrådet. Som led i processen har KKR Midtjylland på sit møde den 13. april 2026 godkendt forslag til udviklingsområde for den kommende rammeaftale. Dette forslag sendes hermed til drøftelse i hver af de midtjyske kommuner.

Forslag til udviklingsområde: Borgere med komplekse udfordringer

KKR Midtjylland har godkendt forslaget fra DASSOS om, at der arbejdes videre med ”borgere med komplekse udfordringer” som et overordnet udviklingsområde. Herunder foreslås det, at der bl.a. arbejdes med ”mental sundhed og psykiatri” samt ”overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet”, hvilket er en fortsættelse af fokus fra den nuværende rammeaftale (vedlagt som bilag). 

Borgere med komplekse udfordringer
Kommunerne peger på, at der fortsat er udfordringer med en række målgrupper indenfor både børn- og voksenområdet med komplekse udfordringer. Der peges bl.a. på følgende målgrupper, hvor der kan være behov for at udvikle tilbudsviften:

  • Børn og unge med komplekse udfordringer, herunder psykiatri, autisme, betydelige udviklingsmæssige vanskeligheder, selvskadende adfærd, misbrug, flere funktionsnedsættelser og intellektuelle handicap m.v. Der er oftest tale om flere udfordringer på én gang.
  • Børn og unge med høj grad af udadreagerende adfærd – herunder voldsparathed og adfærd forbundet med sikkerhedsrisici, kriminalitetstruede unge, mangel på pladser på sikret/særlig sikret institution, matchningsudfordringer ift. eksisterende børne- og ungehjem pga. risiko for andre beboere samt behov for høj normering, behov for skærmning m.v.
  • Voksne med komplekse udfordringer, herunder autisme, psykiatri, misbrug, udviklingshæmning, senhjerneskadede, betydelige plejebehov kombineret med psykiatriske eller adfærdsmæssige udfordringer. Der er oftest tale om flere udfordringer på én gang.
  • Voksne med udadreagerende adfærd (på tværs af diagnoser), herunder problemer med at indgå i almindelige tilbud pga. risiko for medbeboere, voldsom reaktion ved overstimulering, behov for skærmede fysiske rammer og høj personalenormering.

Som en del af udviklingsområdet ”borgere med komplekse udfordringer” fortsættes arbejdet med de fælles kommunale principper for samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med principperne er at:

  • Styrke kvalitet og effekt af borgerindsatsen
  • Styrke samarbejdet gennem gensidig forpligtethed om kapacitet, forsyningssikkerhed og fælles styringspraksis
  • Knække den stigende udgiftskurve

Der er desuden enighed om, at man i det videre arbejde med rammeaftalen skal søge at gøre den så handlingsorienteret som muligt, så de fælles indsatser i stigende grad kan bidrage til at håndtere de økonomiske og kapacitetsmæssige udfordringer på området.

Den videre proces

KKR Midtjylland behandler det endelige udkast til Rammeaftale 2027-28 på KKR mødet den 1.  september 2026. Rammeaftalen sendes til endelig godkendelse i kommuner og region i perioden primo september til 1. december 2026. Efter godkendelse skal rammeaftalen omsættes til konkrete tiltag for borgerne, der er tilknyttet det sociale område. 

Økonomi

Rammeaftalen fastlægger rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de
omfattede områder.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at forslag til udviklingsområde i Rammeaftale 2027-2028 drøftes.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 25-021440

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.

Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.

For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra økonomikonsulenterne i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026, men eksklusiv overførsler fra 2025. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.

Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet mindreforbrug på 5,2 mio. kr.

Hele 1.000 kr. - =mindreforbrug+ = merforbrug

Forventet forbrug i 2026 pr. 31.7.2026

Budgetramme 2026 eksklusiv overførsel

Afvigelse pr. 31.07.2026

Afvigelse pr. 31.03.2026

Dagtilbud og Undervisning

706.668

713.854

-7.186

 

-16.495

Folkeskoler og specialskoler

408.265

412.911

 

-4.646

-6.918

Skolefritidsordninger

53.234

53.766

-532

-1.584

UU-vejledning, STU-huset og Ungdomsskolen

38.639

37.527

1.112

1.136

Dagtilbud

194.698

198.463

-3.765

-9.130

Distrikter

11.832

11.187

645

0

 

 

 

 

 

Børn og Familie

112.426

110.450

1.976

-805

 

 

 

 

 

Børne og Familieudvalget i alt

819.094

824.304

-5.210

-17.300

Siden sidste opfølgning 31.03.2026 er mindreforbruget faldet fra 16,5 mio. kr. til 7,2 mio. kr. Det skyldes primært, at finanslovsmidlerne som var tilført de forskellige dagtilbud ved seneste opfølgning, endnu ikke var disponeret til øgede personaleressourcer. Derudover skyldes det, at der på Dagtilbud og Undervisning er sket visitationer for hele kalenderåret siden sidste opfølgning, hvilket betyder en øgning i udgifter til specialområdet. 

Siden sidste opfølgning pr. 31.03.2026 er mindreforbruget vendt til et merforbrug på 2 mio. kr. på Børn og Familie. Dette skyldes forbrug af overførte midler, som var disponeret før Økonomi og Koordinationsudvalget opfordrede de decentrale enheder til tilbagehold. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at det samlede akkumulerede overskud fra 2025 for de decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget udgør 37,963 mio. kr.

Økonomi bemærker herudover, at det forholdsvis store forventede mindreforbrug på 5,2 mio. kr.
skal ses i lyset af, at enkelte enheder kom ud af 2025 med underskud, heraf nogle med forholdsvis
store underskud. Derfor skal nogle af enhedernes mindreforbrug også ses som afdrag på disse
underskud.

De enkelte enheders forventede afvigelse i 2026 er vedlagt som bilag.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-021440

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 1,4 mio. kr. 

 

Det samlede merforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 4,57 mio. kr.
  • Børn og Familie - merforbrug på 5,97 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2026 ekskl. overførsler

Forventet regnskab 2026

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

236.754

232.185

-4.569

-4.569

Undervisning

Specialundervisning/støtte

12.099

12.099

0

0

*STU, FGU og KUI

28.439

26.239

-2.200

-2.200

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

91.700

91.700

0

0

Fælles udgifter/indtægter

26.162

25.312

-850

-850

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-45.440

-45.540

 

-100

-100

Private tilbud - flere/færre børn

55.290

55.290

0

0

Dagplejen

34.401

35.282

881

881

Fælles udgifter/indtægter

10.231

7.931

-2.300

-2.300

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

4.110

4.110

0

0

Befordring - special

19.762

19.762

0

0

Dagtilbud og Undervisning - Decentrale enheder

713.854

706.667

-7.186

-16.496

Dagtilbud og Undervisning i alt

950.608

938.852

-11.755

-21.065

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats. 

Budgetopfølgningen for den centrale del svarer til sidste måneds opfølgning. Budgetopfølgningen for de decentrale enheder kan ses i dagsordenspunktet for de decentrale enheder.

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2026 ekskl. Overførsler

Forventet
regnskab
2026

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie - central

135.758

141.727

5.969

5.962

Anbringelser

110.854

115.939

5.085

4.875

Investeringsstrategi

-8.850

 

8.850

8.850

Central refusionsordning SDE

-13.586

-25.550

-11.964

-11.964

Øvrige foranstaltninger

4.382

4.672

290

290

Forebyggende foranstaltninger

33.964

39.236

5.272

5.475

Sikrede institutioner

3.765

2.600

-1.165

-1.165

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

5.229

4.830

-399

-399

Børn og Familie - decentrale

110.450

112.426

1.976

-805

Børn og Familie - i alt

246.208

254.153

7.945

5.157

Siden sidste budgetopfølgning er det samlede forbrug på de centrale konti uændret.

Anbringelser er steget med 200 t. kr. og forebyggende foranstaltninger er faldet med 200 t.kr.  

Budgetopfølgningen for den centrale del svarer til sidste måneds opfølgning. Budgetopfølgningen for de decentrale enheder kan ses i dagsordenspunktet for de decentrale enheder.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 for det samlede Børne- og Familieudvalg ser således ud inklusiv de decentrale enheder.

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2025 til 2026

Korrigeret
budget
2026 ekskl. overførsler

Forventet
regnskab
2026

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

37.963

1.196.816

1.192.625

-3.810

-18.720

Centrale

6.638

372.512

373.912

1.400

-1.419

Dagtilbud og Undervisning

6.638

236.754

232.185

-4.569

-1.419

Børn og Familie

0

135.758

141.727

5.969

5.962

Decentrale

31.326

824.304

819.093

-5.210

-17.301

Dagtilbud og Undervisning

27.253

713.854

706.667

-7.186

-16.496

Børn og Familie

4.073

110.450

112.426

1.976

-805

 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager opfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Gensidig orientering

Sagsnr: 25-027705

Sagsfremstilling

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.

2.
Co-teaching.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk